12. september 2015

Voldsdømte Andreas Rasmussen, AFA, Redox… og journalist for statsstøttede Dagbladet Information

Kulturstyrelsen har offentliggjort listen over modtagere af ‘Innovationspuljen’ for 2015. Suveræn største modtager til ‘Etableringsprojekter’ er et Lars Trier Mogensen-projekt for Østerbros kreative klasse. Næststørste modtager er Dagbladet Information, der i kategorien ‘Udviklingsprojekter’ modtager 1.500.000 kroner. Samme medie der i år modtager 25.526.165,32 kroner i ‘Produktionsstøtte’ under mediestøtteordningen.

For et par uger siden bragte Information en artikelserie om politiets brug af telefonselskabernes masteoplysninger. I værste tilfælde kunne uskyldige blive dømt for terror, lød et af anklagepunkterne. Manden bag artiklerne er journalist Andreas Rasmussen, der efter politiets vurdering er ledende i både AFA og Redox. Han blev sidste år dømt for politisk motiveret vold, besiddelse af hacket materiale, og ulovlig våbenbesiddelse. Det der startede som en terrorsag, endte med mindre domme til fire af de syv tiltalte. Masteoplysninger indgik i bevisførelsen, men blev ikke udslagsgivende.

(Andreas Rasmussen, Antifascistisk Aktion, Researchkollektivet Redox og Dagbladet Information)

“I oktober 2005 slog dansk politi for første gang efter angrebene på USA den 11. september 2001 til mod formodede terrorister. Fire unge mænd fra Københavnsområdet blev anholdt, fængslet og senere tiltalt for terrorplaner mod et ukendt sted i Danmark.

I første omgang blev de alle fire frifundet i Østre Landsret, men anklagemyndigheden genoptog sagen mod en af de tiltalte. Den tiltalte var E.H., og hans advokat var Thorkild Høyer.

‘Anklagerne mente, at de havde fået nyt bevismateriale. Det handlede hovedsageligt om en masteoplysning, som de mente placerede ham på et møde sammen med de tre andre i sagen,’ fortæller Thorkild Høyer.” (Andreas Rasmussen for Information, 2. september 2015: Advokat: Tastefejl kunne have ført til terrordom)

Oploadet Kl. 23:35 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/68784/trackback

17 Comments »

  1. “Voldsdømte Andreas Rasmussen, AFA, Redox… og journalist for statsstøttede Dagbladet Information”….

    ….og jeg er ikke det mindste overrasket….!

    Kommentar by - by Proxy - — 13. september 2015 @ 01:47

  2. Hvilket minder mig om et indfald jeg havde.

    Det er sådan med erstatningsansvar, der rejser sig fra kriminalitet, at deltagerne hæfter solidarisk.

    Og man kan godt deltage uden det nødvendigvis er kriminel deltagelse, eller det præcist kan bestemmes hvilken person der har gjort et eller andet, f.eks en ansat hos en juridisk person.

    Der er jo sagen med Kims kamera fra det af Enhedslisten arrangerede overfald på ham, hvor beviset dukkede op efter noget tid.

    Og kravet til bevis er noget anderledes i en civilsag end i en kriminel.

    Det kunne være “morsomt” med en sag mod Enhedslisten, gående på at de skal erstatte skaderne, da det var dem der bad Andreas forberede overfaldet.

    Og det kunne ikke mindst være morsomt med afhøringerne af Enhedsliste folk fra “Borgen” under vidne ansvar.

    http://www.uriasposten.net/archives/62617

    At sådan en sag så koster penge kunne måske dækkes af en indsamling.

    Også er der vel andre krav der kunne rejses mod AFA personkredsen og når en af dem så kommer til penge på et senere tidspunkt ved arv f.eks. …Haps.

    Kommentar by Hans Und — 13. september 2015 @ 04:32

  3. “liebe Denemark und dei freie radikale” det sidste minut
    http://www.zdf.de/ZDFmediathek/beitrag/video/2449704/NEO-MAGAZIN-ROYALE-vom-10.9.2015?setTime=8.456#/beitrag/video/2449704/NEO-MAGAZIN-ROYALE-vom-10.9.2015

    Kommentar by john K. — 13. september 2015 @ 05:00

  4. Er det ikke selvsamme, Andreas Rasmussen, der har en byretsdommers ord for, at han må kaldes for en ‘politisk psykopat’?…

    Man håbede, at den siddende regering havde nosser til, at gøre op med mediestøtten og DDR/TV2-regimet. Men det har nok desværre ringe udsigter, jævnfør håndteringen af den aktuelle invasion af enlige muslimske mænd.

    Kommentar by Polka Charlie — 13. september 2015 @ 06:41

  5. Det er dælen dulme strengt. Som at lade Penkowa skrive lange artikelserier om UVVU’s skadelige indflydelse på forskningen – og så samtlige danske medier videreformidlede indholdet som objektiv, lødig journalistik – helt ukritisk og udeklareret.

    Kommentar by davidk — 13. september 2015 @ 07:43

  6. Det er rystende, at skatteyderne skal betale til den slags politiske udskejelser.

    6 kr i tilskud til hver eneste solgte avis, betalt af dig og mig…

    Kommentar by Jern Henrik — 13. september 2015 @ 08:02

  7. Voldsdømte Andreas Rasmussen er blot en syg idiot i et meget sygt samfund.

    Kommentar by Fritz — 13. september 2015 @ 08:10

  8. Masteoplysninger, er det et maritimt begreb? Eller er det et eksempel på Andreas Rasmussens manglende korrekturlæsning?
    Vedrørende penge:
    https://www.youtube.com/watch?v=n3xgjxJwedA

    Kommentar by Nielsen — 13. september 2015 @ 08:18

  9. Des-Information har dog ikke fastansat ham. Endnu.

    https://dk.linkedin.com/in/journalistandreasrasmussen

    Kommentar by Hans Und — 13. september 2015 @ 08:20

  10. Luk de såkaldte journalistuddannelser.

    Kommentar by bastardo — 13. september 2015 @ 08:51

  11. Og hvad er lige det principielle i det? Må Andreas Rasmussen ikke udføre et arbejde? Er der noget galt med artklen? Skal Information lukkes?

    Kommentar by Nils — 13. september 2015 @ 08:54

  12. Nils
    Andreas Rasmussen er en afstumpet kriminel der hacker sig ind i folks privatliv. Oplysningerne bruges til at forfølge disse mennesker, i flere tilfælde fører det til vold og hærværk mod ofrene.

    Kan du ikke se det syge i at Kulturstyrelsen forgylder ham for sin kriminelle adfærd for dine og mine skattekroner ?

    Hans fløj i det politiske spektrum forsøger med alle midler at lukke munden på dem med en anden holdning, det synes du åbenbart er OK.

    Kommentar by k.m. — 13. september 2015 @ 09:24

  13. De er allesammen småtossede…

    https://www.youtube.com/watch?v=rM-npSmoing&feature=youtu.be

    Kommentar by Johnson — 13. september 2015 @ 09:40

  14. Hvis nogen blev “forgyldt” af Kulturstyrelsen for at udføre kriminelle handlinger, så ville jeg sikkert synes, det var forkasteligt eller ligefrem “sygt”, men nu er der tale om, at Andreas Rasmussen mod et beskedent vederlag har skrevet en artikel til Information med baggrund i en særlig viden han har.

    Man kan mene, at Andreas Rasmussen er et dumt svin og være ærgerlig over, at det skal gå ham så godt, at han kommer på tryk i Information, men hvad er den principielle kritik?

    Kommentar by Nils — 13. september 2015 @ 10:12

  15. At lade en mand som Andreas Rasmussen skrive en artikel om nævnte emne er jo absurd, manden er så inhabil, så “biased” som man kan blive. Når man kan stille så kraftigt spørgsmålstegn ved en journalists objektivitet, så fordufter den journalistiske relevans selvsagt.
    Og det er betænkeligt, at man over skatten skal betale til sådan et cirkus.

    At venstredrejede medier (oxymoron) ikke ser noget problem i, igen og igen og igen at samarbejde med folk, der enten udøver eller har udøvet vold, eller billiger det, er et andet indlysende problem.

    Kommentar by Johnson — 13. september 2015 @ 11:15

  16. for nogle år siden kolporterede Information en artikel begået af en vis Janne Tynell. Den var udformet som et tårevædet portræt af en af brandstifterne fra gruppen “HomoAktion”. Den pågældende var anonymiseret af Tynell, men det drejede sig om Kristian Munk fra Antifascistisk Aktion (AFA).

    Den gang fortalte Information heller intet om forfatterens virkelige baggrund. Janne Tynell var AFA-lederen Pelle Dragsteds faste kæreste og boede sammen med ham i et AFA-kollektiv på Amicisvej på Frederiksberg.

    Kristian Munk havde sin faste gang i huset og det var her, at han fik udleveret forskellige materialer, der kunne anvendes til brandattentater.

    Jo, Information holder skam den røde fane højt…

    Kommentar by Martin Kasler — 13. september 2015 @ 11:34

  17. Information har også danmarksrekord i sletning af debatindlæg / tråde og udelukkelse af debattører. Uden at fortælle det til vedkommende og uden begrundelse. Ved klager kan det ske at man belyves. Ofte forsvinder indlæg efter længere tid (uger – måneder). Alle klager over det, inklusiv de venstreorienterede, men det kan føre til banning blot at sætte censurpolitikken til diskussion eller nævne slettede indlæg. Det er totalt barokt, men det synes ikke at interessere nogen i andre dele af pressen. På Information skriver man med virtuel dødsforagt; man ved aldrig hvornår man igen er blevet bandlyst eller har fået slettet indlæg. Nogle derinde har haft snesevis af hinanden efterfølgende profiler.

    Kommentar by Balder — 13. september 2015 @ 18:06

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper