7. september 2009

Sass Larsen om De Radikale: “De vil ikke erkende, at humanisme er en praktisk afvejning.”

Det Radikale Venstre satser på at blive tungen på vægtskålen efter næste valg, men de har jo heller ikke så mange alternativer. Et langt personligt interview med Henrik Sass Larsen i seneste udgave af Weekendavisen – Portræt: Magt: Jern-Henrik (E-page, s. 14).

“Anledningen til besøget hos Sass er selvfølgelig sidste uges meget omtalte ægteskab mellem Socialdemokraterne og SF. Arrangøren bag dette fornuftsægteskab er i høj grad Henrik Sass Larsen, og som kontrolfreak må han være særdeles godt tilfreds med, at alt er forløbet efter planen: En hemmelig, men kontrolleret og koordineret tilnærmelse over mange måneder ender med en blåstempling af SF som realistisk regeringsdeltager. Radikale Venstre får en kurv, og den borgerlige regering er sendt i defensiven.

… hvis Henrik Sass blot har gennemført en stram udlændingepolitik som en taktisk manøvre, skjuler han det godt. Det lyder grangiveligt som hjerteblod:

»Da jeg boede i Taastrupgaard, var der ingen indvandrere i opgangen. I dag er der kun indvandrere. Der var ingen indvandrere i min skoleklasse. I dag er der kun invandrerbørn på den skole,« siger han. »De mennesker , jeg kender og taler med, lever sammen med flygtninge og indvandrere, som fucker deres liv op: i sportsklubben, i skolen, i alle mulige sociale sammenhænge. Og det er de rasende over. Men de får at vide, at det må de ikke være, at de skal holde op med at være racister. Den holdning irriterer mig helt grænseløst, og den kommer ofte fra De Radikale. De mangler i den grad social empati.«

Henrik Sass taler flere gange om De Radikales »overhumanisme «, der »pådutter andre , at de er dårligere mennesker «. Og han fortæller, at han »tager en pause« fra Politiken for tiden: »Jeg kan ikke holde den ud.«

[…]

Den tidligere radikale leder, Marianne Jelved, invitererede engang Sass hjem til sig for at forstå, »hvad der foregår i hovedet på ham«. Ifølge Jelved forråder han sit gamle parti… Jelved er ikke enig i, at udlændingepolitiken under Sass som politisk ordfører kun er et taktisk hensyn for at stoppe blødningen af vælgere til dansk Folkeparti. »Sass vil ofre den svageste gruppe, og jeg er bange for, det ikke kun er taktik, men også ideologi. Han vil beskytte danskerne.«

Det er lige præcis den holdning, der irriterer Henrik Sass grænseløst.

»De Radikale har aldrig haft et virkeligt indtryk af de faktiske sociale forhold for de dårligst stillede. Jeg tror ikke, at De Radikale har været ude hos mennesker med lave indkomster og se deres husholdningsbudget. De vil ikke erkende, at humanisme er en praktisk afvejning. Hvis konsekvensen af ens humanisme er , at det ødelægger en masse menneskers tilværelse og sociale muligheder, så er det da noget, man må tage hensyn til. Der er ingen frelse i at gøre noget godt for nogen, hvis man dermed ødelægger tilværelsen for andre.«

[…]

»Antallet af folk, der kommer til Danmark, er helt afgørende for, om vi kan løfte opgaven med at integrere dem i forhold til dem, der bor sammen med dem. Man kan ikke lukke øjnene for, at der er en uvilje mod at blive integreret blandt mange flygtninge og indvandrere. Det gør det meget svært. Det er jo ikke tonen i debatten, der forhindrer integration, for mulighederne i samfundet er jo til stede, hvis man virkelig griber efter dem.«

Det har Henrik Sass ikke altid ment. Som DSUer i begyndelsen af 1990erne var »en fremmed en ven, du endnu ikke har mødt«. Nu kalder han sig »åndeligt beslægtet« med de socialdemokratiske vestegnsborgmestre:

»Jeg ændrede holdning, fordi jeg kunne se, det var rivravruskende galt. Jeg havde muslimske venner og bekendte, som var fine fyre og begavede og dygtige, og pludselig var de gift med en eller anden pige fra en tyrkisk landsby, som de behandlede elendigt, og som bare gik derhjemme og fik børn uden at kunne tale et ord dansk, og det synes de da er helt naturligt. Som ansvarlig politiker må man da sige, at de skal tage sig sammen,« siger han.”

Apropos.

“Ud af 37 socialdemokratiske kommuneformænd, som deltager i Ritzaus rundspørge, støtter kun 5 Thorning-Schmidts holdning om, at de afviste irakere om nødvendigt skal sendes hjem med tvang.” (JP, 3/7-09)

“Debatten om de udviste irakiske asylansøgere splitter Socialdemokraterne. Partiets politiske ordfører i København, Anne Vang, støtter aktionsgruppen Kirkeasyl, som har kæmpet for at undgå udvisningen af de irakiske asylansøgere.” (Berl, 2/9-09)

“Fremtrædende socialdemokrater i Århus støtter aktionsgruppen Kirkeasyl, som kæmper for de udviste irakiske asylansøgere i den nu ryddede Brorsons Kirken.” (JP, 3/9-09)

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/7802/trackback

32 Comments »

  1. Når den røde blok en dag igen sidder på regeringsmagten skal vi borgerlige til at finde ud af hvilke af de love og regler de laver vi gider overholde.

    Kommentar by Tolder — 7. september 2009 @ 16:37

  2. Hvad laver Sass i det parti?

    Han er sgu’ da for klog til at være socialakrobat!

    Jeg er så træt af Thorning. Hun kommer fra vestegnen, men er for længst holdt op med, at lytte til almindelige mennesker. Der er ikke så mange oprindelige danskere fra vestegnen (vest for Københavnstrup), som synes den lempelige indvandringspolitik er guddommeligt inspireret.

    Socialdemokratiet har iøvrigt ingen økonomisk politik. De har kun en offentlig udgiftspolitik. X mia. kr her og y mio. kr der – så indfinder tusindårsriget sig automatisk. Og så skal Thorning være statsminister. Uden anden begrundelse end at hun vil være det!

    Hvad skal det parti i dansk politik?

    Kommentar by Sigwar — 7. september 2009 @ 17:54

  3. Tænk en socialdemokratisk toppolitiker, som “vil beskytte danskerne”.

    Det er sandelig en nyhed; det har vi jo ikke haft siden H.C.Hansen var statsminister (og Knud Heinesen gik med korte bukser og skulle til at lære den “store tabel”)
    Det er lige før, jeg overvejer, at vende tilbage til partiet,men en nagende tvivl vil ikke slippe mit sind.

    Henrik Sass er næppe nogen ny H.C.Hansen, som var dybt skeptisk overfor de verdensfjerne humanister og økonomer i sit eget parti.Og som hadede kommunisterne (financieret af Sovjetunionen) og SF (hvis formand Aksel Larsen sandsynligvis var dobbeltagent og betalt af både CIA og Sovjetunionen).

    Problemet er måske ikke så meget Henrik Sass og Carsten Varmemester, men det er resten af partiets folketingsgruppe, som er inkontinente. De forstår ikke at “holde sig” og stå fast i en regering (Gud forbyde det)sammen med SF.
    Tænk på, at SF folketingsgruppen er overbefolket af dovne degne, forvirrede gymnasielærere,fagforeningspampere,samt folk, der aldrig har gidet at færdiggøre deres udannelse -foruden et sammenrend af tidligere trotskister, maoister og selvfølgelig “omvendte” kommunister og frokostædere (i selvskab med KGB føringsofficerere).

    Folk, som man ikke engang kan betro børnenes sparegris, uden de straks vil give sig til at formøble det hele på nye socialistiske visioner (læs: nye bureaukratiske jobs indenfor varmlufts branchen samt tilstrømmende udlændige,som skal forsørges og klientgøres).

    Men held og lykke med omvendelsesprojektet, Sass – jeg håber, at du fik sagt Marianne Jelved nogle ubehagelige sandheder i hendes velhaveridyl. Hun har vel nøje udsøgt sig et “reservat”, hvor hun ikke risikerer selv at blive “kulturberiget” ?

    Med venlig hilsen

    Scrotum

    Kommentar by Scrotum — 7. september 2009 @ 17:56

  4. Sass Larsen får da sagt et par sandheder, men han er altså stadig medlem af Socialdemokratiet, og skal som sådan arbejde sammen med de Radikale, SF og Enhedslisten såfremt rød blok vinder det næste valg.

    Men iøvrigt er det i disse dage interessnt at se hvordan baglandet i både Soc. og SF er ved at få ’strammer-facaden’ i udlændingespørgsmålet til at krakelere. Det er jo lige før man har VK-regeringen msitænkt for, at de trækker hjemsendelsen af disse afviste Irakiske asylansøgere i langdrag for at skabe så meget ravage som muligt i S+SF. Samtidig ser det ikke ud til at der er nogen afhoppere i den borgerlige lejr. Selv en fløjsmave som Eyvind Vesselboe har holdt sig i nogenlunde ro under hele forløbet. Så hvis jeg skulle vove et øje, så vil jeg gætte på der vil være to tabere når ‘røgen har lagt sig’: S+SF-alliancen og Folkekriken.

    Kommentar by JensH — 7. september 2009 @ 18:19

  5. Jeg tror nu stadigt ikke på Sass. Det er ren taktik.

    Og de er jo mildest talt ikke overbevisende i deres udmeldinger. Kun når de bliver direkte spurgt lirer de de floskler af som de har lært på deres medie-taktik-kurser.

    Hvem har sidst set et læserbrev fra en socialdemokrat hvor vedkommende aktivt taler for nødvendigheden af en stram udlændingepolitik.
    Er der nogen socialdemokrater som for alvor har taget tæskene i mod medierne og de venstreekstreme og præsterne i forbindelse med irakersagen. Ikke en eneste. Det hele har været overladt til Hornbech og DF.

    Kommentar by Superman — 7. september 2009 @ 18:38

  6. For første gang væmmes jeg ikke ved den ellers dybt usympatiske Sass.

    Er dog heller ikke sikker på, at der ikke bare er tale om et taktisk kneb. Men uanset hvor fornuftige toner der kommer på udlændingeområdet, kunne jeg aldrig finde på at stemme på et så økonomisk uansvarligt parti. Den eksplosive finanspolitik der er lagt op til, vil kun lade Danmark sakke endnu længere bagud i forhold til mere dynamiske økonomier.

    Kommentar by Mikker — 7. september 2009 @ 18:53

  7. Der er alt for modstridende holdninger hos Socialdemokraterne – og for modsatrettede viljer til at jeg har tillid til partiet. Det er ikke nok at S siger som der står ovenover, når S samtidig mener at:

    “Hvis socialdemokraten Frank Jensen bliver overborgmester i København, vil han kæmpe mod et tørklædeforbud for kommunalt ansatte.”

    h t t p://politiken.dk/politik/article755451.ece

    Flere socialdemokrater mener at hijab er i orden på kvindelige dommere i danske retssale.

    Socialdemokraterne (mange flere end Frank Jensen) går ind for hijab på kvinder i offentlige embeder.

    Socialdemokrater bruger uforholdsmæssigt meget energi og tid på at få opført en stormoske i KBH. Og er påfaldende lidt kritiske m.h.t. hvem der betaler for den og hvordan der tales om anderledestroende og – tænkende mennesker og homoseksualitet i moskeer.

    Socialdemokrater er med til at indføre ramamdanfester på vores ellers religionsneutrale rådhuse.

    Nogle S politikere synes at det er i orden at børn faster i folkeskolen.

    Socialdemokrater vil i dialog med Iran og Sudan.

    En socialdemokratisk politiker vil lave st. bededag om til en islamisk helligdag.

    S tager som parti ikke afstand fra at folkeskoler har indført halalmad til alle skolebørn.

    S politikere støtter kirkeasyl.

    S vil forbyde kristen bøn i folkeskolen (hvilket jeg ikke har noget imod), men vil samtidig ikke fjerne halalmad og tørklæder fra folkeskolen.

    S politikere har kommunalt samarbejde med imamer.

    S politiker går ind for solo svømmetid til kun indpakkede kvinder i offentlige svømmehaller. Der vil så være adgang forbudt for mænd. Kun fordi de er mænd, hvilket jeg finder ekstremt kønsdiskriminerende.

    S går ind for at Tyrkiet indlemmes i EU.

    S bruger alt for mange skattekroner på integrationsforetagender og integrationskonsulenter.

    Kommentar by Janne — 7. september 2009 @ 19:29

  8. Hold da op, Henrik Sass Larsen træder i karakter. Thumbs up.

    Han er jo heller ikke så gammel som jeg, der allerede i midt80’erne advarede mod den endeløse tilstrømning af uintegrerbare mennesker.

    Men bedre sent end aldrig.

    mvh Henrik

    Kommentar by hp — 7. september 2009 @ 21:01

  9. I øvrigt helt enig med Janne: Socialdemokraterne har så mange antidemokratiske holdninger, at Sass Larsen næppe kan overbevise nogen om, at de skal skifte hest.

    Kom igen, Sass Larsen, gør op med de tåbelige socialdemokratiske holdninger, som Janne beskriver.

    mvh Henrik

    Kommentar by hp — 7. september 2009 @ 21:06

  10. Jeg fik faktisk indtryk af, at Henrik Sass Larsen mener det, han siger, da jeg læste artiklen i Weekendavisen. Thorning-Schmidt derimod tror jeg ikke over en dørtærskel. Prøv at læse om hendes mange, mange krumspring i udlændinge- og værdidebatten i denne artikel på min blog: http://kortlink.dk/6we7

    Kommentar by Jan Christensen — 7. september 2009 @ 21:30

  11. @ Scrotum

    “Det er lige før, jeg overvejer, at vende tilbage til partiet,men en nagende tvivl vil ikke slippe mit sind.”

    NEJ!! Gå ALDRIG tilbage til den fuser!!

    Tænk på alle de gange socialdemokratiet har svigtet os. Vær loyal over for det parti, der har stået os bi, skønt dets frontfigurer har betalt en høj personlig pris for det.

    Sass lyder da meget fornuftig, men lad ham komme til os og ikke omvendt. Det lyder jo dybest set som om, han har meget mere til fælles med DF end med socialakrobatiet.

    Kommentar by Mia — 7. september 2009 @ 21:38

  12. 11. Mia,

    Hørt.

    Kommentar by Fritz — 7. september 2009 @ 22:25

  13. S/SF er stadig en katastrofe, med deres skattepolitik, fastholden af efterlønnen, og deres ønske om at skrue op for det offentlige forbrug, nærmere end at styrke den danske økonomi på langt sigt:

    http://logisksnit.blogspot.com/2009/09/s-og-sf-og-de-sma-bkke.html

    Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 7. september 2009 @ 23:48

  14. “Der er større glæde i himmelen over en omvendt synder end over 100 retfærdige”

    Betragter man partiet, istedet for HSL, er der nu , som #7. viser, ikke rigtig noget der indikerer at der er sket en opvågning/kursskift.

    Og så er det jo som nævnt, farligt at gå tilbage til en fuser.

    Kommentar by PB — 8. september 2009 @ 00:04

  15. Hvem fanden er De Radikale?

    Nårh, det er det parti som ved næste valg går ud og siden vil huskes som De Radikasserede?

    Jeg glæder mig bare over at de socialistiske skibbrudne S, R, SF, trækker hinanden i småstykker for ikke selv at drukne. De går ned allesammen, jo flere jo bedre. Sådan som de fucker og svindler og kvajer sig, så får vi et højre-jordskredsvalg, næste gang.

    De drukner som de har redt… eller noget i den stil.

    Sass L, har ikke en chance, han har vist han er vendekåbe i minkpels. Det skal være slut med politikere, der bare hopper rundt og bliver ved med at være politikere, bare fordi de nu er det. Straf dem. Vendekåber ender som Kejseren; i bar røv og sko.

    Kommentar by Eric Heath — 8. september 2009 @ 00:38

  16. Off topic, maybe.

    “Desværre, det blev et nej.”

    Sådan indleder Politiken omtalen af en ny Megafon-meningsmåling for Politiken/TV2. Den viser at et stort flertal af danskerne siger nej til at præster og politikere skjuler asylansøgere. Danskerne vil heller ikke selv skjule nogen. Der er kun helhjertet tilslutning hos Enhedslistens, SF’s og de radikales vælgere.

    Hvor er det glædeligt at det forholder sig sådan! Ellers ville det danske samfund hurtigt gå i opløsning. Den venstrefløj og de præster der vil bryde landets love af barmhjertighed, som de siger, mangler forståelse for, at et lovløst samfund er det værste og mest ubarmhjertige sted at være.

    Kommentar by Niels P. — 8. september 2009 @ 00:58

  17. Kristian Madsen – »De radikale er de nye spedalske«

    http://politiken.dk/debat/article782306.ece

    Kommentar by BE — 8. september 2009 @ 05:24

  18. Kommer de ord fra Sass Larsen? Jeg er målløs

    Kommentar by martin richardt — 8. september 2009 @ 07:42

  19. @ BE

    Er det den Kristian Madsen der tidligere var formand for DSU?

    Hvis det er den Kristian Madsen, så har jeg faktisk en svaghed for manden, der egentlig både er klog og rar. Han burde, ligesom Sass, forlade Socialdemokratiet.

    Kommentar by Mia — 8. september 2009 @ 08:50

  20. Jeg tror nu stadigt ikke på Sass. Det er ren taktik.

    Fuldstændig enig – Gucci-Helle var meget indvander-strammer da hun var næst-formand, især efter en kedelig episode med nogle muslinge- perler på Niels Brock under en valgkamp. Jeg husker ikke hvilke. Men hun har da “glemt” hendes modstand imod disse anti-demokratiske væsener i mellemtiden.

    Hvem har sidst set et læserbrev fra en socialdemokrat hvor vedkommende aktivt taler for nødvendigheden af en stram udlændingepolitik.
    Er der nogen socialdemokrater som for alvor har taget tæskene i mod medierne og de venstreekstreme og præsterne i forbindelse med irakersagen. Ikke en eneste. Det hele har været overladt til Hornbech og DF.

    Gode pointer begge – jeg giver dig fuldstædnig ret.

    Hvis Sass-Larsen mener det han siger, og handler derefter, er han en færdig mand hos Sosserne – jvf. Karen Jespersen’s prøvelser med at få sosserne til at indse “the error of their ways”. Resultat: Exit Karen.

    Kommentar by Vantroende — 8. september 2009 @ 08:52

  21. Her er nok forklaringen på, at nogle afdankede hattedamer IKKE synes han er hoffähig i partiet.

    Den muslimske indvandring har fuldstændig fået æltet det politiske system i Europa sammen.

    Kommentar by Gyldenmund — 8. september 2009 @ 09:09

  22. Sass Larsen er i besiddelse af en vis realitetssans. Hans ytringer i dette portrætinterview bliver dog næppe omsat i socialdemokratisk politik efter en eventuel valgsejr.

    Så længe udlændingespørgsmålet er det vigtigste i dansk politik, må man som bekymret dansker stemme på DF, selv om andre dele af deres program er populistiske og bagstræberiske.

    For mig at se er der ikke noget alternativ.

    Kommentar by Crass Børsting — 8. september 2009 @ 09:21

  23. @Mia – #19
    Det er den Kristian Madsen. Med hensyn til at være klog og rar:

    “Kære Margrethe Vestager. Kom nu ind i kampen for alle os, der længes mod en 90’er retroregering, der er baseret på den historisk succesfulde S-R-akse.”

    Kommentar by BE — 8. september 2009 @ 09:32

  24. 22

    BE

    Ja, det citat hæftede jeg mig også ved. S ved man simpelthen ikke hvor man har. De snakker i øst og vest og 90’er politik er så alligevel bedst. Og så alt den knævren om anstændighed og alle deres forbudsforslag. Det er jo ikke til at ånde med alle de socialdemokratiske forbud. Mere spræl ønskes og mere vægt på frihedsværdier og demokrati.

    Kommentar by Janne — 8. september 2009 @ 10:31

  25. @ BE

    Ja, en klog person, der arbejder på den forkerte side, han kan være meget farlig.
    Jo mere vi giver lyd, desto større chance for at manden vil komme på andre tanker. Han er jo trods alt så godt som opvokset i en politisk osteklokke!
    Det der skal til er blot at folk, han faktisk beundrer politisk, begynder at sætte spørgsmålstegn ved, om den politik socialdemokratiet fører i dag nu også er den mest hensigtsmæssige.

    Jeg ved at han er et pænt menneske, omendskønt et meget meget naivt menneske. Det er begrænset, hvor meget føling man kan have til nutidens sociale bundlinie, når man har tilbragt det meste af sin ungdom på et kollegium med andre veluddannedes børn og tilmed har været DSUernes formand, med alt hvad der hører sig til af frynsegoder såsom kørselsgodtgørelser for diverse ture i byen og deslige.

    Kommentar by Mia — 8. september 2009 @ 11:04

  26. >21 Crass B

    DF… – er et dejligt parti.

    Skal et parti ikke have alle dele i sig? Populisme og lavpandethed og superintellektualisme og børne-kreativitet?

    Det skal bare være i god balance, det er hele fidusen. DF har fundet fidusen.

    Kommentar by Eric Heath — 8. september 2009 @ 11:47

  27. >23 Janne

    Den eneste reelle fuldt-opfyldte politik som S inderst inde ønsker, i stedet for alle deres falske tilnærmelser, den befinder sig ikke i 90erne, men helt tilbage i det herrens år 1867, i et mikroskopisk lille stykke arealanvendelse inde i fedtvævet, – hjernebarken, af den underlige mand Karl Marx.

    Det er ganske vist!, tro ikke noget andet :)

    et lillebitte stykke arealanvendelse… UAKK!

    Kommentar by Eric Heath — 8. september 2009 @ 11:57

  28. 26 > Honourable Mr. Heath, lad mig svare med en omskrivning af et Churchill-citat (Democracy is the worst form of government, except for all those other forms that have been tried from time to time):

    DF er det værste parti at stemme på, bortset fra alle de andre.

    Og jo, man burde efter fattig evne forsøge at gøre det bedre ved at melde sig ind og deltage i debatten og udviklingen indefra.

    Kommentar by Crass Børsting — 8. september 2009 @ 12:42

  29. >28 First Crass

    -Jep så!

    Kan kun anbefales. 150,- / år.

    Kommentar by Eric Heath — 8. september 2009 @ 12:52

  30. Jeg har et spm til mange af DF-støtterne her på bloggen. Jeg mener også at partiet er dybt nødvendigt, og at det har gjort meget godt for Danmark (eller rettere; afværget meget skidt).
    Jeg vil imidlertid gerne høre jeres bud på hvordan DF vil agere ved en eventuel S/SF sejr.
    Vil man fuldbyrdet “skifte side” dvs. neddæmpe EU-modstanden, beholde udlændinge som en mærkesag, og så iøvrigt ellers spilde milliarder af kroner på velfærd eller

    vil man holde sig til at være “borgerlig” eller i hvert fald støtte de borgerlige partier, eller

    vil man lave velfærdspolitik med de røde og så ellers holde sig til højre???

    Mange af DF’s mere dedikerede vælgere ville vel blive slemt skuffede over et skift. Kan partiet holde til det?

    Kommentar by EAM — 9. september 2009 @ 20:32

  31. EAM
    30

    Udsigten til S/SF sejr er små, men i den rene teori ved deres sejr vil DF i mine øjne næppe neddæmpe EU modstanen. Nok beholde udlændinge som mærkesag og følge det øvrige tings retning med hensyn til offentlig udgiftspolitk.
    Forlig er for DF mulige med hvem som helst, som jeg ser det, når de synes man får noget ud af det.

    Men det er nu engang kun mit umiddelbare skøn, jeg laver ikke nogle oplæg til partiet, kommenterer blot lidt her og der.

    Kommentar by Peter Buch — 9. september 2009 @ 20:51

  32. […] […]

    Pingback by R-bagland accepterer skrappe udlndingeregler - Jubii Debatforum — 12. september 2009 @ 10:21

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper