20. maj 2009

Forsker frikender journalister for skævvridning: Befolkningen er “generelt en smule til højre”

I seneste udgave af Weekendavisen, har Anders Boas et langt interview med David Nicolas Hopmann, der netop er blevet ph.d. på en afhandling om politisk skævhed i de danske nyhedsudsendelser under valgkampe. Han konkluderer lidt forsimplet, at det ikke er journalisterne der er venstreorienterede, men befolkningen der er højreorienterede. Fra Skævvridning: Så er vi heller ikke vigtigere (ikke online).

“»I USA taler man om en ‘liberal media bias’, i Tyskland kalder nogle public service-stationerne for Rotfunk i stedet for Rundfunk og i England har man anklaget BBC for at hælde til venstre. Alle steder går det samme argument igen. Den enkelte journalist er venstredrejet, og derfor bliver det journalistiske produkt også venstredrejet. Det er et argument man finder i næsten alle vestlige lande,« fortæller forsker i journalistik ved Syddansk Universitet David Nicolas Hopmann. Han har netop forsvaret sin ph.d.-afhandling om politisk skævhed i de danske nyhedsudsendelser under valgkampe, og ifølge ham er der absolut ingen tegn på nogen systematisk ubalance. Hverken til fordel for den venstre eller den højre side af Folketinget.

[…]

»Hvordan sikrer DR upartiskhed? Det er spørgsmålet, der er særlig vigtigt i lyset af det faktum, at journaliststanden generelt er mere venstreorienteret end resten af befolkningen. Den ene undersøgelse efter den anden dokumenterer denne tendens,« skrev Katrine Winkel Holm den 25. april i Jyllands-Posten. Men hvor venstreorienteret er journaliststanden egentlig:

»Det korte svar er , at journalister ligger en anelse til venstre. Med tryk på ‘en anelse’. På en klassisk venstrehøjre-skala fra et til 10, ligger befolkningen generelt en lille smule til højre for midten, mens undersøgelser af Christiansborgjournalister og journaliststuderende viser, at de ligger marginalt til venstre,« siger David Nicolas Hopmann.

Samtidig mener han, at kritikken af Danmarks Radios journalister forudsætter, at der er den direkte forbindelse mellem journalisternes holdninger og medieindholdet… David Nicolas Hopmann mener, at den enkelte journalist har en begrænset mulighed for at farve sit stof… I virkeligheden skal man måske snarere være bekymret for »røde chefer« end for »røde lejesvende«: »Der er forskning fra udlandet, der peger på, at der er en vis sammenhæng mellem den holdning avisers ledere udtrykker og avisens journalistik. Den er ikke stærk, men den er der. Her er der tale om en socialiseringsproces, hvor du for eksempel prøver at behage din redaktionssekretær, så hvis man overhovedet skal være bekymret, så er det nok her. Hvis du har en ledelse med en historie eller et politisk ståsted, så er det langt mere afgørende end den enkelte journalist. Men mediecheferne er nu heller ikke særlig røde, så heller ikke her tror jeg, at man behøver at bekymre sig.«

[…]

Når kritikken af det skæve mediebillede fremføres hører man ofte journalister og andre forsvare sig med ideerne om upartiskhed og objektivitet, men det forsvar, mener David Nicolas Hopmann, netop er et af problemerne i debatten: »Jeg køber ikke ideen om den tilstræbte objektivitet. Sådan fungerer journalistik ikke. Når du sidder på en redaktion, vil du som journalist have en historie, der er interessant. Den enkelte journalist vil gerne på forsiden, citeres i Radioavisen klokken syv, og det bliver man ikke , hvis man krampagtigt balancerer den ene og den anden side. Det gør man ved at skrive en spændende historie. Medierne retter sig efter, hvad der har værdi som nyhed, og det er ikke nødvendigvis det objektive eller balancerede. Balance er ikke et nyhedskriterium, men et ideal…«

Det fører dog, ifølge David Nicolas Hopmann, ikke til en skæv dækning: »… Det er ikke den enkelte journalists politiske holdning, der styrer journalistikken.« siger David Nicolas Hopmann og fortsætter: »Både udenlandsk og nyere dansk forskning viser, at journalister først og fremmest er håndværkere. De kan godt lide at møde spændende mennesker, at få svar på deres spørgsmål, at skrive og formidle interessante historier. Det er det, der driver dem, ikke politiske motivationer.«

Han mener, at journalister i virkeligheden køber højrefløjens argument… Katrine Winkel Holm har i debatten henvist til en undersøgelse fra det sidste valg, der viser en markant skævhed i nyhedsdækningen til fordel for oppositionen. David Nicolas Hopmann har i sin ph.d.-afhandling undersøgt nyhedsdækningen i de sidste fem folketingsvalg, og han kan ikke genkende denne skævhed: »Konklusionen fra min undersøgelse er , at der ikke er nogen systematisk skævvridning i mediernes dækning. For det første kan man se, at dækningen i Danmarks Radio og TV2 ligner hinanden forbavsende meget. Forskellen mellem de to kanaler er langt mindre end forskellen fra valg til valg inden for den samme kanal. Den eneste tydelige tendens er , at vi altid finder en overrepræsentation af regeringen, fordi en regering handler og en opposition taler. Det er det man kalder Kanzler-effekten i Tyskland.«

Men hvis der ikke er nogen signifikant ubalance i mediernes dækning, hvorfor bliver folk så ved med at se den?

Det bygger ifølge David Nicolas Hopmann på tre ting: »For det første skyldes det, at folk har en tendens til at overvurdere forbindelsen mellem journalisters politiske holdning og deres produkt. For det andet viser forskning, at folk har en tendens til at lægge mere mærke til holdninger, der ikke stemmer overens med deres egne. Man husker simpelthen kun de indslag fra nyhederne, hvor man ikke var enig i vinkelen. Det kalder man for hostile media-effekten. For det tredje har de fleste mennesker en idé om, at medierne har en stærkere effekt på alle andre end dem selv – det man kalder tredjepersons-effekten,« siger David Nicolas Hopmann.”

Hopmann gør sig store krumspring for at adskille journalisten og det journalistiske produkt, men det kan man selvfølgelig ikke. Hovdabrekka-undersøgelsen viste ikke bare, at journalisterne søgte et varieret og kreativt job, men at de stemte rødt, og særligt interesserede sig for kultur/multikultur og politik/International politik. Lige netop derfor var danske journalister – grundet den polariserede danske debat, væsentlige mere politisk interesserede end i andre lande. De foretrukne medier var ikke overraskende DR og Politiken.

Den danske debat har i en årrække haft det kulturpolitiske som omdrejningspunkt, og her kan journaliststanden på ingen måde siges at ligge “en anelse til venstre” eller “marginalt til venstre”. De er derimod sikre garanter for et rødt flertal der åbner grænser og underminerer det nationale.

  • 15/12-06 Uriasposten – … 86 pct. af danske journaliststud. stemmer rødt.
  • Oploadet Kl. 12:50 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer

    The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/6845/trackback

    33 Comments »

    1. I stedet for at forske i årevis kunne Hopmann jo bare stille sig selv spørgsmålet: “Hvordan mon nyhedsdækningen ville se ud, hvis journalisterne lå en anelse til højre og ikke en anelse til venstre?”. Mon medierne ville fokusere på samme sager? Nej vel!

      Kommentar by a-ha — 20. maj 2009 @ 13:05

    2. At danske journalister ikke skulle være klart venstresnoede, det skal man længere ud på landet med.
      Jeg har engang siddet i selskab med en, der var lærer på Journalisthøjskolen, og det er mange år siden, han sagde rent ud, at uddannelsen var klart politisk, underforstået venstredrejet.

      falkeøje

      Kommentar by falkeøje — 20. maj 2009 @ 13:21

    3. Den er fantastisk den med, at befolkningerne generelt ligger lidt til højre. Til højre for hvad, om man må spørge? Hvilken politisk Richter-skala befinder vi os på,og hvem har skrevet den?

      Sligt vås finder man desværre alt for ofte; det undrer mig fortsat (naiv gammel akademiker), at folk med akademiske grader kan beholde deres titler efter sådan en omgang ulogisk og uvidenskabeligt posesnak.

      Kommentar by Poul Højlund — 20. maj 2009 @ 13:25

    4. ‘Konklusionen fra min undersøgelse er , at der ikke er nogen systematisk skævvridning i mediernes dækning’ siger Anders Boas. Systematisk og systematisk? Der er sikkert ikke en rød masterplan styret fra Moskva (evt. nu fra Leninmausolæet;) Men det var f.eks. iøjnefaldene at DR på P1 radio om eftermidddagen PÅ SELVE VALGDAGEN mens valhandlingen pågik, sendte en Debatudsendelse hele to gange (kl.12.20 og kl.16.30) Hvor forfatteren Carsten Jensen og journalisten David Trads, som vi jo alle vidste hadede den borgerlige regering, fik frit afløb for deres had og afsky mod Anders Fog Rasmussen, Danmarks detagelse i Irak-krigen osv i sammenlagt en stiv time. Det var ‘en stinker’! Statsejede massemedier har hjemme i totalitære regimer. I Danmark?. Fri os for tvangslicensen og lad os bruge de 2500 kr årligt efter eget valg.

      Kommentar by anti-marx anno dazumahl — 20. maj 2009 @ 13:42

    5. Ignore it and it will go away. Lad være med at køb medier, som I finder er for højre-drejde, venstre-drejede, virkeligheds-fjerne eller whatever. Så simpelt er det faktisk.

      Kommentar by WilliamJansen — 20. maj 2009 @ 13:52

    6. 5
      Wislam, hvordan undgår jeg at bruge mine penge på licens? for jeg finder alle medier der modtager licens som det modsatte af mine synspunkter. Kom frisk du lille, eller er det tom snak igen, i landet hvor man IKKE kan slippe for at støtte venstrefløjens medie cirkus hvis man da ikke bor i jordhule uden telefon

      Kommentar by Broholm (ordblind) — 20. maj 2009 @ 13:57

    7. Læg i øvrigt mærke til hvordan DR er markedsføringsorgan for fagforeningerne og den offentlige sektor, der får læst alle deres ting ukritisk op og hvor fagforeningspamperne over en bank inkl. DR Darling pt, Dennis Christensen, FOA, kommenterer manglen på ligestilling og alle de andre fagforeningssager, der kører ukritisk i et løbende bånd ud i æteren, som om de var åbenbarede sandheder. Når den private sektor omtales er det fordi de er notoriske banditter, fremgår det. DR lader så evt, en lavmålsforsker fra RUC bekræfte, at det er noget svineri de laver i den private sektor. Den offentlige sektor vil det gode og den private sektor vil det onde, er grundtonen fra morgen til aften på alle DR-kanaler. Og OK, det er jo også det de får deres betaling for ;)

      Kommentar by anti-marx anno dazumahl — 20. maj 2009 @ 14:01

    8. Tvangslicensen er svær at komme udenom. Hvis du skriver kommentarer her på Uriasposten skal du betale tvangslicens – ikke til Urias, men til DR! Hvis du ejer en PC, en radio eller et Tv-apparat hænger du på den ellers kommer de efter dig. Det er langt ude og hvad med vores kære medborgere, der kun ser pakistansk, tyrkisk eller arabisk satellit-tv? De må da føle sig taget i skægget (sic) ved at skulle betale 2500 kr om året i tvangslicens.

      Kommentar by anti-marx anno dazumahl — 20. maj 2009 @ 14:14

    9. “På en klassisk venstrehøjre-skala fra et til 10, ligger befolkningen generelt en lille smule til højre for midten, mens undersøgelser af Christiansborgjournalister og journaliststuderende viser, at de ligger marginalt til venstre”

      Det er forhåbentligt ikke en videnskabsmand der siger dette. Hvordan har han klassificeret dem ? Har han vitterligt undersøgt alle journalisternes holdninger så grundigt hvorefter han kan placere dem ind på en sådan skala på en blot nogenlunde objektiv måde. Naturligvis ikke. Det han henviser til er at de selv beskriver sig sådan. Det er jo imidlertid nærmest ligegyldigt. For det første ændrer det overhovedet ikke ved at de er betydeligt til venstre for befolkningen, og for det andet kan enhver jo betragte sig selv som midtersøgende, nuanceret og moderat, uden at det giver nogen mening for andre. Måske har venstresnoede journalister blot en tendens til at placerer sig ind mod midten fordi det bekræfter dem selv i en eller anden form for professionalisme.
      Det er jo meningsløst.

      @ William

      Vi er tvunget til at betale for DR. Og Tv2 er statsejet. Og det er trods alt begrænset hvor mange seriøse tv-kanaler der er plads til i kongeriget.

      Kommentar by Superman — 20. maj 2009 @ 14:32

    10. NØJ hvor ER du KLOG William!!!

      Kommentar by a-ha — 20. maj 2009 @ 14:32

    11. Hvad ville konsekvenserne for den “stakkels” mand ikke have været, hvis han havde påstået det modsatte? Ingen phd, ingen arbejde, ingenting!

      Kommentar by morlille — 20. maj 2009 @ 15:02

    12. Godt brølt, Broholm! Og vi venter stadig spændt på svar fra William Jansen. Men det kommer næppe.

      Kommentar by Frode Fredegod. — 20. maj 2009 @ 15:07

    13. Man kan åbenbart meget hvis man er patient på den lukkede afd. man kan f.eks. blive journalist, og man er næsten selvskrevet til en politisk toppost på venstrefløjen.

      Kommentar by Fritz — 20. maj 2009 @ 15:18

    14. ‘På en klassisk venstrehøjre-skala fra et til 10, ligger befolkningen generelt en lille smule til højre for midten’ siger Anders Boas. Den er go’! Midten af hvad? Gns af vælgerne/befolkningen er jo aktuelt midten. Hvordan kan vælgerne/befolkningen være ‘en lille smule til højre for midten’? Kan vælgerne også være helt ude til højre eller helt ude til venstre? Kan vælgerne evt. være helt uden for skiven? Skal de så genplaceres ved genopdragelse, så deres gns rammer midten igen? Og her kommer journalisterne så på banen? Det er jo ren Monty Python! Universitetet for Gakkede ph.d.-gangarter.

      Kommentar by anti-marx anno dazumahl — 20. maj 2009 @ 15:38

    15. Meld licensen fra. Kan gøres online.

      En dag banker det måske på døren og udenfor står en lille konstiperet mandsling. Samtalen bør forløbe nogenlunde sådan her:
      – God aften, det er fra licenskontoret. Har du fjernsyn, radio eller internet?

      – Nej!

      – Må jeg komme indenfor?

      – Nej!

      – Det er bare fordi, jeg synes jeg kan høre et tv inde i stuen…

      – Det er naboens. Der er meget lydt her i ejendommen.

      – Aha, men du har altså ingen apparater, der kræver licens?

      – Nej!

      – Nå, men så hav en fortsat god aften.

      – Tak i lige måde. Farvel.

      Sværere er det faktisk ikke.

      Kommentar by Mikael — 20. maj 2009 @ 15:38

    16. Der vil blive masser af ammunition at fyre af mod de gamle partier og deres dybt naive politikere næste gang, der er valg.

      falkeøje

      Kommentar by falkeøje — 20. maj 2009 @ 15:39

    17. Jeg havde tvet kørende, og fortalte ham i en hård tone at jeg ikke havde tid til at snakke med ham. Nogle dage efter modtog jeg et standard-trusselsbrev, som jeg selvfølgelig ignorerede. Afvis dem og deres, drop licensen. De kan intet gøre, heller ikke selvom de hører tv-radio eller ser tv/monitor inde i lejligheden.

      Kommentar by Peter L. — 20. maj 2009 @ 15:44

    18. @Mikael. Tak for rådet. Vil måske overveje at bruge det senere i livet (Ren Øbberbøv, kan jeg godt høre). Men hvad hvis man ikke har nogen umiddelbare naboer? Det er også svært, hvis man har en familie, så skal alle instrueres om den ‘lille konstiperet mandsling’. Men al respekt for dem, der nægter licens-tyranniet.

      Kommentar by anti-marx anno dazumahl — 20. maj 2009 @ 15:47

    19. @ WJ

      “Lad være med at køb medier, som I finder er for højre-drejde, venstre-drejede, virkeligheds-fjerne eller whatever.”

      Det er jo noget decideret vrøvl.

      For det første betales et markant rødt medie, DR, via licensmidler, en tvangsskat, efter lovhjemmel. Denne finansiering er betinget af en kontrakt, som hedder public service-loven.

      For det andet finansieres andre medier såsom Politiken i vidt omfang af den skatteyderfinansierede mediestøtte.

      For det det tredje er journaliststanden en homogen masse, udklækket af statsfinansierede institutioner, igen betalt af skatteyderne.

      Kommentar by DaLi — 20. maj 2009 @ 15:49

    20. @ Alle dem der spørger så nysgerrigt:

      Jeg giver jer selvfølgelig helt ret. Licens skal bekæmpes politisk. Det er de øvrige medier I kan praktisere ‘Ignore them and they will go away’ på. Det skulle jeg have skrevet fra starten, og det er 100% min fejl at jeg ikke gjorde det og dermed gjorde mig fortjent til jeres berettigede kritik.

      Jeg har (i lighed med Mikael???) valgt medielicensen fra (og det må I gerne informere DR Licens om, hvis I lyster…). På Facebook findes der en gruppe der hedder ‘Støt Lars kamp mod DR Licens’, hvor en modig ‘modstandsmand’ hyldes for hans virke som licens-nægter.

      Kommentar by WilliamJansen — 20. maj 2009 @ 16:42

    21. Tændte lige for P1… Emnet var de afviste asylansøgere fra Irak, og det fortælles, at Sverige havde udmærket sig en venlig asyllovgivning… Direkte herfra til Senegal for en beretning om militante buddistiske nationalister… Slukkede.

      Kommentar by Kim Møller — 20. maj 2009 @ 17:23

    22. På nettet er der kommet en ny radiokanal, der hedder D2R (Den anden Radio). Man kan høre den på http://www.den2radio.dk.
      Her optræder en række tidligere og nuværende P1-medarbejdere i fri dressur, og resultatet skuffer bestemt ikke.

      Hør f.eks. Georg Metz fortælle om, hvordan Trykkefrihedsselskabet ligefrem glæder sig til, at islamiske terrorister bomber Nørreport Station, for så kan de komme til at give deres islamhad fuld skrue.
      Birgitte Rahbæk påstår, at den norske sovjetspion Arne Treholt blev offer for et justitsmord, fordi Arbeiderpartiets ledelse ville kvæle sin egen venstrefløj.
      Owe Weiss slår et slag for, at Tyrkiet – ganske vist ad åre – skal være medlem af EU og angriber i den anledning Bendt Bendtsen.
      Egon Clausen skamroser en forsker, der har skrevet om tidligere tiders indvandring: franske huguenotter, tyske herrnhutter, nederlændere på Amager, osv, og drager sammenligninger til vore dages folkevandring. (Når vi nu kunne integrere et par hundrede huguenotter og amager-hollændere, så sker der vel heller ikke noget ved at lukke en kvart million muslimer ind i landet, vel?)

      D2R viser, at når DRs journalister ikke arbejder under DRs retningslinjer (dvs arbejder for sig selv), så er de gloende røde.

      I øvrigt: Deadlines Adam Holm skrev i januar en kronik, hvori han udviste sympati for Israel i Gaza-striden. Han var derefter til en tjenestelig samtale hos sin chef og fik en påtale for at have blandet sig i debatten med sine egne synspunkter. Hvad der sker med Ove Weiss og andre nuværende DR-medarbejder på D2R ved ingen, men de har den fordal at være venstreorienterede.

      Kommentar by Anonym — 20. maj 2009 @ 17:26

    23. På nettet er der kommet en ny radiokanal, der hedder D2R (Den anden Radio). Man kan høre den på http://www.den2radio.dk.
      Her optræder en række tidligere og nuværende P1-medarbejdere i fri dressur, og resultatet skuffer bestemt ikke.

      Hør f.eks. Georg Metz fortælle om, hvordan Trykkefrihedsselskabet ligefrem glæder sig til, at islamiske terrorister bomber Nørreport Station, for så kan de komme til at give deres islamhad fuld skrue.
      Birgitte Rahbæk påstår, at den norske sovjetspion Arne Treholt blev offer for et justitsmord, fordi Arbeiderpartiets ledelse ville kvæle sin egen venstrefløj.
      Owe Weiss slår et slag for, at Tyrkiet – ganske vist ad åre – skal være medlem af EU og angriber i den anledning Bendt Bendtsen.
      Egon Clausen skamroser en forsker, der har skrevet om tidligere tiders indvandring: franske huguenotter, tyske herrnhutter, nederlændere på Amager, osv, og drager sammenligninger til vore dages folkevandring. (Når vi nu kunne integrere et par hundrede huguenotter og amager-hollændere, så sker der vel heller ikke noget ved at lukke en kvart million muslimer ind i landet, vel?)

      D2R viser, at når DRs journalister ikke arbejder under DRs retningslinjer (dvs arbejder for sig selv), så er de gloende røde.

      I øvrigt: Deadlines Adam Holm skrev i januar en kronik, hvori han udviste sympati for Israel i Gaza-striden. Han var derefter til en tjenestelig samtale hos sin chef og fik en påtale for at have blandet sig i debatten med sine egne synspunkter. Hvad der sker med Ove Weiss og andre nuværende DR-medarbejder på D2R ved ingen, men de har den fordal at være venstreorienterede.

      Kommentar by Jørgen D — 20. maj 2009 @ 17:26

    24. Hvorfor betaler I licens??? Det er der da ingen grund til. Ignorer DRs trusselsbreve. Hvis de ringer på, så sig at ejeren/lejeren af huset/lejligheden ikke er hjemme.

      Kommentar by Henrik — 20. maj 2009 @ 18:20

    25. Licens?
      Hvem ved deres fulde fornuft betaler licens??
      Jeg nægter at betale licens til det ræverøde og øvrigt pisseutætte klump lort af en bygning på Karl Marx Stadt ude i Ørestaden.
      Må grundvandspumperne bryde i strejke så hele tv byen med snøblerne ved skrivebordene, synker ned i et dybt mosehul.

      Jeg har nu ikke set DDR i mange mange år og sidst jeg hørte deres radio var i 1986, hvor der stod en radio på værkstedet hvor jeg var lærling og der er absolut INTET afsavn over det.

      Hvis livet er værd og leve, hvorfor så høre/se DDR..

      Kommentar by Mike Olsen..(Onion).. — 21. maj 2009 @ 00:34

    26. Mike: Hvem ved deres fulde fornuft betaler licens??

      WJ: Saddhu, saddhu, saddhu

      Kommentar by WilliamJansen — 21. maj 2009 @ 04:15

    27. #2o William
      (i lighed med Mikael???)
      Ja.

      Kommentar by Mikael — 21. maj 2009 @ 04:51

    28. Hej Kim Møller

      Hvordan forholder du dig til alle disse opfordringer til ulovligheder her på din blog?

      Selvom DR ikke kan tvinge folk til at betale licens er det jo hjemlet i lov og derved må det være at betragte som lovbrud hvis man uretmæssigt undlader at betale licens.

      Venlig hilsen
      En lovlydig rød licensbetaler

      Kommentar by Anonym — 21. maj 2009 @ 11:15

    29. ->

      “Hvordan forholder du dig til alle disse opfordringer til ulovligheder her på din blog?”

      Jeg har det fint med folk der ikke betaler licens og anti-licensytringer, og har absolut intet imod ‘civil ulydighed’ i den henseende. Svar nok.

      Kommentar by Kim Møller — 21. maj 2009 @ 11:35

    30. Licens burde have været afskaffet for længe siden, og alle TV stationer lavet om til betalingskanaler.
      Det er horribelt, at man ikke selv kan vælge de kanaler, man måtte foretrække.

      Vedr. aviser, så har jeg forlænge siden taget konsekvensen af, at de ikke skriver, som jeg ønsker, de skal skrive.
      Jeg læser dem ikke længere – heller ikke gratisaviserne.

      falkeøje

      Kommentar by falkeøje — 21. maj 2009 @ 14:41

    31. “David Nicolas Hopmann mener, at den enkelte journalist har en begrænset mulighed for at farve sit stof… I virkeligheden skal man måske snarere være bekymret for »røde chefer« end for »røde lejesvende”

      Gitte Gravensgård, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet, spurgte indlandsjournalisterne på Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske Tidende, i hvor høj grad de selv bestemmer hvad de ønsker at skrive om. 74% svarer at de ”ofte” selv bestemmer, 10% at de ”altid” bestemmer. Derfor kan der stilles spørgsmålstegn ved (Carsten Juste, JP) Justes påstand om at journalisters artikler bliver renset for politisk subjektivitet af en gatekeeper, såsom en redaktør, inden de publiceres. (hvem tror du egentlig du er, 2008)
      Artiklen fortsætter: ”Journalister tager ifølge sig selv meget sjældent hensyn til de politiske holdninger på lederniveau. 82 pct. siger, at de aldrig gør det”. (hvorfor journalisternes personlige politiske overbevisning er af betydning) ”Når man så spørger til kollegernes adfærd, skrider tallene en anelse. På spørgsmålet: “Smitter politiske holdninger af på kollegaernes artikler?” svarer 31 pct. “aldrig”, 28 “sjældent”, 23 pct. “af og til” og 5 pct. ofte. Og spørger Gitte Gravengaard helt generelt til afsmitningen af politiske holdninger i morgenaviserne JP, Berlingske og Politiken, viser svarene en helt anderledes fordeling. Kun 8 pct. af journalisterne mener, at det aldrig sker. 31 pct. mener, at det sker “sjældent”, mens 36 pct. mente, at det sker “af og til”. 15 pct. svarede, at det sker “ofte”.

      Kommentar by mitnavn — 22. maj 2009 @ 09:04

    32. Om licens: Jeg betaler selv licens, men synes ikke staten skal eje medier og slet ikke dominerende elektroniske medier, som radio og tv. DR har muligvis allerede invalideret befolkningen åndeligt og det er måske derfor et flertal af befolkningen vil have staten til at løse alle deres problemer og støtte deres forbrug af alt fra kultur over motion til frugt og fedtfattig mad med klækkelige tilskud fra statskassen, som de tror er et bundløst kar. (Det seneste halvkomiske eksempler er statsstøtte til forsamlingshuse). Jeg har haft lejlighed til at arbejde i Rusland efter kommunismens fald og kunne der iagttage, at russerne nok mentalt har taget skade af at være underlagt statens menings-og magtmonopol i mere end 80 år. De kan idag ikke rigtigt handle selvstændigt og vil helst dirigeres oppefra. Jeg tror, at det samme kan være sket i light-udgave med danskerne efter 70-års monopol på radio-og tv i DK. Yderligere har DR og Tv2 efter monopolets ophævedes for godt 20 år siden haft en næsten total dominans med gud ved hvormange statsejede radio- og tv kanaler (18-20 i alt? Man orker næsten ikke engang at tælle dem). Hvis det er ulovligt ikke at betale licens er det ihvertfald ikke en overtrædelse af straffeloven. Det svarer vel til ikke at huske at betale sit medlemskontingent i filatelistforbundet? Jeg tror desuden, at det muligvis er en krænkelse af de grundlæggende menneskerettigheder, at staten kræver en årlig afgift for at eje en radio, et tv-apparat eller en PC, som man iøvrigt måske slet ikke anvender til de statsejede medier. Om ikke så mange år vil vi måske undre os over denne totalitære periode i Danmarkshistorien, hvor vi villigt lod os hjernevaske af statens radio-og Tv?

      Kommentar by anti-marx anno dazumahl — 22. maj 2009 @ 09:07

    33. (fortsættelse)
      journalister er muligvis bedst til at se splinten i broderens øje end bjælken i eget. :-D

      Kommentar by mitnavn — 22. maj 2009 @ 09:08

    RSS feed for comments on this post.

    Leave a comment

    Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper