29. oktober 2009

Fra hærværksdømte Jan Mølskov Justesen til Jan Sorgenfrei – Anima vs pelsdyravlerne

Den amerikanske komiker Denis Leary lavede for nogle år siden et sketch om det han betegnede som ‘animal auditions’. Han foreslog man placerede dyr på en lang række, og interviewede dem enkeltvis. Odderen gik efterfølgende fri, da den gjorde nuttede ting med poterne, hvorimod koen, der bare stod og var ko, blev lavet om til en baseballhandske, fordi den ikke helt var nuttet nok. Fænomenet kalder man ‘bambificering’, og i denne uge, fik vi et godt eksempel med TV2 og Ekstra Bladets kampagne mod danske minkavlere.

Ekstra Bladet og Operation X lod aktivister fra dyreværnsforeningen Anima forcere minkfarme om natten blandt andet med Ekstra Bladets udstyr. Målet var at dokumentere dyremishandling, og med 34 natlige besøg på store minkfarme, fik de selvfølgelig tv-venlige billeder af lidende mink. Ingen kan lide dyremishandling, ej heller undertegnede, men lov er lov, og med mere end 100.000 dyr på de besøgte farme, kan man ikke nødvendigvis udlede noget generelt af de billeder Ekstra Bladet af flere gange smed på på forsiden, hvad tirsdag var emnet for et afsnit af Operation X – Pels på vrangen.

Ekstra Bladet har på lederplads forklaret, at Anima ikke var “rabiate fanatikere”, men det er nu ikke helt sandt. De må selvfølgelig selv bestemme om de vil spise kød, mælkeprodukter eller eje et læderbælte, men i den hidtil mest alvorlige sag mod danske dyreværnsaktivister, blev tre af foreningens grundlæggere faktisk dømt.

Den ene var Jan Mølskov Justesen. Han blev i september 2000 taget på fersk gerning sammen med andre aktivister ved en minkfarm i Uldum ved Horsens udstyret med walkie-talkier, bidetænger og pandelygter, og modtog i 2003 en dom på 1 år og 9 måneders fængsel. Dommen omfattede blandt andet medskyld i et vellykket bandattentat på en minkfarm ved Aars april 2000. Året forinden deltog han i et angreb på Dansk Forums Studentergruppe på Københavns Universitet – det sidste bør ikke overraske, da det veganske miljø dengang som nu næsten er synonymt med autonome miljøer. En af de mest fremtrædende veganere herhjemme er eksempelvis Adam Benjamin Korzen, tidligere talsmand for Ungdomshuset, og en af initativtagerne til det veganske folkekøkken samme sted.

Den eneste talsmand fra Anima, der har været i medierne i forbindelse med den versende sag, er den pæne 25-årige CBS-studerende Thorbjørn Schiønning – “resten af gruppen vil gerne være anonyme”, fortæller Information. Et godt bud på en anonym aktivist, kunne være den omtalte Jan Mølskov Justesen, der i 2005 tog navneforandring til Jan Sorgenfrei, i dag er ansat af foreningen, og så sent som februar i år udtalte sig som talsmand for organisationen (EB, 7/2-09: Kold nøgendemo for pelsdyr).

(Jan Sorgenfrei, januar 2009 = Jan Mølskov Justesen, februar 1999)

Kilder.

  • Link: Den2side.org (mod-kampagne).
  • 15/10-09 Politiken – Pelsdyravlere vil stoppe tv-program.
  • “Det er mig, der har sat det hele i gang. Det er mig, der har bestilt billederne. Det er mit kamera, der er blevet brugt. Det er en ung mand fra en dyreværnsforening, der har taget dem, men det er mig, der har valgt stederne ud.” (Miki Mistrati, Ekstra Bladet)

  • 16/10-09 Mennesker og medier, P1 – Åben medie-krig om pelsavl.
  • 25/10-09 Kopenhagen Fur – Åbent brev til TV2’s ledelse (annonce i bl.a. Jyllandsposten).
  • 27/10-09 Information – Anima mod avlerne.
  • 27/10-09 Kommunikationsforum – Sander Jacobsen (pelsdyravlerne): Mink i en mediekrig.
  • 27/10-09 Jyllandsposten – Kontrol frikender minkavlere.
  • “Morgenavisen Jyllands-Posten har gennemgået resultaterne af de seneste fem års kontrol med dyrevelfærden på minkfarme. Myndighederne aflægger kontrolbesøg på 80-90 bedrifter om året, og kun to bedrifter er i årene 2004-2008 blevet politianmeldt.”

  • 28/10-09 TV2 – Seernes redaktør: – Lus i skindpelsen.
  • 28/10-09 Metroxpress – Ole Birk Olesen: Jagtsæson på politikere.
  • 29/10-09 Berlingske blogs – Kathrine Lilleør: Mink og TV2’s kynisme.
  • 31/10-09 NewsXpres – Har mink ordentlige forhold i Danmark? (se evt. seniorforsker Sten Møller afvise Animas talmateriale, ca. 13 min inde).
  • Oploadet Kl. 14:53 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer

    The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/9259/trackback

    30 kommentarer »

    1. Jeg har selv for mange år siden arbejdet på en minkfarm og jeg kender en del til det. Min menig er at mink har meget bedre forhold end burhøns, tremmesøer og de fleste forme for grisehold. Minkene kan ligefrem rende med god fart på i deres bure, mener dog at deres forhold alligevel burde forbedres væsentligt, og de andre dyrs ligeså.

      Når det er sagt synes jeg at det vi så samt det antal dyr der angiveligt var i en lignende situation er dybt, dybt kritisabelt. Det var forfærdeligt. men jeg tror dog at der er forholdsvis langt flere grise og høns der er i en lignende situation.

      Rævehold er igen noget helt andet; man ser med et enkelt blik at dyrene simpelthen lider, og der er ikke plads til at de store dyr kan udfolde sig på nogen måde, hvorfor de simpelthen bliver sindssyge. Jeg synes det er ok det er blevet forbudt, i hvert fald under de forhold.

      Vi burde indføre en form for protektionisme så dyrehold i Danmark kan forbedres, uden at man behøver at frygte konkurrence fra steder der kan gøre det billigere.

      Men det hjælper selvfølgelig kun på hjemmemarkedet. I øvrigt mener jeg at man burde indføre støttende foranstaltninger til andre landbrugsgrene; frugtavl, mælkeproduktion mm. for så vidt det angår hjemmemarkedet.

      Globalisering skaber dyrplageri og menneskeplageri, de eneste der profiterer, er de store selskaber og spekulanterne.

      Men tilbage til minkavlerne, jeg ville skamme mig dybt over en del af det der vistes i TV2, og det tror jeg faktisk også en del af dem vil gøre.

      Kommentar by Balder — 29. oktober 2009 @ 15:15

    2. Dyreværnsoven gælder også for nuttede dyr, og dokumentation af vanrøgt kan ikke delgetimeres med en motivanalyse der refererer Disney-film.

      Hvis du ved at ikke magter at drive en minkfarm indenfor dyreværnlovens rammer, så kan du arbejde på at ændre loven og iøvrigt lade være med at drive en minkfarm i mellemtiden.

      M.h.t. alle de grise, høns m.m. der er i en lignende situation, så vil jeg lige tilføje til Balders betragtninger:

      De fleste af dem (allesammen?) slagtes på slagterier, som praktiserer halal-slagtning. Jeg vil gerne opfordre alle til at boykotte de danske slagterier indtil de ophører med denne religiøst betingede praksis.

      Kommentar by WilliamJansen — 29. oktober 2009 @ 15:47

    3. -> William

      “Hvis du ved at ikke magter at drive en minkfarm indenfor dyreværnlovens rammer, så kan du arbejde på at ændre loven og iøvrigt lade være med at drive en minkfarm i mellemtiden.”

      Hvis politiet overtræder loven for at dokumentere lovbrud, så kendes bevismaterialet ugyldigt – det er et kernepunkt i demokratiet. Her har vi en aggressiv NGO, der mener de kan tillade sig at bryde loven, fordi de ønsker at ændre den. Det giver god mening for NGO’erne, der så kan få populistiske politikere til at kæmpe mod dyremishandling, men journalistisk er det kampagnejournalistisk af værste kaliber. Gu’ er det synd for minkene, men man kan ikke bare overtræde loven, fordi man føler målet helliger midlet.

      Kommentar by Kim Møller — 29. oktober 2009 @ 16:00

    4. Så giv dem dog et hamsterhjul.

      Kommentar by jensen — 29. oktober 2009 @ 16:07

    5. Hvofor besøger de ikke et alderdomshjem istedet for?
      Her ligger de gamle i deres eget lort. (manglende bleskifte)
      De har ligge sår ofte store på ryg og balder.
      De har også dårlige tænder. (endda ofte udskiftet med protese)
      De har også mange slidskader. (hofter m.m.)
      De har også hul i pelsen (måne)
      De bliver ikke badet.
      De får ikke skiftet halm. Øhh gjort rent så tit.
      Maden er frossen.
      Der er mange ligheder og her bliver der ikke sat ind og dokumenteret.

      Kommentar by magnum45 — 29. oktober 2009 @ 16:16

    6. Jeg har også selv arbejdet på minkfarm, og var da chokeret over nogen af billederne. Samtidig er jeg dog ret skeptisk overfor programmet, af flere grunde.

      For det første samarbejder TV og Elstra-Bladet med en ekstremistisk gruppe, der finder det i orden at bryde loven pga. deres “sag”. I Norge er Anima taget i at fuske med billeder, som man påstod var fra norske farme, men som i virkeligheden ikke var det.

      For det andet har minkavlerne jo slet ingen interesse i at have skadede dyr i besætningen. Mens man godt kan sælge kødet fra en gris med skylderskade, kan man jo ikke sælge skindet fra en mink, hvis det er fyldt med huller og/eller ujævnheder. Da jeg arbejdede på farm var det fast kotume at slå dyr ihjel, hvis de fik skader på skindet, fordi forretningen gik fløjten. Derfor har jeg lidt svært ved at tro alle de billeder TV2 viste.

      Jeg tror at de ganske få avlere, der ikke lever op til reglerne, hvilket de selvfølgelig skal, hvis de fortsat skal holde dyr. Samtidig håber jeg, at TV2, EB og Anima tvinges til at betale erstatning til de avlere, der nu skal teste deres besætninger for plasmacytose – alt andet vil være en hån.

      Kommentar by Martin — 29. oktober 2009 @ 16:21

    7. Jeg er helt enig med Kim. Anima bryder loven, og de skal retforfølges. Desuden er det en offentlig hemmelighed, at det er Anima som gang på gang lukker mink ud i naturen, til uoprettelig skade for det lokale habitat og ikke mindst minkene selv.

      Kommentar by Mea Culpa — 29. oktober 2009 @ 16:26

    8. Hvis man halal slagter minkene inden pelsning, mon det så ikke er i orden.?

      Det er vel egentlig også et spørgsmål, om man kan lide kvinder med eller uden pels?
      Personligt foretrækker jeg ……..

      Kommentar by jensen — 29. oktober 2009 @ 16:30

    9. @ Møller

      “Hvis politiet overtræder loven for at dokumentere lovbrud, så kendes bevismaterialet ugyldigt ”

      Eeh, undskyld jeg blander mig, men faktisk er det sådan i Danmark, er bevismaterialet benyttes MEN at der køres disciplinærsag imod de tjenestemænd der brød loven, inklusive eventuelt strafansvar.

      Det er dog korrekt, at man i nogle anglo-amerikanske retssystemer såsom USA helt ser bort fra ulovligt tilvejebragt bevismateriale.

      Det er en åben diskussion, hvilket system der er bedst.

      Either way, så er mediernes røvslikkere på endnu en “god” velment sag til at brække sig over, og deres “beviser” er mildest talt tendensiøse.

      Kommentar by DaLi — 29. oktober 2009 @ 16:34

    10. De, hvis moral og etik der kan stilles spørgsmål ved i denne sag er også de kvinder som absolut skal iføre sig en pels fra dyr, der har levet der usle liv i bure.

      Hvordan kan kan kvinder få sig selv til at negligere dette hvis blot de kan iføre sig en minkpels osv.?

      Selv de kongelige herhjemme skammer sig ikke et sekund over at bære sådanne stykker overtøjr, men tager begærligt imod de frakker minkhandlere og -avlere forærer dem!

      De burde stoppe med dette !

      Jeg har intet imod pelsovertøj og anvender selv fåreskindsovertøj fra får der har gået ude på folde.

      Hvad angår at slippe mink løse i naturen,så er det lige så grusomt en handling overfor dem som mishandlingen i burrene er – og det er også forfærdelig for de dyr de slippes løs iblandt.

      Kommentar by Vivi Andersen — 29. oktober 2009 @ 17:01

    11. Hvad er forskellen på en baby sæl og en jomfru?
      De bløder begge når de får køllen første gang!

      Er der nogle, der har set udsendelserne med hvor de følger et hvalfangerskib og saboterer deres fangst muligheder.

      Kommentar by jensen — 29. oktober 2009 @ 17:27

    12. En beretning fra det virkelige liv.

      Jeg er naiv – Jeg har altid ment, at det nok var en god idé i praksis at opleve livets væsentligste facetter, og i den anledning anskaffede jeg mig for mange – mange år siden et lille landbrug med tilhørende kødkvæg.

      De følgende år blev jeg meget klogere. Det eneste man kunne, var at tabe penge på det. Ligegyldigt hvad, så blev man fattig. Undtagen i glæden ved omgangen med de prægtige dyr. Det blev i øvrigt mere end opvejet af sorgen, når de skulle slagtes.

      Nå – til sagen. En bekendt så mine flotte dyr, og medens han savlende betragtede dem, spurgte han, om han ikke kunne få en bagfjerding af et af dyrene? Jo da – det kunne let arrangeres. Han skulle blot sige til. Jeg ville så hente kødet på slagteriet, og alt han skulle var at betale den pris, jeg fik for det.

      ”Skide fint – og hvad er så prisen?”. 46 kroner kiloet sagde jeg, og så gik han amok: ”Det ville han faneme da aldrig betale. Han kunne få det meget billigere henne i brugsen!” Her sluttede det bekendtskab. I parentes kan jeg fortælle, at han og konen tjente langt over en million dengang. Mit kvæg blev solgt til Italien.

      Og sådan er det hele vejen igennem. Min nabo avlede de største og flotteste frilandslandskyllinger. Han oplevede det samme.

      Danskerne sidder i realiteten med mulighed for at få det, som de vil. De bestemmer, og alt de vil, er at få det hele stort set gratis, sammen med muligheden for at overbeskide de mennesker, der sørger for verdens bedste, billigste, mest dyrevenligt og miljørigtigt opdrættede dyr.

      Men det er ikke nok for den menige dansker. Nu har han til overflod givet Danmark til muslimer fra mellemøsten, hvor man i øvrigt udøver et dyrplageri, der ville få selv Dan Jørgensen til at sige fra.

      Af helvede til med den danske forbruger.

      Børge.

      Kommentar by Børge — 29. oktober 2009 @ 17:55

    13. “Imam” udvandrer – desværre kun fra DR2:

      Mads Brügger ramt af for tidlig imam-afgang:

      http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1246079.ece

      http://www.youtube.com/watch?v=IfQHggEgO1E

      (eller faktisk var interviewet slut, men den vrede eks-hash-smugler skulle lige forklare den vantro Brügger-hund noget)

      Priceless…

      Kommentar by Villy Sleepvally — 29. oktober 2009 @ 18:24

    14. “En af de mest fremtrædende veganere herhjemme er eksempelvis Adam Benjamin Korzen, tidligere talsmand for Ungdomshuset, og en af initativtagerne til det veganske folkekøkken samme sted.”

      Jeg havde for et par år tilbage den fornøjelse at dyrke et kort bekendskab med en gut ( Rasmus ) der var involveret i det såkaldte “vegane folkekøkken” og gennem ham fik jeg den oplysning at de madvare de brugte overvejende var “container genbrug” fra diverse lokale fakta og netto butikker indsamlet udenfor normal åbningstider.

      Velbekomme !!

      Kommentar by Santor — 29. oktober 2009 @ 18:55

    15. @ Santor, du skriver: gennem ham fik jeg den oplysning at de madvare de brugte overvejende var “container genbrug” fra diverse lokale fakta og netto butikker indsamlet udenfor normal åbningstider.

      WJ: Containermad (freeganer-mad) er helt fin, så længe at den er ordentligt indpakket og kun overskrider sidste salgsdato en lille smule. Det er fuldt lovligt at raide containere, så længe at de ikke er aflåst eller afspærrede (og 1-2 yderligere, lignende forbehold). Det ville jo være synd, hvis maden gik til spilde. Der er ingen grund til at være skeptisk overfor container-mad.

      @ Kim, du skriver: Gu’ er det synd for minkene, men man kan ikke bare overtræde loven, fordi man føler målet helliger midlet.

      WJ: Man kan heller ikke overtræde loven, fordi man føler at profit helliger midlet. Jeg er helt enig i at det er kampagnejournalistik, uetiske metoder m.m., og det er også derfor at jeg nøjes med at kritisere dit indlæg for at indlede med en motivanalyse.

      Kommentar by WilliamJansen — 29. oktober 2009 @ 20:03

    16. Ligheden mellem en venstrefløjsidiot og en mink er, at deres omgivelser har det bedst når de er buret inde !

      Kommentar by Tolder — 29. oktober 2009 @ 22:05

    17. Det er ganske enkelt udtryk for et civilisationstab, når mennesker er parat til at acceptere dyrs menneskeskabte lidelser. Det er udtryk for en følelsesmæssig afstumpning og blokering, som i et samfund med vort uddannelsesniveau og velstand ikke på nogen måde kan undskyldes. Selv hører jeg ikke til på venstrefløjen – og jeg bliver så trist, når folk, desværre ofte fra min egen fløj, mistænkeliggør, ironiserer over og politiserer et nødvendigt arbejde for bedre dyrevelfærd. Det burde være et område, der var hævet over partipolitik, for det er ikke the issue – et dyr kan føle smerte, som du selv kan føle smerte – det er, hvad det handler om! Hvis du ikke har erkendt det faktum, har du et arbejde at gøre med dig selv, for din egen, for dyrenes, og for vores alle sammens skyld.
      Hilsen P.

      Kommentar by Pytte — 29. oktober 2009 @ 23:39

    18. Veganere og vegetarer. Hvis de holder så meget af dyrene, hvorfor spiser de så deres mad? De er tvangsneurotikere eller grænseanorektikere. (Anoreksi er som bekendt den vigtigste dødaårsag blandt 12-17 årige piger). Dyreværnsaktivister hører til samme kategori. De bliver optaget på tv, mens de ulovligt slipper tusindvis af mink ud i naturen, som de påstår, de vil beskytte. Politiet må være røvtrætte, af at stå model til dette syge teater, der synes sponseret af de altid rullende tv-kameraer? Kan man ringe til tv og foreslå en aktion og få OK til at den vil blive vist i Prime Time? Det virker sådan. Specielt de såkaldte public service stationer, Danmarks Radio og TV2, har fremelsket både klimatosser, autonome og nu dyreværnsaktivister til deres shows. Det kan gå helt galt med disse medieskabte psykoser. Det var angiveligt en dyreværnsaktivist, der myrdede den hollandske politiske komet, Piim Fortuin, der, hvis ikke galningen havde stoppet ham, idag sandsynligvis havde været statsminister? Imens stiger verdens befolkningstal uden at der bliver gjort noget for at stoppe denne programmerede katastrofe. Verdens befolkning. 1800: 978 millioner. 1850: 1,2 mia. 1900: 1,65 mia.
      1950: 2,5 mia. 2000: 6 mia. 2050: 8,5 mia. 2150: 9,7 mia.

      Kommentar by anti-marx anno dazumahl — 30. oktober 2009 @ 09:26

    19. P.S. Prøv også lige at tænke på hvordan vi behandler rotterne, som ovenikøbet høre til de mere intelligente dyr?

      Kommentar by anti-marx anno dazumahl — 30. oktober 2009 @ 09:32

    20. PPS. Mennesket er det eneste levende væsen, der ved, at det skal dø. Det giver en konstant dødsangst, som de værst ramte projicerer over på f.eks dyrene.

      Kommentar by anti-marx anno dazumahl — 30. oktober 2009 @ 09:40

    21. @ Pytte:

      “Det er ganske enkelt udtryk for et civilisationstab, når mennesker er parat til at acceptere dyrs menneskeskabte lidelser”.

      Sikke dog en omgang forbandet vrøvl. Civilisation indebærer at du tager enorme ressourcer væk fra de andre dyr, der har plejet at leve af dem. Uden først at have sultet eller slagtet dyrene ihjel, ingen civilisation. Faktisk intet menneskeligt liv.

      Om du så kan lide det eller ej, så er mennesker dyr som alle andre, og alle dyr kæmper inbyrdes om ressourcer. En mink har ingen som helst problemer med at acceptere mink-skabte lidelser ved et hvilket som helst andet dyr end dets egen art, og ofte er der ikke engang grænser der.

      Menneskets problem er, at det er det eneste dyr der påtager sig en identifikation med dyr de ikke har en dyt at gøre med.

      “Det er udtryk for en følelsesmæssig afstumpning og blokering, som i et samfund med vort uddannelsesniveau og velstand ikke på nogen måde kan undskyldes”.

      Uddannelse og velstand har absolut intet med følelsesmæssig afstumpning at gøre – se auto´erne, hvor mange studerer på universitetet. Det du tænker på er institutionel indoktrinering med din afart af ekstrem moralisme.

      “Det burde være et område, der var hævet over partipolitik, ”

      Det er kun folk der ikke kan lide at andre er uenige med dem selv, der synes sådan.

      Kommentar by Henrik — 30. oktober 2009 @ 12:55

    22. 21.Henrik

      Ifølge det du opstiller er det så også Ok at mennesker tager andre menneskers ressourcer fra dem, sulter og slagter dem.

      Det er den stærkes ret.

      F.eks. den der er stærk i kraft af antal kan anvende dette overfor mindre befolkninger – tage deres områder, lande og gøre med de mennesker der har levet der, som man vil.

      Kommentar by Vivi Andersen — 30. oktober 2009 @ 16:37

    23. @22

      Ja – og det gælder om at være på den side der vinder !

      Survival of the fitest – Ikke den stærkes ret, men den som bedst tilpasser sig (udnytter) forholdene.

      Kommentar by Tolder — 30. oktober 2009 @ 19:45

    24. Tak for linket til artiklen på ekstra bladet.

      Der kan knyttes endnu en vigtig detalje til sammenstykningen af dyreværnsfolkenes kampagnestrategi:

      Artiklen er skrevet af formanden for Dyreværnsorganisationerne samarbejdsorganisation, DOSO, Sanne Rosbøg.

      Hun er journalist på Ekstra Bladet, og skriver lystigt om dyreværnssager med præcis den kampagnevinkel, som organisationerne har fastlagt.

      Der er altså ingen garanti for, at informationerne om dyrevelfærd bliver korrekte end ikke, når det er journalister frem for aktivister, der skal opsøge informationer.

      Sanne Rosbøg er fanatisk og med i inderkredsen.

      Kommentar by Henrik Jørgensen — 31. oktober 2009 @ 08:24

    25. Sorry, jeg skulle have skrevet, at hun er næstformand.

      Kommentar by Henrik Jørgensen — 31. oktober 2009 @ 08:25

    26. Dyremishandling er afskyeligt i enhver form. Dyremishandlere skal bare syde til evig tid i helvede.

      Kvinder (m/k), der vil have mink eller andre pelse skal syde med i helvede. Føj for satan.

      Kommentar by Janutte — 31. oktober 2009 @ 14:33

    27. Debatten om dyreveldfærd tager som eftest det givne udgangspunkt, at dyr har rettigheder. Men har de det?
      For mig fordrer rettigheder en gensidig accept af ligeværdige rettigheder. Dyr kan pr. defintion ikke respektere menneskers rettigheder, og derfor mener jeg heller ikke, at dyr kan have rettigheder.
      En tiger kan ikke acceptere, at den ikke må udøve aggression imod mig, medmindre at jeg har udøvet aggression imod den. Det kan godt være, at den undlader at angribe mig, men det er ikke fordi, den respekterer min ret til ikke at blive angrebet. Den ret kan den simpelthen ikke forstå.

      Kommentar by Fantomas — 31. oktober 2009 @ 23:54

    28. Mennesket har medfølelse med det lidende, og det gælder både mennesker og dyr. Grusomhed mod andre, mennesker eller dyr, er i langt højere grad et resultat af social indlæring end et resultat af den enkeltes karakter.

      Når dette er sagt, er der ingen undskyldninger for svineriet mod dyr.
      Det er dobblet svineri at sætte rovdyr frem for byttedyr under torturlignende forhold. Jeg hader dyremishandlere af samme styrke som jeg hader Islams forbrydelser mod kvinder.

      Man sætter ikke mink og ræv i bur, i det mindste kun under zoo lignende forhold. Det er en forbydelse mod naturen og kun skadedyret mennesket forbryder sig mod naturen efter behov.

      Hvem siger at hensigten ikke hellige midlet? Der er ingen moralske regler for den påstand Kim Møller. Love er lavet af mennesker og kan brydes af samme, hvis den moralske situation gør det. Der er tusinde af gode eksempler for den påstand.

      Nu er det dog kun en generel betragtning og har intet med minksagen at gøre. Generelt bør man overholde landes love.

      Kommentar by dommedag — 1. november 2009 @ 01:51

    29. Mennesket er det eneste levende væsen, der ved, at det skal dø.

      Kommentar by anti-marx anno dazumahl — 6. november 2009 @ 17:51

    30. [...]  I forbindelse med urolighederne under klimatopmødet i København, blev Philip Agerskov i december 2009 præventivt anholdt. Han har tillige søgt omgang med Anima, en rabiat ”dyrerettighedsgruppe” stiftet af den dømte brandstifter Jan Mølskov Justesen, der i dag kalder sig Jan Sorgenfrei. [...]

      Pingback by Philip Agerskov og Mikkel Kvarning dømt for vold « Junikredsen — 29. november 2010 @ 13:21

    RSS feed til kommentarer til dette indlæg.

    Skriv en kommentar

    Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper