13. juli 2016

Historikere om Spanien under Islam: “… et rædselsregime, der kontrollerede befolkningen med terror.”

Uriasposten skulle gerne være kort og præcis, men nogle gange er det umuligt at forkorte, uden at skære væsentlige dele fra. Nedenciterede artikel om Korstogene opremser en række konkrete eksempler på politiserende undervisningsmateriale, og er hermed kernestof. Kommentar af Michael Pihl i seneste udgave af Weekendavisen – Korstog og korståger (ikke online).

“Interessen for korstogene synes at være stigende, den ene korstogsbog udkommer efter den anden, der produceres populærvidenskabelige tv-dokumentarer, og der skrives artikler om emnet som aldrig før. Men paradoksalt nok er der ifølge korstogshistorikeren Thomas F. Madden også ‘en gabende afstand mellem den akademiske verden og den almene læserskare’. Det skyldes blandt andet, at politikere og debattører ofte bruger korstogene til egne aktuelle politiske formål, hvor korstogene ses som baggrund for vor tids konflikter mellem Vesten og den muslimske verden, og derfor ikke har meget med den historiske virkelighed at gøre.

En anden årsag er, at korstogene i populærvidenskabelige udgivelser og undervisningsbøger fremstilles som udtryk for en pludselig uprovokeret kristen aggression, der ødelagde en ellers fredelig sameksistens mellem muslimer og kristne. I denne forbindelse spiller pave Urban d.
2. s korstogstale i 1095 en afgørende rolle, som om denne tale alene og i sig selv kunne forklare konflikterne mellem islam og kristendom i Middelalderen, og hvorfor tusindvis af europæere begejstret sluttede sig til korstogsbevægelsen.

Her undlader man helt at omtale tidligere konflikter mellem islam og kristenheden – som for eksempel muslimske hæres erobring af to tredjedele af tidligere kristne kernelande i Mellemøsten, Nordafrika og Spanien. Ligesom man også ofte ser bort fra den kendsgerning, at byzantinske kejsere havde henvendt sig tre gange til paven i Rom for at bede om militær hjælp mod tyrkerne, som havde angrebet og hærget Det Byzantinske Rige. Og i standardværkerne også udelader de historiske kilder, der beskriver de muslimske angreb mod de østkristne før korstogene, for eksempel er tyrkernes undertrykkelse og massakre mod armenerne i Anatolien fra 1060erne.

Den fraværende forklaring af de forudgående årsager præger blandt andet Politikens bog om korstogene af Kurt Villads Jensen, som redegør udmærket for forløbet, men helt mangler et baggrundsafsnit. Den historieinteresserede læser får ikke andre forklaringer på korstogsbevægelsen end den lidt mystiske; at 1000-tallets kristne religiøsitet ‘nemt blev meget voldelig’. I stedet opretholdes en lang række myter, for eksempel myten om det muslimsk erobrede Spanien som et toleranceparadis. Dette romantiserede billede af det muslimske al-Andalus findes blandt andet i undervisningsbøger, der henvender sig til ungdomsuddannelserne.

I bogen Kultur og samfund (2011) af Sofie Reimick med flere nævnes de muslimske erobringer, men ifølge forfatterne resulterede erobringen af Spanien blot i øget handel, kultur udveksling og samarbejde mellem kristne og muslimer: ‘I 800-og 900-tallet havde konflikterne mellem muslimer og kristne ikke nogen udpræget religiøs karakter. Jøder, kristne og muslimer kunne blande sig relativt frit og påvirke hinanden, og perioden var præget af tolerance og religionsfrihed.’ De historiske kilder viser et helt andet billede, og det romantiserede billede af det muslimske Spanien er da også for længst blevet modgået af historikere som Bernard Lewis, Richard Fletcher og Mark R. Cohen.

(Frise til minde om D. Afonso II af Portugal, der bidrog til forsvaret af den iberiske halvø mod maurerne)

(Fotos sakset fra Facebook-ven, der netop er kommet hjem fra ferie i Funchal, Madeira)

Som historikeren Roger Collins for nylig udtrykte det, fremgår af kilderne snarere et billede, der ‘ligner alles krig mod alle hos Thomas Hobbes end virkeliggørelsen af den profetiske vision om ulven, der hviler sammen med lammet. [] Selv i Cordoba under dets kulturelle højdepunkt ville det have været svært at undgå stanken af forrådnende kød fra de afhuggede hoveder, der blev fremvist på byportene og fra ligene af dem, der offentligt korsfæstet rådnede foran paladset‘. (Caliphs and Kings, 2014).

Myten om det muslimsk erobrede Spanien som et toleranceparadis bliver også effektivt punkteret i historikeren Dario Fernandez-Moreras nye bog The Myth of the Andalusian Paradise: ‘Jeg er gået ned i kildetekster som for eksempel juridiske manualer, øjenvidneberetninger og teologiske udlægninger. Og her tegner sig et helt andet billede. I det muslimske Spanien stenede man for utroskab, man praktiserede korsfæstelser og kvindelig omskæring, og ingen andre steder blev der halshugget i så stor udstrækning Kilderne tegner alle det samme billede af et rædselsregime, der kontrollerede befolkningen med terror.‘ (Kristeligt Dagblad, 27.6).

Disse historiske kilder er tilgængelige, men er ikke nævnt i standardværkerne om Middelalderens historie på dansk. I det hele taget har man i danske undervisningsbøger det svært med beskrivelsen af den muslimske aggression og intolerance i århundrederne forud for korstogene. Trods kildernes vidnesbyrd om de muslimske erobringers brutalitet, skriver Jørgen Bæk Simonsen i Religion og kultur – en grundbog fra 2009: ‘Den enorme geografiske udbredelse, islam gennem historien har opnået, skyldes først og fremmest dens evne til at indgå i en indholdsrig syntese med de traditioner, der eksisterede lokalt, før islam gjorde sig gældende.’

Også Henrik Skovgaard Nielsens Korstog og jihad? fra 1998 opretholder myten om, at de muslimske erobringer ikke medførte nævneværdig undertrykkelse af de erobrede folk og deres religion: ‘Det mellemøstlige område havde tidligere været underlagt arabiske herskere, som behandlede kristne pilgrimme ganske godt. Der var restriktioner: De måtte ikke have klokker og kors i deres kirker, og de skulle kunne genkendes af andre ved at bære en gul turban. De måtte også betale en særskat. Men udover dette fik de lov til at udøve deres religion i fred.’

Denne nedtoning af den muslimske undertrykkelse af for eksempel jøder og kristne i Det Hellige Land står i skærende kontrast til kildernes vidnesbyrd. Som historikeren Moshe Gil udtrykker det: ‘Af kilderne fremstår et indtryk af mishandling og varierende grader af forfølgelse. [] Næsten generation efter generation beskriver kristne forfattere forfølgelse og chikane udviklende sig til nedslagtning og ødelæggelse, som kristne måtte lide under grundet de muslimske herskere.‘ (A History of Palestine, 634-1099).

I bogen Korstogene – Idé og virkelighed fra 2004 nedtoner Lars Peter Visti Hansen ligeledes den muslimske undertrykkelse og fremfører endvidere (side 9): ‘I det meste af 1000-tallet kunne pilgrimmene rejse ubesværet og forholdsvis sikkert over land gennem Byzans. En gruppe af tyske bisper rejste således i 1064-1065 med et følge på i alt 7.000 mennesker til Jerusalem og tilbage. Efter 1070 betød tyrkernes indtrængen i Lilleasien, at veje, broer og brønde blev ødelagt.’ Sandheden er ifølge kilderne dog en ganske anden. Den store tyske pilgrimsrejse, som Visti Hansen omtaler, blev netop udsat for overfald og angreb: ‘Ud af de syv tusinde, som drog ud, kom ikke engang to tusinde tilbage,’ skriver en samtidig kronikør, Marianus Scotus.

Der er flere eksempler på mord, overfald og chikane mod kristne pilgrimme i 1000-tallet, og hindring af overfald på kristne pilgrimme udgør da også en del af pave Urbans argumentation for at drage på korstog. Trods kildernes udsagn afviser flere, at dette skulle udgøre en reel baggrund for korstogene. Historikeren Brian McGuire antydede i 2008 (3. oktober) i Kristeligt Dagblad ligefrem, at historierne om overfald på kristne var opdigtet til lejligheden. Interessant nok bekræftes Urbans fremstilling dog ikke kun af et utal af kristne kilder, men også af en muslimsk historieskriver. For året 1093-94 skrev syreren Al-Azimi (1090- 1138): ‘Befolkningen i de syriske havne forhindrede frankiske og byzantinske pilgrimme i at rejse til Jerusalem. De af dem [pilgrimmene], der overlevede, spredte nyheden om dette til deres hjemland. Så derfor forberedte de sig på militær invasion.’

Myten om korstogene som en uprovokeret kristen aggression er altså for længst punkteret af førende korstogshistorikere i udlandet. I stedet må korstogstanken ses som et fænomen, der opstod gradvist under indtryk af de omfattende muslimske erobringer, angreb på Sydeuropa og Det Byzantinske Rige, overgreb på kristne pilgrimme og en århundreder lang undertrykkelse af kristne i Østen.

Islams omfattende erobringer, der var inspireret af tanker om hellig krig, jihad, affødte således gradvist en kristen reaktion og en forestilling om krigsførelse som en kristen pligt, som ellers oprindeligt havde været fremmed for kristendommen. Korstogene ødelagde ikke en fredelig sameksistens mellem muslimer og kristne. Det muslimske herredømme over jøder og kristne i for eksempel Spanien, Syrien, Palæstina og i Armenien var ikke præget af tolerance. Generation efter generation af kristne, jødiske og muslimske forfattere bevidner omfattende diskrimination, chikane, forfølgelse, ødelæggelse og drab.”

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/74631/trackback

22 Comments »

  1. Hvad siger alle de navngivne forfattere, som Michael Pihl kritiserer? De kan ignorere Uriasposten (selvom de måske læser den), men de kan vel ikke ignorere Weekendavisen?

    Kommentar by Gunnar Biering — 13. juli 2016 @ 12:51

  2. Til anbefaling: youtube-kanal om korstogene

    https://www.youtube.com/user/RealCrusadeHistory

    Kommentar by Erling — 13. juli 2016 @ 13:20

  3. @Gunnar Bjerring
    Naar de kan ignorere Bernard Lewis, tror jeg ikke de har de store problemer med at ignorere Wekkendavisen.

    Kommentar by Erling — 13. juli 2016 @ 13:30

  4. Læste engang at muslimerne tog helt op til Island og hentede slaver.
    Danmark var i krig med andre og flåden var optaget andetsteds. Der var ikke tid til og forsvare vort område.

    Kommentar by Anonym — 13. juli 2016 @ 14:47

  5. Har altid irriteret mig at begge sider skulle være lige gode om det. Der skal ikke meget tankekraft til at indse at det har været en ensidig aggression fra islams side når man betragter deres erobringer. F.eks. John Haywood, Historisk Atlas, s. 80: I det 7. Århundrede strømmede hære ud fra ørkenen…. På mindre end hundrede år erobrede araberne et kæmpemæssigt rige, der strakte sig helt fra Spanien til Centralasien.
    At påstå at mennesker der modsætter sig er lige så gode om det som aggressorerne er intellektuelt uhæderligt og dumt.
    Bæk Simonson & Co er åndelige undermålere.

    Kommentar by River — 13. juli 2016 @ 15:32

  6. Bla bla bla! Hvis der er noget der en myte så er det, at korstogene som helhed BLEV den kamp mod islam og saracenere, som sammen med ønsket om tibageerobring af den hellige stad, var udgangspunkt og motiv.

    Så snart kætter begrebet blev klart defineret i form af inkvisitionen, var alle der ikke var enige i ortodoksien fra Rom dømt til døden, og det var rigtigt mange, og der blevet slået langt flere kristne og hedenske kættere ihjel af maniske korsfarer og deres hære end der blev slået saracenere ihjel. Faktisk var henrettelserne af kættere der havde kristen observans de mest grusomme i brutalitet og ondskab, med levende begravelser, opsprætning af levende, henrettelser ved kogning og hvad ved jeg. Ofte blev kættere der ellers bedyrede deres kristenhed, set på som så vantroende at henrettelser ved sværd b andlystes, da sværdet ville blive besudlet i sådan en grad, at det ifølge roms befalinger måtte kasseres.

    Kommentar by Pedersen — 13. juli 2016 @ 15:39

  7. vi kunne med fordel starte et korstog i Danmark, indtil alle spor af islam var blevet fjernet eller nedkæmpet.

    Kommentar by Nielsen — 13. juli 2016 @ 16:10

  8. Algeriet blev koloniseret efter næsten 300.år med piratangreb og slaveri mod Europæerne. Nu, kommer piraterne igen som asylansøgere. Kolonialismen forsøg på, at ændre deres kultur og mentalitet mislykket og man har så forsat en postkolonial politik i FN rammer, der er ved, at smadre Europa.

    Kommentar by Thorsted — 13. juli 2016 @ 17:01

  9. Det er videnskabelig uredelighed og lige til UVVU.

    Kommentar by Sigwar — 13. juli 2016 @ 18:41

  10. Det kunne være, at der også kom et mere nuanceret syn på den spanske inkvision, hvor det gik ud over jøderne, da muselmændene var sparket ud. Var der ikke noget med at jøderne var ansat i administrationen og som skatteopkræver?

    Kommentar by Menig 442 — 13. juli 2016 @ 19:00

  11. Finder msn ikke muslimske mønter herhjemme sammen med vikinge skatte.
    Så de må have handlet sammen engang før EU. Og måske lige røveriske. De har vel ikke overfaldt sammen?

    Kommentar by Anonym — 13. juli 2016 @ 21:12

  12. Tak for dette IKKE kort indlæg.

    Netop ved at tydeliggøre tilpasnings graden hos de danske historikere, til den løgnagtige forestilling om det tolerant og humanistiske al-Andalus, beviser Michael Pihl at historiker faget, skvulper rundt i en væske af behagesyge og fidele klakøre. Netop kildekritikken som er kernen i AL danske historie skrivning, forvandles til det rene luft. Det er bemærkelsesværdigt, at man blandt danske historikere acceptere sekundær kilder til korstogene og middelalderen i Spanien, noget man under ingen omstændigheder ville acceptere når det gjaldt Dansk historie. Jeg mener at dette arbejde er af yderste vigtighed, da demaskeringen af myten, fratager venstrefløjen(og navnlig det radikale venstre) den livsløgn om muligheden af et tolerant islam der lever i fordragelighed. Religionens totalitære natur er udgangspunktet til alle tider og der er ikke nogen der har kidnappet eller ”voldtaget” islam. Islam er islam.

    Nu mangler vi bare, at debunke løgnen, om den “muslimske gulalder” der “videregav” europæerne videnskaberne fra antikken.
    Den amerikanske videnskabs historiker Toby E Huff har med “The Rise of Early Modern Science:Islam, China and the West”(2003) vist at den islamiske verden ikke ønskede og ikke forstod den intellektuelle udfordring som den antikke videnskab egentlig udgjorde. Håber Michael Pihl for tid til også at tage sig af den løgn.
    Mvh.
    Historyman

    Kommentar by Historyman — 13. juli 2016 @ 23:11

  13. Korsfarenes afladsbreve dokumenterer sort på hvidt, at der blev tildelt større syndsforladelse for drab på kættere der påstod sig kristne end for drab mod jøder og muslimer. Fra herremændes anmodninger om afladsbreve ved man, at selvom de havde været eller skulle på korstog skulle der betales betydelige værdier til pavekirken for afladsbreve og, at tilintetgørelse på kættere i den forbindelse virkelig var noget der kunne give “rabat” på afladsbreve.

    Bisper og kardinaler, altså pavens udsendinger, havde fuldmagt fra Rom til udstedelse af afladsbreve, men afladsbreve hvor en del af betalingen blev leveret i form af herremandens og eller korsfarernes meritter, blev kun udstedt hvis der kunne samles nok vidner af pavetro. I den forbindelse ser man igen, at massehenrettelser af kættere på bål i byerne, hvor et stort antal vidner fra samfundets højere klasse lettere kunne samles, blev til deciderede officielle handlinger hvor afladsbrevene så at sige var på “tilbud”.

    Kommentar by Pedersen — 14. juli 2016 @ 04:46

  14. [Radulf af Caen:]

    Det er skammeligt at sige, hvad jeg har hørt, og hvad der blev sagt af de samme forfattere om denne skændsel. Jeg hørte faktisk folk, der sagde, at hæmmet af mangel på mad, begyndte de at spise menneskekød, dyppede hedenske voksne i gryder, spiddede børn på spyd og fortærede dem ristede. De efterlignede vilde dyr, stegte mennesker og selv hunde.

    Gesta Francorum:]

    Mens vi var dér, kunne nogle af vores mænd ikke dække deres behov enten på grund af det lange ophold, eller fordi de var så sultne. For der var intet at plyndre uden for murene. Så de flåede de dødes kroppe op, fordi de plejede at finde guldmønter gemt i deres indvolde, og andre skar det døde kød i stykker, og kogte det for at spise det.

    [Fulcher af Chatres:]

    Disse to ledere (18) erobrede med deres mænd de to byer Barra og Marra i et angreb, hvorunder de viste stor tapperhed. De erobrede meget hurtigt den førstnævnte og dræbte samtlige af borgerne og beslaglagde alt. Så skyndte de sig til den anden by og belejrede den i tyve dage. Her led vores mænd under en overordentlig stor hungersnød. Jeg gyser ved at sige, at mange af vores mænd, frygteligt plaget af sultens vanvid, skar stykker af kød fra saracenernes balder, som lå døde der. Disse stykker kogte og spiste de, idet de vildt fortærede kødet, mens det endnu var utilstrækkeligt stegt. På denne måde led belejrerne mere skade end de belejrede.
    Imens havde frankerne lavet sådanne maskiner, som de kunne, og flyttet dem op til muren. Med Guds velsignelse steg de med stor dristighed over toppen [af muren] i et angreb. På denne dag og den næste dræbte de alle saracenerne fra den største til den mindste og plyndrede alle deres ejendele. Da Marra var blevet ødelagt på denne måde, vendte Bohemond tilbage til Antiokia.

    Kommentar by Pedersen — 14. juli 2016 @ 05:17

  15. -> Pedersen.

    Dine indlæg forholder sig ikke til det, der er sagens kerne i denne postering. Nemlig at der er en fortid før korstogene, at denne ikke fremstilles korrekt i lærebøgerne herhjemme, at islams ekspansion ikke er baseret på fredelig sameksistens etc, etc.

    At du forsøger at svine kristendommen til med dine eksempler, hvoraf der kan findes tusindvis flere med udgangspunkt i islam, er IKKE ET ARGUMENT.

    Bemærk også, at der intetsteds i bibelen (det nye testamente) står at man skal forfølge kættere, mens det er nedfældet i koranen.

    Det kristne forfølgelser har derfor INTET udspring i bibelen og kan derfor siges at være kristent, mens det modsatte er tilfældet med islam, som jo betyder UNDERKASTELSE.

    Kommentar by Perp747 — 14. juli 2016 @ 09:02

  16. Så meget desto mere hyklerisk ! Hvad har betydningen af det nedskrevne hvis man ikke lever efter det, godt eller ondt! Hop ned fra din pretentiøse høje hest.

    Desuden hvad skete der så efter korstog og inkvisition? Levede de kristne i Europa fredeligt med hinanden eller blev det starten på 200 års borgerkrig og hvad med korstogene i Baltikum?

    Hvis der er noget der er underkastelse, så er det accepten af hykleri, løgn og bedrag.

    Den moderne analogi er iøvrigt Irak krigen, mange der priste Bush og Blairs initiativ piver og forarges over resultaterne. Igen hop ned fra den høje hest..

    Kommentar by Pedersen — 14. juli 2016 @ 10:03

  17. Pedersen har ikke styr på fakta – og heller ikke kronologi. Kirkens undertrykkelse af “kættere” begyndte først efter år 1200. Handel med aflad bliver først udbredt endnu senere. Lad være med at beskylde Hitler og Churchill for slaget ved Waterloo i 1815. Historiefaget har visse regler, der skal overholdes, hvis en fremstilling skal tages alvorligt.

    Om det første korstog og de kristnes erobring af Jerusalem 1099 kan følgende bemærkes: Belejringshæren – “frankerne” – var præget af desperation, men lederne forhandlede med den muslimske (ægyptiske) øverstkommanderende om garnisonens kapitulation og afmarch til Ægypten, hvilket ikke var usædvanligt i den tids krige. Men de muslimske soldater råbte smædeord om Jesus for at håne de kristne, og dette blev opfattet som en ekstrem provokation. Derfor massakrrede de både jøder og muslimer, da byen blev stormet. Dette havde intet med “kætteri” at gøre. Korstogene handlede ikke om at myrde muslimer, men om befrielse af Jerusalem.

    Derfor kom der snart ordnede forhold i det land, korsfarerne beherskede. Det betød, at muslimske bønder blev ladt i fred, når de betalte afgift til kristne godsejere. En muslimsk kilde bekræfter denne kendsgerning (omtalt i Hviids og Rosenløvs bog). Pedersen trænger til at foretage en grundig og systematisk gennemlæsning af faglitteraturen om krig, kirke og kultur i middelalderen.

    Kommentar by Torben Snarup Hansen — 14. juli 2016 @ 11:25

  18. Pedersen

    Det er meget tydeligt at du ikke bryder dig om artiklen,og derfor prøver på at fjerne fokus fra det egentlige indhold i den.Det må betyde meget for dig at islam var tolerant på den iberiske halvø,en påstand der her bliver afbukset af historikere.Det kan faktisk se ud til at Islam ALDRIG har været tolerant.Det må du lære at forholde dig til

    Kommentar by jønne — 14. juli 2016 @ 11:38

  19. Pedersen filosoferer: “Hvad har betydningen af det nedskrevne hvis man ikke lever efter det, godt eller ondt! ”

    Når visse ord anerkendes bredt som et ideal, har de vejledende funktion. Idealer er vigtige i Vestens civilisation, fordi de danner baggrund for værdier og normer – og klar skelnen mellem sandt og usandt, godt og ondt. Sådan er det i fredstid.

    Der er forskel på krig og fred. Islam er krig, og derfor blev fredelige folk nedtromlet, udslettet eller udbyttet af erobrerne (derfor er det forkasteligt at skrive “islam kom til Nordafrika”!). Men krigen har en pris – også for en sejrende hær. Sun Tzu fastslog, at “den der elsker krig straffer sig selv!” Her er diagnosen for islam gennem 1400 år. Dyrkelsen af krigsguden Allah og opfordringen til at efterfølge en profet, der var røverhøvding medfører stadig umådelige omkostninger ved at fastlåse samfund og kultur i beduin-mentalitet: “DON’T MAKE – TAKE!” Når guden beordrer erobring og plyndring, og når den sejrende hær bliver et herrefolk, forsvinder tillid og respekt for lov og orden. Derfor er den islamiske verden – med et par undtagelse – stadig en losseplads, hvorfra millioner af forstyrede personer prøver at flygte.

    Det kristne Europa havde svært ved at opbygge et forsvar mod muslimernes angreb på hele Sydeuropa. År 732 knuser de araberne ved Poitiers – midt i Frankrig! År 939 besejrer de den spansk khalif ved Simancas, og på samme tid er de italienske bystaters gået i gang med at bekæmpe arabiske flåder i Middelhavet. Denne indsats lykkes, og islam er på tilbagetog rent militært.

    Men der går over 300 år før det kristne Europa samler styrke til et regulært angreb på islams magt. Det er sandt, at i disse kampe begik begge sider masser af forfærdeligheder. I krigen “taler” kun våben – ikke love. I fredstid er der større mulighed for at opretholde regler og aftaler. Her har den kristne etik betydning. Men kendskabet til politik, etik og kultur i Europas middelalder er desværre ikke udbredt – heller ikke blandt kommentatorerne i nærværende spor!

    Kommentar by Torben Snarup Hansen — 14. juli 2016 @ 11:51

  20. Glimrende opdatering, tak for den.
    Kilder kan ses her:
    http://centerforhistorieformidling.dk/korstogene.html

    Lad os se, hvad reaktionen bliver i næste WA, eller andre steder.
    De ellers så etablerede historikere har ikke klaret det så godt,
    måske vil nogen indrømme og andre stritte imod endnu.

    Kommentar by Nordsjælland — 14. juli 2016 @ 15:05

  21. Det bliver endnu mere kompliceret når vi ved at islam ikke kom til verden førend cirka år 850-900. Alle vidnesbyrd om arabernes hærgen i 600- og 700tallet var netop det, Arabernes og ikke muslimernes, og araberne var på den tid kristne, monofytiske kristne. Den arabiske kirke eksisterer stadigvæk i dag som Syrianske Ortodokse Kirke.

    Dette er hvad forskningen viser i dag, den forskning som gøres og som ikke tager hensyn til muslimernes historieskrivning som ganske enkelt ikke kan verificeres overhovedet.

    Morten Rydal har i Tidehverv skrevet indgående om den nye islamforskning. Den er det rene dynamit.

    http://www.tidehverv.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=956:den-nye-islam-forskning&catid=19:boganmeldelser&Itemid=37

    http://www.familysecuritymatters.org/publications/detail/the-fraudulent-frankenstein-of-islam

    Kommentar by jørgen — 14. juli 2016 @ 18:26

  22. Overrabbiner Bent Melchior og Muslimen Bashy Quereshy glæder sig over at Jøderne var de første til at viderebringe “den islamiske civilisation” til Vesten.

    (Melchior)

    For os er det ikke utopi. Man behøver ikke tage længere væk end til Cordoba i Spanien for at se, hvad den storslåede maurisk-arabiske civilisation udrettede i sine velmagtsdage. Fælles arv, gensidig beundring og fælles værdier hjalp jøder til at integrere sig positivt i den muslimske kultur, meget hurtigere og mere vidtgående end det var muligt i det hedenske Grækenland eller det kristne Europa.

    I tiden, hvor der herskede åbenhed og oplysning i de muslimske regimer, bidrog jøderne i ikke ubetydelig grad til at styrke og udvikle den muslimske kultur.

    Den gensidige berigelse skete inden for religiøse og sekulære videnskaber, blandt andet teologi, filosofi, etik, medicin, matematik og endog poesi. Som oversættere af arabiske værker til hebraisk blev jøder de første til at viderebringe den islamiske civilisation til Vesten.

    Den fremtrædende jødiske filosof Moses Maimonides (1135-1204) skrev de fleste af sine værker på arabisk.

    Lad os hjælpe hinanden med at skabe et rummeligt Europa – et Europa, hvor det hverken er hudfarve, etnicitet eller religion, der er udslagsgivende ved vurderingen af vore handlinger. Det afgørende må være, om vi bidrager til at udvikle samfundet til vores fælles bedste.

    Europa er trods alt det kontinent, hvor vi har hjemme.

    Mere her

    Maimonides som er Bent Melchiors foretrukne jødiske filosof:

    Maimonides:

    ‘Når jøderne får mere magt, skal det være forbudt at have afgudsdyrkere imellem os’. [Afgudsdyrkerne, det er os.]

    ‘Hvad angår de ikke-jøder med hvilke vi ikke er i krig – må man ikke volde deres død; men det er forbudt at redde dem, hvis de er ved at dø’.

    Hvis man for eksempel ser nogen af dem falde i vandet, må man ikke redde ham, for det står skrevet: ‘du skal ikke stå efter din næstes blod’ – men [en ikke-jøde] er ikke din næste.’

    Enhver ikke-Jødisk Nation ‘der ikke falder under vores domsmyndighed’ (tahaht yadeinu) vil være et mål for Jødisk hellig krig.

    ‘Det er en mitzvah [religiøs pligt], at udrydde jødiske forrædere minnim og apikorsim, og at lade dem dale ned i ødelæggelsens hul, da de forårsager besværligheder for Jøder og bortkaster Guds mennesker, sådan som Jesus af Nazareth og hans elever, og Tzadok, Baithos, og deres elever. Må de fordærvedes navne rådne’

    Kilder Maimonides citater: Cf. Hilkhot Melakhim 8:9-10; 10:11. Also cf. Gerald J. Blidstein, ‘Holy War in Maimonidean Law, in Perspectives on Maimonides’ (Oxford, England: Oxford Univ. Press, 1991) og Israel Shahak Jewish History, Jewish Religion | Vestlig Samisdat.

    Kommentar by Balder — 14. juli 2016 @ 19:04

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper