5. september 2009

RUC Historie – vejlederprojektforslag

Eksempler på vejlederprojektforslag – RUC historie.

Fra Charlotte Appel.

Uniformitet og (in)tolerance i 1500-tallets Danmark
Disse år tales der meget om forholdet mellem religion og samfund – og om religion i det offentlige rum. I de løbende diskussioner opstilles ofte en modsætning mellem islam og kristendommen, og der henvises af mange politikere til den danske og lutherske tradition for adskillelse af stat og kirke samt til århundreders traditioner for religiøs tolerance.

Men hvordan var forholdet mellem stat og kirke egentlig, hvis vi går længere tilbage i Danmarkshistorien – til den gang, da den lutherske reformation blev indført i 1500-tallet? Og hvordan forholdt man sig i denne fase af historien til anderledes troende? Hvordan gik det for sig, da kirken skulle nyordnes efter reformationen? Hvad var den gang ”stat”, ”samfund” og ”kirke”? Det vil hurtigt blive klart, at der langt fra var nogen klar adskillelse mellem ”det åndelige” og ”det verdslige regimente”. Et projekt kunne i særlig grad fokusere på, hvordan stat og kirke arbejdede på at sikre ”uniformitet” både indadtil og udadtil, blandt andet ved at indføre censur og ved at opstille nogle særlige ”fremmedartikler” (1569), som alle indvandrere skulle høres i og aflægge ed på…

Fra Claus B. Christensen.

Waffen-SS og apologetisk historieskrivning
Apologetisk historieskrivning om den tyske nazistiske militærorganisation Waffen-SS har siden efterkrigsårene været omfattende. Apologetisk historieskrivning skal i denne sammenhæng forstås som fremstillinger, der distancerer Waffen-SS fra nazismen og folkedrab. Der er imidlertid aldrig foretaget nogen systematisk undersøgelse af temaer og udvikling inden for den apologetiske genre fra efterkrigsårene til i dag. En sådan undersøgelse kan f.eks. tage afsæt i Waffen-SS’ veteranorganisationens eget blad (der findes en komplet samling i Danmark), som udkom fra omkring 1950-2005.”

Fra Jacob Egholm Feldt.

Europa i Mellemøsten/Mellemøsten i Europa i det 20. århundrede
Siden Edward Saids Orientalism (1978) har markante tendenser i historie- og kulturforskning fokuseret på europæisk udrejse til, kolonisering af, og blik på Orienten/Mellemøsten (og mange andre steder). Som en udvikling deraf er også ’Østens’ opfattelse af ’Vesten’ blevet studeret, men man kunne med nogen rimelighed hævde, at der stadig er en tendens til at fastholde et dem/os-perspektiv. Projekter indenfor dette emne vil tage udgangspunkt i den stadig stigende og gensidige regionale integration mellem Europa og Mellemøsten fra 1. Verdenskrigs opdeling af Mellemøsten i nationalstater efter europæisk forbillede, over 2. Verdenskrig til migration og demokratiseringsindsatser i de seneste årtier…

Fra Michael Harbsmeier.

Danmark på verdensudstilling
Verdensudstillingerne har spillet en særdeles væsentlig rolle for de kulturelle aspekter af globaliseringen i det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Det her foreslåede projekt vil se nærmere på hvordan Danmark har præsenteret sig ved nogle af disse verdensudstillinger for derigennem at få en bedre forståelse af hvordan Danmarks historie har indgået i den europæiske imperialismes historie. For en start se: Margit Mogensen, Eventyrets Tid. Danmarks deltagelse i Verdensudstillingerne 1851-1900. Landbohistorisk Selskab 1993.

Oploadet Kl. 19:39 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/7726/trackback

7 Comments »

  1. Det er selvfølgelig ingen hemmelighed at der ikke var “nogen klar adskillelse mellem ”det åndelige” og ”det verdslige regimente” i 1500-tallets Danmark, selvom lutherdommen hævder skellet mellem det verdslige og åndelige regimente. Problemet er de underforståede konklusioner til nutidig debat, der bliver draget heraf, som givetvis intet har med et eventuelt projekt om emnet at gøre …

    Kommentar by Banjo — 5. september 2009 @ 20:13

  2. De der historieløse ignoranter,der skal forestille at være undervisere, gør deres bedste for at de unge skal fortsætte den nyere tradition med at være historieløse ignoranter. Og man aner jo nok hvorfor.

    Kontemporært er det naturligvis let at finde graverede fejl ved fortidens danske samfund. Men det skabte i hvert fald muligheden for at gøre tingene bedre, og det har vi så gjort.

    Til alle taberlandene er der kun eet at sige: gak hen og gør ligeså!

    Kommentar by andreas — 5. september 2009 @ 22:23

  3. Nu er RUC jo nok det sidste sted jeg ville lade mig optage hos som studerende – denne 70’er reminicens for pædagogstuderende i Mareritt’s vældmagtsdage.

    Det er underligt, at lektor Claus B. Christensen som jeg har forstået det, har modtaget en donation fra Velux – når samme lektor i ovenstående udviser en så eklatant manglende viden/forståelse for hvad SS egentligt var – som ide og som organisation.

    Det er faktisk meget enkelt – SS udviklede sig fra at være Hitler’s private garde til en ’stat i staten’ – under dygtig ledelse af en hønsefarmer fra Sydtyskland – der desværre nåede at begå selvmord før han skulle stilles for retten i Nurnberg.

    SS var en morderorganisation med det ene formål at terrorisere og undertrykke alle opponenter til den nazistiske bevægelse.

    Man kan finde lignende nutidige organisationer i f.eks. Iran og i de palistinænsiske områder, der er domineret af hamas.

    Det er meget sørgeligt at amatørakademikere får lov til at rådgive studerende – og så tilmed bliver finansierede – når de ved så lidt!

    Kommentar by Søren Rasmussen — 6. september 2009 @ 01:24

  4. Typisk RUC.

    Og typisk Sozi.

    Man sætter proportionerne op “på en ny og spændende måde”, – så det passer med ens fordomme og politiske overbevisninger, så resultatet er givet på forhånd.

    Det er undervisning baseret på cirkelslutning. Det kommer der aldrig en god forsker ud af.

    Men der kommer en god Elite-Sozi, kampklar, med partibog i hånd og bullshit i mund.

    Man fatter ikke, at de ikke fatter deres egen kedsommelighed.

    Kommentar by Eric Heath — 6. september 2009 @ 01:38

  5. Hehe. Jeg har haft flere af disse som vejledere i min tid på RUC. Mand hvor bringer dette minder tilbage. Appels Ansigtudtryk da jeg konkluderede at de fleste at de ledende klasser i landet faktisk ØNSKEDE afskaffelsen af slaveriet omkring 1792 er sikkert stadigt ikke overgået på universiteterne:-)

    Gode og venlige mennesker og faktisk glimrende vejlederne på mange måder… men deres forslag undrer mig måske ikke…

    Først Harbsmeier, så Appel og til sidst Håkan Arvidsson. Min tid på historie på RUC var vel brugt som I ser:-), hvordan jeg er endt som boprgerlig ved kun gud.

    Kommentar by Kronsell — 6. september 2009 @ 19:46

  6. RUC-tilgangen er rigtigt beskrevet af Eric Heath. Jeg synes eksempler på vejlederprojektforslag giver et interessant indblik i RUC historie. Jeg er heller ikke overrasket. RUC har notorisk altid scoret lavt på ’science’. De har en kollektiv indstilling og det hele har en underliggende tone af, at man skal tjene sagen eller bevægelsen. Det må ikke være rart at være uenig med flertallet dér? (Kronsell?) De føler sig udvalgte til at have de rigtige meninger Lær ‘de rigtige meninger og få høje karakterer’ synes mottoet hos lærerne at være. At det ud fra et nogenlunde nøgternt, videnskabligt synspunkt virker dilettantisk er de sikkert ligeglade med. De stræber ikke efter banebrydende resultater og slet ikke Nobelpriser.

    Kommentar by anti-marx anno dazumahl — 7. september 2009 @ 10:53

  7. Jeg har også kun rosende ord overfor vejlederne, på trods af deres venstredrejning. De fleste af dem er gode mennesker.

    En del af lektorerne er også ekstremt trætte af det lukkede forskningsmiljø, hvor man ikke kan afvige fra rød ideologi. Der er et ekstremt dårligt arbejdsklima på gangene, og personalet er oftest fraværende i protest. Det er det mest usunde institut jeg har oplevet. Stedet virker dødt. Lukkede døre, bagtalelse og vrede. En del af historikerne, har da også langsomt forladt stedet pga. klimaet.

    For de studerende: Multikulturalistiske semesterprojekter er så godt som bestået på forhånd. Angrib korstog og imperialisme, så kan du sove dig igennem studiet. Dårlige projekter består, hvis de har en god rød intention.

    Kommentar by Taffadil — 7. september 2009 @ 15:44

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper