10. marts 2004

Michel Houellebecqs Platform – Hård kritik af både islam og Vesten

Under debatten om Lars Hedegaards eventuelle optagelse i Dansk PEN, lød det fra flere sider at historikerens arbejde grænsede til at være hatespeech (hadetale). Samme etiket fik den franske forfatter Michel Houellebecq af Dansk PEN i en officiel beretning fra et møde i Internation PEN, udarbejdet november 2002. Her lød det:

“En anden sag er den omstridte franske forfatter Michel Houellebecq som sidste år blev stævnet af muslimske grupper for at have udtalt at Islam er den ‘mest stupide’ religion. Denne og andre tilsvarende udtalelser ligger på kanten til hadetale og kan under ingen omstændigheder støttes af PEN. Medarbejderne i London brugte i øvrigt megen tid på at efterforske omstændighederne i sagen og nåede til den konklusion, at man sådanne sager skal ‘vente og se’. Også her var der enighed om at det under alle omstændigheder er vigtigt at sikre en retfærdig retssag.”

At forsvare forfatterens ret til at kritisere islam ligger åbenbart gruppen fjern, såfremt det kunne risikere at støde minoritetslobbyerne. Jeg er sandt for dyden ikke meget for skønlitteratur, men har fået læst Houellebecqs Platform, som for et par år siden skabte så stor debat i Frankrig.

Hovedpersonen Michel har ganske rigtigt ikke meget til overs for islam, hverken som religion eller kultur. I starten af bogen myrdedes Michels fader, af hans yngre muslimske kærestes broder – et æresrelateret mord. Michel arver lidt, og rejser til Asien hvor han møder Valérie, som bliver hans livs første og største kærlighed. Netop da forholdet er perfekt og alt er idyl, myrdedes hun af islamiske terrorister på en strand i Thailand. På denne baggrund skulle man jo tro, at de 272 sider var stækket med anti-muslimsk ‘hadetale’ – men sådan er det langtfra. Bogens overordnede budskab, er kort fortalt at det liberale demokrati som praktiseres i det dekadente Vesten er på retur, idet kulturen skaber materialistiske og egoistiske individer – som langsomt bliver mere og mere kyniske i takt med livets tiltagende illusionsløshed. Islam har med andre ord blot en birolle i handlingen, og bruges velsagtens til at skubbe det overordnede tema lidt væk fra kynisme og sex – og over i en mere kaotisk retning blandt andet med omtale af opsplittede storbysamfund, hvad samtidig er med til at give bogen aktualitet.

Det er således lidt mærkeligt, at det netop er muslimske interesseorganisationer som har forsøgt at slæbe forfatteren i retten. Tyskere og amerikanere beskrives lidet flatterende, ligesom den vestlige kultur og vesterlændinge også får med grovfilen. Han har desuden en svaghed for asiatiske piger, der næsten bliver synonym for prostituerede. Her er nogle citater fra bogen:

“I dette øjeblik fik jeg en slags syn af indvandrerstrømmene som blodkar der arbejdede sig gennem Europa. Muslimerne var som størknede blodklumper der opløstes langsomt. [s. 23]

Siden islams tilsynekomst er der ikke sket noget. Det er den absolutte intellektuelle intethed, det totale tomrum. Vi er blevet et land af lusede tiggere. Tiggere fulde af lus, det er hvad vi er blevet. Pøbel, pøbel!… (med en rasende håndbevægelse jog han nogle drenge væk der var kommet for at tigge mønter). Man må huske på, cher monsieur, (han talte fem sprog flydende: fransk, tysk, engelsk, spansk og russisk) at islam er opstået midt i ørkenen blandt skorpioner, kameler og vilde dyr af enhver art. Ved de hvad jeg kalder muslimerne? Tabersvinene fra Sahara. Det er det eneste navn de fortjener. Tror De at islam kunne være opstået i en så vidunderlig egn? (han pegede atter på Nildalen og var virkelig bevæget). Nej, monsieur. Islam kunne kun opstå i en dum ørken blandt skidne beduiner der ikke havde andet at lave – med forlov – end at røvpule deres kameler. Jo nærmere en religion kommer monoteismen – tænk godt over dette, cher monsieur – desto mere umenneskelig og grusom er den; og af alle religioner er islam den som påtvinger folk den mest radikale monoteisme. [s. 191, Michel citerer en egypter]

“Husk Kleopatra som besnærede den store Cæsar. Se hvad der er tilbage i dag… (han pegede tilfældigvis på to tilslørede kvinder som asede af sted med store varebylter). Sække. Tykke uformelige fedtsække der skjuler sig bag klude. Så snart de er blevet gift, tænker de ikke på andet end at spise. De æder, de æder, de æder! (han pustede sit ansigt op i en komisk grimasse). Nej, tro mig, monsieur, ørkenen frembringer kun skøre kugler og idioter. I Deres ædle vestlige kultur som jeg i øvrigt beundrer og respekterer, kan De da nævne mig dem der været tiltrukket af ørkenen? Kun bøsser, eventyrere og slyngler…” [s. 192, Michel citerer en egypter]

“Vi holdt en hurtig pause for at spise frokost. I samme øjeblik, i mindre end en kilometers afstand, smadrede to teenagere fra forstadskvarteret Courtiliéres hovedet på en tresårig mand med baseballbats. Til forret fik jeg makrel i hvidvin.

Som velhavende europæer kunne jeg for en lavere pris erhverve mig føde, tjenesteydelser og kvindelig service i andre lande; som dekadent europæer der var bevidst om min snarlige død, og som var fuldblods egoist, kunne jeg ikke se nogen grund til at lade være. På den anden side var jeg klar over at en sådan situation ikke var videre holdbar, at folk som jeg selv var ude af stand til at sikre et samfunds overlevelse, ja, ganske enkelt uværdige til at leve… Mægtige stæreflokke dannedes sidst på eftermiddagen over Gentilly og lavede svævende skråplaner og spiraler på himlen; jeg var fristet til at give dem en betydning, at fortolke dem som et varsel om dommedag.” [s. 226]

“Det var dyrt at leve i Vesten, der var koldt, prostitutionen var af dårlig kvalitet. Det var svært at ryge på offentlige steder, næsten umuligt at købe medicin og euforiserende stoffer; man arbejdede meget, der var biler og støj, og sikkerheden på offentlige steder var meget dårligt. Kort sagt var der ikke så få ulemper… Tanken om at være solidarisk med dette miljø havde aldrig strejfet mig; det var som atrofi hos mig, et fravær. [s. 249]

Bomben var eksploderet midt i Crazy Lips, hovedbaren, på det tidspunkt hvor der var flest mennesker… Foran indgangen til baren kravlede en danserinde rundt på jorden, stadig iført sin hvide bikini, hendes arme var skåret af oppe ved albuen. I nærheden af hende sad en tysk turist midt i murbrokkerne og holdt på de indvolde der væltede ud af hans mave; hans kone lå ved siden af ham med åben brystkasse og halvt afrevne bryster… Visse menneskekroppe var bogstaveligt talt eksploderet indefra, deres lemmer og indvolde lå og flød ud over gulvet flere meter væk. Da redningsholdet ankom til terrassen, sad jeg stadig og knugede Valérie i mine arme; hendes krop var halvvarm… Jeg udstødte et skrig over mod redningsholdet, og der kom straks to sygehjælpere der tog forsigtigt om Valérie og lagde hende på en båre. Jeg prøvede at rejse mig op, så faldt jeg bagover; mit hoved ramte jorden. Så hørte jeg en meget tydeligt en eller anden sige på fransk: ‘Hun er død.'” [s. 251]

“Man kan utvivlsomt holde sig i live blot ved at være optændt af hævnfølelse; sådan har mange mennesker levet. Islam havde knust mit liv, og islam var bestemt noget, jeg kunne hade; de følgende dage bestræbte jeg mig på at hade muslimerne. Det lykkedes mig ganske godt, og jeg begyndte atter at følge med i de internationale nyheder. Hver gang jeg hørte at en palæstinensisk terrorist eller et palæstinensisk barn eller en gravid palæstinensisk kvinde var blevet ramt af kugler i Gaza-striben, gik der en begejstret skælven gennem mig ved tanken om at der nu var én muslim mindre. Ja, man kunne leve på denne måde.” [s. 263f]

“Til det sidste vil jeg forblive et barn af Europa, af bekymring og skam; jeg har ikke noget budskab om håb at komme med. Jeg føler intet had til Vesten, højst en smule foragt. Jeg ved blot at vi alle som én stinker af egoisme, masochisme og død. Vi har skabt et system som det simpelthen er umuligt at leve i; og alligevel bliver vi ved med at eksportere det. [s. 272]

Flere citater fra Michel Houellebecqs Platform, som jeg understreger – er et skønlitterært værk.

Oploadet Kl. 20:47 af — Direkte linkSkriv!
Arkiveret under:

No comments yet.

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper