15. juli 2009

Berlingske Tidende & New York Times og den svære kronologi

Berlingske Tidende har oversat en klassisk-vinklede artikel fra New York Times, der behændigt ignorerer det forhold, at det med at gå efter terrorister på udenlandsk jord ikke var noget Bush eller Cheney opfandt. Den 17. august 1998, efter islamistiske terrorangreb på amerikanske ambassader i Afrika et par uger tidligere, iværksatte præsident Clinton Operation Infinite Reach.

Operationen gik blandt andet ud på at myrde Osama bin Laden i Zhawar Kili-lejren, dybt inde i Afghanistan, på fremmed suverænitet. Bomberne faldt desværre nogle timer for sent, og Osama bin Laden overlevede. Det var mere end tre år før 9/11, da Bush stadig var guvernør i Texas.

Fra CIA ville myrde lederne af al-Qaeda.

“Siden 2001 har USAs efterretningstjeneste, CIA, ifølge nuværende og tidligere regeringsembedsmænd udarbejdet planer om at sende små hold til udlandet med henblik på at snigmyrde højtstående terrorister fra al-Qaeda.

Planerne forblev ukonkrete og blev aldrig ført ud i livet, hedder det, og direktøren for CIA, Leon E. Panetta, afviklede i sidste måned programmet. Ansatte i efterretningstjenesten løb i årenes løb ind i et utal af logistiske, juridiske og diplomatiske problemer… Alligevel blev planerne ifølge de embedsmænd, der har haft indsigt i sagen, aldrig helt opgivet, for Bush-regeringen ledte efter alternativer til at dræbe terrorister med missiler affyret fra førerløse fly eller fange dem i deres hjemlande og overføre dem til hemmelige fængsler drevet af CIA…

Programmet blev opstillet i de hektiske dage efter terrorangrebet den 11. september 2001, da præsident George W. Bush underskrev en hemmelig ordre, der bemyndigede CIA til at fange eller dræbe aktive terrorister fra al-Qaeda rundt omkring i verden.”

Når et borgerligt medie som Berlingske Tidende løber med halve sandheder, så kan det næppe undre konspirationsteorierne når uanede højder i et land som Afghanistan. Citater fra mandagens Metroxpress – En sump af røverhistorier (ikke online).

“Krigen er bluff. USA bekæmper ikke Taleban eller al-Qaeda – tværtimod... USA støtter terroristerne for at have en forklaring på sin militære oprustning… og så vil de have vores gas.” (Najif, afghansk journalist)

“Amerikanerne er kun ude på, at krigen fortsætter.” (Shinwari, TV-journalist)

Osama bin Laden eksisterer ikke. Han er opfundet af amerikanske medier for at have en eller anden grund til at invadere vores land.” (Khan Wali, IT-tekniker)

Oploadet Kl. 14:11 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/6995/trackback

25 Comments »

  1. Berlingske Tidende har ikke været en borgerlig avis længe – ikke af gavn ivertfald. Prøv at se hvordan vinklingen på flygtninge/indvandrer historier, typisk ligner den på DR/Politiken.

    Caffe latte segment og halalhippier – jeg håber inderligt den avis dør og river Århus Stiftstidende med sig.

    Kommentar by Per H — 15. juli 2009 @ 15:25

  2. Hej Kim,

    Bush sad som Guvernør for Texas i perioden fra 1995 til 2000.

    Venligst
    Thomas

    Kommentar by Thomas — 15. juli 2009 @ 15:37

  3. -> 2 Thomas

    Selvfølgelig, ellers ville han jo ikke være i Texas. Hermed rettet.

    Kommentar by Kim Møller — 15. juli 2009 @ 15:48

  4. Selvfølgelig startede det nødvendige terror-bekæmpelses-program med Clinton.

    @ Kim: Hvorfor er det lige at der er et Bush-billede permanent placeret på forsiden af din blog?

    Kommentar by WilliamJansen — 15. juli 2009 @ 16:06

  5. Hvorfor så stort postyr omkring de amerikanske tiltag – som slet ikke blev til noget?

    Den kommunistiske østblok praktiserede sådanne “øvelser” i mange år.
    Tænk bare på manden, der i London blev myrdet med en mikroskopisk stålkugle med giften ricin.
    Bulgarer var han vist.

    Det spil har Verden set i mange år – og det vil fortsætte.
    Lad os da håbe, at de får ram på Bin Laden en dag.

    falkeøje

    Kommentar by falkeøje — 15. juli 2009 @ 16:26

  6. Både Berlingske og NYT er i alvorlig risiko for konkurs. Berlingske ligger først for, NYT har ca. et år til at beslutte, om avisen stadig er en god forretning.

    For min skyld ville jeg ikke græde, hvis de forsvandt.

    Kommentar by Henrik R Clausen — 15. juli 2009 @ 17:37

  7. #6. Heller ikke jeg, det er gået ned ad bakke for dem de sidste 10 år. Det er lidt ligesom fagbevægelsen, de har overlevet sig selv og er nu mere en hæmsko end en fordel at have.

    Kommentar by Tony Albers — 15. juli 2009 @ 17:43

  8. Der er dum-dum kugler
    og så er der tilsyneladende
    dum-dum dadler (perler)
    dum-dum williamer

    Kommentar by Mike — 15. juli 2009 @ 17:57

  9. glemt at skrive at de 2 sidste ingen værdi har..

    Kommentar by Mike — 15. juli 2009 @ 17:57

  10. Politiken og Berlingske er snart to alen af et stykke. Jeg er holdt op med at læse berlingske.dk dagligt.

    Politiken.dk og (D)DRs TV-avis opsøger jeg kun for at følge fjendens bevægelser…

    Kommentar by Henrik — 15. juli 2009 @ 18:27

  11. @ Mike: Jeg har faktisk været i Dum Dum – ja, kuglerne har navn efter et område i Bengal.

    Jeg vil ærgre mig over at Berlingske gik tabt, da det ville efterlade os med JP/Politikens Hus A/S som den eneste større danske avis, og dem har jeg det trods alt endnu værre med.

    Berlingske Media er trods alt min foretrukne fra de to store medie-huse.

    Kommentar by WilliamJansen — 15. juli 2009 @ 18:32

  12. Kronologi, eller mangel på samme, er et påfaldende fænomen hos hele godhedsindustrien. Om det er et eksempel på udbredt uvidenhed, eller forsøg på snedig manipulation skal jeg lade være usagt.

    Et enkelt eksempel: Det er en meget udbredt påstand, at når vi nu deltog i “den ulovlige krig” i Irak, så er vi også moralsk forpligtede til at tage dem i Brorsons kirke. Hvordan man kan sidde i Sandholm i 10 år, altså siden 1999, og samtidigt være flygtet fra krigen der startede i 2003 ved jeg ikke, og jeg venter stadig på en forklaring efter flere forgæves forsøg. Bemærk også, hvordan der strøs rundt med påstande om artikler (paragraffer) der slet ikke findes i diverse konventioner og love, men som er et klart udtryk for hvad man ønskede der stod.

    Hvis man ser bloggen om dødsrapperen i JyllandsPosten, er det slet ikke forkert, at Maria Due efterlyser lidt basal viden om det emne man vil udtale sig om, inden man farer i tasterne.

    Kommentar by PeterK — 15. juli 2009 @ 18:59

  13. Det er jo frygteligt at moderne journalister ikke ved den slags. De er komplet vidensløse! :(

    Kommentar by Enkefru Madsen — 15. juli 2009 @ 18:59

  14. Citaterne fra Afganistan i mandagens Metroxpress, “En sump af røverhistorier”, kan altså stadig få mig til at tvivle stærkt på om at det er en eneste død vestlig soldat værd at forsøge at forandre noget som helst i det Shit-hole af et “land” ?

    Kommentar by PeterBr. — 15. juli 2009 @ 19:31

  15. Desorienterings politiske junkie Niels-Catro-er-ikke-diktator-Lindvig havde i går (14.juli) havde en længere udredning om CIAs plan om en operation mod Al Q. og det juridiske bla…bla..bla… Uinteressante gætterier og tågede formodninger fra ende til anden. Indimellem græmmes man over at Orientering i den grad taler ned til lytteren og hvor meget de agerer som vedhæng til NYT og LAT og The Guardian.
    Journalisterne – hvis man da kan kalde dem det – opfører mildest talt tæerkrummende. Forhenværende præsident George Bush omtales som oftest George W. eller Walker Bush hvor man rigtig kan støde foragten ud i navnet. Denne nåde med at udtale hele præsidentens navn er ikke blevet tilstået Barack Obama – mon det har noget at gøre med at mellemnavnet Hussein vækker lidt andre følelser hos journalisterne.

    Noget der også betegnede et lavpunkt Orientering igår var den medvirkende og omtalt som Afghanistan-kender Eva Arnvig. Her var naiviteten og manglen på realitetssans fuldstændig.

    Afghanerne lever i ekstrem fattigdom
    14. juli 2009 kl. 17:10 på P1
    Afghanerne lever i ekstrem fattigdom (25:14)

    http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2009/07/14/153231.htm

    Kommentar by Limewoody — 15. juli 2009 @ 20:12

  16. @ 15: Tror du ikke snarere det har noget med Bush senior at gøre?

    Kim:
    Synes godt nok det er lidt søgt den her gang. Det handler jo om et specifikt CIA-program, ikke om en drejning Amerikansk politik – og der er da forskel på det lidt Bourne-agtige scenarie her og så Clintons bombning i 1995.

    Ak ja, agurketiden rammer deværre også cyberspace.

    Kommentar by Robert — 15. juli 2009 @ 20:52

  17. JP/Politikens Hus A/S

    Jeg er aldrig blevet glad for den mærkelige fusion. Der er noget forkert ved den.

    Kommentar by Henrik R Clausen — 15. juli 2009 @ 23:32

  18. De blev fusioneret fordi Politiken vil have magt over alle de danske medier. DR1, TV2, Berlingske, og JP. Kan lige se det næste skridt for mig; Politiken/180grader.

    Kommentar by Zepahupcoptimos — 16. juli 2009 @ 00:45

  19. 12.PeterK

    Man kalkulere simpelthen med at folks langtidshukommelse enten ikke fungerer eller at de overhovedet ikke har interesseret sig en pind for det der foregik dengang.

    Dertil kommer så formodningen om, at folk ikke gider bruge tid og energi på selv at undersøge de forskellige sammenhænge.

    Og det sidste passer jo meget godt, hvilket kan opleves i forbindelse med viden om Islam og ideologiens historie.

    Selv diverse politikere har ikke spildt tid på at skaffe sig indsigt i denne, vores nutids pest.

    Hvilket har gjort, og gør, det betydelig lettere for dens rettroende, som f.eks. The Muslim Brotherhood, at bulldoze sig vej ind i de vestlige samfund.

    Kommentar by Vivi Andersen — 16. juli 2009 @ 12:48

  20. “Desorienterings politiske junkie Niels-Catro-er-ikke-diktator-Lindvig havde i går (14.juli) havde en længere udredning om CIAs plan om en operation mod Al Q. og det juridiske bla…bla..bla… Uinteressante gætterier og tågede formodninger fra ende til anden…” – dét hørte jeg osse, incl. alle hans kandestøberier vedr. de potentielle overvejelser, planen KUNNE ha’ givet anledning til, iflg. Lindvigs hoved naturligvis; særdeles pinligt for DDR!!

    Kommentar by Hans Henrik Hansen — 16. juli 2009 @ 13:21

  21. @ Zapa:

    Politiken og 180grader har samarbejdet før bl.a. vedr. den såkaldte Idealist-afstemning.

    Kommentar by WilliamJansen — 16. juli 2009 @ 13:40

  22. Undre mig ikke William, for jeg læste engang at Thøger havde inviteret OBO til at kåre årets idealist. Som jeg aldrig fandt ud af hvem der fandt, hah.

    Kommentar by Zepahupcoptimos — 16. juli 2009 @ 21:21

  23. Jeg forstaar simpelthen ikke Kim Møllers kritik her – giver ingen mening. Artiklen beskriver et program hvor smaa teams rykker ind paa fremmed jord for at likvidere f.eks. terrorister.

    Hvorfor skal Berlingske inddrage Clinton, naar Clinton ikke startede et saadant program? Dette program beskrives helt tydeligt som et alternativt til de gaengse metoder som ogsaa beskrives helt tydeligt i afsnittet her:

    “Bush-regeringen ledte efter alternativer til at dræbe terrorister med missiler affyret fra førerløse fly eller fange dem i deres hjemlande og overføre dem til hemmelige fængsler drevet af CIA”

    Det nye er altsaa ikke at man gaar efter terrorister, men maaden hvorpaa man goer det. Saa hvor er lige problemet i artiklen?

    Kommentar by Esben — 17. juli 2009 @ 07:54

  24. Tillad mig at omskrive det Khan Wali siger:

    “Muhammed har aldrig eksisteret. Han er opfundet af muslimerne for at have en eller anden grund til at invadere os.”

    Kommentar by Sigwar — 17. juli 2009 @ 10:12

  25. Clinton bombede the shit ud at mellemøsten. Det er hans skyld de er pisset.

    Kommentar by Zepahupcoptimos — 18. juli 2009 @ 02:36

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper