12. april 2016

Søren K. Villemoes persona non grata i venstreradikal højborg: “Så er det officielt: Jeg er racist.”

For et par år siden afviste Ungdomshuset et heavy metal-band, fordi et af bandmedlemmerne var aktiv i Danmarks Nationale Front. Uwe Max Jensen fortæller, at Weekendavisens Søren K. Villemoes har fået en lignende afvisning af Bolsjefabrikken, da journalisten og (og regga-DJ’ens) sindelag er uforenelig med husets værdier. Som Villemoes selv formulerede det: “Så er det officielt: Jeg er racist.”

Mikkel Andersson opridser sagen – Halløj i det identitetspolitiske bolsjekogeri.

“… Hvorfor Villemoes egentlig er politisk uren, er der ikke rigtig nogen, der kan forklare. Det tætteste man kommer, er, at han engang har skrevet noget om en hottentotkarrusel i Djurs Sommerland, som han ikke mente, var udtryk for strukturel racisme men blot anakronistisk bøvethed og så angiveligt har forsvaret retten til at kalde folk ‘neger’. …

I deres helt unikke definition af racismebegrebet kan hvide ikke udsættes for racisme – kun være racister. Hvilket de så dog er til overmål. Det skyldes nemlig i høj grad, at racismen er ’strukturel’, hvilket belejligt nok indebærer at alle hvide mere eller mindre opretholder denne, og dermed også i praksis bliver bærere af en moderne form for arvesynd i kraft af de historiske forbrydelser og privilegier, som deres hudfarve beføjer dem.

Brugen af racisme i en helt ny version er blot et eksempel på, at identitetspolitikken – som enhver god subkultur – har sin helt egen indforståede sprogbrug. Her findes eksempelvis begreber som ‘whitesplaining’, som er noget rigtig grimt, man kan beskylde en person med hvid hud for, hvis man er uenig, i stedet for at konstatere, at man finder vedkommende arrogant, nedladende eller unødigt belærende. På samme måde som ‘white tears’ er et hyppigt anvendt udtryk, man kan hæfte på hvide mennesker, man mener er uretmæssigt kede af noget, som deres eksklusive hudfarve slet ikke berettiger dem til at være kede af.

At kalde folk for hudfarverelaterede nedsættende ting er tilsyneladende ret vigtigt i den identitietspolitiske kamp mod racismen. På den måde ender identitetspolitikken pudsigt nok præcis samme sted som den klassiske racisme, hvor man let og elegant kan knyttet en lang række negative egenskaber til folk alene på baggrund af deres hudfarve.”

Oploadet Kl. 02:28 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/72820/trackback

7 Comments »

  1. Bare vent til Danskerne bliver bekendt med begrebet SJW (slå det op). Det bliver meget værre i fremtiden.

    For at citere en af hovedkræfterne i den Amerikanske debat Anita Sarkeesian så er “alting racistisk, alting er homofobisk og alting kvindeundertrykkende”

    Glæden er dog den lattermilde Thunderf00t som debunker alle hendes sociologiske “studier”. Han kan følges på Youtube og twitter.

    Kommentar by Santor — 12. april 2016 @ 09:57

  2. Jaleh Tavakoli har også historien, og hun bringer eksempler på de helt u-racistiske tekster, der lever op til Bolsjefabrikkens høje mål:

    Bolsjefabrikkens værdier: Homofobi, våben, stoffer og mord?

    Kommentar by MartinH — 12. april 2016 @ 11:16

  3. Situationen i USA kan illustreres med denne artikel : http://www.thecollegefix.com/post/26991/

    Kommentar by Santor — 12. april 2016 @ 11:16

  4. Det er simpelthen en fremragende kommentar Mikkel Andersson der har fabrikeret!

    Kommentar by davidk — 12. april 2016 @ 13:20

  5. Kætterjagt er et nødvændigt element for at holde fanatikere til flammen.

    Kommentar by Moran ya Simba — 12. april 2016 @ 19:29

  6. Andersson: “Her findes eksempelvis begreber som ‘whitesplaining’, som er noget rigtig grimt, man kan beskylde en person med hvid hud for, hvis man er uenig, i stedet for at konstatere, at man finder vedkommende arrogant, nedladende eller unødigt belærende.”

    Et nært beslægtet udtryk er “mansplaining”, der her
    bliver det brugt som sexistisk magtteknik i australsk politik:

    http://www.youtube.com/watch?v=ZOXh5repOWI

    Kommentar by Jesper Hansen — 13. april 2016 @ 13:01

  7. Altså, det er da godt nok ved at være et stykke tid siden jeg konstaterede, at så godt som alle “anti”-racister reelt er 100% racister, og tilsvarende at så godt som alle “anti”-fascister reelt er 100% fascister. Men nu er virkeligheden måske også begyndt at trænge ind på weekendavisen? Måske vi så snart kan få noget kvalitetsjournalistik igen? I stedet for de ophøjede ligegyldigheder som Weekendavisen har excelleret i de seneste år.

    Kommentar by Mackety — 13. april 2016 @ 14:53

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper