30. september 2009

‘Voksne er ikke rustet til at forstå sammenhængen mellem deres handling og konsekvensen.’

Tankevækkende citat, set i tirsdagens 24 timer. Erstat børn med ‘voksne’, og vi har den overordnede konklusion fra Krimonologisk Instituts samlede værker.

Oploadet Kl. 04:25 af Kim Møller — Direkte link41 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/8477/trackback

41 Comments »

  1. Det er almindeligt kendt blandt akademikere, at rigtig mange af dem der vælger psykologstudiet, gør det fordi de selv har seriøse problemer.

    Hvad angår ovenstående citat, er der kun et at sige. BØRN ER SKU IKKE IDIOTER, BARE FORDI DE ER BØRN!

    Kommentar by Mackety — 30. september 2009 @ 07:33

  2. ->1

    Lene fik åbenbart ikke løst sine og jeg tvivler på at hun faktisk har fagligt belæg for den udtalelse.

    Børn er i den grad rustet til at forstå sammenhængen mellem deres egne handlinger og konsekvenserne deraf. Det er vel ligesom den mest grundlæggende og medfødte læringsprincip overhovedet.

    Straf alene hjælpe ikke, men ikke-straf er en utålelig ubegavet og misforstået pladderhumanistisk holdning som ikke fører til andet end ulykke.

    Kommentar by Boo — 30. september 2009 @ 08:08

  3. Voksen forbrydelse => voksen straf.

    en flok sjakaler på 14-15 år er ganske godt klar over at de laver noget lort når de røver i flok, voldtager, tæsker løs og udøver brandattentater. De er også ganske godt klar over at det har konsekvenser for ofrene. De er bare pisse ligegalde med ofrene.

    Jeg er derudover fuldstændig ligeglad med sjakalerne og deres fremtid og selvforståelse. Jeg er 100% på ofrenes side og hvis det hjælper samfundet at vi burer disse sjakaler inde på livstid for at få dem fjernet fra gader, stræder og baggårde så vi andre skal kunne færdes frit or uden frgyt, så er det noget jeg accepterer fuldt ud.

    Kommentar by Vantroende — 30. september 2009 @ 09:11

  4. Sikke dog en gang pis, som om ordsproget “Brændt barn skyr ilden# er kommet af ingenting. Sikke nogle fjolser.

    Kommentar by Tony Albers — 30. september 2009 @ 09:44

  5. @ Mackety

    Som psykologistuderende og specialeskrivende må jeg modificere påstanden om de “rigtig mange” på psykologistudiet.

    Javist, jeg forstår logikken i påstanden, og der skal nok være en gruppe studerende det passer på. Men disse vil blive mødt af et studium, der i høj grad er baseret på videnskabelige studier. De får en ordentlig dosis statistik og neuroanatomi at tygge i fra starten, så man skal ud over bachelordelen før man kan få lov til at pille navle for alvor.

    Det er dog rigtigt, at psykologer generelt sikkert er en hoben bløde venstrelakajer. Dansk Psykologforening valgte på vegne af alle sine medlemmer at trygle Hornbech om at give humanitært ophold til I ved nok hvem.

    Men i øvrigt, til sagen: Metners påstand er jo meningsløs. Selvfølgelig lærer børn på få år at forstå kausalitet. Og allerede omkring de 4 år forstår almindelige børn at indtage andre børns perspektiv på deres handlinger (i hvert fald i Tyskland – Wimmer & Perners undersøgelser fra 1980’erne), i stil med “hvis jeg gør A, vil det have B konsekvenser for Birtes adfærd”.

    AP

    Kommentar by AP — 30. september 2009 @ 10:25

  6. @ Mackety, du skriver: Det er almindeligt kendt blandt akademikere, at rigtig mange af dem der vælger psykologstudiet, gør det fordi de selv har seriøse problemer.

    WJ: Alle har seriøse problemer, det er en livsbetingelse. Hvorfor skulle psykologstudiet være en undtagelse?

    …og er der nogen der har noget argument (helst bakket op af eksempler) på at straf virker kriminal-præventivt? Den eneste virkning jeg er bekendt med er at de kriminelle overfører deres kriminelle vaner til livet indenfor murene, hvilket – helt ærligt – er en ringe belønning for vores dyre investering i deres straf?

    Kommentar by WilliamJansen — 30. september 2009 @ 10:44

  7. Straf af en anden person kan også fortælle os andre, at vor egen overholdelse af lovene nytter. Dermed er den præventiv.

    At fængslerne har spillet fallit er jeg enig i, men er der nogen der har alternativer der er en passende afvejning af straf, retsfølelse og resocialisering og uden at det går op i falleret 68′ pædagogik og pladderhumanisme ?

    Visse forbrydelser bør og skal vel heller ikke tilgives, hvorved resocialisering af fangen er unødvendigt. Eks. Peter Lundin, som forhåbentlig skal bæres ud, da man jo har fravalgt dødsstraffen.

    Kommentar by Tolder — 30. september 2009 @ 11:24

  8. @ WJ

    “……og er der nogen der har noget argument (helst bakket op af eksempler) på at straf virker kriminal-præventivt?”

    Ja, hele den kriminologisk litteratur, inklusive Blekingegadebande-støtten Baldvig.

    Derudover begår du den typiske argumentationsfejl i straffedebatten. Det vigtigste hensyn ved centraliseret straf i samfundet er IKKE hensynet til gerningsmandens recidivitet, men hensynet til at offeret og dennes nærmeste ikke begår blodhævn.

    Gerningsmandens ve og vel, herunder recidivitet, er sådan cirka på hhv. tredje og fjerdepladsen under prioriteter som straffesystemet skal tilgodese.

    Hvis staten ikke straffer, så VIL offeret hævne sig. Det er et sociologisk og psykologisk faktum, som selv de rødeste forskere ikke er uenige i.

    Kommentar by DaLi(gæst) — 30. september 2009 @ 11:26

  9. Appropos børneopdragelse, så er sammenhæng mellem handlinger og konsekvens vel en meget basal indlæringsform.

    Jeg er ikke sikker på at hende Lene har fagligt belæg for at drage den konklusion hun gør.

    Kommentar by Tolder — 30. september 2009 @ 11:26

  10. @ WilliamJansen

    Vi kunne jo starte med at straffe i stedet for at give kriminelle et luksus ophold på hotel .

    Til artiklen : I går spurte min datter om man ikke kun måtte skyde på dyrene med sin rigtige skyder . Jo selvfølgelig sagde jeg . Ja for eller dør man jo svaret hun . Hun er 5 år og forstår åbenbart at en rigtig skyder ikke må bruges på mennesker . Hun ved også godt at slikken ned i REMA1000 ikke bare må puttes i lommen for så kommer politiet , man skal betale og har man ikke penge så kan man ikke få noget slik .

    Men måske hun er noget helt specielt som jeg jo har påstået lige fra starten ! ?

    Kommentar by Mosemanden — 30. september 2009 @ 11:29

  11. Der er en sjov ting ved det med børn og straf, nemlig at venstrefløjen mener at børn sagtens kan forstå konsekvensen af at stemme til et valg, men deres egne handlinger forstår de ikke……

    Med hensyn til om straf hjælper, det gør det ikke, men ofret er nok glad for ikke at møde sin gerningsmand på gaden. ligeledes kan man jo se at folk der først er blevet kriminelle falder tilbage i 80% af tilfældene, selv i lande hvor man straffer langt hårdere end i DK, så alle de “gerningsmanden er ofret” tudehistorier vi høre giver jeg ikke en skid for, for hvad skulle Jønke lave hvis han ikke var rockerchef??? bandemedlemmer fra Nørrebro bliver jo ikke bedre samfundsborgere af ikke at være i fængsel, så lad dog deres ofre få fred i den tid de sidder inde.

    Kommentar by Broholm (ordblind) — 30. september 2009 @ 11:45

  12. Sammenhængen mellem handling og konsekvens kan læres af alle, barn eller voksen (eller dyr!)…

    Kommentar by Jern-Henrik — 30. september 2009 @ 11:45

  13. @ DaLi, du skriver: Ja, hele den kriminologisk litteratur, inklusive Blekingegadebande-støtten Baldvig.

    WJ: Du må gerne bidrage med et eksemplificerende link.

    DaLi: Derudover begår du den typiske argumentationsfejl i straffedebatten. Det vigtigste hensyn ved centraliseret straf i samfundet er IKKE hensynet til gerningsmandens recidivitet…

    WJ: Jeg udtaler mig ikke om prioriteringen af hensyn, så der skyder du forbi.

    Kommentar by WilliamJansen — 30. september 2009 @ 11:56

  14. Retspolitken i de Skandinaviske lande er alt for ‘feminiserede’ i forhold til den tilvandrede islamiske kultur, hvor den ‘forståelse’ og ‘omsorg’ for kriminelle er et helt ukendt begreb. Denne centrum-venstre blødhed har de ganske enkelt ikek nogen respekt for. Og at
    Krimonologisk Institut er ude i et (venstreorienteret) politisk ærinde fremgår klart af Ralf Pittelkows analyse af institutets rapport:

    http://jp.dk/opinion/pittelkow/article1833808.ece

    Men til trods for den forråelse den massive muslimske indvandring har skabt i de Skandinaviske byer, så fortsætter feminiseringen af alle sider af det offentlige/politiske liv stadig på fuld tryk. Her er et nye men dagligdags eksempel fra Norge:

    http://www.180grader.dk/nyheder/Norske_drenge_p_fritidshjem_skal_tisse_siddende.php

    Kommentar by JensH — 30. september 2009 @ 11:59

  15. Det er jo ikke spørgsmål om ren konsekvenspædagogik, langt fra.

    Men verden er een stor samling kausal-forbindelser mellem årsag og virkning. Enhver handling har en konsekvens.

    Det er korrekt at børn på et vist udviklingsstadie ikke kognitivt kan anerkende sammenhængen mellem visse handlinger og visse konsekvenser, men det gælder altså på stadier under 6-7-8 år, ikke i de tidlige teenage-år. Når 90 af alle børn ikke smadrer løs på hinanden og andre, er det fordi de dybest set forstår både at de ikke må og at det er uhensigsmæssigt. Når de sidste 10 procent eller whatever gør det, er det fordi at de tager et bevidst valg, som så kan være motiveret at alle mulige andre ting.

    Selvfølgelig kan “børn” straffes. Faktisk savner både dommere og visse forsvarsadvokater hårdere straffe (ikke-betingede) straffe til førstegangskriminelle i specielt personfarlig kriminalitet. Det er klart at man ikke skal have 45 års ubetinget fængsel for et fordrukkent slagsmål på Bodegaen, men omvendt skal man heller ikke slippe med 2 måneders betinget for et vanvittigt farlige gruppeoverfald på en anden 14 årig, bare fordi man selv er 14(eller 15, 16, eller 17) og tidligere har været ustraffet.

    Dertil kommer at vi har forskellige forudsætninger for at “mærke” straffen. Pudsigt nok er straffelovens bestemmelse om strafudmåling i direkte modstrid med vores principper om ‘lighed’ og andet bras. Dem der lavede straffeloven VED nemlig godt, at vi alle er forskellige.

    Kommentar by DaLi(gæst) — 30. september 2009 @ 12:02

  16. @ WJ

    Eksempler på hvad, at folk IKKE er recidiveret efter straf efter kriminalitet eller på at professionelle er enige med mig? Du kan jo starte i pensumbøgerne for strafferet og kriminologi på http://www.jur.ku.dk. Vagn Greve og Baldvig kan næppe beskyldes for at være frådende borgerlige strammere.

    Det kan godt være du ikke gør det, men det er den bagvedliggende pointe for hvad du skriver; Du stiller spørgsmål til om straffen overhovedet kan retfærdiggøres. Dertil er svaret, kort sagt, ja.

    Debatten er fluekneppet helt i bund adskillige gange og er helt udsigstløs.

    Kommentar by DaLi(gæst) — 30. september 2009 @ 12:06

  17. Det er morsomt, at de der normalt forfægter standpunktet – at børn ikke overskuer konsekvenserne af deres handlinger – og derfor ikke vil nedsætte den kriminelle lavalder – det er de samme der står på fast på det synspunkt at valgretsalderen bør nedsættes.

    Dernæst er det interessant at i ghettoland er børn aktive i at stene utildækkede kvinder, brand- og politibiler. Da de ikke overskuer deres handlinger må der jo være nogen styrer deres adfærd.

    For nogen tid siden var der interview med en vis Tina Magaard der som led i sit studie var flyttet til ghettoland. Og minsandten om ikke de små søde uskyldige mussuldrenge velkom hende med små, søde uskyldige sten. Så efterhånden blev Tina jo lidt træt og var lidt tryg ved denne form for ustyrlige glædesfryd hver gang hun efter en lang dag skulle hjem gennem blokland. Gennem uransagelige kilder blev hun bekendt med hvem hun skulle kontakte for at få stoppet eller ændret de små poders adfærd. Dette gjorde hun og kunne efterfølgende og kunne så færdes i nogenlunde tryghed herefter.

    Se, det er jo en historie, der kan udledes meget interessant af. Da det var DR lod de naturligvis den side af sagen ligge.

    Men det væsentligste, der kan udledes, er at adfærden i ghettoland styres centralt og af bestemte magtstrukturer/institutioner.

    Kommentar by Limewoody — 30. september 2009 @ 12:24

  18. Nej, netop derfor skal de have hårde straffe, så kan de forstå konsekvenserne. Det gør det ikke lettere for dem at forstå en konsekvens, at den ikke er der.
    Recidiv procenten er nu en gang lavere for dem som kommer i fængsel.

    Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 30. september 2009 @ 12:29

  19. @ DaLi, du skriver: Det kan godt være du ikke gør det, men det er den bagvedliggende pointe for hvad du skriver; Du stiller spørgsmål til om straffen overhovedet kan retfærdiggøres.

    WJ: Nej, jeg gør ej. Jeg stiller spørgsmålstegn ved om straffen virker. Jeg diskuterer ikke retfærdighed, retfærdighedsfornemmelse, retfærdiggørelse eller lignende.

    Du må meget gerne bidrage med et eksemplificerende link, hvis du nogensinde bliver færdig med at skyde mig holdninger i skoen.

    Kommentar by WilliamJansen — 30. september 2009 @ 12:34

  20. 1.Mackety

    Det var godt du skrev ” mange af” !

    Min erfaring er at ganske mange af de der læste cand.psyk. var/er mennesker, der interessere sig for mennesket og som undre sig over den menneskelige adfærd, incl. ens egen, og som ikke havde stukket hovedet i sandet.

    Hvad jeg måske nok ville ønske anderledes er at man ikke skal kunne søge ind på studiet før man har en vis årrække på bagen .

    Her er nemlig et fag, hvor alder, og dermed personlige erfaringer, er et plus.

    Kommentar by Vivi Andersen — 30. september 2009 @ 12:35

  21. Straffen virker i den henseende, at den afholder den straffe fra at begå kriminalitet i en periode.
    Og det er mere i den retning den har sin værdi, nemlig at lade samfundet få lidt ferie fra den kriminelle, end ved at give øje for øje.
    Og straf virker, hvad angår at både nedsætte kriminalitet. i USA er den reduceret til 25 procent af hvad den var.
    Og som jeg sagde før, har de unge som kommer i fængsel en lavere tilbagevenden til kriminalitet, end dem som ender i ungdomssanktionen og ungdomsfængsler – undersøgelse fra Sverige viser at 75 procent vender tilbage til kriminalitet der.
    Det er under 50 procent af dem som ryger i fængsel.

    Det hjælper ikke altid at straffe, det hjælper heller ikke altid at have et politi. Det bliver dog aldrig et argument for at afskaffe eller nedskære politiet.

    Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 30. september 2009 @ 12:42

  22. 14.Limewoody

    Det var en interessant oplysning, den om Magaard` oplevelse.

    Skal man gætte på hvem, der styrer i Ghettoerne..bom,bom ….imamere ?

    Og over dem sidder der jo et islamiske råd et eller andet sted nede i Europa, som har Qaradawi som formand.

    Og hvem/hvad, foruden Koranen og Hadith, retter Qaradawi sig efter – The Muslim Brotherhood.

    Kommentar by Vivi Andersen — 30. september 2009 @ 12:48

  23. Man bliver ikke nødvendigvis psykolog af at studere psykologi. Og slet ikke en god psykolog.

    Så vidt jeg forstår, er uddannelsen forældet, og så lappet lidt, ligesom pædagoguddannelsen. Man lærer først psykologi, når man har været ude i praksis i et par år.

    Desuden så sørger medicinalindustrien, Danmarks fremtid, for at psykologerne ikke bliver for kritiske og for grundige.

    Det er som det altid har været med psykologer: De skal bare gyde olie på vandet og få lønslaven til at fortsætte. Thats it.

    Hvis psykologer stod for det, de videnskabeligt burde, så ville vi slet ikke stå i den situation vi er i. Det samme med antropologer og sociologer. De ville have gennemskuet islam og kultur-krigen med det samme, hvis de ikke gik rundt med en sæk over hovedet…

    Hele sozi-kulten har jo mental-burqa på!

    – ellers kunne al balladen jo slet ikke lade sig gøre…

    Kommentar by Johan Jensen — 30. september 2009 @ 13:37

  24. @ WJ

    Jeg har allerede linket. Jeg stoler på, at du selv magter at finde pensumlister for de to pågældende fag på siden. Bøgerne kan så igen anskaffes fra det kgl bibliotek.

    Hvis du derimod beder mig om at dokumentere at straf virker afskrækkende på (de fleste) folk, så beder jeg da dig om at dokumentere tyngdekraften, du ved, bare for en god ordens skyld.

    “WJ: Nej, jeg gør ej. Jeg stiller spørgsmålstegn ved om straffen virker. Jeg diskuterer ikke retfærdighed, retfærdighedsfornemmelse, retfærdiggørelse eller lignende. ”

    Det er jo det jeg siger, FFS. Din definition af om straffen VIRKER er om gerningsmanden bliver recidiverende eller ej. Den definition er underordnet, dét er min pointe. Det vigtige svar er snarere, om straffen bevirker, at årsagskæderne efter hans misgerning brydes og at ofret ikke tager sig selv til rette.

    Dét er i øvrigt en spændende debat (til forskel om din meta-debat om hvorvidt straf også ER afskrækkende), idet at man efter mange forskeres mening forlængst har nået et kollisionspunkt for, hvor vag straffen kan blive (i humanismens og forebyggelsens navn) i forhold til hvad ofret (oftest benævnt “samfundets retsfølelse”) vil tolerere.

    Kommentar by DaLi(gæst) — 30. september 2009 @ 13:39

  25. @ 23

    Jo, man bliver faktisk psykolog af at læse psykologi. De fleste terapeutisk arbejdende psykologer efteruddanner sig indenfor deres felt hos private udbydere. Det er en helt anden snak.

    Nej, uddannelsen er ikke videre forældet. Der er rigtig meget biologi og naturvidenskabelig metode inde i billedet nu. Uddannelsen er godt nok meget sammensat, fordi man med psykolog-titlen skal kunne bestride mange forskellige jobs. Men uddannelsen er up-to-date hvad det faglige indhold angår. Sammensatheden er i sig selv et problem, men det er en konsekvens af, at enhver med titlen psykolog skal garanteres at kunne en masse.

    Om medicinalindustrien: Den har ikke specielt godt fat i psykiatriske symptomer. Men den leverer ganske effektive præparater.

    Ad “De skal bare gyde olie på vandene” og “hvis de stod for det, de videnskabeligt burde”: Nu er det vel ikke psykologernes job at ændre eller styre samfundets udvikling. Og lad mig bemærke, at der sikkert er en stor gruppe ældre psykologer derude, der har bløde, venstreorienterede, offergørende, femininiserende synspunkter. Men det taler ikke for den aktuelle psykologuddannelse ved Københavns Universitet (hvor jeg nu afslutter mit studium). Det er i øvrigt en morsom analyse, du leverer, for den ligner på en prik en marxistisk analyse af psykologens revolutionære ansvar, som jeg for nylig læste i et nummer af kampskriftet Kurasje fra 1972.

    Som et kuriosum kan jeg fortælle, at man kan undgå at læse både Freud og Marx på den nuværende studieordning. Jeg har dog gjort det, af almen interesse for gammel tænkning.

    AP

    Kommentar by AP — 30. september 2009 @ 13:47

  26. @ TBH, du skriver: Straffen virker i den henseende, at den afholder den straffe fra at begå kriminalitet i en periode.

    WJ: Straffen virker i den henseende, at den afholder den straffede fra at begå kriminalitet uden for fængslet i en periode.

    De fortsætter i mange tilfælde for fuld kraft inde i fængslet.

    DaLi: Jeg har allerede linket. Jeg stoler på, at du selv magter at finde pensumlister for de to pågældende fag på siden. Bøgerne kan så igen anskaffes fra det kgl bibliotek.

    WJ: …og det værdsætter jeg, men det er ret debat-dræbende at du ikke vil introducere menet nærmere. Du ved jo godt at denne tråd er død længe før jeg kan nå at anskaffe de relevante bøger. Dine links fører os ingen vegne.

    DaLi: Din definition af om straffen VIRKER er om gerningsmanden bliver recidiverende eller ej.

    WJ: Touché! Det er skrevet ind i mit sprog, og det var sjusket fra min side.

    Kommentar by WilliamJansen — 30. september 2009 @ 14:02

  27. “De fortsætter i mange tilfælde for fuld kraft inde i fængslet.”

    Ja, for de er kriminelle, inde eller ude af fængslet, og hvad skal vi gøre ved det? Smide dem i lænker? Eller ruinere os selv ved at give dem hver en “fængselsvilla”, fuldt af personale?

    At de hjælper med at gøre fængselsopholdet mere ubehageligt selv, er måske en del af forklaringen på, at fængslede faktisk har en lavere recidivprocent, end for eksempel dem som får en fodlænke og ungdomssanktion.

    Hvis man ikke kan tænke sig til konsekvenserne, kan man jo opleve dem.
    Og uanset hvad man gør, er der kronisk kriminelle, som aldrig bliver hæderlige borgere.

    Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 30. september 2009 @ 14:57

  28. Jeg har allerede introduceret emnet. Straf virker i langt de fleste tilfælde på normale socialiserede mennesker. Langt flere snyder med busbilletten steder de ved der ikke er kontrol end steder der måske er kontrol. Hvorfor ? Ingen konsekvens, selvfølgelig. Det er bare ét af en million hypotetiske eksempler.

    Så er der alle de andre, som er i 2 grupper: De kompulsive og de syge (som begår kriminalitet som led i en mere eller mindre diffus lidelse, eks. sædelighedskriminelle og kleptomaner, bare for at tage klicheerne) og endelig dem er bare ikke afskrækkes (hvor kulturelle forskelle er en MASSIV grund idag, og hermed menes altså ikke bare muslimer, før nogen kommer igang, men folk fra alle slags autoritære samfund og opvækster – er man vant til konsekvens, så er dialogsamfundet et tag-selvbord uden begrængsninger overhovedet, jo mere hensynsløs man er jo bedre).

    Som du allerede medgiver, at du i “virker” kriteriet inde og fange et fejlagtigt fokuspunkt, idet kriteriet for straffen er at den bryder kæden af misgerninger.

    At vi alligevel skal arbejde for både at kunne straffe OG resocialisere er jo selvklart, som alle må blive enige om. Blot er der nogle der har deres prioriteter mere på plads end andre… !

    “De fortsætter i mange tilfælde for fuld kraft inde i fængslet.”

    Ubetinget, men dét er så deres eget ansvar. Deres frihed (når de kommer ud) tilkommer dem personligt som alle andre frie mennesker, og den må de så forvalte under vanligt strafansvar. Så må samfundet jo kyle dem ind igen-igen.

    Dermed ikke sagt at danske fængsler er den perfekte løsning. Straffelovens § 88 (vistnok) om strafudmåling FORUDSÆTTER diskrimination i straffemetoden, som vi i lighedens navn bare ikke udnytter længere.

    Men retssamfundet er straffemæssigt ude af stand til at håndtere dem der VÆLGER kriminalitet, tidligere fængselsophold eller ej. Dem kan vi ikke hjælpe, nogensinde. De syge kan vi efter omstændighederne forvare.

    Kommentar by DaLi(gæst) — 30. september 2009 @ 15:31

  29. 1

    Det tænkte jeg også. Hun skulle lade være med at nedvurdere børn på den måde.

    Kommentar by Janne — 30. september 2009 @ 18:30

  30. Ret mig venligst, hvis jeg tager fejl i den opfattelse, at da man indførte nul-tolerance i New York, blev byen på kort tid ændret fra at være livsfarlig at bevæge sig rundt i, til at være ret sikker at bevæge sig rundt i.
    Var der andre faktorer i spil? Byggede man tusindvis af steder hvor man kunne larme på sin guitar? Steder hvor man kunne suge på vandpiben? Dialogbænke? Eller var det bare udsigten til at det kostede et par år i skyggen at nappe en gammel dames håndtaske, der gjorde udslaget?

    Kommentar by PeterK — 30. september 2009 @ 20:01

  31. >25 AP

    Ha, selvfølgelig skal du forsvare dit studium, men du overbeviser mig ikke, tværtimod. Jeg har lige været inde og se på pensumlisterne på KU-Psykologi, stærkt inspireret af DaLi’s opfordring, og jeg overraskes ikke. Alene bredden af neurobiologi/psykologi, er ultrasmal.

    Og så ville det være vældig hyggeligt hvis du kunne uploade eller linke til “Kurasje fra 1972” ?

    Endelig forstår jeg ikke hvorfor Freud er røget ud, for mig at se, er han overhovedet ikke forældet, men man kan selvfølgelig ikke tjene penge på at de studerende køber gamle bøger, det er meget bedre med det makværk af “nyfortolkninger” som nutidens æggehoveder sprøjter ud i en lind klam grød af sozi-ord og sozi-holdning og pengetrang.

    OT: Se lige danske wikipedia under “globalisering”

    http://da.wikipedia.org/wiki/Globalisering

    Mage til rødgardistisk bullshit og propaganda! -Og selvfølgelig link til “globale rødder” ha ha ha…

    Jeg troede ikke dansk wiki, var så ræverød og sozi-dårlig, men det er måske bare mig der er bagud? -der er vist nærmest ingen der bruger den og det undrer jo ikke.

    Så er den engelske version lidt mere lødig:

    http://en.wikipedia.org/wiki/Globalization

    Kommentar by Johan Jensen — 30. september 2009 @ 21:11

  32. @ Johan Jensen

    Altså, jeg behøver ikke at forsvare mim uddannelsesinstitution, så nært et forhold har jeg ikke til den. Psykologi generelt er jo bare et videnskabeligt genstandfelt, og at tale om dets forsvar er vist en kategorifejl.

    Selvfølgelig kan psykologi læses ligeså ræverødt, som man vil. Og danske psykologistuderende stemmer givetvis ligesom danske journaliststuderende. Studiet er utroligt bredt, og det er dets største problem. Men det er faktisk de lovmæssige krav til psykologbetitledes kunnen, der fastholder studieordningens bredde.

    Derfor er det obligatoriske pensum i en hvilken som helst af fagets grene ret begrænset, det være sig i klinisk, arbejds & organisations-, neuro-, personligheds-, pædagogisk, kognitions-, med mere. Dertil kommer metode- og overbliksfag.

    Men jeg har dog selv, som borgerligt sindet psykologistuderende, haft mulighed for at sammensætte et fornuftigt studium, hvor jeg har lagt vægten på klinisk og eksperimentel neuropsykologi.

    Glem ikke, at der stadig er en stor portion selvstændighed i universitetstudier. Man kan gå den vej, institutionerne selv foreslår. Men der er også principiel mulighed for at gå andre veje – f.eks. ved selv at sammensætte sit pensum på overbygningen. Hvis universiteter blot var indoktrineringscentraler, var det nok gået Kim Møller anderledes.

    Jeg kan næppe linke til Kurasje, for det var eksemplarer jeg snuppede fra en skraldedynge, da en afgående professor ryddede sit kontor. Men artiklen er Kjell Björfors’ “psykologens rolle i det kapitalistiske samfund” i temanummeret om klassebegrebet fra 1971. Guld fra gemmerne!

    Bottom line: Hvorfor skulle psykologerne netop være løftestænger i værdikampen? Hvorfor skulle uddannelse under bestemte undervisere medføre en overlevering af deres ideologi? Psykologer er almindelige mennesker, der ikke er mere forpligtede end andre borgere – og som har almindelige kræfter til at bryde med deres ophav, være det forældre eller lektorer.

    Kommentar by AP — 30. september 2009 @ 22:44

  33. [Raseri til]

    Om straf hjælper eller ej. Her er et eksempel hvor det er bedøvende ligegyldigt :

    “Amerikanske George Edenfield fik hjælp af sin mor og far til at voldtage og dræbe en seksårig dreng
    “Christopher Michael Barrios tiggede og bad for sit liv, mens hans kidnappere – en ældre mand og hans voksne søn – voldtog ham på skift og kvalte ham. ”

    Garrottering af skiderikkerne og lagt på nettet til skræk og advarsel til andre afvigere der ikke kan styre deres perversiteter.
    Om det hjælper eller ej – who cares, skiderikkerne er fjernet fra jordens overflade, deres retarderede gener føres ikke videre og der er ingen negativ social arv. Kun pladderhumanister, kriminologer og giftelystne hjernedøde kællinger lider tab.

    [Raseri stadig til]

    Kommentar by Tolder — 30. september 2009 @ 23:52

  34. Tåbepsykolog…

    Min mor tog mig engang (jeg var vist 7 eller noget i den retning) i at lyve om jeg havde redt min seng. Hun stak mig en lussing på stedet. Ikke mere løgn fra min side…

    Kommentar by Henrik R Clausen — 1. oktober 2009 @ 12:10

  35. Skulle børn ikke være rustet til at forstå sammenhængen imellem deres handlinger og konsekvenserne!! Så må børn være blevet meget anderledes end de var i min tid. Jeg var barn og elev i den såkaldt sorte skole, og vi var den gang helt klare over sammenhængen imellem en forseelse og straffen herfor. Vi fik jævnligt lussinger og rap i røven med et spanskrør. Blev vi traumatiserede af det? Overhovedet ikke. Vi levede et stort set lykkeligt liv, og jeg har ingen bitre minder om det. De af mine kammerater jeg har bevaret forbindelsen med, har alle klaret sig udmærket senere i livet.

    Kommentar by andreas — 1. oktober 2009 @ 21:12

  36. >32 AP

    “Hvorfor skulle psykologerne netop være løftestænger i værdikampen?”

    Jeg ved godt at psykologer er alle mulige mennesker, der laver alt muligt.

    -Men når psykologer stiller op i offentligheden, så foregiver de at have forklaringer på nogens adfærd. Sjovt nok, føler de nærmest ingen tilskyndelse til hjælpe disse. Man giver den som tilbagelænet betragter, man kommer ikke med nogen løsninger, trods ekspertisen.

    Ser man ind i psykiatrien, så vil man finde samme tendens, hvor psykologer glimrer ved deres mangel på resultater. I udlandet har man visse steder meget mere konkrete resultater af psykoterapi, som der har udviklet sig til effektiv erstatning for medicinalindustriens halvgiftige piller.

    Omvendt kan jeg spørge: Hvorfor skal jeg betale skat til en psykologuddannelse som bare er irriterende, uden resultater?

    Og hvorfor skulle psykologer netop ikke være medvirkende i værdikampen?

    Som f.eks. Nicolai Sennels, som har gjort et konkret stykke arbejde i sagen og som står og lyser som et enligt fyrtårn!

    Hvorfor er alle de andre psykologer så tavse?

    – Jeg tror det er fordi de ikke kan deres kram. De er blevet elitære selvsnoede sozi-rygklappere og føler intet ansvar for noget som helst.
    Dermed har de reduceret sig selv til underholdning og alt for dyre, ineffektive og dårlige resultater.

    Og neurobiologerne overhaler dem jo også med mange kabellængder i disse år. Måske er hele faget reelt døende?

    Kommentar by Johan Jensen — 1. oktober 2009 @ 23:30

  37. Uden som

    Kommentar by Johan Jensen — 1. oktober 2009 @ 23:32

  38. @ Johan Jensen

    Du forveksler tydeligvis psykologers genstandsfelt med de kliniske psykologers indsats overfor “negative mønsterbrydere”. Men der er mange andre opgaver end indsatsen overfor kriminelle eller lømler. Det er efter min mening ikke engang en psykologs opgave, men en opgave der kræver moralske valg, dvs. opdrageres opgave. Psykologers opgave er i den sammenhæng alene at beskrive – selvom det kan synes bovlamt.

    En gammel og velkendt definition af psykologiens område er “at forudsige og kontrollere adfærd”. Men det er altså temmelig bredt.

    Desuden: Jeg har selv som studentermedhjælp været med til at løse opgaver i psykiatrisk og psykofarmakologisk regi, som hverken biokemikere eller læger kunne løse. Det drejede sig netop om at beskrive adfærd hos psykiatriske patienter. Her har hverken læger eller molekylærbiologer noget særligt at byde på.

    De adfærdsbeskrivelser, som molekylærbiologerne forholder sig til, når de vil beskrive en neurotransmitters effekt, vil jo netop have være psykologiske, formuleret af psykologer.

    Jeg hørte i sidste uge en ledende Lundbeck-forsker forelæse om Olanzapins virkning på skizofrene. Det var tåkrummende pinligt, så lidt han vidste om skizofrenes symptomer.

    Psykologi er en ligeså vidtforgrenet videnskab som fysik. Lad mig spørge: Hvorfor skal du betale skat til en fysiker-uddannelse, der ikke leverer resultater (der er til at få øje på for lægmand)?

    Men hovedpointe er: Det er ikke psykologers opgave at korrigere lømlers adfærd. Det giver ikke mening at afskrive psykologi som genstandsfelt, og slet ikke at reducere til andre genstandsfelter. Og så vil jeg gerne have mig frabedt at blive gjort til ansvar for “sozi”-psykologers handlinger.

    I øvrigt er jeg enig i, at mange ældre psykologer er nogle vatpikke. Og jeg er enig i, at psykologiske beskrivelser, der tager udgangspunkt i den enkelte lømmels dårlige opvækst etc. er rigtig irriterende (men det er fordi, det ikke er psykologiske, men moralske beskrivelser vi mangler i den kontekst!). Psykologien leverer heller ikke synlige resultater eller bidrag til værdikampen – men det gør fysikere heller ikke.

    Kommentar by AP — 2. oktober 2009 @ 07:59

  39. – Ha, typisk sozi-svar :) “Vi definerer os selv…” og “De andre gør..” – “Jeg må godt håne andre, men haver mig det selv frabedt!? ” og bla bla bla…

    Kommentar by Johan Jensen — 2. oktober 2009 @ 21:50

  40. @Johan Jensen

    Du forbløffer mig med din mangel på indsigt i hvad feltet psykologi rummer, hvad psykolog-uddannelsen rummer og hvad det vil sige at være psykolog. Du er nødt til at kvalificere din kritik, ellers fremstår den absurd.

    Man bliver sgu da ikke medlem af et parti ved at tage en bestemt uddannelse. Og man har vel lov at gå imod en hvilken som helst strøm, der måtte være på et uddannelsessted. Spørg Møller og Sennels om dét – eller er Sennels også utroværdig fordi han vil definere sig politisk anderledes end majoriteten af psykologer? Er Møller utroværdig fordi han stemmer anderledes end de fleste historikere formodes at gøre?

    Det er desuden langt fra alle psykologer, der indtager stillinger i socialapparatet. Jeg regner ikke selv med nogensinde at komme til det.

    Psykologi som videnskab leverer masser af resultater. Men at de ikke kan levere de specifikke resultater, som du ønsker og som ingen andre heller kan levere for tiden, er vel næppe fagets undergang.

    AP

    Kommentar by ap — 3. oktober 2009 @ 14:37

  41. Glädjande att se sig omnämnd 38 år efter. Artikeln finns också i Arne Sjolunds Introduktion til marxistisk psykologi. Gyldendals samfundsbibliotek,1974. med venlig hilsen Kjell

    Kommentar by Kjell Björfors — 26. oktober 2009 @ 20:47

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper