27. september 2009

Kirkeasyl-aktivist definerer civil ulydighed: “Vi har indset, at man er nødt til at bryde loven…”

Med Aktion Luk Lejren som forbillede gennemførte venstreradikale igår Shut it Down-aktionen mod Amagerværket, hvad som planlagt endte i ulovligheder og masseanholdelse. I front mediemæssigt var den flere gange anholdte Greenpeace-aktivist Tanja ‘Tannie’ Nyboe, der før aktionen proklamerede, at det ikke var en ’symbolsk aktion’, men efter det ikke lykkedes at lukke værket, alligevel fejrede succes’en, da aktionen havde skabt debat.

Konfrontativ civil ulydighed kalder gruppen selv angrebet på andres ejendomsret, men ligesom Henrik Marstal forleden i Deadline (12/9) gav udtryk for, at det var ‘civil ulydighed’ at skjule illegale indvandrere, så er det simpel kriminalitet, og bør behandles derefter. Folk bryder gældende lov med forskellig motivation, og man behøver ikke sidde klinet til TV2 news, for at se at de venstreradikale er topmotiverede.

Blandt de 8-10 Shut it Down-aktivister der har været i medierne, er der flere gengangere fra Kirkeasyl. På Modkrafts hjemmeside, udtaler Kirkeasyls kasserer Anders Jonassen sig på Shut it Downs vegne, og i Shut it Downs reklame-video, er to ud af de fire der udtaler sig kendte fra Kirkeasyl – Christina ‘otte slag’ Søndergaard og SUF-sekretæren Daniel Rask. Op til aktionen havde Shut it Down forberedt ulovlighederne i Den Grå Hal, og herfra sendte TV2 Nyhederne et indslag optaget tidligere på ugen. I baggrunden sås der bannere om klassekamp, og kort før en yngre venstreradikal havde talt om det kapitalistiske samfunds miljømæssige forbrydelser, afbrød Daniel Rask revolutionsforberedelserne, for at forklare ‘civil ulydighed’-konceptet.

Daniel Rask: Vi har indset, at man er nødt til at bryde loven, for at sætte fokus på de uretfærdigheder der sker.

(Daniel Rask, Shut it Down; TV2 Nyhederne, 26/9-09)

(Christina Søndergaard, ShutitDown.dk)

Blandt de øvrige socialistiske ballademagere, kan nævnes Liv Jønsson, der gav den som talskvinde i flere medier, blandt andet live på TV2 news.

(Liv Amanda Hyldrup Jønsson, Shut it Down; TV2 Nyhederne, 26/9-09)

På Modkraft (Aktivister vil lukke kulkraftværk, 2/6-09), fortæller en “Eskil, der ikke ønsker sit efternavn frem”, at han er blandt de ledende kræfter i Shut it Down. Det kunne eksempelvis være Kirkeasyls Eskil Nielsen, intet kan efterhånden overraske.

Vi har ikke at gøre med frustrerede enkeltsagsaktivister, men en hård kerne venstreradikale skolet i Københavns autonome miljøer, givetvis med offentlig støtte. De plejer, som Tanja Nyboe, at ende på Roskilde UniversitetsCenter, hvorefter de gør karriere i det konsekvensløse samfund.

Oploadet Kl. 12:01 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/8413/trackback

26 Comments »

  1. “Daniel Rask: Vi har indset, at man er nødt til at bryde loven”

    Gad vide havd politikere og medier ville gøre, hvis det borgerlige Danmark nåede frem til den samme konklusion Daniel Rask. Eksempelvis er en af de største “uretfærdigheder der sker” det alt for høje skattetryk kombineret med den urimelige kasten skatteyder-penge efter mennesker, der ikke har nogen intention om at blive selvforsørgende.

    Kommentar by JensH — 27. september 2009 @ 12:25

  2. De vil af med kulkraften.

    Mon de så vil have A-kraft, eller vil de nøjes med varmen fra en 7 watt energisparepære, når det blæser, og fryse i mørket resten af tiden?

    Nej – alt de vil er at lave rav i den. Uanset hvor kriminelt dette pak opfører sig, bliver de jo af presser udråbt som aktivister. Nogen der vil det bedste for menneskeheden.

    Bvadr.

    Mvh. Børge.

    Kommentar by Børge — 27. september 2009 @ 13:23

  3. Personligt synes jeg at det var yderst morsomt, at se Tannie Nyboe i tv2 news, stå og tale miljø problmer, klamrende til…en plastflaske med vand. Et produkt som i alt beskedenhed, i følge de miljøfrælste selv, er en af bidragsyderne til “global opvarmning”. Men der gælder naturligvis også andre regler for folkene i frontlinien. Og på den måde er hun jo en ret typisk politikertype.

    Kommentar by K. Jensen — 27. september 2009 @ 13:24

  4. ‘Håndbog for radikale’ af Saul Alinsky opstiller en række ‘kampmidler’ som det ser ud til at disse grupperinger er optrænet i.

    Alinskys skrev om de radikale (og nej ikke nødvendigvis De Radikale) at de: “..har med stor foragt forkastet middelklassens værdier og livsstil. De har stigmatiseret det som materialistisk, dekadent, borgerligt, degenereret, imperialistisk, krigsgalt, brutalt og korrupt …. De har ret…”

    Passer det ikke meget fint på nævnte ‘indsatsgrupper’ nævnt i Kims indlæg?

    Det allervigtigste i Alinsky samfundsstrategi er at ‘normale’ mennesker kan oplæres til at handle psykopatisk: At blive overbevist om at en “højere moral” giver dem lov til at handle uden samvittighed.

    Det passer vist udmærket på de nævnte ‘indsatsgrupper’ ikke sandt?

    Alinsky skrev om Lenin, denne brutale massemorder: “Lenin var pragmatiker…han hævdede at Bolschevikkerne gik ind for at få magten gennem stemmeboksene, men at de ville genoverveje dette når de fik våben.”

    Den voldelige adfærd viser, at det forsøger man på at efterleve.

    Alinsky sagde om sig selv at han var radikal fordi det passede fint til hans personlighed, fordi det var sjovt, gav ham magt og indflydelse, og gav ham en god følelse! Psykopatisk ikke sandt!

    Jo, de har det sjovt, det giver magt og indflydelse og omtale, og i tilgift denne vidunderlige følelse af at være et bedre menneske, med smukkere livsindstilling end alle andre!

    I dedikationen til sin bog skriver Alinsky: “…til den ægte radikale….den der gør oprør mod det etablerede, og gør det så effektivt, at han i det mindste vinder sig sit eget kongerige – Lucifer’s.”

    Velkommen til Helvede!

    Kommentar by synopsis-olsen — 27. september 2009 @ 14:29

  5. I en tid, hvor alle verdens lande diskutere, hvordan man skal undgå for stort udslip af co2, går disse tosser i gang med at bryde loven og optager derved mange timers politimæssig indsats, som kunne have været brugt bedre.
    Helt ærligt, hvor længe skal de have lov til at gå løse rundt …?

    Kommentar by mikkel — 27. september 2009 @ 15:35

  6. Tannie Nyboe er også med i Greenpeace, hvad man kan læse om her:

    http://www.tv2bornholm.dk/moduler/nyheder/news.asp?id=27615&

    Kommentar by mikkel — 27. september 2009 @ 15:53

  7. Som sædvanlig god research fra Kim Møllers side. Billedet er helt klart. Det handler om samfundsnedbrydende virksomhed. Og intet andet. Når de bliver færdige på RUC, får de der på et tidspunkt et professorat af vennerne, og pludselig optræder de i fortrinsvis den elektroniske del af pressen som “eksperter”. Derfor er det vigtigt at gemme og huske navnene.

    Kommentar by Poul Erik Andersen — 27. september 2009 @ 16:02

  8. Så synes Ritzau at der igen-igen er på tide, at række Kirkeasyl en hjælpende hånd. Denne gang har de sendt en e-mail direkte den Irakiske Premierminister Mailk, hvori de spørger ham aftalen med Danmark også omdatter afviste asylansøgere som sendes hjem mod deres vilje. Ganske forventeligt svarer Mailk at aftalen ikke omfatter tvangshjemsendelse, hvad den Irakiske regering iøvrigt før har givet udtryk for, (hvilket Ritzau udmærket ved).

    Men Ritzau har da fået ‘genoplivet’ sagen i medierne, og alle avisernetærsker lø i overskrifter ’som Irakerne vil stoppe tvangshjemsendelser’. På TV2Knuzz kører denne ikke-historie som Breaking News på streameren forneden på skærmen.

    http://www.berlingske.dk/article/20090927/politik/909270347/

    Kommentar by JensH — 27. september 2009 @ 17:21

  9. Danmarks store kulforbrug er en direkte følge af, at vi ikke fik de 5 atomkraftværker, der var indeholdt i Erling Jensens energiplan fra 1976. Erling Jensen var energiminister i Anker Jørgensen regeringen, og en yderst fornuftig mand. En af den slags socialdemokrater, man havde tidligere, og som nu er en uddød race.

    Elværkerne advarede den gang om, at fik man ikke lov at bygge a-kraft måtte man ty til kul. Naturligvis, man kan ikke basere en elforsynings grundlast på vind, hvis man ikke vil sidde i mørke og fryse, når vinden løjer af..

    Kommentar by andreas — 27. september 2009 @ 18:18

  10. De portrætterede unge er bare gennemført stupide.

    Der er helt enkelt vokset en hyklerisk generation op.

    Disse unge spiser økologisk samtidig med at de farver hår og tøj med miljøfarlige stoffer.

    De tager også på rygsæktur til den tredie verden, men de tager altså jetflyet derned.

    De føler sig frelste hele vejen igennem. De er konsekvensen af en forældregeneration, som ofte egentlig ikke var spor bedre.

    Tag den danske film Skytten fra 1977, hvor Jens Okking er snigskytte i anti a-kraft bevægelsens tjeneste. Samme film portrætterer vistnok en cigaretrygende gravid “heltinde”, som også er a-kraftmodstander (frit efter min hukommelse).

    Gak-gak for en dobbeltmoral. At en sådan film kunne laves og af mange stadig betragtes som god siger en del om dobbeltmoralen i dansk venstrefløjskultur.

    Kommentar by Sigwar — 27. september 2009 @ 19:10

  11. Også URL’en shutitdown.dk er gemt for offentligheden

    Kommentar by mikkel — 27. september 2009 @ 19:18

  12. 11.
    Jep, og man får ikke oplyst om hvorfor bestemte info om hjemmesider, kirkeayl.dk – shutitdown.dk bedsteforaeldreforasyl.dk og lign, ikke kan ses offentligt.
    Er det mon en sag for IT og Telestyrelsen hhv. Forskingsministeriet?
    Jeg er grundet job, på vej til Sjælland, og er borte i nogen tid, dog har jeg min bærbare PC med mig. Således har jeg lige nu, ikke tid til efterforskning omkring dette dubiøse forhold, men er der mon nogen der kan/vil tage kontakt med, indledningsvis IT & Telestyrelsen?

    Kommentar by Vagn Jensen — 27. september 2009 @ 19:35

  13. Så længe samfundet behandler disse mærkværdige personer med “blød
    hånd” fortsætter disse med deres undergravende virksomhed.
    Der er snart ikke en dag hvor “noget” ikke passer disse forkælede
    personager,hvorefter de starter med deres balladeraids..
    Nu ruster de sig til miljøkonferencen til december hvor vi atter
    vil se fremtidens unge lægge sig ud med myndighederne for balladens
    skyld,og intet andet[…]
    Det er sørgeligt at vore læreanstalter udklægger den slags pap-
    hoveder,-og ganske uantastet tilsyneladende,-de har det simpelthen
    for godt,for megen fritid,samt nul opdragelse tyder alt på..
    Vi må håbe for landets skyld at man fra politisk hold snart indser
    at den mimoseagtige politik overfor disse skvadderhovede ændres,
    ellers ser det sort ud for Danmark.
    27092009/bernadotte36/mening
    erik pedersen

    Kommentar by erik pedersen — 27. september 2009 @ 21:26

  14. Nu er det ikke første gang unge idealister vælter rundt på den politiske scene. De er netop unge og uden substans, lette at udnytte eller mobilisere for en lille gruppe der forstår at trykke på de rigtige knapper. Vi er endnu ikke i nærheden af 68. Der mangler lige en arbejderkamp til at puste til ilden.

    Kommentar by Høgsbro — 28. september 2009 @ 01:55

  15. Liv Jønsson: Luk Lejren – http://politiken.dk/indland/article588450.ece

    Kommentar by Dog of God — 28. september 2009 @ 06:10

  16. @Sigwar – #10
    De portrætterede unge er bare gennemført stupide.

    Der er helt enkelt vokset en hyklerisk generation op.

    Man kunne også bruge ordet narcissistisk.

    De unge aktivister spejler sig i mediedækningen. Det drejer sig om at samle så mange som muligt om et meget simpelt budskab – og derefter “sætte dagsordenen” ved at iscenesætte en spektakulær aktion, hvor man selv har en betydningsfuld hovedrolle foran mikrofoner og kameraer.

    Det er unægteligt mere kedeligt og besværligt at gennemtænke og gennemkalkulere energipolitiske ændringsforslag og løsninger – og derefter præsentere et budskab med en pressemeddelelse eller et pressemøde.

    Kommentar by BE — 28. september 2009 @ 13:33

  17. “Vi har indset, at man er nødt til at bryde loven” – siger danske velnærede store børn med plukkede øjenbryn, farvet hår og i street modetøj.

    Hvad ville de ulydige civilister sige til at deres SU (5000 pr. md. brutto), dagpenge eller bistandshjælp blev holdt tilbage af kommunen, fordi det de gør mod andre(s ejendom) er uretfærdigt?

    Kommentar by Janne — 28. september 2009 @ 16:18

  18. Daniel Rask er hovedstadssekretær i SUF:

    http://socialistiskungdomsfront.dk/kontakt

    Kommentar by Søren Rasmussen — 28. september 2009 @ 16:25

  19. Gad vide hvordan disse unges fremtid vil forme sig, arbejdsmæssigt osv., efter de har været fremme med navns nævnelser i de forskellige anti-samfunds sager?

    Der jeg vil hen med dette er, at selv de, eller i hvert fald nogle af dem, i kraft af de bliver ældre måske også vil få ønsker om at leve anderledes end nu….. måske endog lidt borgerligt med job, børn, hus, bil osv..

    De ER måske så begrænsede og kortsynede som de virker – og er en del af det kommende bistandsklientel, som andre danere skal holde rumpen oppe på.

    Kommentar by Vivi Andersen — 28. september 2009 @ 16:27

  20. Hvor er jeg bare TRÆT af disse facister på venstrefløjen.

    Problemet er at man selv er nødt til at tillægge sig facistiske holdninger for at kunne bekæmpe dem. Tryk avler modtryk, men letter man trykket bliver man sku mast.

    “Daniel Rask: Vi har indset, at man er nødt til at bryde loven”

    Konsekvensen med den holdninger er for den raske Daniel, at en anden rask gut får lyst til at bryde loven og give Daniel en gang bøllebank.

    Hans holdning er, som alle andre holdninger og idéer der opstår i vensterfløjens små hjerner, ubrugelig og tåbelig.

    Kommentar by Boo — 29. september 2009 @ 11:42

  21. Jeg så indslaget i DR TV hvor Shut it Down annoncerede deres aktion. Der blev ikke stillet et eneste kritisk spørgsmål om foreneligheden med demokratiet og den kvindelige talsmand fremstod som en ‘TV-darling’ af søde ord om nødvendigheden af at gøre noget, når politikerne ikke turde. Rent mikrofonholderi af DR, der nærmest gjorde sig til part i sagen ved opfordringen til at møde op med angivelse af tid og sted. Det blev yderligere fremhævet at man selvfølgelig ville slås med politiet og tilkæmpe sig adgang til ulovligt og med vold at lukke værket. DR heppede nærmest for at få så mange som muligt med. Skandaløs DR ‘public service’! Hvorfor skal vi tvinges til at betale for det?

    Kommentar by anti-marx anno dazumahl — 29. september 2009 @ 14:32

  22. Interessant tekst

    http://www.sappho.dk/gransen-mellem-asylret-og-kirkeasyl-er-flydende.htm

    Kommentar by mikkel — 29. september 2009 @ 14:57

  23. #19. De skal da sidde og kline med fingermaling for børn, på DR ,i folkeskolens små klasser eller lave aura rensning’s kurser på div. høj/efterskoler, tilsat ideologiske fortællinger om hvordan “man” gør når det er Rage Against the Machine der er på programmet.

    Betalingen, tja. den kommer fra den skrumpende skare af danskere der bla. sejler ud og fisker i al slags vejr, står på slagteriet, på laboratoriet, ved tegnebordet, i butikken,bag rattet osv osv.

    Kommentar by PB — 29. september 2009 @ 18:21

  24. @19

    “De ER måske så begrænsede og kortsynede som de virker – og er en del af det kommende bistandsklientel, som andre danere skal holde rumpen oppe på.”

    Du er helt forkert på den. De vil – efter mange års studier på skatteborgernes regning – indtage de højere læreanstalter, ministerierne og bestride andre offentlige hverv. De er den nye generation af idiotiske akademikere, lektorer, professorer og eksperter :-/

    Løb lemminger, løb !

    Kommentar by Tolder — 29. september 2009 @ 23:14

  25. Jeg overvejede selv at udøve ‘Konfrontativ civil ulydighed’ ved at køre ud til Amagerværket og køre min bil ind i Shut it Down-aktionen mod Amagerværket! Det er jo nu være moralsk forsvarligt, da vi alle nu må bruge vold for at understrege vores synspunkter! Brrr..Brrr..Brrr: Grand Theft Auto foran Amagerværket – lige til YouTube!

    Kommentar by anti-marx anno dazumahl — 30. september 2009 @ 16:32

  26. Joke! Jeg går ikke ind for vold i demokratiet – det er jo netop pointen. Jeg var vist ‘lidt oppe at køre’ pga DR TV’s og aktivisternes Shut it Down-aktionen mod Amagerværket. Synd for politifolkene at de skal trækkes rundt ved næsen af de narrehatte!

    Kommentar by anti-marx anno dazumahl — 1. oktober 2009 @ 12:59

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper