29. juni 2017

Rødrygget tornskade, Frøslev plantage, 28. juni 2017

Der er i skrivende stund ‘Materielaften’ på Tidehverv, men det blev sent i går, og min krop har ikke brug for mere hvidvin. Tidligere i dag hørte jeg et veldisponeret foredrag med titlen ‘Det Gamle Testamente og Koranen III’, og i morgen formiddag ser jeg frem til en forelæsningen ‘Israels ontologi og historie mellem anti-semitisme, zionisme og modernitet’. Selskabet er godt, men som ikke-troende kan man godt blive lidt skræmt. Her synges der morgen, middag og aften, højt og længe. De fleste sange er fædrelandskærlige, så lige den del går an.

Ramkortlæseren driller, så de tre billeder herunder er alle fra gårsdagens ekskursion til Frøslev plantage. Udbyttet blev minimalt, men jeg så da Rødrygget tornskade. Hele to styk.

“De fremmede, de tænkte at volde hende sorg,
de bød hende trældom i hendes egen borg,
men just som de mente, hun var i bånd og bast,
da lo hun så hjertelig, at alle lænker brast,
da lo hun så hjertelig, at alle lænker brast.

Og alle de skjalde, hun skænked ordets magt,
de blev om hendes sæde en stærk og trofast vagt.
Hver sang, som folket kender og lytter til med lyst,
den blev en ring i brynjen, som dækker hendes bryst,
den blev en ring i brynjen, som dækker hendes bryst.”

(Vort modersmål er dejligt, Edvard Lembcke, 1859)

(Digitalis)

(Lupin)

“I Stefanskirken fejrer de også ramadan
med båd’ halalkød og bulgur og anden slags bladan.
Det’ noget så mangfoldigt, si’r præsten Thomas Høg,
vi får en hadprædikant på besøg!

Og hen’ hos Pless & Gadegaard er det en helt gennemsnitlig praksis,’
dér ka’ præsten holde præd’kenfri, mens ham imam’n står og ber’ i apsis.”

(Rummelighedssang, Tidehverv, 2017, Mel. Gyngerne og karrusellerne)

Oploadet Kl. 22:22 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer
Arkiveret under:

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/84550/trackback

15 Comments »

  1. Nej, at vi bliver genkristnede, er ikke det, der kommer til at redde Europa og Danmark. Det er en illusion visse troende trøster sig ved. Vi skal politisere os imod en politisk invasion, det er alt hvad der behøves.

    Kommentar by Snaphanen — 29. juni 2017 @ 22:49

  2. Jeg elsker dine naturbilleder Kim, du har inspireret mig til at melde mig ind i DOF.

    Kommentar by Nielsen — 30. juni 2017 @ 04:34

  3. Hej Kim.

    Jeg har altid nydt dine naturbilleder men et spørgsmål nager:

    Hvad bruger du af kamera og objektiver? :)

    Kommentar by Thomas S. Pedersen — 30. juni 2017 @ 07:12

  4. Hejsa Kim.
    Min D500, 3 batterier og min nye Tamron G2 150-600 er pakket, og nu skal jeg med telt op i de norske bjerge efter kongeørn og jerv. Om 4 timer :-)

    Kommentar by Erik — 30. juni 2017 @ 09:42

  5. […] RSS feed for comments on this post. […]

    Pingback by Uriasposten » Blog Archive » Rødrygget tornskade, Frøslev plantage, 28. juni 2017 - Dengule.dk — 30. juni 2017 @ 15:31

  6. Jeg må selv inddrømme at jeg heller ikke tror på det som kristendommen kalder grundlæggende doktrin. Jeg tror (og føler mig ret sikker) på at tolkningen – Guds søn- er en jødisk overfortolkning i betydningen, og den er så blevet en del af den kristne identitet. Logikken er på dette her grundlag. År nul. Kristendommen eksistere ikke som religion, men det gør Jødedommen. Hvad vil det sige at være – Guds søn (eller datter for den sags skyld)?- Jo logikken er vel. Hvis du, som jøde , tror på gud som altings skaber…jorden, solen, månen, dyrene, og menneskene sågar….Jamen så er du jo logisk set indirekte via skaberen. Guds søn. Du er jo skabt i guds billede.
    Det er så med tiden metafysisk drejet ind på Maria, som Jomfru, blev undfanget. DERIMOD TROR JEG AT POLEMIKKEN DENGANG BLANDT JØDER HAR VÆRET. “KAN MAN VÆRE GUDS SØN, HVIS MAN ER UNDFANGET UDENFOR GUDS LOV?”. Det er jo her logikken er. Ifølge Moselovens strenghed (som ligner den islamiske lov, som er yngre) skal Maria vel stenes ihjel, da Josef jo ikke er faderen. Hun har jo logisk set begået hor, hvis ikke hun er blevet voldtaget. Her kommer kærligheden ind i billedet (som for mig må være den egentlige Helligånd), for Josef vælger jo at tilgive hende, og gifte sig med hende alligevel. Måske han er gammel og har mistet potensen, Måske det er hårde tider, og maria har hjulpet til økonomisk med sig selv. Uanset hvad. Her giver det mening, og faktisk giver det også mening igennem hele evangeliet (Englen på marken…hebræisk for sendebud…muligvis en jødisk kriger). I og for sig ser det ud til at Jesus er adopteret af esserene (jødisk omvandrende gruppering). Jesus kritik af farisærene. De lovhellige, giver også mening i den sammenhæng. Markus evg kap 2. “Sabbathen (streng lov) blev til for menneskene skyld. Menneskene ikke til for Sabbathens (lovens) skyld”. Alle fælderne. “Hvis billede ser du på mønten (man må ikke afbillede gud i jødisk sammenhæng?”- “Kejseren” “Så giv kejseeren hvad kejserens er og gud, hvad guds er”.
    Igen en mulighed for sekularisering, med god etik. Tilsidst bliver han dødsdømt for blasfemi. Lukas evg “Du siger det selv” Kaifas som dømmer ham forstår. Pilatus som ikke kan forstå hebræisk…hvad fabler manden om? vil de virkelig hellere lade Barabas gå fri?
    Det ambivalente i min overbevisning er alligevel tydelig, fordi jeg må tilstå. Jeg elsker kristendommen. Uden den tror jeg ikke kærligheden havde fået en så fremtrædende plads blandt mennesker, og jeg tror ikke jeg selv ville være så heldig at være født ind i Danmark som den dejlige plet på jorden, det har været indtil videre
    (om jeg så også er guds søn…..vil jeg lade andre om at vurdere :-) :-) :-). vi har kun det skæg vi selv sidder på.). God sommerferie. mvkh Michael Unna

    Kommentar by Michael Unna — 30. juni 2017 @ 15:54

  7. -> Thomas S. Pedersen

    Canon eos 7D mark III med Canon 400 mm f/5,6 med Swarowski-tripod.

    -> Erik

    God fornøjelse. Overvejer selv at tage en tur til et af trækstederne til efteråret, leje en firhjulstrækker og så birde igennem uden blusel.

    Kommentar by Kim Møller — 30. juni 2017 @ 16:06

  8. Michael Unna (#6) inspirerede mig til følgende hårdkogte religionshistorie.
    I oldtiden havde man mange guder. Idéen om en enegud var absurd. Guder blev udnævnt i et væk. Byer havde deres egne byguder. En romersk kejser udnævnte sig selv til gud i levende live. For oldtidens kristne var Jesus en Gud, ellers kunne han ikke være jævnbyrdig med, endsige overlegen i forhold til alle andre guder. Guds søn i en vrimmel af guder, skulle det være noget? Da det romerske tempel Pantheon blev bygget i Rom (pan theon = alle guder) var idéen, at gøre alle guder jævnbyrdige med henblik på at stimulere religiøst frisind. Jesus fik en plads i Pantheon tildelt, men de kristne viste deres mangel på solidaritet ved at nægte deltagelse, idet de hævdede, at Jesus var den eneste rigtige gud. Udviklingen gik fra en historisk ønskværdig situation, hvor guder var talrige, og de religiøse skærmydsler tilsvarende lokale og ustrukturerede, til den noget mere barske og strukturerede magtkamp mellem nogle få potentielle eneguder: Jahve, Jesus Kristus (Jahves uægte søn) og Allah (den gode gamle babyloniske månegud). Flere eneguder er naturligvis en umulighed og derfor vederstyggelig, men afklaring kunne ikke finde sted takket være tilsløring (såsom koranens uhæmmede brug af det gamle testamente) og allerværst religionsfriheden. Nu er vi af magthaverne blevet beordret til at anerkende vor fjenders eneguder. Hvor latterligt. Religionsfrihed uden ret til religionskrig! Det holder ikke en meter.

    Kommentar by Tommy Jørgart — 30. juni 2017 @ 23:58

  9. At islam ikke er blevet tydeligt og utvetydeligt forbudt i dansk lovgivning, er en vederstyggelighed og et vidne om politikeres himmelråbende dumhed.

    Kommentar by Nielsen — 1. juli 2017 @ 01:50

  10. utvetydigt

    Kommentar by Nielsen — 1. juli 2017 @ 01:50

  11. Tak Tommy Hagart. Det er interessant læsning. Minder mig lidt om Hinduismens univers. Muligvis havde kristendommen aldrig fået fodfæste, hvis ikkejøder ikke havde fået den nye religion, af Paulus. Rent logisk- kunne det jo kun være sket, da den Jesus (udenom det metafysiske) jo hele tiden prøver at reformere Jødedommen- som den strenge lovreligion den – muligvis- har været. Eller også har han gjort det pga hans biologiske identiteskrise (Josef er jo ikke min far). Hvis kristendommen skulle fremhæve sig blandt de andre, måtte de vel også på en eller anden måde fremhæve hans egenart. Jomfrufødslen gør ham jo til noget særligt i forhold til andre (det metafysiske)- selvom jeg ikke selv anser den for det vigtigste- eller mener det er væsentligt. Ifølge evangelierne mener han selv at de to vigtigste bud er- Elsk Gud af hele dit hjerte og din næste som dig selv, på det grundlag hviler loven- (cirka pr hukommelse). Det gør jo loven fleksibel i forhold til den etiske fordring. Læg mærke til at Koranen blev samlet, eller islam opstod ifølge legenden umiddelbart efter man havde samlet biblen i Konstantinobel, så der har nok været nogle dissidenter, som har ment det kunne bruges til at lave en ny enøjet ideologisk religion udenom den kristne (til værre formål). Koranen er nok først blevet samlet reelt omkring år 900-1000 ifølge andre. Der har så været andre koraner, men ellers minder Islam jo en helt del om Jødedommen i dens form, uden dog overhovedet at være jødisk i sig selv.God weekend og sommerferie. mvh Michael Unna

    Kommentar by Michael Unna — 1. juli 2017 @ 06:20

  12. “Nej, at vi bliver genkristnede, er ikke det, der kommer til at redde Europa og Danmark”, siger Snaphanen (#1). Det har Snaphanen naturligvis ret i, men var vi ligeså religiøst fanatiske som muhamedanerne, ville den ubalance i håndteringen af religiøse følelser, politikerne har pålagt os, ikke kunne lade sig gøre. Det forudsættes uden videre i dagens Danmark, at vi danskere kan gennemskue, at det er ligegyldigt om vi spiser kød, der er viet til Allah. Herregud, hvad skade skulle det dog gøre, vi kan jo ikke smage forskellen. Tænk hvis gjorde som muhammedanerne, hvis vi fx rasende nægtede at spise halal-velsignet kød eller nægtede under skrig og skrål lade os betjene af tilslørede hellige køer under henvisning til vore religiøse følelser.

    Kommentar by Tommy Jørgart — 1. juli 2017 @ 10:03

  13. Politikernes vovemod overfor kristne er betinget af de kristnes passivitet. Det hører ingen steder hjemme, at reformere trosgrundlaget for kristendommen ved eksempelvis, at tvinge præster til at vie homoseksuelle. Det er en skærpende omstændighed, at de mange skrækindjagende trosartikler i Muhammeds lære forbliver upåtalte. At politikerne ved sidstnævnte undladelser begår et grundlovsbrud, er gentagne gange blevet påpeget af Sindsro.

    Kommentar by Tommy Jørgart — 1. juli 2017 @ 10:17

  14. “De fleste sange er fædrelandskærlige, så lige den del går an”, siger Kim. Jeg er sikker på, du er blandt venner, kære Kim. Er de kristne klar til at droppe forestillingen om at vende den anden kind til?

    Kommentar by Tommy Jørgart — 1. juli 2017 @ 10:27

  15. Indien blev også befriet af millitaristiske Hinduer, som blev træt af Muhammedanernes ævl og krav- ok. Kun op til det nordlige Indien, som efter Mahatma Ghandi tog over løsrev sig til det nye land -Pakistan-.
    Hitler blev jo heller ikke nedkæmpet via demokratiet. Kun Churchills jernvilje reddede os til det samfund vi arvede. Uden Churchill ville Europa i dag, som udgangspunkt, enten være nazistisk eller stalinistisk. God sommerferie. mvh Michael Unna

    Kommentar by Michael Unna — 1. juli 2017 @ 11:11

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper