15. april 2018

Om universalismens indbyggede bortforklaring: “… hvis det går galt, er det på grund af dig eller mig.”

Livet gik stærkt mellem jul og nytår, og jeg overså desværre nedenciterede perle. Klaus Wivel interviewer den norske professor Terje Tvedt til Weekendavisen, der råt for usødet vælter universalismens høje korthus – Den blinde giver (ikke online, 29. december 2017).

“‘Nøjagtigt på samme tid som tredjeverdensideologien brød sammen, kom bistandssystemet med støtte til NGO’erne i 1980erne,’ forklarer professoren…

Det undrer Tvedt, at nordmænd, som ellers normalt er særdeles optaget af verden, ikke rigtigt er blevet klogere på de lande, deres skattepenge i årtier er gået til. Her ligger der et misforhold mellem den opdragerrolle, den norske stat tiltog sig over for egen befolkning, og resultaterne i de lande, man støttede.

[…]

Alt opfattes inden for det perspektiv, som er fastlåst i en helt speciel tid, hvor den amerikanske idé om menneskerettighedernes universalisme fæstnede sig i de vestlige lande. …

… hvilke værdier er det så, udviklingslandene skulle annamme? Ikke de norske, som det var blevet uanstændigt at tale om – det var jo nationalisme. Det handlede heller ikke længere om at indprente dem ‘vestlige værdier’, som i lige så høj grad var blevet tabu. Det gjaldt noget mere ‘ universelt’, som ifølge Tvedt alligevel dybest set var det samme som norske eller vestlige værdier. …

Den paternalistiske menneskerettighedstanke, som Tvedt kalder det, går igen i hele diskussionen af integration af indvandrere, hvor det også implicit er blevet forventet, at de med tiden vil blive som os. Indvandrere blev betragtet på samme måde som udviklingslandene..

Det er der en grund til. Professoren forklarer, at mange af de mest centrale aktører inden for udviklingsbistand – Red Barnet, Røde Kors og Norsk Folkehjelp – også er de mest centrale organisationer i integrationen af asylansøgere, flygtninge og immigranter i Norge.

‘De samme organisationer drev bistandshjælp og integrationspolitik,’ forklarer han. … Også her talte man om menneskerettigheder som en fællesværdi, og også her holdt man sig fra at tale om norske værdier. Som Tvedt forklarer, blev ‘norske værdier’ af NRK, den statslige norske TV-kanal, beskrevet som diskriminerende sprogbrug, journalisterne ikke burde bruge. Både udviklingsbistand og integration af flygtninge blev universalistiske projekter.

‘Derfor blev problemerne opfattet som meget mindre, end det egentlig var. Man accepterede grundlæggende ikke, at mange indvandrere kom med deres egne ideer, som var akkurat lige så fasttømrede som nordmændenes og derfor vanskelige at ændre. Thorbjørn Jagland, Norges tidligere statsminister, nu generalsekretær i Europarådet, har sagt, at Europa må tage imod mellem 40 og 60 millioner indvandrere fra ikke-europæiske områder inden 2050. Et enormt stort tal, men for ham repræsenterede det ikke en gigantisk udfordring. Han opfattede ikke kulturel eller historisk variation som noget virkelig reelt. Hvis man indretter samfundet tolerant, imødekommende og ikke-nationalt, løser problemer sig af sig selv ved hjælp af historien og tiden.’ Jagland og mange andre gav udtryk for, at de problemer, lande som Norge oplevede med indvandrere, blot var små bump på vejen, inden de blev, som nordmændene selv er. De kulturelle forskelle ville forsvinde over tid, så længe majoritetsbefolkningen undgik at genere de nye…

Tvedt ser i den tankegang en måde at udtrykke politisk magt på. Den bygger på et moralsk sprog, politikere over hele Europa, ikke mindst i Skandinavien, benytter, forklarer han.

‘Du må handle på et universalistisk grundlag, ellers bliver det politik. På den måde kan man hele tiden forklare det med, at hvis det går galt, er det på grund af dig eller mig. Det synspunkt har vist sig at være et utrolig stærkt magtmiddel. Det er godhedsmagten på et universelt grundlag.’.”

(Professor Terje Tvedt, forfatter til Det internasjonale gjennombruddet, 2017; Foto: Utrop)

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/91854/trackback

5 Comments »

  1. Effektiv måde at sige noget, der er blevet sagt mange, på.

    – – –

    Kommentar by Morten - - - — 15. april 2018 @ 09:13

  2. Vesteuropa regeres af de ringeste politikere nogen sinde. Deres intellektuelle formåen indskrænker sig til brugen af 2 ord: “Demokrati og Menneskerettigheder”, som de automatisk spytter ud som løsningen på ethvert problem. Selv om de ikke tænker dybere over verden og mennesket, kunne man i det mindste forlange, at de besad almindelig sund fornuft og dømmekraft. Men sådanne egenskaber har ingen plads i DJØFernes verden, som består af teorier, herunder “integration”, dette tomme ord, de mekanisk har afliret gennem 30 år, og som vi fortsat skal høre på, så længe vi genvælger den type politikere.

    Kommentar by Jan Mølgaard — 15. april 2018 @ 09:54

  3. Det er godt nok utroligt, at dem der ser et lys i Uriasposten og lignende, ikke kan få ind i hovedet, at alle problemer med indvandrer skyldes deres negative karma.
    Ak ja, alle de spildte ord fra godhedens apostle, statspropagandaen og Antifas store uegennyttige arbejde på disse negative mennesker, som ikke vil med ind i mangfoldighedes paradis.

    Kommentar by Menig 442 — 15. april 2018 @ 10:06

  4. Skåret ind til benet.
    DET ER ALTID! DEN HVIDE MANDS SKYLD.
    Menneskerettighederne er ren kommunisme.
    Alt hvad du ejer skal, omfordeles til fattige negere og arabere.

    Kommentar by XXXXX — 15. april 2018 @ 11:35

  5. Jeps, Dansk Flygtningehjælp, Red Barnet og Røde Kors er nogle menneskefjendske organisationer, som har anrettet ubodelig skade på Danmark. Og snylterne i stat og kommuner har den frækhed, at kalde dem godgørende.

    Kommentar by Nilsen — 15. april 2018 @ 13:09

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper