1. september 2009

Lektor Lisbet Christoffersen om jura, der “også forholder sig til folks religiøse normer”

Et hængeparti fra forrige måned. Lektor Lisbet Christoffersen var gæst i Religionsrapporten på P1, og selvom hun på alle måder argumenterede for at lade sharia indgå i dansk ret, så var det tydeligt, at det ikke var nemt for hende at tale om hverken islam eller muslimer. Hun eksemplicerer først problemstillingen i længder med et eksempel fra en jødisk skole i England, og da hun direkte blev spurgt, hvorvidt der var andre lande, der var længere fremme, så henviste hun til krav fra den lutherske kirke i Finland.

Hendes overordnede pointe var, at hvis ikke dansk lov mødtes på midten med islamisk ret, så ville der opstå parallelle retssystemer. Hun var ifølge eget udsagn, ikke uvidende eller naiv, men det lød sådan, selvom hun indirekte henviste til de igangværende konflikter i Nigeria, der fint opridser scenariet. Bruger vi ikke sharia i dansk ret, så kan det ende med kampe i gaderne for sharia. Velkommen til religion i det 21. århundrede.

  • 13/7-09 Religionsrapport, P1 – Religion i det 21. århundrede.
  • Delvis transkription.

    Lisbeth Meléndez, P1: Vi lever i et samfund der bliver mere og mere sekulariseret, men betyder det at religionens rolle er ved at være udspillet. På Københavns Universitet afsluttede man sidste år et forskningsprojekt, der netop fokuserede på religionens rolle i det 21. århundrede. Jurist og lektor Lisbeth Christoffersen Fra Roskilde Universitet, var koordinator for projektet, og hun er ekspert i kirke- og religionsret, og hun er med her.

    Og Lisbet Christoffersen, hvad kom i frem til. Er religionens rolle ved at være udspillet?

    Lisbet Christoffersen, lektor: Nej, det er den jo ikke. Og man kan også diskutere, om den der grundide om at vi lever i et samfund der bliver mere og mere sekulariseret, nu er rigtig. Vi lever vel både i Danmark og i Europa og i verden idag, i samfund hvor man kan tale om at religion er kommet tilbage på dagsordenen. Det betyder ikke at den grundlæggende forestilling om adskillelse af politik og religion for eksempel, at den er ophævet, men det betyder at religion er kommet tilbage, både i den almindelige samfundsmæssig dagsorden, og også i det politiske, på en måde som man ikke havde forestillet sig, da man i slutningen af 60’erne havde den her sekulariseringstese, som betød at religion ville forsvinde.

    Lisbeth Meléndez: Som jurist er din tilgang til religionens samfundsbetydning i høj grad den retslige, og jeg ved du lige nu er optaget af en sag fra England, hvor en jødisk skole er blevet dømt for at afvise end dreng, da man vurderede, at drengens mor ikke var ‘korrekt jøde’ i forhold til nogle af de andre ansøgere på skolen. Hvorfor synes du lige præcist, at den sag er interessant at hæfte sig ved?

    Lisbeth Christoffersen: Det den handler om, hvis jeg skal fortælle lidt mere om baggrunden. At i England har en lang række offentlige skoler lov til at have, eller offentlige skoler lov til at have religiøst præg. Vi vil nok stadigvæk kalde dem friskoler, altså de er offentlige i den forstand, at de er finansieret omkring 90 pct. af staten, og resten af forældrene eller forskellige former for fonde. Hvis de her religiøst identificerede offentlige skoler, eller religiøse friskoler, får for mange ansøgere i forhold til hvor mange pladser de har, altså hvis der simpelthen er efterspørgsmål på dem, og det er der, så har de lov til at anlægge en politik for hvem de gerne vil optage. Og denne her skole det handler om, er en jødisk skole, og de havde så anlagt den politik, at fik de for mange elever, så ville de lægge vægt på at have jødiske børn som elever. Og så bliver spørgsmål jo – hvem er et jødisk barn? I den her konkrete sag var der tale om en dreng, hvis far var jøde, og det var ikke omdiskuteret, han var jøde, det var de enige om. Hans mor mente også at hun var jøde. Hun var omvendt gennem en omvendelsesproces, og havde identificeret sig selv som jøde, og var blevet identificeret som jøde i den synagoge hvor hun var blevet omvendt. Så familien mente altså at den var hel-jødisk. Moderen var ikke født som jøde, og den synagoge hvor hun havde været gennem en omvendelsesproces, var ikke en del af en ortodoks jødisk selvforståelse, men var en mere liberal synagoge. Den her skole anlagde en politik som sagde, at de ville opfatte jødiskhed, enten som dem der er født som jøder, eller dem som har været gennem en ortodoks omvendelse. Hun faldt klart uden for deres kriterium for hvem der er jøde, og hun faldt udenfor kriteriet for hvem der er jøde, på den måde, at udgangspunktet i jødedommen er, at det er moderen som videregiver jødiskhed. Men hvad er så den juridisk dimension i den, ja den ene side, er at skolen siger, det er en del af religionsfrihed, at skoler kan få lov at identificere sig selv med et religiøst mærkat, og det er en del af religionsfrihed, at vi kan få lov til selv at bestemme hvad jødiskhed er. Medens modparten, staten og moderen der, sagde, det er racediskrimination. Det er udtryk for en opdeling af mennesker mellem racer, når man lægger vægt på hvilket blod man er født med. Så gør man jødiskhed til en race. Og det var det sidste argument som vandt. Altså jeg synes jo generelt, at retten meget ofte får den funktion, at vise hvilke konflikter der er i et samfund aktuelt, og det betyder også, at hvis man gerne vil kigge på konflikter mellem religiøse og sekulære værdier i de europæiske samfund i dag, så er det retslige materiale et enormt interessant sted at få viden fra, simpelthen.

    Lisbeth Meléndez: Men er det noget nyt, at vi har den her type konflikter. Har vi ikke altid haft dem.

    Lisbeth Christoffersen: Jov, det har vi måske nok, fordi det er hele tiden nogle kampe hvor det handler om, hvor meget skal så et religiøst livssyn betyde, man kan sige, at hele folkekirkens historie, har vi haft den type kampe, og i folkekirken har det så landet med, at der hele tiden er blevet skabt nye muligheder for at man kan opretholde en religiøs dimension i sit liv, samtidig med at det sekulære livssyn fylder ind. De aktuelle kampe i folkekirken, handler så om, hvor meget plads, skal der så gives til mennesker som ønsker at anlægge et fuldstændigt klart religiøst livssyn. Og det er der også nogle eksempler på.

    Lisbeth Meléndez: Er det her så en problematik, der er forholdt de vestlige lande, eller er det noget man ser sådan helt globalt i takt med, at flere og flere samfund er inde i sådan en sekulariseringsproces.

    Lisbeth Christoffersen: Altså, Grace Davie har talt om, at det er Europa som er den store undtagelse.

    Lisbeth Meléndez: Hvem er Grace Davie?

    Lisbeth Christoffersen: Det skal jeg forklare dig. Grace Davie er en engelsk religionssociolog, der har talt om, at det er Europa, der er den store undtagelse, fordi når man kigger ud over verden i dag, så kan man ikke tale om, at der er en igangværende meget kraftig sekulariseringsproces. Man kan derimod tale om at sekularisering og en kraftig stigning i religiøsitet går hånd i hånd, og hvis Europa skal opfattes som et meget sekulært sted, så er det Europa der er undtagelsen. Og det vil sige, og det ved vi jo alle sammen, at kigger man rundt i muslimske lande, eller i Indien for eksempel, eller i Sydøstasien, eller i Afrika, eller i Sydamerika, så vil man alle steder se den her type konflikter mellem forskellige typer af livssyn. At vi har de konflikter alle steder, er vel et resultat af globalisering, altså at vi overhovedet ved om det, og at vi derfor påvirker hinanden, er et resultat af globaliseringen.

    Lisbeth Meléndez: – Og det er vel et paradoks kan man sige, at samtidig med at religionen tilsyneladende betyder mere for flere mennesker, samtidig med at samfund måske, altså sådan politisk, bliver mere sekulariseret.

    Lisbet Christoffersen: Altså, der ligger ihvertfald en form for paradoks. Jeg tror vi er på vej ind i en ny kamp om hvor skarpt, det her skal opstilles som en konflikt, og i hvor stort omfang skal det lade sig gøre, at forene de der forskellige normative livssyn. Altså, meget religiøse og meget sekulære vil på en måde meget gerne tage hinanden i hånden, og sige, enten er man religiøs eller også er man seulær, og det tjener begge parter på. Hvilket vil sige, at begge parter bygger hinanden op, ved at skabe sådan et klart billede af, hvad religion er.

    […]

    Lisbeth Christoffersen: … hvor Reformationen jo netop viser, at det er muligt at fastholde de statslige organisationer, som de fælles organisationer, som så også understøtter religionernes eksistens i samfundet. En af mine kollegeer i Oxford, sagde her, da jeg talte med dem i sidste uge, at måske var vi på vej hen imod, hvad man kunne kalde ‘an anglican Islam’, altså en eller anden form for, en eller anden form for statslige støtte, også til, eller anerkendelse af, eller plads til i det offentlige rum, også for andre trossamfund.

    Lisbeth Meléndez: Det handler vel også om, at Islam ikke alene kan kaldes en indvandrerreligion. Det er jo en del af vores europæiske religionsbillede nu.

    Lisbeth Christoffersen: Ja, det er det. Ligesom Jødedom er det. Ligesom Hinduisme er det, og ligesom diverse udgaver af Kristendom er det. Det som hele tiden diskuteres i europæiske, og også nordiske og danske organisationer af den ene eller anden slags, er hvordan kan staterne medvirke til at sikre…

    […]

    Lisbeth Christoffersen: For halvtreds år siden var dansk ret, dansk ret, og havde udelukkende sit udspring i Folketinget. Og det vil sige, at vi kunne meget klart adskille, dansk ret fra andre landes ret, og fra europæisk ret, og fra international ret. Vi vidste hvordan vi skulle få international ret trukket ind i dansk ret og så videre. Det der er sket med medlemskabet af EU, med mange internationale samarbejdspartsorganisationer og så videre, det er at retten udspringer mange steder fra. Og når vi er ved at vænne os til at retten udspringer mange steder fra, så bliver det lukket en anden æske op, som har været lukket i 2-300 år. En æske der handler om, at kan man også i Danmark forestille sig religiøse retssystemer. Det var jo det vi lukkede ud af Danmark med Reformationen, da vi brød med kanonisk ret, og vi fik altså et monolitisk retssystem. Altså et enhedsretssystem. Og det fik vi så først helt gennemført i løbet af det næste århundrede, men i hvert fald fra midten af 1700-tallet, kan vi tale om at vi har et enhedsretssystem i Danmark. Det er som om, at muligheden for at der kan skabes retlige normer mange steder, er blevet åbnet igen. Og der må man så sige, at i hele Vesteuropa forsøger man at fastholde, at det helt afgørende skel, ligger mellem religion og ret, religionen kan ikke skabe ret. Men det gør vi samtidig med, at vi udmærket ved, at vi har kanonisk ret lige ved siden af os. Den katolske kirkes retssystem, som har betydning for medarbejdere i den katolske kirke, på ejendomsforhold og så videre. Det er en debat der har været lukket op, i hvert fald i England, hvor ærkebiskoppen Rowan Williams sidste år rejste spørgsmålet, skal vi overfor sharia, lukke øjne og ører, lagde som om den ikke er her, eller skal vi på en eller anden måde, forsøge at få koblet sharia med common law, sådan at det bliver et fælles retssystem, hvor man trækker fra forskellige kilder. Eller er vi på vej ind i parallelle retssystemer.

    Lisbeth Meléndez: Hvordan skulle det fungere i praksis?

    Lisbeth Christoffersen: Ja, det skulle fungere i praksis, for eksempel på den måde, at man hele tiden fastholder, at de engelske domstole er det sted, hvor tingene bliver afgjort, og alle forskellige retlige normer bliver vejet sammen. Og det er jo det, der er et eksempel i den sag vi startede med at tage, med den jødiske skole ik’. Fordi det den domstol skal tage stilling til, det er, hvad er race, hvad er racediskrimination, hvad er religion, hvad er religiøse normer, og i hvilket omfang er de normer, som den her skole har lagt til grund, udtryk for religiøse normer, og i hvilket omfang er det udtryk for racediskrimination. Det er jo et klart eksempel på, at man er nødt til at forholde sig til, altså et klart jødisk-retsligt normsystem, altså om hvem er jøde, og hvem er ikke jøde.

    […]

    Lisbeth Meléndez: … kunne man forestille sig en for eksempel britisk, eller lad os bare sige, en dansk domstol skulle forholde sig til, hvorvidt en kvinde for eksempel havde forbrudt sig mod sharia, og derfor skulle dømmes, eller hvordan skulle man afveje det. Vi snakker jo ikke om at inkorporere sharia i det danske retssystem for eksempel.

    Lisbet Christoffersen: Jamen, den der sag jeg taler om, den handler jo om, hvad er forholdet mellem jødisk retstænkning og hvad skal man sige – britisk common law-tænkning. Og det er klart, at man kan starte med at sige, at det afviser vi, vi vil slet ikke forholde os til den type normer, men så får man heller ikke løst sagen, og det er det der er problemstillingen. Altså, vi har i forvejen masser af, jeg går ud fra du tænker på familieretlige problemstillinger lige nu ik’.

    Lisbeth Meléndez: – Ja, for eksempel.

    Lisbet Christoffersen: – Og inden for de områder, der er jo meget stor, om jeg så må sige – åbne rum i dansk familieret, hvor man kan indgå aftaler. Der er selvfølgelig også regler fastsat, men dansk familieret, bliver jo, siger mine kollegeer der har forstand på det, mere og mere åben, og mere og mere aftalebaseret, det er parterne der indgår aftaler. Det som er den store udfordring, det er hvordan vi så vil forholde os til det. Til parters aftaler som er baseret på, hvor aftalerne er baseret på religiøs opfattelse. Vil vi sige, at det må man ikke. Hvorfor må man ikke det? – hvis man godt må indgå aftaler som er baseret på økonomi, eller på magtforhold, eller på seksualitet. Det er den type diskussioner, hvor det for mig at se, er langt sundere, og sige, når parterne indgår aftaler, eller indenfor de områder af familieretten, som er aftalebaseret, så må vi tage stilling til, om de aftaler er rimelige, og som ser ordentligt ud i forhold til dansk ret i øvrigt. Og der er to andre modeller til rådighed. Den ene er at sige, vi vil slet ikke have med det at gøre, og den anden er at sige, at så er vi hoppet over i et parallelt retssystem, så kan i bare løse jeres retsproblem over i det andet retssystem – det synes jeg er en farlig udvikling. Det er en farlig udvikling, hvis man accepterer, at sige – I har lavet sharia-aftaler, så må i få dem løst efter shariadomstole, hos imamer og sådan noget. Jeg ville langt hellere, at man sagde, okay, I har lavet en aftale, vi skal have løst konflikterne i den, hvad er det for nogle normer det drejer sig om. Og så holde det inde i det dansk retssystem. Vi har selv behov for, at der er jurister der tør omgås, også religiøse normer, uden at blive bange, men som tør at analysere og vurdere, hvad er det for en type, altså hvad fører det her til ik’.

    Lisbeth Meléndez: … er det uløselige konflikter, der kommer ud af, at koble menneskers religiøsitet med sekularitet?

    Lisbet Christoffersen: Ja, det er der er jo ikke nogen tvivl om. Jeg sidder her og taler for en fredelig løsning, hvor man forsøger at kombinere og skabe rum til alle, og så samtidig finde ordentlige resultater, men forudsætningen for at man kan skabe sådan nogle fredelige løsninger, hvor man også forholder sig til folks religiøse normer, det er jo, at folk også vil være med til det. Altså forudsætningen det er jo, at folk ikke selv gerne vil skabe egne lukkede rum, hvor de selv får lov til at bestemme i en form for parallelsamfund. Der er jo ikke nogen tvivl om, at der er en stigning i grupperinger, som ønsker at skabe egne lukkede rum. Det ser vi ude i verden, vi ser kæmpe-alvorlige konflikter i lande som Nigeria, hvor man ligesom kæmper fra domstol til domstol. Skal denne her domstol være baseret på sekulær ret, eller skal den være baseret på kristne normer, eller skal den være baseret på islam. Altså, jeg mener – det er jo ikke fordi jeg er naiv, og ikke ved, at sådan ser verden ud. Jeg forsøger bare at pege på, om ikke der er andre muligheder.

    […]

    Lisbeth Meléndez: … er der nogen der har taget første skridt i forhold til måske, at tage hensyn til religiøse normer, når det handler om retslige spørgsmål.

    Lisbet Christoffersen: For eksempel i Finland er der en konservativ bølge på vej i den lutherske kirke, hvor man i stigende grad… siger, at det er klassiske bibelske værdier, som skal lægges til grund… i Litauen….

    […]

    Lisbet Christoffersen: … meget større synlighed, netop af Islam, ind i Danmark, og der har vi jo fået en professor nu, Jørgen S. Nielsen, en professor i islam og moderne islamisk tænkning, og han viderefører en række af de diskussioner og undersøgelser med henblik på netop at se, er det muligt at kombinere islamisk tænkning og moderne europæisk tænkning. Det er et område, hvor man kan sige, at forskningen fortsætter i en slags eller anden slags spydspids… Så er der det her juridiske eller samfundsmæssige område, hvor man kan sige, at det nok bliver tydeligere og tydeligere, at samfundets institutioner, som du sagde det, er sekulære, og hvor jeg mener, og hvor mange forskere med mig mener, at vi står lidt ved en vejskel, altså at vi kan vælge tre forskellige veje – enten kan vi helt lade være med at forholde os til det, området omkring religion, eller vi kan bevidst privatisere religion… og på den måde bevidst skubbe religion ud af den offentlige diskurs, og også institutionernes diskurs. Eller vi kan sige, at religion er en dimension i tilværelsen, og det skal vi få til at fungere sammen med de andre.

    (Lisbet Christoffersen, bagved bl.a. Jørgen Bæk Simonsen og Jørgen S. Nielsen)

    The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/7597/trackback

    22 Comments »

    1. Jeg nåede til følgende udtalelse: “Altså, meget religiøse og meget sekulære vil på en måde meget gerne tage hinanden i hånden, og sige, enten er man religiøs eller også er man sekulær, og det tjener begge parter på. Hvilket vil sige, at begge parter bygger hinanden op, ved at skabe sådan et klart billede af, hvad religion er.” Der stod jeg af.

      Kommentar by Cykelsmeden — 1. september 2009 @ 16:03

    2. RUC er en diletantkomedie af en parodi på et universitet. Man viser partibogen og vælger på en liste, hvad man gerne vil bestå i, så består man.

      Det er klart at efter 30 år med Sozi-kultens altopløsende, åndelige-fortynder-hjernedødhed, og religiøs-marxisme, hvor Laizes-faire, synes at være det altoverskyggende mantra, så skal der strammes alvorligt op i værdierne og moralen.

      Men at sætte Shari’a, op som en dejlig nytænkning, er lodret idiotisk. Enhver kan se at vi så vil vinke farvel til al velfærd og menneskelighed. Det er typisk sozi at søge i modsatte grøft, altid til ekstremer.

      Næh, vi skal bare have folkekirken tilbage i moderne og glad form, med disciplin som et gode og frihed og demokrati som pligter, der skal læres og kæmpes hårdt for.

      Og vigtigst af alt: Vi skal selv opdrage vores børn og ikke overlade dem til Sozi-gogerne, der smadrer deres små hoveder med massivt bullshit og tunnelsyn.

      Kommentar by Eric Heath — 1. september 2009 @ 17:07

    3. Der bliver ikke sagt meget om at religion kan optræde som en dimension i tilværelsen der gør livet uudholdeligt, for en selv, med i religion eller ikke, og for andre. Det ville jeg ellers synes er ganske væsentligt.

      Jeg går til mit lukkede område.

      Kommentar by Peter buch — 1. september 2009 @ 17:18

    4. Der lukkes flere og flere muslimer ind i Danmark, fordi en flok humanister, a la Lektor Lisbet Christoffersen, har gjort det til en mennneskelig pligt, at dele ud af alt hvad vi ejer og har.

      Disse humanister står uheldigvis med ryggen vendt mod rigets port, således at de ikke behøver at se, præcis hvor mange muslimer de lukker ind.
      Hvis man er imod denne stykvise formøbling af Danmark , så er man fremmedfjendsk, lider måske af paranoia eller er i værste fald nazist.

      Efter at humanisterne så har fået gennemtrumfet humanitært ophold, til guderne må vide hvor mange (men mange er det i hvert fald), så vender de sig om, ser på mængden af muslimer og konkluderer: “Gud hvor er her mange muslimer! Dem må og skal vi tage religiøst hensyn til ved at lade dem sætte dagsordenen; ellers vil de, forståeligt nok, blive voldelige!”
      Og herefter vender humanisterne igen ryggen til rigets port for at vise endnu større menneskeligt hensyn, og de benægter nu på ny, at vi har mange muslimer i Danmark for at lade endnu flere muslimer komme til.
      Det kræver ikke nogen folketælling at se, at vi er ved at blive oversvømmet med muslimer.
      Da jeg var barn, anede jeg ikke, at der overhovedet eksisterede muslimer, og i dag er de alle steder.

      Det er en form for skitzofreni humanisterne udviser. Først benægter de muslimernes eksistens, dernæst skal vi tvinges til at tage “hensyn” til disse ikke eksisterende muslimer, og når vi så har gjort det en lille smule mere end før, så starter legen forfra…

      Kommentar by Mia — 1. september 2009 @ 18:09

    5. Hvis omtalte lektorer m.fl. er så vilde med sharialov, hvorfor flytter de så ikke bare til et af de mange islamiske lande, hvor sharialov praktiseres i stor stil? Der hvor kvinder ingen rettigheder har. Til f.eks. Afghanistan hvor kvinder nu kan sultes, hvis de ikke giver deres mænd sex og hvor kvinder ingen rettigheder har hvis de bliver skilt og hvor kvinder skal have burka hvis de forlader hjemmet.

      Det er grum kulturimperialisme af værste skuffe at blive ved med at presse på for at indføre sharialov i Danmark. Kulturimperialisme på statsstøtte.

      I England har de allerede indført sharialov flere steder og se hvordan det går. Der er ofte ballade mellem ‘rettroende’ og politiet. Indførelse af sharialov i europæiske lande skaber måske netop mere ballade på gadeplan og i det hele taget. Øget parallelsamfund og ufred.

      Kommentar by Janne — 1. september 2009 @ 18:15

    6. Det kommer ikke mere bag på mig at det netop er universiteter der har været først med at indføre bederum.

      Kommentar by Janne — 1. september 2009 @ 18:27

    7. Mai ikke forsto. Sharia som kilde til retslige afgørelser i Danmark?

      Jamen, har vi i nyere tid haft Bibelen, jødiske eller buddhistiske kilder til retsafgørelser her?

      Hvorfor i hede hule (kristne eller på anden måde indrettede) helvede skulle vi indføre bare en ørkenlovgivning fra den tidlige middelalder som retskilde i Danmark i det 21. århundrede?

      Lisbeth Christoffersen blev som så mange andre gode danske venstrefløjsakademikere helt forskånet for konkrete, kritiske spørgsmål. Hun fik lov at holde sig i luften som et barn på en trampolin.

      Respekt for Kim Møller, som orker at registrere så mange eksempler på Danmarks Radios kvasiakademiske bræk. Registreringen kan få historisk værdi og betydning.

      Kommentar by Crass Børsting — 1. september 2009 @ 20:38

    8. Blasfemikeren ramsdal har droppet injuriesagen, og det er garanteret ikke fordi at han er klar over, at 90% af befolkningen ved at han er fyldt med løgn. Men på den anden side, hvis han var gået i retten havde han jo næsten på forhånd fået medhold, da han jo tilhøre hylekoret af antidanskere, samtidig med at han havde haft samtlige danske medier på sin side. Og især DDR som har politiet mistænkt for at fifle med videooptagelsen(tyv tror hver mand stjæler)måske fordi DDR ved hvor let det er at snyde med sådanne videoer, noget DDR jo må siges at være verdensmestre i.

      Kommentar by Fritz — 1. september 2009 @ 21:29

    9. Det var dog noget værre noget Kristoffersen der kommer med.

      Og ikke nok med at det, men hun får også hevet den skrækkelige Bek Simonsen ind.

      Set herfra er der at sige til den snak for Sharia, at den skal vi slet ikke have ombord.

      Vil muslimer Sharia kan de forføje sig til lande der anvender Shariaen.

      Her i landet er det en sekulær retsplejelov der anvendes – og det skal der ikke laves om på.

      Ingen Sharia ind ad bagdøren – tak!

      Kommentar by Vivi Andersen — 1. september 2009 @ 22:02

    10. Bare det var løgn

      Ville sådan ønske at det var noget Kim Møller selv havde fundet på i en ondskabsfuld stund for at genere salonhumanisterne, men ved egentlig godt, at det nok er et sandfærdigt udskrift. Ord rækker ikke til at beskrive idiotien det der endda kommer fra en lærd kvinde. Ak og ve. Tak for at du gider blive ved!

      Kommentar by I C W — 1. september 2009 @ 23:07

    11. Jeg nægter simpelthen at tro, at der findes så dumme mennesker, der i det hele taget taler om sharialoven som mulig! retspraksis.
      Hvad har de tænkt sig, en halvt afhugget arm? Forældre myndigheds spørgsmål afgjort efter muslimske normer, hvor børnene KUN tilhører manden? En muslimsk kvinde der melder sig ind i folkekirken, og bliver myrdet af familien fordi hun forlader iSLAM, skal de så frikendes for mord, fordi der er dødsstraf for frafald, eller skal vi så have stats aflivnings centre for frafaldne muslimer?
      Skal vi have dommere der skal lytte til og have forståelse for islamisk barbarier og finde løsninger!! på fx æresmyrderier? Skal muslimske klan medlemmer fritages for straf for æresmyrderier fordi en muslimsk kvinde har holdt i hånd med en vantro kæreste, for muslim kvinder må jo ikke gifte sig med vantro? Hvad skulle “løsningen” på sådan en æresmyrderi konflikt da være?
      Hvad nu hvis en muslim stjæler fra en vantro, kan den vantro så påberåbe sig en afgørelse efter sharialoven med håndsafhuggelse som straf fordi tyven er muslim? Hvis muslimen så påberåber sig sagen afgjort ved “vores” domstole, kan andre muslimerne så anklage ham for frafald fra iSLAM når han nægter at blive dømt efter sharia-normerne!
      Det da helt håbløst, nej, loven skal være lige for alle og UDEN den umenneskelige sharialov. BASTA.

      Kommentar by li — 2. september 2009 @ 10:24

    12. Vi overgav os med Politikens Scavenius i spidsen til natinalsocialismen, tilsluttede os aksemagternes anti-komintern, sendte frivillige til østfronten og “var slået af forbløffelse og beundring af de tyske sejre”. Nu tilslutter vi os islam og sharia som slår os med beundring for dens konsekvens og renhed med Politiken/DR og Jørgen Bæk Simonsen i spidsen. Den videre udvikling er måske til at forudse? Hvor langt vil DR-Politiken kleresiet denne gang gå for at nedkæmpe befolkningen? Hvor stor og effektiv bliver modstandsbevægelsen mon denne gang? Jeg tror personligt ikke befolkningen denne gang vil finde sig i det!

      Kommentar by anti-marx anno dazumahl — 2. september 2009 @ 11:27

    13. Er der ikke nogen, der skriver her på Urias, der kan sætte en overskuelig liste med uddrag fra sharia op.

      Kommentar by DeTreAber — 2. september 2009 @ 11:38

    14. Vi er nødt til at sige det igen og igen: Vi vil ikke have sharia-lov i Danmark. Sharia er barbariske love fra en tilbagestående kultur/religion, ja TILBAGESTÅENDE.

      Og jeg vil ikke dele mit land med repræsentanter for en totalitær ideologi, der er i modstrid med alle de grundlæggende værdier, der er så vigtige for os i Danmark. Jeg ved godt, at der er en del her allerede, men vi må afbøde skadevirkningerne af muslimernes tilstedeværelse, ved at afvise alle deres mange krav om særbehandling. Moské-byggeri i Danmark må vente, indtil kristne frit kan bygge kirker i Saudiarabien…

      Kommentar by Jern-Henrik — 2. september 2009 @ 12:32

    15. 13.DTA

      Jeg ved ikke rigtig hvordan det skal kunne lade sig gøre.

      For Shariaén er ikke nedfældet på samme måde som vores retsplejelov er.

      Det nærmeste man kan komme det der ligner er en bog der er udkommet for nogle år siden som tager fat på de forskellige regler og love i Shariaén.

      Disse regler og love er nemlig spredt ud i teksterne i Koranen, Hadith og Sunnah og har aldrig været et egentligt, samlet lovkompleks som vi kender dem fra Vesten.

      Jeg kan desværre ikke huske hvad bogen hedder, men den omhandler udelukkende islamiske regler/love og er skrevet af en muslim – og oversat til dansk.

      Jeg lånte et eksemplar på biblioteket – tyggede mig igennem en del af siderne og gav op:

      den er præcist lige så gabende kedsommelig som Koranen .

      Kommentar by Vivi Andersen — 2. september 2009 @ 19:07

    16. 15. Vivi Andersen

      Tak, Vivi!

      Jeg har søgt på bibliotekenes databaser. Kunne det være denne her:
      Irani, Nadeem
      Islamisk lov: om sharia og andre begreber / Nadeem Irani ; redaktør: Anni Kristensen
      Dansk Institut for Internationale Studier, 2008. – 24 sider : ill. i farver
      Redegørelse af de juridiske aspekter af islam og gennemgår kort grundprincipperne i sharialoven, hvordan den skal fortolkes, og hvem der kan udlede islamisk lov fra Koranen.
      ISBN 978-87-7605-261-4: hf.: kr. 40,00.

      40,00 kr. – den burde da stå i Uriaspostens bibliotek!

      Mvh …

      Kommentar by DeTreAber — 2. september 2009 @ 19:51

    17. Hej Kim
      Lisbet K. er fast tilknyttet RUC men beskæftiger sig også med religion og ret på KU. Jeg har selv haft “fornøjelsen” af hendes undervisning på SDU(hun var ekstern lektor) i faget Retslære og Retsfilosofi. Hun er præcis lige så rød og absurd, som dit indlæg giver udtryk for. Hun holdt sig tæt på vores materiale, men hun kunne dog ikke lade være med at blande Dansk Folkeparti ind. Klassisk slip der bør få alarmklokkerne til at ringe.

      Men de røde universitetsfolk er alle vegne. Her på SDU har vi bla. Vibeke Borberg som du jo selv fandt frem forleden, ligesom den kommunistiske sociolog Ole Hammerslev også slår sine folder hernede.

      Kommentar by EAM — 2. september 2009 @ 21:05

    18. Et kan man sige om udkommet af islamiseringen. Dumme islamleflende røde kællinger er de første der får besked på at holde deres kæft og trække i burkaen.

      Kommentar by Tolder — 2. september 2009 @ 23:36

    19. Findes der virkelig så mange muslimer i landet, at dansk og islamisk lov skal smeltes samme ? Godt, at fruen ikke sidder i Folketinget.

      Og skal somalisk lov med pirateri og myrderier smeltes sammen med dansk ? Der kom mange vietnamesiske bådflygtninge, skal vietnamesisk lov smeltes sammen med den danske ? Der bor sikkert mange amerikanere i landet, skal amerikansk lov, hvor de fleste stater har dødsstraf og lange straffe, smeltes sammen med den danske ? Og jeg kunne blive ved med flere eksempler.

      Sikke et makværk det kunne blive til, for i Danmark er man jo ikke racister – VEL ? Alle skal jo være lige.

      Kommentar by Janutte — 3. september 2009 @ 08:19

    20. non sense

      Kommentar by Purellif — 3. september 2009 @ 10:27

    21. Hvor er det godt, at kristen etik er indbygget i vestlig lov, konventioner etc. Nok bliver de misbrugt i FN o.lign., men de er nu engang virkelig godt skruet sammen, og værd at forsvare.

      Religion må aldrig betragtes som en direkte kilde til lov, for så mister vi vores ret til selv at bestemme, hvordan vores samfund skal indrettes. Derfor kan vi ikke stikke Sharia en lillefinger, for det ville give systemet en legitimetet, det ikke fortjener.

      Kommentar by Henrik R Clausen — 3. september 2009 @ 10:59

    22. Hattedamerne har forlængst smidt de omgangsrige hatte til fordel for en model bibliotekar-klip. Gudskelov, for et foredrag overbroderet med hele strudsenumser og imiterede frugter og grøntsager, det må have været svært at overskue for alle parter.

      Dame er så heller ikke lige de ord, vi ville bruge i dag. Men snarere ’stærk kvinde’ og ‘gæv pige’ og sådan noget. Noget, der markerer, at kvinden er kommet ud og til og på (osv.).

      Altsammen meget glimrende, og i hvert fald i sit teoretiske udtryk demokrati lige efter bogen.

      Nu må vi så håbe, at kvindernes særlige kvindelige syn på islam og sharia er lidt mindre skarpt end her på Urias, for ellers kunne det hele måske ende med en forskrækkelse. Måske man fik lyst til, at stikke hovedet i jorden som … strudse.

      Det bliver spændende at se, om de mange hundreder af millioner, som den ægte arbejderklasse har slidt sammen til over-Danmarks samfundsnyttige studier kaster noget af sig, og at det måske ligefrem udmønter sig i noget helt nyt efter en 3. behandling i vores udmærkede perlament.

      Kommentar by DeTreAber — 3. september 2009 @ 16:12

    RSS feed for comments on this post.

    Leave a comment

    Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper