7. oktober 2015

“… jeg bliver utrolig træt af det danske selvhad, som næsten religiøst opflammer tidens debat.”

Problemet med islamisering handler kun sekundært om kvinderettigheder, men det er nu alligevel et fremragende debatindlæg. Ph.d. Christin Egebjerg i Politiken – Jeg er bekymret for kvinders fremtid i et multikulturelt samfund.

“Jeg er misundelig på ‘de gode mennesker’, som i disse dage støtter uden tanke. Jeg vil også være en følsom musiker i orkestret, mens ‘Titanic’ går ned. Følge med strømmen og hengive mig til handling i et fællesskab af ensidigt korrekte holdninger. Men jeg kan ikke slukke for min logiske hjerne, som ser, at I bare gør det hele meget værre…

Men I lytter ikke selv, mens I skælder ud på skeptikerne. I er de moderne børne-voksne, som ikke lytter til andet end umiddelbare behov og helst ikke tænker langsigtet over noget. … Barnet i mig tuder også over hver eneste af disse ulykkelige flygtningehistorier og vil helst redde alle! Men verdenssituationen løses bare ikke ved, at de kommer herop. For det er ikke længere en enkelt båd eller ti, men millioner på vandring mod Nordeuropa. Med endeløse familiesammenføringer, medbragte interne konflikter og ar på sjælen vokser børnene op i en blandet kultur, indtil alt er forandret. Et pyramidespil, hvor alle taber tilsidst.

Jeg er bekymret for, hvornår migrationens hastighed overhaler integrationens langsomhed. Det er et helt banalt, logisk regnestykke, og jeg vil have lov til at være ked af prognosen for minus uden at blive hånet for ‘paranoia’ eller ‘fremmedhad’.

[…]

Den skandinaviske samfundsmodel er ikke et sæt regler, som let eller hurtigt kan læses og flyttes. Lige rettigheder er et tankesæt af tavs viden, som man har fået overleveret af sine bedsteforældre, naboer, skolelærer, kammeraters familier og offentlige stemmer. Danskhed er ikke et etnisk, men et ‘historisk dna’, som tager tid at optage i en ny organisme.

Den nye religion hedder multikulturisme. Menigheden døbes som verdensborgere, og deres svar på alting er: grænseløst! At Danmark har evig skyld og uendelige ressourcer til at hjælpe alle. Jeg tænkte det samme som ung, men har med erfaring opdaget, hvor lille og sjældent Danmark er i en rå verden fyldt med nød og virkelig dårlige eksempler …

[…]

… det var samlivet med en tunesiskfransk kæreste, som åbnede min egen realitetssans for, hvor stort arbejde det kræver at leve tæt sammen under overfladen af tilsyneladende ens værdier.

Han underholdt fra sofaen, når jeg kom træt hjem fra arbejde og begyndte forfra med at rydde op efter ham, inden jeg gik i gang med indkøb, madlavning og vasketøj. Derpå diskussioner om, at man selvfølgelig betaler for togbilletter af kollektive hensyn og ikke snupper alle kartoflerne fra vejboden uden at lægge penge.

Jeg måtte forklare, at det danske system ikke er ‘dumt’, fordi det er så let at snyde, men at der er noget uskrevet, indforstået, som ligeledes giver os tillid, når vi glade betaler vores skat til infrastrukturen. At jeg ikke var enig i, at det er kvindens ‘pligt’ at servicere seksuelle særkrav ud over naturlige præferencer, og at jeg blev ked af hans raserianfald, hvis jeg ikke fulgte ham tæt på gaden. At jeg egentlig havde troet, at jeg ville få de penge tilbage, som han ‘lånte’ …?

Selv kaldte han sig feminist og mønsterbryder, fordi hans farfar havde 3 (samtidige) koner, 23 børn og næsten 100 børnebørn i Tunesien, som gradvis blev familiesammenført i Frankrigs mange parallel samfund af store arabiske ghettoer. Frankrig vil snart eksplodere, sagde han og drømte sig til Danmark.

[…]

Det er, som om al idérigdom kun handler om, hvad vi kan gøre for at få flere ind i Danmark: ‘Don’t leave us alone with the danes!’, råber de ud i verden, og jeg bliver utrolig træt af det danske selvhad, som næsten religiøst opflammer tidens debat.

Det ligner de samme personlighedstyper, som engang i kristne sekter dogmatisk straffede for skyld og skam. I nutiden ledes sekten af velformulerede, moralsk belærende humanister, som overfalder de ‘forkerte’ danskere ved det mindste ukorrekte pip og banker dem på plads på alle sociale platforme. De har patent på empati.

Men jo mere nedladende og renfærdige, I fremstår med jeres korrekte verdensbillede og hån mod alt det usynlige, som får Danmark til at hænge sammen, des flere vrede lukkemekanismer på begge fløje. Bag modpartens let afviselige primitive retorik gemmer sig stumme stemmer, som ikke kan finde ord for afmagt og sorg over dansk kulturtab.”

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/69681/trackback

6 Comments »

  1. I sandhed et fremragende indlæg!
    Forfatteren har fanget essensen i danskheden, og har samtidig afsløret, belært af egne erfaringer, at muslimsk kultur ikke er kompatibel med dansk kultur.
    Bravo.

    Kommentar by Finn A.Skov — 7. oktober 2015 @ 17:56

  2. Et sært bevægende indlæg. Det ejer en egen skønhed.

    Kommentar by Høgsbro — 7. oktober 2015 @ 18:10

  3. Giv gerne hendes indlæg et par positive ord med på vejen inde på Politiken

    hun bliver sablet ned (godt nok på den, hvor er vi gode og rene måde) men alligevel.

    Kommentar by Johnson — 7. oktober 2015 @ 18:15

  4. Kulturkonfrontationen handler tværtimod primært om kvinderettigheder. De er den relevante målestok i forhold til alle de kritiske områder, hvor der skabes voldsom friktion mellem muslimsk og dansk kultur. Der findes sådan set slet ikke kvindesag. Kun demokratisag.

    – – –

    Kommentar by Morten - - - — 7. oktober 2015 @ 18:28

  5. Jeg håber da, at hun også forlængst er sluppet af med ham den luddovne, ugidelige og chauvinstiske tuneser fra Frankrig eller noget.

    Kommentar by Henrik Petersen — 7. oktober 2015 @ 19:23

  6. I de sidste 40 år har jeg larmet mod udviklingen. Jeg har set, hvilken ondskab velfærdssamfundet var og er – Det at skyde staten ind overalt mellem mennesker – selv mellem forældre og børn, så de ikke længere er afhængige af hinanden – og på den måde fjerne sammenhængskraften. Jeg har set ondskabens gift strømme ud fra statens propagandamonopol. Jeg har set ødelæggelsen af vort engang så fremragende erhvervsliv, og jeg har set ødelæggelsen af vort uddannelsessystem.

    Nu er vi så inde i sidste fase af Danmarks ødelæggelse – befolkningsudskiftningen, og den går helt planmæssigt. Når ikke en kæft kan regne, fatte og lave noget af værdi, så er der frit spil for demokratiets ondskab – at flertallet, selvfølgelig som noget helligt, har ret til at ødelægge tilværelsen for os alle. Når der ikke længere er nogen, der betaler – knokler og slæber for os alle – så kan ligheden gøre nedbrydningen færdig.

    Mor Danmark – min engang så smukke mor – er forvandlet til en gammel sygdomsbefængt havneluder, der hilser “bådflygtningene” velkommen.

    Kommentar by Svend — 8. oktober 2015 @ 12:26

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper