16. august 2017

Søren K. Villemoes gennemgår Skovgaard-Petersens ekspertanalyser om Islam, islamisme og Egypten

Weekendavisens Søren K. Villemoes skriver på Facebook, at danske islamforskere har set sig sure på avisen, og ingen vil i debat med ham: “Ethvert kritisk spørgsmål opfattes som et personangreb.” Som en konsekvens heraf, har han gennemgået professor Jakob Skovgaard-Petersens udtalelser til medierne, og begået en yderst interessant kommentar. Konkret kritik af navngivne forskere, når sjældent overfladen i Danevang.

Det ligner lidt mit historiespeciale om Jørgen Bæk Simonsen, men jeg har ladet mig fortælle, at Skovgaard-Petersen ikke er drevet af ideologi. Islam-apologi fra øverste skuffe, ikke desto mindre. Den er lidt lang for formatet, men bør læses i sin helhed.

Som lovet: KRITIK AF PROFESSOREN

Professor Jakob Skovgaard-Petersen (JSP) er en ekstremt belæst og vidende mand, der indiskutabelt er en af vores førende eksperter på den arabiske verden og islam. Han har tjek på detaljer, anekdoter, obskure skikkelser og begivenheder, de færreste er bekendt med. I kraft af sin forskning, sin tid som leder af Dansk-Egyptisk Dialog-Institut, sit enorme netværk og sit store kendskab til regionen er han en kæmpe kapacitet, der sidder inde med en stor og detaljerig viden.

Men det er ingen garanti for, at man har fat i den lange ende, når det kommer til overordnede analyser af mere generel karakter. Historien har vist, at JSP grundlæggende har taget fejl i sin opfattelse af islams betydning for almindelige mennesker i Mellemøsten.

JSPs forskning og diplomatiske arbejde vil jeg ikke forholde mig til her. Det følgende omhandler kun hans rolle som ekspert i de danske medier. Her har han igennem de sidste årtier adskillige gange gjort det klart, at danskerne generelt har en forkert opfattelse af muslimer i Mellemøsten. Han har gentaget det mange gange. Dette citat, fra dengang han tiltrådte som leder af Dansk-Egyptisk Dialog-Institut i 2005, opsummerer hans synspunkt:

I Danmark er der en tendens til at forklare alt med islam, og i flere tilfælde er det ikke relevant. Man opfatter islam som et sæt af doktriner, som folk følger, og ikke som en religion, som folk tager stilling til. I Danmark opfatter man det sådan, at folk i denne del af verden har en primær identitet som muslimer, og at den er langt vigtigere end deres nationale eller professionelle identitet. Det er en meget grov forenkling, og derfor vil danskerne kunne blive klogere af denne dialog.’

Naturligvis skal man ikke forklare alt med islam (hvilket da også er en karikeret opfattelse af danskernes syn på Mellemøsten). Men omvendt skal man heller ikke undlade at forklare noget med islam. Overvurderede danskerne islams betydning i Mellemøsten? Eller var det snarere JSP, der undervurderede samme?

Ifølge ham havde vi et værdifællesskab med den muslimske verden, som danskerne ikke forstod. Som han formulerede det kort efter angrebet d. 11. september 2001:

‘Vi har meget mere til fælles med muslimerne, end mange tror. Når folk beskriver det her som et angreb på Vestens værdier, kan det selvfølgelig godt være, at de mennesker, der står bag, ser det på den måde, men de værdier, mange ser som vestlige – tolerance, retsstat osv. – er de samme i den muslimske verden.

Vestens og den muslimske verdens værdier var altså de samme. Vi havde ikke noget at lære Mellemøsten på det område. Som han formulerede det i samme periode:

‘Befolkningen i Mellemøsten kender faktisk til demokrati, selv om demokratiet ganske rigtigt knægtes i mange sammenhænge. Men demokratiet praktiseres faktisk nogle steder. For eksempel har jeg selv været vidne til valg på universiteter i Mellemøsten, der foregik lige så demokratisk som på danske universiteter. Uanset at der sker mange forfærdelige ting i mellemøstlig politik, så er det ikke sådan, at medbestemmelse, demokrati og retsstat er ukendte eller forkastede idealer for flertallet af borgerne i Mellemøsten.

Vi kunne måske ligefrem tage ved lære af dem. Som han sagde i 2010:

‘Derfor er det også en myte, når danske kommentatorer hævder, at der ikke skulle være kulturel selvkritik i den arabiske verden. Der er masser. Betydeligt mere end herhjemme.’

Da det Arabiske Forår kom i 2011, og man fik smidt Mubarak på porten, havde vi et historisk øjeblik. Endelig ville vi få et nogenlunde troværdigt indtryk af, hvad der gemte sig i det muslimske, arabiske folkedyb. JSPs mangeårige besked til danskerne skulle nu stå sin prøve. Og han havde store forventninger til Mellemøstens fremtid:

‘Politik vil ikke blive udtrykt så religiøst. De arabiske parlamenter vil rumme mere ægte politiske konfrontationer, som forhåbentligt vil føre interessen væk fra identitetspolitik og over til valget mellem egentlige politiske alternativer.’

Samme år skulle den egyptiske befolkning for første gang blive hørt ved et (relativt) frit valg. Inden valget vurderede JSP, at islamisterne i Det Muslimske Broderskab havde bevæget sig temmelig langt fra sit gamle slogan ‘islam er både en religion og en stat’, og at danskerne havde et alt for dystert billede af partiet:

‘I min optik er Det Muslimske Broderskab ikke den enorme, dystre magt, som mange vil gøre dem til. Det er ikke for at være deres talsmand – de er ikke specielt tiltalende. Men den måde, man i Danmark taler om islamisme på, er præget af, at folk enten ikke interesserer sig for religion, eller at man bruger islamisme som skræmmebillede i en dansk debat.

Danskernes uvidenhed om religion gjorde altså, at vi havde et alt for negativt billede af Broderskabet, der ifølge JSP gennem en længere periode havde bevæget sig imod mere demokratiske og liberale positioner. Partiet ønskede en civil stat, hvor det kunne deltage på lige fod med andre partier inspireret af deres islamiske grundsyn, var vurderingen fra JPS. Hans fornemmelse af det egyptiske vælgerdyb lød således:

‘Så vidt jeg kan se, er det heller ikke sådan, at egypterne nu i stort antal vil gå hen og stemme på Broderskabet.’

I stedet forudså han et parlament præget af flere store blokke og modsatrettede interesser, hvor ét parti ikke ville dominere. Hvad skete der?

Det Egyptiske Broderskab fik 36,3 % af stemmerne, de moderate islamister 3,3 %, mens de ekstreme salafister løb med hele 28,8 %. JSP havde ellers i årevis fortalt danskerne, at de egyptiske salafister slet ikke var interesserede i parlamentarisk politik. Men her var de så med næsten en tredjedel af stemmerne. Alt i alt gik et massivt flertal af stemmerne – hele 69 % – til enten islamister eller endnu mere hardcore islamister.

(Morsi-tilhængere, ca. 2012; Foto: ISO)

Ved præsidentvalget løb Broderskabets Morsi med 52 % af de egyptiske stemmer. Tidligere på året havde partiet godt nok lovet, at man slet ikke ville stille med en præsidentkandidat, hvilket JSP dengang havde set som bevis på, at de ikke ønskede at forplumre den demokratiske udvikling.

Efter i årtier at have belært danskerne om, at de overvurderede islams rolle i den arabiske verden – der ifølge JSP allerede abonnerede på de samme værdier som i Vesten – viste det sig, at danskerne havde ret, og JSP tog fejl. Over to tredjedele af det egyptiske vælgerkorps gik ikke til valgurnerne med deres nationale eller professionelle identitet, men med deres religiøse.

Og hvad så med Broderskabet? Havde danskerne virkelig et alt for dystert billede af det parti, JSP år efter år havde observeret bevæge sig i en mere og mere liberal, pragmatisk og demokratisk retning? Måske var Broderskabets islamisme slet ikke så slem? I 1998 havde Information refereret JSP for følgende synspunkt:

‘I virkeligheden har Islam nemlig mange af de samme idealer og principper for ytringsfrihed, som findes i Vesten i dag.’

Et lignende budskab havde han gentaget i 2011:

‘Der er ikke noget i islam, der forhindrer demokrati’

Alt dette kunne jo tyde på, at det var en falsk modsætning mellem Broderskabets islamisme og vestlige værdier, danskerne så. JSP havde selv fortalt os, at der trods en svag demokratisk historie alligevel var en stærk tradition for ideologisk tolerance i den arabiske verden:

‘Den arabiske verden har en stærk tradition for, at ideologisk uenighed udkæmpes med ord og ikke med våben.’

Måske ville denne stærke tradition vise sig, og danskernes dystre skepsis gøres til skamme?
Hvad skete der?

Broderskabets præsident Morsi gik straks i gang med at svække domstolenes magt og lave en ny forfatning, der skar kraftigt i egypternes borgerrettigheder på en række områder. Særligt kvinder og minoriteter blev stillet ringere. Og Shariaens position som lovgivningens udgangspunkt blev styrket. I overensstemmelse med denne blev religionsfriheden kun tildelt ‘bogens folk’, jøder, kristne og muslimer. Og religiøse (muslimske) institutioners magt og privilegier blev udvidet. Morsi nåede ikke langt. I 2013 blev han væltet, da general Sisi overtog magten ved et militærkup, der kostede mindst 817 mennesker livet.

Den stærke, arabiske tradition for at udkæmpe ideologisk uenighed med ord frem for våben lod vente på sig. Egypten var vendt tilbage til sin præ-revolutionære tilstand med en stærk mand i spidsen – hvilket ellers gik imod JSPs diagnose fra året før, hvor han sagde følgende til Ræson:

‘Én samlende leder kan ikke længere stå i spidsen som alfaderlig figur i de arabiske lande. Folk kræver medbestemmelse.’

Hvor langt Morsi, Broderskabet og salafisterne ville være nået med islamiseringen af landet, kan vi kun gætte på. Men vi kan nok godt besvare spørgsmålet: Var danskernes indtryk af det Muslimske Broderskab for dystert? Nej.

Det leder til svaret på et sidste, retorisk spørgsmål, som JSP selv formulerede, da han i 2011 gav min kollega Klaus Wivel genmæle på en kritisk kommentar:

‘Men er det ikke lidt forsimplet at tro, at verden er opdelt i dem, der ved noget om islam men ikke kan tænke kritisk, og så dem der som Klaus Wivel selv ikke ved meget, men til gengæld kan gennemskue det hele?’

Jo, det er nok forsimplet at tro. Men nogle gange er det tilfældet.

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/86336/trackback

18 Comments »

  1. Igen en god artikel.
    Alle de frelste videnskabsmænd og forskere skal konfronteres med deres udtalelser og handlinger.
    Fuldstændig som biskoppen i Roskilde.
    Bravo!

    Kommentar by Birger Jensen — 16. august 2017 @ 14:14

  2. Med forskere som Jakob Skovgaard-Petersen (JSP) som medierne bruger flittigt, som et slags sandhedsvidne overfor kritikere af islam, så har man også en femte kolonne i landet.
    I Weekendavisen nr.28/14.juli 2017 s.2 “Samfund” er der disput mellem JSP og en mere realistisk forsker, nemlig Thomas Hoffmann, der diskuterer om islam er fredens eller ufredens religion. Jeg syntes svaret er indlysende. Der findes ikke noget mere bagstræberisk og jammerligt end islam, som jeg vil kalde den syge mands religion.

    For nogle år siden fremførte Jørgen Bæk Simonsen den tese, at vi i vesten kunne lære demokrati og tolerance af Syrien!!!

    Siden år 632 har islam ført sig frem med krig og undertryggelse af anderledes tænkende . Islam er vokset frem i blod.
    Bare 100 år efter, i år 732 stod islam dybt inde i Frankernes rige, men blev slået tilbage af Karl Martel, i slaget ved Tours, og de prøvede igen ca 900 år senere da de stod foran Wiens porte, hvor de også blev losset ud fra.

    Hvad gør ryggesløse politikere nu, de faldbyder Europa til djævlens yngel, de i egen optik evigt forfulgte.
    EUs udenrigskommissær, italieneren og gammelkommunisten Frederica Mogherini udtalte i tale til afrikanske ledere:
    ” Europæerne bør forstå, at vi af hensyn til vor økonomi og velfærd har behov for indvandring (Afrika). Lad mig her fra starten af gøre det helt klart: Europa lukker ikke og vil ikke lukke sine grænser.”

    Frankrigs præsident Emmanuel Macron støtter aktivt Europas selvmord med disse ord:
    ” Jeg vil bygge en frihedens og ansvarlighedens vej fra Afrika op til Europa. Europa kan tilbyde de afrikanske lande en gensidigt fordelagtigt ordning for en human migrationspolitik.”

    Og den tyske kanslerkandidat (SPD) Martin Schulz, der har skab sig en enorm formue i EU systemet har sagt: ” Hvad flygtningene giver os, er mere værd end guld.”

    Det er hvad vi kan vente os, hvis ikke Europas etniske befolkninger skrider ind for levebrøds politikerne. Og Merkel skal ifølge Den Danske Forening have sagt, at Tyskland vil tage imod yderligere 40.000 uuddannede daglejere og gedehyrder med ordene ” Wir Schaffen das.”

    Kommentar by der Adler — 16. august 2017 @ 14:24

  3. Det eneste værdifællesskab som den vestlige og muslimske verden har til fælles, er bevidsheðen om oliens værdi. Selv med en gemen handelsvare forsøger muslimer at tryne Vesten.
    Man kunne også filosofere over om skønmalerierne om islam er malet med oliefarver, stillet gratis til rådighed.

    Kommentar by Menig 442 — 16. august 2017 @ 14:48

  4. Bortforklarende såkaldte eksperter- Lad os da bevæge os tidstilbage- Det arabiske forår….hvor meget frihed og demokrati kom der ud af det? Da Jugoslavien blev opløst. Bosnien -Albanien imod de andre etc.
    Den iranske revolution, hvor shahen- som bevares undertrykkede Imamer, og de religiøse-m blev væltet, med støtte fra den sekulære iranske venstrefløj….hvordan gik de Venstrefløjsromantikerne? De blev hængt imens påtvunge demonstrationer råbte…ned med Israel og USA (lille og store satan etc). Jeg kunne fortsætte med den undertrykkelse der fulgte i kølvandet (alt fra hængning af homoseksuelle i kraner, stenningsdødstraf etc etc etc). Libanon var før i tiden en kristen enklave i Mellemøsten. Beirut blev kaldt Mellemøstens Paris. Tilflytning og Syriens indblanding ødelagde det hele, i dag kan vi langsomt begynde at tale om Paris som Mellemøstens Beirut. Da taleban vandt over det Sovjetiske regime? Da Indien blev selvstændigt- blev delt i Indien og Pakistan (de rene hænders land) etc etc etc.

    Det hed Muhammedanisme i gamle dage. Præcis betegnels i konstruktionen. Islam er en usekulær diktatorreligion…Punktum. såkaldte MSM eksperter som JBS o JSP er intet værd…ellers havde- dialogcentrene i Cairo og Damaskus kunne have advaret os for længst. Inte demokrati kan gro der hvor Islam vokser frem med dens kra. De siger logikken og erfaringerne PUNKTUM. Fortsat god onsdag.
    mvh Michael Unna

    Kommentar by Michael Unna — 16. august 2017 @ 15:32

  5. Det ville også være et stort fremskridt for debatten, hvis man kunne blive enige om, at kalde dødskulten Islam ved rette navn.

    I stedet for at bruge den falske betegnelse “religion”, må vi fremover betegne den, som det den er; en totalitær fascistoid politisk ideologi.

    Kommentar by 4760 — 16. august 2017 @ 15:34

  6. professor Jakob Skovgaard-Petersen må være skabsmuslim

    Kommentar by BeCool — 16. august 2017 @ 15:50

  7. Det har ikke været nemt for JSP at finde oplagte eksempler på demokratisk praksis i Mellemøsten, men selvfølgelig findes der vestligt orienterede egyptiske universitetsstuderende, der i kraft af deres intellekt og evner til at formulere sig går ind for demokratiske principper istedet for et svingende sharia-sværd.

    Til gengæld er der historisk belæg for at pege på, at Mellemøsten har en over 4000 år lang tradition for at regulere samfundet vha. meget strenge love (fx Hamurabis-lov) – mejslet ind i stentavler.
    http://historienet.dk/samfund/politik/hvad-handlede-historiens-foerste-lovtekster-om

    I Mellemøsten er der således en mange tusindårige tradition for, at folket har måttet leve med åndelig og politisk undertrykkelse ovenfra af tyranniske magthavere. Disse magthavere kunne anvende ophøjede og uangribelige neolitiske solguder eller mesopotamiske, ægyptiske, persiske eller arabiske himmelguder som styringsmekanismer og lammende redskaber til at kvase enhver form for kritik og modstand mod centralmagten.

    De egyptiske faraoer var sygeligt optagede af deres egen udødelighed og deres egen ufejlbarlige overhøjhed. Da Muhammed langt senere i historien (ca. 613) lagde fundamentet for islam måtte han da også bygge på lov og hellighedens magt ovenfra i stedet for på tilgivelse som i kristendommen. Alle religioner der går op i ydre ritualer – hvor man skal følge fastlagte love – fratager mennesket muligheden for at tænke selv og udvikle et personligt gudsforhold. Navnet “islam” betyder som bekendt underkastelse/overgivelse, hvilket vidner om, at der ikke er plads til kritik eller dialog.

    Det bliver spændende at se, om JSP vil forholde sig til den fremførte kritik, eller om han vil fortsætte sit skønmaleri af verdens mest problematiske religion og region.

    Kommentar by Mr. Write — 16. august 2017 @ 16:13

  8. “Den stærke, arabiske tradition for at udkæmpe ideologisk uenighed med ord frem for våben..”
    HA HA HA HA HA!!!

    Kommentar by Lukket fest, skrid hjem — 16. august 2017 @ 16:14

  9. JSP har altid været et vrøvlehoved – altid med de meninger de gælder på “bjerget” ( politiken- bjerget ). Og altid med sin nedladende og bedrevidende holdning – en fuldblods dansk “intellektuel” – med samme dybde som en pandekage og visdom som en flækket træsko.

    Kommentar by claude n — 16. august 2017 @ 20:29

  10. På universitet har man afskaffet i 1990erne Semitisk Filologi til fordel for Arabisk; i mange år var man førende i verden i både Aarhus og København indenfor de semitiske sprog.

    Kommentar by de Hemmer — 16. august 2017 @ 22:50

  11. Godt indlæg

    Søren K. Villemoes rammer bull’s-eye. Før vi få ærlig debat om islam, kommer vi ikke videre, med problemer; med bander, med paralle samfund, med forbrydelser, misbrug af offentlige midler.
    De talende klasser har taget fejl i 30 år. Nu viser problemerne sig, og alle de frelste søger mod nødudgangen.
    mvh.
    Historyman

    Kommentar by Historyman — 17. august 2017 @ 01:14

  12. “Professor Jakob Skovgaard-Petersen (JSP) er en ekstremt belæst og vidende mand, der indiskutabelt er en af vores førende eksperter på den arabiske verden og islam”.
    Jeg er selv “en ekstremt belæst og vidende mand” inden for et bestemt “religiøst felt”. Siger ikke hvilket, for ikke at ødelægge mit “gode navn og rygte”. Ja, jeg er en kujon, og det har jeg været siden Salman Rushdie-sagen, som jo stadig pågår.
    Kim er en af mine store helte. En “ekstremt vidende og belæst mand”, der gør, hvad jeg aldrig turde gøre.
    Og “ekspert”. Jeg ved, hvad det betyder. Er jo selv en ekspert i visse religiøse anliggender. – Der er meget, vi ikke ved, meget er kvalificerede gætterier, men vi ved eller burde vide, at der er meget lavt til loftet, som min professor sagde, da vi gik fra indisk religion over til islam.
    Han burde være blevet fyret for den udtalelse.
    Ingen kunne drømme om at fyre Jacob Skovgaard-Petersen for hans udtalelser.

    Kommentar by Catfish — 17. august 2017 @ 08:06

  13. Og ytringsfriheden, der aldrig har været truet, som Tøger Seidenfaden og andre sagde.
    Salman Rushdie-sagen skræmte mig og uden tvivl mange andre, som måske ikke senere ville indrømme det.
    Vi var skide bange og holdt vores kæft.
    Turde næsten ikke nævne islam og Muhammed ved navn af skræk for at sige noget forkert.
    Men længe leve Politikens og de radikales ytringsfrihed.
    Jakob Skovgaard-Petersen levede godt i den “ytringsfrihed”. Det ville være for småligt at spørge om hans løn i de tider. Så det gør jeg ikke. Men den har sikkert ikke været mindre end DR’s mangfoldighedskonsulents.

    Kommentar by Catfish — 17. august 2017 @ 09:11

  14. Retsopgøret mod forræderne vil blandt andet rette sig imod de bedragere, der bag fagkyndighedens maske støbte kuglerne til undertrykkelse af den danske befolkning. JSP, Københavns Universitet, bliver næppe hængt, men han skal i tilgift til en længere fængselsdom fratages alt jordisk gods, som han har erhvervet sig ved bedragerisk adfærd i bedragerisk øjemed. Der vil kigget efter bedragere mange andre steder: Institut for menneskerettigheder, DIIS, Socialforskningsinstituttet, etc. Hævnen er sød.
    Visse typer “forskning” foregår ved på skatteydernes regning at samle tropper til opbakning af allerede kendte og ønskelige “forskningsresultater”. Det skal der findes midler imod i fremtidens Danmark.

    Kommentar by Tommy Jørgart — 17. august 2017 @ 15:57

  15. Bravo! En “ekspert” og “professor” klædt af til skindet.

    Blot ved at fremdrage hans ubegavede, studentikose fejlvurderinger.

    Det er meget underholdende. Men viser også noget om det katastrofalt lave niveau i den danske universitetsverden, når en sådan letvægter kan blive professor.

    Kim Møller derimod, har formatet og de analytiske evner, men han var for ærlig og klædte Bæk Simonsen af i sit speciale, og blev frosset ud af akademia med en lav karakter…

    Kommentar by Jern Henrik — 17. august 2017 @ 19:20

  16. Vi skal ikke glæde os for tidligt. Søren Villemoes er på sporet, men han fabler stadig om højrefløjen i kommentarsporet. Jeg har indskudt følgende:
    “Søren K. Villemoes ! Drop bemærkninger om højrefløjen. Du er højrefløjen, med dine fuldt korrekte anbringender. Nu, du har opdaget og giver udtryk for, at svinehundene hele tiden har haft ret, bør du gå planken ud og rehabilitere denne såkaldte højrefløj.”

    Kommentar by Tommy Jørgart — 17. august 2017 @ 20:43

  17. Har printet og læst Weekendavisens Søren K. Villemoes fremragende gennemgang af professor Jakob Skovgaard-Petersens udtalelser til medierne.

    Han er jo afsløret som uvederhæftig og uvidenskabelig ‘føle’ humanistisk forsker.

    Den Følehumanistisk Forsknings (FHF) credo er: Hvis jeg føler det er det sandt. Hvis du føler noget andet er du racist! :-)

    Problemet som jeg kalder (kultur-) ‘marxismens efterbyrd’ er fremkommet ved selvsupplering ved indavl i mere end 50 år blandt de humanistiske og samfundsvidenskabelige forskere. Den har degeneret forskningen så den ikke længere har skyggen af videnskabelig værdi.

    (Læs f.eks Er danskerne racister?- indvandrerforskningens problemer af Mehmet Ümit Necef & Henning Bech. Den er morsom og viser med pinlig præcision, at den statsbetalte indvandrerforskning for det meste er uvidenskabelig og uanvendelig. Det er høj tragikomik at læse den og se de navngivne Tordensskjolds soldater blive pløkket ned den ene efter den anden. (RUC bliver sønderbombet i den bog! :-)

    Det eneste rigtige at gøre for en kommende dansk Trump var at fyre samtlige humanistiske og samfundsvidenskabelige forskere i Danmark og genopslå et passende mindre udvalg af deres stillinger og ved nyansøgninger sortere alle fra, der ikke kunne bevise at de mestrede videnskablige metoder. En simpel screenings eksamen i videnskabelig metode og teori ville nemt kunne skille fårene fra bukkene.

    Kommentar by A-mad — 18. august 2017 @ 10:09

  18. […] kommentar, som findes på Søren K. Villemoes’ Facebook-side og som er blevet genoptrykt på Uriasposten, med overskriften Som lovet: KRITIK AF PROFESSOREN fremfører debatredaktøren kritik af […]

    Pingback by Det egyptiske valg og en dans med statistikker - POV — 23. april 2018 @ 08:30

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper