30. april 2009

En anden opfattelse af hvad der er terror

Tallene er uinteressante, men der tegner sig et interessant mønster i DR Temaet Dine muslimske naboer. Når danskere fremstår mindst demokratisk, åbne og tolerante, så er der ingen ekspert-nuanceringer. Omvendt når muslimer slipper dårligt fra en direkte sammenligning. Fra DR Online – Ikke alle tager afstand fra terror.

“Et overvældende flertal af den danske befolkning tager klart afstand fra terror. Men i gruppen af muslimer er tallet ikke så højt som i resten af befolkningen. Spørger man den ikke-muslimske del af befolkningen siger 97 procent, at terror er uacceptabelt. Men kun 82 procent af muslimerne tager klar afstand fra terror, viser en måling som Capacent har lavet for DR Nyheder…

Terrorforsker Jørgen Staun fra Dansk Institut for Internationale Studier er dog knap så bekymret som ministeren.

– Det kan være, at dem, der er spurgt, har en anden opfattelse end det, man har her i landet af, hvad der er terror. Det kan være, de ikke synes, det er terror, men befrielseskamp, siger han til Radioavisen.”

Oploadet Kl. 15:24 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/6783/trackback

26 Comments »

  1. Kristian Jensen er med på toget:
    http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/04/30/102745.htm

    Det går mere og mere op for mig, at det faktisk er en stor del af danskerne der er den største trussel mod vores fremtidige frihed, sådan som de nægter at se realiteterne i øjnene.

    Kommentar by Svend P — 30. april 2009 @ 16:01

  2. “- Det kan være, at dem, der er spurgt, har en anden opfattelse end det, man har her i landet af, hvad der er terror. Det kan være, de ikke synes, det er terror, men befrielseskamp, siger han til Radioavisen.””

    Huraaah! For en gangs skyld er Kim Møller og jeg på linje med hinanden. Jeg bed mærke i det samme relativistiske nonsens. Det lyder næsten som om Jørgen Staun er på vej til Canossa.

    Kommentar by Maria Montefiore Tacchinardi — 30. april 2009 @ 16:23

  3. Har også bemærket det pudsige mønster med at hente en ekspert-kommentar fra det sædvanlige korps som man ved hvad mener, hver eneste gang muslimer har givet udtryk for forrygte synspunkter.

    Men måske er jeg alligevel lidt enig med eksperten her. Jeg har efterhånden også fået en anden opfattelse af hvad der “er terror” – f.eks. kan jeg på berlingske.dk læse at man i malmø vil indføre udgangsforbud for unge om aftenen.

    Når det er kommet så vidt, kan man vel efterhånden vælge at betragte det som en systematisk terror-kampagne mod det svenske samfund. Men det er nok ikke lige det Jørgen Staun mener.

    Kommentar by Superman — 30. april 2009 @ 16:50

  4. Kommentaren ligner til forveksling, hvad den daværende VS’er Anne Grete Holmsgaard skrev til den International Bulletin:

    “Vi afviser, at den palæstinensiske befrielsesbevægelses flykapringer og aktioner i Israel er terrorisme. Det palæstinensiske folk står bag disse kampformer, og dette er for os det afgørende”

    Kommentar by Poul-Erik Jørgensen — 30. april 2009 @ 17:05

  5. Naturligvis går muslimer ind for terror, spørsmålet er idiotisk, og det kan enhver forvisse sig om ved at læse koranen, side op og side ned handler ikke om andet end at terrorisere de vantro.

    I det mindste kan man konkludere at 18 procent af muslimerne taler sandt.

    Kommentar by Anonym — 30. april 2009 @ 17:05

  6. Jørgen Staun har faktisk ret: Der ER da forskellige opfattelser af, hvad der er terror.

    Det er bare meget skræmmende, at det danskere typisk opfatter som terror, i muslimske kredse opfattes som (legitim) frihedskamp.

    Stauns forklaring er tautologisk – og altså intetsigende. Men for så vidt ikke ukorrekt.

    Kommentar by Hans — 30. april 2009 @ 17:06

  7. Det er sjovt som de ubehagelige dele krydres med bortforklaringer, der var så mange angående forbuddet mod kritik af religion at de nærmest stod i kø.

    Men jeg synes alligevel det var interessant, at den samme spam af bortforklaringer ikke kom, da det viste sig at 18 procent støtter sharia.

    Sharia bryder man sig alligevel ikke om, sikken en tavshed.

    Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 30. april 2009 @ 17:24

  8. Jeg giver i øvrigt ikke meget for validiteten i disse undersøgelser – fx vil mange sikkert svare med det klassiske Abdul Wahid Petersen -forbehold (sharia er pt. ikke relevant i en dansk kontekst etc.)

    Kommentar by Hans — 30. april 2009 @ 17:34

  9. -> Thomas

    “Men jeg synes alligevel det var interessant, at den samme spam af bortforklaringer ikke kom, da det viste sig at 18 procent støtter sharia.”

    Jov. Jov – det var den gamle traver…

    “Sharia-lovgivningen er flere hundrede år gammel og bygger på principper fra Koranen og beretninger fra profeten Muhammeds liv.

    Men opfattelsen af, hvad sharia er, fortolkes meget forskelligt af muslimer rundt om i verden.

    I lande som Sudan, Nigeria og Iran betyder sharia-lovgivningen, at utroskab eller røveri kan føre til afhugning af hænder eller pisk. Samtidig er der regler, der stiller kvinder betydeligt dårligere end mænd, hvilket betyder, at kvinder kan blive nægtet retten til skilsmisse.

    I flere vestlige lande er dele af sharia indført. Her i Danmark er det blevet muligt at optage såkaldte sharia-lån uden renter, og i Storbritannien er der oprettet såkaldte sharia-råd, der kan løse private tvister mellem muslimer.”

    http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/04/29/180147.htm

    Kommentar by Kim Møller — 30. april 2009 @ 17:35

  10. “Der er et klart flertal af muslimer, som er uenig i at Danmark selv skulle være skyld i terror her,” skriver Kristian Jensen (skatteministeren).
    Det er da godt.
    Men det er ikke godt at der er mange herboende muslimer der gerne vil give danskerne skylden for terror!
    Og der er slet ikke godt at der er nogle danskere der mener at vi selv er ude om det hvis der udøves terror.

    Kommentar by Niels P. — 30. april 2009 @ 17:59

  11. Hvorfor hedder temaet ikke “MINE muslimske naboer”? Har mediefolkene ansat i DR’s propagandamaskine ingen muslimske naboer? Hvis ikke skulle de så ikke bare overlade talerstolen til andre MED muslimske naboer!

    Kommentar by morlille — 30. april 2009 @ 18:39

  12. 9 Jeg mener fra udenoms DR akademikere og eksperter osv.

    Hvorfor kom der så mange udglattende kommentarer til censur spørgsmålet? Og ikke til denne om sharia?

    I det hele taget, leder DR med lys og lygte efter udglattere, eller henvender de sig selv? At de fik det meste af taletiden, er der dog ikke tvivl om.

    Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 30. april 2009 @ 18:41

  13. Til 7 (Thomas Bolding Hansen).
    Er ikke sikker på, hvilken undersøgelse, der viste et stort mindretal for sharia, men britiske undersøgelser af muslimers holdninger bliver altid betvivlet med henvisning til, at sharialov ligesom islam er for uhomogen til, at der kan siges noget definitivt om svarene. Selv den britiske undersøgelse, som viste, at over en tredjedel af britiske muslimer støttede dødsstraf for frafald fandt eksperten Jørgen Steen Nielsen, som også er Tairq Ramadan apologet, en måde at komme uden om, idet han forklarede den som en ungdommelig protest uden oprigtighed. Man må vel efterhånden være vant til, at uanset, hvad undersøgelsesmaterialet entydigt indikerer, og uanset hvor mange muslimer, som bekræfter alle vores forestillinger, bliver der aldrig en sandhedens time.

    Kommentar by PerH — 30. april 2009 @ 18:46

  14. Mohammed Aslam, beboerformand for Mjølnerparken på Nørrebro, sagde noget næsten lige så ildevarslende (citeret efter hukommelsen) i Radioavisen (klokken 09.00): Terror går for det meste ud over uskyldige.

    Det kan tolkes derhen, at Mohammed Aslam mener, at nogle terrorofre ikke er uskyldige. Det kunne være interessant at få uddybet dette.

    Kommentar by Preziosi — 30. april 2009 @ 19:03

  15. En artikel om den dejlige integration i Sverige.

    Katastrofeområde

    Specielt i ét område i Rosengård kaldet Herrgården, er situationen så tilspidset, at politiet kun tør rykke ind med meget store styrker. Almindelig patruljeaktivitet er derfor nærmest blevet indstillet:

    – Når vi er derinde hagler det med sten, molotovcocktails, kanonslag og andet kasteskyts fra altaner og fra tage, og vi kan jo ikke bevæge os rundt iført hjelm, og beskyttelsesudstyr hele tiden, siger chefen for nærpolitiet i Rosengården, Börje Aronsson, til Sydsvenska Dagbladet.

    Direkte adspurgt, om ikke det handler om at være tilstede og overvåge udviklingen, svarer nærpolitichefen:

    – Jo, i den bedste af alle verdner var det givetvis det bedste, men det er jo utopi….Og fik jeg 300 mand ekstra, ville jeg ikke kunne løse det alligevel, lyder det fra Börje Aronsson.

    http://www.berlingske.dk/article/20090430/verden/90430121/

    Kommentar by DST — 30. april 2009 @ 19:50

  16. 14. Israel kritiseres for sin brug af overmagt og drab på civile, men kun 5 procent af de dræbte Palestinænsere er af hunkøn, hvilket tyder på at andelen af reelt civile dræbt ved indiskrimerende brug af magt, måske ikke er så højt.

    Til gengæld er 2/3 af de Israelske tab civile, ingen kritiserer for alvor Hamas for den uligevægt:

    Komplet liste over dræbte Israelere siden 2000:

    http://www.mfa.gov.il/MFA/Terrorism-+Obstacle+to+Peace/Palestinian+terror+since+2000/Victims+of+Palestinian+Violence+and+Terrorism+sinc.htm

    Og lidt fra Wiki:

    http://en.wikipedia.org/wiki/Second_Intifada#Casualties

    Selvfølgelig rammer terrorbomber primært uskyldige, ellers rammer Israel jo også udelukkende skyldige. Hvis man spejlvender argumentet.

    Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 30. april 2009 @ 20:30

  17. Jeg tror, at alt det der fimser af positivitet, som DR lukker ud om “dine muslimske naboer”, er opdigtet.
    Lyder noget af det tilforladeligt, må DR have lavet en fejl. En hurtig indkaldt ekspert vil genoprette harmonien og den positive fims kan igen udbredes med den herskende vindretningen.

    Kommentar by Menig 442 — 30. april 2009 @ 21:39

  18. OFFTOPIC
    Kom ind på Shansen og co´s blog og fandt dette læserbrev fra den radikale bannerfører, som er et svar på det læserbrev Kim lavede en post om forleden

    “Af Margrethe Monika S Hansen

    Læserbrev i dagbladet Information den 31.04.09.

    Højskoleforstander Thue Kjærhus skriver i Information 18/4 et indlæg med overskriften “Sandheden som impressionisme”, hvor han lancerer et voldsomt angreb på min person og når frem til følgende svada:

    “Hun mente ligefrem, at det var de højreradikale grupper, der havde fået unge palæstinensere til at heile”.

    Problemet er bare, at jeg aldrig har givet udtryk for noget sådant.

    De “heilende unge palæstinensere” er en myte spredt af højrefløjen anført af Trykkefrihedsselskabet, og det er også løgn, at jeg på min blog skulle have omtalt Kjærhus som højreradikal.

    Men jeg er nu ikke overrasket over Kjærhus’ kritik.

    Han bryder sig ikke om kritik af Israels politik i forhold til Palæstina og er meget optaget af at fortælle den undrende verden om, hvor slemme Islam og muslimerne er på den ene side og hvor fantastisk zionismen er på den anden.

    Thue Kjærhus’ angreb tager udgangspunkt i det faktum, at jeg på min blog fejlagtigt kom til at sætte hans navn på et billede af en anden, mig ukendt person.

    Denne fejl kunne være rettet omgående, hvis Kjærhus havde rettet henvendelse direkte til mig.

    I stedet venter han adskillige måneder, hvorefter han udnytter forvekslingen i et groft forsøg på karaktermord.

    Den propagandistiske snarere end saglige hensigt skinner tydeligt igennem.
    “”

    Sjovt at hendes løgn nemt kunne være rettet, mens hans “løgn” er en kospirationsteori mellem højrefløjen og trykkefrihedsselskabet….. At de radikale gider blive ved

    Kommentar by Broholm (ordblind) — 30. april 2009 @ 23:20

  19. Off topic:

    Attentat mod Hollands kongehus ikke terror ?!

    Jeg ved sku ikke, årsagen er vel at terroristen er mørkglødet. Det ser i hvertfald sådan ud : http://ekstrabladet.dk/112/article1161891.ece

    ?

    Kommentar by Tolder — 30. april 2009 @ 23:31

  20. “- Det kan være, at dem, der er spurgt, har en anden opfattelse end det, man har her i landet af, hvad der er terror. Det kan være, de ikke synes, det er terror, men befrielseskamp, siger han til Radioavisen.”

    Det kan være at han skiftede mening hvis hans imaginære unge kusine på rejse i Østen blev blæst i luften af muhamedanske terrorister, som skider på menneskeliv. Jeg kender personligt en af de familier, som blev berøvet en datter på Bali.

    Og Terrorforsker Jørgen Staun fra Dansk Institut for Internationale Studier kan rende mig i røven.

    Kommentar by Anna Lyttiger — 30. april 2009 @ 23:40

  21. 14->

    Det kan jeg godt forklare dig, muslimer er uskyldige, de vantro er skyldige.

    Kommentar by Anonym — 30. april 2009 @ 23:53

  22. Der er jo faktisk ikke nogen grund til at fortsætte de her diskussioner… :)

    Per Michael Jespersen: Islamdebatten har fået elefantitis

    http://politiken.dk/debat/signatur/article699853.ece

    Kommentar by BE — 1. maj 2009 @ 05:28

  23. En undersøgelse tyder på, at 18% af den muslimske befolkning ikke kan bekvemme sig til at tage afstand fra terror. Det drejer sig altså om 18.000 for hver gang vi har 100.000 muslimer. Hvor mange hundrede tusinde har vi, og hvad bliver det så i alt?
    Denne undersøgelse er der straks en “terrorforsker” der bortforklarer eller forvrænger.
    Hvis der konstateres ét tilfælde af en ny type influenza, ryddes forsiderne og der holdes ekstraordinære møder på højeste plan, selv om ingen er alvorlig syg.
    Hvis det konstateres at Danmark tilsyneladende har pådraget sig en overordentlig trussel som følge af muslimsk indvandring, får vi at vide at det ikke betyder noget.
    Jørgen Staun siger: “Det kan være, at dem, der er spurgt, har en anden opfattelse end det, man har her i landet af, hvad der er terror.”
    Hertil vil jeg sige: Hvis undersøgelsen er lavet på en forsvarlig måde, vil det og skal det fremgå af undersøgelsen hvad svarpersonerne mener med deres svar. De mange kommentatorer à la Jørgen Staun og Tim Jensen etc., vi har set på det sidste, er udtryk for, at disse kommentatorer overhovedet ikke regner undersøgelserne for gyldige. Men det holder dem ikke tilbage. Uden at have undersøgt noget som helst ved de bedst, hvad svarpersonerne mener. Eksperter er eksperter i at fremsætte løse påstande til beroligelse af befolkningen.

    Kommentar by Niels P. — 1. maj 2009 @ 22:19

  24. En anden opfattelse af hvad der er terror:
    “Politiets Efterretningstjeneste mistænker to nordirakere på tålt ophold i Danmark for at have medvirket til at sende selvmordsbombere fra bl.a. Mellemøsten og Europa til Irak. PET’s mistanke er beskrevet i en helt ny statusrapport fra det amerikanske udenrigsministerium om terrorbekæmpelse og er bemærkelsesværdig: Amerikanerne afslører dermed oplysninger, som PET i flere år har holdt skjult for de to udlændinge og deres advokater samt for Københavns Byret og Østre Landsret, for Folketinget og for offentligheden i øvrigt.”
    Fra Politiken.dk 1. maj kl. 23.00:
    http://politiken.dk/udland/article702279.ece

    Kommentar by Niels P. — 1. maj 2009 @ 23:48

  25. “- Det kan være, at dem, der er spurgt, har en anden opfattelse end det, man har her i landet af, hvad der er terror.”

    Er det noget forskeren kan dokumentere? For hvis det forholder sig sådan, så mener jeg at det er et problem for vores samfund og sikkerhed.

    Kommentar by Janne — 2. maj 2009 @ 17:33

  26. > 24 Politiken følger op på terror-historien i dag. Det er artige folk, vi er blevet belemret med. http://politiken.dk/indland/article702564.ece

    Kommentar by Niels P. — 2. maj 2009 @ 23:07

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper