16. september 2017

Lars Tvede citerer kollektivistiske anti-kapitalister: Adolf Hitler, Benito Mussoloni… SF, Enhedslisten

Hvis jeg var gymnasielærer, så havde jeg tvunget de studerende til at læse afsnittet om ‘Mussolinis fascister’ i ‘Gåsen med de gyldne æg’ (2016). Nok så mange modsatrettede udlægninger af tunge universitetshistorikere, vil ikke kunne sløre, at nazismen og fascisme er socialistiske forgreninger.

Detaljerig gennemgang af Lars Tvede på Altinget.dk – Er fascisme og nazisme reelt venstreorienterede ideologier? Læs det hele, inkl. de 16 punkter, der motiverer blogpostens overskrift.

“… hvor ligger nazister og fascister egentlig på det politiske spektrum? På den yderste højrefløj, selvfølgelig, mener mange åbenbart. Og LA og NB? Samme sted; lige dér ved siden af snotklatterne. Guilt by association, ha ha. …

Ja, morsomt, men lad os lige kigge bag facaden, hvor vi kan starte med fascismen. Alle definitioner deraf, jeg har fundet, kredser først og fremmest om den meget magtfulde stat. I en artikel om fascismen i Enciclopedia Italiana fra 1932, redigeret af selveste Benito Mussolini, læste jeg eksempelvis følgende:

– ‘Den fascistiske opfattelse af staten er altomfattende; uden for den kan ingen menneskelige eller åndelige værdier eksistere, endsige have værdi’.

– ‘Vi kontrollerer politiske kræfter, vi kontrollerer moralske kræfter, vi kontrollerer økonomiske kræfter, derfor er vi en fuldstændig korporativ stat’

– ‘Alt inden for staten, intet uden for staten, intet imod staten.’

– ‘I betragtning af, at privat produktion er et nationalt anliggende, refererer virksomheder til staten for produktionens retning.’

Fremhævningerne er mine, men det er altså staten ‘über alles’.

Godt, men hvad siger Danmarks borgerlige partier egentlig om denne sag? Staten über alles?

Bestemt ikke; typisk borgerlige slogans er ‘Mindre stat og mere privat’, ‘Mindre stat, mere menneske’ eller ‘Pengene ligger bedst i borgernes lommer’.

Så på den front er fascisme det diametralt modsatte af borgerlighed, hvilket Mussolini faktisk også selv pointerede: ‘Fascismen er afgjort og absolut imod liberalismens doktriner, både på det politiske og økonomiske område (…)’

Så fik vi det på plads, men var manden virkelig socialist sådan dybt nede i sjælen? Var han Rød, rød, rød?

Jo da. Han meldte sig i hvert fald som 17-årig ind i socialistpartiet, og da han året efter tog til Schweiz, skrev han til en ven, at det eneste, der klingede i hans lomme, var et par mønter og en ‘medaljon af Karl Marx’. I Schweiz blev han så skribent for bl.a. bladene Arbejdernes Fremtid, Socialisternes Avantgarde og Proletariatet.

Det lyder ret socialistisk. Og da han senere vendte tilbage til Italien, blev han partisekretær for … socialistpartiet, samt journalist for to socialistiske blade, nemlig Klassekampen og Socialisternes Avantgarde. Han skrev også bogen ‘Trentino betragtet af en Socialist’, og i 1912 til 1914 var han chefredaktør på det førende kommunistiske dagblad Fremad!

Det var jo et kommunistisk blad, så var han socialist eller kommunist? Det ved jeg ikke, men borgerlig, konservativ eller liberal var han i hvert fald ikke – tværtimod.

… hvad med Hitler? Var han rød eller blå? …

I 1919 blev Hitler af militæret anmodet om at infiltrere det ekstremistiske venstrefløjsparti Deutsche Arbeiterpartei. Da han her overhørte en tale kaldet ‘Hvordan og med hvilke midler kan kapitalismen ødelægges’, blev han imidlertid begejstret og meldte sig ind som medlem nummer 55. Senere blev han partiets leder, hvorefter han fik tilføjet ordet ‘Nationalsozialistische’ til dets navn, hvoraf betegnelsen ‘nazi’ kom. Altså fra det Tyske National Socialistiske Arbejderparti.

(Ledende anti-kapitalister mødes i Munchen, september 1938)

Ideologisk set kombinerede nazisterne nationalisme, socialisme, racisme, økologi og fortidsromantik med en stærk ‘vilje til staten’, som ideologen Arthur Moeller van den Bruck havde kaldt det. Staten skulle således bestemme, hvad der blev produceret, og hvordan folk skulle leve deres liv. Ja, den store, stærke stat; ikke civilsamfundet og slet ikke individet.

Hovedfjenderne var omvendt borgerskabet, kapitalismen, jødedommen og liberalismen. Dermed undertrykte nazisterne, ligesom fascister og kommunister, også individuel frihed, selvstændighed, demokrati, tolerance og retsstat.”

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/87643/trackback

31 Comments »

  1. Lad os høre fra Enhedslistens stormtropper?
    Vi andre har jo ikke rigtigt noget at indvende imod den voksne fremstilling.

    Kommentar by Bastardo — 16. september 2017 @ 21:09

  2. Paul Gottfried har skrevet “Fascism: The Career of a Concept”. Han har blandt andet været professor i europæiske mellemkrigstidsideologier. Han siger, at begrebet fascisme som det bruges idag intet har med den historiske fascisme, at gøre men er blevet til et koncept for intimideringer af modstandere brugt af både højre og venstrefløjen på hver deres usaglige måde. Fascismen var en militant anti-kommunistisk bevægelse som rigtigt nok tager elementer fra socialismen til sig. Men som Gottfried siger bliver de aldrig ført ud i livet og det skuffer faktisk en del støtter til fascismen. Staten gøres retorisk stærk men reelt er den svag. Fascismen er kuriøs en mellemkrigstidsideologi som kun giver mening i den kontekst. Her er et interview med Gottfried lavet af Thomas Woods der er libertarianer; https://www.youtube.com/watch?v=sshvHgcOnVg

    Kommentar by Thorsted — 16. september 2017 @ 21:15

  3. “Fascio di combattimento” = knippe til slagsmål (med sorte skjorter), “Sturmabteilung” = stormafdeling (med brune skjorter).

    Kommentar by Torben Snarup Hansen — 16. september 2017 @ 21:43

  4. Har man bare en lille interesse i samfund/økonomi kan jeg varmt anbefale Lars Tvedes bog. Han kommer vidt omkring, og den er rigtig godt skrevet.

    Kommentar by na — 16. september 2017 @ 22:32

  5. Venstrefløjen vil fortsat hævde sin uskyld med alle de løgne og brækkede tunger det nu må medfører.

    De siger at de ikke er nazister men det er de.

    Kommentar by Santor — 16. september 2017 @ 23:03

  6. Lars Tvede bruger ordet socialisme som var det et unikt grundstof fra “den periodiske tabel”, og altid har været det, men det er ordet jo ikke.
    At både højre og venstre og midterfløjen bruger ordet social, ligger jo i ordet ordets oprindelige betydning, hvor alle har ret til at bruge det. Vi er jo alle sammen sociale i en eller anden forbindelse

    Det er jo et latinsk ord, socialis og bøjninger deraf, som betyder: omgængelig, kammeratlig, egnede til at leve sammen, forbundsfæller, o.s.v.
    “Mayers Lexikon” fra 1837 skriver bl.a., at betydningen af ordene social eller sociabel er: selskabelig; forenelig; passer sammen; det borgerlige samfund; det selskabelige liv angående. Ja, der står rent faktisk i “Mayers Lexikon”, at ordet kunne være pseudonym for “det borgerlige samfund”.

    Social og socialisme er et ord der har skiftet betydning. Men som ordet bliver brugt i vore dage, i både negativ og positiv betydning, så har ordet helt mistet sit indhold, og er nærmest et fyldord – eller rettere: et fy-ord som begge fløje bruger.
    Desværre resulterer det ofte i, at når der bliver “rørt godt rundt i gryden” af ismer, som i det skrevne ovenfor, så bliver de reelle begreber som nazisme og fascisme helt udvandede og uforståelige.

    Kommentar by Birger Jensen — 16. september 2017 @ 23:36

  7. OT, Det er patetisk at høre på 4 partiledere tale om deres politik uden overhovedet at nævne, at det største problem, Danmark står overfor, er den galopperende islamisering af Danmark og Europa. Vi er i gang med 3. verdenskrig, og politikerne tør ikke nævne, hvem eller hvad fjenden er. Og det sker samtidig med, at fjenden netop i dag laver endnu et terrorangreb.

    Kommentar by Ole Madsen — 16. september 2017 @ 23:43

  8. Jeg følger en “alt-right” blog, der hedder “The Zman” som skrives af en anonym jurist som har arbejdet i Washington. Han mener korrekt, at hele denne nazisme og fascisme sammenligning er irrelevant i dagens politk;

    The great divide today is not over economics. It is biological. The cultural struggle that is developing, therefore, will be how our people will thrive in a world of modern challenges and modern threats. What will drive politics in the West, in the coming decades, is what Steve Sailer calls the world’s most important graph. How to survive as a people in a world dominated by races unable to escape the neolithic without white people, is not something contemplated by Bolsheviks or fascists. Therefore, they offer us nothing of use today.

    The debate itself underscores the fact that we are at the end of a cultural cycle, one born in the Great War, defined by the Second World War and formalized during the Cold War. Modernism as a cultural force has come to an end. Those in charge of the brittle husk that is the prevailing orthodoxy keep reaching into their past for villains to maintain support among the faithful. Those in opposition find themselves without fully formed alternatives in the present, so they are rummaging around in the past for whatever they can find.

    Regardless, the place of fascism on the political spectrum then or now is as irrelevant as the spectrum itself. The arguments putting the fascists on the Right only make sense in the context of the long gone era in which they were born. Putting them on the Left only makes sense in the context of the dying era, if you are hoping to squeeze a few more bucks out of the Baby Boomer generation. Hitler is irrelevant to the current age and will have no more bearing on what comes next than Genghis Khan or Henry VIII.

    http://thezman.com/wordpress/?p=11446

    Kommentar by Thorsted — 17. september 2017 @ 00:51

  9. @1, bare læs kommentarsporet under den oprindelige artikel, der er kø ved håndvasken:)

    Kommentar by Per — 17. september 2017 @ 01:24

  10. @Thorsted
    ‘Staten gøres retorisk stærk men reelt er den svag.’ Tror du ikke, at Paul Gottfried undervurderer det faktum, at fascismen først realiseres i Italien, hvor den italienske kultur gjorde, at staten ikke kunne være så stærk, sådan som en professor udsprunget af tysk tradition (->Gottfried) ellers ville forestille sig.

    Ligesom vi i 70’erne har en række knopskydninger på den ideologiske venstrefløj, der indædt bekæmpede hinanden (KAP, SAP, DKPML osv.), sådan var der også tilfældet tidligere. Ideologisk udskriger fascismen og nazismen af den ideologiske venstrefløj, men af historiske grunde ender de i den politiske bevidsthed på den yderste højrefløj. Denne bevægelse fra det yderste venstre til det yderste højre er i sig selv en fascinerende rejse.

    En generel drivkraft er, at de altid rene utopiske ideologer, altid afstøder deres eget ideologisk afkom som ondskaben selv, når de opdager, at afkommet ikke lever op til deres uopnåelige ambitioner om magt og ære.

    Men i det konkrete tilfælde ender fascismen/nazismen ude på det yderste højrefløj som følge af 2. verdenskrig, hvor Stalin vandt sin store fædrelandskrig mod det fascistiske, imperialistiske Tyskland.

    Godt nok vandt det kapitaliske Vesten også over det nazistiske Tyskland (og USAs enorme militærleverancer til det kommunistiske Sovjet var en væsentlig faktor), men Vestens højrefløj har altid været veg og svag og uinteresseret i det med ideologi, så det var Stalin-kommunismens forestillingsverden, der vandt den politiske diskurs om at placere fascismen/nazismen på den yderste højrefløj. Med andre ord: Sådan som vi kender den politiske verden i dag er høj grad en forestillingsverden skabt af Stalin.

    Kommentar by traveler — 17. september 2017 @ 07:51

  11. Hitlers anti-kommunisme er et kapitel for sig. Nazismen indoptager alle væsentlige socialistiske træk i deres ideologi og er alligevel ideologisk anti-kommunistisk. Hvordan skal dette paradoks forstås?

    En forklaring er, at ’frænde er frænde værst’, men det dækker alligevel ikke rigtigt. Ideologisk var kommunismen bedre velfunderet og ’betonagtigt’, mens Hitlers socialistiske ideologi var mere svævende, hvilket selvfølgelig var en anstødssten for ideologisk rene betonkommunister.

    En anden forklaring er, at nazismen politisk vinder frem i Tyskland i takt med Stalins folkemord på de ukrainske bønder og den røde terror i almindelighed. Nazismen er forklaret af historikere som en hævn-bevægelse mod den forsmædelige fredsaftale efter 1.verdenskrig, men de mange stemmer, som nazisterne får, er i høj grad båret frem af tyskernes frygt for den folkemordskommunisme, som udspiller sig lige øst for Tyskland. Denne massive frygt i den tyske befolkning for kommunismen har historikere generelt underspillet, og derved har man logisk konkluderet, at hvis Hitler var meget anti-kommunistisk, så var han sikkert også meget højreorienteret. Men det er ikke nødvendigvist rigtig. Hitler samler bare dygtig op frygten for kommunismen og gør det til et hovedemne.

    Kommentar by traveler — 17. september 2017 @ 08:18

  12. Hitler blev fotograferet ved Kurt Eisners begravelse i 1919 iført rødt armbind og sørgebind. Socialisten Kurt Eisner var leder af den Bayerske Rådsrepublik – Den bayerske udgave af en sovjet.

    Kommentar by Limewoody — 17. september 2017 @ 08:31

  13. Jeg har selv igennem en række årtier sat mig ind i den videnskabelige, historiske litteratur om emnet (flere hyldemeter!)

    Enhver, der gider sætte sig ind i tingene, må komme til samme konklusion, som Lars Tvede. Jeg læste med stor fornøjelse hans bog ‘Gåsen med de gyldne æg’ (2016).

    Mussolinis italienske revolution var copy paste af Lenins russiske revolution i 1917 og Hitlers tyske revolution i 1933, var copy paste af Mussolinis italienske revolution og Lenins russiske revolution i 1917.

    Hitler var stor fan af Moussolini og sagde “So ein ding..” Og det lykkedes for ham i 1933.

    God start med ”Hitler, 1889-1936 – hubris” og Hitler 1936-1945 af Ian Kershaw

    Kommentar by A-mad — 17. september 2017 @ 08:44

  14. “Hitler is irrelevant to the current age and will have no more bearing on what comes next than Genghis Khan or Henry VIII.”

    Ren ønsketænkning uden hensyn til virkeligheden. Prøv at fortælle det til den hurtigt voksende flok af Hitler-fans som nu formentlig skal tælles i tocifrede milliontal. Hvis vi ikke regner de millioner af Asiatiske fans med.

    Hvis ikke nogle blandt de resterende etno-nationalister som ser skriften på væggen og starter en reelt konkurrerende og mindst lige så yderliggående bevægelse, så bliver det altså Nationalsocialisterne som kommer til at bestemme på den nationale fløj.

    Alle som afviser den biologiske komponents indiskutable centrale betydning som vigtigere end både religion og kultur, er til gengæld kontrolleret eller magtesløs opposition som snart vil blive dømt irrelevant af den hastigt voksende nationalsocialistiske hærskare.

    På trods af glæden over at der faktisk findes et håb om at der er mennesker som formår at organisere sig, er jeg ikke udelt begejstret. Mine egne idealer levner plads til en del mere anarkisme, individualisme – tankefrihed.

    Men min personlige frihed er jo ubetydelig i den store sammenhæng, hvis det kan lykkes at undgå at folkemordet fuldbyrdes, så gør det måske ikke helt så meget med detaljerne. Den dag det lykkes at gennemføre en omfattende etnisk udrensning i Europa, og vi ikke længere er truet af fremmede infiltranter, inklusiv den del af dem som gennem århundreder har infiltreret alle samfundets kirtler, så er der bedre råd til at diskutere om statsdirigeret nationalisme/socialisme nu også er den helt rette vej.

    Grundlæggende set er konflikten et opgør med århundreder af stigende jødisk dominans i alle vestlige samfund, som nu har ført til at den organiserede Jødedom tilsyneladende har indledt slutfasen af deres planer, hvor de ikke længere dyrkes i det skjulte, men kører frem for fuld skrue. Jødisk historie og jødisk mytologi fortæller os at Jøderne altid vil forsøge at slå først når de føler sig truet. Det ser vi tegn på i dag hvor den organiserede Jødedom nu åbenlyst og uhæmmet udfolder sin magt. Det seneste eksempel er vedtagelse af Combating European Anti-Semitism Act of 2017 hvor den organiserede Jødedom har tvunget USA til at agere overkontrollant for at sikre at Europæerne forblive Jødernes lydige slaver som hidtil. Det er svært at lave om på formuleringen “Jøderne har tvunget USA til …” uden at komme på kant med sandheden det er åbenlys og indiskutabel i dette tilfælde. En mikroskopisk lille etnisk minoritet tvinger en supermagt til at optræde som jødisk lænkehund overfor Europæiske Nationer!

    Denne mere og mere åbenlyse hijacking af USAs politik til specifikt jødiske formål er tegn på stor desperation / hysteri. De er blevet afsløret, og for mange mennesker er blevet red-pilled, til at det er muligt at lave om på det vha. traditionel propaganda og mediehjernevask.

    Der kun den brutale magtanvendelse tilbage. Foruden “Combating European Anti-Semitism Act of 2017” er Jøderne og deres kustoder i den amerikanske Kongres også i gang med at forbyde amerikanske virksomheder (og Europæerne via via) at deltage på nogen som helst måder i boykot af Israel, med enorme bøder som sanktionsmulighed. Igen antager den amerikanske lydighed groteske dimensioner, synlig for enhver observatør. For mange mennesker vil sådanne lovforslag og tiltag i sig selv være nok til at ønske Jøderne tilbage til Auschwitz.

    Der er intet håb for den organiserede Jødedom eller staten Israel hvis Jøderne taber denne gang – derfor vil de nu utvivlsomt forsøge at starte nye krige som afledningsmanøvre. Helst med Rusland, Iran eller andre som Jøderne opfatter som fjenden. Men vandene er ved at blive mere mudrede end før, når kampen går ind i den sidste hede fase er det svært at spå om hvad der kan ske, når udrydningstruede hvide Europæere og Amerikanere på den ene side og jødiske supremacister, Tjekafolk og ridefogeder på den anden side udkæmper det sidste slag.

    Jøderne er paranoide som aldrig før, og det har de særdeles god grund til at være, nye store afsløringer som kan nemt blive skæbnesvangre for dem og deres jødiske etnostat, kan potentielt komme hvad dag det skal være.

    Armageddon/Ragnarok er her. For blinde og døve er alt håb ude.

    Lys! – Over ALT, Det er det, vi vil!

    (fra en af Danmarks ældste patriotiske hjemmesider, oprettet af Lars Thirslund og Marianne Herlufsdatter – nu tilsyneladende fordrevet til archive org) http://archive.li/ni6CY#selection-213.0-223.19

    Kommentar by Balder — 17. september 2017 @ 09:10

  15. Er et ikke helt uden betydning, hvad en diktator vælger at kalde sit sit parti og sit regime? For den brede befolkning er resultatet jo det samme uanset navnet. Frygt og grov undertrykkelse samt åndelig og materiel armod.

    Var Sovjet overhovedet kommunistisk? Eller brugte en lille klan af magtfulde ledere blot rå våbenmagt til at leve et liv i ufattelig luksus på det store flertals bekostning?

    Kommentar by Henrik Wegmann — 17. september 2017 @ 11:01

  16. Lars Tvede er en dygtig finansmand, men politisk og historisk indsigt er tydeligvis ikke hans stærke siden. Det overfladiske betragtninger han gør sig om nationalsocialismens politiske ståsted kan ikke bruges til noget som helst.

    Der er selvfølgelig rigtigt, at der er lighedspunkter mellem traditionelle socialister/kommunister og nazister på den anden side, men alligevel er nazisme væsensforskellig fra, hvad man i almindeligvis forbinder med socialisme. Nazisme er en ideologi sui generis, eller udtrykt på mere elementært danske: En sammenhængende verdensanskuelse med sine egne helt specielle karaktertræk. Derfor kan nazismen ikke indplaceres på den traditionelle højre-venstre-akse.

    Med til billedet hører også, at nazismen er stærkt knyttet til en enkelt person, der på én gang var geni, massemorder og en stor politisk tænker. Uden Hitler var nazismen aldrig blevet til andet end en lille ligegyldig parrentes i historien.

    Kommentar by Søren Andersen — 17. september 2017 @ 11:15

  17. Hitler betragtede russerne som undermennesker, og i Mein Kampf beskriver han detaljeret sine planer om at skaffe tyskerne Lebensraum i det enorme Rusland.

    Kommentar by Ole Madsen — 17. september 2017 @ 11:26

  18. Når man ser AFA’s stormtropper på Nørrebro kommer man umiddelbart til at tænke på sortskjorterne fra 1920’ernes Italien. De både ligner og opfører sig som dem.

    Kommentar by Alan Bork — 17. september 2017 @ 13:23

  19. Hvad der er skrevet er både rigtigt og forkert for problemet er at politik kun anskues endimensionelt via venstre-højre opdelingen.

    Der bør efter min opfattelse også være en lodret akse med nationalisme/traditionalisme opad og globalisme/modernisme nedad.

    I den sammenhæng vil nazisme/fascisme ikke blive placeret i samme kvadrant som socialisme og kommunisme.

    Men det er en længere diskussion som ikke skal tages her.

    Der overses også at nazisterne i praksis forlod socialismen, da de fik magten. Strasser-brødrene og Gottfried Feder fløjen tabte til Hjalmar Schacht. Men igen en længere diskussion.

    Her lidt tankevækkende:

    https://www.youtube.com/watch?v=bykEmnJHNVw

    Kommentar by Sigwar — 17. september 2017 @ 14:55

  20. Er hr. Tvede stadig kæreste med den hotte MILF, frøken Vermund?

    Kommentar by 4760 — 17. september 2017 @ 19:37

  21. @Sigwar – Tak for linket – meget interessant fortælling. Så Hitler var ikke helt skør alligevel?

    Her Hoppe: Hans-Hermann Hoppe on migrant crisis, USA, Germany, Saudi Arabia, Qatar, Israel and more

    https://www.youtube.com/watch?v=uOFuhXn36Ew

    Kommentar by Balder — 17. september 2017 @ 20:55

  22. @Sigwar – Tak for linket – meget interessant fortælling.

    Her fortæller Hans-Hermann Hoppe den stik modsatte historie end det du påstår, nemlig at Hitler fra at acceptere markedet skiftede til mere og mere hardcore socialistisk planøkonomi, da nazisterne fik magten. (Jamen, så var Hitler ifølge Balder altså helt skør alligevel)

    Her er nogle citaler fra Hans-Hermann Hoppe, der underbygger den omsiggribende planøkonomi, da nazismen fik magten:

    “Despite Hitler’s early criticism of communism the National Socialist workers party is still perceived in the early 1930s by the Employers Organization in their various newsletters as a conspiratorial, demagogic and terroristic element of contemporary socialism…“

    “So it was very early recognized that his (Hitler’s) seemingly pro-market statements were not to be taken too seriously, and indeed from 1934 and on, there’s existing in Germany import controls, foreign trade is essentially monopolized by the state, currency controls are introduced, investment controls exist, wage and price controls exists, and so forth…”

    I sine tanker om en statskontrolleret socialistisk markedsøkonomi anså Hitler “family owned business as natural and healthy, anonymous stock companies so ever belong all into the hand of the state. This is also true for the energy production and other essential industries such as iron and steel works. For energy production he also pleads for self-sufficiency: every farmer should use wind energy or water energy (= en kongstanke for socialister)…And in according to this increasing inclination towards government economic planning Hitler established in 1937 various nationalised industries.. [among others.. ] ‘Reichswerke Hermann Göring’ the largest government-owned company in Europe..” osv osv.

    Kommentar by traveler — 17. september 2017 @ 23:59

  23. @ Sigwar

    “Der bør efter min opfattelse også være en lodret akse med nationalisme/traditionalisme opad og globalisme/modernisme nedad.”

    Kvadranten kan vise mere, men jeg mener heller ikke den kan indfange idéernes mønster.

    Jeg ville sige at konservatisme overfor ideologier er den bedste skillelinie.
    Ideologier er revolutionære og totalitære og imperialistiske – alt dette i sagens natur.
    Jeg mener de er åndelig og intellektuel formørkelse – de er faktisk vist at være bygget på falske forestillinger om mennesket.
    Det siger videnskaben og det siger kristendommen – kun ideologierne selv giver egen ideologi nogen troværdighed.
    Hele højre-venstreskalaen er en falsk modsætning – alle ideologier bygger på samme humanistiske fejltænkning og fører samme sted hen.
    Jeg mener man kan se nazismen som et forsøg på en feberredning fra ideologierne, men at den selv var indfanget i den ideologiske tænkning og derfor fik nogle af de samme fejl som kommunismen.

    Kommentar by Søren Ferling — 18. september 2017 @ 00:34

  24. Det skal måske også med at nazisterne havde kontor i New York og at Ford støttede dem big time. Desuden kørte en stor del af nazisternes militærkøretøjer rundt med amerikanske motorer. Og olieselskaberne sørgede for, at de kunne få additiver til deres brændstof.

    Kommentar by Nielsen — 18. september 2017 @ 02:46

  25. ->16. Søren Andersen. Du skriver: “Der er selvfølgelig rigtigt, at der er lighedspunkter mellem traditionelle socialister/kommunister og nazister på den anden side, men alligevel er nazisme væsensforskellig fra, hvad man i almindeligvis forbinder med socialisme.”

    Klart. Alt erjo forskelligt og hvert eneste individ er unikt, hvis man undersøger dybtgående nok. Det er en elementær filosofisk sandhed (selv enææggede tvillinger er forskellige, hvis man undersøger grundigt nok!)

    Men hvis man sætter sig grundigt ind i tingene, som jeg foreslår i 13. den 17. september 2017 @ 08:44, finder man overbevisende ligheder mellem disse ‘nye’ politiske ideologier (som jeg anser for at være nye religioner). Det er det politisk-sociologisk analyse går ud på?

    Der er en socialhistorisk tidsramme for dem alle: 1.verdenskrig, der efterlod samfund i total religiøs, politisk, social og normmæssig opløsning. Den gamle verdensorden lå i ruiner og folk kunne ikke længere bruge de idealer, de mentalt byggede på før 1. verdenskrig.
    Hadet til det fallerede samfund og drømmen om et nyt, var disse bevægelser fælles om.

    Derfor de mange sammenfald. Hitler lyttede begejstret til den socialistiske og antisemitiske borgmester Dr. Karl Lueger som var østrigsk politiker og borgmester i Wien. Han grundlagde det østrigske kristelig-sociale parti.

    Hitler meldte sig senere i München ind i lokomotivfører Anton Drexlers Deutsche Arbeiterpartei – DAP og blev dets leder og agitator pga af sine evner som taler, hvor han brugte inspiration fra alt det han flittigt og begejstret havde lyttet til på gaden i Wien af socialisten Dr. Karl Luegers taler.

    Benito Mussolini var kommunistisk leder. Faderen var smed, moderen lærer. I partiet Partito Socialista Italiano tilhørte han dets venstrefløj. Blev chefredaktør på partiavisen Avanti!

    Hitler og Stalin startede efter aftale i 1939 2. verdenskrig, ved at dele Europa imellem sig på et landkort og begyndte med at angribe Polen samtidig fra hver sin side og derefter fortsatte de hver især med at erobre de lande, de havde aftalt.

    Jeg har alrig kunnet forstå at venstrefløjen er så hundeangst for at indrømme deres ideologiske lighed med nationalsocialismen og fascismen.
    Den ligger jo lige til højrebenet!

    Kommentar by A-mad — 18. september 2017 @ 09:27

  26. Traveler.

    Nazisterne var fra starten socialistiske (jf. navnet og programmet). Dette er et faktum. Men de fulgte ikke deres eget 25 punkts program. Venstrefløjen i partiet (brødrene Strasser og Gottfried Feder) blev kørt ud på et sidespor efterhånden som tiden gik:

    https://en.wikipedia.org/wiki/Strasserism

    https://en.wikipedia.org/wiki/Gottfried_Feder

    Schacht (født i Tinglev, Sønderjylland) tog mere og mere over:

    https://en.wikipedia.org/wiki/Hjalmar_Schacht

    Det er absolut muligt/korrekt, at nazisterne reelt blev mere og mere kontrollerende i realøkonomien, men ideologisk gik de mod mere liberalisme. Jeg mener at have set af offentlige udgifter i Tyskland aldrig var over 33% af BNP. Meget lidt i sammenligning med Danmark i dag.

    Hoppe’s udgangspunkt er interessant fordi han sammenligner FDR med Hitler. I Hoppe’s perspektiv er de alle socialister. Hoppe’s egen holdning minder om Glistrups (højreorienteret anarki).

    Kommentar by Sigwar — 18. september 2017 @ 17:14

  27. Se også linket fra 18:45.

    Kommentar by Sigwar — 18. september 2017 @ 17:20

  28. Trumf på:

    https://www.youtube.com/watch?v=KD6efV3dEPs

    Bemærk i øvrigt at Lars Tvede i en af sine seneste bøger også påpegede den statistiske skævhed at 90% af alle opdagelser og opfindelser kommer fra hvide.

    Kommentar by Sigwar — 18. september 2017 @ 17:28

  29. Sigwar

    Hjalmar Schacht var oppe mod stærkere kræfter, blev kørt ud på et sidespor og fyret i 1938 med en alvorlig reprimande og blev erstatte af Hermann Göring.

    I bogen Weimar and Nazi Germany: Continuities and Discontinuities læser man:

    “Det civile forbrug pr. indbygger steg kun 4% mellem 1928 og 1938, og handel forblev stagnerende. Næsten al yderligere vækst af nationalproduktet blev omledt til statslige formål, hovedparten af den til at fodre Hitlers ambition om at gøre Tyskland til en militær supermagt.”

    Og “Tysklands forsvarsbudgetter steg fra 2% af GNP i 1933 til 23% in 1939 og 52% i 1941.” Ved siden af Hitler’s velfærdssystem må staten have beslaglagt en stor del af GNP, enten direkte eller indirekte via styring af private virksomheder.

    I den grad der var privat kapitalisme i Tyskland, blev det reguleret til statsdirigeret kommando-kapitalisme med massiv militæroprustning som målet. Det var sgu’ da ikke nemt at være fri, liberal kapitalist i et sådant statskontroleret kommandosystem.

    Fra Wiki:
    Economy of Nazi Germany

    Shortly after coming to power, Hitler told a confidant: “There is no license any more, no private sphere where the individual belongs to himself. That is socialism, not such trivial matters as the possibility of privately owning the means of production. Such things mean nothing if I subject people to a kind of discipline they can’t escape…What need have we to socialize banks and factories? We socialize human beings”.[20]

    During the 12 years of the Third Reich, government ownership expanded greatly into formerly private sectors of strategic industries: aviation, synthetic oil and rubber, aluminum, chemicals, iron and steel, and army equipment. The capital assets of state-owned industry doubled during this same period, whereby the nationalization caused state-ownership of companies to increase to over 500 businesses.[42] Further, government finances for state-owned enterprises quadrupled from 1933 to 1943.[43]

    Albert Speer in his memoirs remarked that “a kind of state socialism seemed to be gaining more and more ground” among many Nazi party functionaries, warning that Germany’s industry was becoming “the framework for a state-socialist economic order.”[44] Earlier, Hitler had restated his economic intentions in a 1931 interview with Richard Breiting, singling out the 13 point plank of the National Socialist 25-point program, which he declared “demands the nationalisation of all public companies, in other words socialisation, or what is known here as socialism.”[45]

    The Viennese-born economist Peter Drucker examined this anti-capitalist disposition in his 1939 book The End of Economic Man, explaining that “profits are so completely subordinated in [Nazi] Germany and [Fascist] Italy to requirements of a militarily conceived national interest and of full employment that the maintenance of the profit principle is purely theoretical.”[103] One German executive complained that when a businessman makes a “sale at a higher price” he could be “denounced as a ‘profiteer’ or ‘saboteur,’ followed by a prison sentence.”[104]

    Osv osv.

    Kommentar by traveler — 18. september 2017 @ 19:40

  30. I den endeløse kampagne mod Hitler, kan det være interessant, at høre nogen udtale sig positivt om manden og det samfund han fik bygget op.
    Jeg fandt bogen, ‘The Hitler we loved and why’ –
    https://www.amazon.com/Hitler-We-Loved-Why/dp/1593640234
    Den kan også høres på youtube som oplæsning – https://www.youtube.com/watch?v=M05L0PMZOH4&t=5s
    Det er vigtigt at få begge sider af historien og ikke kun den meget ensidige og ofte falske fortælling som pumper ud af systemmedierne, herunder en bekymrende stor del af forlagsbranchen.
    I bogen ’ hitler’s willing executioners’ af jøden Daniel Goldhagen, rettes skyttes mod den menige tysker, som var medskyldig i at dræbe jøderne (eller udvise dem fra Europa, afhængig af hvad man tror på). Kunne det tænkes, at Daniel Goldhagen er glad for de mange penge som tyskerne betaler i erstatning til jøderne og gerne ser disse betalinger fortsætter ud i fremtiden. Kunne det være en motivationsfaktor for ham til at skrive bogen?
    https://www.quora.com/Why-is-Germany-still-paying-reparations-to-Israel-for-the-Holocaust

    Kommentar by Andreas — 18. september 2017 @ 20:27

  31. Ja at det i praksis betød mere planøkonomi især under krigen er der ingen tvivl om.

    Kommentar by Sigwar — 19. september 2017 @ 06:18

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper