30. marts 2016

Geeti Amiri: “Jeg oplever, at mine største modstandere ofte er minoritetskvinder…”

Jeg bloggede første gang om Geeti Amiri for to år siden, og var ikke imponeret. Hun manglede realitetssans i forhold til Islam, og havde lidt for travlt med at markedsføre en tredje vej. Siden har hun skrevet mere godt, og at dømme efter nedenciterede interview, så er transformationen fuldendt.

Fra et interview i BT – Geeti var ikke ‘ærbar’ nok: ‘Det ramte mig som en stor, syngende lussing’ (af Mikkel Andersson).

“… indtil foråret for to års tid siden mente Geeti Amiri, at hun var præmieeksemplet på en nydansk kvinde, der havde frigjort sig fra kvindeundertrykkende strukturer og social kontrol.

… Med sine egne ord troede Geeti Amiri, at hun kunne ‘få det hele’. At hun kunne være en stolt del af både det afghanske minoritetsmiljø og det danske samfund med alt, som det indebar.

Den optimisme varede, lige indtil hun og kæresten stod foran et bryllup, og kærestens forældre skulle komme på besøg for formelt at bede om Amiris hånd. Geeti Amiri betragtede mest mødet som en lidt hyggelig og antikveret formalitet. Ikke mindst da kærestens familie udmærket kendte hende og hendes baggrund. Men mødet blev ingen formalitet. Det blev aflyst. Ligesom brylluppet.

‘Min familie fik et opkald lige inden besøget, hvor min daværende kærestes familie fortalte, at forholdet ikke lod sig gøre, og vores ægteskab ikke kunne blive til noget. Det handlede ikke om, at noget var sket, men udelukkende om, at jeg er den, jeg er. Jeg havde gået i byen, datet og boet for mig selv. Det gjorde, at de ikke mente, at jeg var en acceptabel og ærbar hustru for deres søn. Jeg var blevet for dansk,’ siger hun og fortsætter:

‘Det ramte mig som en stor, syngende lussing. Jeg levede i den her illusion om, at hvis jeg studerede og klarede mig godt fagligt og var økonomisk uafhængig, kunne jeg være en af de fremadstormende minoritetskvinder, der angiveligt ikke ligger under for social kontrol og patriarkalske normer. Men det gik op for mig, at fortællingen om eksamensbeviset som vejen til frihed er en stor, fed løgn.’ …

‘I alle muslimske minoritetsmiljøer, det være sig palæstinensiske, iranske, somaliske eller tyrkiske, hersker der stærke kodekser og kollektive normer om, hvordan man ‘passer på hinanden’. Det betyder, at det er enhvers anliggende, hvad alle andre foretager sig. Det er særligt udtalt i forhold til kvinderne, for de bærer familiens ære. …’

Jeg oplever, at mine største modstandere ofte er minoritetskvinder, som selv har oplevet at sidde i samme situation som jeg. Ressourcestærke kvinder, som selv har været ofre for rygtesamfundet, men som ikke har haft kræfter eller mod til at tage et offentligt opgør med det. Jeg tror desværre, at når man kommer over på den anden side, er blevet gift og i nogen grad har accepteret dette samfunds konventioner, selv om de er problematiske, har man ikke nogen interesse i at kritisere dets normer. Søstersolidaritet findes ikke i minoritetsmiljøer.‘ …

‘Når jeg fortæller danske feminister, hvordan en familie og en stor del af et helt minoritetssamfund kunne stemple mig som en uacceptabel hustru og svigerdatter på grund af forældede kønsnormer og krav om kvinders ‘renhed’, udløser det oftest kun en let bekymret panderynken. Men hvis Joachim B. Olsen siger, at der findes en lille biologisk forskel på kønnene, eksploderer mange af de samme mennesker i raseri,’ siger hun.”

Oploadet Kl. 15:37 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/72496/trackback

9 Comments »

  1. “Siden har hun skrevet mere godt, og at dømme efter nedenciterede interview, så er transformationen fuldendt.”

    Hun er skøn!

    Kommentar by Jesper Hansen — 30. marts 2016 @ 15:49

  2. Islam er en ond religion! Tror man på Islam inviterer man ondskaben på besøg! Kun konvertering kan gøre Geeti fri!

    Kommentar by Sigwar — 30. marts 2016 @ 15:53

  3. Der skrives utroligt meget vås af folk om de muslimske kultur og mange muslimer sælger ofte halve og kvarte sandheden om de reelle forhold så folk tror, at dette her kan ændres.

    Der er flere påstande, der ikke belæg for:
    De muslimske kvinder er undertrykt af en patriakalsk kultur. Dette er forkert. Stort set alle mellemøstlige kulturer er organiseret omkring en lukket klanorganisation. Her gifter man sig arrangeret mod familien fordi man anser andre udenfor klanen som fremmede. Man gør meget for, at bevarer klanorganisationen som blandt andet er, at kvinderne skal have så lidt kontakt med fremmede ikke-klan, hvor de kan bryde blodbåndet for klanen. Nogle klamkulturer som er ikke-muslimer omskærer deres kvinder af samme årsag for, at sikre, at de ikke bliver fristet til, at være sammen med ikke-klan. Det er ofte kvinderne der gør og beslutter dette. DR 1 havde er indslag om omskæring i Ægypten hvor man flygte en række kvinder som var kristne koptere til et fordrag om omskæring. Omskræring er forbudt af den koptiske kirke og den Ægyptiske stat. Men alligevel omskæres over 90% af pigerne i landet for det er klanen, som er socialiteten og dermed loven. De koptiske kvinder sagde alle efter foredraget, at deres piger skulle omskæres. Hvad indslaget ikke fortalte så har dette relation til klan. Stort set alle koptere gifter sig som de muslimske ægyptere arrangeret mod familien som en fætter eller grand fætter. Ser man på de sager om Æredrab så formelt er forbudt i mange muslimske landet men udføres i et massivt omfang dagligt lokalt så er der mange detaljeret beskrivelser fra Israel som har er mindretal på 20% arabere,-muslimer,kristne, drusere og allawitter. Staten Israel betragter nok kvinderne som individer og fører familien til doms i sager om æresdrab. Hvis man læser om forløbet i mange af disse sager så er det faktisk kvinderne som opfordre til drabet og udfører dette. Ofte sker, der det, at familien til en pige som har et rygte som “løs” bliver udsat for sladder fra de andre familier i klanen. Familien vil i klanhirakiet falde i anseeelse mod bunden så længe den ikke handler og når drabet er udført vil den stige i anseeelse fordi de har forsvaret klanens ære.

    2) Påstand nummer to er, at det er Patrialkalske familier. Man dette udtryk ser man en famlie med kvinder, børn, der har progressive værdier og en undertrykkende voldlige far som har været i moskkeen og hører en hadprædikant. Sagen er bare, at de fleste muslimske familier er meget egalitære. Alle i familien er lige. Det er et kollektiv som alle er loyale overfor og vil bevarer. At de er egalitære medfører også, at de har et problem med myndighed. Hvis alle er lige kan ingen være myndighed.

    3) De egalitærer være i klanen gør, at ingen kan være myndighed men islam er her undtagelsen. Det sidder på retsbogen for klanens værdier og retsfølelser og den hævder samtidigt, at den er udpeget af Gud. Dette trancendere klanens egalitære værdier og giver den autoritet.Hvis imamer begynder, at prædke for værdier, der fører til klanens opløsning vil den næppe have autoritet.

    Kommentar by Thorsted — 30. marts 2016 @ 16:21

  4. Kort og godt, med deres middelaldersyn på tingene så burde de ikke være i Danmark, svigerfamiliens vurdering af bruden minder om noget fra stenalderen, smid nu de uintegrerbare analfabeter ud af Danmark, skulle der være en enkelt raketforsker i klanen der ryger med ud så klarer Danmark sig sikkert alligevel, forbyd islam i Danmark.

    Kommentar by emmagad — 30. marts 2016 @ 16:31

  5. “Jeg levede i den her illusion om, at hvis jeg studerede og klarede mig godt fagligt og var økonomisk uafhængig, kunne jeg være en af de fremadstormende minoritetskvinder, der angiveligt ikke ligger under for social kontrol og patriarkalske normer. Men det gik op for mig, at fortællingen om eksamensbeviset som vejen til frihed er en stor, fed løgn.”

    Jeps. En løgn fremstillet af de “progressive” danskere, som forestiller sig at man kan ændre virkeligheden ved at lyve om den. Morten Uhrskov og bl.a. Rockwoolfonden har forlængst skudt løgnen ned. Det hjælper bare ikke på de mennesker, som ikke vil forholde sig til virkeligheden – det kunne jo rykke ved deres grundlæggende livssyn.

    Geeti Amiri er kommet over den erkendelsestærskel – og en del andre.
    Mange kunne lære af hende – ikke mindst fordi hun selv har erfaringerne.
    Men hvorfor troede hun på løgnen i første omgang? Fordi hendes egen familie var frisindet og fornuftig, målt efter dansk alen?
    Hvorfor kunne hun ikke se problemerne med islamisk social kontrol?
    Levede hun i en boble ligesom en masse humanistiske danskere gør?

    Kommentar by Hr. Naturli' — 30. marts 2016 @ 17:39

  6. Stor respekt for at Geeti deler sin viden med os, og for at hun viser danske feministers hykleri.

    Kommentar by Liva — 30. marts 2016 @ 17:45

  7. Darwin lov: Det er kun de bedst egnede i hver generation som genetisk overlever. Her er danskerne dømt “UDE”.-” Mens græsset gror ,dør horsemor” !

    Kommentar by dansker — 30. marts 2016 @ 18:19

  8. Gid Geeti Amiri ville kæmpe sine kampe for ligestilling i sit hjemland Afghanistan og ikke i Danmark.

    Kommentar by ABC — 31. marts 2016 @ 13:12

  9. Transformationen er ikke fuldendt før hun dropper ordet “minoritet”.

    Hvordan tror hun måske det forholder sig med “søstersolidaritet” i de lande hvor islam er majoritetsreligion?

    (Jvf Thorsteds omtale af kvindeomskæring og mødres drab på deres døtre.)

    For en muslimsk kvinde er det kun en fordel at være i minoritet i det land hun bor. For så beskytter landets ikke-muslimske love hende mod de værste overgreb.

    Om igen, Geeti Amiri.

    Kommentar by M — 31. marts 2016 @ 22:49

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper