12. juli 2018

Moskva, juni 2018

I en af de kolde vintermåneder aftalte jeg med en tidligere kollega, at vi skulle tage til Moskva og se VM sammen. Tiden gik, og lige pludselig var det april. Det lykkedes en lokal guide at skaffe et dyrt hotelværelse til os, hvis blot vi forudbetalte det fulde beløb, og det gjorde vi så. Senere lykkedes det os at få billetter på Fifas hjemmeside, og så var det blot at bestille et såkaldt Fan ID, der erstattede visum for alverdens fodboldrejsende.

Vi tog det sene fly fra Kastrup fredag aften (for tre uger siden), og ankom til en natlig trafikprop i bymidten. Aldrig har jeg set så mange mennesker i nattelivet. I samråd med guiden fik vi hentet billetterne lørdag eftermiddag, og hermed var der tid til sightseeing. Vi testede et par restauranter af ved Frelseren Kristus-katedralen, og fik smagt den berømte Borscht (rødbedesuppe)

Stemningen i byen var helt fantastisk. Overalt sås glade fodboldfans – franskmænd med napoleonshatte, mexicanere med sombreros, danskere med klaphatte og vikingehjelme. Danskerne var uniformerede i rødt, men slagsangene faldt lidt mere naturligt hos latinamerikanerne.

Ved universitet havde russerne indrettet en enorm forskanset fanzone, hvor kampene blev vist på adskillige storskærme. Her så vi et par kampe, og særligt russernes sidste puljekamp trak tilskuere til. Jeg gætter på 100.000, men det forbliver et gæt.

Det første kulturelle højdepunkt var den farverige Vasilij-katedral, bygget under Ivan den Grusomme, og ganske givet inspirationskilde til prinsesseslottet i Disneyland Paris.

Tirsdagens kamp mod Frankrig skulle spilles på Luzhniki Stadion, men danernes optakt fandt sted ved Bar BQ på Den Røde Plads. Vi mødtes klokken 10 om formiddagen, og tog herfra til Stadion. Noget af en fest. Kampen var dog den ringeste jeg har set siden AGF-Lyngby pokalfinalen i 1990, men bevares – alene det at være tilstede. Jeg tog et hurtigt foto med mobilen af den store Lenin-statue ved Fifa fan-shop foran stadion. Dagen forinden havde en russisk fan medbragt en banner påskrevet ’88’ (talkode: Heil Hitler) til Uruguay-kampen, hvad gav en bøde på 65.000 kroner. Det er tilsyneladende bedre at myrde uskyldige på grund af klasse end race.

Efter kampen var der efterfest på et større diskotek nogle kilometer derfra. Øllene var mistænkeligt dyre, men forklaringen fulgte hurtigt. Det var en stripklub med alt hvad deraf følger, og selvom de fleste danskere på stedet var overrislede, så var det mit indtryk at det var lige lovligt hårdt for folk flest. Formoder der var et bordel bag en svært bevogtet dør. Den æggende dans fra unge damer på scenen trak en del husarer til, og den mafia-lignende vagt måtte sætte flere roligans på plads – kun se, ikke røre. Den ene var i øvrigt en af blot to arabere jeg så til forfesten.

Min rejsepartner røg i vodka’en og forsvandt, så jeg tog alene til hotellet med en pirattaxi. En kirgiser, der med høj kirgisisk musik i anlægget, kæmpede for at få GPS-signal med telefonen ud af vinduet. Han fandt ikke hotellet, men kom dog tæt på. Min vikingehjelm blev hans VM-souvenir. Min ven ankom desorienteret en time senere.

Det var planen, at vi skulle se kremlin med en russisk guide om onsdagen, men over et glas vand på et overklasse-restaurant, blev vi enige om, at det nok var bedst han tog en dag i sengen. Jeg så et lokalt kloster, og tog så den store tur til Frelseren Kristus-katedralen. Et formidabelt bygningsværk med en unik historie. Katedralen var den synlige forening af Rusland og den ortodokse kirke. Det var denne katedral som venstreradikale Pussy Riots skændede tilbage i 2012. For vestlige medier var de frihedskæmpere, for russerne var de alt andet.

Herefter et besøg på ‘nationalmuseet’, der blandt andet havde udstillet Lenins Rolls Royce.

Det siges at Putin holdt møde med Trumps sikkerhedsrådgiver John Bolton i kremlin denne dag… desuagtet. Det er ingen skam at blive væk, når man nu ikke er inviteret.

De efterfølgende dage tog den danske guide os med rundt, og vi så blandt andet Alexanderhaven, ‘det militærhistoriske museum’, Kiev-stationen (mfl.), Peter den Store-monumentet, Krimbroen og Gorky Park.

Fredag mødtes vi med guiden Galina, der viste os rundt i Kremlin, ikke mindst de imponerende løgkuplede kirker. Vi så naturligvis også Zarens klokke (der gik i stykker under produktionen), og Zar-kanonen (der ikke kune affyres). For mere kuppelkatar, se billederne nederst i denne post.

Det var ikke muligt at skaffe billetter til ‘våbenkammeret’ (lidt ala Tøjhusmuseet), og køen foran Leninmausolæet gjorde det i praksis umuligt. Det må blive en anden god gang.

Fredag aften spiste vi på restaurant Yar, i noget der lignende en teatersal. Her hang Pushkin, Tolstoj, Chekhov mfl. ud i forne tider. Guiden gav mig et lommelærke-sæt med Zar-tidens våbenskjold, og det er værd at huske på at Rusland har en rig historie: Pre-kommunisme ad libitum.

Vi tog en båd på Moskva-floden for at slappe af i skyggen, og samme ide havde en gruppe brasilianere fået. De første dage gik vi 15-20 kilometer, og kombineret med 25-30 grader var det lige i overkanten for en bleg dansker.

I stormagasinet GYM ved Den Røde Plads var priserne opskruede, men flot var det. I et nærliggende center var priserne noget bedre, men intet var rigtigt billigt i den indre by. Moskva er ikke mere Rusland end London er England, og det afspejlede sig i bilparken. AMG-Mercedes, Range Rovere og store Audier var overalt, og mens man drak ‘kaffe’ (pivo) på en fortorvscafé kunne man nemt se flere forbikørende Bentley’er. Her dog en Rolls Royce.

Lige overfor en tøjbutik der solgte tørklæder til muslimer, lå en Thor Steinar-butik, der solgte tøj med nationalistiske temaer. Mere interessant var dog en lille forretning, der solgte tinsoldater fra diverse perioder. Venligt spurgte jeg den konfuse ekspedient om prisen på de udstillede vare, og da jeg pegede på en spartaner med Lambda-skjold, fandt han ipad’en frem og skrev svaret i en oversættelses-app: ‘Alt er udsolgt!’ Jeg så minimum ti af slagsen i montret, og efter nogle minutter fortalte han mig, at de kostede 42 dollars stykket. Alt for dyrt, men jeg sagde ja. Herefter tastede han 5900 rubler ind på kasseapparatet, og jeg betalte således 600 kroner for ti gram tin. Well played Vladimir…

Souvenirkøbene tog lidt overhånd. Drengene fik et par VM-trøjer, datteren en ‘Putin-ridende-på bjørn-kaffekop’ og kæresten en fin matryoshka-dukke. Foruden den dyre spartaner, købte jeg flere kaffekopper med religiøse motiver, en Putin gips-buste, og nogle Putin-køleskabsmagneter med Krim-tema. Overalt kunne man købe turistede ting med Stalin, Lenin, Trotsky… Putin og Trump. Ja, selv en Bendtner-dukke.

Jeg skal ikke forherlige det russiske demokrati, men må blot konstatere, at den vestlige kritik af Putin skyder over målet. Han repræsenterer sit folk, og meget af det Vesten kritiserer ham for, har han solid opbakning til i befolkningen. Ingen EU-præsident kan sige det samme. MSM fører an i hetzen. Før VM fortalte medierne om hvor farligt det ville være i Rusland, men her hvor turneringen er ved at være slut, er der stort set intet sket. Vi følte os trygge overalt, også tryggere end vi ville være i Århus eller København. Den del overraskede mig.

Sikkerhedsopbuddet var uden sidestykke. Moskva var gearet til fodboldturisme, og man skulle eksempelvis scannes for at komme ind på Den Røde Plads. En ung overgearet betjent ville se displayet lyse på mit kamera, og problematiserede en netop indkøbt deodorant.

VM må i øvrigt have givet midlertidigt arbejde til tusinde af unge russere. Da vi ankom til lufthavnen (en af byens tre-fire internationale) en sen nattetime, var der opsat en særskilt skrank ved gaten: ‘Get your Fan ID here’. Tre personer var ansat til at fortælle os hvor vi kunne hente vores Fan ID, hvis vi ikke havde fået det tilsendt. Ved Metro-stationer stod Fifa-repræsentanter i små grupper, og guidede folk videre.

Sproget må siges at være en barriere. Når vi på engelsk bestilte vand uden brus (’still water’), kom det med brus – hvis det overhovedet kom. En lille fadøl blev en stor og fremdeles. Selv det mest simple kunne misforstås. Trods sproglige mangler og en lidt reserveret attitude, var der dog venlighed over hele linjen. Det samme med de tilrejsende fodboldfans. Vi sludrede lidt med en par russere på en irisk pub, og sad pludselig og hyggede os med nogle franskmænd. En anden dag drak vi ananasjuice/vodka af pap med et par fyre fra Balkan, og på syv dage så jeg intet der ødelagde stemningen – hverken vold eller hærværk.

Min vikingehjelm gav en del opmærksomhed, og jeg tror der blev taget 100 selfies med mig. På et tidspunkt blev det næsten for meget, men iført daner-uniformen laver man ingen scener.

(Se evt. tidligere post)

Hvor nazistisk symbolik er forbudt i Tyskland, så har russerne et andet forhold til kommunist-tiden. Det meste propaganda i gadebilledet var væk, men ikke 100 procent. På de mange monumentale bygningsværker fra Stalin-årene kunne man eksempelvis stadig se hammer & sejl, CCCP etc. Tæt på hotellet var en statue af Friedrich Engels og fremdeles. Her en detalje fra den store port ind til Gorky Park.

Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal mene om det, men russerne har tydeligvis et afklaret forhold til den slags. I Gorky Park var statuer af Lenin, Stalin, Dzerzhinsky mfl. samlet ved et mindesmærke for ofre for totalitære regimer. Ganske passende, omend det må siges at være et paradoks når nu Lenin stadig indgår i navnet på parken. “A riddle, wrapped in a mystery, inside an enigma”, sagde Winston Churchill om Rusland i 1939.

I Gorky Park så jeg også en statue af H.C. Andersen. Mest indtryk gjorde dog statuen af Sergei Yesenin, en digter der (formentligt) blev myrdet af regimet i 1925. Det siges, at han hver dag drak sig fuld og offentligt råbte ‘Død over kommunisterne’, lige til den dag han ikke var mere.

“What seems like an open and shut case of suicide may not be so simple. In the months leading up to his death the Soviet authorities had become increasingly concerned about the poet’s drunken debauchery. Criminal charges were brought against him and his friends because of their numerous brawls, and the Bolsheviks feared that Esenin could start to denounce the new government. Apparently there was even discussion of putting the poet under continual surveillance. This has led to unproven speculation that Esenin was assassinated by the secret police – a theory that is still hotly contested.” (Russia Beyond, 2014)

Kremlin

Metro-udsmykning, statuer mv.

Gorky Park

Diverse

Oploadet Kl. 18:51 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/93326/trackback

21 Comments »

  1. Tak for en god og kort rejseberetning. Dejlige fotos.

    Kommentar by Henrik True — 12. juli 2018 @ 19:02

  2. Fantantisk spændende. Tak for rejsebeskrivelse.

    Kommentar by Martin — 12. juli 2018 @ 19:40

  3. Super billeder

    Kommentar by k m. — 12. juli 2018 @ 19:49

  4. Rigtig gode billeder. Det ser ud til, at Rusland er et besøg værd.

    Kommentar by M.P. — 12. juli 2018 @ 20:01

  5. Rigtigt flotte billeder, en inspiration til at tage en tur selv.

    Kommentar by Henrik Larsen — 12. juli 2018 @ 20:18

  6. Tak for flotte billeder og stemningsfuld rejsebeskrivelse – godt gået.

    Lenins Rolls Royce stemmer forbavsende godt overens med de overklassekommunister der spenderede mange millioner på et boligkøb på Nørrebro.

    Kommentar by Abdullah Terkelsen — 12. juli 2018 @ 20:25

  7. Tak for de mange skilderier! Så er det jo helt overflødigt selv at strabadsere der hen :-)

    Kommentar by Knud Madsen — 12. juli 2018 @ 20:45

  8. Interessante billeder. Tak for dem.

    Kommentar by River — 12. juli 2018 @ 21:41

  9. Nogle spændende fotos fra Moskva. Tak.
    Og overalt ser der rent og pænt og uhærget ud, trods de mange mennesker der besøgte byen.

    Kommentar by Henning Jensen — 12. juli 2018 @ 21:59

  10. Som altid er det flotte billeder du poster. Herlig rejsebeskrivelse.

    Hver gang jeg har set en dansk fan i Rusland udtale sig om slutrunden, har det været med ros til Rusland og russerne. Det står lidt i kontrast til det billede MSM tegner hele tiden.

    Kommentar by na — 12. juli 2018 @ 22:01

  11. Mange tak for de flotte og interesante billeder.

    Kommentar by jdm — 12. juli 2018 @ 23:50

  12. En herlig rundtur tak for det

    Kommentar by dunk — 13. juli 2018 @ 00:43

  13. Jeg siger som #9 – Det ser virkelig pænt og uhærget ud. ingen graffiti at se nogen steder. Vanvittige flotte billeder, og som #10 siger, noget af en kontrast til det billede MSM tegner af Rusland.

    Kommentar by Lightmann — 13. juli 2018 @ 03:06

  14. Tak for en god tur.
    Som sædvanlig kan jeg kun beundre din ærlighed, Kim.
    Selv plejer jeg at gå stille med det kitsch, jeg køber udenlands.
    Og den pige, der fodrer duer, er da lige til at forelske sig i. Også et godt egern.

    Kommentar by Catfish — 13. juli 2018 @ 05:11

  15. Fin rejse beskrivelse Kim, med mange flotte billeder.
    Spændende!
    Jeg tror vi i vesten har ligget under for skrækhistorierne om Rusland, serveret af MSM. Rusland har en lang og interessant historie, er et kristent kulturland, og befolkningen ligner os mere end de invasorer fra Afrika og Mellemøsten regeringen har travlt med at importere.
    Agter mig selv og fruen til Sct. Petersborg i næste uge.

    Kommentar by Finn A. Skov — 13. juli 2018 @ 08:11

  16. Fantastisk flot billedserie med god tekst!

    Mere end hvad jeg har samlet op de gange, jeg har været forbi Moskva gennem årtiers rejser.

    Jeg går altså – undskyld (men spring bare over) -lige amok med følgende svada:

    Tidens opslidende konflikt mellem det russiske imperium og EU-imperiet trækker tydelige paralleller tilbage til omkring 5-600 tallet, hvor datidens Byzans (vest) og Perserriget (egentligt Sassanideriget) var i konstant opslidende, frugtesløs konflikt og krig mod hinanden. Civilisationskampen foregik på alle fronter:

    Ligesom dagens kulturkamp mellem EUs såkaldte europæiske værdier (krænkelseshumanismen) og Ruslands klassiske europæiske værdier, stod datidens kulturkamp mellem den hotte progressive kraft i vest, kristendommen, men dens hotte konkurrent i øst var især den persiske manikæisme, en religion baseret på hellige, kanoniske skrifter. Stifteren Mani regnede sig som den største og den sidste profet i en lang række af profeter, regnet fra Adam til Jesus, og som et sendebud med et universelt budskab (især om den dualistiske kamp mellem det gode og det onde), der skulle erstatte alle andre, eksisterende religioner, inkl. kristendommen, der var en falsk forståelse af profeten Jesus (man aner her tydeligt oprindelsen til islam).

    Ligesom i dag sivede araberne ind fra ørkenen og blev indoptaget i de to konkurrerende imperiers områder, dengang mest randområderne i Mellemøsten (dagens Irak, Syren, Libanon Jordan, Israel). Fast fokuseret på hinanden betragtede ingen af de to imperier araberne for en trussel, men begge imperier svækkedes voldsomt af pest (måske 50% af disse to bykulturers bybefolkning døde af pest), gensidig krig og økonomisk krise og kaos, og i begyndelse af 600-årene samledes de indoptagede arabere (under et par stærke hærførere, der havde lært krig af byzantinerne og perserne) som en reaktion på det stigende kaos og besejrede med små hære og til alles store overraskelse begge de stærkt svækkede imperiers hære. Og det i den grad at Persien blev løbet helt over ende af araberne og hovedstaden Ktesifon blev smadret (og erstattet af Baghdad ca. 100 år efter) og magteliten udryddet, mens Byzans mod vest trods alt overlevede for denne gang, men i en svækket udgave.

    Efterfølgende (århundreder senere) skaber de nye arabiske magthavere med magtbase i Persien og omegn den grandiose myte om Muhammed fra Mekka (en dal i Irak – senere flyttet til dets nuværende sted) og en religion af diverse fragmenter (som de kristne først forvekslede som en slags kristent kætteri). Deres nye religion, islam, byggedes op på et sammensurium af kristendommen og manikæisme og arabisk nomadereligion med nomadernes månegud som bossen. Ligeså kaotisk som koranen er fragmenteret af alt muligt. Alle andre religioner skulle udryddedes, dog ikke jøder, kristne og sabianere (en i dag ukendt tredje gnostisk gruppe), der blev kaldt bogens folk, dvs. bærere af højkulturer, som araberne kunne tolerere som dhimmier, og med arbejdsmæssige og finansielle ressourcer, som araberne kunne malke gennem deres guds-sanktionerede skat, kaldet jizya. De totalt besejrede persere, som også havde religiøse bøger, kunne dog ikke få status som bogens folk (omend det vist stadig er til diskussion blandt lærde muslimer).

    Kommentar by traveler — 13. juli 2018 @ 10:32

  17. Flot, det hele!

    Kommentar by Ich bin Allah (Akbar) — 13. juli 2018 @ 15:03

  18. God og interessant beretning, Kim. Omkampen Lyngby – AGF (6-1) var da meget god :)
    Tak for dit gode arbejde med Uriasposten.

    Kommentar by DanskStolthed — 14. juli 2018 @ 01:35

  19. 👍🏻👍🏻👍🏻

    Kommentar by Moegsvendjohn — 14. juli 2018 @ 18:09

  20. Mht advarsler så var det samme billede før en 2012 i Polen/Ukraine. Her var der konstant historier om dødsens farlige rascistiske hooligans og det skræmmende berkut i Ukraine. Farvede engelske fodboldspillere turde ikke medbringe deres familier, efter at have set BBC dokumentar. Men der var intet at komme efter vidste det sig. Alt foregik i ro og orden.

    Kommentar by Soren — 15. juli 2018 @ 11:52

  21. https://pursuit.unimelb.edu.au/articles/the-battle-of-kursk-75-years-on

    Interessant. Det er altid en fordel at kunne sprog, vel også i Rusland…

    Kommentar by Peter Buch — 15. juli 2018 @ 11:55

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper