4. august 2009

“Højreorienterede tager afstand fra følelser”, skrev forskeren på Videnskab.dk

For Urias-læsere kommer det næppe som en overraskelse, at venstrefløjen i højere grad end højrefløjen er i følelsernes vold. Et klassisk eksempel så man i Politiken for et par uger siden, hvor Mimi Stilling Jakobsen sprang ud som venstreorienteret, på grund af tidens trussel, det hun betegnede som “stiv usympatisk højrekuling”.

Fra Videnskab.dk, der vender det hele på hovedet – Højreorienterede tager afstand fra følelser.

“Venstreorienterede lader sig styre af følelserne, mens de højreorienterede lader fornuften råde. Det er vist ikke helt forkert at kalde det en almindelig antagelse eller fordom…

Ved at tælle sammen på besvarelserne af de to spørgeskemaer opnåede man dels et samlet mål for ‘afstandtagen til følelser’ og dels et samlet mål for ‘højre-orienterede standpunkter’ i det politiske spektrum.

Da man derefter satte de to mål i relation til hinanden, viste det sig, at forskernes hypotese holdt stik: Selvom der naturligvis var individuelle undtagelser, var den helt overordnede konklusion, at folk med udpræget højre-orienterede holdninger, også gennemgående havde scoret højere på det samlede mål for afstandtagen til følelser.

Forklaringen på denne sammenhæng kan være, at konservative mennesker lægger vægt på politisk stabilitet og derfor er bange for pludselige ændringer i det politiske liv som følge af følelsesmæssige rørelser blandt politikerne.

Det kan også være – mener de italienske forskere – at mennesker med særlig tendens til negative følelser får en vane med at distancere sig fra alle følelser netop for at beskytte sig mod de negative følelser, samt at højreorienterede netop bliver højre-orienterede, fordi de har medfødt tilbøjelighed til stærke negative følelser…

Den sidstnævnte hypotese harmonerer dog dårligt med en anden ny undersøgelse over følelseslivet hos højreorienterede… I denne undersøgelse fandt to forskere faktisk en højere grad af positive følelser hos højre-orienterede sammenlignet med venstre-orienterede. De amerikanske forskere mener dog ikke, at denne forskel er medfødt, men at den ganske enkelt kan forklares med, at højre-orienterede ikke nær så meget lader sig berøre følelsesmæssigt (negativt) af de enorme sociale forskelle i USA.

Men det amerikanske fund af et ‘bedre humør’ hos højreorienterede personer passer alligevel meget godt med resultatet af den italienske undersøgelse, der viste, at højreorienterede distancerer sig fra følelser – og formodentlig især fra de negative følelser, der kunne opstå ved tanken om de mange mennesker i samfundet, som har det dårligt.”

  • 3/8-09 DR Online – Forskere: “De røde” er mest i følelsernes vold (sjælden DR-vinkel).
  • The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/7040/trackback

    42 Comments »

    1. Tja, man kommer i tanke om Kennedys berømte: “Spørg ikke, hvad samfundet kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for samfundet!”

      Man kan forenklet sige, at en venstreorienteret er ulykkelig, fordi han som et forkælet barn kræver lykke serveret af fællesskabet og på fællesskabets bekostning. Den enkelte har intet ansvar for at bidrage selv, men er et stakkels hjælpeløst offer for (den kapitalistiske) verdens ondskab.

      En højreorienteret er omvendt lykkelig, fordi han mener, at ansvaret for lykke i sidste ende ligger hos den enkelte ved egen indsats. En grundlæggende tro på den enkelte og hans frihed under ansvar i et trods alt godt samfund.

      Det ene argument behøver ikke nødvendigvis at være mere følelsebetonet med ‘positive’ eller ‘negative’ følelser – eller undertrykkelse af følelser – end det andet.

      Men der kan da nås stor lidenskabelig patos, når den venstreorienterede taler om sine stakkels ofre for det onde samfund. Se nu f.eks. Per Ramsdal nedenfor, der typisk venstreorienteret vil kræve af samfundet, at det skal give hans udvalgte ‘næste’, den stakkelse iraker “muligheder, frihed, kærlighed, retfærdighed, fred, glæde”. En højreorienteret vil nøjes med at tilbyde ham fysisk og social beskyttelse med frihed under ansvar, hvis han ellers har behov derfor, hvilket intet tyder på.

      Kommentar by traveler — 4. august 2009 @ 06:55

    2. Tjaa, hvad skal man næsten sige. De lærde mener åbenbart, at højreorienterede er mere lykkelige end venstreorienterede fordi vi ifølge de “lærde” ignorerer samfundsproblemer.

      Faktisk er det nok snarere sådan, at venstreorienterede er rigtig gode til at skabe problemer og derfor aldrig har nogen mangel på noget at bekymre sig om.

      På højrefløjen foretrækker man derimod generelt at koncentrere sig om den reelt eksisterende verden.

      Kommentar by Mackety — 4. august 2009 @ 08:03

    3. Man kan også se på det sådan at den typisk venstreorienterede – vi takler her om arketyper – aldrig er nået længere end til at være 18-19 år med weltsmertz:
      Det er synd for Kaj, at han får så dårlige karakterer i matematik, og det er de onde censorers skyld. Uden at tænke over, at det er fordi, Kaj aldrig åbner en bog.
      Det er synd for Christina, og derfor dumpede man hende ikke undervejs fordi “hun virkeligt kæmper for det”. Hvad så med den patient hun fejlbehandler og får men for livet, hvis vedkommende overlever?.
      Det er synd for kvinden og hendes børn der sulter i Afrika, og vi burde give hende noget mad. Uden at reflektere lidt over hvorfor hun som 25-årig har 7 børn og et på vej.
      Det er synd for irakiske (læs kurdiske) flygtninge, at de står med splittede børn der er vokset op med dansk og kurdisk, og selvfølgelig skal vi blæse på lov og ret, og bare lade dem blive. Uden at reflektere over hvorfor forældrene ikke bare tog afgørelsen efterretteligt, i det mindste efter afslag nummer 5, og rejste hjem.

      Når man ikke evner det, så er man til fals for enhver bog eller ideologi, der har løsningen på de problemer, man ikke selv kan overskue. Den kan hedde Das Kapital, Mein Kampf, Koranen, eller Bibelen. Den kan også hedde bistandsloven der nu hedder serviceloven. Funderer man lidt over navneskiftet, er der en verden til forskel på de to ting. Bistand er til folk i nød, service er til alle – curling børnene der nu begynder at blive voksne. Bogen – uanset hvilken – giver svaret på alt, og den der mener noget andet, er ganske enkelt ond. Onde mennesker har ingen rettigheder, og man kan uden videre kalde dem for alt det, man kan læse i Geoffry Cains bøger om Pia Kærsgaard og den bundløse sump af sprogligt og åndeligt armod højtuddannede mennesker demonstrerer i deres omtale af hende.
      Skellet kan også ses i hvor de to grupper foretrækker at arbejde. Venstreorienterede er typisk ansat i det offentlige, her er alt forbudt som ikke direkte er tilladt, enhver afgørelse eller handling skal kunne begrundes i en paragraf. Der er regler for alt, ligesom i Koranen et.al. En del findes på universiteterne, specielt humaniora. Der handler det om meninger, følelser og opfattelser, og den ene kan være lige så god som den anden, for fakta er fraværende.

      Den typiske højreorienterede, for nu at blive i den forældede begrebsverden, er meget anderledes. Det er typisk mennesker der kan se bag det tilsyneladende, og finde årsager. Det er også typisk mennesker hvis første reaktion altid er “Er det nu rigtigt?”, “Kan det nu også passe?”

      Kaj skal dumpe fordi han ikke kan stoffet.
      Den afrikanske kvinde lever under en tilbagestående ideologi og både hun og hendes mand ville få et bedre liv uden flere børn.
      Christina skal ud af medicinstudiet fordi hun trods alt sit slid ikke er god nok.
      De irakiske flygtninge, der altså er kurdere og må føle det lidt underligt konsekvent at blive omtalt som iraker som de opfatter som besættelsesmagt, skal selvfølgelig hjem.

      Typisk for højreorienterede er også at der stilles spørgsmål om de dogmer den venstreorienterede lever efter.
      Er det nu rigtigt, det der står i Das Kapital, Koranen, Mein Kamf et.al?
      Er der rigtigt, at jordens klima bliver varmere, fordi jeg afkøler min mad, så den kan holde længere, og jeg så ikke kasserer så mange fødevarer og derved sparer på ressourcerne?
      Er det min familie på far, mor og 1,8 børn der udpiner jorden, eller er det det den afrikanske eller muslimske familie på 10 personer eller mere?
      Er der fornuft i at vedtage at jordens klima ikke må blive mere end 2 grader varmere, eller er det en vedtagelse på linie med at der kan være 997 engle på et knappenålshovede?
      Burde man foretage “Knud den Store prøven”, altså at sætte liggestolen ved vandkanten på Rømø Sønderstrand ved lavvande, og fortælle tidevandet at en stigning på 2 cm er OK og at alt over 2 cm er forbudt?

      Højresiden er typisk ansat i det private erhvervsliv, for her alt alt tilladt med mindre det direkte er forbudt, og alt er til diskussion. Nogen gange bliver diskussionen kort, for videnskabelige fakta overtrumfer drømmen. Når teori og virkelighed kolliderer, vinder virkeligheden. Ikke mindst fordi kassen, i modsætning til statskassen, ikke er bundløs, og fejl koster muligheden for overlevelse.

      De venstreorienterede lever i virkeligheden meget ofte på vores regning, og det burde vi fortælle dem. Tit.

      Kommentar by PeterK — 4. august 2009 @ 09:21

    4. Enig med traveler og Mackety i overvejelserne. Videnskab.dk kommer med en hel lykkepose med følelsesforskning. Det er modsigende resultater og det skyldes nok at følelser er et uldent begreb, der indeholder hele skalaen fra negativ til positiv. Næstekærlighed drejer sig om din nabo og ikke om de fattige i Ubingi-Ubangi. Sidstnævnte engagemnet kræver nok en særlig religiøs vækkelse som f.eks marxismen, nazismen osv, som kan gøre folk ‘høje’ og få dem til at føle en masse om abstrakt (u-)retfærdighed i verden – uden at de dog vil have perkere i deres kvarter eller have deres datter gift med én af dem. Måske var det denne religiøse form for vækkelse, der gjorde det muligt for Marxismen at udryddede 100 mio medborgere i det 20. århundrede, herunder de såkaldte ikke-mennesker, kulakkerne. Men de gjorde det i en god sags tjeneste! De var nok lykkelige indtil 1989? Nationalsocialisterne udryddede 6.mio jøder, fordi de troede de gjorde menneskeheden en tjeneste ifølge Mein Kamf. De var nok lykkelige indtil 1945?

      Kommentar by anti-marx anno dazumahl — 4. august 2009 @ 09:22

    5. @PeterK. Helt enig og godt ramt! Som DEVO sang i sin tid: Freedom of Choice is what we got – Freedom from Choice is what we want! Det er måske opskriften på lykke? Konklusion: Gud bevare serviceloven og lad os slipper for at tænke selv.

      Kommentar by anti-marx anno dazumahl — 4. august 2009 @ 09:37

    6. OT:

      Tjek lige ekstrabladet http://ekstrabladet.dk/

      Den værste miljøminister Danmark nogensinde har haft er død.

      Kommentar by Mackety — 4. august 2009 @ 10:10

    7. Det er bestemt ikke følelser, der behersker de såkaldt “venstreorientede” – det er, som vi udmærket ved det fra vores erfaring, massepsykoser. Det er ikke noget spontant i det venstreorienterede sind opdukkende, men strømninger i den sociale gruppe, der benævnes/benævner sig venstreorienterede.

      Det ses helt tydeligt af den sentimentale kynisme, der er et gennemgående træk hos disse “følemennesker”: man falder i rørelse over nogle få, relativt velstillede mennesker med etiketten “flygtninge” klistret på sig. Men man reflekterer sig ikke frem til, at det måske kunne være mere nyttigt at hjælpe de, der netop ikke formår at rejse herop og søge asyl, frem for disse ressourcestærke få, der ikke holder sig tilbage fra at stille krav om mange penge, der jo så uvægerligt går fra de mere akut nødlidende. Vi bruger milliarder på disse få velstillede. Som vi i parantes bemærket allesammen udmærket godt ved slet ikke er over-hals-og-hoved-flygtninge.

      Jeg synes, man kan komme i dialog med dem på Højre Fløj. Jeg synes det er vanskeligt at komme i dialog med dem på Venstre Fløj, på grund af deres evige loyalitet mod den herskende parole. Genkender I ikke det ? Man kommer ikke så langt, før der opstår ubehagelige vibrationer i luften. Man føler simpelthen ikke, at man står overfor søde og rare medmennesker. Mennesker med ægte medfølelse, kort sagt.

      Venstrefløjen er generelt sentimental, æstetisk orienteret, og ret så kynisk.

      Sig ikke, at den har følelser. Bevis! at den har følelser.

      – – –

      Kommentar by Morten - - - — 4. august 2009 @ 10:12

    8. @Mackety. SA RIP (han var sikkert lykkelig? a propos emnet)

      Kommentar by anti-marx anno dazumahl — 4. august 2009 @ 10:48

    9. Den intelligente forholder sig rationelt til verden. Selvfølgelig. I modsætning til den uintelligente.

      Men det betyder ikke, at den højreorienterede ikke har følelser. Jeg elsker fx mine katte meget – lige så meget som jeg hader venstrefløjen. Gode sunde følelser.

      Mvh. Børge.

      Kommentar by Børge — 4. august 2009 @ 11:11

    10. Naturligvis tragisk og sørgeligt for familien Auken.

      Familien Danmark og dansk politik slap af med et af firebandens arrogante magtmennesker. Nyrup er puttet væk i Bruxeles, Ritt huserer i København og Lykketoft pipper lidt galde op engang i mellem.

      Det havde været meget billigere at gøre ham til æresmedlem af Socialdemokratiet eller opfinde en eller anden prestigepost til ham efter kongemordet. Socialdemokratiet var ramt af kollektiv skyldfølelse og gjorde ham til miljøminister, hvilket dengang var et ret ubetydeligt ministerium. Efterfølgende fik han uantastet lov til at opbygge et kejservælde, og intet ministerium som hans har gennemhullet den grundlovssikrede ret til boligens ukrænkelighed. Han står for over 95% af de love der “hjemler særlig ret” til uantastet at brase ind hos folk. Vidste du at enhver autoriseret el-installatør har ret til, uden forudgående varsel og uden dommerkendelse, at forlange at gennemgå dine installationer?

      Kommentar by PeterK — 4. august 2009 @ 12:00

    11. Morten har ret i nummer 7.

      Kommentar by Kim Poulsen — 4. august 2009 @ 12:31

    12. Venstre, højre, følelser, Auken. Interessant debat på Aukens dødsdag. Han var et af de store, kogende følelsesmennesker, som ville gøre alt muligt godt for alle mennesker. Lige nu har politiske modstandere travlt med at lovprise hans menneskelige egenskaber. Hans eftermæle bliver nok på niveau med Anker Jørgensens.

      “Facts are conservative” (M. Thatcher)

      Kommentar by Crass Børsting — 4. august 2009 @ 12:53

    13. Det mest tydelige i de to links er, at visse psykologiske analyser befinder sig ude over kanten af videnskabelighed hvis denne defineres ved modsigeligheden af hypoteser: Hvis højreorienterede er lykkelige, kunne det være fordi de har mange negative følelser, som de dygtigt tager afstand fra.

      Forhåbentlig findes der stadig et ideal om at holde følelser ude af politik, selvom det er svært. Ellers skulle vi jo til at acceptere størrelser såsom “sårede religiøse følelser”, etc.

      Kommentar by KE — 4. august 2009 @ 12:58

    14. Jeg vil da godt bryde mønstret og udtrykke en følelse, nemlig glæde.
      Glæde over at svend auken har stillet skoene.
      Han var en sjældenhed, nemlig en politiker med en ildsjæl. Desværre misbrugte han denne ildsjæl så han i den grad er medskyldig i, at Danmark anno 2009 næsten er under belejring af kriminelle arabere.
      Han vil ikke blive savnet..

      Jeg vil også gerne udtrykke en følelse mere, nemlig skuffelse.
      Skuffelse over, at hans hjernedøde søster margrethe ikke døde samtidig..

      Kommentar by Mike — 4. august 2009 @ 13:14

    15. # 13 Mike

      Jeg synes du burde skamme dig.

      Jeg har ikke kunnet lide SA siden den aften, hvor han løj om Stoltenberg lige op i mit fjernsyn. Derfor er det stadig ærgerligt at han dør. Så længe der er liv, er der jo håb. Hans politiske liv måtte derimod gerne være sluttet for længe siden. (1992?).

      Tænk at du vil ønske død over MA. MA er jeg også meget uenig med, men jeg nøjes med at ønske hende et dårligt politisk liv.

      Kommentar by Ole — 4. august 2009 @ 13:32

    16. Som tidligere ansat i bedriftssundhedstjenesten, hvor man bliver tilkaldt, når noget brændte på for nogen eller alle, kan jeg roligt skrive, at det er de samme følelser, der huserer i skurvognen og på direktørens kontor.

      De får allesammen ondt i ryggen, når de har problemer med ægtefæler og kærester, og de græder allesammen, når det er ved at gå helt galt. Men de græder meget diskret. Den største forskel er, at på direktørkontoret er kaffen varm og koppen ren. Ingen af delene er tilfældet i skurvognen ud på dagen. Men skidt pyt, det glemmer man alt om, for så er man tæt på andre mennesker.

      At sidde og tale med en virksomhedsejer, der har fået nej fra banken og står overfor at miste sit livsværk er en tragisk oplevelse, og i en sådan situation, eller når ordrebogen er ved at være tom, er der en særlig følelse, der vibrerer i luften allerede, når man kommer ind i bygningen, og som alle er fælles om.

      Jeg har ikke mødt tilsvarende stærke følelser hos offentlige ansatte, som jeg også har “serviceret”. De har gerne nogle syndebukke ved hånden og skændes indbyrdes. Især indenfor børneområderne, hvor de godt nok er onde mod hinanden og har mange “energier” kørende. De græder ikke diskret men forurettet og højrøstet for at blive set.

      Jeg læste forleden, at forskere har fundet ud af, at børn af lesbiske mødre er mere harmoniske end andre. Konklusion: Lesbiske mødre er de bedste.

      Tænk, hvad forskningen dog kan bruge af penge til tåbelige projekter med bestilte resultater.

      Kommentar by Mette — 4. august 2009 @ 13:44

    17. Venstreorienterede lader sig styre af følelserne, mens de højreorienterede lader fornuften råde.

      Så kan det ikke siges tydeligere! Bukker og takker for den klare beskrivelse.

      Kommentar by Henrik R Clausen — 4. august 2009 @ 13:45

    18. De lærde mener åbenbart, at højreorienterede er mere lykkelige end venstreorienterede fordi vi ifølge de “lærde” ignorerer samfundsproblemer.

      Det er vel fordi vi løser vores problemer selv. Venstrefløjen kræver som regel, at nogen andre løser dem.

      Kommentar by Henrik R Clausen — 4. august 2009 @ 13:47

    19. Ja, Henrik, der er få ting, der kan gøre os så lykkelige, som når vi finder ud af, at vi kan klare tingene selv og når de mål, vi sætter os og bruger fornuften til at formulere og forfølge. Det er en skøn følelse at være selvhjulpen.

      Nu ryger jeg i den modsatte grøft, hvor Mette Frederiksen befinder sig. Om hende skrev en lederskribent hos JP forleden, at hun minder om en parodi på en socialminister. Det har jeg også altid ment, men i dag slår hun alle rekorder med sin opsang til det danske folk:

      “Lær af Svend Aukens ærlighed”

      http://jp.dk/indland/indland_politik/article1771007.ece

      PS. Jeg havde gerne ondt Svend Auken et længere liv, men ikke i politik.

      Kommentar by Mette — 4. august 2009 @ 13:53

    20. “Højreorienterede” (hvad det så end er) er mindre tilbøjelige til at lade sig lede af følelser fordi det ikke altid er en god idé når det handler om politik. Mange venstreorienterede er fuldstændig ligeglade med fakta, de er kun interesserede i hvad de føøøøøøøøler er rigtig og hvordan de føøøøøøler at virkeligheden er. Mange højreorienterede går derimod videnskabeligt til værks, de anerkender ikke bare deres umiddelbare mavefornemmelse som den endelige sandhed, men forsøger at se objektivt på verden ved brug af fakta.
      Venstreorienterede føler for eksempel at man skal sende en masse penge til dem som ikke har arbejde, uden at tænke på hvilken negativ effekt en overdreven omfordeling har på den samlede økonomi, og dermed også på de fattige som man ønsker at hjælpe. De føler også at det er synd for afrikanere og arabere, at de lever i fattigdom og diktatur og ser det derfor som en indlysende løsning, at de skal importeres til Danmark, uden at overveje hvad der ligger bag ulandenes problemer og hvilken effekt denne import vil have på vores egen samfund, vores fortsatte overlevelse og vores fortsatte muligheder for at bidrage positivt til resten af verden. Denne meget kortsigtede og ekstremt følelsesbetonede tilgang til politik er typisk venstreorienteret og den er ekstremt destruktiv.

      Bortset fra de mange dumnaive vantreorienterede, findes der desuden også en mindre gruppe venstreorienterede som er gennemført onde, som hader alt vestligt og som drømmer og det store stalinistiske diktatur. Det kunne være interessant at se, hvor stor en del af de venstreorienterede der adskiller sig fra gruppens gennemsnit, ved at være fuldstændigt føleleseforladte. Jeg vil tro på at der er flere outliers blandt de venstreorienterede end blandt de højreorienterede.

      Desuden nævner artiklen, at der også blev stillet spørgsmål omkring autoritære holdninger, gad vide hvilken gruppe der er mest autoritær?

      Kommentar by RettenTilSelvforsvar — 4. august 2009 @ 13:54

    21. ikke ondt men undt

      Kommentar by Mette — 4. august 2009 @ 14:03

    22. Venstrefløjens ligegyldighed med indvandrevolden har jeg
      undret mig over i snart 25 år.
      Så denne myte om venstrefløjens følsomhed er en katastrofe
      for danskerne. Læs bare aviser, hver dag er der i vores land
      flere overfald og de gode er ligeglade.
      Måske de ikke har tid, men skal ud til foredrag om
      den barmhjertige Samaritaner?

      Kommentar by pk — 4. august 2009 @ 14:03

    23. @15.Mette.Interessant. Enig i din betragtning om ‘offentligt ansattes-private ansattes føleri’. Obsevation: Hvis du inviterer flere offentligt ansatte til selskab overgår de hinanden i klager og medfølelse med deres klientgrupper. Det er som om mængden og intensiteten i deres klager skal begrunde deres krav om lønforhøjelser og øgede bevillinger. Derfor skal man ikke invitere (for mange) offentligt ansatte så bliver det en sørgelig samling klagende flagellanter. De privat ansatte klager ikke fordi deres liv er deres eget ansvar. Hvis de er utilredse med deres løn-og arbejdsvilkår må de finde et andet job. Hvad skulle det hjælpe at stå og tudbrøle i plenum?

      Kommentar by anti-marx anno dazumahl — 4. august 2009 @ 14:11

    24. Wow, det er videnskab på højt plan, jeg ved ikke om jeg kan kvalisere mig i denne debat? grunden til det er, at jeg har stærke følelser, men er ikke til venstrefløjen, hmm! kanske at jeg behøver`pysskolog` hjælp og jeg kan ikke stave rigtig, der er noget helt galt her med mig, så hjælp og gode råd er velkommen, ellers tror jeg, at jeg er kommen et helt forkert sted/er i dagligdagens steder på internettet, jeg ved dog at Al Gore har opfundet internettet og han har store følelser om klodens fremtid og hvergang at fx. global opvarmning bliver nævnt, kommer der stærke følelser frem i mig, så noget er der galt!

      Kommentar by Per N — 4. august 2009 @ 14:31

    25. anti-marx anno dazumahl/22

      “Hvad skulle det hjælpe at stå og tudbrøle i plenum?”

      Netop, det hjælper ikke en disse, og det tager heller ikke kegler hos kollegaerne. De tårer, der presser sig frem i de miljøer, kommer på trods, når nøden er stor, og derfor virker de også mere ægte.

      Jeg må indrømme, at jeg gjorde alt for at prakke mine kollegaer pædagogerne og de andre typiske SF’ere på. Den ene dag blev man misbrugt til at lytte til en masse bavl i timesvis, og når man vendte tilbage med alle de oplysninger, de havde krævet (ikke bedt om), var de ofte totalt ligeglade, fordi de havde fundet noget nyt at være ophidsede over. Derfor lærte jeg at tage “føleriet” i de kredse med et stort gran salt.

      Pædagoger og lærere var uden sammenligning de faggrupper, der ansøgte om flest penge til psykologbistand. Jeg har aldrig oplevet det på en fabrik eller i et håndværkerfirma. På kurser med kollegaer fra andre dele af landet blev jeg klar over, at de oplevede nøjagtigt det samme.

      Hvis man i øvrigt tror, at det er virksomhedsejerne, der er de hårde hunde, så er det fordi man ikke har mødt fagforeningsfolkene. Det var dem, der fik mig til at skifte job, jeg blev chokeret over, hvor kyniske nogle af dem var. Det var ikke individet men sagen, der kom først, og sagen var tit deres egen sociale opstigen eller bekvemmelighed.

      Kommentar by Mette — 4. august 2009 @ 14:35

    26. @14 … Mike
      Jeg synes du burde skamme dig.
      Kommentar af Ole
      ***

      Ja, og jeg burde bygge en dobbeltgarage til bilerne
      – men jeg gør ingen af delene ;-)

      Kommentar by Mike — 4. august 2009 @ 14:41

    27. 15.Mette

      Det er helt korrekt det du skriver.

      Det er også min erfaringen fra mit fag, hvor jeg bevægede mig både indenfor skole- og pædagogområdet som vejleder.

      Nogle af de oplevelser jeg blandt pædagoger fik mig til at tænke på mit allerførste fag som sygeplejerske.

      En af årsagerne til jeg ikke kunne med sygeplejerskefaget var ,at den tids kvinder, og især oversygeplejerskerne, KUNNE VÆRE både lede og gemene overfor hinanden indbyrdes.

      Præcist det samme mødte jeg hos børnehavepædagogerne og lærerstanden, hvor der fandtes en overvægt af kvinder!

      Fri og bevar mig for kvindedominans !

      Kommentar by Vivi Andersen — 4. august 2009 @ 14:43

    28. 9. BØRGE

      Helt og aldeles enig med dig !

      Og forøvrigt er katte et skønt selskab, nogle af de bedste væsener at leve sammen med …min erfaring!

      Kommentar by Vivi Andersen — 4. august 2009 @ 14:46

    29. 3.Peter K

      Ganske mine tanker og jeg vil kun tilføje, at hvis vi var i stand til at
      se hvilke konsekvenser det har at lade emotionerne dominere, og det kan vi faktisk i visse tilfælde, så er der ingen tvivl om at det er særdeles uklogt ikke at konsultere rationaliteten, objektivismen samt pragmatismen.

      Et lysende eksempel på hvad der sker, når emotioner bestemmer er den såkaldte “Palæstinenserlov” og konsekvenserne af denne.

      Denne lov burde stå som skræk og advarsel mod alene at lade det følelsesmæssige bestemme.

      Undervejs i processen med at frembringe denne særlov vil jeg godt vædde på, at visse af de der var med i denne proces fik en Aha-oplevelse af det mildt sagt ufornuftige ved arrangementet – men ikke har kunnet ændre på det, fordi processen var igang og måske for fremskreden.

      Samme Aha-oplevelser vil jeg tro en del af de, der hylder det multikulturelle også får, men ikke kan indrømme og derfor heller ikke kan vedgå .

      Kommentar by Vivi Andersen — 4. august 2009 @ 15:02

    30. Auken.

      Som landmand har jeg mange af Svend Aukens gerninger tæt inde på livet. Her har jeg fulgt ham tæt, og jeg kan konstatere, at han har haft en helt utrolig evne til at forfølge landbruget uden at gøre sig selv personligt ansvarlig.

      Fx regnede han jo bønder for en slags anden sorterings mennesker, for hvem basale frihedsrettigheder og grundloven ikke gjaldt. Ejendomsretten fx.

      Men ellers kan jeg da i flæng fra SA’s liv nævne følgende:

      Tyveri af flere hundrede millioner af borgernes kroner, som derefter blev givet til vennerne i Arbejdernes Landsbank.

      Ruinering af tusinder af mennesker med sin barmarksgalskab.

      Efterlønnen, som ikke er andet end tyveri.

      Vandforsyningsloven, der sikrer bakteriefyldt vand til alle, og som samtidig kan bruges (og bliver brugt) til at ruinere de, der har eget rene vand.

      Arbejdet med at tage Danmark og give til gale nassere og erobrere.

      Hvis man kun må tale pænt om de døde, så må man holde kæft om SA.

      Mvh. Børge.

      Kommentar by Børge — 4. august 2009 @ 15:13

    31. Undskyld moi igen, jeg er ved at være desperat, for at finde roden til det jeg nævnte i mit første indlæg som jeg vil undskylde igen da jeg måske ikke helt har styr på det jeg gør!
      Men måske kan dette link hjælpe mig lidt igennem en svær tid jeg gennemgår på grund af disse meget objektive forsker har stillet mig i!

      http://www.theonion.com/content/video/in_the_know_is_the_government

      Kommentar by Per N — 4. august 2009 @ 15:13

    32. Men ja. Føleserne hos venstrefløjen og højrefløjen er anderleds. Grunden til unge generelt er mere venstreorienteret er at de bærer en påtaget gimmisk følelse som ikke er udforsket nok. Altså en ydre følelse. Nogle har ikke lært at vurdere mellem hvad der er rigtigt og forkert, og derfor påvirker de mere på deres omgivelser. Ikke hos alle, men hos dem der finder ud af de er til højre for midten senere i livet.

      Højrefløjens følelser er at sammen ligne med et ældre ægtepar. Selvom de ikke krammer og kysser hinanden mere er deres bånd virkelig dybdegroende, og de kan ikke undværre hinanden. Altså der ligger mere dybe føleser bag. Men de dybe følelser og værdier ligger længere inde, så højrefløjen kan måske godt virke mere kold, selvom de er varmere end folk på venstrefløjen inden i generelt.

      Kommentar by Zepahupcoptimos — 4. august 2009 @ 16:00

    33. *sammenligne

      Kommentar by Zepahupcoptimos — 4. august 2009 @ 16:00

    34. Jeg vil gerne være forsker i sådanne unge forskere, for at se hvad der ligger bag deres mangel på objektivitet og rationalitet. Hende der er jo Villys pige.

      Kommentar by Zepahupcoptimos — 4. august 2009 @ 16:03

    35. Nogle forskere/jounalister/akademikere (især SF vælgere har jeg lagt mærke til) elsker republikaner-bash (radikale vælgere er primært mere til DF bash) så det vil noget. De er klar til at steriotype konservative, men ikke venstreorienteret, fordi de selv er nogle. De skriver altid når der endelig er posetive ord omkring repblikanernere i parenteser, mens de fremligger posetive ord om venstrefløjen uden parenteser, og venstrefløjen konstellationer som sandhed. Videnskab.dk går dermed mod videnskaben. Ligesom medierne.

      Det er kedeligt. Men det er som jeg siger en påtaget tendes. Kan man fjerne den påtagethed fra venstreorienterende idealistister vil jeg holde min kæft. Så kunne vi få en ordenlig disktution. Men det kan vi ikke når ventrefløjen primært beskæftiger sprede anti-konservativisme. Mange røde skal bruge skældsord og ad hominem for at forsvare sig, uden det ville deres ord være tomme. Konservative er mere tilhængere af det gode argument. Det gode argument som altid bliver trådt på.

      Kommentar by Zepahupcoptimos — 4. august 2009 @ 16:19

    36. Vivi

      Ja fri og og bevar os for kvindedominerede arbejdspladser, det fandt jeg også tidligt ud af. Jeg har altid foretrukket de der lidt John Wayne-agtige, hvor man går i store sko og hjælper hinanden, når det virkelig gælder men ellers regner med, at enhver kan stå på egne ben.

      Jeg oplevede engang for længe siden, at der lød en sær lille lyd i entréen omkring midnatstid, da jeg sad begravet i mit studium, for om dagen arbejdede jeg, enlig mor med lille barn. Lyden kom fra et telegram, der var afsendt af en advokat i Købehavn, som meddelte, at det it-firma, hvor jeg var ansat, var trådt i øjeblikkelig likvidation. Jeg skulle ikke komme på arbejde mere, løn skulle jeg ikke forvente, ej heller kunne man garantere, at der var feriepenge.

      Vi var flere, der allerede nogle gange havde set bort fra, at vi ikke fik vores løn, så dette var kritisk. Vi mødtes allesammen på kontoret næste dag, og på et tidspunkt begyndte folk at tage lidt til sig. Jeg har stadig en engelsk ordbog og en papirsaks, som jeg har ond samvittighed over, men jeg tog i det mindste ikke en telefon, og ingen af os tog skrivemaskinerne, det meste forblev på stedet, inden det blev forseglet af en emsig advokat.

      To af vores mandlige kollegaer havde været udlånt til et stort projekt i det halvoffentlige og fik sent besked. De tog derefter den beslutning, at de ville tilbyde at arbejde videre, til der var penge til løn og feriepenge til os alle. Det gjorde de, i to år var de en slags freelancere udlånt fra et firma i betalingsstandsning. Derefter fik vi alle, hvad vi havde til gode og var dybt taknemmelige. Den gestus var der format over.

      Kommentar by Mette — 4. august 2009 @ 16:27

    37. Samfundets overlevelse og livsbetingelser for vores børn er vel en følelses sag ?

      Det er da kun os højre fascistiske røvhuller der tænker på det.
      Ret beset kan vi være ligeglade når vi er døde, men tænk på de arme unger der vokser op i dag. De taler perker-dansk og hiphopper rundt eller sidder og kæler med deres halal-Barbie.
      Hvilken fremtid har de ?

      Men man bør derfor lærer sine børn at begå selvmord, så de ikke ender i et liv som slaver under islam.

      Kommentar by petersen — 4. august 2009 @ 16:38

    38. At være venstreorienteret er en sindstilstand (eller sindslidelse/udviklingsforstyrrelse om man vil).

      Et af de væsentligste symptomer er “evasion” (et psykologisk begreb, der beskriver manglende evne til at forholde sig til kendsgerninger).

      Praktisk eksempel på evasion: at forblive marxist efter at arbejdsværdilæren er tilbagevist.

      En anden er “reverse societal projection” (hvor absolut personlige problemer gøres til et generelt socialt problem).

      Praktisk eksempel: Barn vokser op, føler sig af en eller anden grund svigtet af sin velhavende far og bliver så autonom i protest mod storkapitalen.

      Endnu et praktisk eksempel: Hassan på nørrebro begår kriminalitet, politiet nupper ham og så synes Hassan pludselig, at politiet er racistisk.

      Kommentar by Sigwar — 4. august 2009 @ 16:48

    39. “På højrefløjen foretrækker man derimod generelt at koncentrere sig om den reelt eksisterende verden.”

      Den er også slem nok i sig selv, ingen grund til at koncentrere sig om spøgelser.

      Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 4. august 2009 @ 17:55

    40. Højreorienterede tager afstand fra følelser

      Noget eklatant vrøvl. Det er et tegn på civilisation, at man lader fornuften tage den endelige beslutning om, hvad man gør, også når der er en del følelser involveret. Det er lidt som at se på en radar – impulserne er vigtige, men udgør ikke en beslutning om, hvad der er nyttigt at gøre.

      Naturligvis bruger vi ikke følelser som argumenter, det lader vi de venstresnoede om. Vi tjekker med fakta og detaljer, prøver at danne os indtryk af sammenhængen og sammenholde med overordnede principper, og så tager vi den derfra. Den følelsesporno, mange (alle ?) venstreorienterede politikere fører sig frem med, hører ikke hjemme i en fornuftig verden.

      Kommentar by Henrik R Clausen — 4. august 2009 @ 20:58

    41. >39 TBH

      Netop.

      Kommentar by Mackety — 4. august 2009 @ 21:11

    42. Følelser er nu ikke altid unoder. Slet ikke. En følelse som f.eks. vred indignation, når noget opleves og opfattes som uretfærdigt og urimeligt, skal der ikke kimses af.

      Uden en sund og jordnær følelse af indignation vedr. dele af MSM’s måde at forvalte journalistiske dyder på og det omsiggribende forsøg på islamisering af vort samfund – vi desværre er vidne til og ofre for – så tror jeg såmænd heller ikke at Uriasposten eksisterede.

      Det er desuden ikke her på bloggen at man finder mangel på følelser hvad vores kultur, historie, land og sprog angår. Og så er der vores børn og deres fremtid. De mennesker og faktorer er alle forbundet med stærke følelser og er (i hvert fald for mig) væsentlige motorer for deltagelse i debatter.

      Apropos sprog, så vil den frembrusende multikultur ideologi så gerne at der indføres arabisk i folkeskolen i Danmark, og ønsker at mange børn fortsat skal have modersmålsundervisning (der ikke er dansk forstås) i mange år – betalt med skattekroner – og der er mange butikker hvor butikkens navn nu er på arabisk og – pamfletter fra det offentlige er på mange andre sprog end dansk. Det får mig til at tænke på at i ældre tid, da var der i Danmark borgere der følte så meget modvilje mod den almindelige, danske befolknings sprog, at de, når de blev begravet, fik skrevet indskriften på deres gravsten på latin. De ville ikke kendes ved det danske sprog. Det var ikke godt nok.

      Sprog kan splitte mennesker ad. Multikultur splitter ad. Laver sort/hvide bænke og afstand mellem mennesker – også hvad sprog angår. Vi får intet lokalt fællessprog.

      Kommentar by Janne — 6. august 2009 @ 09:50

    RSS feed for comments on this post.

    Leave a comment

    Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper