2. september 2009

Iranske kilder: Foreningen bag Vibevej-moské finansieres af iranske islamister

Jeg har altid haft den holdning, at bekæmpelse af moskeer, var et dårligt udgangspunkt for bekæmpelse af islamisering. Omvendt må de midler demokratier anvender for at bekæmpe antidemokratiske strømninger, stå i forhold til problemets karakter. Lars Hedegaard har nye oplysninger om den kommende moské – Stormoskéen bliver fremskudt base for den iranske revolutionsgarde.

“Da Københavns Borgerrepræsentation besluttede at give grønt lys for opførelsen af en kæmpemoské på adressen Vibevej 25-27 i Københavns Nordvestkvarter, havde den ikke gjort sit hjemmearbejde. Til Sappho beretter flere iranske kilder, at foreningen Ahlul-Bait, der står bag byggeriet af Imam Ali Moskéen, er finansieret og dirigeret fra øverste sted i den iranske Revolutionsgarde, der på persisk går under navnet Pasdaranen. og som er Den Islamiske Republiks egentlige magthaver.

Ifølge direktøren for det London-baserede Center for Arabiske og Iranske Studier, Ali Reza Nourizadeh, der indtil han måtte flygte fra Iran var redaktør af et ledende dagblad i Teheran, var Imam Ali Centrets chef, imam Mohammed Mehdi Khademi, indtil 2004 medarbejder ved Revolutionsgardens Afdeling for Ideologi. Afdelingen specialiserer sig ifølge Nourizadeh i propaganda for regimet og “hjernevask” af unge iranere både i hjemlandet og rundt omkring i verden.

Centret i Nordvestkvarteret er blot ét ud af 68 lignende centre over hele verden. De styres og finansieres direkte fra Teheran. Ifølge Nourizadeh har hele operationen et årligt budget på ikke under 1 milliard dollars…

Alle imamerne ved Imam Ali-centrene er direkte udpeget af magthaverne i Teheran.

Ifølge en anden London-baseret iransk journalist og blogger, Potkin Azamehr, der ligeledes måtte forlade sit hjemland kort efter den islamiske revolution i 1979, fungerer de mange Imam Ali-centre på samme måde som Hitler-jugend i Det Tredje Rige. Dvs. at deres opgave er at opfanatisere unge iranere og andre muslimer til udbredelse af den fascistiske ideologi, som det iranske diktatur bygger på…

Denne udlægning svarer ganske til Ali Reza Nourizadehs opfattelse. Han oplyser, at Imam Ali centrene bl.a. virker ved at sende unge iranere i Vesten til omskoling i Iran med det formål at forberede dem til “den endelige konfrontation med Vesten”.

Mere.

  • 1/9-09 Jyllandsposten – Professor advarer mod moské (Mozaffari; Bæk Simonsen er positiv).
  • The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/7611/trackback

    18 Comments »

    1. Intet nyt under solen.

      Islamiseringen er over os, og snart kalder hyleriet fra sygdommens mirater muslimerne til hellig bon.

      I spidsen for dette kulturangreb paa danskerne staar de hjerneskadede venstreorienterede hos Enhedslisten, SF og dele afsocialdemokratiet. De radikale lagger som sadvanlig lagkagebunden og appellerer til vores IQ om at modtage vore muslimske venner som brodre. Samtidig udbreder Folkekirkens praster nastekarligheden.

      Og saa snart vore kulturberigere med tiden faar flertal i Danmark, begynder de at planlagge, hvordan de skal udrydde alle de venstreorienterede.

      Men til gengald kan man ikke sige, at der lagges noget under gulvtappet. Alt lagges frem, klart og tydeligt. De europaiske stater skal erobres indefra af Islam. Og de faar god hjalp – indefra.

      Kommentar by dommedag — 2. september 2009 @ 09:05

    2. At vise imødekommenhed eller yde støtte til en gruppe af religiøs art rubriceret, der selv er diskriminatorisk, (dette findes der rigeligt belæg for af både overordnet karakter, i eksempler udført af gruppens medlemmer og sympatisører), og hvis medlemmer ikke kan forlade gruppen uden svære konsekvenser, det er for mig at se – ren idioti.

      Kommentar by Peter Buch — 2. september 2009 @ 09:22

    3. Mens tyske myndigheder, for eksempel forbyder propagandaen fra højresiden af det politiske spektrum, vender de det blinde øje til islamisternes propaganda der er langt værre, som opildner til had og vold, og som ofte prædikes i moskeer.

      I Tyskland har byen Köln godkendt opførelsen af en af de største moskeer i Europa, betalt af Saudiarabien, der ikke alene forbyder ikke-muslimer deres egne templer i Saudiarabien, men også forbyder dem at udøve deres religion.

      Protesterende mod denne moske betegnes som “fascister.”

      Ralf Giordano, en eks-jøde og Mina Ahadi en eks-muslim fordømte byrådets beslutning.
      På en konference i Köln understregede Giordano at tohundrede passager i Koran opildner til vold og had mod jøderne. “Dræb jøderne, dræb dem, dræb dem.!” Han sagde også, hijaben (tørklædet) som Obama så helhjerter forsvarer er det første skridt mod at bære Niqab (ansigsslør) og senere burkaen. Sådan er islam!”

      “En kæmpemoske, som den muslimerne vil opføre i Köln vil være symbolet på voldens blikfang.” Tilføjede Giordano.

      Mina Ahadi påpegede at børnehavebørn af muslimske forældre tvinges til at bære hijab, “angiveligt så de kan vænne sig til det. Børn tvinges til at bære voldens og undertrykkelsens symbol. Dette har intet at gøre med relgiøs frihed. Det er indoktrinering og misbrug af børn.”

      Ahadi beskyldte Woilfgang Schäuble, den tyske indenrigsminister, for at bøje sig for de radikale islamiske organisationer der påstår de repræsenterer muslimerne i Tysklan. “Masser af muslimer flygtede fra islamisk undertrykkelse i deres hjemlande, og her i Tyskland tvinges de til at være repræsenteret af den samme slags islam de flygtede fra”, sagde Ahadi.

      Ovenstående er uddrag fra en artikel af Dr. Sami Alrabaa som kan læses her: http://synopsis-olsen.blogspot.com/2009/07/vestens-love-udnyttes-til-jihad.html

      Kommentar by synopsis-olsen — 2. september 2009 @ 14:07

    4. Jeg mener at politikere i Københavns Kommune er alt for naive og uvidende til at kunne tage ansvarlig stilling til moskebygning i København og i det hele taget. De viser igen og igen at de mangler viden omkring islam og det der står i koranen. Og nu ved de tilsyneladende ikke hvem der står som betaler af moske i KBH. Tak til Sappho for at give besked. Men egentlig burde tidsskriftet Sappho hedde Cassandra, for der er tilsyneladende ikke mange der vil lytte til tidsskriftets budskab. I stedet for ser vi desværre knæfald på knæfald for reaktionære og vildt urimelige islamiske fordomme i Danmark.

      Kommentar by Janne — 2. september 2009 @ 14:40

    5. […] forfølges og slagtes i de islamiske lande… (læs også Lars Hedegaards indlæg på Sappho og Kim Møllers indlæg på Uriasposten): En STOR-moske! Det er navnet der falder mig for brystet. Hvorfor ikke bare “en […]

      Pingback by Stormoské i København? « Anna Lyttiger — 2. september 2009 @ 15:12

    6. En STOR-moske! Det er navnet der falder mig for brystet. Hvorfor […]

      Det er ret indlysende. Det er for at stadfæste islams overhøjhed over alle andre religioner og ideologier. Dermed kan muslimer føle sig som bedre mennesker og se ned på alle andre. Intet nyt under solen.

      Kommentar by Henrik R Clausen — 2. september 2009 @ 15:47

    7. Det er et dilemma; for i princippet synes jeg jo, at folk selv må bygge hvad de vil for deres egne penge og på deres egen grund.

      Jeg bryder mig bedre om det danske synpunkt at selv nazister og kommunister har lov til at sige hvad de mener og samles om deres syge holdninger, end om det tyske som forbyder nazisme.

      Så jeg kan godt komme til at anklage mig selv for at være en hykler, når jeg mener at der skal indføres bremseklodser i forhold til den totalitære ideologi som i dag truer friheden. At undgå institutionalisering af Islam er et af disse skridt, inklusive at undgå den slags magtsymboler som store moskeer er. Når vi tillige ved hvad der foregår i disse moskeer bør vi være meget på vagt. Jeg kan anbefale at se dokumetarfilmen “Dispatchers – Undercover Mosque”. Der er fuld gas på tvetungetheden – ‘moderation’ og ‘dialog’ udadtil – hardcore hadefuld islamisme indadtil:

      http://video.google.com/videoplay?docid=2515587181120245843

      Dilemmaet er, i hvilket omfang skal vi bruge ufrihed til at kæmpe for og forsvare frihed. Jeg er dog nået til den konklusion, at det bliver vi i en vis grad nødt til på samme måde som vi kan være nødsaget til at bruge krig for at sikre fred og frihed.

      Kommentar by Frihed — 2. september 2009 @ 16:27

    8. Der er ikke noget dilemma. Grundloven har allerede klaret sagen. Jeg citerer:

      § 67
      Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.

      Med den paragraf i hånden kan vi kræve fuld åbenhed om finansiering, ideologi og respekt for verdslig lov. Falder projektmagerne igennem på nogen af de områder, er svaret ‘Nej’, når de beder om at bygge et af deres afgudshuse.

      Kommentar by Henrik R Clausen — 2. september 2009 @ 16:54

    9. @Henrik
      Nuvel, men “sædeligheden” og “den offentlige orden” er noget gummiagtige begreber.

      Kommentar by Frihed — 2. september 2009 @ 17:08

    10. Ja, det er ret uspecificeret. Det skal ikke forhindre os i at rejse nogle relevante krav, der kan få bagmændene til at gå i panik og trække sig.

      At kræve en underskrift på Proposed Charter for Muslim Understanding er en udmærket måde. Når de eksploderer i raseri, stiller man naturligvis spørgsmålet: “Hvad er det nøjagtigt, I ikke kan finde jer i – og hvorfor?”

      Kommentar by Henrik R Clausen — 2. september 2009 @ 17:56

    11. Det er jo efter min ydmyge mening, pisseligegyldigt hvorfra pengene kommer til udbredelse af islam.
      om det så er Iran, Indonesien, åndsforsnottet konvertitter på nørrebro pengene kommer fra, resultatet er det samme – nemlig terror..

      Kommentar by Mike — 2. september 2009 @ 22:21

    12. http://www.biblen.info/Galleri/radikal-muslim.htm

      Kommentar by PB — 2. september 2009 @ 23:40

    13. #12) Tak for dagens bedste grin, PB –
      jeg klukker endnu ;o)

      Kommentar by Bjovulf — 2. september 2009 @ 23:49

    14. Som Amir Taheri, har sagt. Der er intet religiøst over Iransk islam. Det er ren politik. Og det er mellemøstens svar på Hitler-regimet.

      Det er fuldstændigt absurd at vesten ignorere denne åbenlyse, erklærede og igangværende krigshandling, Jihad.

      Vi har simpelthen glemt hvor godt vi har det og hvorfor. Det kommer til at koste os mere end dyrt.

      Kommentar by Eric Heath — 3. september 2009 @ 00:51

    15. @7 og 8

      Naturligvis er der et dilemma jf. Friheds kommentar.
      Der er væsensforskel på en lovgivningsmæssig specificering og et principielt udgangspunkt, der hviler på en idé om frihed.

      Det burde være indlysende, at et egentligt forbud imod byggeriet er en undergravning af den principielle fordring om frihed til og for enhver. Når nogle af os ikke bryder os om det/er betænkelige er det selvfølgelig fordi, vi mener at vide, at den konkrete sag, opførelsen af moskeen med alt hvad det indebærer, ikke understøtter den principielle forestilling om frihed, men snarere vil undergrave samme fænomen.

      Læs Kai Sørlanders: Forsvar for rationaliteten: religion og politik i filosofisk perspektiv (Informations Forlag, 2008)

      Kommentar by Lotte — 3. september 2009 @ 08:47

    16. Mike, ikke ligegyldigt:

      Det er ikke lokale, almindelige muslimer, der ønsker at forvandle Vesten til Mellemøsten. Det er organisationer (Irans Revolutionsgarde, Muslimske Broderskab, Mili Görus etc.), der har som erklæret mål at omstyrte demokratiet og indføre Sharia overalt.

      Disse organisationer kan vi, med Grundloven i hånd, afvise uden videre.

      Kommentar by Henrik R Clausen — 3. september 2009 @ 09:46

    17. @ 14 Tak!
      Islam er ikke religion – det er en politisk ideologi. Lad være med at sammenligne den med kristendommen.
      Når der argumenteres ud fra præmisen, at det er en politisk ideologi som eksempelvis nazismen, er sagen klar.

      Kommentar by Lasse — 3. september 2009 @ 21:09

    18. Spørgsmålet om Stormoskeen på Vibevej skal opføres bør ikke overlades til Københavns Borgerrepræsentation. Politikerne på Christiansborg må tage ansvaret for denne store og meget problematisk sag. Befolkningen er ikke racister, ikke bange for religiøse mennesker, men helt forståeligt bange for den magtdemonstration, der ligger i at ville bygge noget så kæmpestort og prangende på størrelse med Roskilde Domkirke.

      Kommentar by suzanne bjerrehuus — 16. september 2009 @ 15:46

    RSS feed for comments on this post.

    Leave a comment

    Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper