25. november 2009

Martin Lindblom, René Karpantschof og Berlingskes Jesper Dahl Caruso; Ryesgade 58 (1985)

Mandag kunne Berlingske Tidende fortælle, at den store ‘ildsjæl’ Martin Lindblom var død af kræft. Nekrologen, der betegnede Uriasposten og Netavisen 180 grader som ‘højreradikale’, var skrevet af journalist Jesper Dahl Caruso.

Her lidt fra en boganmeldelse af De Autonome, han skrev i Politiken, 19. maj 1994 – Autonom bog blottet for humor (ikke online).

“Debatten om denne gruppe af unge, primært københavnere, på den yderste venstrefløj, har været kedeligt unuanceret i medierne… Jeg kan huske da jeg selv boede besat i Ryesgade 58 tilbage i 1985-86.

Vi behandlede pressen som svin. Kastede maling og tomater i hovedet på de journalister, der af egen fri vilje opsøgte os i de besatte huse… Alligevel skrev aviserne forbløffende lidt negativt om bz-bevægelsen og vores håbløse kamp mod ’systemet…

Hvor er alle eksemplerne, hvor vi tilkaldte politiet til opdigtede husspetakler i Ryesgade, så vi kunne angribe betjentene med sten fra vinduerne i det besatte hus?”

Jespser Dahl Caruso er gift med DR’s Mette Vibe Utzon, og har næppe større tilknytning til det venstreradikale miljø mere.

  • 24/11-09 Uriasposten – Martin Lindblom… “hans højreradikale modstandere hos Uriasposten…”.
  • The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/9857/trackback

    3 Comments »

    1. En morsomhed, der fortjener at blive gentaget:

      “Lad mig eksemplificere Berlingskes vanvid. Her er artiklen Caruso nok aldrig ville skrive:
      Højrefløjsredaktør er død
      Redaktør Jonni Hansen er død, 43 år. Han stod bag højrefløjens vigtigste journalistiske organer, Radio Oasen og dnsb.info.
      Af Jesper Dahl Caruso
      Mandag den 23. november 2009, 19:03
      Som 15-årig hang han på torvet ved Fakselade Plads. Et halvt år senere dansede han til tonerne af Wagner under indvielsen af nazi-borgen i Greve. Hans venner kaldte ham Nazi-Jonni, men hans borgerlige navn var Hansen.
      Venner og fjender
      Jonni Hansen levede 43 år med et smil på læberne. Han havde venner – masser af dem – og han havde fjender – en hel del. For han levede og åndede kompromisløst for sine højreradikale projekter, som gennem årene spandt fra nazi-bevægelsens magasiner over Ugeavisen National-Socialisten i sidste halvdel af 1990erne. I 2000 var han initiativtager til Radio Oasen.
      – Vi har ikke kun mistet en god kollega og ven, men også en ildsjæl i den progressive journalistik. Nazi-Jonni spillede en afgørende rolle i udviklingen af DNSB.info, fra at været et legende eksperiment med netjournalistik til et interaktivt mødested for det progressive Danmark, siger Horst Wessel, der er konstitueret redaktør af dnsb.info.
      Elsket på højrefløjen
      Nazi-Jonni var selvlært i den journalistiske verden og skabte opsigt omkring sine artikler og ideer. Således var han i sine sidste ti år som aktiv journalist selve inkarnationen af højrefløjens råddenskab og forløjethed, hvis man skal støtte sig til hans venstreradikale modstandere hos modkraft.dk og politiken.dk. Men i miljøet til højre for midten i dansk politik var han vellidt – selv blandt sine politiske modstandere.
      Nazi-Jonni – han hed aldrig andet i sin omgangskreds – boede det meste af sit voksne liv i området omkring nazi-borgen. Han efterlader sig en eks-kone og tre rottweilere.
      Kommentar af Søløven — tirsdag 24. november 2009 @”

      http://www.uriasposten.net/?p=9847

      Kommentar by pap — 25. november 2009 @ 15:15

    2. Mikael Jalving har en interessant kommentar om emnet på sin blog hos Jyllands-Posten:

      “Den røde hagiografi lever imidlertid videre. Tag nu f.eks. gårsdagens nekrolog i Berlingske Tidende, skrevet af den tidligere sportsredaktør Jesper Dahl Caruso.
      Nekrologen gælden en vis Martin Lindblom, der ifølge min svage og hullede hukommelse er identisk med den mand, der stod i spidsen for Antifascistisk Aktion til støtte for PFLP og Blekingegadebanden, RAF og hvad der ellers var af forbrydere på den europæiske krimiscene dengang. Ja, jeg mener sågar at kunne huske, at denne Martin Lindblom herhjemme blev dømt for omfattende hærværk og bl.a. organiserede den fysiske intimidering af journalist Lars Villemoes på dennes privatadresse, efter at sidstnævnte i en række artikler havde afdækket det revolutionært-voldelige miljø på den danske venstrefløj. Sådan var Martin Lindblom også. En bandeleder for gadens parlament.
      Men når jeg læser Jesper Dahl Carusos nekrolog, kommer jeg i tvivl om, hvorvidt vi mon tænker på den samme person. I nekrologen fremstår Martin Lindblom som en kærlig og vellidt familiefar med kernesunde interesser på venstrefløjen. Faktisk er et så rørende fortalt, at hans eneste, virkelige fjender befandt sig helt ude blandt de højreradikale – på internetportalerne 180 Grader og Uriasposten… Højreradikal og højreradikal? 180 Grader? Har du spist søm, Jesper?
      Det har han sikkert. Og så er han rørt til tårer. Ikke kun over Martin Lindbloms død, også over hans liv, hør blot denne svulstige åbning, som ikke engang Trotskij kunne have overgået:
      “Martin Lindblom stod bag venstrefløjens vigtigste journalistiske organ, hjemmesiden modkraft.dk.”
      Læs det lige igen. Venstrefløjens vigtigste journalistiske organ, hjemmesiden modkraft?
      Hallo, er der nogen? Venstrefløj, hvor er du? Modkraft? Hvaffor en kraft? Venstrefløjens vigtigste journalistiske organ? Organ? Det kan du selv være.
      Hvorfor skriver Jesper Dahl Caruso ikke Politiken eller Danmarks Radio, de to allervigtigste af slagsen, så kan vi snakke om det?
      Jeg forstår ingenting, Jesper Dahl Caruso dog endnu mindre.
      Martin Lindblom derimod, han hang allerede som 15-årig ud af vinduerne i Mekanisk Musik Museum, får vi at vide, hvad det så end skal betyde, det lyder som kodesprog, og “et halvt år senere dansede han til tonerne af Savage Rose i den store sal under indvielsen af Ungdomshuset på Jagtvej.”
      Nej, hvor skægt. Men det er jo slet ikke skægt, for manden er jo død i en alt for tidlig alder, tillad mig at kondolere.
      Når ingen af den afdødes voldelige meritter på venstrefløjen så meget som nævnes med et komma eller semikolon, er det lige før man tror på nekrologens påstand om, at afdøde var elsket, selv af sine politiske modstandere – men også kun næsten. For hvorfor denne ulidelige, borgerlige pænhed?
      Lille teori: Jesper Dahl Caruso og Martin Lindblom var gode venner, måske endda fra de gamle dage. Er det der, skoen trykker?
      Summa summarum: Når de røde dør, dækkes der vanen tro op med røde blomster og aldrig med sort peber. Det er ufatteligt, hyklerisk og komplet hukommelsesløst. Men det er jo Mediedanmark, så hvad kan man forvente?”

      http://blogs.jp.dk/frontalt/2009/11/25/nar-venstrefløjen-dør/

      Kommentar by pap — 26. november 2009 @ 09:37

    3. […] historien om Berlingske Tidendes besynderligere glorificering af den gamle slagsbror, skrevet af en tidligere fælle fra den ekstremt voldelige Ryesgade-gruppe. Køge 1997: Medlemmer af tæskeholdet Antifascistisk […]

      Pingback by Gammel slagsbror død « Junikredsen — 28. november 2009 @ 02:22

    RSS feed for comments on this post.

    Leave a comment

    Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper