2. oktober 2018

Trump i FN-tale: “Jeg ærer enhver nation.. og dens ret til at forfølge dens egne skikke.. og traditioner.”

Man hører ofte, at Donald Trump ikke har en egentlig ideologi. Tirsdag i sidste uge talte han i 34 minutter for FN’s Generalforsamling, og medierne valgte behændigt at fokusere på alt andet. At han udpegede Iran som problemland, at der lød hånlatter fra salen og fremdeles. Ritzaus overbliksartikel om talen, som man kan læse på DR.dk, har intet om talens stærke nationalkonservative budskab. Danskerne skulle jo nødig få nuancerne med.

Morten Uhrskov kommenterer på JP.dk – Donald Trumps nationalkonservative tale hos FN.

“… med nu at se lidt på talens øvrige indhold? Vi kan begynde med denne her:

‘Hver af os i denne sal er sendebuddet fra en bestemt kultur med en rig historie og et folk tæt knyttet sammen af minder, traditioner og de værdier, som gør vores respektive hjemlande til noget enestående i verden. Det er grunden til, at Amerika altid vil vælge uafhængighed og samarbejde frem for global styring, kontrol og dominans. Jeg ærer enhver nation, repræsenteret i denne sal, og dens ret til at forfølge dens egne skikke, trossætninger og traditioner. USA vil ikke komme og fortælle jer, hvordan I skal leve jeres liv. Vi beder kun om, at I ærer vores ret til selvstændighed til gengæld’.

Jeg har i mit 54-årige liv ikke hørt en amerikansk præsident udtale noget så flot og så rigtigt. Kloden tilhører nationalstaterne, og uafhængighed inden for et givent territorium er det, der sikrer den enkelte stat, det enkelte folk. Derfra kan man så samarbejde med andre, men forudsætningen for det gode samarbejde er nationalstaten. …

‘Vi anerkender alle nationers ret til at bestemme deres egen indvandringspolitik i overensstemmelse med den nationale interesse, ligesom vi forventer, at andre lande respekterer vores ret til at gøre det samme – hvilket vi gør. Dette er en af grundene til, at USA ikke vil deltage i FN’s nye ‘Global Compact on Migration’ (den globale pagt om indvandring). Spørgsmål om indvandring skal ikke håndteres af et internationalt organ, som ikke kan holdes ansvarligt over for borgerne’.

Jeg kan ikke få armene ned. Det er formidabelt at høre en amerikansk præsident sige sådan. Tænk at være en del af den samlede kultur, vi kalder Vesten, og så lytte til lederen af det suverænt stærkeste medlem af denne familie sige, hvad nationalkonservative har sukket efter i årtier: At det som en selvfølge anerkendes, at nationalstaterne selv beslutter, hvem de vil lukke ind, og hvem de ikke vil. Og at internationale organisationer uden skyggen af folkelig opbakning skal vises vintervejen.”

(Donald Trump I FN’s Generalforsamling, New York, 25. september 2018; Foto: Youtube)

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/95332/trackback

44 Comments »

  1. Trump siger alt det rigtige, alle de rigtige steder

    Kommentar by Holger — 2. oktober 2018 @ 12:46

  2. Det er en tale som vil gå over i historien:-)

    Ikke desto mindre er Løkke utilfreds:

    https://www.dr.dk/nyheder/udland/trumps-fn-tale-bekymrer-loekke-vi-har-brug-en-anden-kurs-fra-praesidentens-side

    Løkke rådgives nemlig af Venstres baglandsborgmestre, erhvervslivets topbosser og “den dybe stat” som vi i Danmark kalder “embedsværket”.

    Kommentar by Acharya Tuisto — 2. oktober 2018 @ 12:48

  3. 12:48 Det vil den. Den er jo mange gange større end Obama’s katastrofale “Cairo-tale”.

    Denne tale står i minimun 50 år

    Kommentar by Holger — 2. oktober 2018 @ 12:51

  4. Trump er et godt menneske.

    Kommentar by Winged Hussar — 2. oktober 2018 @ 13:09

  5. Alle lande har brug for en Donald John Trump. En god, ærlig og samvittighedsfuld mand.

    I mangel på samme (Ungarn har Victor Orban) må verden glædes over POTUS Trump og det lys han sender i alles retning.

    Kommentar by Iznogut — 2. oktober 2018 @ 13:21

  6. Desværre er Trumps udtalelser lidt hykleriske (men det kan være at han ikke er klar over det), da USA – og de andre 4 anglosfære-lande i deres kølvand – altid prøver at bokse deres holdning igennem på verdensplan. På denne måde har vi idag fx situationen, at vi vel taler engelsk med dem, men de taler ingen af vores sprog; vi har metersystemet og 24 timer-uret, mens de bruger deres ældgamle mål og Mickey Mouse-uret (‘am/pm’) – og fremfor alt også i internationale situationer, som disse normer eksplicit er blevet lavet for (de værste er England og USA, idet Australien, New Zealand og Kanada [og Irland, hvis man vil tage dem med] i det mindste teoretisk bruger metersystemet). Hvis der ikke var lande som Kina eller Rusland, vil jeg ikke udelukke, at vores globale normer allerede var synket i historien igen, i den grad som vi ‘forsvarer’ dem (NOT) mod angelsakserne. Det er ingen tegn på respekt fra deres side, og det har de heller ikke. Det siger jeg som nogen, der efter mange år i denne del af verden kender deres logik udenad.

    Bemærk også angalsaksere, der for det første gang kommer til lande i Nord- eller Mellemeuropa: De står der med et dumt ansigtsudtryk og kan ikke fatte hvad de ser. Ja, de er faktisk blevet hjernevasket til at tro at de altid er de største, og nu bliver de for den første gang konfronteret med realiteten…

    Et andet eksempel er hvordan amerikanerne har opnået at efterhånden ændre GSM-systemet (vores europæiske/globale mobiltelefoni) og efterfølgende standarder på en måde, at man til tider har problemer med at genkende det hele, så ‘dumbed down’ og ‘disimproved’ er det nu – og uden modstand fra EU, helt efter deres gamle princip: ‘If you can’t beat ‘em, join ‘em’ (dvs, yd indflydelse indefra). Dem, der er interesseret i emnet, finder en del praktisk forståelige ting om det på side 1 af mit websted.

    For at undgå misforståelser, jeg ser Trump som et mindre problem end Obummer eller Shrillary. Men jeg ser de anglo-autistiske narrer for hvad de faktisk er. ‘Venner’ er de vist ikke.

    Kommentar by Michael Laudahn — 2. oktober 2018 @ 13:48

  7. #2 Jeg bliver efterhånden fysisk dårlig hver gang Lars Løkke Landsforræder toner frem på skærmen og fremsiger, hvad der står i Bilderberg-, EU- og Merkel-talepapirerne. Med den slags “borgerlige” politikere, behøver venstrefløjen ikke røre en finger for at drive Danmark ud over afgrunden.
    Og igen oplever vi en selektiv, skævvredet og uanstændig mediedækning af Trump, som gør, at det store flertal af danskere, der fortsat lader sig “informere” af medievældet, ikke et sekund betvivler, at Trump er vanvittig, farlig, racist,…

    Kommentar by RonaldR — 2. oktober 2018 @ 13:58

  8. Ja, både pga. talen og pga. Trumps politik i almindelighed, er det med krystalklar tydelighed afsløret at det er DRs og Pollertikens journalister m.fl. der er de dumme, og ikke Trump og hans tilhængere. Men det er klart at når man fordrejer og lyver om alt med Trump, så kan man nemt fremstille ham som en tåbe eller andet, der ikke har noget med
    virkeligheden at gøre. Lidt ligesom når Rasmus Paludan og Victor Orban udråbes til at være nazister, selvom de er det stik modsatte.

    Kommentar by ALEXANDER BEAUMONT — 2. oktober 2018 @ 14:44

  9. Man tør næsten ikke tænke på hvad mrs. Clinton ville have sagt hvis hun i dag havde været USAs præsident.

    Kommentar by ALEXANDER BEAUMONT — 2. oktober 2018 @ 14:51

  10. 14:44 Jeg er generelt 100% enig med dig ALEXANDER BEAUMONT. Tak for din ihærdighed herinde.

    Kommentar by Holger — 2. oktober 2018 @ 14:54

  11. Min beundring for den gode Præsident Trump bliver større og større, uge for uge. Han overgår selv Ronald Reagan.

    Kommentar by Knud Madsen — 2. oktober 2018 @ 14:55

  12. OT
    Mark Steyn
    SteynPost #26: Post-Democracy and the Populists
    https://www.youtube.com/watch?v=VRA9rEMAFS8

    Kommentar by Holger — 2. oktober 2018 @ 15:18

  13. Hvis EU-Europas ledere var mere normale, ville de først og fremmest varetage europæernes og nationalstaternes interesser. Men de gør det modsatte. Og så betragter de FN som et ophøjet og helligt foretagende. Sagen er imidlertid den at FN er blevet til en bureaukratisk betonkolos domineret af muslimske lande. Som ønsker at Europa skal islamiseres. Danmark bør opsige/ignorere FN-konventionerne, da de er forældede og skadelige. Når typer som Marianne Helved, Stine Bosse og lignende er ved at græde snot af rørelse over FNs budskaber, viser det blot at de mangler viden og dømmekraft samt loyalitet overfor Danmark.

    Kommentar by ALEXANDER BEAUMONT — 2. oktober 2018 @ 15:27

  14. Trump er bare helt rigtig. Det fatter Lille Lars og verdens bedste udenrigsminister bare ikke. Skidt for Danmark.

    Kommentar by Popeye — 2. oktober 2018 @ 18:14

  15. Jeg var med Trump allerede fra starten af primærvalgene.

    Så tydeligt at han er en patriot som har ofret meget for at redde sit land, fra den globalistiske undergang.

    Kommentar by kenneth — 2. oktober 2018 @ 19:25

  16. Den enkle, klare sandhed — og netop derfor vil Trump og hans ytringer og gerninger nu blive fordrejet og tilsvinet mere end nogensinde.

    Kommentar by Crass Børsting — 2. oktober 2018 @ 19:38

  17. Bortset fra Trump er USA ved at udvikle sig til et galehus, hvor det ene hysteriske kvindemenneske efter det andet kommer med anklager om seksuelle overgreb decennier efter, at de angiveligt er foregået. Og Demokraterne er ved at udvikle sig til neomarxister. Måske havde gamle McCarthy fat I noget rigtigt.

    Kommentar by Ole Madsen — 2. oktober 2018 @ 19:38

  18. Efter en lang trial-and-error-proces har Trump måske endelig fundet en gruppe af loyale og driftssikre rådgivere omkring sig.

    F.eks. udenrigsministeren Mike Pompeo. Han repræsenterer teaparty-bevægelsen (den folkelige konservatisme) i det republikanske parti og kan være chefideologen bag en mere gennemtænkt nationalkonservativ amerikansk udenrigspolitik og således også talen her.

    Kommentar by np — 2. oktober 2018 @ 19:46

  19. Politiets Efterretningstjeneste (PET) var bekymret for sikkerheden for bestemte personer tilknyttet en politisk gruppe af eksil-iranere i Danmark, som blev offentligt kendt efter et terrorangreb mod en militærparade den iranske by Ahvaz.

    Derfor blev en historisk stor politiaktion igangsat i fredags. Det bekræfter flere af hinanden uafhængige kilder over for DR Nyheder.

    Den formodede trussel mod eksil-iranerne, der tilhører gruppen ASMLA, skulle være politisk motiveret. ASMLA står for Arab Struggle Movement for the Liberation of Ahwaz.

    Store dele af Danmark blev fredag lukket ned i jagten på en sort Volvo på svenske nummerplader.

    Politiet beskrev i en pressemeddelelse, at personerne i Volvo’en kunne have relation til ”alvorlig kriminalitet”, men ønskede til at begynde ikke at forklare yderligere.

    ‘Dem passer vi godt på’
    Dagen efter lød det fra Københavns Politi, at politiaktionen blev sat i gang, fordi PET var bange for, at bilen kunne have relation til en sag, som efterretningstjenesten i noget tid har arbejdet med, hvor specifikke enkeltpersoner er truet på livet.

    – Man måtte vurdere, at et angreb kunne være i gang, fortalte chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov på et pressemøde lørdag og pointerede samtidig, at de truede personer var bragt i sikkerhed.

    – Dem passer vi godt på, lød det korte svar.

    Politiet ønskede dog ikke at fortælle, hvem de truede personer var, men ifølge DR Nyheders oplysninger er der altså tale om netop eksil-iranere fra gruppen ASMLA. Det er uvist, hvem der skulle stå bag den formodede trussel.

    Gruppen af iranere har blandt andet kaldt angrebet på militærparaden, der dræbte omkring 25 personer, for “et legitimt mål”.

    Iranske myndigheder sagde efter angrebet, at personer fra den danske gruppe af ASMLA var involveret i planlægningen af terrorangrebet og krævede derfor personerne udleveret til Iran.

    Personer i sort Volvo uden interesse
    Efter aktionen ønskede politiet heller ikke at oplyse, hvorfor den stjålne Volvo og personerne i den tiltrak sig PET’s og politiets opmærksomhed.

    Men allerede fredag eftermiddag henvendte personerne i den stjålne Volvo sig til politiet, fordi de var eftersøgt i store dele af landet.

    Derfor kunne politiet lørdag konstatere, at personerne i bilen ikke havde noget at gøre med PET’s sag, men at de var kendt for anden og mindre kriminelle forseelser.

    Ifølge advokat Asser Gregersen, der repræsenterer en af personerne i den sorte Volvo, havde bilen med tre-fire personer ’cruiset’ rundt ved Ringsted på Midtsjælland omkring klokken 13 i fredags.

    En time efter, omkring klokken 14, nåede Volvo’en til Roskilde, hvor de opdagede, at politiet fulgte efter dem. Derfor stak af de af ved en Circle K-tank. Kort tid herefter blev broerne til Sjælland lukket, ligesom færgeforbindelser blev lukket ned

    Ingen lyd fra eksiliranere
    Netop Ringsted spiller en central rolle, for gruppen af eksiliranere holder til i Ringsted, hvor de er aktive i gruppen ASMLA.

    Gruppen kæmper for, at det sydvestlige område i Iran omkring byen Ahvaz bliver en selvstændig arabisk stat, og gruppen sender tv til andre iranere fra Ringsted.

    DR Nyheder har forsøgt at få kontakt til talsmanden for gruppen, der går under navnet Yaqoub Al Tostari, for at høre nærmere til sagen, men uden held.

    Talsmanden har været meget omtalt siden angrebet på militærparaden i Iran, fordi han på iransk tv betegnede angrebet i byen Ahvaz ”heltemodigt”.

    For lidt over en uge siden talte DR med ham, og her hævdede han, at det var gruppens moderorganisation Ahwaz National Resistance (ANR), der angreb militærparaden.

    Han pointerede samtidig, at han ikke vidste, at angrebet ville finde sted.

    – Vi er kun den politiske del af bevægelsen Ahwaz National Resistance (ANR) og står for mediehåndtering. Vi ved ikke noget om detaljerne, og vi har ikke haft noget at gøre med planlægningen. Vi formidler bare, hvad der er sket, hvordan og hvorfor, sagde han.

    I forbindelse med terrorhændelsen i Iran var DR i kontakt med PET om, hvorvidt efterretningstjenesten var bekendt med ASMLA i Danmark:

    – PET er bekendt med hændelsen i Iran og er i tæt kontakt med relevante samarbejdspartnere. PET kommenterer ikke på konkrete forespørgsler om personer, grupperinger eller sager.

    Det har derfor ikke været muligt for DR at få en kommentar til de nye oplysninger om den formodede trussel mod eksiliranerne fra gruppe ASMLA.

    Københavns Politi, som stod for politiaktionen fredag, ønsker heller ikke at kommentere sagen.

    Kommentar by Carlo Di Napoli II — 2. oktober 2018 @ 19:59

  20. Åh, Iranmafiaen, var det ikke den Obama skabte grundlaget for?

    Kommentar by Holger — 2. oktober 2018 @ 20:17

  21. Skal man vælge mellem persere og arabere bør man vælge førstnævnte.

    PET skulle have ladet den iranske efterretningstjeneste likvidere de “iranske” arabere.

    Kommentar by Træt — 2. oktober 2018 @ 20:23

  22. Hør nu her, Obama besøgte Danmark d. 28. september og d. 28. september jagtede politiet terrorister. Prøv nu at bruge hjernen i 4 sekunder.

    Kommentar by Holger — 2. oktober 2018 @ 20:57

  23. At Trump har ret, fremgår også (indirekte) af Snaphanen: Marrakech deklarationen: “En social atombombe under Europa”. (3o. sept)

    Kommentar by ALEXANDER BEAUMONT — 2. oktober 2018 @ 21:15

  24. Få dog for helvede smidt de skiderikker i havet snarest muligt. Vi skal da ikke lukke landet igen pga af dem, hvilket bliver resultatet, hvis vi er så snotsnydedumme at beholde dem her.

    Kommentar by Knud Madsen — 2. oktober 2018 @ 21:44

  25. Når nu den sorte Volvo betød så meget, hvorfor havde man så ikke en plan for at følge og standse den? En helikopter fra starten af havde gjort det hele meget nemmere.

    Kommentar by tp — 2. oktober 2018 @ 22:40

  26. Det som vores regering og Lars Ulykke sagde ja til i Marrakech var egentlig, at Merkel og EU gerne måtte smide en social atombombe over Danmark. Læs selv Snaphanen.(den 3O. sept.)

    Kommentar by tp — 2. oktober 2018 @ 22:46

  27. Helikoptere og et overvågningsfly var i luften, så bilen er sandsynligvis blevet fulgt i længere tid.
    Fra Forsvarets døgnrapport:

    “Flere helikoptere fra Forsvaret samt Flyverhjemmeværnets Defender-fly støttede politiet ved eftersøgning af bil.”

    https://www2.forsvaret.dk/nyheder/doegn_rapporten/Pages/D%C3%B8gnrapporten01-10-2018.aspx

    Kommentar by Islambert — 2. oktober 2018 @ 23:00

  28. Historien vil igen afsløre, at vort politi er dilettanter og udygtige og at denne her historie vil blive hemmeligholdt og søgt manipuleret og blive genstand for løgn og bedrag for at dække over inkompetencen!

    Ren teater og showbizz for folket – et øvelsesscenarie.

    Et angreb på obama..ha ha…Iværksat fra sverigstan/københavn og sjælland mod et mål i jylland??? Aaarhh!

    Men en sag omhandlende mellemøsten, perkere osv…selvfølgelig indgår de/det nu altid i alle voldelige/kriminelle begivenheder…derfor også al den hemmeligholdelse og “skæg og blå briller”…Man er nødt til at nedtone det dilemma, at alt er terror når vi har noget med islam at gøre – Terror eller kriminalitet…se det kan de finde ud af at starte…men sjældent gennemføre…svagpissere som de er!

    Politiet er også en samling krystere og svagpissere…så de passer fint til hinanden!

    Kommentar by Black Watch — 2. oktober 2018 @ 23:04

  29. Jeg mener at have bragt en del eksempler der viser, at der er en klar forskel mellem de angelsaksiske deklarationer om ‘almindelig frihed for folkene’ & co og deres egne jingoistiske, indblandende handlinger på verdensplan. Jeg har kaldt det for hykleri. Men det har åbenbart ikke formået at udøve nogen indtryk på de herrer. I vert fald ikke på dem, der har kommenteret her.

    Kommentar by Michael Laudahn — 3. oktober 2018 @ 00:21

  30. Michael Laudahn, du snakker om tiden før DJT. Han mener, at alle nationer bør gøre, hvad der tjener dem bedst og i den ånd de har skabt deres samfund for deres egne borgere.
    Freedom, Liberty and Prosperity

    Kommentar by Iznogut — 3. oktober 2018 @ 00:58

  31. “…medierne valgte behændigt at fokusere på alt andet”

    med andre ord: Medierne insisterer på at være overflødige. De forskertser igen-igen chancen for ikke at gå bankerot.

    Kommentar by traveler — 3. oktober 2018 @ 05:23

  32. Nej Iznogut, det er noget konstant: Som konsekvens af deres dubiose uddannelsessystem (‘british values’ med meget skuespilleri og permanent hykleri, men hverken sprog eller globale normer – deres nytteløse politikere er for feje til at ændre noget) og almindelig frygt for ændringer har de anglo-autistiske narrer en fjendtlig og nedladende holdning overfor alle andre (danskere iberegnet), ofte godt skjult, og det vil vist ikke ændre sig med Trump. Jeg anbefaler ikke at tale engelsk med dem, således at de kommer at føle konsekvenserne af deres adfærd (og støt ikke deres klovn-industri – musik og film). For tale kan man ikke med dem: De hører bare talerens accent og fejl, samt føler sig bekræftet i deres holdning at alle må lære engelsk, mens de selv ikke behøver at lære sprog. Og det hele sælges os så som ‘god opførsel’. Med andre ord: Prøv at blive engelsk, eller forbliv ‘andenklasses menneske’.

    Kommentar by Michael Laudahn — 3. oktober 2018 @ 06:14

  33. Så Michael, fordi du ikke kan lide englændere og amerikanere, så hvad, helt præcist?

    Kommentar by Holger — 3. oktober 2018 @ 07:32

  34. Shitzau er shitzau.

    Kommentar by Hul igennem? — 3. oktober 2018 @ 08:05

  35. Kommentar by Holger — 3. oktober 2018 @ 07:32:
    Jeg mener at have været temmelig præcis. Prøv måske at læse begge mine indlæg igen. Under læsningen kunne det være nyttigt at stille din hidtidlige holdning overfor dem helt til disposition.

    Desuden mener jeg blev det klart, at alle os ikke-anglos er ramt af deres holdning (skønt du nok pga deres venlig-skuespilleri ikke har lagt mærke til det endnu), og det inkluderer altså DIG. Og så foreslog jeg faktisk at bruge nonverbale forsvarsrtekniker (det forstår de, har erfaringen vist), for at få dem efterhånden til at indse det problematiske i deres adfærd og gradvis ændre deres holdning.

    Hvis der fortsat er noget der er uklart, så spørg gerne, men ikke globalt men med præcision. For spørge igen efter det der allerede blev sagt kan ikke være meningsfuldt. Med mindre du er én af dem, for det er en af deres teknikker. .)

    PS: Andre skandinavere har gjort lignende erfaringer, og meget tidligere. Roald Amundsen ville være et eksempel.

    Kommentar by Michael Laudahn — 3. oktober 2018 @ 09:27

  36. Meget tyder på at Trump er betydeligt mere intelligent end de venstrefløjs-journalister der har travlt med at rakke ned på ham.

    Kommentar by Bent Nielsen — 3. oktober 2018 @ 10:13

  37. Michael, som jeg læser det, så mener du at Trump er ejet af det militær industrielle kompleks, i samme omfang som tidligere med alle præsidenter fra JFK til Obama, det mener jeg tilgengæld ikke han er på samme måde, som denne tidligere mafiaperlerække.

    Jeg mener der er en grund til at den samlede presse, inklusiv BEGGE globalistiske grupper (Obama-Hillary-Clinton contra Never Trumpers republicans)alle angreb Trump ved primærvalgene og indtil d. 8 Nov 2016 fuldstændigt solgte ud af enhver forestilling om, at de var uafhængige, og at de efter at have tabt, ikke accepterede tabet, men fortsatte deres videre adfærd med at angribe den nyvalgte præsident endnu stærkere end før. Og jeg tror IKKE at det var et HOAX, at de spejlblanke, totalt hjernedøde socialistiske, kommunister – de syge journalister udførte alt dette.

    Kommentar by Holger — 3. oktober 2018 @ 11:14

  38. Til Holger:

    Næ. Jeg sagde, meget kort: Trumps optræden som advokat for folkenes frihed er hykleri. Angelsakserne og specielt amerikanerne har en lang ‘track record’ af intervention i andre folkes anliggender (og jeg indskrænker mig her på de udviklede). Se fx hvordan de har nået at fordumme/afprofessionalisere GSM-systemet, og uden modstand fra vores ‘elite’. Men jeg indrømmer at man – uden tidligere i livet at have udviklet en problembevidsthed på dette område, og (som de fleste) desuden under ‘Hollywood-hypnose’ – kan have svært med at forstå det. – Du skal have det godt .)

    Kommentar by Michael Laudahn — 3. oktober 2018 @ 12:07

  39. Hvis angelsakserne kunne regnes for en sammenhængende gruppe, men de er desværre inficeret af socialismen, i den grad.

    Kommentar by Jørgen Pedal — 3. oktober 2018 @ 13:36

  40. Hvis Trump virkeligt skal tages seriøst bør han sætte handlinger bag sine
    ord.Det vil betyde at trække amerikansk militær ud af de utallige lande de de facto har besat,begyndende med Europa.Og dernæst forbyde enhver indblanding i andre landes interne anliggender.Hvis det sker vil jeg tro ham.Indtil da er det bare tomme tønder der buldrer.

    Kommentar by dan.c — 3. oktober 2018 @ 15:17

  41. Michael, FLOTUS er dybt beundret for hendes evne til at tale 6 sprog. Men, du bør give POTUS tid, da sumpen er såvel DC som f.eks. Danmark under EUrabias kontrol.
    Bemærkede du Barrys besøg i Kolding?

    Mvh

    Kommentar by Iznogut — 3. oktober 2018 @ 20:39

  42. Fundamentalistiske FN tilhængere (som f. eks. herhjemme venstrefløjen og især R) håber på at FN skal udvikle sig til en verdensregering. Det nye modeord i de kredse er “en regelbaseret” international orden. Dette er en endnu mere umulig tanke end det kunstige konglomerat EU.

    Hvorfor skal verden styres efter regler som f. eks. Flygtningekonventionen, der er blevet til i en helt anden tid end vor, og med et helt andet formål end det den nu misbruges til. Og hvorfor skal Vesten rette sig efter “love” vedtaget af et FN der savner demokratisk legitimitet, da de fleste medlemmer er diktaturstater. Hvorfor skal Vesten underkaste sig lande og kulturer der har så anderledes værdier end vore. F.eks Islam der sætter 1400 år gammel skrifter højere end fornuften, eller Kina, hvor det enkelte individ ikke tæller i forhold til staten.

    Trump har set rigtigt, og er forud for de fleste andre “statsmænd” i Vesten.

    Kommentar by JC — 4. oktober 2018 @ 08:09

  43. Det var en mindeværdig tale for alle der hylder demokrati, som den bedste styreform for en hvilken som helst nation. Donald Trump er en eminent taler, der overgår alle sine forgængere selv de seneste super veltalende amerikanske præsidenter, Barack Obama og Bill Clinton.

    At FN-forsamlingen af kroniske amerika-hadende diktatorer bl.a fra de mange muslimske lande, håner taleren, er et tegn på, at Trumps tale rammer plet. De hader demokrati. Pinligt at statsradiofonien, DR og TV2, gør det samme herhjemme i deres løgnagtige nyhedsindslag om Trumps FN tale.

    Danmarks for danskerne*. Holland for hollænderne. Polen for polakkerne osv. Det er den eneste måde folk kan leve fredeligt sammen på og acceptere flertallets beslutninger uden at skyde eller skære halsen over på hinanden.

    Folkestyre giver en nation den nødvendige ’sammenhængskraft’. Uden denne ’sammenhængskraft’ bliver der forskellige grader af konstant borgerkrig.

    *(Selv landsforræderne i det Radikale Venstre accepterer vi som vore medborgere, fordi vi har folkestyre. Kun da vi var besat af tyskerne og det danske demokrati var sat ud af kraft, var modstandsbevægelsens nationale frihedskamp også i høj grad en kamp mod landsforræderne i det Radikale Venstre. Den situation skulle nødigt genopstå og derfor bør islamiseringen af DK stoppes før våbnene overtager den danske diskurs:-)

    Kommentar by A-mad — 4. oktober 2018 @ 08:39

  44. Michael Laudahn, 12:07 m.fl.
    Klikker jeg på dit navn, som optræder på link-form, kommer jeg ind på en side der hedder “http://pro-mobile-internet.net”. Det tør jeg ikke gå videre med. Forklar venligst.

    Kommentar by Tommy Jørgart — 4. oktober 2018 @ 19:55

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper