19. november 2018

“Nationalstaten er svaret på denne menneskelige, sociale og politiske konstant. Det fredelige svar.”

Rune Selsing rekapitulerer lidt om forholdet mellem multikulturelle imperier og homogen nationalstat med udgangspunkt i 1. Verdenskrig. Læs det hele på JP.dk – Uden det nationale får vi krig.

Verdenskrigene handlede ingenlunde om nationalstater, der bekrigede hinanden. De var et udtryk for multikulturelle imperier, der brød sammen og etniske konflikter, som blev sluppet løs i kollapset af orden. Vi forlod en verden, der blev holdt sammen af store imperiale magtkoncentrationer, hvor fraværet af blodbad byggede på en benhård undertrykkende magt. Efter krigene og serieopbrud af imperier, massevis af nye statsdannelser, befolkningsoverførsler og grænsedragninger fik vi noget, der mindede om nationalstater. Stater, hvor jurisdiktion og nation var sammenfaldende. Det er først og fremmest i den forstand, at vi kan kæde verdenskrigene sammen med nationalstaterne. Da krigene var overstået, var den hidtidige orden væk. Tilbage var en anden orden bestående af mere eller mindre velafgrænsede nationalstater.

Nationalstaterne har givet en langt mere fredelig verden og især et fredeligere Europa. Inden for det kulturelle fællesskabs grænser respekterer og tolererer vi hinandens ret til forskellighed og frihed. Vi har sammenhørighed med dem, vi deler kultur med. Vi taler samme sprog, og det gør det indlysende nemmere at forstå hinanden og være solidariske. De kulturelle spændinger og konflikter er afløst af en politisk orden baseret på en bund af homogenitet.

Kan nationalstater ikke bekrige hinanden? Jo selvfølgelig. Men den slags krige handler som udgangspunkt ikke om overlevelse og eksistens. Vi har jo allerede vores nations grænser, så hvorfor gå i krig? Hvilket folk ønsker for eksempel en krig på grund af pekuniære forhold? Det er vist primært konger, der har forfulgt dén ide. Nej, det nationale bliver først farligt, dér hvor det udvikler sig til chauvinisme. En idé om at ens kultur er de andre overlegne og derfor bør udbredes til resten af verden. Sådan har de færreste med deres land. Jeg elsker ikke Danmark, fordi det er bedre end andre lande. Jeg elsker det, fordi det er mit land. …

Selvfølgelig er der stadig fare for krig. Hvor der er følelser, er der basis for konflikt. Men det er først og fremmest alle de steder, hvor vi ikke har nationalstater, at vi ser krige. … Nationalstaten er svaret på denne menneskelige, sociale og politiske konstant. Det fredelige svar.

Det er sigende, at EU’s hovedstad netop findes i en uholdbar statskonstruktion, altså Belgien. Ideen bag EU er at opbryde nationalstaterne og lige så stille erstatte dem med en paneuropæisk føderation. Det som man i gamle dage ville have kaldt et imperium. Derfor skal man ikke bare grine af Macron, når han taler om, at det nationale og patriotisme er modsætninger (uanset hvordan man definerer ordet nationalisme, er udsagnet selvindlysende idiotisk). Macron er farlig. Ligesom Merkel har været det, og den liberale universalisme, de er eksponenter for, som, hvis den får held til at opløse det nationale, atter vil slippe de kræfter, vi betalte så dyrt for i forrige århundrede, løs. Solgt som fredens og frihedens projekt – de facto det modsatte.”

(Fergusons The War of the World, 2006 & Snyders Bloodlands: Europe Between Hitler and Stalin, 2010)

Oploadet Kl. 11:02 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/96520/trackback

22 Comments »

  1. Hetzen mod nationer, fædrelande og moderlande udspringer jo af den kommunisme/fascisme/socialisme som har forpestet millioner og atter millioner af menneskers liv. Det er næsten uforståeligt at så mange mennesker stadig støtter den syge og perverse ideologi, når verden nu har så mange sørgelige og uhyggelige erfaringer med den. Men historieløsheden er jo stor, og er blevet endnu større efter at radikale og skabsradikale kliker har infiltreret udddannelses-systemet.

    Et led i de rødes stræben efter magt, er at nedbryde og skabe kaos. Så kan de fiske i rørte vande. Det er deres gamle taktik. Kan de opløse nationalstaterne, kan der lettere skabes et rødt diktatur a la Sovjet-unionen. Det er nok ingen tilfældighed at Merkel er en gammel kommunist fra DDR.

    Kommentar by Bent Nielsen — 19. november 2018 @ 11:54

  2. #Bent Nielsen 11:54

    Du læser ikke engang det citerede indlæg, inden du poster din automatpilotkommentar om “kommunisme/fascisme/socialisme” som roden til alt ondt.

    Rune Selsing skriver:

    “Macron er farlig. Ligesom Merkel har været det, og den liberale universalisme, de er eksponenter for, som, hvis den får held til at opløse det nationale, atter vil slippe de kræfter, vi betalte så dyrt for i forrige århundrede, løs. Solgt som fredens og frihedens projekt – de facto det modsatte.”

    De farlige Macron og Merkel er borgerlig liberale politikere. Ligesom Løkke er det.

    Venstre – Danmarks liberale parti – er det mest EU-positive parti i folketinget.

    Det røde Enhedslisten er det mest EU-skeptiske.

    Let’s face it: Det er de liberale, som er de nationalkonservatives største fjende.

    Kommentar by np — 19. november 2018 @ 12:25

  3. ‘Nej, det nationale bliver først farligt, dér hvor det udvikler sig til chauvinisme. En idé om at ens kultur er de andre overlegne og derfor bør udbredes til resten af verden.’

    Det er så her, at frisindet bliver til tungsind . For hvor er et samfund henne, når djævelens lære tager rod i dets midte, og folket blot konstaterer, at denne lære være sig lige så god som alle andre?

    ‘Hvilket folk ønsker for eksempel en krig på grund af pekuniære forhold? Det er vist primært konger, der har forfulgt dén ide.’

    Det kan være kongens ide, men det kræver et folks velvilje at udleve skøre påfund. Se først på manden i spejlet…

    Kommentar by fjotteland — 19. november 2018 @ 12:28

  4. Elementært.

    – – –

    Kommentar by Morten - - - — 19. november 2018 @ 12:48

  5. Ja, men desværre er det spildte Guds ord på Balle-Lars, når det kommer til det kulturradikale speltsegment…

    Kommentar by Revisoren — 19. november 2018 @ 12:54

  6. Har heller aldrig kunnet se det særligt nationalistiske i verdenskrigene, men derimod en overdreven lyst til at samle alt under én fane som så heldigvis mislykkedes for alle parter. Det er de så nok ikke helt enige i på Balkan.

    Kommentar by Flaskeposten — 19. november 2018 @ 13:17

  7. Jo flere uafhængige, selvstændige (af hvilker der findes ganske få) nationer jo mere demokrati og påvirkningsmulighed har befolkningerne på politikkerne. Jo mindre nationen er, jo mere demokrati får vi, jo mimndre stat, jo mere demokrati, sådan har det altid været, selv Marx siger jo noget tilsvarende, når han postulerer, kapitalismen vil selvdestruere og møde folkets oprør.

    Kommentar by Jack Nille — 19. november 2018 @ 13:31

  8. Globalisterne,de røde og musvinerne vil opløse nationalstaterne.

    Det røde vil gøre det med anarki…musvinerne med koranen og globalisterne med et teknokrati.

    Kommentar by Jp — 19. november 2018 @ 16:14

  9. # np kl. 12.25: Jo, jeg læste det inden jeg skrev. Men du fangede ikke at det i mit indlæg var underforstået eller antydet, at det ikke er nationalstaterne eller nationalisme der starter krigene, men skøre, tåbelige og forstokkede magthavere/politikere som handler ud fra totalitære og verdensfjerne tankesæt, som dem nazismen, kommunismen, fascismen og islamismen er så fulde af. Og hvor det igen og igen betones at statens, systemets, partiets, religionens og ideologiens trivsel og velfærd er det absolut vigtigste, mens hensyn til det enkelte menneske/den almindelige borger er noget relativt eller helt ligegyldigt. Læs f.eks. om fascisten Mussolinis dødbringende menneskeforagt.

    Og måske er de personer du nævner, Macron, Merkel og Lars Løkke slet ikke hvad de udgiver sig for at være. Jeg tror ikke på at de er borgerlige og liberale. Deres politik er nærmere radikal, dvs. rødfascistisk. Så hvad mon de selv er omme bag den officielle facade?

    Er Enhedslisten EU-skeptisk? Er du sikker på det? LA = Liberal Alliance er ihvertfald ikke andet end en knopskydning fra Marianne Helveds parti. Et parti som kalder sig humanister, men som fører en utrolig kortsynet, hensynsløs og u-menneskelig politik overfor deres egne landsmænd.

    Hvad politikere påstår om sig selv og deres parti, har efterhånden ikke megen troværdighed.

    Kommentar by Bent Nielsen — 19. november 2018 @ 16:25

  10. Glimrende skrevet.
    The Selsings generelt er fornuftige sympatiske mennesker.
    Det var en kapitalbrøler af episke dimensioner, at fjerne diktator psykopaterne i mellemøsten og forsøge at indføre demokrati.
    Hvilket langt henad vejen er dét RS gør sig til talsmand for. At ville krænge sin kultur ned over hovedet på andre, andeledes tænkende.
    Stærke diktatorer og undertrykkelse ved den mindste slinger i valsen, er det eneste der fungerer på de breddegrader.
    Demokrati stiller for store krav til civiliseret opførsel til, at det kan praktiseres i de varme lande.

    Kommentar by White knight — 19. november 2018 @ 18:16

  11. God pointe.
    Og det samme gælder nazismen. Det var ikke nationalisme, men anti-national Neuropa imperialisme, lidt ligesom Macrons, Merkels og Junckers EU-dystopi.

    Kommentar by Lukket fest, skrid hjem — 19. november 2018 @ 18:37

  12. Er man i tvivl om, hvad EU går ud på, så se video’en på NewsSpeek.dk hvor Guy Verhofdstat bekræfter, at demokratiet skal afskaffes. Fy for den lede hvor er han en ualmindelig ækel, grim og usympatisk stodder. Og tænk, han har stor magt i EU parlamentet. Gys!

    Nogle af parlamentarikerne er nydelige personer, men alle indeholder det samme lort. Det er godt nok skræmmende!

    Kommentar by NotaBene — 19. november 2018 @ 19:34

  13. #Bent Nielsen 16:25

    Jeg tror ikke, at der nogen normalt begavede, som forstår dig.

    Der er en anden kommentator, som nævner Guy Verhofstadt. Ham vil du sikkert også kalde for rød, til trods for at han om nogen inkarnerer det borgerlig liberale standpunkt og vel er det reneste synspunkt, hvad angår et føderalistisk EU med de forhenværende nationalstater som delstater eller regioner i landet EU. Det samme kan man sige om Morten Løkke, Venstres spidskandidat til Europaparlamentet.

    Liberale er tilhængere af arbejdskraftens frie bevægelighed og af en verden uden grænser,

    Det er Venstre, det er dansk industri og danske arbejdsgivere.

    De jubler over, at danske arbejdspladser flytter til Kina. De jubler over, at de lavt lønnede polakkerne tager arbejdspladserne fra fra de højere lønnede danskere.

    Det er den pure kapitalisme, som gør danskerne fremmede i deres egt land, og det er jeg som natioalkonservativ dybt imod.

    Det liberale standpunkt er asylantens og migrantens standpunkt.

    Migranten er jo den internationale borger. Og de liberale er det internationale samfund og globalismens fremmeste fortaler.

    Derfor skriver Løkke med begejstring under på Marrakech-aftalen. Der ligger hans liberale hjerte.

    Du spørger, om det kan passe, at Enhedslisten er modstander af EU. Ja, selvføgelig er de det, ligesom folkebevægelsen mod EU.

    Den oprindelige modstandsbevægelse mod EF/EU var venstreorienteret. I dag er den også nationalkonservativ. Men eksempelvis de røde i Sydeuropa er meget kritiske over for det tyskdominerede EU, havad angår finanspolitik.

    Summa summarum: Jeg orker ikke din uvidenhed og dine mange aliaser.

    Men jeg håber, at andre på kommentatorsporet er mere opvakte.

    Den positive kamp består i at omvende vor tids liberale til at være nationalt orienterede. Venstre er et delt parti: kampen mellem natinale og liberale foregår pt. for åbent tæppe.

    Kommentar by np — 19. november 2018 @ 20:43

  14. Den liberale idiot hedder Morten Løkkegaard. Lad det gå sådan, at Venstre ikke mere bliver repræsenteret i Europaparlamentet. De trænger til en time-out. De trænger til at trække vejret og blive danskere på ny.

    Kommentar by np — 19. november 2018 @ 20:48

  15. 20:43 Jeg forstår glimrende Bent Nielsen, og er også enig i alt, han siger.

    Kommentar by Jack Nille — 19. november 2018 @ 22:21

  16. # 13 np kl. 2O.43: Jeg tror ikke vi er så uenige som du får det til at lyde. Men vi definerer nok visse ord og begreber lidt forskelligt.

    For mig er det egentlig ikke afgørende om folk er det ene eller det andet, ideologisk set. Deres handlinger er det afgørende. Alle der følger Merkel i hendes forsøg på at afrikanisere og islamisere Europa, er i mine øjne europæernes fjender. Fordi hendes plan med usvigelig sikkerhed vil føre til katastrofale tilstande, og udskifte civilisation med barbari.

    Jeg tror ikke det er kapitalisme alene eller som sådan, der er ved at gøre danskerne til 3. og 5. klasses borgere i deres eget land. Det er manglen på demokrati og ærlig journalistik. Vores demokrati er jo nu et skin-demokrati, medierne boltrer sig i løgne og fortielser året rundt, og de fleste vælgere forstår ikke helt hvad der foregår.

    Hvis Lars Lusk skriver under på Marrakech tror jeg ikke at det er noget med et liberalt hjerte. Snarere er der for mig at se tale om noget med kynisme og hjerteløs korruption.

    Hvad Morten L. angår er jeg enig med dig i at han kun går efter egoistiske mål og er lidt af en idiot. Og det er nok det samme med Guy Verhofstadt. Som iøvrigt er modstander af demokrati.

    Hvis man går efter globalisering og løn-dumping via ubegrænset indvandring, er man også en fjende af sit eget land og Europa, for konsekvensen af begge dele er kaos, elendighed, kriminalitet, sygdom og terror. Som Sverige dagligt demonstrerer. Nogle mener at globalisering bare er kommunistiske internationale under nyt navn.

    Flere politikere som i sin tid kaldte sig EU-skeptikere (et noget vattet udtryk) er siden blevet til ivrige tilhængere, da de opdagede at det kunne være en økonomisk fidus. Så kan man stole på dem som i dag kalder sig skeptikere?

    Alt tyder på at EU udvikler sig i en rødtotalitær, anti-demokratisk og altødelæggende retning. Derfor bør vi følge England.

    Hvad Venstre angår, er partiet håbløst ligesom S, SF, K, LA, Badutspringerne og R. Ingen af partierne er på danskernes side. V er et helt umuligt parti. Det brød løftet om straksstop. Det er vanvittigt og asocialt at man vil bruge milliarder på at nedrive tusindvis af boliger. Det er landsskadeligt og meget uhyggeligt at man vil skrive under på en Merkel-plan som forpligter Danmark på 86 punkter, og som vil sende hundredtusindvis/millioner af arabere og afrikanere ind i Danmark. Og oveni indfører CENSUR!! Og det er sjofelt og skandaløst som V og Lars behandler hospitalerne, patienterne og og pårørende. Og flere andre svage grupper.

    V fører samme politik som de svenske politikere. Alle danskere burde sige fra. For Vs politik styrer Danmark mod rædselsfulde tilstande, og mod undergang, hvis det kommende valg ikke ændrer noget.

    Kommentar by Bent Nielsen — 19. november 2018 @ 22:22

  17. #Jack Nille 22:21

    Men så forstår du ligesom “Bent Nielsen” ikke indholdet af Rune Selsings blogindlæg på Jyllandsposten.

    Kommentar by np — 19. november 2018 @ 22:32

  18. Bent Nielsen 22:22

    Gad vide, hvem der er liberale i din optik. De, som selv kalder sig for liberale, er det tilsyneladende ikke.

    Kommentar by np — 19. november 2018 @ 22:36

  19. Jeg stemmer på ham på hestevognen, den stil, den lethed, den ælægaans https://www.liveleak.com/view?t=aalGZ_1541971465

    Kommentar by Flaskeposten — 19. november 2018 @ 22:56

  20. # np 18, 22.36: Man er jo ikke nødvendigvis liberal, selvom man kalder sig det. Ligesom dem som kalder sig “humanister” måske i virkeligheden er nihilister, kommunister, fascister, menneskefjender, banditter, gemene landsforrædere eller noget andet grimt. Hvad forstår du iøvrigt selv ved “liberal”?

    Kommentar by Bent Nielsen — 19. november 2018 @ 23:36

  21. Hverken Merkel eller Macron er liberale. (hvis de alligevel er, er det i liberals nye betydning, hvor liberal er at være holdningsløs og med på den værste). De sejler begge under falsk flag. Deres politik er en blanding af hykleri, rød fascisme og tykpandet uduelighed.

    Kommentar by tp — 20. november 2018 @ 00:27

  22. Løkke-Fonden bugner i sin kamp for Danmarks ødelæggelse. Satanisterne fodrer sine politiske stråmænd.
    Socialister/fascister er liberalisternes nyttige idioter og bruges som kamptropper mod dem, som forplejer dem – Nationalstatens patrioter.

    Satan smiler over sit værk.

    Kommentar by Iznogut — 20. november 2018 @ 03:40

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper