21. november 2015

Lars Tvede om tendensiøs DR2-dokumentar om Schweiz ( ‘Smørhullet i osteklokken’, 14. nov. 2015)

Sidste lørdag sendte DR2 en dokumentar om Schweiz med titlen ‘Smørhullet i osteklokken‘. Finansmanden Lars Tvede har et par borgelige ord desansgående, her citeret fra Facebook – Groft fejlbehæftet og tendensiøst program om Schweiz (se evt. Børsen)

“Den 14. November 2015 sendte DR2 programmet ‘Smørhullet i Osteklokken’, som handlede om Schweiz. Jeg ved, at producenterne var i besiddelse af meget udførlig statistisk dokumentation om landet, men de valgte via en serie af anekdotiske og falske oplysninger at beskrive det i direkte strid med sandheden. …

Dykker vi ned i statistikkernes detaljer, ser vi yderligere, at Schweizerne lever gennemsnitligt tre år længere end danskerne, har ca. den halve arbejdsløshed og en tredjedel så meget ungdomsarbejdsløshed. Deres gennemsnitslønninger er nu næsten 70 % højere end danskernes og deres skattetryk det halve. Deres børn scorer højere på alle PISA Index, og deres universiteter ligger meget højere end de danske i internationale sammenligninger. Deres vold og kriminalitet er ca. det halve af i Danmark. Stort set intet af dette blev nævnt – endsige forsøgt forklaret – i den en time lange udsendelse. Det blev ikke diskuteret, hvorfor de er så sunde, lykkelige, rige og fredelige, eller hvorfor de holder deres land så rent og grønt.

Programmets mission var istedet at fremstille landet som dårligt, og for at opnå dette brugtes en almindeligt manipulationsteknik, hvor man overskygger videnskabelig og statistisk information med anekdotiske eksempler, der strider imod statistikken og videnskaben. Vi kan forestille os et højreorienteret Amerikansk TV selskab, der ønsker at tilbagevise, at Danmark er verdens 3. lykkeligste land, hvorfor det interviewer fem ulykkelige danskere med uhyggemusik i baggrunden, hvorved seerne efterlades med det indtryk, at nej, danskerne er ikke lykkelige. Det var en sådan metode, der her blev anvendt.

Lad os nu kigge på de faktiske informationer. Det blev nævnt, at Schweiz er ’10-20 % rigere end Danmark’. Det er forkert. Målt på BNP per capita korrigeret for prisniveau var det ifølge IMF, World Bank og CIA i 2014 hhv. 32 %, 27 % og 25 % rigere, og målt nominelt efter frankens opskrivning i 2015 var det ifølge IMF 61% rigere (World bank og CIA har endnu ikke frigivet 2015 tal), hvilket passer med, hvor meget højere gennemsnitlønningerne er.

Efter at have beskrevet rigdommen som langt mindre, end den er, forsøgte intervieweren at bortforklare den helt med ordene: ’størstedelen af forklaringerne’ på, at Schweiz er rigere end Danmark ’skyldes bankerne’. … At sige at en sektor, der står for godt 2 % af beskæftigelsen, 4 % af skatteindtægterne og væsentligt under 10 % af de samlede værdier på børsen er ’størstedelen’ af årsagen til landets velstand, er absurd.

Mere om økonomi: På et tidspunkt interviewes en kvinde, der siger ‘The Swiss people live a very simple life. They dont go so much out and eating.’ EFter at have levet her i 21 år vil jeg sige, at de går vildt meget ud at spise, og det ville vel også være overraskende, hvis de med den højeste levestandard i OECD, levede et ‘very simpel life’. Dertil kommer, at de ifølge Eurostat 2009 brugte dobbelt så stor andel af deres (i forvejen knapt 70 procent højere) indkomst på ‘restauranter og hoteller’ som danskere. Selvfølgelig sagde kvinde, hvad hun sagde, men producenterne var i besiddelse af statistisk information, der viste, at hun tog grundigt fejl, og de burde derfor enten ikke have bragt dette klip eller også kvalificeret det med sandheden.

En stor del af udsendelsen bruges på at vise, hvor dyre boliger er i Schweiz. I OECD ‘Better Life Index’, hvor Schweiz i øvrigt ligger højere rangeret end Danmark, står der her følgende om de to lande vedrørende netop boligkomponenten: ‘In Denmark, households on average spend 24% of their gross adjusted disposable income on keeping a roof over their heads’ og ‘In Switzerland, households on average spend 22% of their gross adjusted disposable income on keeping a roof over their heads. Schweizerne bruger altså en mindre del af deres indtægt på bolig end danskerne. Dette blev ikke nævnt. …

Intervieweren spurgte fem kvinder, om de havde stemt til det sidste folketingsvalg, og det havde de ikke. Hun tilføjede, at hun ikke den dag kunne finde nogle kvinder, der havde stemt. Dette efterlod velsagtens seerne med det indtryk, at kvinder ikke stemmer. Den seneste tilgængelige statistik siger imidlertid, at 45 % af stemmerne faktisk afgives af kvinder. Det blev ikke nævnt. I øvrigt var den sidste schweiziske regering en ud af blot fem i verden og to i Europa, der havde et flertal af kvindelige ministre.

Det blev fremhævet som skræmmende, at Schweizerne har så mange våben men ikke nævnt, at mordraten udført med skydevåben til trods for de mange våben ikke er højere end i Danmark.

Det blev på forskellige måder beskrevet, hvordan kvinder i Schweiz går hjemme, men dette var misvisende. Beskæftigelsesfrekvensen for kvinder er 70,4 % i Danmark og 73,3 % i Schweiz. …

Overordnet fremstod udsendelsen efter min mening som stærkt tendentiøs og i en lang række tilfælde groft fejlbehæftet og misledende. Den sagde efter min opfattelse en del mere om dens producenter end om det emne, den foregav at behandle. …

Det er rigtig synd, hvis DR udvikler sig til en osteklokke, hvor information om de mange smørhuller uden for landets grænserne skal bortforklares eller benægtes istedet for at bruges som inspiration. Schweiz har fire officielle sprog, 23 % første generations indvandrere og en eksport per capita, der er over dobbelt så høj som den danske. At kalde dette en osteklokke er den ultimative ironi. Kære DR2, hent et spejl og se på jer selv.”

Oploadet Kl. 11:22 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer
Arkiveret under:

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/70860/trackback

23 Comments »

  1. Luk de såkaldte journalistuddannelser.

    Kommentar by bastardo — 21. november 2015 @ 11:26

  2. …eller undlad at betale licens til venligboerne hos DR.

    Kommentar by Henrik Petersen — 21. november 2015 @ 11:28

  3. Det er komisk at se DR, det er så farvet at det har meget lidt med journalistik at gøre.
    Du har intet at være stolt af, hvis du arbejder som journalist hos DR, rigtig mange folk har gennemskuet forestillingen.

    Kommentar by Johnson — 21. november 2015 @ 11:42

  4. # 3 Johnson
    Regeringspartiet Venstre med statsminister Lars Løkke og kulturminister Bertel Haarder i spidsen har åbenbart ikke gennemskuet forestillingen, hvad der er ganske ufatteligt når man tænker på den behandling de har fået af DDR/Danmarx Radio.
    Er Løkke og Haarder bange? skabskulturradikale? eller er de bare masochister?

    Kommentar by bjarne Binee — 21. november 2015 @ 12:17

  5. Efter at have forklaret hvor forfærdelig Schweiz er, vil næste DR- udsendelse logisk blive om, hvor fantastisk IS staten i virkeligheden er, hvis ikke lige det var fordi de onde hele tiden bombede dem.

    Kommentar by traveler — 21. november 2015 @ 12:27

  6. DDR..

    Kommentar by Per — 21. november 2015 @ 12:27

  7. Sådan cirka hvad man kan forvente af DR/2. Det har vi vidst i mange år og også argumenteret imod uden nogen form for lydhørhed fra DR´s side andet end at vi er en flok nazister.

    Kommentar by Santor — 21. november 2015 @ 12:46

  8. Er lige kommet tilbage til Danmark efter at have levet syv år i Schweiz, og ja det program var tendentiøst, ordet “Kitman” er dækkende. I der ikke har boet i Schweiz, lad vær med at tage det program for gode varer, det var mange fordrejninger og halve sandheder forklædt som reflekterende eftertanke.

    Schweiz er sammenlignet med Danmark bare bedre på de fleste områder.

    Ja jeg kom tilbage til Danmark, men det er for at hjælpe nær familie, ellers var jeg blevet i Schweiz.

    Kommentar by En Mand — 21. november 2015 @ 12:46

  9. DR har for længst opgivet at bedrive seriøs journalistik. I deres egen opfattelse er der eksistensberretigelse og fornemmeste opgave at uddanne og skole befolkningen i journalisternes egen selvglade og indskrænkede verdensopfattelse.

    Dét gode ved det er, at de heldigvis over tid gør sig selv mere og mere overflødige. I en tid med hidtil uséte medietilbud online fravælger flere og flere at se eller at betale for DR. Den eneste årsag til at statsradiosymfonien stadig eksisterer, er at befolkningen ved lov er tvunget til at betale for lortet, hvadenten de er DR-kunder eller ej.

    Det cirkus får heldigvis også en ende og for hver gang de laver sådan noget lort som programmet om Schweiz mister de endnu en lillebitte smule anséelse og séere, og kommer et skridt tættere på at blive først amputeret, og sidenhen lukket og slukket.

    Kommentar by Olé — 21. november 2015 @ 14:20

  10. DR: osteklokken i osteklokken.

    Kommentar by M — 21. november 2015 @ 14:49

  11. Ødelæggelsen af Danmark har været en langvarig proces. Tilbage først i 70’erne arbejdede jeg i en af Danmarks få højteknologiske virksomheder, hvor arbejdsgiveren – som alle dengang – krævede at alt blev lavet i Danmark.

    Jeg kunne nævne en lille ring af noget hårdt, vi skulle bruge. Danmark kunne lave en hårdforkromet af messing til 16 kr. Schweiz kunne lave een i rubin til 5 kroner. Og sådan var det allerede dengang med alt. Alt, vi kunne lave, kostede det hvide ud af øjnene, og i tilgift duede det ikke. Og det er bare blevet meget værre. Den danske model.

    Nu satser man så på, at de indvandrede syriske fysikere og ingeniører ændrer dette, så vi igen bliver konkurrencedygtige.

    Kommentar by Svend — 21. november 2015 @ 15:16

  12. Det er det sædvanlige ræverøde lort fra DR. Schweiz, som jeg kender ganske godt, har et samfund i den absolutte verdenselite. Det skyldes et meget konkurrencedygtigt samfund med dygtige, meget arbejdsomme mennesker, der bygger på politisk og kulturel konservatisme. Levestandarden er tårnhøj, og folk har generelt mange penge mellem hænderne. Det betyder fx at man kan rejse meget, spise meget på restaurant (meget brugt) og fx køre i dyre biler. Sundhedsvæsnet er i absolut verdensklasse. Sidst jeg kom hjem fra Schweiz til Danmark var det faktisk samme følelse jeg havde som da jeg engang var i Østtyskland for mange år siden: Det var som at komme bag jerntæppet. Vi er bagud på point i Danmark. Velfærdsstaten er for dyr, og vi bruger for mange penge i det offentlige. Fx på tvangsudskrevet licensbetaling til lort som DR.

    Kommentar by Kuffar — 21. november 2015 @ 15:28

  13. DR’s propaganda maskine kører for fuldt drøn og har gjort det i årtier.
    Landsdækkende tv og radio kanaler med en højreorienteret agenda ville hurtigt kunne ændre billedet.
    Det sker bare ikke.
    meningsmonopolet fortsætter uanset hvem der sidder i regering.

    Kommentar by Frank Hagmann — 21. november 2015 @ 16:09

  14. Løkke og Haarder er enige med DR. Det skal fremstilles som helt højreekstremt at stemme på venstre, således at folk slet ikke må drømme om st stemme på et mere borgerligt parti. Et der rent faktisk ville gøre noget ved den muslimske indvandring.

    Kommentar by Phil — 21. november 2015 @ 17:05

  15. >8 En mand
    Tager du tilbage, når det (forhåbentlig) er lykkedes for dig, at hjælpe din familie? Tænker selv på om det er værd, at blive her.

    Kommentar by Nielsen — 21. november 2015 @ 18:31

  16. Et samfund der virker uden for EU skal selvfølgelig nedgøres. Det er en del af taktikken.

    Kommentar by River — 21. november 2015 @ 18:39

  17. >15 Nielsen
    Det kommer lidt an på om de familiemæssige ting falder på plads, jeg har et C-ausweiss, så jeg har to år til at beslutte mig inden jeg mister muligheden for at vende tilbage uden at skulle begynde forfra,som men jeg vil gerne tilbage.

    Kommentar by En Mand — 21. november 2015 @ 19:34

  18. forfra, men jeg vil erne tilbage (slet som)

    Kommentar by En Mand — 21. november 2015 @ 19:35

  19. “Det er rigtig synd, hvis DR udvikler sig til en osteklokke”

    Hvis det blot var en osteklokke. Det vil jo betyde, at man ikke ved noget om, hvad der foregår udenfor. MEN det gør man jo, man ønsker blot at give et andet billede, en såkaldt “vinkling”.

    Det er ikke en osteklokke, det er bare ond tro.

    Kommentar by Per747 — 21. november 2015 @ 19:36

  20. Alt foregår fuldt bevidst og med fuld overlæg – det har det gjort i mine de sidste 40 år.

    De kommer ikke til at lave fejl – De mener virkeligt det de producerer og det politiske kompleks er med på den og støtter dem alle – dem der ikke gør det holdes nede via intimidering, trusler om afsløringer og tilbud, som man ikke kan afslå – derfor har man gennem tiden set utrolige kovendinger og mærkværdige og dybt useriøse og utrolige udtalelser.

    Medierne er betalt for at holde befolkningen i reel uvidenhed og manipuleret, så man kan styre den og holde status på alting – derfor er vi bagud på alle planer i forhold til omverdenen – Det ses i disse tider dagligt, når der siver oplysninger ud fra “almindelige” mennesker, som har været i infight med systemet.
    Det hele er bundråddent og man kan overhovedet ikke tro på noget mere – Man er bange for at miste kontrollen med befolkningen – derfor alle disse efterhånden helt åbenlyse løgne og manipulering overalt.
    Magt, kontrol og penge styrer – også vore medier – Det såkaldte nuværende demokrati er bare en tynd fernis over et korrupt bundråddent samfund, hvor virkeligheden er ved at indhent fremtiden.

    Kommentar by Black Watch — 22. november 2015 @ 01:34

  21. Man får røde knopper af de rødelejesvende og deres evige propaganda.
    Hustrumishandleren, Claus Borre som nu gør enhver boksekamp ulidelig at se med hans støj i baggrunden, er et eksemplar af opdragerne.

    Han skal nok fortælle os, hvad vi ser. Ellers råder vilkårligheden.

    Jeg så programmet om Schweiz og syntes, at den pæne, venlige mand gjorde en god figur. Alt det manipulerende støj og følelsesporno var så tyk, at en oplyst borger (dansker) sagtens kunne smage det røde pizz, der flød i stride strømme.

    Det er også morsomt at se det røde slæng, når de bliver underholdt af “de fæle kapitalister”, at de sagtens kan forliges med god stil og luksus.

    Kommentar by Iznogut — 22. november 2015 @ 05:23

  22. Afmeld licensen. Det er første lille skridt, hvis vi skal have bedre medier i Danmark.

    Kommentar by Crass Børsting — 22. november 2015 @ 10:02

  23. Sorry DR = inkompetence

    Kommentar by Frank — 17. december 2015 @ 17:55

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper