7. januar 2019

Politikens anmelder: “Slott-Møller mente det her. For hende var det nationalistiske projekt virkelighed”

Lørdagens tur til ARoS i Århus, blev præget af den ideologiske propaganda, men jeg så også en masse, der ikke er værd at kommentere, eksempelvis udstillingen med Julian Schnabel. Apolitisk klatmalerier i storformat, og kunsten må have været at overbevise kuratoren, om at dette er udstillingsværdig kunst.

Bedst var Agnes Slott-Møllers (1862-1937) symbolistiske malerier fra starten af 1900-tallet, der blev udstillet under overskriften ‘Helte og heltinder’. Hendes søgen efter at ‘genfinde en stærk dansk identitet i en urolig samtid, minder om minder om nutidens ’søgen efter nationale symboler’, som der står i den officielle pressmeddelse. Ikke alt faldt i min smag, men hvis jeg nogensinde skulle få en Middelalderborg, og bruge riddersalen som center for bloggossfærisk aktivitet, så var der da et par fine skilderier til væggene.

(Agnes Slott-Møllers Kong Valdemar med sin Søn ved Jagtmåltidet på Lyø i Maj 1233, ARoS, 2019)

Politikens anmelder Mathias Kryger fangede også Agnes Slott-Møllers manglende had til rødderne. Fra Politiken.dk – To hjerter: Anmelder fik kvalme midt under symbolistisk udstilling på ARoS (21. oktober 2018).

Halvvejs igennem udstillingen får jeg kvalme. Indtil da har jeg gået fra værk til værk og fra vægtekst til vægtekst og egentlig undret mig over, at jeg har længtes efter denne her udstilling. …

Agnes Slott-Møller tilhørte sammen med ægtemanden, Harald, en kreds af symbolistiske malere omkring århundredskiftet. De plæderede for, at kunsten skulle være opbyggelig i sin åndfuldhed og ikke igennem det mere virkelighedsnære og samfundskritisk optagede projekt, som modstanderne, naturalisterne, gennemførte på samme tidspunkt. …

Det første værk på udstillingen er hendes store maleri af Niels Ebbesen, som rider ind fra højre i billedet i et goldt landskab med tøende sne på en smuk og stærk hest… Videre til et maleri af en lige så blond og karikeret dronning Margrethe I med almoderlig og stålsat mine, som forener af Sverige, Danmark og Norge i Kalmarunionen. Der er Dannebrog vajende i vinden på skibenes master uden for vinduet.

… Hvis det nu havde været gjort med et glimt i øjet, eller hvis projektet var udtalt bevidst om det humoristiske i sit tidskollaps à la postmodernismen, så havde det været übercool. Men Agnes Slott-Møller mente det her. For hende var det nationalistiske projekt virkelighed, og billederne var, mente hun, med til at bygge en stærk følelse af samhørighed med historien om nationen midt i en periode med modernisering og industrialisering.

Men den flirten, som symbolismen havde med det, som også blomstrer på dette tidspunkt i historien, med nationalsocialismen, ligger som en uudtalt understrøm i udstillingen, og jeg undrer mig over, at udstillingen ikke direkte problematiserer denne forbindelse.

Ikke mindst at der ikke tales om, hvad det vil sige at vise et så gennemsyret nationalistisk projekt i vores samtid. … Udstillingen svigter de dybe kunsthistoriske undersøgelser, som handler om æstetik, men også i høj grad om ideologi.”

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/97759/trackback

13 Comments »

  1. Mathias Kruger og Per Nyholm kan tage hinanden i hånden og forsikre hinanden om, hvor gode og progressive de er.

    Kommentar by Ole Madsen — 7. januar 2019 @ 11:12

  2. De gamle Krøyer malerier med hvide kvinder på stranden i Skagen er nogen af de højest vurderede kunstskatte vi har.

    Kan man forestille sig, at det om 100år er to burkakvinder på vej til den lokale halal butik, der handles for millioner af kroner

    Kommentar by k. m. — 7. januar 2019 @ 11:19

  3. Hver tid sine genrebilleder…. i 1800 tallet var det stærke nordiske mænd og blonde kvinder…. i 2019 er det skæggede mandslinge med toiletrullehatte og kvinder i burka

    Kommentar by redneck — 7. januar 2019 @ 11:27

  4. Jeg ser en masse humor og selvironi i fru Slott-Møllers billeder – Har svært ved, at få øje på det nazikort, som humorforladte anmeldere, brillerer med at rive danskerne i næsen! – Hvad blev der af den klassiske dannelse? De, anmelderne, kan da for fanden ikke allesammen være brudstykker af efterbyrden, efter RUC´s udskejelser!?

    Kommentar by T. Flodur — 7. januar 2019 @ 12:02

  5. Kong Valdemar med sin Søn ved Jagtmåltidet på Lyø i maj 1223 er malet af Agnes Slott-Møller i 1927.

    Det Radikale Venstre og dagbladet Politiken ønskede også dengang Danmark totalt afrustet og var dengang meget tyskvenlige, hvilket medførte den tysk fredsbesættelse af Danmark den 9.april 1940. Vi kom med i verdenskrigen, men efter aftale med regeringen skulle den tyske besættelse beskytte os mod engelsk invasion (som i 1807, hvor englænerne efer Københavns bombardement – der var verdens første terrorbardemant – sejlede bort med den dansk-norske flåde den 21. oktober 1807).

    Derfor oprettedes Københavns Befæstning i begyndelsen hovedsageligt på landsiden og siden i stigende omfang på søsiden.

    Det var formodentlig den befæstning, der holdt os fri af tysk besættelse under 1. verdenskrig, fordi tyskerne troede at vi militært kunne afskrække den engelske flåde fra at sejle igennem bælterne og Øresund og angribe Tyskland på Østersøkysten.

    Befæstningen var populær og mange deltog i mobilseringen. Én af mine venners far fortalte ham, da han var barn, med glæde om sin tid som indkaldt soldat på Københavns befæstning. Mobiliseringen var dengang en national folkefest.

    1. august 1914 indkaldtes dele af sikringsstyrken og der møder den 2. og 3. august 17.000 mand på Sjælland, mens der i Jylland og på Fyn møder 4000 mand. 5. august indkalder Danmark om morgenen yderligere 7000 mand. Samme dags aften indkaldes yderligere mandskab til Sjælland så styrken når 39000 her.

    Med det Radikale Venstre som ansvarlige blev Landbefæstningen desværre definitivt nedlagt i 1920, mens Søbefæstningen levede videre indtil henholdsvis 1922 og 1932. Landet var nu åbent for den tyske invasion.

    Det Radikale Venstre havde i årtier forberedt en gnidningsløs tysk invasion af Danmark, hvis det kom dertil.

    Den kom som bekendt den 9. april 1940, hvor dagbladet Politiken støttede tyskerne med ledere som advarede om “at Churchill er en farlig mand” og dagbladet Politikens bestyrelsesformand, der blev statsminister under tyskerne, fik offentliggjort en udtalelse som den 8. juli fremlagdes Scavenius på et ministermøde og blev den regeringserklæring, hvori det hed:

    “Ved de store tyske sejre, der har slået verden med forbavselse og beundring, er en ny tid oprundet i Europa, der vil medføre en nyordning i politisk og økonomisk henseende under Tysklands førerskab. Det vil være Danmarks opgave herunder at finde sin plads i et nødvendigt og gensidigt aktivt samarbejde med Stortyskland …”

    Flirten med nationalsocialismen, ligger stadig som en uudtalt understrøm i det Radikale Venstre og dagbladet Politiken. Nu med de indførte åbne grænser, der hverken må kontrollere indvandrere endsige true med skydevåben mod illegale indtrængende, som nu – som vi så i 2015 – frit kan vandre ad vore mortorveje i tusindtal og besætte vore byer.

    Ja, Politikens anmelder Mathias Kryger svigter “de dybe kunsthistoriske undersøgelser, som handler om æstetik, men også i høj grad om ideologi.”

    Kommentar by A-mad — 7. januar 2019 @ 13:05

  6. NU ER EN NY BESÆTTELSE og kolonisering af Danmark i gang. En besættelse vi måske aldrig slipper af med igen, og en invasion og besættelse der kan ende i fordrivelse, terrorisering og udryddelse af danskerne. (men hvor mange forstår alvoren i det som sker?)

    Pollertiken og de røde radikale/skabsradikale hilser som sædvanlig besættelsen velkommen. De ønsker at Danmark skal underkastes fremmedherredømme. Det nye herrefolk består af arabere og negre, og de radikale véd ikke noget bedre. Danskerne derimod som betaler hele gildet, betragter de som white trash.

    De radikale kliker ser på alt med kommunistiske/rødfascistiske øjne. Selv nordisk kunst forsøger de at gøre til noget halvnazistisk. At de selv er i gang med et folkemord i nazistisk stil anfægter dem ikke.

    Kommentar by Ole Jensen — 7. januar 2019 @ 13:31

  7. VERDENSHISTORIEN viser at terror, massemord og folkedrab er en rød, brun og sort tradition og specialitet, så der er ingen grund til at være forbavset over at disse skumle og skøre bevægelser fortsætter med at være forbryderiske og morderiske overfor deres egne. Men selvfølgelig er det alligevel på en måde forbløffende at de bliver ved med at fremture i samme spor som deres totalitære forgængere. Bliver de da aldrig klogere?

    De røde og brune socialister og de sorte islamister har til nu myrdet langt over 1OO millioner mennesker, og har oveni skabt mindst en milliard andre tragedier, og stadig har de ikke fået skabt de paradisiske tilstande de fabler om i deres utopiske feberfantasier.

    Kommentar by Ole Jensen — 7. januar 2019 @ 13:57

  8. Billedet af Ebbe Skammelsen er mig såre velbekendt.

    Det hang sikkert i flere menneskealdre overset og i halvmørke i et mindre restaurationslokale i en jysk flække, som jeg af og til passerede, og hvor man i min ungdom til nød kunne få overtalt kokken til at servere grøn salat, som han forventede skulle indtages med en suppeske. Hans wienersnitzel, hønaekøsauppw og pariserbøf var til gengæld glimrende og stedet velbesøgt, men en dag var det hele slut, og stedet blev ombygget til en fancy moderne bar med tilbagevendende ballade og moderne, standard traktement. Billedet blev vel ved den lejlighed solgt eller i årene umiddelbart før pga. dårlig økonomi.

    Jeg har flere gange taget mig i at savne de halvmørke hyggelige aftener, hvor vores stambord var umiddelbart under Agnes Slott Møllers billede og det nederste af det i øjenhøjde. Jeg har aldrig syntes, at det er stor kunst, så havde jo heller ikke hængt der, det er bare for meget af det gode.

    Google hendes mand Harald Slott Møllers forelskede billede “Primavera” fra parret bryllupsrejse til Italien. Det anslår nogle helt andre toner om ungdom og nye tider og hører med rette til blant tidens mest populære. Om det billede står der frisk luft og lykkelige fremtidsforventninger.

    Mon ikke Aros udstille billedet for at fremkalde bemærkninger om lummer nationalisme? Lur mig om ikke museets norske direktør føler sig trådt på efter at hans tyske kunstværk med rød maling over store arealer i Mindeparken og på Strandvejen i Aarhus fik med kødhammeren fra mange sider, sågar fra dronningen. Det er igen den norske pietisme, der stikker sit fæle belærende fjæs frem, og ham skal vi nok høre mere fra, indtil han en dag bliver gået.

    Kommentar by storm — 7. januar 2019 @ 15:18

  9. # kl. 15.18: “Ungdom og nye tider, frisk luft og lykkelige fremtidsforventninger”. Sikke dog nogle banale floskler. “Ikke stor kunst, bare for meget af det gode”. Er det ikke nogle ret nedladende og overfladiske eller halvlumre radikale betragtninger? Ensrettet og hjernevasket ungdom, måske bestemt til at blive etnisk udrenset, er vel ikke noget som giver en lykkelig fremtid? Nye tider behøver jo ikke automatisk at give fremskridt. Og frisk luft havde de vel også i gamle dage? I sammenligning med de mest moderne og “avancerede” fidus- opstillinger som de røde er så begejstrede for, er mange af de historiske malerier da stor og ægte kunst, som det har krævet stor dygtighed at frembringe.

    Kommentar by Ole Jensen — 7. januar 2019 @ 16:00

  10. Ole Jensen. Smag og behag er som bekendt forskellig, og jeg gætter på, at Agnes Sloth Møllers maleri af Erik Skammelsen aldrig var meget eftertragtet. Om jeg husker ret, var det mørke og tilrøgede lille lokale, hvor jeg havde fornøjelsen at sidde få centimeter fra hendes lærred og spise god, gammeldags mad, tidligere et konditori for et meget lille småborgerskab i en meget lille flække. Billedet fyldte det meste af en væg, og som Kim Møller antyder, er Slott Møllers nationale opusër ikke egnet til ophængning i et almindeligt hjem.

    Den slags billeder findes over alt i Norden fra Finland over Åland til Island, og Danmark dyrker nationalromantikken langt mindre end de øvrige lande, hvor de har noget, de kalder nationaldragter, som kongefamilier og præsidenter med ægtefæller ifører sig ved festlige lejligheder. Til gengæld er der ingen af de øvrige nordiske lande, der har et så intenst kærlighedsforhold til deres flag, som danskerne har.

    Skal det endelig være nationalromantisk, foretrækker jeg ligesom i sin tid brygger Jacobsen Elizabeth Jerichau Baumanns Moder Danmark, skønt modellen ser mere sønderjysk eller hollandsk ud end danskere som flest, og kunstnerinden var tysk, født i Polen, tilbragte meget lidt tid i Danmark men meget på rejser i England, Sydeuropa, Tyrkiet og Egypten. Hun elskede at male fedladne haremsdamer.

    Pigen, der med havet i baggrunden, går gennem en hvedmark, med Dannebrog over skulderen og sværdet i den anden hånd, har noget målbevidst over sig, som stadig taler til folk. Kunstnerinden malede også billeder, som skulle symbolisere Polen og Victorias United Kingdom, men ingen af de billeder er nær så vellykkede som Mor Dahmark, der ikke dyrker fortiden nær så meget, som hun handler for fremtiden,

    https://da.wikipedia.org/wiki/Mor_Danmark

    Kommentar by storm — 7. januar 2019 @ 18:15

  11. Er Mathias Kryger og Henrik Marstal bollevenner?

    Kommentar by Revisoren — 7. januar 2019 @ 19:37

  12. Det er et meget flot maleriet, men selve begivenheden er ikke ligefrem en begivenhed man kan være stolt af i dansk historie. Valdemar og hans søn blev taget til fange efter gildet mens de lå og sov og tilbragte tre år i fængsel på et slot i Schwerin.

    Kommentar by Nationalekunstner — 7. januar 2019 @ 20:37

  13. Guldaldermaler får kongeligt besøg til åbning.
    https://folketidende.dk/Guldborgsund/Dronning-Margrethe-kommer-til-Fuglsang/artikel/496449
    Der kommer fornemt besøg på åbningsdagen, når Fuglsang Kunstmuseum tager hul på særudstillingen “Niels Skovgaard – Maler, Billedhugger, Keramiker, Illustrator” med et udpluk af værkerne lavet af guldaldermaleren Niels Skovgaard.

    Kommentar by tavsen — 9. januar 2019 @ 14:14

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper