18. januar 2019

Historiker: Højrepopulister truer demokratiet, ikke “Islams udbredelse eller… flygtningestrømme”

‘Fortæl mig hvorfor jeg ikke kan lide islamisk indvandring’, men forvent ikke andet end et skælmsk smil, hvis du konkluderer, at det bunder i irrationel angst for det ukendte fremmmede. Jeg ved ikke hvad Sasha Polakow-Suransky har taget, men det ville være receptpligtigt i Danmark. Djøfbladet har været en tur i London for at interviewe en amerikansk historiker, der mener Dansk Folkeparti er udtryk for ‘det radikale højre’. Et farligt højrepopulistisk parti, der opdagede (og jeg citerer referatet) “… et politisk tomrum og gik målrettet efter at udfylde det”. Det folkelige demokrati er en besværlig størrelse, når folket ikke kender sin plads.

Fra Djøfbladet – Forfatter: Dansk højrepopulisme er en politisk genistreg, der truer demokratiske værdier.

Den største trussel mod vores demokrati kommer hverken fra den voksende terrorisme, Islams udbredelse eller de tiltagende flygtningestrømme, sådan som dagens europæiske højrepopulister i stigende grad hævder. Den kommer i virkeligheden fra dem selv, mener den amerikanske historiker og forfatter Sasha Polakow-Suransky.

For ved at spille på frygten for de fremmede har populismen fået kørt angsten for global islamisering så meget ud af proportioner, at hele den politiske arena nu af sig selv indfører både udemokratisk og frihedsberøvende udlændingelovgivning og derfor nu er langsomt i gang med at underminere de værdier, der gør vores samfund frie.

Det gælder ikke mindst i Danmark, hvor højrepopulismen ifølge Polakow-Suransky har fået sin egen særlige variant, der forener kampen for velfærd og modstanden mod flygtninge og indvandrere i én og samme sag. …

Væksten i det radikale højre i Danmark er bl.a. speciel, fordi den er foregået langsomt over mange år… Hvilket er en afgørende forklaring på, hvorfor partiet i dag er blevet så toneangivende. Man har skridt for skridt formået at bevæge sig fra det ekstreme højre og ind i midten af den politiske debat med holdninger, der i starten ikke engang blev betragtet som stuerene, men i dag er totalt mainstream i dansk politik,’ siger Sasha Polakow-Suransky. …

Når det danske radikale højre er lykkedes særligt godt, skyldes det ifølge Polakow-Suransky en uhyre bevidst og klar valgstrategi fra Dansk Folkepartis side. Partiet opdagede tidligt et politisk tomrum og gik målrettet efter at udfylde det.

(Gene Wilder som Willy Wonka i Mel Stuarts Willy Wonka & the Chocolate Factory, 1971)



21. oktober 2011

Jalving svinger organet: Den danske fissemand

Socialkonstruktivismen er resultatet af humanisters anvendelse af kvantemekanikken. Den nok største ulykke, der har ramt vesten siden første verdenskrig, skyldes at nogle akademiske fissemænd hørte om Bohr og Heisenberg og blev vældigt imponerede af deres status. De ville også være helte i en tid, hvor videnskab var for rigtige mænd og altså noget med tal og modbeviser. Alt er relativt og enhver måling påvirker resultatet, hvilket hos de konstruktive sossere, som var født uden fysikernes i bogstaveligste forstand fundamentale proportionssans, blev til at beskrivelsen vender op og ned på det beskrevne.

Hvis Habermas, Gergen og Luckmann blev nogens helte, blev de i hvert fald også kimen til vestens forfald. Begrebet sandhed blev udvandet og med det matematik, logik, op og ned. Man kan ikke længere stole på noget eller nogen, og en mand er selvfølgelig ikke længere en mand. Jeg har brokket mig over det i mange år, og nu er Michael Jalving heldigvis blevet min allierede, bortset fra at han ikke burde kaste sin glans over en tøseblog. Fra Damefrokosten – Den danske fissemand:

Det er kvinderne, man ser, ikke deres mænd. De kommer trissende bagefter som en trailer. Et godt råd: Man spotter en dansk familie i udlandet på, at kvinden går forrest, taler højt og dirigerer, mens manden ligner en udslukt slave, som slæber rundt på børn, klapvogne og habengut og ellers forholder sig enten tjenstivrigt eller tavst til kvindens kommandoer.

I Danmark lægger man ikke så meget mærke til dette mønster; her der det jo normalt. Men udenfor rigets grænser står danske kvinders maskinelle opførsel i skærende kontrast til andre kvinders opførsel, der pr. instinkt forekommer langt mere kvindelige, individuelle og tiltrækkende.

Hvorfor er danske kvinder og mænd blevet sådan? Hvordan blev danske kvinder til mænd, og mændene til får? Og hvor skal vi sende regningen hen?

(…)

Men hvordan skete det – og hvornår var det lige, at kønsrollerne blev vendt på hovedet?

Her bliver jeg mere usikker. Modsat tyskerne har vi ingen Hitler eller Bismarck at give skylden for alt muligt. Vi må nøjes med at kigge os selv i spejlet og overveje, om vi bryder os om synet og eventuelt gense den ultimative mandefilm Fight Club – og så kigge sig selv i spejlet igen: Hvordan synes du selv, det går, mand?

Det er – uden sammenligning, i øvrigt – med kvinder som med islamisme: Det ligger i begges natur at drage nytte af et vakuum. Møder de ingen modstand, kultur, mandighed og alternativer, så rykker de deres teltpæle et nøk, stiller nye krav om nye indrømmelser og så fremdeles. Lige til de får deres vilje.

Jalving giver intet svar på hvem der har ansvaret for rigets tilstand, men lægger op til at det befinder sig nogenlunde der, hvor de fleste tør placere det: hos mændene selv. Jeg tror svaret skal findes i socialismen.

Mænd er stadig lige så vigtige for kvinder, som omvendt, men i et socialistisk samfund er den enkelte kvinde ikke lige så afhængig af den enkelte mand som omvendt. Staten leverer de af kvinder mest efterspurgte varer: materiel tryghed og fysisk sikkerhed, mens Staten omvendt ikke leverer de af mænd mest efterspurgte varer: sex og børn. Denne ubalance definerer magtforholdet og er kernen i de kvindelige værdiers triumfmarch og mandens tiltagende ynkelighed.

Hvis vi skal ekstrapolere, ser jeg en fremtid hvor samfundet er en myretue: hunnerne er omdrejningspunktet. De fleste mænd er arbejdermyrer uden hunner. I starten har pornobranchen (endnu mere) kronede dage; senere omdirigeres sexdriften til noget mere samfundsgavnligt. Hunnerne, der som bekendt har en plastisk seksualitet, får sig et hieraki, hvor de mest radicoole bedækkes af den maskuline elite, en slags menneskelige soldatermyrer, mens de mere ordinære hygger sig med hinanden. Måske er islam alligevel ikke så tosset en idé..

Oploadet Kl. 11:45 af Kim Poulsen — Direkte link62 kommentarer
Arkiveret under:


16. oktober 2011

Selv de røde kan se ansvarsforflygtigelsen

Er folks civilcourage helt væk? Da jeg for et par år siden måtte forsvare min plads i S-toget mod et par store teenagere fra det bedre borgerskab uden at få hjælp fra de mange passagerer, mistede jeg nok en del af troen på mine medmennesker. Der var ingen knive og volden var af den mildeste art, men ingen skulle nyde noget. Denne gang var det Vivi Andersens tur. Hun forsøgte noget så ædelt som at redde en mands liv, men de forbipasserende så intet. Det er sjældent sociologer siger noget fornuftigt, men blind høne.. Fyns Amts Avis:

Hun forsøger at vinke til flere bilister, og på fortovet står hendes bil med katastrofeblinket tændt.

Alligevel kørte 15-20 bilister bare forbi.

– Jeg forstår ikke, hvorfor ingen standsede, siger hun til avisen.
Undrer ikke ekspert
Men det er ikke noget, der kommer bag på tidligere lektor emeritus og institutleder på Sociologisk Institut, Bjarne Hjorth Andersen.

– Min hypotese er, at institutionaliseringen i samfundet har medført en ansvarsforflygtigelse hos mange i dag. Folk tænker ”det er der andre, der må tage sig af,” siger den daværende institutleder, der har undersøgt lignende eksempler, blandt andet i forbindelse med grov vold, hvor folk bare passerer.

I stedet for at hjælpe næsten, kan man jo købe aflad hos Amnesty.

Oploadet Kl. 19:06 af Kim Poulsen — Direkte link13 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper