23. marts 2017

1280 dage senere…

Hvor de fleste højreblogs mestendel består af letlæselig opinion, så har jeg altid haft det dokumentariske som fikspunkt. Man kan citere fra journalistiske artikler, men det er i sagens natur svært at dokumentere billedmateriale uden at bringe dem. Gennem Uriaspostens 14-årig virke har jeg haft utallige henvendelser desangående, men har kun måtte til lommerne tre gange. Jurister fra både DR og TV2 har jagtet mig, og jeg har rettet ind for at kunne holde siden oppe.

Der er masser af gråzoner, og hvor alle generelt gør hvad der passer dem med billeder fra sociale medier, så er jeg selvfølgelig ekstra udsat, når jeg ynder at blogge om politiske ekstremister med medlemskab af Dansk Journalistforbund. Copyright-sager kan vindes i retten, men er man oppe imod mastodonter, så risikerer man nemt at stå med 6-cifrede sagsomkostninger. Denne post omhandler seneste sag: Rasmus Preston vs undertegnede.

Generelt forsøger at jeg altid at trække det i langdrag. For modstanderne er det reelt en politisk kamp, og der er ingen grund til at ryste i bukserne, blot fordi de føler sig stødt over en omtale her på siden. Jeg modtog den første email fra Rasmus Preston den 13. september 2013, så det har altså taget ham noget nær 3,5 år at få dele af det oprindelige krav i hænde. Havde Dansk Journalistforbunds advokat accepteret mit afbetalingsforslag på 1 krone om måneden (med udlæg i min bil, javist), så havde sagen stadig været uafsluttet.

“Derfor blev jeg tilkendt en stor erstatning for brud på min ophavsret. Siden kom sagen i fogedretten, da han ikke ville betale. Da retten tog sikkerhed i Kim Møllers bil, begyndte han at afdrage på sin gæld. Nu har han betalt hele beløbet, som jeg selvfølgelig donerer til Researchkollektivet Redox.” (Rasmus Preston/Redox på Facebook, 17. marts 2017)

(Emails fra Rasmus Preston 13. september 2013 og frem)

(Dansk Journalistforbund går ind i sagen, 2014-15)

Rasmus Preston vifter på Redox’ Facebook-side med en tv-check, og donerer i samme ombæring de 10.000 kroner til Redox’ fortsatte virke. Han kunne have doneret dem til fattige børn i Tanzania, men valgte at give dem til sig selv via Redox. Sultne børn, nej – nyt grej til Canon’en, ja.

Selvom man dyrker anti-kapitalisme som ideologi, så står ingen principper i sidste ende højere end rå mønt. I Antifascistisk Aktions ‘At knuse fascismen’ (2012), forklares det, at de kæmper for socialisme. Det handler blandt andet om at knuse den private ejendomsret, der faciliterer ‘udbytning af arbejderklassen’, eller som de selv lidt kringlet formulerer det.

“Den antifascistiske kamp er del af en større kamp mod f.eks. … udbytning (kapitalistklassens uretfærdige tilegnelse af økonomisk overskud produceret af arbejderklassen)” (s. 9)

(Rasmus Preston stalker undertegnede under Folkemødet 2016)



21. marts 2017

Arbejdskritiske venstreradikale på Radio24syv: Tror ikke på ‘parlamentarisme’, vil ‘afvikle’ lønarbejde

Når jeg en sjælden gang hører P1, så går der typisk ikke længe før der henkastet bruges begreber som ‘kapitalisme’ og ‘neo-liberalisme’. Af samme årsag hører jeg stort set kun Radio24syv i bilen, selvom der ikke altid er den store forskel rent ideologisk.

Torsdag i sidste uge kom jeg ind i ‘Mikrofonholder’, og hørte her lidt af feministens Miriam Wistreich lange samtale med den tidligere Modkraft-blogger Eskil Andreas Halberg, der har forfattet en bog, som problematiserer kapitalismen, og den bagvedliggende protestantiske arbejderetik.

Feministen, der kaldte sig selv kunstner, problematiserede at kunstnere generelt ikke tjente nok, og pointerede at feministisk metode kunne bruges på samfundet som helhed. Eskil Andreas Halberg henviste til marxistisk filosofi, og brugte mange ord på at forklare at moderne arbejderkamp reelt var en kamp for selvvalgt arbejdsløshed. Han troede ikke på ‘parlamentarisme’, og sådan har jeg det efterhånden også med medielicens.

Herunder nogle tilfældige smagsprøver.

Eskil Andreas Halberg: … arbejde ligesom på en måde koloniserer flere og flere dele af vores liv, såh, lønarbejdet det fortrænger andre måder at være til på. Og for at få et lønarbejde, så skal man opføre sig på en bestemt måde, kan man sige. Der er nogle bestemte krav man skal opfylde for at have lønarbejde… dominerer andre dele af vores liv, og derfor mener jeg at vi skal afvikle det i fællesskab.

Miriam Wistreich: … friheden ligger i ikke at være bundet af arbejde, og de funktioner der ligger i arbejde. Min drøm er at man får penge for at gøre et man oplever, er sit arbejde, for jeg kommer nemlig fra en branche hvor det virkeligt ikke er tilfældet.

Eskil Andreas Halberg: Min strategi er, at jeg arbejder ikke så meget, jeg er cirka på halv tid ik’. Og det gør jeg blandt andet, så jeg kan, hvad ved jeg, organisere mig politisk. Det har jeg altid været på forskellig leder og kanter. … kulturarbejderne er ligesom spydspidsen…

Eskil Andreas Halberg: … jeg har ikke nogen stor fidus til fagbevægelsen, for eksempel, heller ikke parlamentarisme, så det er jeg ikke så interesseret i. Venskaber er den bedste måde at organisere sig politisk. … I min egen praksis med at trække mig ud af lønarbejde…

Miriam Wistreich: Jeg kommer til at tænke på, hvad med de der ikke kollektivt indstillede, ikke-venstreorienterede lyttere, som sidder derude og tænker – ‘Jesus, hvad – det gider jeg da ikke’. … Nu sidder vi jo og drømmer…

Miriam Wistreich: En af de ting der har skubbet mig, til at interessere mig for det her, det er at der i løbet af de sidste par år, har været en del nedskæringer i kulturpuljer, og det betyder jo at der er færre penge – altså der var ikke nok penge før, og nu er der endnu mindre. … I det arbejdsmarked jeg navigerer i lige nu, i kulturbranchen, der kan jeg simpelthen ikke se, hvordan jeg nogensinde skal kunne leve af det jeg rigtig gerne vil lave. Det kan godt være det lyder forkælet – at jeg så skal tage jobs som alle andre, men det kommer jeg jo nok til ik’.

Eskil Andreas Halberg: I slutningen af min bog prøver jeg at lave lidt, det er helt klart den svage ende af min bog. Sådan er det altid med sådan nogle små kommunistpamfletter som min. Alle læsere, de læser og læser, og tænker så ‘hvad skal vi gøre, det må stå til sidst’. Og så er der et lille tørt kapitel til sidst, hvor der ikke rigtigt er en opskrift på hvordan man skal leve.

Eskil Andreas Halberg: Man løser ikke problemet ved at sige, at man vil have penge for den kunst man laver, for så gør man sin billedkunst til arbejde, og så trækker man sin kunstpraksis ind i kapitalismen, i stedet for at få den til at distancere sig fra det.

(Collage: Eskil Andreas Halberg, venstreradikal forfatter)



16. marts 2017

Brevbomber fra venstreradikal græsk terrorgruppe: Ukendt afsender, muligvis et kanonslag, skrev DR

I går kunne DR Online fortælle, at en ‘pakke med sprængstof’ var fundet i tysk finansministerium. Der var ingen afsender, og der kom ingen opfølgning på DR.dk.

I dag beretter DR Online, at der her til formiddag eksploderede en brevbombe på et kontor i Den Internationale Valutafond i Paris. “… det er uklart, hvem der har sendt brevet”, skriver licensmediet og henviser til Le Figaro, der mener der kan være tale om ‘et kanonslag, der er gået af’. Vil man vide noget konkret om terrorisme, så er Danmarks Radio helt ubrugelig.

Fra græske Ekathimerini – Parcel bomb sent to IMF a day after similar device from Greece targets German FinMin.

“News of a parcel bomb going off at the International Monetary Fund’s headquarters in Paris swept through the Greek media on Thursday afternoon as it came just a day after a similar device was posted from Greece to the German Finance Ministry. …

The news came just a few hours after Greek anti-establishment group Conspiracy of the Cells of Fire claimed responsibility for sending a similar parcel to German Finance Minister Wolfgang Schaeuble on Wednesday.

Police in Greece have located the post office branch from where the parcel was mailed…”

(‘Conspiracy of Fire Cells-brevbombe, 2012)

Apropos danske sympatisører.

“I forbindelse med den igangværende retsag mod Brandstifterbanden kom det forleden frem, at der under brandangrebet mod den græske ambassade den 6. april sidste år, blev malet et logo for den græske terrororganisationen ‘Conspiracy of Fire Cells’ (CCF).

… det hører med til historien, at ‘Conspiracy of Fire Cells’ september sidste år henviste til fængslede brødre og søstre i blandt andet Danmark, og opfordrede til at gøre den kommende retsag mod de græske terrorister til ‘a trial of the system’. Et anden samtidig støtteerklæring er mere direkte – ‘Not 1 milimetre back – 9mm in cop’s heads’, men foreløbigt er det dog kun blevet til støtte-graffiti på Nørrebro.” (Uriasposten, 14. november 2012)


DR skønmaler venstreradikalt firma, hylder AFA-grundlægger: “… arrangerede kulturbegivenheder”

I aften sender DR1 andet afsnit af dokumentar-serien ‘Frihed, lighed & Tømmerlus’ omhandlende Logik & Co., som jeg utallige gange har skrevet om her på siden. Første afsnit var en feelgood-fortælling i overdrive, hvor aktivister fra den yderste venstrefløj præsenteres som gode og rare mennesker, der kæmper for en bedre verden.

På intet tidspunkt i de 28 minutter sættes der ideologi på de ledende aktørers baggrund, med undtagelse af byggeleder Esben (efternavn) der henkastet fortæller, at han kommer fra ‘et aktivistisk miljø’, og har været inde over Ungdomshuset.

(Collage: Esben Olsen, byggeleder, Logik & Co.)

“Overskuddet går til fællesskabet, og andre der gør noget godt”, speakes det i introduktionen, men intet om hvad det betyder i praksis. At Logik & Co. eksempelvis brugte deres overskud på at forskanse Ungdomshuset på Jagtvej 69 med ‘jernplader’ kort før rydningen i 2007. At det gode de gør, inkluderer samarbejde med venstreradikale dækorganisationer såsom ‘Borgerinitiativet Kirkeasyl’.

I udsendelsen ses flere kendte venstreekstremister, herunder Martin Sundbøll (BZ-veteran) og byggeleder Kristian Munk. Sidstnævnte fik i 2002 tre års fængsel for to brandattentater i regi af venstreradikale Homoaktion, der begik “brandattentater mod to af Udlændingestyrelsens ledende medarbejdere i protest mod udvisningen af en iransk homoseksuel”.

(Collage: Kristian Munk, byggeleder, Logik & Co.)

Opkoget på DR.dk opridser fint dokumentarens ukritiske vinkel. I en faktaboks fortælles det om Balder Bergman Johansen, at han var en del af ‘miljøet omkring BZ-brigaden, hvor han blandt andet arrangerede kulturbegivenheder og deltog i ombygningen af flere ungdomshuse’.

(Collage: Balder Bergman Johansen, byggeleder, Logik & Co.)

‘Arrangerede kulturbegivenheder’ er en smuk eufemisme, når selvsamme Balder var med til at stifte erklærede militante Antifascistisk Aktion, har været til at overfalde politiske modstandere, og i miljøet gik under navnet ‘Generalen’, da han jf. BT dirigerede ‘hemmelige tæskehold’. Kamptræningen foregik i spillestedet Den Grå Hal på Christinia, hvor de fungerede som vagter, og pengene blev – og jeg citerer: “… kanaliseret videre til AFAs arbejde”.

I den officielle omtale på DR.dk, fortæller programchef Søren Bo Hansen, at ‘intentionen’ ikke bare er at ‘rose byggefirmaet’, men også at ’skubbe til danskernes holdninger’. Han kom til DR i 1999, et par måneder før Balder Bergman Johansen samme med seks andre Ungdomhus-ekstremister afbrød TV-avisen. Licensfinansieret holdningsmassage.

(Balder Bergman Johansen og seks kampfæller afbryder TV-avisen, 17. juni 1999)

Fra hyldestartiklen på DR.dk – Balder giver de fortabte en chance: Man skal altid gå tilbage til en fuser.

LOGIK & CO. er et byggefirma, hvor social ansvarlighed fylder meget.

– Det handler om, at vi som mennesker ikke altid skal på, at et system reagerer, men at vi også selv tager ansvar for at sige: er der en ved siden af dig, der trænger til en hånd, så giv dem en hånd, fortæller Balder Johansen, daglig leder i LOGIK & CO. …

– Vi har en mulighed for at tilbyde folk noget arbejde eller en læreplads. Vi kan gå ud og vælge en helt masse store og stærke hvide mænd – det er normalt i byggebranchen, men det gør vi ikke, fortæller Balder Johansen…

[…]

Man kan måske godt få tanken, om det virkelig kan betale sig at investere så meget tid på at hjælpe og opdrage ansatte og lærlinge, men det er der ingen tvivl om ifølge Balder Johansen…

Mød en gruppe håndværkere, der ikke er ligesom alle de andre. … Det at give chancer og hjælpe andre vil fortsætte med at have en stor betydning i værdigrundlaget hos LOGIK & CO.



9. marts 2017

Feminister buhede ad ligestillingsminister, da hun talte om ‘manglen på ligestilling’ blandt indvandrere

Da jeg tilfældigt kom ind i AK24syv på Kvindernes Internationale Kampdag, forklarede en kunststuderende autodidakt farveforsker, at drenge- og pigefarver var et produkt af kapitalismen. Set fra højre virker det som om, at fjerdebølge-feminisme handler om alt andet end ligestilling.

Blandt talerne til gårsdagens Kvinfo-arrangement i VEGA, var ligestillingsminster Karen Ellemann, der under sin tale kom ind på manglende ligestilling i indvandrermiljøer. Hun blev kortvariget buhet ud af enkelte i salen, men svarede fint for sig. Et ypperligt eksempel på den kulturelle blindhed blandt kvindekampens revolutionære.

God blogpost af Tobias Petersen på Reel Ligestilling, Danmarks førende anti-feministiske blog – Her fik feministerne nok: Buhede ad Karen Ellemann i VEGA.

“… få minutter inde i talen gik det helt galt, da flere af tilhørerne afbrød ministeren med buhråb.

Det fik dog ikke Ellemann til at opgive sit forehavende. Ministeren tog til genmæle over for de buhende, inden hun fortsatte sin tale.

Er det fordi, I er imod ligestilling?

Udvekslingen mellem ligestillingsministeren og det utilfredse publikum foregik som følger:

Ellemann: – Jeg mener faktisk ikke, helt alvorligt, at det er relevant at debattere, om det er ok, at en kvindelig advokat tager to ugers barsel, eller hvorvidt man kan være feminist og så samtidig posere topløs og twerke, eller om man skal bruge krudt på Emma Watsons bryster på forsiden af et international magasin. Jeg mener, vi burde være forbi det her, fordi kvinder må udfolde sig, som de vil, vi må vise vores krop, hvis vi vil, og som vi vil, og det bør ikke forarge, og da slet ikke alle os, der går ind for ligestilling. Så set med regeringens øjne vil jeg bare annoncere her, at jeg faktisk mener, at der er langt vigtigere ting at debattere. Og det handler om at se på manglen på ligestilling i indvandrermiljøerne i Danmark. Det skal vi gøre til gavn for indvandrerkvinderne. Helt ærligt: Der er steder i vores samfund, i vores trygge Danmark, hvor ligestillingen sådan set er sat ud af kraft. Der er alt for mange piger og kvinder i etniske minoritetsmiljøer, som oplever at blive begrænset i det at kunne udfolde sig frit, at kunne få lov at vælge de venner, man gerne vil være sammen med, eller de kærester, man gerne vil have, eller at gå til fritidsaktiviteter. Men det er der altså alt for mange, der lukker øjnene for. Måske lidt i den her misforståede hensynsfuldhed, og det er at lade disse kvinder og disse piger i stikken. For vi kan ikke acceptere, at der visse steder hersker …

Publikum: – Buuuuuh.

Ellemann: – Er det fordi, I er imod det her?

Publikum: – Nej.

Ellemann: – Nå, okay. I synes bare, det er fedt at buhe, fordi jeg taler om, at vi har ligestillingsproblemer i Danmark?

Ellemann: – Jeg mener ikke, at vi skal acceptere, at er visse steder i vores land hersker æresbegreber og kønsroller, som bare ikke hører hjemme i Danmark. Ligestilling mellem kvinder og mænd det er en helt grundlæggende værdi i det danske samfund, og det kan ikke gradbøjes efter kultur eller efter tradition eller efter religion eller efter, hvor længe man har været i landet. Og for mig, der er det altså bare afgørende, at vi, selv om det er et ømtåleligt emne, det skal jeg da love for, tager debatten.”

(Kvinfo på Facebook Live, 8. marts 2017)



16. oktober 2016

Enhedslistens Hovedbestyrelse: Utålmodige revolutionære i åben front med Pernille Skippers realpolitik

TV2 Online refererer en historie fra ‘venstreorienterede Modkraft.dk’, hvor fire medlemmer af Enhedslistens hovedbestyrelse går i rette med Pernille Skipper, fordi hun har undsagt Jonathan ‘væbner revolution’ Simmel, der således ikke bliver suppleant i Folketinget.

Simmel er tillige medlem af Socialistisk Arbejderparti, der vil bruge den senkapitalistiske fase til at gøde jorden for den kommende revolution, og vi har således at gøre med en sekterisk fløjkamp – som det lykkedes Johanne Schmidt-Nielsen (og Pelle Dragsted) at holde i ave, ved lejlighedvis at bekræfte det kommunistiske slutmål.

TV2 undlader at sætte etiketter på de fire hovedbestyrelsesmedlemmer, men drejer sig om Allan Krautwald, Hans Jørgen Vad, Helge Bo Jensen og Jeanne Toxværd, og vi taler således om det revolutionære partis mest utålmodige skikkelser. Førstnævnte var i 2011 taler til en demonstration i Greve, arrangeret af Antifascistisk Aktion. Hans søn Charles Emil Krautwald har en lang venstreradikal forhistorie, der blandt andet inkluderer terrorsympatier. Som en del af Produktionskollektivet Opbrud er han tæt på AFA/Redox-toppen.

Hans Jørgen Vad har jeg blogget om flere gange, blandt andet som Enhedslistens bindeled til de mere militante under ‘Århus for Mangfoldighed’ (2012). Han var på daværende tidspunkt også medlem af trotskistiske Internationale Socialister, der udtrådte af Enhedslisten sidste år efter længere tids uenig om den revolutionære linje. Helge Bo Jensen og Jeanne Toxværd tilhører samme sekteriske bagland, og ved en kandidattest før folketingsvalget sidste år, blev hun kendt som den kandidat færrest sympatiserede med – 0,01 procent. “Folk bliver så forskrækkede, når man taler om revolution.”, forklarede hun.

Fra Modkraft.dk – ‘Overreaktion på Jonathan Simmel-udtalelser’ (14. oktober 2016).

“Undertegnede medlemmer af Enhedslistens Hovedbestyrelse har krævet en redegørelse, som blev diskuteret på et møde i Hovedbestyrelsen lørdag den 8. oktober. …

Når vi har valgt at lægge dette ud på Modkraft, er det fordi, det ellers fortsat vil fremstå som et faktum, at Jonathan Simmel skulle have udtalt noget højst kritisabelt i forhold til Enhedslistens principper. Og uden et konkret kendskab til indholdet af udtalelserne kan det åbne op for uhensigtsmæssige gisninger, som vi gerne vil understrege, der ikke er grundlag for.

Kandidater for Enhedslisten vælges af medlemmerne og fravælges ikke af forretningsudvalget og folketingsgruppen, grundet mulige vinkler på en historie i pressen. Vi havde en forventning eller måske snarere en forhåbning om, at Hovedbestyrelsen offentligt ville markere, at Jonathan Simmel har udtalt sig inden for rammerne af Enhedslistens Principprogram.

Det blev der på mødet desværre ikke truffet nogen beslutning om. Derfor denne markering fra et mindretal i Hovedbestyrelsen.”

(Hans Jørgen Vad, ‘Giv racismen det røde kort’, Rådhuspladsen, 1. marts 2009)

Apropos Pernille Skipper.

“Jeg skriver under på, at jeg er revolutionær marxist.” (Pernille Skipper, Politiken, 4. november 2014)

“… nu melder Enhedslistens Pernille Skipper sig nu ud af det trotskistiske Socialistisk Arbejderpolitik (SAP), der ellers netop lokker med at være revolutionære marxister. Det sker, efter at Pernille Skipper har afløst Johanne Schmidt-Nielsen som partiets politiske ordfører.” (Information, 18. maj 2016)



6. oktober 2016

Socialisme for begyndere: Kontanthjælpsloft, nej – Masseindvandring, Ja – Fast arbejde: Ej, det er hårdt

I forbindelse med folketingets åbning tirsdag, havde ‘Bekæmp Fattigdom NU’-netværket indkaldt til demonstration på Christiansborg Slotsplads under parolen ‘Ja til velfærd – Nej til fattigdom’. Hovedanken var kontanthjælpsloftet der ifølge arrangørerne sendte arbejdsløse ud i ‘massiv fattigdom’.

Radio24syv havde i den henseende allieret sig med Haydar Mohammed, der som driftchef for et firma der samarbejder med Dantaxi havde tyve ledige stillinger som taxachauffører i hovedstadsområdet. Som man kan læse i BT, så var et jobtilbud ikke just det demonstranterne forventede. Flere gik spontant i forsvarsposition, og forklarede, at det på af forskellige årsager ikke kunne lade sig gøre.

Den revolutionære venstrefløj var naturligvis på plads, og to af dem medvirkede i indslaget. En ung fyr med en ‘Muslimer er velkomne’-banner (Racismefri by, Internationale Socialister), havde ikke et ønske om at køre taxa. Eller bil. Eller noget.

Haydar Mohammed, TM Service: Du er studerende.

Racismefri by-aktivist: Ja.

Haydar Mohammed: Har du et job?

Racismefri by-aktivist: Ja, det har jeg. Eller lige nu har jeg ikke, men jeg søger med lys og lygte.

Haydar Mohammed: Men kunne du tænke dig at få et arbejde?

Racismefri by-aktivist: Ja, selvfølgelig.

Haydar Mohammed: Jeg kan tilbyde dig et arbejde.

Racismefri by-aktivist: Nå. Hvad for noget?

Haydar Mohammed: Jeg mangler rigtig mange taxachauffører.

Racismefri by-aktivist: Jeg har ikke noget kørekort.

Haydar Mohammed: Det finder vi ud af.

Racismefri by-aktivist: Jeg har ikke ønske om at køre taxa.

Haydar Mohammed: Du har ikke ønske?

Racismefri by-aktivist: Jeg har ikke ønske om at køre bil faktisk.

Haydar Mohammed: Du har ikke ønske om at køre bil? Okay.

(Jesper Juul Mikkelsen fra Internationale Socialister og Racismefri by-aktivist)

Senere i indslaget blev Jesper Juul Mikkelsen fra Internationale Socialister interviewet, mens han var ved at dele brochurer ud for den trotskistiske Socialistisk Arbejderavis. Han var ikke så meget for arbejdstiderne, og det kan man relativt uproblematisk koble med avis-overskriften ‘Socialisme for begyndere’.

Haydar Mohammed, TM Service: Så kan vi lave en byttehandel. Så deler du også nogle af mine brochurer ud.

Jesper Juul Mikkelsen, Internationale Socialister: Det kommer sgu meget an på, hvad det er.

Haydar Mohammed: Jeg mangler rigtig mange taxachauffører. Jeg er herude for at finde nogle, der har lyst til at køre taxa.

Jesper Juul Mikkelsen: Nå! Men det er nogle hårde arbejdstider.

Haydar Mohammed: Det synes jeg ikke, for vi er meget fleksible ude ved os. Det synes jeg ikke.

Jesper Juul Mikkelsen: Jo. Det kan godt være. Men altså. Jeg ved, hvornår jeg selv tager taxa. Jeg tager taxa, når det er sent om aftenen. Jeg har tit tænkt på, at det må være hårdt at være taxachauffør.

(Trotskist giver gratis lektion i ‘Socialisme for begyndere’)

Blandt demonstranterne var også Radio24syv-værten Keith Thomas Lohse, der i den førstkommende udgave af Nattevagten, talte tunder mod kontanthjælpsloftet. Han havde dog personligt, ikke lyst til at stå op klokken fem om morgenen for at vaske trapper, da det var ‘pissehårdt og røvsygt’. Livet er kort, og skulle jo ikke bare være arbejde. Det der ‘arbejds-etos’ kunne han ikke bruge til noget som helst.

Arbejderklassens ypperstepræster repræsenterer ikke andet end en blodrød socialisme, der gør den gennemsnitlige lønmodtager til skatteslave.

Oploadet Kl. 21:44 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


22. maj 2016

Verden ifølge AnneLise Marstrand-Jørgensen…

I en usædvanlig skinger opdatering på Facebook af AnneLise Marstrand-Jørgensen harcelleres der over, at Martin Henriksen mener at der er for mange muslimer i Danmark. “Der er for mange alt for højreorienterede i Danmark.”, og det er vores største samfundsmæssige problem. Udtalelsen var efter hendes mening ‘horribel’, ‘absurd’, ‘nedladende’, ‘usaglig’, ‘uhyggeligt’, ‘virkelighedsfornægtende’, ‘diskriminerende’, udtryk for ‘dem/os retorik’ og noget der minder om ‘minder om Tyskland i 30’erne’. Hun uddyber senere associationen med at selv tyske nazister i begyndelsen ‘for med lempe’, og at hun i øvrigt håber at ‘mennesker er blevet klogere’.

Når man vælger at associere enhver form for bløde nationalkonservative tiltag med racisme, så er der selvfølgelig mange nazister i Danmark. Debatten der udspiller sig i tråden er intet mindre end fantastisk. En niqabklædt kvinde pointerer, at ‘ukrudt’ har fået lov til at slå rod de sidste 15 år, og at der er behov for en ‘rensning for ukrudt’. En dansksindet kommenterer, at der kommer og mere ukrudt, som skal luges ud – og pludselig er trådstarteren på banen: “Preben Nielsen – den slags bemærkninger er ikke velkomne på min væg.” Senere påpeger en Wassim han er “snart gør skade på folk med de tanker”, hvad besvares med en opfordring om sammenhold og et hjerte.

Man behøves ikke være nationalkonservativ, for at forstå, at mennesker foretrækker samvær med folk der ligner dem selv, og at det i sidste ende er beggrunden for nationalstaternes succes. Det er også derfor venligbo-segmentet altid taler om problematiske folkestemninger, ikke folkeafstemninger. De omtaler måske nok sig selv som værernde en del af den store moderate midte, men inderst inde ved de godt at de er langt til venstre for den gennemsnitlige dansker.

Børn er født som racister, stod der i Politiken for nogle år siden, men kærlighed til det kendte er ikke nødvendigvis had til det ukendte. Sådanne banale betragtninger er helt væk i AnneLise Marstrand-Jørgensens venligboer-segment.

En venstreorienteret kommentator bryder den gode stemning, ved at forklare at ‘højredrejningen og racismen har en årsag’. Det blev ikke vel modtaget, for når man på forhånd afviser det kan være legitimt at stoppe islamisk masseindvandring, så er der ikke mange løsninger udover de lægefaglige. Halvdelen af danskerne har psykologiske brister. Det lyder grimt, og hurtigt får det venstreradikale segment overtaget: Hetz mod muslimer er et symptom – løsningen er klassekamp. Trådens muslim er ikke uenig, men har en anden løsning: “Undersøg islam, så finder du hjem.”

(AnneLise Marstand-Jørgensen på Facebook, 20. maj 2016)

“God børneopdragelse. Lær dine børn at sige ‘pyt’. De skal ikke nødvendigvis mene noget om alting altid. Og det er forældres pligt kærligt at flytte grænserne i deres komfortzone. Børn er født ultra konservative og ønsker ikke forandring. Mange voksne sidder fast i 2-4 års fasen.” (Karen G. Stigsen)

“Tja, der er mange gode grunde til at man kan føle sig ramt, globalisering, nedskæringer i det offentlige – herunder ydelser, med videre. Ingen af de årsager skyldes dog vores flygtninge, hvorfor en bebrejdelse af flygtningene må bero på manglende oplysning omkring de reelle årsager til at der er folk der lider nød i Danmark? Eller på en psykologisk projektion af deres egne problemer over på flygtningene?” (Anne Kirstine Gram Hovmann)

“… selvfølgelig er det nemmere at skyde skylden på en håndgribelig lille ting, frem for det reelle, store og komplicerede problem. Men det må da efter min overbevisning stadigvæk bero på enten en psykologisk reaktion – som du selv nævner det, at en person ikke magter at håndtere det reelle problem, og derfor søger den nemme vej, eller manglende oplysning, idet personen ikke forstår den komplicerede og uoverskuelige realitet.” (Anne Kirstine Gram Hovmann)

“Nu kan jeg desværre ikke tvinge myndige folk på antiracisme kurser eller til psykolog.” (Anne Kirstine Gram Hovmann)

“Problemet er så, at reaktionen ikke retter sig mod globalisering men mod ‘fremmede’ som bliver gjort til syndebuk som et fysisk symptom man rent faktisk kan ramme og mestre og dermed bliver racismen vigtig at tænke igennem også. Den har altid fungeret som en afleder fra effektiv klassekamp og den er derfor dobbelt farlig.” (Birgit Brander Rasmussen)

“… man har en fri vilje. Man har en fri vilje, til at være et svin overfor andre, eller til at opføre sig ordentligt. Uanset hvor trange kår man selv har, kan man dog altid opføre sig ordentligt og anstændigt. Det er i min verden en dårlig undskyldning, hvis man gemmer sig bag globaliseringen og bruger den som årsag til at man må hade andre mennesker.” (Anne Kirstine Gram Hovmann)

“Det er så meget sværere at se og angribe globalisering og de reelle magthavere, end det er at angribe fx flygtninge. Men det er vigtigt at forstå arbejderklassens frygt og afmagt for den kan jo få katastrofale konsekvenser hvis vi ikke kan få det vendt…” (Birgit Brander Rasmussen)

“Og behandlingen skal rettes ikke mod at mildne symptomerne, men mod at fjerne den dybdeliggende årsag (for at slå over i de medicinske metaforer)” (Amina Djondjorova)



17. maj 2016

Enhedslisten fik sin sande socialisme – Venezuela fik regering per dekret, inflation, sult og fattigdom

Det er ikke nemt at være dansk kommunist efter Murens fald. Hverken Nordkorea eller Vietnam kan siges at et ideal til efterfølgelse, og kun DKP har maven til at dyrke Castros Cuba. Jagten på den sande socialisme fortsatte ikke desto mindre, og på et tidspunkt var Hugo Chavez’ Venezuela det politiske ideal. Han ledede en revolution inspireret af Fidel Castro, og blev kult på den yderste venstrefløj.

Da han gæstede Valbyhallen i 2009 var det foran 4000 tilhørere. “Har I læst det kommunistiske manifest? Læs det igen! Det skal relanceres.”, lød det fra talerstolen. Chavez døde i 2013, og på daværende tidspunkt havde ‘Partido Socialista Unido de Venezuela’ mistet sin popularitet. Selvom landet har verdens største oliereserver, i en tid hvor oliepriserne steg, havde nationaliserende monopoler ødelagt økonomien.

Den af Chavez udpegede efterfølger blev Nicolás Maduro fik pæne ord fra Enhedslisten: “Vores solidaritet går til de progressive kræfter, der kæmper for at bevare Venezuelas demokrati.” Den nye leder har siden sin indsættelse, regeret per dekret i mere end halvdelen af tiden. Resten er historien.

(Politiet indsættes mod folket, Caracas, Venezuela, lørdag den 14. maj 2016; Foto: Zerohedge)

“Venezuela’s epic shortages are nothing new at this point. No diapers or car parts or aspirin — it’s all been well documented. But now the country is at risk of running out of money itself.

In a tale that highlights the chaos of unbridled inflation, Venezuela is scrambling to print new bills fast enough to keep up with the torrid pace of price increases. Most of the cash, like nearly everything else in the oil-exporting country, is imported. And with hard currency reserves sinking to critically low levels, the central bank is doling out payments so slowly to foreign providers that they are foregoing further business.
Venezuela, in other words, is now so broke that it may not have enough money to pay for its money.”
(Bloomberg, 27. april 2016)

[…]

“Ramón Muchacho, Mayor of Chacao in Caracas, said the streets of the capital of Venezuela are filled with people killing animals for food. Through Twitter, Muchacho reported that in Venezuela, it is a ‘painful reality’ that people ‘hunt cats, dogs and pigeons’ to ease their hunger. People are also reportedly gathering vegetables from the ground and trash to eat as well. …

The population’s desperation has begun to show, with looting and robberies for food increasing all the time. This Sunday, May 1, six Venezuelan military officials were arrested for stealing goats to ease their hunger, as there was no food at the Fort Manaure military base.

The week before, various regions of the country saw widespread looting of shopping malls, pharmacies, supermarkets and food trucks, all while people chanted ‘we are hungry.’ (Panampost.com, 4. maj 2016)

[…]

“On the morning of Wednesday, May 11, a crowd sacked the Maracay Wholesale Market in the central region of Venezuela. According to the testimonies of merchants, the endless food lines that Venezuelans have been enduring to do groceries could not be organized that day. … Then they started jumping over the gates.

‘They took milk, pasta, flour, oil, and milk powder. There were 5,000 people,’ one witness told Venezuela outlet El Estímulo.” (Panampost.com, 11. maj 2016)



14. maj 2016

3F Ungdom-formand: Vi skal lære af Lenin, og føre klassekamp mod ‘det kapitalistiske system’

TV2 News kunne her til aften fortælle, at Pernille Skipper ikke havde tænkt sig at ændre Enhedslistens kurs, og derfor blev årsmødet ukontroversielt. Der skal tilsyneladende mere end et ønske om kommunistiisk revolution til at skabe overskrifter. Kommunisme betragtes i dag som en eksotisk hensigtserklæring, selv i borgerlige medier. Intet at problematisere her.

Sådan er der så meget. Vi skriver 2016, og formanden for 3F Ungdom hedder Emil Olsen. Han er aktiv i Danmarks Kommunistiske Ungdom, og vil have revolutionen tilbage til fagbevægelsen. Lenin er tilsyneladende genopstået som aalborgensisk murersvend. Kommentar fra fantasten på Modkraft.dk (Formand for 3F Ungdom: Fagforeninger undsiger sig arbejderklassen, 5. maj 2016)

“… de historiske erfaringer viser også med al tydelighed, at fagforeningernes og arbejderklassens største sejre er opnået, når fagforeningerne i deres økonomiske kamp vejledes af en klar orientering mod klassekampens endelige mål, imod de internationaliserede kapitalkræfter og imod deres håndlangere i fagbevægelsen. …

For det første er det det selvbedraget, som er blevet skabt hos masserne. For man har fuldstændig underlagt sig kapitalistisk udbytning af hinanden som en sandhed om, at det er den eneste og bedste måde et samfund skal være på.

For det andet er det detronisering af ærefulde frontkæmpere, hvor man for eksempel underkender Marx, Engels og Lenins enorme betydning for arbejderklassens historie – og nærmest nægter at de har haft en rolle.

Arbejderbevægelsens grundlæggende mål vil og har altid været at afskaffe udbytningen af mennesket – altså at arbejde for et grundlæggende andet samfund hvor alle arbejderes behov er dækket. Bedre kendt som socialisme. …

Isoleret fra klassekampen kan fagforeningerne gennem de arbejdende masser kun bidrage til udvikling af en snæversynet økonomisk tankegang, der så naturligvis er underlagt den borgerlige ideologi. For der forlanges kun forbedringer for arbejderklassen inden for det kapitalistiske system…

Sådanne forbedringer kan siddende regeringer fjerne med et pennestrøg. Derfor pegede arbejderklassens pionerer Marx og Engels på nødvendigheden af at, ‘arbejdene ikke bare kæmper mod det kapitalistiske systems resultater, men samtidig også mod det kapitalistiske system.’

Marx og Engels fremhævede fagforeningernes rolle som en ‘organiseret magt, der arbejder for at omstøde selve det kapitalistiske system.’

(3F-repræsentanten Emil Olsen møder den Fatah-kontrollerede fagbevægelse i Nablus, 2014)<7p>

Oploadet Kl. 19:11 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper