17. juli 2015

“Hun skriver lidt foragteligt… men er det for at tilfredsstille kollegerne? Man mærker et hjerte banke.”

Spiddende læserbrev af Jens Christian Holland i Weekendavisen.

De smukkeste mennesker (ikke online).

Nogle af journalisterne på Weekendavisen har lidt mere hjerne & hjerte end deres kolleger på Politiken og Information, tak for det. Som nu Leny Malacinski, der i sidste uge i artiklen ‘Intet land skal dø frivilligt’ som en anden natsværmer banker panden mod lyset, her ved bredden af dejlige Mossø. Hun skriver lidt foragteligt om de personer, hun møder, men er det for at tilfredsstille kollegerne? Man mærker et hjerte banke.

Nogle af ordene står knivskarpt, især fra englænderen Paul Weston med den sprøde, hvide skjorte: ‘Intet land skal dø frivilligt.’ Skal man grine eller græde? Synes Leny Malacinski, det var smukt at se indianerne blive slagtet i eget land? Synes Leny, det var smukt at se det polske folk blive tyranniseret af nazityskere, senere af kommunister fra Sovjet? Synes Leny, det er smukt at se kinesere udradere tibetanske landsbyer og bygge kinesisk beton i stedet? Nej, selvfølgelig gør Leny ikke det, men Danmark og danskerne, øhhh, det er jo også en helt anden sag.

Behøver danskerne at have en klat jord på denne jordklode, hvor der tales dansk, så alle forstår? Det er nu ti år siden, jeg første gang skrev/sang om det nye verdensbillede. Nu prøver jeg igen, for selvfølgelig skal socialister ikke have definitionsretten på etik, det siger sig selv. Det gamle politiske verdensbillede, det med venstre-og højrefløj, venstre-og højrerabiate, er en socialistisk opfindelse. For at legitimere sig selv. Hvor den allerstørste løgn var nationalsocialister placeret sammen med de smukke partier til højre. Ud fra ideen om, at jo længere væk fra kommunisterne, du kom, des nærmere kom du ondskaben/nazi. Nationalsocialister burde selvfølgelig ligge klos op ad de internationale socialister til venstre. Både national og internationale socialister har samme holdning til jøder, Israel, USA, demokrati og 1000 andre ting.

Breivik, Hitler & Baader-Meinhof-gruppen skal selvfølgelig placeres sammen med dem, de ligner; fundamentalisterne, egoisterne, folk som vil bruge magt for at få deres vilje. Hvis vi en stund bevarer udtrykket venstrefløj om fundamentalister, så er deres politiske modsætning det etiske, humanistiske, pluralistiske, smukke menneske, der tager demokratiet alvorligt, tager sit eget ophav alvorligt. Et sådant menneske burde placeres i midten af en cirkel. De små egoister er tæt på, de store egoister svæver langt væk. Små egoister kunne være de partier, der ikke har problemer med at handle med Kommunist-Kina, ikke har problemer med demokratisk underskud i EU.

Når socialister hånligt taler om kø på midten, er det bare et tegn på, at deres politiske modstandere alle nærmer sig den smukkeste placering, alle nærmer sig det smukkeste menneske, som tænkes kan. Venstrefløjen ved godt, de er fundamentalister (egoister), ved godt, de drømmer om den totale magt over deres medmennesker. Men det lyder lidt vattet, hvis en socialist skulle kalde sin værste fjende for ‘din dumme demokrat, din dumme pluralist’. Nej, så er der meget mere saft og kraft i udtrykket: ‘Føj, du tilhører den rabiate og ekstreme højrefløj.’ Så når en socialist omtaler en person som højrerabiat, taler han i virkeligheden om det smukkeste menneske på Jorden.

Så kære Leny Malacinski, håber du og læserne forstår pointen? Næste gang du besøger Mossø, kan du komme som sommerfugl og nyde solens varme stråler. På gensyn.

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/67680/trackback

10 Comments »

  1. Smukt. En lidt anden måde at beskrive det politiske spektrum på. men alligevel runger det lidt af sandhedens klokkespil

    Kommentar by Greyarea — 17. juli 2015 @ 17:47

  2. Et pletskud!
    Især bemærkningen om at skrive for at tilfredsstille kollegerne – det er et præcist signalement af danske aviser af i dag. “Journalisterne” skriver for sig selv og hinanden, hvad læserne mener om skriverierne er dem inderlig ligegyldigt.
    Resultatet udebliver naturligvis ikke: Oplagene rasler ned, og aviserne må gå tiggergang til politikerne for at få statsstøtte; da man jo ikke bider den hånd, son fodrer en, forsvinder al systemkritik, hvilket igen får flere læsere til at flygte.
    Om nogle år har vi store bladhuse med masser af chefredaktører, redaktører og bureaukrater – men der bliver ikke udgivet aviser! Sovjetunionen ville misunde dette system!

    Kommentar by Paulus — 17. juli 2015 @ 17:51

  3. Ja de gamle venstre/højre betegnelser dur ikke rigtig.

    Sovjetunionens kommunisme udviklede sig til det rene diktatur. Hitler var socialist men udviklede sig til en morderisk diktator. Kina og Nordkorea er stadig diktaturer. Det sjove er, at diktaturer tit bliver forbundet med højre.

    Hvis vi blander religion ind i spektret, er der flere religioner/sekter, der er diktatoriske. Diverse munke- og nonneklostre, islam og Scientology er vel bare nogle af dem.

    Kommentar by Janutte — 17. juli 2015 @ 17:56

  4. Eid Mubarak!!!

    https://www.youtube.com/watch?v=OTcvQUCPK9o

    David Cameron har næsten tårer i øjnene, så rørstrømsk ja, mens hans hylder den muslimske overtagelse af det angelsaksiske.

    Kommentar by Mortensen — 17. juli 2015 @ 17:57

  5. En smule “off topic”. Søren Hviid Pedersen blev rigtig vred i dagens P1 debat om: Kan en video skræmme flygtninge væk fra DK?

    http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/p1-debat-2015-07-17#!/

    Orker I ikke at lytte til hele udsendelsen, – der eller er ganske interessant, så lyt fra 41. minut. Her har hr. Pedersen fået nok af
    et par af de øvrige debattører konstant taler udenom – en form for humanisme takiya.

    Og så finder han ellers sit ‘franske’ frem, den ellers yderst civiliserede mand, og taler ved Mossø Folkefest.

    Kommentar by Thorbjørn — 17. juli 2015 @ 20:27

  6. Det er off-topic, men tjek lige hvor mange downvotes videoen fra Radikal Ungdom har fået:

    https://www.youtube.com/watch?v=S4EbZarhhIY

    Kommentar by anonym — 17. juli 2015 @ 21:20

  7. Det handler mest af alt om hvem man associerer sig med, hvis du er en ung studerende på pædagogstudiet eller lærerseminariet så er du pr. definition venstreorienteret, fordi det er det sprog der tales i kantinen og de andre der fortælles vittigheder om. Det er også det sprog dine lærer taler, det ligger en lugt af venstrefløj.
    Omvendt på direktionsgangen på de store virksomheder, her skal man ikke rejse sig op i kantinen og sige jeg stemmer på Enhedslisten, det vil skade karierremulighederne betydeligt.
    Jeg har flere gang diskuteret med venstreorienterede, uden at røbe hvor jeg stod, nærmest ladet skinne igennem, at det var et eller andet sted på venstrefløjen, men så lige så langsomt diskuterer den demografiske udvikling i Mellemøsten, Afrika og Europa, og så lige så langsomt guide dem ind til at mene det stik modsatte af hvad de kom med.
    Det jeg forsøge at sige, er at argumenter åbner dører.

    Kommentar by Robert R — 17. juli 2015 @ 23:49

  8. Fra ->5:

    The tone of the early salvoes dismayed Noura Bittar Søborg, a Syrian asylum seeker who fled Homs in 2011 and has managed to bring her father, mother and younger sister to Denmark. She is still trying to secure safe passage for another sister. Søborg, 26, describes herself as a secular humanist from a Muslim background. “Immigrants have the smallest voice. We’re afraid they will take our children away, or send us back to war zones,” she said.

    Now married to Allan, a builder, Søborg is helping to stage a feminist play called Welcome to Denmark. “I’m afraid of a rightwing government. What if they tighten the rules and make it harder for me to claim nationality?’

    Like the Red-Green Alliance, Søborg is scathing about Thorning-Schmidt’s humanitarian credentials: “She has a blue mind. She’s like a ‘nice’ Syrian detective who smiles to your face and kicks your arse.” Her dissatisfaction extends across the political spectrum: “Every election they play the immigrant card. We’re the easiest target.”

    http://www.theguardian.com/world/2015/may/30/denmark-radical-parties-power-terror-shadow-poll

    Kommentar by Hodja — 18. juli 2015 @ 07:24

  9. Meget smukt og rigtigt skrevet af Jens Christian Holland

    Kommentar by Mikael Drachmann — 18. juli 2015 @ 09:39

  10. Patos-stilen “det smukkeste menneske på Jorden” bryder jeg mig ikke om. Det smager lidt af den selvgode, der ser onde (p.t. hvide mænd) mennesker overalt. Det er en ældgammel teologisk/filosofisk diskussion om synd, som hver generation tager op på sin egen tjekkede måde. For 2.000 år hed det tilsvarende (Johannes 1:8) “Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os”.

    Det er rigtig, at mange paradokser i dagens politisk, ville blive forstået og forklaret, hvis man afskaffede venstre højre-tankegangen. Nationalsocialister burde selvfølgelig ligge klos op ad de internationale socialister hos gruppen af kollektiv-totalitært tænkende.

    Det må ses som et resultat af 2. verdenskrig, at nationalsocialister blev udråbt som de absolut onde, mens de internationale socialister så som modsætning kunne sole sig i at være absolut gode. Havde de internationale socialister tabt krigen ville det være Gulag kz-lejrene, vi ville gyse med afsky over og ikke nazisternes kz-lejre.

    Men kollektiv-totalitært tænkende er stadig lige grådige med at få absolut kontrol over det enkelte menneske.

    En af de kristne grundidéer fra Jesus: “Giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!” ser for mig at se historisk ud til at være brugt til at grundlægge det frie europæiske samfund, hvor mennesket lades i fred og frihed fra kollektiv-totalitært tænkende politikere, der vil have hele mennesket med hud og hår under deres politiske kontrol. Noget særligt europæisk, som ikke er at finde andre steder.

    Men de kollektiv-totalitært tænkende har fået ejerskab over definitionsretten på denne sætning, at den kun kan forstås på en måde: Nemlig at de religiøse kristne ikke skal blande sig i politik. Og det har vundet almen støtte, at kristne skal holde nallerne væk fra politik.

    Men sætningen går begge veje dvs.: At verdslige politikere skal holde nallerne fra civilsamfundet og folks privatliv og ikke gøre alt til politik, som de skal kontrollere og bestemme over.

    De internationale socialister ville oprindeligt plyndre kirkerne og smide præster og troende kristne i kz-lejre. De værste til billedstorm (ikonoklasme) har været de internationale socialister. Nationalsocialister ville mere blødt infiltrere kirken og nazificere den indefra. En mere blid taktik, men målet var det samme: Totalitær politisk kontrol over civilsamfundet og dets religiøse liv eller hvad der nu foregår i civilsamfundet, der ikke er under kontrol.

    Kommentar by traveler — 18. juli 2015 @ 09:43

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper