27. juni 2017

Johan Chr. Nord: ‘Mens vi venter på Virkeligheden – forbemærkninger om overgangen til det konkrete’

Med Helmuth Nyborgs tale, som en mulig undtagelse, så var Johan Christian Nords tale til folkefesten den mest kontroversielle. Valgmenighedspræsten fra Kjellerup er inspireret af ‘Nouvelle Droite’, og noget af en skarpretter, sådan rent retorisk.

(Valgmenighedspræst Johan Christian Nord, Folkefest For Frihed 2017)

Mens vi venter på Virkeligheden – forbemærkninger om overgangen til det konkrete

Vi, der er sammen her i dag, er fælles om en grundlæggende enighed. Vores livsanskuelser er ikke nødvendigvis de samme, og vores analyser af tingenes tilstand er forskellige. Men én ting er vi helt enige om, og det er jo derfor, vi er sammen her i dag: Vi er enige om, at den fortsatte vækst i antallet af mennesker fra den tredje verden her i vores Europa er en trussel mod den fred, frihed og almindelige trivsel, som har kendetegnet vores kontinent – og som vi ønsker at bevare. Vi er særligt opmærksomme på den forsatte tilstrømning af muslimer og fødselsvæksten blandt muslimer, for vi tror, at islams tiltagende indflydelse på vores territorier kan betyde Europas undergang som Europa – hvis ikke der reageres med beslutsom vilje og håndfaste midler. Eller anderledes udtrykt: Vi enige om, at det – både i almindelighed og særligt nu – er fuldtud rimeligt at tale om et ‘os’ og et ‘dem’ – og at dette ‘os’ er de europæiske folk, og at dette ‘dem’ er de fremmede og nytilkomne, der efter vores opfattelse ikke har og aldrig kan få den samme hjemstavnsret over de europæiske territorier som os – og som for det overvejende flertals vedkommende slet ikke har den fjerneste lyst til at ende som en del af os.

De nytilkomne, der ikke ønsker at gå ind under vores orden, betragter vi ikke som ligeværdige medborgere med anderledes holdninger end os, men som fremmede kolonisatorer; som fjendtlige magter, der befinder sig på vores territorium og ønsker at tiltvinge sig så meget af det som muligt. Helt kort udtrykt: Vi er sammen her i dag, fordi vi er enige om, at der – mildt sagt – må gøres noget, hvis Europa skal forblive vores Europa.

Det er – antager jeg – vores grundlæggende enighed. Vores grundlæggende ståsted, som vi hver især er nået frem til ad forskellige veje; gennem forskellige analyser.

Jeg vil i, hvad jeg nu vil sige, ikke bruge min tid på at begrunde dette fælles ståsted, men i stedet tale ud fra det. For efter min opfattelse er hovedsagen i alt det her ikke at hænge sig i snørklede historiske analyser af fortidens fejl, men at komme frem til det helt enkle, nemlig til den letfattelige diagnose, den klare handlingsanvisning og den virksomme mobilisering; altså fremsættelsen og udbredelsen af fremtidsrettede tanker og idéer, som kan vække viljen og give kraft til at håbe og kæmpe. Det vil jeg gøre, hvad jeg nu kan for at bidrage til ved at sige noget om den brydningstid og kamptid, som vi nu befinder os i – og som jeg oprigtigt tror kan ende med vores sejr.

Meningen med mit oplæg er tre ting:

1) at skitsere, hvilket holdningsskred, der skal til, hvis sejren skal blive en mulighed – altså at sige noget om den afgørende forskydning i det europæiske sind, der må finde sted, før der kan træffes den slags hårde beslutninger, som vil blive nødvendige for at bevare freden og friheden her i vores Europa.

2) At forklare, hvordan jeg tror, dette holdningsskifte kan sætte igennem – og medføre vores sejr.

Og

3) som det sidste og mest vidtrækkende – for nogle vel også mest anstødelige og urovækkende: At antyde, hvordan selve det, at vi nu står i en så ulykkelig situation, hvor vores folks overlevelse er truet – kan vise sig at være en god ting, en velsignelse, en mulighed for at vores Europa kan få forlænget sit liv; en mulighed for en folkelig genfødsel.

Jeg begynder – i sagens natur – ved nummer 1.

Hvad skal der til, for at sejren bliver en mulighed? Når jeg skal holde et foredrag eller et kortere oplæg, som nu, så laver jeg altid en overskrift, for at styre min egen skrivning. Det har jeg også gjort denne gang. Den er kun blevet meldt ud på min egen facebook-væg, så jeg vil nævne den, for den er et godt afsæt for mig til at komme derhen, hvor jeg vil hen. Mit oplæg hedder Mens vi venter på Virkeligheden – forbemærkninger om overgangen til det konkrete.

Det har jeg kaldt det, fordi jeg tror, det er netop sådan, vores tid skal beskrives – som en ventetid, gæringstid og en brydningstid, hvor en kæde af voldsomme begivenheder er i gang med at æde sig ind på den fælles forståelse af virkeligheden og – således spådommen – til sidst vil omstøde den. Eller sagt lidt mere præcist: Jeg tror, at vi er på vej frem mod et epokeskifte; et opbrud i tiden og sindene, hvor Virkeligheden selv vil rejse sig i al sin magt og vælde – og kaste de vrangforestillinger af sig, som såkaldt moderne mennesker har stablet oven på den i rundt regnet en halv håndfuld hundrede år.

Det moderne menneske – det såkaldt moderne vestlige menneske hylder tanken om det evige fremskridt; tanken om, at fortiden var slem og trist, at nutiden er bedre, og at fremtiden vil blive endnu bedre.

Grundpræget i denne ‘moderne’ tankegang er forestillingen om, at alle mennesker egentlig ønsker det samme – frihed, lighed og broderskab, eller hvad vi nu vil kalde det –, og at alle denne verdens mange mennesker derfor egentlig er gode nok på bunden. Det er bare et spørgsmål om at sætte dem fri fra det, der binder og gør, at deres evig-blå personlighedsfrø endnu ikke er spiret frem som skønne blomster. For i bund og grund er alle både vidunderligt forskellige og helt ens, for alle mennesker er gode – naturligvis undtagen folk, som os, der er uenige i denne påstand; det er dét, der er den hykleriske selvmodsigelse i humanismen – i troen på det gode menneske.

Nuvel, dette gode, moderne, vestlige menneske har sin stolthed i at hylde værdier – værdier, der opfattes som uopgivelige og altafgørende for selve det at være menneske. Vi kender sangen: medmenneskelighed, tolerance, respekt, lighed og – når det bliver rigtig følsomt – sågar kærlighed. Det særlige – og perverse – ved denne hyldest af værdier er ikke værdierne i sig selv; de kan være gode nok. Det særlige og perverse ved det moderne menneskes dans om værdierne er, at disse værdier dyrkes som noget abstrakt; som noget der har krav på gyldighed uafhængigt af den konkrete kontekst – altså, fuldstændig uafhængigt af om de mennesker, der siges at have ret til medmenneskelighed, tolerance, respekt, lighed og kærlighed, har noget ønske om selv at udvise alle disse fine former for velvillighed over for andre mennesker.

Altså helt enkelt udtrykt: Perversionen består i, at man fortæller os, at vi skal have et åbent sind over for mennesker, der kalder os urene og forventer, at vi efter vores død skal pines i en evig ild – samt, for nogles vedkommende, selv længes efter at ekspedere os fra denne verden og frem til vores pinested. Denne tanke – at man skal have agtelse for dem, der hader én – er verdenshistorisk set fuldstændig uhørt og uset; det er kun, den syge vesterlandske kulturkreds, der har fundet på den – og som nu lider under den.

Den højre-intellektuelle franske tænker Guillaume Faye har brugt udtrykket mental Aids til at beskrive denne syge sindstilstand – og det synes jeg, er et meget rammende begreb. For Aids er jo netop et aggressivt angreb på organismen, der svækker immunforsvaret, så det ikke kan nedbryde de bakterier og vira, som ellers ville have været harmløse. Man dør ikke af selve HIV-virussen, men af den ganske almindelige influenza, som rammer på det forkerte – eller set fra virussens synsvinkel rigtige – tidspunkt, hvor kroppens forsvar er svækket. Havde den ramt på et tidligere tidspunkt, ville man kun have ligget ned en håndfuld dage. På samme måde med os; det er ikke de islamiske kolonisationsbestræbelser i sig selv, der er truslen mod vores liv og fred; dem kunne vi nemt have forskanset os imod, for teknisk og militært er vi jo langt stærkere end de vandrende masser. Nej, det er kombinationen mellem vores svækkede immunforsvar og de indtrængendes naturlige drift efter at tilegne sig territorium, der er den livsfarlige cocktail.

Det er den moderne vesterlændings forhippelse på abstrakte værdier, der gør os sårbare over for den islamiske kolonisation.

For vi hylder – eller rettere de, der har definitionsmagten i vores lande, hylder – en tanke, der er så naturstridig, at den netop må kaldes syg: At man skal gengælde ond vilje med velvilje – at man skal tilkende sine fjender de rettigheder, som historisk set ellers kun har været givet til venner, og som i resten af den store, vilde verden den dag i dag naturligvis kun gives til ens egne.

Når alt kommer til alt, er det nok ikke flertallet af nutidens vesterlændinge, der lider af mental Aids, men det er med al tydelighed flertallet af dem, der tilhører de snakkende klasser – dem, der ejer den politiske, kulturelle, uddannelsesmæssige og mediemæssige udsigelsesmyndighed, der gør det. De såkaldt højtuddannede er mest modtagelige for smitten.

Hvis Vesterlandet skal overleve, så må flere af disse snakkende mennesker blive kurrerede for sindslidelsen, og flere af dem, der ikke lider af den, må blive vrede på de syge. Det glade budskab er, at vreden er tiltagende, og at det faktisk er muligt at blive kureret. Det kan flere af os, der er her i dag, skrive under på.

Hvordan bliver man så kurreret for mental Aids? Ja, nogle få mennesker bliver det, fordi deres sind er så spændstigt og modstandsdygtigt, at de selv opsøger og undersøger anden viden end den, der serveres på de offentlige udskænkningssteder, hvor den moderne ideologi hyldes – altså alle de mange sammenhænge, hvor sindslidelsen omtolkes til en positiv menneskelig egenskab og opsminkes som et vidundermiddel, der kan frelse den store, vilde verden fra alt dét, der binder.

Men det er – må vi nok indse – kun få mennesker, der har et så åbent, selvstændigt og modstandsdygtigt sind, at de kan og vil trodse allemands-meningerne. De fleste er glade og tilfredse med at mene, hvad det store ‘man’ nu engang mener.

Det hjælper – ja, undskyld ordvalget – ikke en kæft, at jeg modsat så mange andre faktisk har beskæftiget mig med verdenshistorien og læst koranen; det er stadig mig, der er ‘intolerant’ og ‘unuanceret’.

Nej, de virkelige forandringer sker ikke gennem kølig argumentation og langsommelig drøvtygning, men gennem rystende begivenheder. De fleste mennesker flytter sig først, når kummen for alvor brænder – og den glædelige nyhed er jo, at det gør den allerede. Ilden har allerede fat.
Snart sagt hver eneste måned er der et nyt terrorangreb i Europa, og for hvert angreb, der sker, skrider hærdningen fremad.
Hvis blot vores fjender havde forholdt sig afventende, kunne de på sigt have opnået den tilstrækkelige styrke til ad parlamentarisk vej at overtage territoriet, men vores fjender er ikke rolige.

Det er de ikke i stand til at være. For de er sultne. De islamiske angreb er ikke udtryk for strategisk krigsførelse, men for kultisk stammedans. De danser for deres blodgud og afslører dermed deres erobringsvilje – og ved at gøre det, giver de os muligheden for at vågne. Netop fordi angrebene fortsætter, skrider også hærdningen frem – og den fælles beslutning nærmer sig. Der kan allerede nu siges ting – og trykkes opfattelser, som havde været unævnelige for bare to år siden. Hvem havde forestillet sig, at man i en pæn avis kunne få optrykt en tekst, der anbefaler fratagelser statsborgerskab, deportation og internering af islamister? Det kan man nu.

Ud fra hvordan hærdningen indtil videre er skredet frem – bare i løbet af bare den sidste håndfuld år – har vi grund til at håbe og tro, at den vil fortsætte – og på sigt resultere i det, jeg foreslår, vi kalder en overgang til det konkrete. Altså en afsked med den abstrakte dyrkelse af værdier og et møde med en for os nulende helt ny – men verdenshistorisk set ældgammel – logik: Os og dem, venner og fjender. Kamp for opretholdelse af liv, fred og frihed inden for et konkret territorium. Altså: Vores Europa som målet for vores bestræbelser. Vores børns frihed som hovedsagen i vores livskamp.

En hjemkomst til virkeligheden – gennem kriseerfaringen. Eller direkte udtrykt: Kun ved, at alt bliver værre, kan det en dag blive bedre.

Sådan tror jeg, vi må lære at tænke. Vi må – for nu at udtrykke det med et begreb fra den gammel-marxistiske tænkning – blive kriseteoretikere. Vi må forstå og forvente, at det ikke så meget er vores argumenter, som det er virkelighedens bekræftelse af vores spådomme, der kan – og vil – flytte sindene i vores retning. Vi må opdyrke en tragisk optimisme – og lære at forvente fremtidig bedring gennem løbende forværring.

Hvis vi tør tænke sådan, så ser alting pludselig meget lysere ud. Så viser alt det, der nu sker omkring os – og i os –, sig som nødvendige eskaleringer og tilspidsninger frem mod det punkt, hvor helbredelsen bliver mulig; hvor overgangen til det konkrette sætter sig igennem – hvor generobringen påbegyndes.

Hvordan denne generobring kommer til at foregå, er i sagens natur et spørgsmål for fremtiden, men sikkert er det, at den ikke kommer til at ske gennem gradvis og langsommelig integration af de nytilkomne, men gennem inddæmning og udsondring af utilpasningsdygtige. Jeg har skrevet det i dagblade, så jeg gentager det gerne:

Fratagelser af statsborgerskab fra utilpasningsdygtige – med de følger det har i form af tvangsudvisninger og interneringer af de mennesker, som kalder os urene og ønsker os det værste.

Inden det kan ske, må virussen fordrives fra immunforsvaret, så de europæiske folk igen kan beslutte sig for at blive herrer over egen skæbne. Det kan kun ske gennem de rystende begivenheders egen chokterapi – og det vil først og fremmest ske gennem opvæksten og hærdningen af en ny ungdom, der ikke er hæmmet af dødvægten fra det tyvende århundrede:

Millennium-børnene, generation terror, som har levet hele deres liv i slipstrømmen på 11. september og nu er ved at blive voksne i en verden, der er ved at blive helt, helt anderledes end deres opdragere har fortalt dem, at den ville være. Det er dem – de unge –, som virkelighedens egen chokterapi kan have den hurtigste og gavnligste indvirkning på.

For selvom forældregenerationen er smittet, fødes der stadig sunde og naturlige børn. Børn, der bliver unge og voksne, og som under indtryk af virkelighedens egen indtrængen meget hurtigt kan komme til at tænke særdeles anderledes end deres forældre. Sådan er naturens gode lov – livet genfødes igen og igen. Instinkterne kan ikke holdes evigt nede af en vanartet kultur. Tro mig – jeg er selv en overløber, der umuligt kunne have tænkt, som jeg tænker – hvis et menneske kun havde været de idealer, man hælder i hovedet på det. Det er det heldigvis ikke. Mennesket er andet og mere end opdragelse og socialisering. Dybe anlæg kan vågne efter langvarig dvale. Så vi har god grund til at håbe.

Og så til sidst: Jeg lovede, at jeg som det sidste ville sige noget anstødeligt. Så det skal jeg gøre nu, hvor jeg nærmer mig min afslutning.

Efter min opfattelse er det europæiske folkelegeme ikke kun ramt af mental Aids, men af en endnu mere tilbundsgående lidelse – en rygmarvslidelse, hvis vi nu skal blive i det kropslige. En sygdom i selve vores grundforhold til livet; en sygdom, der stikker langt dybere end vores verdensfjerne forhold til fjenden.

Vores sygdom er, at vi grundlæggende ikke har nogen anelse om, hvorfor vi er i live; der er ingen mening med vores liv. Eller anderledes udtrykt: Alt, alt for mange af os tror, at meningen med vores liv er ‘jeg, mig og mit’; alt for mange forestiller sig, at vejen til lykken går gennem den navlepillende selvudfoldelse – og derfor er alt, alt, alt for mange af os ulykkelige. Vi er bedøvede – af lige dele selvfedme og psykofarmaka. Vi kaster os uroligt frem og tilbage mellem tidsfordriv og terningspil. Vi er restløse – og derfor retningsløse. Vi tror hver især, at vi selv skal finde på, hvem jeg skal være. For vi har ingen fælles historier om, hvem vi er. Ja, vi europæere er en folkestamme, der har glemt sine fortællinger og derfor mistet sin sundhed.

Vi lever uden forståelse for livets egen orden, for vi har glemt vores fortid og dermed også mistet troen på selv at være herre over vores fremtid. Det er vores egen rådvildhed og råddenskab, der er den største trussel mod vores overlevelse og trivsel.

Tænk på alle pilfingrene i de fedtede navler; tænk på den udbredte ligegyldighed mellem mennesker; tænk på formløsheden i opførelsen; tænk på vores lave barnetal; tænk på hensynsløsheden, når et menneske skal forbi et andet menneske i metroen og ikke ser andet end en klump kød, der er i vejen; tænk på skilsmisseraterne og alle de ødelagte børn – alle os ødelagte børn; tænk på den brudte generationskontrakt; tænk på, hvor ukærligt vi i det hele taget alt for ofte opfører os over for vores egne;– tænk på alle vores dårligdomme. De fleste af dem har intet med de fremmede at gøre. Det må vi aldrig glemme.

For de fremmede er ikke selve sygdommen i vores folkelegeme. De er kun et symptom – en årsagsfølge af Vestens oprør mod virkeligheden. Den virkelige kræftknude, den bor i os selv – og er helt af sig selv i gang med at fortære os.

Og derfor er det glædeligt, at fjenden nu har meldt sin ankomst. For der er intet som en fjende til at ruske op i folk. Der er intet som en ydre trussel til at vække en fælles vilje – og blæse liv i en gensidig velvilje mellem venner.

Fjendens angreb er den pisk, som kan hjælpe os ud af abstraktionernes glasbur og ind i det konkrete – hjem til jorden og slægten og ind til den levende stammefølelse. Eller for nu at sige det både håndfast og kærligt: Fjendens længsel efter blod kan blive vores mulighed for at igen at lære at holde af hinanden. Det er dét, der er det allervigtigste.

Jeg vil slutte med en fortælling fra den danske sagnhistorie. Jeg har fortalt den før, jeg kommer til at fortælle den igen, og jeg håber, at andre også kan få lyst til at fortælle den – for den er noget så god at få forstand af. Prøv, mens jeg fortæller, at se det for jer:

I storsalen sidder folkets konge. Han ligner ikke en rigtig konge, for han ser temmelig sløv ud. Hans overkrop hælder mod tronstolens ene side. Hænderne hænger ned over armlænene. Fingrene er udstrakte og beklædt med gyldne ringe.

Munden er let åben; øjnene er søvnige og vist også mærkede af flere dages druk. Han er træt, så en musikant er blevet tilkaldt for at holde sindet beskæftiget. I salen sidder hans nærmeste bænkede. De drikker af gyldne bægre og kaster med gyldne terninger. Nogle af dem er højrøstede; andre har allerede nået det punkt, hvor man ikke siger så meget.

Fælles for dem er, at kongen med al tydelighed ikke har noget at bruge dem til – og de har ikke selv fundet på andet end – ja, netop – tidsfordriv og terningspil. Så vidt tronsalen.

Nu flyttes blikket: Uden for slottet, Nede på stranden sidder en lille dreng – vel på omkring de ti år. Han har forstået mere end de fleste, så han er trist. Han sidder dér ved vandet og kikker ud over det hav, der omkranser riget. Solen er skydækket, så vandet er gråt den dag, og bølgeslagene er kun dovne skvulp. Han tænker på kongesalen. Han tænker på, at javist kan det være godt med vin og smil i kongesale, men festen skulle jo have et formål. Det plejede den at have. Nu er alle så trætte. Alt er så ligegyldigt. Fredstiden har avlet ligegyldighed. Sådan sidder drengen i egne tanker.

Og hvad sker der så? Ja, naturligvis: Noget nyt. Drengen får øje på noget nyt – nogle skibe, derude i horisonten. Først tænker han, at det vel er endnu en forsyningsflåde med fin spise og bedøvende drik – men nej. Det er ikke de velkendte skibe. Disse skibe kender han ikke. Hvad er det mon? Først kan han ikke rigtig få fæstnet øjet på dem, men så bryder solen gennem skydækket; han ser, hvilket flag skibene sejler under, og pludselig forstår han det: Det er fjendens skibe. Det er fjenden, der sejler ind mod landet. Det er fjenden, der nu vil udplyndre de søvnige.

Han springer op. Hans sindstilstand er forandret – helt forandret. Tristheden er væk, og en ny kæde af følelser har meldt sig i ham: Glæde. Håb. Vilje. Kærlighed.

Han løber tilbage til kongesalen – og da han står foran kongen, gjalder det fra hans læber med så klar og klangfuld en røst, som kun en sangskolet ti-års-dreng har det:

Jeg bringer glædeligt budskab; fjenden er i landet!

Og se, Kongen hører, hvad han siger og forstår ham. Han rejser sig fra stolen og udsteder sine befalinger. Han vågner op fra sin dvale og går ud til kampen – sammen med sit folk.

Vores håb er, at det er netop sådan, det vil gå – nu hvor fjenden er i vores lande.

Så lad os være rolige, viljestærke og glade – og se frem mod alt det kommende. For der er kun to muligheder: opvågning eller undergang – og det er fuldt fortjent, at vi nu igen får kniven for struben. Hvis Europa falder, så er det kun livslovens egen retfærdighed, der sker fyldest. Et livstræt folk har altid fortjent sin undergang; og et undergangstruet folk kan – glædeligvis – meget hurtigt vise sig at blive til et vågnende folk.

For, som vi véd:

fjeld kan sprænges,
og standses kan en elv,
men aldrig kan et folk forgå,
som ikke vil det selv.

Hvad, vi så vil – ja, det vil jo, i sagens natur, vise sig. Jeg siger tak for jeres tid.

Oploadet Kl. 02:19 af Kim Møller — Direkte link44 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/84538/trackback

44 Comments »

  1. […] Læs den originale artikel her: Source link […]

    Pingback by ‘Mens vi venter på Virkeligheden – forbemærkninger om overgangen til det konkrete’ - Dengule.dk — 27. juni 2017 @ 03:11

  2. Glimrende tale. Kan man læse Helmuth Nyborgs tale noget sted?

    Kommentar by John — 27. juni 2017 @ 05:03

  3. Fabelagtigt. Svært at tilføje noget bedre. Islam er en usekulær diktatorreligion, som fratager mennesket det medmenneskelige ansvar overfor hinanden, men kræver underkastelse, og som deler verden op i -dem- og -os-. Det er jo ikke kun i Danmark og Europa denne modbydelig religion giver problemer. Listen er nærmest uendelig i dens grænseområde til andre kulturer, og sågar også internt i bl.a shia- sunni. Skal vi fortsat lefle for denne modbydelighed, så overgår det faktisk langt den fejl vi gjorde da vi leflede for nazismen.

    Kommentar by Michael Unna — 27. juni 2017 @ 05:36

  4. En flot tale der ikke alene giver en rammende beskrivelse af situationen, men også forslag, og tillige håb for fremtiden. Med sådanne mennesker som Johan Christian Nord på vor side, må vi da have en chance.

    “Mental aids” er en særdeles god diagnose, og som bør genbruges mest mulig. Det er præcis denne helsot MSM og politikerne og den såkaldte “elite” har besmittet hinanden med, og hvor de med symptomerne, svækket tankevirksomhed og nedbrudte hjerneceller, har åbnet vejen til helvede for os alle.

    Kommentar by Birger Jensen — 27. juni 2017 @ 06:05

  5. Det var en meget stærk oplevelse at bivåne Johans tale med de stærke budskaber og argumenter.
    Beskrivelsen af de politisk korrektes sygdom, “mental aids”, er noget af det mest rammende, jeg har hørt i den sammenhæng.
    Og bemærkningen om, at det skal blive meget værre, før det kan blive bedre, er skræmmende rigtig, en holdning en del af os også har givet udtryk for jævnligt. Ærgerligt, ærgerligt.

    Kommentar by Knud — 27. juni 2017 @ 06:21

  6. Rart at vide, at ikke alle har opgivet håbet. Dejlig tale.

    Kommentar by Nielsen — 27. juni 2017 @ 06:30

  7. Klar tale, lys over land i 2017, tak til hr. pastor Nord.

    Kommentar by Crass Børsting — 27. juni 2017 @ 07:32

  8. Flot lang tale og godt med henvisningen til Faye som også er min store inspirationskilde. Kan kun anbefales!

    Kommentar by Sigwar — 27. juni 2017 @ 07:38

  9. Gode ord i en mørk tid. Forbyd islam og smid muslimer ud.
    Desværre er problemet langt dybere ved den form for demokrati ‘vi’ hylder, hvor ikke producerende mennesker kan diktere hvad andres flid skal bruges til. Dovenskaben er her den helt store dødssynd når man tænker efter. Utallige mennesker bruger muslimer til at svække et samfund i en grad så det kan udsuges.

    Kommentar by River — 27. juni 2017 @ 07:48

  10. En vild og inspirerende tale af Johan Chr. Nord. Han virker også som en meget rar og ægte person. At man kan få ham til Folkefesten og holde den tale er en gamechanger.

    Kommentar by Ung konservativ — 27. juni 2017 @ 08:52

  11. Der sker ingenting, før det går op for de erhvervsdrivende, industrien og ikke mindst kapitalisterne, at retten til at lede og fordele arbejdet er en illusion, når islam tager over og der kræves almisse af overskuddet. Men selvfølgelig er de muslimsk ejede virksomheder fritaget for skat.

    Kommentar by Menig 442 — 27. juni 2017 @ 08:57

  12. Han har ret den gode pastor – problemet er os selv, og så kan man så fundere over, hvor defekten ligger. Personligt tror jeg stadig, at problemet er ringe fatteevne hos flertallet (demokratiets styrke): De kan ikke regne ud, at når den tredje verden kommer til den første, så bliver den første den tredje.

    Danmark har for længst forladt de civiliserede landes kreds. Vi har gjort flertallets perverse idioti til den øverste godhed. Vi lever et fedt liv for stjålne penge, og dybt nedsunkne i sofaernes lumre puder, kan vi så hælde vor kvalme godhed over vore lige, og i øvrigt pøse galde ud over de få, der betaler.

    Vi vågner ikke. Fedtet er også begyndt at fylde vore ører i en sådan grad, at vi ikke kan høre fornuftens spage stemme. Måske vi er så heldige, at vi ikke hører vore egne skrig, når vi får, hvad vi trænger til.

    Kommentar by Svend — 27. juni 2017 @ 09:02

  13. Det må være dejligt at være så optimistisk.

    Kommentar by Liva — 27. juni 2017 @ 09:19

  14. Ville ogsaa gerne have vaeret tilstede,det kan vist ikke siges mere tydeligt

    Kommentar by dunk — 27. juni 2017 @ 09:44

  15. Jeg gider sgu ikke høre på jer gamle tastaturkrigere. Johan giver mig håb.

    Kommentar by Ung konservativ — 27. juni 2017 @ 10:40

  16. “vores folkelegeme” Kan man sige det uden at blive bombarderet til Nazist? Det lyder lovende! Spændende tider! Vil vi evne at komme over vores indbyrdes modsætninger? Det gælder jo vores overlevelse!

    Har lige set et par dokumentarer over hvordan det er i Rhodesia og Sydafrika – hvordan det er at leve under et sort styre! http://historyreviewed.com/ Det er kune på grund af vagtværnene og omfattende sikkerhedsforanstaltninger at vi har overlevet fortæller Jan. Nu begynder også de rige hvide som tidligere har forrådt deres fattigere brødre og især Boerne og tog de (korrupte) sorte magthaveres side, at blive bange for alvor. fortæller den Rhodesisk fødte Jan ??brecht som står bag hjemmesiden. Og så er de sorte ikke en gang Muslimer! Det er noget lignende der venter os. De sorte er 12 x de hvide antal, men alligevel er der kvoter for sorte (preferrential treatment)! Hvide mennesker er den mest forfulgte race i hele verden!

    Kommentar by Balder — 27. juni 2017 @ 10:54

  17. Ja da, fin tale, men det aller væsentligste element forbigås. Nemlig at den igangværende folkevandring ikke er tilfældig og ej heller en uheldig fejldisposition. Og da slet ikke en ide, som er fostret af immigranterne selv. Strømmen af ulovlige immigranter fra Afrika og Mellemøsten til Vesteuropa skabt med fuldt overlæg af vore egne landsmænd, og understøttes fortsat af vores egne. Vi skal altså se indad. Se igennem den løgn det er, når vore politikere fortæller os, at de prøver at vende udviklingen.

    EU åbnede med Schengen-aftalen porten til Europa på vid gab ved at nedlægge al grænsekontrol. Det gjorde EU med åbne øjne netop for at skabe forudsætningen for folkevandringen. Ledende nationale politikere og embedsmænd, NGO’ere og medier har klaret resten. Med fuld medvind fra hele undervisningsmiljøet og den hærskare af naive, venstreorienterede humanister, der findes overalt iblandt os.

    En stor tak til Kim Møller og andre, som imod alle odds prøver at vende udviklingen.

    Kommentar by Henrik Wegmann — 27. juni 2017 @ 10:54

  18. Mange folk fra den 3.verden og især muslimerne har helt andre retsfølelser end os. De kulturer er ofte klan og stammebaseret med retsfølelser relateret til klanen. De ser staten som en fjende af klanen og kan derfor ikke organiseres i en vestlig retsstat. Det er denne mentalitet, der er kernen i deres stater omtales som “failed states”.

    Det er uhyrligt, at sådanne klanbaseret kulturer har fået rettigheder og statsborgerskab i vestlige retsstater når de har retsfølelser, der netop ikke anerkender en vestligt retsstat.

    Eftersom stort set hele den ikke-vestlige verden ikke kan organiseres som stater pga, kulturen er basis for FN, menneskerrettigheder, konventioner og meget af folkeretten der reelt ikke. Basis for dette er vestligt stater og de kan ikke organiseres i sådanne. Den er en vestlig utopisme om, at resten af verden kan blive som os, der er kernen i alle vores problemer. De klanbaseret kulturer som islam resonere med var ikke i vesten hvis vi ikke dyrkede denne utopisme.

    Kommentar by Thorsted — 27. juni 2017 @ 11:02

  19. Det er en rigtig god tale. Han er en af de skarpeste til at formulere ‘vores’ synspunkter.

    Kommentar by Moran ya Simba — 27. juni 2017 @ 11:57

  20. Rejs en folkestorm Johan Christian Nord, – måske er der håb for fædrelandet!

    Kommentar by Rodina — 27. juni 2017 @ 12:41

  21. Mange herboende muslimer rejser ud for at blive trænet i terror.

    Redox rejser ingen steder, de har jo statens velsignelse til at drive politisk terror fra deres egen “militære øvelsesplads” i København.

    Jeg bruger mit link fra off-topic bakken igen for at understrege, at der må være nogen som går målrettet efter politiske modstandere

    http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/politiker-offer-for-haervaerks-vanvid-jeg-toer-ikke-taenke-paa-konsekvenserne/6723530
    “Familien Egetved, bestående af mor, far og fire børn i alderen fire til 11 år, bor på en privat vej i Vejby i Nordsjælland. Familiens bil er den eneste, der har været udsat for hærværk. Alligevel vælger Trine Egetved at tro, at hændelsen ikke er politisk motiveret.”

    “Ikke politisk motiveret” !!! den tror jeg ikke på når familien bor lidt afsides. Terroristerne kunne have taget flere biler på vejen da de var i gang.

    Kommentar by k.m. — 27. juni 2017 @ 14:09

  22. Det er så godt skrevet. Den tekst oser af evne til at strukturere sit stof og berørte mig dybt. Godt set af den unge mand. God præst, så melder jeg mig ikke ud alligevel.

    Sandheden kommer ud samtidigt med at Comey og Lynch ser ud til at falde og Trump fik sn højesteretsdom igennem

    American Pravda – Part 1: https://youtu.be/jdP8TiKY8dE

    Kommentar by Jørgen — 27. juni 2017 @ 14:32

  23. Det er ganske godt at den danske kirke også har fornuftigt tænkende og talende mennesker som Johan Christian Nord og andre – så er skibet ikke grundstødt helt.

    Men vi må mere og mere samles i fælles kamp/krig mod alle de marxistiske og kulturradikale mediefolk og politikere m. fl. som gennem mange år har fået lov til at ødelægge vort samfund med deres vanvittige realitetsfjerne meningsmageri og indoktrinering samt bryde deres mediemonopol og tyranni som de fx. har med DR.

    Kommentar by Abdullah Terkelsen — 27. juni 2017 @ 15:01

  24. Defend Europe har et skib:

    https://youtu.be/TfTMrYZpNOk

    Kommentar by Hodja — 27. juni 2017 @ 15:11

  25. Den gode Johan Christian Nord har haft gode indlæg i aviserne, som var så læseværdige, at jeg har klippet dem ud.
    Ville gerne have oplevet ham, men hvert år falder det desværre sammen med Hærvejsmarchen i Viborg.

    Af Johan Christian Nord:
    JP – 28.07.2016 “Virkeligheden fælder sin dom og kalder på vores afgørelse,” og 28.05.2017 ” Det er ikke vores fjender, der er kujoner, men tidens europæiske ledere.”

    Information – 29.04.2017 ” Jeg er træt af islamsnakken.”

    Kommentar by der Adler — 27. juni 2017 @ 15:59

  26. Tak til Christian Nord.

    Må jeg i det stille tilføje, at det er enhver sin ret, at slå korset tegn for sig når som helst og lægge hænderne sammen for sig for brystet og hæve blikket mod himlen, i bøn/tanker, frem for at kigge ned og dukke sig.

    Kirken beder os kigge ned, men vi skal slå hænderne sammen og kigge op, med oprejst pande og gerne i samlet trop.
    Dette må være kristendommens/kirkens bud, på den underkastelse som ellers venter!

    Vi skal rejse os, af de sidste undertrykkende faktorer i vores kultur og vi skal tør, at stå ved det, som vi er rundet af og hylde det, frem for ydmygt at gemme det!

    Ja, selv en vestlig ateist kan vel tillade sig, at slå hænderne sammen og vende blikket opad, når man på gader og stræder mødes, med en uniformeret kultur, som langt vil overgå nazismen?

    Kommentar by M.S. Carstens — 27. juni 2017 @ 20:16

  27. Dejligt at se en mand med sådan et velartikuleret klarsyn, og endda med kristent fundament.
    I øvrigt enig i hvad andre siger, det er tilsigtet at trække “arbejdskraft” og “nye forbrugere” til Europa, fordi mantraet er vækst og så er pligten til tolerance en døråbner.

    Kommentar by Zatopek — 27. juni 2017 @ 20:20

  28. https://www.youtube.com/watch?v=USOW3m_ioBs

    Kommentar by Nielsen — 27. juni 2017 @ 20:29

  29. Som mange andre siger: Dejlig optimistisk tilgang. Jeg tror desværre kongen er faldet i søvn for evigt og ikke ønsker at vågne. Og den lille dreng på stranden bliver grebet af den søvnige konges vagter og sendt på genopdragelse i folkeskolen inden han når frem med budskabet

    Kommentar by redneck — 27. juni 2017 @ 21:02

  30. Der vil som vanligt være politikere som halser efter problemet. De vil, i et forsøg på at “please” alle, lave områder i Danmark om til multikulti-højborge(læs: muhammed erobret land), hvor parallel-lovgivning, soft-sharia og det hele bliver pakket ind i en Christiania-logik. Du ved: et samfundseksperiment. Disse områder vil over tid udvikle sig katastrofalt og hænder-gnidende kællinger m/k, vil ikke ane hvad de skal stille op. Enten kommer modstanden nedefra folkedybet eller en mand, kvinde eller bevægelse vil starte en ligeså kraftfuld modreaktion mod denne aktion vi har været vidne til så længe nu. SÆT I GANG.

    Kommentar by Frafaldenmoderat — 27. juni 2017 @ 21:46

  31. En vækkelsesprædikant, hvis budskab mere end nogensinde er aktuelt. Jeg har selv forladt folkekirken, da det er fuldstændigt meningsløst hvad der foregår der. Jeg har selv søgt den katolske kirke for at finde et fællesskab, der kan hjælpe mod den bedrøvelige og desilliusionerede tilstand jeg åndeligt befinder mig i for nuværende.
    Dejligt at kunne få sat ord på sine egne opfattelser og anskuelser.

    Kommentar by trump supporter — 28. juni 2017 @ 02:45

  32. Prøv at tænk tilbage til, hvordan Christiania opstod.

    En flok gale mennesker insisterede på at ville være uden for retsstaten, det civiliserede samfund. Nogle var imod men de fik lov.

    Det endte som bekendt i et betændt miljø med kriminalitet og flere årtiers juridisk slagsmål med staten.

    I dag har nye flokke af ikke-dansk oprindelse lavet deres udgave af Christiania mange steder i Danmark. Samme resultat – kriminalitet, slagsmål med det omgivende, civiliserede samfund.

    Disse anarkist typer, som er imod et demokratisk, velfungerende samfund, findes åbenbart alle steder og det går rigtig galt når Statsledere og regeringer bakker op om anarkiet.

    Kommentar by k.m. — 28. juni 2017 @ 07:47

  33. “Jeg bringer glædeligt budskab; fjenden er i landet!”

    Jeg kan ikke se, at det er en godt, at fjenden er i vores land. Jeg kan kun se den pågående invasion som negativt.

    “For der er kun to muligheder: opvågning eller undergang – og det er fuldt fortjent, at vi nu igen får kniven for struben.”

    Det er for meget revolutionsromantik – enten / eller – sort / hvidt. Jeg kæmpe, så godt jeg kan, imod at blive invaderet af Mellemøsten/Afrika, og længes ikke efter borgerkrig, fordi vi har fortjent det grundet en vanartet kultur, som præsten siger.

    Kommentar by Britta Due Andersen — 28. juni 2017 @ 09:11

  34. Kamp må der til, skal livet gro,
    ej kamp blot for dagligt brød,
    men kamp for frihed for liv og tro,
    thi evig stilstand er død.

    Af Niels V. Kaalund

    Kommentar by vivian edsberg — 28. juni 2017 @ 09:40

  35. Smukt digt. Tror jeg vil nøjes med at ønske god sommerferie fra nu af. mvh Michael Unna

    Kommentar by Michael Unna — 28. juni 2017 @ 10:38

  36. Gamle Sofus Høgsbros lov om valgmenigheder kaster af og til noget godt af sig. Det åbner op for præster med stærke holdninger, som aldrig ville slippe gennem bispernes overvejende multikulturelle dagsorden.

    Jeg bilder mig ind at Sofus, trods sit yderst beskedne sindelag, ville se med glæde på denne valgmenighedspræst, omend han nok ville opfordre til en lidt mere forsigtig retorik.

    Kommentar by Høgsbro — 28. juni 2017 @ 11:44

  37. Hold kæft, en sløj omgang. Tror I virkelig, Europa kan genrejses med lunken fædrelandskærlighed? I har slet ikke forstået vores problemer endnu. Løsningen ligger dog ligefor: blod og jord. B-L-O-D OG J-O-R-D.

    Kommentar by (((Lars Hedegaard))) — 28. juni 2017 @ 14:01

  38. Fuck die dumme dumskere, i fyrre år har vi diskuteret og advaret om den muslimske invasion men intet er sket. Så med de få idioter som der er blevet omvendt på de fyrre år er kun en latterlig banalitet.
    Dummark er færdig, så stop alt det pis med at vi vil redde Dummark, når det er de samme ca. 80-90% der stemmer på mere islam.

    Kommentar by Piphans — 28. juni 2017 @ 14:31

  39. Hvad kan det nytte? Er det den vej, du mener, vi skal gå ad Piphans?

    Kommentar by Britta Due Andersen — 29. juni 2017 @ 08:49

  40. Skræmmende, syg nazi-præst…
    Tror det for sent for størstedelen herinde, da toppen af DK’s nazister/racister/menneske-hadere, danner “bloggen” her.
    Men i burde se DR-dokumentaren “mit had, til skræk og advarsel”, om Thomas der var nazist og som majoriteten herinde, hadede andre, fordi han havde det svært med sig selv.. måske bare en af jer, kunne ende som Thomas og nå at få lidt godt ud af livet.

    Danmark for alle, der rummer alle!

    Kommentar by Gojira — 29. juni 2017 @ 08:57

  41. Gojira vil bare byde ALLE OG ENHVER i hele verden velkommen til Danmark, dermed også disse:
    https://en.wikipedia.org/wiki/Category:American_serial_killers

    Kommentar by barfbag — 29. juni 2017 @ 23:59

  42. 08:57 Sålænge du og alle øvrige muslimer ryger ud af Danmark, så er der ingen brug for at skride til nazimetoder.

    Kommentar by Jørgen — 1. juli 2017 @ 09:04

  43. […] ellers aldrig bruger – men den er også den mest originale. Man har kunnet læse talen her: Johan Chr. Nord: ‘Mens vi venter på Virkeligheden – forbemærkninger om overgangen til det kon…. Johan Christian Nord. cand. mag., valgmenighedspræst og […]

    Pingback by Johan Christian Nord taler til For Frihed Folkefest 2017 « Snaphanen.dk — 9. juli 2017 @ 20:00

  44. # Gojira — 29. juni 2017 @ 08:57

    Danmark for Danskere !! OG ikke alle mulige, os aldeles uvedkommende fremmede.

    Kommentar by Danskeren — 10. juli 2017 @ 07:43

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper