31. marts 2016

Om ‘Multikulturalismens fælder’ (2016): “… multikulturalisterne kritiseres for at være.. verdensfjerne”

Tilbage i 2007 forsøgte et reklamebureau, at finde et nyt og bedre navn til Vollsmose. Blandt forslagene var ‘Svanesøen’, ‘Marguritstaden’ og ‘Rummeligheden’. I 2010 forsøgte et andet kommunikationsbureau at brande Vollsmose som det nye ‘Christiania’, og her kom de tættere på virkeligheden. Rent i etnisk henseende, og beskidt i alle andre.

Ny antologi præsenteres i dagens Jyllands-Posten, og meget indikerer at dele af forskningen nu ved ligeså meget om multikulturen som den gennemsnitlige dansker. Artiklen er fyldt med interessante detaljer, og mon ikke bogen kommer til at give genlyd på universiteterne – Paris har Montmartre, Odense har Vollsmose.

“Helle Lykke Nielsen kunne slet ikke få den rapport, hun sad med, til at passe med realiteterne i Vollsmose. Hun er lektor på Syddansk Universitet og var i gang med at undersøge, hvordan medier, lokalpolitikere og andre taler om den udsatte bydel i Odenses udkant. Undervejs i arbejdet faldt hun over udgivelsen ‘VisitVollsmose – Turisme som vækstgenerator’, en 55-siders sag med anbefalinger til, hvordan boligområdet kunne blive en turistattraktion.

‘Mine øjne var ved at falde ud af hovedet,’ fortæller hun. ‘Jeg blev faktisk en smule oprørt, og så begyndte jeg at undersøge nærmere, hvordan man kunne producere noget, der lå så langt fra virkeligheden,’ fortæller Lykke Nielsen, hvis analyse af Visit-Vollsmose-rapporten er blevet til et kapitel i den kommende bog ‘Multikulturalismens fælder’.

Rapporten udkom i 2012 og blev lavet i et samarbejde mellem et offentligt støttet mediehus i Vollsmose, et privat idébureau og Odense Kommune. Den fortalte om ‘et stort uforløst turismepotentiale’ i Vollsmose. Der var forslag om ‘unik lyskunst’, international gourmet (‘Vollsmose møder Noma’) og om at gøre området til en digital bydel. Vollsmose skulle satse på ‘de moderne turister’, som er spontane og søger autenticitet og ønsker ‘oplevelser med kant’, lød det i anbefalingerne.

‘Man tegner nogle meget lyserøde visioner om et spændende, multikulturelt område. Men planerne er fuldkommen afkoblet virkeligheden, og det kan godt undre mig, at man bruger skattekroner på sådan noget,’ siger Helle Lykke Nielsen.

… det er gennemgående i bogen, at multikulturalisterne kritiseres for at være nogle verdensfjerne typer, der ikke vil se realiteterne i øjnene, og som samtidig er parate til at kaste værdier som ytringsfriheden over bord i tolerancens navn. Særligt venstrefløjen, andre akademikere eller eksperter og dele af medierne står for skud. Antropologen Katja Kvaale skriver eksempelvis, at den danske lovgivning om familiesammenføring fik ’skurkerollen«, da det kom frem, at eksempelvis dansk-pakistanske par flyttede til Malmø for slippe uden om bl. a. 24-årsreglen.

Nogle fremstillede det, som om at de danske regler tvang folk til at flytte til Sverige, mens de gik let hen over, at dansk-pakistanere i tredje generation gifter ’sig inden for egen, helst oversøisk klan med fætre/ kusiner’, skriver Kvaale. … Tre forskere, som i 2011 udgav en rapport om ‘æresvold’ i etniske minoriteter, skriver i et kapitel, hvordan deres arbejde blev kritiseret af andre akademikere. Det var en uretfærdig og usaglig behandling, som bundede i, at nogle akademikere føler ubehag ved alt, der kan føre til negative nyheder om de etniske minoriteter – mener de tre forskere.

(Odense kommune, Visit Vollsmose, 2012)

Lektor Torben Rugberg Rasmussen ser nærmere på det ideologiske grundlag for venstrefløjens ‘indvandrervenlighed’. Han kommer frem til, at rollen som ‘empatisk medfølende eller heroisk kæmpende repræsentant for indvandrerne eller de etniske og religiøse minoriteter’ skyldes en søgen efter nye kampe, efter at klassekampen og kampen for den tredje verden på forskellig vis skuffede.

‘… Taler man om universitetsmiljøet, som generelt er til venstre for midten, skinner multikulturalismen igennem ved, at det vigtigste for nogle er, at de vil undgå at fremstå som racister,’ siger Torben Bech Dyrberg, som vurderer, at Dansk Folkepartis kritik af islam er en vigtig del af forklaringen. Partiet har ‘traumatiseret’ en hel generation af venstreorienterede, som ikke kritiserer islams dogmatik, fordi de ikke vil slås i hartkorn med DF, mener han.”

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/72520/trackback

10 Comments »

  1. Artige sager. I øvrigt glæder jeg mig over bloggen. Godt tænkt igennem og godt skrevet. Tak.

    Kommentar by Henrik True — 31. marts 2016 @ 13:08

  2. “Partiet har ‘traumatiseret’ en hel generation af venstreorienterede,#
    HA! Tøsedrenge, tørvetrillere, næsepillere

    Kommentar by BB — 31. marts 2016 @ 13:20

  3. “Traumatiseret”. Ja – men arbejdet er ikke fuldendt før kolbøttefabrikkens porte lukker sig bag de røde.

    Kommentar by Sigwar — 31. marts 2016 @ 14:02

  4. Historien kommer til at dømme alle dem der bevidst valgte at se bort fra muslimernes medbragte problematiske kultur, vold, og kvindeundertrykkelse hårdt. Især fordi de kaldte sig selv “antiracister” imens de forsvarede koran-baseret jødehad, “antifascister” imens de forsvarede religiøst apartheid, og “feminister” imens de så den anden vej når fatima fik tæsk af familien for at blive forelsket i en dansker.
    Måske er det derfor de så ofte er maskerede til demonstrationer, inderst inde ved de godt at de har valgt den forkerte kamp når de råber “black and white, unite and fight!” og ingen svarer dem..

    Kommentar by Per — 31. marts 2016 @ 14:06

  5. Inden den vistnok blev lukket, nåede lige at se og høre de sjove opkald i reklamen, der blev besvaret af tilfældige forbipasserende i Bruxelles, som med hjertelig latter kunne forsikre folk, der ringede fra hele verden om, at det var sikkert at færdes i Bruxelles*. Det er lidt det samme, der styrer i DK.
    Uffe Elbæks fjogede grin, hvor jeg dog elsker det – det siger mere end mange dybsindige analyser :-)

    *”BELGIUM’S WACKY NEW TOURISM CAMPAIGN LETS YOU CALL A RANDOM PERSON FROM BRUSSELS
    By Lulu Chang — January 13, 2016
    Figuring out what to expect for an upcoming trip can be a bit overwhelming, so what better way to get some real advice than to call a local at random on an Internet phone? That’s the latest creative plan emerging from a tourist agency in the Belgian capital of Brussels, a city that has suffered some not-so-great PR in the last few weeks with terror alerts and potential links to the devastating Paris attacks of last year.
    But while the media has a way of exaggerating things (or at the very least, presenting a rather one-sided story), Brussels natives may be able to paint a more accurate picture from on the ground. Say hello, literally, to the #CallBrussels project, involving three yellow outdoor telephone booths set up across the city, the people of Brussels, and you.”

    “three emblematic locations of the Brussels-Capital Region: at the Mont des Arts, on the Place Flagey and on the Place Communale in Molenbeek,”

    En af de lokale Uffe Elbækker hedder åbenbart Ekaitz Cancela og han postede straks denne kommentar:
    “Great idea. Do you think Brussels isn’t a safety place?#CallBrussels and check it by yourself. Me responding today:
    7:08 PM – 8 Jan 2016” :-)

    Kommentar by A-mad — 31. marts 2016 @ 16:34

  6. Torben Bech Dyrberg vurderer, at Dansk Folkepartis kritik af islam er en vigtig del af forklaringen. Partiet har ‘traumatiseret’ en hel generation af venstreorienterede, som ikke kritiserer islams dogmatik, fordi de ikke vil slås i hartkorn med DF.

    Det kan jo ikke passe, for kommunistsvin over hele den vestlige verden er militant islamofile.

    Kommentar by Erling — 31. marts 2016 @ 18:00

  7. Det går stærkt for tiden.

    Nu kommer der endeligt en bog om den forfejlede multikultur-ideologi.

    Så kan opgøret vel snart begynde..?

    Kommentar by Peter Andersen — 31. marts 2016 @ 18:13

  8. 6 Erling og andre

    Nej, deres problem kommer inde fra deres egen ideologi… ligesom tilfældet er med islam. Det er ikke ‘islamofobiens’ skyld at muslimer har problemer. Det har intet med DF at gøre at venstrefløjen er fanget i et ideologisk fængsel der forhindrer den i at udføre islamkritik.

    Der er flere tråde i den konflikt, men en af dem er at revolutionsideologerne for at kunne kritisere islam er nødt til at opgive deres primære fjendebillede: den onde hvide (jødiske eller kristne, kapitalistiske) vesterlænding som årsag til alt ondt.

    For at kunne forsvare sig mod islamisering bliver de nødt til at tage dén kulturelle identitet på sig som de hid til har satset alt på at definere sig selv i modsætning til. Det medfører nødvendigvis et indre sammenbrud af en art, hvis man altid har baseret sin selvforståelse på at man var en heroisk omstyrter af det borgerlige samfund.

    De iranske kommunisters grufulde historie burde have lært dem uomgængeligheden af at foretage denne mentale ombrydning i tide, når man står konfronteret med islam.

    Kommentar by M — 31. marts 2016 @ 20:50

  9. 6 Erling og andre

    Nej, deres problem kommer inde fra deres egen ideologi… ligesom tilfældet er med islam. Det er ikke ‘islamofobiens’ skyld at muslimer har problemer. Det har intet med DF at gøre at venstrefløjen er fanget i et ideologisk fængsel der forhindrer den i at udføre islamkritik.

    Der er flere tråde i den konflikt, men en af dem er at revolutionsideologerne for at kunne kritisere islam er nødt til at opgive deres primære fjendebillede: den onde hvide (jødiske eller kristne, kapitalistiske) vesterlænding som årsag til alt ondt.

    For at kunne forsvare sig mod islamisering bliver de nødt til at tage dén kulturelle identitet på sig som de hid til har satset alt på at definere sig selv i modsætning til.Det medfører nødvendigvis et indre sammenbrud af en art, hvis man altid har baseret sin selvforståelse på at man var en heroisk omstyrter af det borgerlige samfund.

    De iranske kommunisters grufulde historie burde have lært dem uomgængeligheden af at foretage denne mentale ombrydning i tide, når man står konfronteret med islam.

    Kommentar by M — 31. marts 2016 @ 21:02

  10. Glimrende kommentar, M (8)…

    Kommentar by Jern Henrik — 2. april 2016 @ 06:37

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper