Uriasposten » Jubiiiiiii! » Blog Archive » Mikkel Plum om kommunismens apologeter -Enhedslisten-rådmand hylder kommunistisk terrrorist



16. maj 2018

Mikkel Plum om kommunismens apologeter -Enhedslisten-rådmand hylder kommunistisk terrrorist

Søndag formiddag deltog Enhedslistens Lasse Olsen, som rådmand i Aalborg, i et indslag på TV2 News om trafikstøj. I baggrunden kunne man se et ikonisk portræt af Angela Davis, en amerikansk kommunist, der i 1960 var aktiv i Black Panther Party (BPP) og senere Communist Party USA (CPUSA). I 1970 blev hun sigtet for meddelagtighed i et angreb på en domstol i Californien, fordi hun havde købt våben, anvendt ved angrebet. Fire døde. Hun blev ikke dømt, men det indikerer fint det ideologiske bagtæppe til Enhedslistens påståede humanisme.

Kronik af Mikkel Plum i mandagens Jyllands-Posten – Surrealistisk retorik mod et mildt og venligt samfund.

“Af det kommunistiske træ, som Karl Marx og Friedrich Engels plantede i 1848, skød mange knudrede, ondartede grene. De to største var den russiske ‘revolution’ i 1917 og den kinesiske i 1949. …

Som jeg fremhævede i bogen ‘Bombardér hovedkvarteret’, så var det, de kreative kunstnere og kollektivister gjorde, fedt. Men undervejs tog de, under indflydelse af de velargumenterende teoretikere, en totalitær ideologi til sig som deres egen og blev dermed ført på politisk vildspor. Lenin og formand Mao kom op på væggen i mit værelse ved siden af Jimi Hendrix, Frank Zappa og Janis Joplin.

… Studenterne skulle ikke blot forstå den undertrykkelse, der fandt sted, og blive politisk bevidstgjorte om modsigelserne i det kapitalistiske samfund. Vigtigst var det at reagere og kæmpe mod det. Det var det, Karl Marx havde sagt ca. 100 år tidligere: Hidtil har filosofferne bare analyseret og beskrevet Verden. Det gælder imidlertid om at forandre den.

Forfatteren Jesper Jensen udgav bogen ‘Præk’ med kapitlet ‘Den nye guerilla’, som blev flittigt studeret: ‘Yngre kræfters provokationer, aktioner og lokale oprør … har demonstreret, at selv i det højtudviklede velstandssamfund er en guerillakrig mulig.’

Han tænkte muligvis på demonstrationen 27. april 1968 foran den amerikanske ambassade i København med over 25.000 demonstrater. Her var der ikke bare slagord mod USA og imperialismen, men også slagsmål med politiet. Enkelte demonstranter begyndte at irritere betjentene ved at gå helt tæt på dem, pudse deres sko og uniformsknapper, blandt andre min storebror Morten. Andre råbte ‘kapitalistlakajer’, ’svin’ og ‘nazisvin’ til dem, provokerede og lagde op til voldelige episoder. Til sidst trak betjentene stavene. 50 blev anholdt, 10 anklaget for vold mod politiet. De anholdte havde ifølge demonstrationsledelsen ingen skyld. Det hele var ifølge dem systemets nøje planlagte politibrutalitet. En ‘borgerkrigsmanøvre’.

Fra partiorganet VS-bulletin lærte jeg følgende:

‘Den højeste form for politisk kamp er den revolutionære politiske kamp, det vil sige kampen om magten. Målet for den revolutionære politiske kamp er knusningen af det borgerlige statsapparat og oprettelsen af arbejderklassens revolutionære diktatur. …’

En forbløffende og nærmest surrealistisk retorik, særlig med tanke på, at dette er skrevet i en periode, hvor den største velstandsstigning og den største udbygning af velfærdsstaten nogen sinde i Danmark fandt sted. Denne krigeriske retorik og holdning blomstrede til overflod midt i det milde og venlige danske demokrati. Heldigvis forblev det ord og skriverier. …

Khrusjtjov var en ren engel sammenlignet med Mao. Men ikke bare Kina var forbilledet. Også styrerne i lande som Vietnam, Nordkorea, Cuba og Albanien solidariserede vi os med. Eller en revolutionær situation i Afrika, Asien eller Latinamerika. Men disse foregangslande og ‘befrielses’bevægelser var alle intolerante og voldelige samt massive økonomiske og sociale fiaskoer.

Når 68’ere i dag beskriver deres liv, ryger de mest kontroversielle dele ud, og læseren serveres en forskønnet version: ‘Det begyndte med Kampagnen mod Atomvåben i 60’erne, derefter fulgte kvindebevægelsen i 70’erne og fredsbevægelsen i 80’erne,« som forfatteren Toni Liversage, tidligere VS’er fra vores partiforening i Søllerød, skriver i en bog om sit politiske liv. …

For det meste bliver ordet ‘revolutionær’ erstattet af ‘politisk’. F.eks: ‘Vi lavede politisk arbejde’ i stedet for ‘vi var revolutionære’, som der netop blev lagt afgørende vægt på dengang…”

(Enhedslisten-rådmand Lasse Olsen, live på TV2 News over skype fra egen stue, 13. maj 2018)

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/92416/trackback

12 Comments »

  1. Vi fik da Tvind og Mogens Amdi Petersen ud af det ;-) :-) :-). Det klart når idealerne ikke stemte overens med virkeligheden, så kunne man bare pege på syndebukkene USA og Kapitalismen, som gav frihed til kritik, som man ikke havde frihed til i de religiøst tilbedte kommuniststater.. Målet var vel vi alle sammen skulle blive lige-gyldige, men først skulle vi kværnes igennem Proletariatets diktatur. En koldkrigsvittighed fra dengang: En amerikaner og en Sovjetborger diskutere friheden. Amerikaneren: Vi i USA har den største frihed. Jeg kan gå ind i det hvide hus- slå i bordet- og sige. Den amerikanske præcident er et røvhul, og der vil ikke ske mig noget..Sovjetborgeren: .Det er da ligesådan i Sovjet. Jeg kan gå ind i Kreml gå op til generalsekretæren, slå i bordet, og sige- den amerikanske præcident er et røvhul, og der vil heller ikke ske mig noget. :-)

    Kommentar by Michael Unna — 16. maj 2018 @ 19:47

  2. I dag lefles der for en religion, som blære sig med sin modbydelighed på Guds vegne,- og alle lige fra Konservative til Enhedslisten -minus DF lefler for den. For mig at se er det langt værre end både Nazismen og Kommunismen stod for. Det var i det mindste nogle idealer, som ville det bedste for menneskene, i en eller anden forskruet form i forhold til virkeligheden. Muhammedanismen vil blot undertrykke andre for Guds skyld, og tilbeder dumheden i et eller andet religiøst ideal om belønning efter døden om 72 jomfruer (eller er det rosiner???). I dag forekommer det mig langt langt værre, fordi modstanden imod dette uhyrlige monster af en religion, er langt svagere end den var både imod Nazismen og Kommunismen….langt langt langt værre i dag.

    Kommentar by Michael Unna — 16. maj 2018 @ 19:51

  3. For nogle uger siden sendte DDR en dokumentarudsendelse om det nye store unge “håb” i dansk musik, Hugo Helmig.

    Hugo er 20 år gammel, og bor stadig hjemme hos forældrene i Aarhus; den gamle kussetyv Thomas Helmig og tidligere fotomodel Renée Toft Simonsen.

    På hans møgbeskidte værelse hang en stor plakat for DKP, og det obligatoriske portræt af massemorderen Che Guevara.

    Hans mor, den nu falmede model Renée Toft Simonsen, var som bekendt også rødglødende kommunist i sine unge dage, så her falder æblet åbenbart heller ikke langt fra stammen…

    Kommentar by Revisoren — 16. maj 2018 @ 19:54

  4. Frank Zappa udstillede dem meget godt i 60 erne. Han blev anklaget for at være “Borgerlig”. Hans svar på den kommentar, var en plakat, hvor han sad med bukserne nede på lokum.

    Kommentar by Michael Unna — 16. maj 2018 @ 19:55

  5. Lasse Olsen er i kredsen omkring Internationalt Forum Aalborg. Lige præcis i dette øjeblik mødes de til en hyggesnak om Blekingegadebandens Torkil Lauesens forfatterskab.

    Torkil Lauesen har tidligere udtalt, at det ikke ville være rimeligt hvis en af dem var blevet dømt for at skyde den 22 årige politibetjent Jesper Egtved.

    Jesper blev skudt gennem højre øje og hans hjernemasse endte på asfalten i Købmagergade.

    Lasse Olsen og hans proselytter er gennemførte onde mennesker.

    Kommentar by Michael Jensen — 16. maj 2018 @ 20:07

  6. Der er vist også nogle sjove Youtube-klip af Guvenøren Ronald Reagan, hvor han giver nogle hippier tørt på, – Make love, not war- ..they couldt do one or the other. :-). I kan vel finde den. Godaften og godnat. – mvh Michael Unna

    Kommentar by Michael Unna — 16. maj 2018 @ 20:34

  7. Rettelse : They couldnt do one or the other. :-);-) :-)

    Kommentar by Michael Unna — 16. maj 2018 @ 20:34

  8. Det hele startede med at en englænder og en amerikaner stak hovedet op i røven på Stalin.

    Kommentar by TT — 16. maj 2018 @ 21:37

  9. >8 TT
    Eller kom Stalin ud af røven på englænderen mens amerikaneren tørrede sen?

    Kommentar by Nielsen — 16. maj 2018 @ 22:05

  10. @ Revisoren

    Helmig hade jo også sangen “Little young fascist” i start-90erne – vistnok noget antiracistisk hejs, så vidt jeg kan huske det eneste politiske jeg nogensinde har hørt om i hans produktion.

    Der var også en historie i 90erne om at de skjulte illegale indvandrere, men jeg kan ikke huske om det var noget de sagde de ville gøre hvis der var behov, eller noget de faktisk indrømmede at have gjort.

    Kommentar by Henrik — 16. maj 2018 @ 22:15

  11. Mange af de revolutionære er endt i høje poster og høje lønklasser indenfor kultur, politik, massemedier og undervisning. Se Angela Davis. Her i Europa har de gennem flere årtier spredt deres had til deres egne befolkninger, som har den kedelige tendens at foretrække egen kultur. Samtidig med at alle tredje verdenslande selvfølgelig ikke skulle besmittes af vores vestlige, imperalistiske, kapitalistiske kultur. Den kultur og samfundsopbygning skulle her nedbrydes indefra til gengæld. Jeg hader dem og deres følgagtige middelklassebørn/børnebørn for deres forræderi. De har også været de største apologeter for islamiske regler og normer skal have fodfæste i samfundet, under dække af deres mærkværdige mangfoldighedsideologi, som har erstattet den desillusionerede kommunisme og revolutionen. Mens de lever deres behagelige middelklasseliv, skal Danmark nu islamiseres.

    Kommentar by Uno — 17. maj 2018 @ 08:27

  12. # 10

    Husker også, at Helmigs datter Ida Marie blev anholdt af politiet i forbindelse med rydningen af rottereden Ungdomshuset.

    Hvorefter farmand udtalte, at han skam var “stolt” af datterens “aktivisme”…

    Kommentar by Revisoren — 17. maj 2018 @ 10:54

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper