15. december 2015

“Pointen er faktisk lige præcis, at disse lande i øst ikke har glemt, hvor fragil historiens gang kan være.”

Professor Jörg Baberowski var maoist som ung, men selvom han har drukket lidt for meget af kulturmarxistiske kilder, så han har alligevel et par klare pointer. Interview i seneste udgave af Weekendavisen – Voldens væsen (ved Jesper Vind).

“‘Vi står i Europa ualmindelig dårligt rustet til at håndtere volden. Problemet er kort sagt, at vores kultur de seneste årtier har glemt og fortrængt, hvad det er, og hvordan det er at leve i samfund med meget vold. Vi har simpelt hen alt for længe haft kultur med for mange illusioner om civilisationens fremskridt. Men i det øjeblik volden igen bliver præsent, er vi også nødt til at begynde at reflektere nærmere over dens væsen – og det er så her Europa står nu.’ Det siger professor Jörg Baberowski fra Humboldt-Universitetet i Berlin.

‘… Historien viser, at krig og vold i større stil er fænomener, der kan bryde ud når som helst og hvor som helst. Det kan også ske her i Tyskland, hvis befolkningen en dag begynder at tvivle på, om staten sørger for dens sikkerhed,’ lyder det eftertænksomt fra den 54-årige forsker…

Historikeren peger dermed på en af de helt centrale problemstillinger, der bekymrer ham: hvad sker der i disse år med statens voldsmonopol? Dette kunne man i ugens løb læse om i tysk presse: ‘Myndighederne har tabt kontrollen over berlinske kvarterer: Dele af Neukölln, Wedding, Moabit, Kreuzberg og Charlottenburg er i hænderne på voldelige bander,’ lød overskriften i Berliner Zeitung, der ikke er en sensationsavis.

Jörg Baberowskis vurdering af den udvikling har samme farve som hans skjorte og bukser, det vil sige rimelig sort: ‘Det er slemt, hvad der sker i Tyskland, hvor ingen politikere forstår, hvor vigtigt voldsmonopolet er. Det er noget, man har glemt, men det kan være meget vanskeligt at genoprette, når man først har mistet det, og kriminelle har vænnet sig til, at ingen hindrer dem i deres handlinger. Ud af vane opstår ret. …’

‘Habermas personificerer efterkrigstiden og tror, at der kun eksisterer fred og fremgang. Han tror, at verden er som Vesttyskland var. Han overser, at hvor mere end tre mennesker mødes, er det ikke det bedste argument, der vinder, men den med størst gennemslagskraft. Det sikrer gruppedynamikken. Og i den terrortid, vi lever i, er hans forestillinger fuldstændig meningsløse. … den herredømmefri kommunikation er en illusion.’. …

‘Alle mennesker kommer formentlig til verden med muligheden for at elske, men også med muligheden for at blive voldelig. På den måde ligner kærlighed og vold hinanden – ligesom begge fænomener faktisk er et rige af dunkelhed, som aldrig er til at forklare fuldstændigt. Jeg siger ikke, at alle mennesker behøver at slå ihjel, men jeg siger, at alle vil være i stand til det. ‘Katte kradser, hunde bider, mennesker slår ihjel’ – som en kz-lejr-fange formulerede det.’

[…]

I stedet for at man drømmer om en fred, der ikke kommer tilbage, og om at væk-civilisere volden ud af samfundet, skal man ifølge Baberowski tænke over, hvordan man inddæmmer volden og konstruerer rum, hvor sandsynligheden for vold er mindst. … Baberowski fremhæver, at eksistensen af komplekse forbindelser mellem mennesker også gør det sværere for volden at opstå. Nærhed og tilliden mellem mennesker er vigtig, viser de historiske erfaringer. Men eftersom tillid traditionelt er større i kulturelt homogene samfund, så står man i dag med en stor udfordring, når samfundet bliver stadig mere multikulturelt.

Hvis man har samfund med meget stor indvandring er tilliden normalt relativt lav og volden bliver sværere at inddæmme. …’ Men Baberowski betoner, at disse problemer ser man i mange europæiske lande: ‘Det ser ret dårligt ud, fordi de politiske eliter, der nu tillader indvandringen, har glemt, hvordan det er at leve i samfund med meget vold.

‘I øst er de mere realistiske. De har ikke glemt historien og husker alt for godt, hvad vold var. Disse lande var altid ofre for deres naboers interesser… Pointen er faktisk lige præcis, at disse lande i øst ikke har glemt, hvor fragil historiens gang kan være.‘.”

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/71325/trackback

10 Comments »

  1. Det med, at statens voldsmonopol ikke er en selvfølgelighed, og at det er helt afgørende for at have et civiliseret samfund, er noget rigtig mange vesteuropæere ikke forstår. Desværre også vores politikere.

    Selvom ordet fragil engang i 1700-tallet er blevet importeret fra fransk er det godt nok irriterende at se det i en artikel. Vores stakkels modersmål bliver inficeret med underlige gl. fremmedord, der bliver hevet frem og støvet af, fordi de ligner engelske ord: inkommensurabel, affilieret, defameret (hedder diffameret, hvis det endelig skal være) osv.

    Kommentar by Odo — 15. december 2015 @ 03:17

  2. I et homogent tillidssamfund kan statens voldsmonopol afdæmpes markant til alles bedste, da den fælles tillid kan bære det.

    Men hvis politikerne lever i en drømmeverden, om at et multikulturelt mistillidssamfund kan fungere som et homogent tillidssamfund, går det helt galt. Dels mister staten helt kontrollen over store områder, hvor selvbestaltede klaner/krigsherrer tager magten, dels svækkes statens legimitet i de områder, hvor den har magten.

    Et af faresignalerne ser ud at være, at tilliden til politiet styrtdykker: Ikke engang deres kriminalitetsstatistik er der nogen, der tror på.

    Kommentar by traveler — 15. december 2015 @ 08:22

  3. Søren Kierkegaard kalde et drag prygl for en holden vare.
    Eliten har bildt sig selv ind, at dialogen har større gennemslagskraft end den holdne vare og styret samfundet i denne skæbnesvangre retning.

    Kommentar by Menig 442 — 15. december 2015 @ 09:44

  4. Volden i det offentlige rum i Danmark er eskaleret de sidste 40 år, mord, mordforsøg, knivstikkeri, voldtægt, æresdrab og brandstiftelse er hverdag i Danmark, trods de statsstøttede mediers hemmeligholdelse af forbrydernes oprindelse så er de fleste Danskere i stand til at gennemskue når en Somalier har voldtaget et mindreårigt barn, det Danske retsvæsen og politikerne bærer skylden for den stigende kriminalitet ved ikke at udvise forbryderne når de har modtaget en dom for kriminalitet, forbyd islam i Danmark.

    Kommentar by emmagad — 15. december 2015 @ 10:27

  5. Jeg kan ikke bære mere, af deres hippie pis.
    Det fortsætter for fuld skrue.
    Mø ses ud over Johanne Schmidt-Nielsen også den radikale leder Morten Østergaard i en form for dans.

    http://jyllands-posten.dk/kultur/ECE8303847/Se-traileren-som-TV-2-fortr%C3%B8d-og-trak-tilbage/

    Kommentar by bjarne — 15. december 2015 @ 11:05

  6. Den pointe, som Weekendavisen og Uriasposten skilter med i dag er selvsagt meget vigtig, og Sverige er i den sammenhæng en modpol til øststaterne, hvilket ofte har været nævnt: svenskerne har pralet af at have haft fred i 200 år uden at forstå, at der heri også kunde ligge en skjult fare. Man har ignoreret, at freden bl.a. var betinget af landets geografiske placering, og ikke mindst af befolkningens ensartethed, i civilisation og religion med almen moral og kundskab. Men disse betingelser er borte og kan næppe genoplives.
    Den “fred” vi har nydt siden sidste krig har ikke været en rigtig fred. Den har været en narrespil. Sagt med advarende ord i den Schweiziske Stats husomdelte information om “Den anden form for krig” i begyndelse af 70’erne: Den anden form for krig “udspiller sig under dække af fredstilstand og skjuler sig under formen af indre omvæltning. Begyndelsen er ringe og tilsyneladende harmløs – slutningen er så bitter som selve krigen. Ved denne form for krig kan imidlertid selv et lille folk hævde sig overfor en stor modstander. Det er ikke tal og materiel, som er udslagsgivende, men årvågenhed og indre modstandskraft.”

    Vi er desværre langt, langt inde i en sådan “Anden form for krig” (Islams “Krigens Hus”). Jamen så vågn da op! Den pointe, som Weekendavisen og Uriasposten skilter med i dag er selvsagt meget vigtig, og Sverige er i den sammenhæng en modpol til øststaterne, hvilket ofte har været nævnt: svenskerne har pralet af at have haft fred i 200 år uden at forstå, at der heri også kunde ligge en skjult fare. Man har ignoreret, at freden bl.a. var betinget af landets geografiske placering, og ikke mindst af befolkningens ensartethed, i civilisation og religion med almen moral og kundskab. Men disse betingelser er borte og kan næppe genoplives.
    Den “fred” vi har nydt siden sidste krig har ikke været en rigtig fred. Den har været en narrespil. Sagt med advarende ord i den Schweiziske Stats husomdelte information om “Den anden form for krig” i begyndelse af 70’erne: Den anden form for krig “udspiller sig under dække af fredstilstand og skjuler sig under formen af indre omvæltning. Begyndelsen er ringe og tilsyneladende harmløs – slutningen er så bitter som selve krigen. Ved denne form for krig kan imidlertid selv et lille folk hævde sig overfor en stor modstander. Det er ikke tal og materiel, som er udslagsgivende, men årvågenhed og indre modstandskraft.”

    Vi er desværre langt, langt inde i en sådan “Anden form for krig” (Islams “Krigens Hus”). Jamen så vågn da op!
    Råb nu bare op, at texten ikke lige beskriver, hvad vi ser omkring os. Ingen eller kun ganske få har vel kunnet ane de (projekterede?) detaljer i dette fredens narrespil i fyrrende. Men de trådte ret tydeligt frem op gennemt tresserne med kommunistiskbaseret samfundsnedbrydning og demoralisering af de europeiske befolkninger, – for ikke at tale om slutningen af tresserne, hvor den schweiziskestat altså lod en portion kyndige mennesker give befolkningen besked.

    Råb nu bare op, at texten ikke lige beskriver, hvad vi ser omkring os. Ingen eller kun ganske få har vel kunnet ane de (projekterede?) detaljer i dette fredens narrespil i fyrrende. Men de trådte ret tydeligt frem op gennemt tresserne med kommunist-baseret samfundsnedbrydning og demoralisering af de europeiske befolkninger, – for ikke at tale om slutningen af tresserne, hvor den schweiziskestat altså lod en portion kyndige mennesker give befolkningen besked.

    Kommentar by Gertrud — 15. december 2015 @ 11:29

  7. Ad 1 Odo: fragil
    Danmark har sit eget sprog – endnu. Men det er hårdt trængt, først og fremmest af engelsk. Det har sådan set været en fordel, at dansk ungdom, der vilde frem i livet, måtte lære andre sprog fra barnsben. Jeg husker, hvor overraskede fremmede turister fra de store sprog kunde være, når de forstod denne situation sammenlignet med deres egen befolknings dårlige sprogkundskaber. Og jeg er da også løbet på absurde familieforhold hvor den ene ægtefælle er (og tilmed kan forblive!) uden flydende kommunikationsmulighed med andre i familien.
    Nedbrydningen af vort sprog foregår ikke mindst blandt akademikere. Dels fordi mange opgaver på de højere læreanstalter kræves på engelsk eller andet sprog. Men akademikere nyder åbenbart også at bruge fremmedord, selv hvor det er ganske unødvendigt når der findes et godt dansk ord, måske tilmed bedre end udlandets. Hvad skal det til for? Skal de blære sig? Det gør ikke sagen bedre, at man politisk har ødelagt skoleundervisningen, så mange ikke kan forstå en læst text og dermed holder sig udenfor. I politisk uklare spil i samfundet kan dette være katastrofalt. For sprog udnyttes ganske meget med manipuleringer og rævestreger.

    Kommentar by Gertrud — 15. december 2015 @ 13:23

  8. “I øst er de mere realistiske.”
    Og i medierne bliver de nok heller ikke fyldt med en stor daglig dosis propaganda for at modtage flygtninge fra hele verden.

    Kommentar by Britta Due Andersen — 15. december 2015 @ 16:44

  9. Viktor Orban er en statsmand, der levner en smule håb, at der stadig findes anstændige mennesker i regeringskontorer.

    Kommentar by Nielsen — 16. december 2015 @ 00:05

  10. […] mig illustrere det med en artikel fra Weekendavisen, her gengivet fra Uriasposten. Der er tale om et interview, som Jesper Vind har lavet med professor […]

    Pingback by Jesu ‘fysiske’ opstandelse | ricardtriis — 19. december 2015 @ 11:11

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper