13. april 2017

USA: Obama-rådgiver søgte efterretninger om ‘Trumps kampagnestabs møder og politiske intentioner’

Det siger alt om mediernes indspisthed, at de på den ene side kan angribe Trump-lejren med baggrund i lækkede efterretninger om russiske forbindelser, og samtidig kan affærdige aflytning af Trump-lejren som værende fake news. Ikke alle alternative vinklinger er i sagens natur gode, men to plus to giver stadig fire.

Bent Blüdnikow gennemgår sagen i Berlingske – Obamas medarbejder søgte efterretningsoplysninger om Trumps folk – det er ikke ‘fake news’.

“Da præsident Trump tweetede, at fhv. præsident Barack Obama havde ‘aflyttet’ ham, beskrev de etablerede medier som New York Times, Washington Post og CNN det som en fuldkommen udokumenteret påstand. I sidste uge kom det imidlertid frem, at Obamas sikkerhedsrådgiver Susan Rice i en række tilfælde bad om at se identiteten på de Trump-medarbejdere, som var nævnt i efterretningstjenesternes rapporter.

I første omgang nægtede Susan Rice at svare på henvendelser om sagen fra flere journalister, men i løbet af tirsdagen sagde hun til MSNBC, at hun ganske rigtigt havde bedt om at få identiteten oplyst på flere Trump-medarbejdere, men at dette var normal procedure, lovligt og at hun ikke havde gjort det af politiske årsager, men for at forstå de efterretningsrapporter, som hun havde læst, rigtigt i dybden. Hun sagde, at hun ikke havde lækket disse navne og at anklagen var ‘komplet falsk.’

Efterretningsrapporterne indeholdt, ifølge oplysninger fra bl.a. Drudge Report, konklusioner om samtaler, der var optaget mellem udenlandske diplomater, der talte om Trumps hold. De omfattede også nogle gange kommunikation mellem Trumps folk og udenlandske diplomater. Rapporterne indeholdt følsomme oplysninger om, hvem Trump mødtes med og deres holdninger til udenrigspolitik.

Denne nye udvikling styrker mistanken om, at Trump måske alligevel havde fat i noget rigtigt, da han 4. marts erklærede i et tweet, at Obama havde ‘aflyttet mig’ i Trump Tower. Sagen om Rice er desuden interessant, fordi New York Times under valgkampen kunne nævne personer fra Trumps hold, som efterretningstjenesten var interesseret i på grund af deres russiske kontakter.

Mens de borgerlige medier forfølger sagen intenst, så har mainstream medier som New York Times, Washington Post og CNN været meget langsomme med at følge op på sagen. … I disse medier er det stadig Trump-folkenes evt. samarbejde med russerne for at vinde valget, der er den eneste historie.

Interessant i den sammenhæng er Wall Street Journal, der er borgerlig, men har lagt sig på en Trump-kritisk linje. Avisen har en høj grad af troværdighed og den har nu i tre ledere i sidste uge beskæftiget sig med Susan Rice-sagen:

‘Vores kilde bekræfter, at Rice også undersøgte dusinvis af andre efterretningsprapporters konklusioner, som teknisk skjuler Trump-folks identiteter, men var skrevet på en sådan måde, at det blev åbenlyst, hvem de var. Dette betød, at tilsløringen i hovedsagen var meningsløs. Alt dette er højst usædvanligt og bekymrende (…) Rice havde intet logisk behov for at afsløre Trump-kampagnens ansatte andet end af politisk nysgerrighed (…) Vi har fået at vide af en kilde, der har set de afslørede dokumenter, at de omfattede politisk information om Trumps kampagnestabs møder og politiske intentioner.

Wall Street Journal kritiserer i lederen demokraterne og den etablerede presse for ikke at tage sagen alvorligt: ‘Intet af dette skal hindre undersøgere i at kigge efter Trumps russiske forbindelser. Se endelig efter hvor de oplysninger leder hen. Men medierne er løbet som vilde bæster efter den historie og ignorerer, hvordan Obama-administrationen muligvis har misbrugt indenrigsk overvågning til politiske mål. Amerikanerne fortjener at kende sandheden om begge sager.'”

Oploadet Kl. 07:36 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/82427/trackback

9 Comments »

  1. Herhjemme behøver venstrefløjen ikke at spionere på de borgerlige – der er ingen borgerlige.

    Kommentar by Svend — 13. april 2017 @ 09:19

  2. BREAKING NEWS:

    Kronprins-familiens hund, Ziggy, er død!

    Berlingske oplyser, at Kronprinsparret og deres fire børn har mistet et kært familiemedlem.
    Søndag aften døde deres elskede hund, Ziggy, 12 år gammel.

    Her på Uriasposten må vi også sørge for, at have proportionerne på plads.
    Kronprinsparret store smertelige tab er trods alt vigtigere end alt det der fjollede Trump-halløj….

    Kommentar by Revisoren — 13. april 2017 @ 09:52

  3. Mysteriet om hvem, der laver Falske Nyheder, er løst.
    MSM laver dem selv:-)

    Kommentar by A-mad — 13. april 2017 @ 10:03

  4. Det vil sige at det bliver Rice der kommer til at tage skraldet for barak hussein obama.

    Kommentar by Santor — 13. april 2017 @ 10:12

  5. New York Times og Washington Post er de førende fakenews-medier i USA – samme rolle som Politiken har herhjemme.
    I sidste uge beskrev Weekendavisen nyheds-dødsspiralen, der kører imellem Politiken og New York Times, og som føder fakenews i begge lande.

    Kommentar by Bastardo — 13. april 2017 @ 10:22

  6. En af MSM’s talrige hjemmelavede Fake News var Daily Mails påstand om, at Melania Trump har været escortpige. Denne mistanke blev flittigt brugt i valgkampen med deraf mulig indflydelse på vælgerne til fordel for Hilary Clinton.

    Nu har Daily Mail så fået dom for, at de skal undskylde og betale over for Melania Trump for den skade og ydmygelse, beskyldningerne har påført hende. Meget apropos.

    Kommentar by traveler — 13. april 2017 @ 11:16

  7. Trump må snart til at tage sig sammen, hvis jeg fortsat skal gide at indigneres over behandlingen af ham https://refugeeresettlementwatch.wordpress.com/2017/04/13/trump-crosses-40000-refugees-mark-over-900-in-past-week-syrians-lead-the-pack-in-last-4-weeks/

    Kommentar by Peter Neerup Buhl — 13. april 2017 @ 11:56

  8. Vi ved jo at there’ s somethin’ rotten in the US of A, og personligt tror jeg at Demokraterne er dybt infiltreret af Det muslimske Broderskab, men danske medier forguder jo The american Antichrist (Obama), så vi får ingen facts.

    Lidt off-yopic, men det kunne være særdeles interessant at få klarlagt, omom danske politikere bukker for Saudi-Arabiens konge ligesom Obama (jeg ved ikke om de Radikales dronning Margrethe også har mødt saudiernes konge):

    https://www.youtube.com/watch?v=CseUglupmZk

    Kommentar by Lars — 13. april 2017 @ 15:03

  9. 9:19 Svend: Du har så evig ret, faktisk virker der ikke til at eksistere borgerlige i hele Vesteuropa, de blev infiltreret og bøsseficeret af socialisterne for flere årtier siden, derefter har vi kun hørt den sædvanlige kællingesnak fra hele standen af politikerlandsforrædere.

    The Real Story on Jared Kushner
    https://youtu.be/pkovYL4xcDo

    Kushner har fået meget negativ presse, da han ikke er på Syrieninvasionsholdet, såvidt vides. Vigtigst er vel at hans fars ejendomsfinansieringsvirksomhed købte Fifth Avenue No 666, for henved 2 mia dollars for år tilbage (så må han jo være Satan selv), og at faderen desuden er dømt for forskellige kriminelle forhold.

    Kommentar by Ulf Snag — 13. april 2017 @ 15:27

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper