22. oktober 2016

Undertegnede i Weekendavisen om Redox: “Hvad de mener om noget, er tæt på at være irrelevant.”

Søren K. Villemoes præsenterer i seneste udgave af Weekendavisen tre mediekritiske online-medier fra højre flanke. Omtalt er Jeppe Juhls Newspeak Networks, Den Korte Avis og nærværende blog. Intet vil være nyt for faste læsere, men det skal dog med i de evige annaler – Journalistisk højrekorrektiv (ikke online).

“Flere små online-medier på højrefløjen tager i disse år kampen op mod kulturradikalismens dominans i den danske medieverden. Weekendavisen har kigget på tre af dem. …

Et andet højreorienteret online-medie er Uriasposten. Her har den historieuddannede blogger Kim Møller siden 2003 trofast og utrætteligt holdt øje med den venstredrejede medieelites apologetiske sløring af masseindvandringens konsekvenser.

Nærmest dagligt har han opdateret sin blog med uddrag fra artikler og fjernsynsudsendelser, hvor han har noteret sig en manipulerende, venstreorienteret bias. Han har også fulgt venstreradikale demonstrationer, fotograferet og delt oplysninger om navngivne aktivister gennem årene. Det førte blandt andet til, at han i 2010 blev overfaldet, slået og sparket, da han tog billeder af en demonstration under titlen Good Night White Pride i Aarhus.

Episoden demonstrerede, at han er en foragtet skikkelse på den yderste venstrefløj. I 2013 var fire personer i kredsen omkring Researchkollektivet Redox tiltalt for hacking mod personer med tilknytning til det højrenationale miljø (samt for hærværk, grov vold og forsøg på grov vold). Under retssagen kom det ifølge BT frem, at de tiltalte i flere døgn havde overvåget Kim Møller og opsøgt ham på hans hjemmeadresse. I dag beskriver Redox Kim Møller som ‘den ubetinget vigtigste figur i den nationalkonservative bevægelse’. Det kan Kim Møller ikke tage seriøst. ‘Hvad de mener om noget, er tæt på at være irrelevant,’ siger han om omtalen. Han forklarer, at Uriasposten blev født som et korrektiv.

‘Udgangspunktet var helt fra starten mediekritikken. At imødegå den journalistiske ubalance med modsatrettet dokumentation og hårde facts,’ forklarer Møller.

‘Jeg hørte meget P1 og blev dagligt forulempet af tidligere kommunister, der analyserede alt gennem et marxistisk filter. Nationalkonservative var for den gennemsnitlige journalist nazister, der endnu ikke var afsløret.’ Bloggens fokus var fra starten det, Kim Møller kalder De tre I’er: Indvandring, Islam og Integration. Det afspejler sig tydeligt ved et enkelt besøg en onsdag aften. Et udpluk: dokumentation af muslimer, der på Facebook forsøger at arrangere deres datter i et ægteskab. Et Glistrup-citat om muhamedanismen i Indonesien fra 1990erne holder stadig stik. 68er-mediebias afsløret igen: DR citerer netop afdøde Trille for, at hun ikke var ’særlig politisk’.

Selv om Kim Møller er uddannet historiker, har han arbejdet ti år hos COOP Logistik i Aarhus og har nu et tilsvarende job på Fyn, hvor han bor. Tidligere i år valgte han at stoppe med Uriasposten, opsige sit job og i stedet arbejde fuldtid som blogger. Planen var, at han skulle redigere den danske aflægger af den norske hjemmeside Document. Den har siden 2003 været kørt af nordmanden Hans Rustad, der er kendt for at være nogenlunde lige så kritisk over for islam, som han er venlig over for Israel. Han er ligesom Møller national-og kulturkonservativ.

Planen gik i vasken. Efter ganske få uger ophørte samarbejdet. Og hjemmesiden er i dag redigeret af Nye Borgerliges Aia Fog. Ifølge Møller var der ingen personlige uoverensstemmelser. Documents stil havde blot for meget avis-format til hans smag med for meget fokus på terror i udlandet. Han interesserer sig mest for Danmark. Møller fortæller, at Uriasposten i dag har mellem 5000-6000 unikke hits om dagen. Her finder man dog ingen kattevideoer. I stedet er der mange billeder af fugle. Kim Møller er også fritidsornitolog.”

Oploadet Kl. 15:05 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/77201/trackback

26 Comments »

  1. Det citerede lyder som en forholdsvis redelig udlægning.

    Er det gældende for hele artikler, også for beskrivelsen af de andre sider?

    Søren Villemoes virker som en hæderlig journalist, og som trods hans venstreorienterede udgangspunkt er reelt interesseret i fakta og derfor også har en betydelig grad af erkendelse om problemernes omfang. Han drømmer stadigt om noget smukkere multikultur, men er givetvis mere desillusioneret end for ti år siden.

    Kommentar by Superman — 22. oktober 2016 @ 15:21

  2. Hr. Kim Møllers netavis Uriasposten går ikke upåagtet hen over medierne i Danmark selv om det er lidt på skrømt at den kommenteres ind imellem, medierne resonerer skal man eller skal man ikke skrive en kommentar om Uriasposten, dog er Uriasposten så kendt at de fleste kender siden når man nævner Uriasposten, at Uriasposten er kendt kan man se på indlæg og kommentarer i andre aviser hvor teksterne i Uriasposten bliver afspejlet, personligt er Uriasposten appelsinen i min turban, forbyd islam i Danmark.

    Kommentar by emmagad — 22. oktober 2016 @ 15:23

  3. Det lød sobert.
    Vi håber på mere seriøs omtale!
    Hold stilen og standarden – så kan de røde kun hade dig for at sige sandheden.
    Fortsæt det gode arbejde.

    Kommentar by John — 22. oktober 2016 @ 15:28

  4. Det er kanske ikke betydningsfuldt, hvad vi her på Uriasposten mener. Men vi mener det nu alligevel!

    Kommentar by Nielsen — 22. oktober 2016 @ 16:00

  5. http://www.dr.dk/p1/bagklog-pa-p1/bagklog-pa-p1-niels-hausgaard

    Ork… Niels Hausgaard nævner han kigger også forbi Uriasposten i ny og næ. Det nævner han i 1. time i dagens P1 Program ovenfor. (Orker ikke lige at finde det nøjagtige tidspunkt)

    Hausgaard er som sædvanlig ganske underfundig og ikke helt nem at bliv klog på hvad han faktisk mener. Bl.a. nævner han, at han optrådte uden honorar til DF’s landsmøde sidste år. Men lyt selv. Programmet er ganske underholdene…

    Kommentar by Thorbjørn — 22. oktober 2016 @ 16:25

  6. “Højre flanke” virker ret mager efterhånden, sådan lidt hen af en udpint ko der efter slagtning højst kan bruges til benmel, eller en blød kødløs sommertorsk der ryger til minkfoder. Og hvad er den “nationalkonservative” bevægelse egentlig, og kan bare en eneste af de figurer der tegner den udadtil stort eller småt leve op til ideologien bag, som sociale traditionalister i den mening, at de ikke bare støtter en traditionel kernefamilie og social stabilitet, men selv lever op til det, og ikke personligt agere i en eller anden socialradikal mere eller mindre dysfunktionel virkelighed, der igen opretholdes af statslige skattebetalte subsidier.

    Eller har vi, at gøre med et persongalleri der i bedste fald kan betegnes, som bunden af den overbelånte “arbejderklasse” krydret med talentløse akademikere, forfattere, “kunstnere” og levebrødspolitikere, der i såvel en borgerlig virkelighed og på helt gængse social liberale markedsvilkår samt uden markant subsidier støtte, aldrig var kommet ud af den toværelses på tredje. I værste fald og i den “nationalkonservative” ideologiske ånd ville det udadtil tegnende persongalleri med stor sandsynlighed være under formynderi, men heldigt for dem har selvproklamerede luftkasteller ikke skabt en eneste nationalkonservativ retning hos den lovgivende magt, og vil heller ikke gøre det fremover.

    Så det toneangivende persongalleri hos de “nationalkonservative” kan i store træk også fremover leve relativt godt ihvertfald i deres illusioner, med deres mangel på selverkendelse og selvkritisk sans. Skulle en enkelt eller to blive ramt af hovmod eller nemesis, er det sjovt nok den altdominerende socialliberale virkelighed, der som en anden tossegod socialpædagog skærmer for skår og klarsyn i såvel luftkasteller som fatamorganaer, og det der er værre. Det er på en eller anden måde lidt sødt, at der er plads også til de svageste og mest identitetsløse og selvfornægtende ynkelige pjok her i Danmark.

    Kommentar by Pedersen — 22. oktober 2016 @ 16:29

  7. 1,2 og 3 : Man burde vel forvente at en artikel i WA er “sober” eller “redelig”, det interessante er SKV’s diskurs eller vinkling. Helt overordnet italesættes de tre “små online-medier på højrefløjen” som ukendte og marginale, men flertallet af WA’s læsere kender formentlig mindst 2 ud af 3. Der er en lidt konstrueret præmisse om at SKV beretter hjem fra en tur i højrefløjens zoologiske have, men mon ikke de fleste af WA’s læsere allerede har været der? Nu er det jo svært at sammenligne kendskab til forskellige medier på forskellige platforme, men WA har et løssalg på ca 1.900 aviser om ugen, UP 5-6.000 daglige besøgende.

    “Sober” må også sættes i lyset af den slet skjulte ironiske undertone, der slåes an i indledningens “kampen op imod kulturradikalismens dominans” over hentydningerne til fugle og katte (=læs useriøst). Jeg læser WA hver uge, WA har også pølseindhold du kan få kastet i nakken alle vegne (=kattevideoer) men KM’s naturfoto kan vel dårligt hævdes at tilhøre denne kategori?

    I det hele taget er det en mærkelig artikel Søren K Villemoes har bikset sammen. Hvad er formålet? Hvad skal den fortælle, hvori består der et stykke journalistisk arbejde? Jeg fornemmer at den oprindelige ide var en helt anden, men den faldt til jorden da DKA åbenbart ikke ville bidrage til artiklens frembringelse. Hvis formålet var at beskrive online-medier “på højrefløjen” for WA’s læsere, på et niveau og med en seriøsitet der svarer til WA’s behandling af visse andre emneområder, så synes jeg artiklen har fejlet.

    Kommentar by davidk — 22. oktober 2016 @ 16:36

  8. Jeg er enig i at borgerligheden som nationalkonservatisme(-n) er af både lidet og ringe format.
    Det er dog ret stort, der her også er plads til- Pedersen.

    Kommentar by Peter Buch — 22. oktober 2016 @ 16:45

  9. @Thorbjørn

    Hausgaard har alle dage været selvproklameret venstreorienteret, men hans livsførelse har alle dage været mere borgerlig end nogen kunstner på “højre flanke” nogensinde har kunne leve op til. Hausgaard er såmænd også mere nationalkonservativ end samtlige selvproklamerede “nationalkonservative”, hans hævdsholdelse af egns og familietradition samt avlstradition indenfor husdyr er i særklasse.

    Ps. Hans holdning til Uriasposten er ellers godt beskrevet.

    http://www.uriasposten.net/archives/6323

    Kommentar by Pedersen — 22. oktober 2016 @ 16:49

  10. @Peter Buch

    Jeg tror nu der er flere borgerlige nationalkonservative end du aner, men de har bare intet tilfælles med den selvproklamerede “nationalkonservative” bevægelse.

    Jeg tror generelt, at denne evigt ynkende bevægelse er uvidende om det traditionelle borgerskabs selvironiske afstandtagen til egne standpunkter og ikke mindst levevis. Borgerlighed og nationalkonservatisme er ikke en konkurrence i offermentalitets fremprovokeret selvynk og handler om mere end “hvad sagde “vi” ” retorik, det handler i høj grad om økonomisk selvopretholdelseselvopretholdelse, hævdsholdelse af traditioner, familieværdier samt selvfølgelig en hvis norm, standard og kvalitet der netop borger for ovenstående.

    Ps. Konger har ofte en plads i luftkasteller :\-)

    Kommentar by Pedersen — 22. oktober 2016 @ 17:05

  11. # 4 Netop Nielsen :)

    Kommentar by Santor — 22. oktober 2016 @ 17:25

  12. @ 5 (mig selv)&
    @ 9 Pedersen

    Hausgaard nævner Uriasposten:

    http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/bagklog-pa-p1-niels-hausgaard#!/39:17

    #

    Hausgaard er ikke helt let at blive klog på. Hvilket sikkert er helt intentionelt. For 15 år siden har jeg personligt kendskab til han ikke ville optræde/underholde til et privat juleengagement for Aarhus kommunes socialrådgivere. Hvilket undrede festudvalget en hel del. De mente selv, at de jo var et af hans kærnepublikum…

    Kommentar by Thorbjørn — 22. oktober 2016 @ 17:32

  13. @Santor
    Og vi vil have frihed såvel for Pedersen som for Møller og Winston Churchill.

    Kommentar by Nielsen — 22. oktober 2016 @ 17:52

  14. Kære Kim,
    Tak for dit store og seriøse arbejde. Pas godt på dig selv.

    Kommentar by Bastardo — 22. oktober 2016 @ 19:08

  15. Weekendavisen er en glimrende sovepille zzzzz

    Kommentar by Henrik Petersen — 22. oktober 2016 @ 19:37

  16. Pedersen

    Om flere borgerlige nationalkonservative end jeg aner- ja, for debatten ikke skal blive flere sider eller et uendeligt antal værker begrænser også jeg mig.

    Men, hvis vi forsøger at sætte rammer op for hvornår noget målbart konstaterbart er borgerligt/nationalkonservativt og kan blive enige om 90% af det er en del nået.
    Men denne masse rummer stadig både opfattelser og virkeligheden i rent målbare termer. Hvilket jeg finder er en af bagsiderne i vor normale definering af menneskers tilhørsforhold, den er ikke omfattende nok eller ikke udviklet nok til at behandle virkelighedens faktorer som de nu engang er fordelt og prioriteret hverken i den del jeg kender til forskning på området større befolkningsgrupper eller på individplanet.

    Jeg tror nu, du lægger for meget i det du kalder den selvproklamerede nationalkonservative bevægelse, med dens evige ynkethed.
    Få kommentatorer her på bloggen benytter det, og få i medier jeg ser betegner sig som tilhørende bevægelsen. At hr. Møller bruger betegnelsen finder jeg er fint. Det ophidser mig ikke engang…

    Du skriver, i mine øjne, mere korrekt: En vis norm, ikke en hvis norm, eller ved brug af hvis- udelader ordene- der netop.
    .

    Kommentar by Peter Buch — 22. oktober 2016 @ 19:41

  17. @Peter Buch

    Du har da fat i noget, ihvertfald er det korrekt, at bruge ‘en vis norm’ i min tekst. Med hensyn til rammer for politisk og socioøkonomisk identitet og måske ikke mindst de omklamrende definitions begreber omkring, der bruges fra såvel objektiv som subjektiv side, så er det åbenlyst, at den kognitive dissonans hos den subjektive selvobserverende gruppe af eksv. overordnede borgerlige er fremtrædende. For ikke bare når man ser på de vedtagne definitioner og rammer, men også når man eksv. inddrager neo-konceptioner af politisk nationale bevægelser med en historisk rammefortælling, så er de indbyrdes modstridende holdninger, samt den overordnede ageren iforhold til idegrundlaget og konceptet ganske enkelt et skoleeksempel på Kognitiv dissonans i epidemisk størrelsesorden.

    Kommentar by Pedersen — 22. oktober 2016 @ 23:09

  18. -> Superman

    Omtalen af Uriasposten er relativt fair, men jeg synes det virker lidt påtaget at frame Jeppe Juhls YT-kanal som konspirationsteoretiker-organ. Der skal bare skal være en eller anden detalje, som skal have overdreven fokus.

    Kommentar by Kim Møller — 22. oktober 2016 @ 23:15

  19. Borgerlig bitchfighting
    Af Søren K. Villemoes (2016)
    “Det borgerlige Danmark er historisk splittet. Det er ikke kun i Folketinget, at man har svært ved at nå hinanden. Overalt i baglandet rumsterer det med konflikter, ideologiske kampe og personfnidder”

    Lidt sjovt, at dette er Villemoes forrige artikel og, at den bare er endnu mere aktuel i forbindelse med en artikel om et “journalistisk” højrekorrektiv der i disse dage viser sig en del mere ukorrektiv i redelighed end noget politisk orienteret msm medie nogensinde ville have afstedkommet med. Meget symptomatisk på den udbredte kognitive dissonans, og ret forudsigeligt at konsekvenserne vælter ud i en ellers tørlagt håndvask.

    Kommentar by Pedersen — 23. oktober 2016 @ 01:41

  20. @Kim Møller og Daviddk

    Jeg er med på at alt ikke er perfekt.
    Og en venstreorienteret journalist der skriver i en avis der har gymnasielærere som primære målgruppe, så er der trods alt grænser for hvad vi kan forvente.

    Min pointe er vel blot, at det er meget meget bedre end det ville have være for f.eks. 10 år siden eller med de fleste andre journalister.

    Jeg følger ikke selv Jeppe Juhl’s kanal. Men så vidt jeg ved så er Iben Tranholm med, og hun er ikke nødvendigvis en gevinst for det nationalkonservative Danmark.

    Kommentar by Superman — 23. oktober 2016 @ 09:25

  21. -> Superman

    En hurtig måde, at bedømme sådanne artikler på:

    1) Hvad kalder de Uriasposten, hvad kalder de Uriaspostens modpoler (er bloggeren højreradikal og voldelige modstandere ‘venstreorienterede’)

    2) Er modstandernes kritik omdrejningspunktet (er det en artiklen om graden af bloggerens ondskab)

    3) Fokus-flytteri: Frames omtalen ved fokus på negative detaljer (fylder evt. fejlskud urimeligt meget)

    Kommentar by Kim Møller — 23. oktober 2016 @ 09:54

  22. Pedersen bør søge det næste ledige professorat i politisk filosofi, hvis han da ikke allerede er professor ved universitetet i Tågernes Dal, hvor hønsene lægger firkantede æg.

    Kommentar by Fisken — 23. oktober 2016 @ 19:24

  23. Holder W-A, men var ikke imponeret over artiklen. Hvis jeg ikke var fast læser, ville jeg jo ikke, hvor seriøs UP er. Kim Møller tager jeg tøjet af de pæne folk , og det er ikke noget kønt syn, men kors hvor det fryder mig. Bliv ved Kim!

    Kommentar by Jakob — 23. oktober 2016 @ 22:03

  24. Nåh der mangler visk ikke et” vide”, men det fremgår forhåb. af sammenhængen

    Kommentar by Jakob — 23. oktober 2016 @ 22:05

  25. Kommentar til 23 og 24. Læs korrektur, Jacob. Mere sjusk: “… tager jeg tøjet af…” ???
    Det gælder også mange andre end Jacob

    Kommentar by Tommy Jørgart — 24. oktober 2016 @ 14:09

  26. Også mig selv, Jakob

    Kommentar by Tommy Jørgart — 24. oktober 2016 @ 14:11

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper