25. maj 2017

AFA Scandinavia planlægger G20-gadekampe: “The capitalist world order is a brutal class society…”

Forkælede middelklassebørn tager til Hamborg for kickstarte Revolutionen med lidt gadekamp mod familiefædre i uniform. For arbejderklassens skyld. Eller noget. Sakset fra Noblogs

“July 7-8 2017 there is a G20-meeting in Hamburg. … The main agenda for the G20 summit is to create an illusion that the political elite in the global capitalism has everything under control. …

The capitalist world order is a brutal class society built from inequality, structural sexism, homo/bi/transphobia and racism. A society where what we own together own as commons becomes privatized and where we see how a small global upper class becomes richer at our cost.

Millions worldwide are forced to flee while whilst the richest countries close their borders to protect their privileges. The States of Europe would rather have people suffer drowning deaths in the Mediterranean than to open the borders.

However, there is resistance worldwide. People take power over their own lives. Hospitals are squatted, asylum activists tear down fences and hide refugees, racists and sexists get confronted and we take control of the areas where we live.

The world’s most powerful gather to set the agenda for capitalism and secure the propertied class’ interests. We will go to Hamburg to throw a spanner in the works of capitalism and send a clear signal to the world’s leaders.

Capitalism is stumbling – let’s make sure it falls. Shut down capitalism!

Everybody to Hamburg July 7-8

Antifascistisk aktion Sverige
Antifascistisk aktion Danmark
Antifascistisk aksjon Norge”

(‘Antifascist Action Scandinavia’-klistermærke, Kronprinsessegade, København, 25. maj 2017)

Oploadet Kl. 23:58 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


7. maj 2017

Forfatter om Le Pen: Hun er ‘venstrenationalist’, ingen problematiserer prædikatet ‘højrenationalist’

Læserbrev af Journalist og forfatter Lotte Dalgaard på Stiften.dk. Jeg er ikke helt på linje med hende, men flere detaljer i artiklen er værd at fremhæve. Artiklen har tidligere været bragt i Ræson – Løgnen om Marine Le Pen.

“Det er en udbredt misforståelse, at Frankrigs ene præsidentkandidat, Marine Le Pen fra partiet Front Nationale, er højrenationalistisk. Hun er faktisk langt rødere end sit rygte. Partiet har et principprogram, der signalerer venstrefløjsparti kombineret med en ansvarlig tilstrømningspolitik. Men både det franske folk og Europas politiske kommentatorer køber løgnen og sidstnævnte er endda med til at udbrede den.

Det er ikke så underligt, at den finansielle magtelite hader Marine le Pen. … Le Pen står i modsætning til Macron på arbejderklassens side, hvilket kommer til udtryk flere steder i hendes partis omfattende principprogram. Hun kæmper bl.a. for børnefamilierne, de enlige forsørgere, de handikappede, økologi, klima og miljø, Frankrigs udkantsområder og flere lærepladser på håndværksuddannelserne. Hun vil som nævnt sænke de lavtlønnedes skat, mens Macron vil sænke selskabsskatten.

Men hvordan opstår løgnen og misforståelsen om Marine Le Pens tilhørsforhold ude på højrefløjen så? Og hvorfor er der ikke nogen, som stiller spørgsmålstegn ved hendes prædikat som højrenationalist? Svaret er, at hun vil have en stram tilstrømningspolitik, og det er åbenbart det, man stirrer sig blind på uden at forholde sig til resten af hendes politiske mærkesager.

Men en stram tilstrømningspolitik er, i modsætning til den gængse opfattelse, ikke højreekstrem, tværtimod. Her hjemme advarede Anker Jørgensen og fire socialdemokratiske vestegnsborgmestre allerede i 80’erne mod øget indvandring. Og i dag, tre årtier senere, indrømmer nutidens socialdemokratiske folketingspolitikere, at deres forgængere tog fejl, da de overhørte advarslerne og lod indvandrere strømme ind. …

At Marine Le Pen ikke er højreorienteret fremgår som nævnt af hendes partis principprogram. F.eks. vil hun på baggrund af flere store, franske virksomheders udflytning til Østeuropa brandbeskatte disse virksomheder fremover, når de eksporterer og sælger deres produkter i Frankrig. Hun vil sanktionere mod virksomheder, der er ansvarlige for miljøskader som olieudslip og skovbrande mm. Hun vil have en strammere regulering og nationalisering af banksektoren, er tilhænger af højere selskabsskat, modstander af liberalisering af energisektoren og tilhænger af at udfase atomkraft. …

Marine Le Pen er ikke højre- men derimod venstrenationalist. Venstrenationalisme er baseret på social retfærdighed, folkelig suverænitet og national selvbestemmelse.”

Oploadet Kl. 08:07 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


2. maj 2017

Antiislamisme er den vigtigste kamp, sagde Andreas, der fejrede 1. maj i terrorsikrede Fælledparken

Ingen af mine kolleger fejrede Arbejdernes Internationale Kampdag, for en 13-14 timers vagt lader sig vanskeligt forene med kolde fadøl og letkøbte paroler. Havde jeg haft fri, havde den stået på Silkeborg-AGF, og VM-finalen i Snooker. At stå frysende blandt røde gymnasieelever og hylde morderiske idealer, er langt nede på listen.

(Rådhuspladsen, Århus, 1. maj 2017; Foto: Facebook)

På vej hjem i bilen hørte jeg som sædvanlig Nattevagten på Radio24syv. En ældre århusiansk kvinde havde haft en skøn dag på Tangkrogen, og fortalte levende om de gode talere fra blandt andet ‘Danmarks Kommunistiske Ungdom’. Hun var lidt en hippie som ung, og ønskede en bedre verden, hvor rige svin ikke mæskede sig.

Selvom 1. maj manifesterer venstrefløjens forening, så er det ikke meget kammerateri mellem den demokratiske venstrefløj og den ideologiske. I Fælledparken fik LO-formand Lizette Risgaard afbrudt sin tale af ‘unge demonstranter’, der mente hun svigtede de arbejdende. Paradoksalt på flere niveauer, hvad suppleres fint at bannere med teksten: ‘Arbejdshad’ og ‘Luksus-kommunisme til alle’.

Dagbladet Information bragte på dagen et interview med venstreradikale Andreas Grarup Nielsen, der forklarede, at den vigtigste kamp i dag er kampen ‘mod antiislamisme’. Han kører blokvognen for ‘Antifascistisk 1. Maj’, der ender i Fælledparken. En park der som en konsekvens af masseindvandring fra islamiske lande, er terrorsikret med cementblokke. Ortodoks nihilisme.

(Fælledparken, København, 1. maj 2017; Foto: Snaphanen)



16. april 2017

Malte Frøslee Ibsen, ‘forsker’: “… hvad kan vi… gøre for at inddæmme højrepopulismens fremmarch?”

Der er ikke ligefrem mangel på venstreorienterede forskeraktivister. Først kalder man indvandringsmodstand i velfærdsstater for ‘højrepopulisme’, hvad så gøres til en konsekvens af ‘neoliberalisme’. EU er løsningen fordi den kan tøjle genstridige befolkninger og multinationale virksomheder, og – ikke direkte formuleret – Karl Marx fordi han har beskrevet vejen mod proletariatets diktatur. Intet om indvandring. Intet om integration. Intet om Islam.

Ubehageligt læserbrev af politiserende postdoc Malte Frøslee Ibsen i Politiken – Forsker: Stop højrepopulismens fremmarch.

“Herhjemme har diskussionen om højrepopulismens succes fokuseret på flygtningekrisen, der af mange opleves som en udfordring af statens mulighed for at modtage og integrere et stort antal mennesker på flugt fra Mellemøstens kollaps. Men det er intet tilfælde, at populismen rejser sig i de vestlige demokratier få år efter finanskrisen i 2008…

I min egen forskning arbejder jeg ud fra den hypotese, at højrepopulismens succes skal forstås som betinget af velfærdsstatens kontroltab over økonomien. …

Globaliseringen af kapitalismen har altså påført velfærdsstaten et systematisk kontroltab over økonomien, der har svækket dens evne til at afværge økonomiske kriser og lindre deres negative følgevirkninger. Samtidig har neoliberalismen svøbt den internationale konkurrence og finansmarkedernes gældsskruetvinge om statens finanser i afpolitiserende ideologiske klæder, som om de var naturfænomener. Med andre ord: ‘nødvendighedens politik.’

Højrepopulismen repræsenterer altså en vælgerreaktion mod velfærdsstatens legitimationskrise i den globaliserede økonomi. Men frem for at vende sig mod statens kontroltab som den underliggende årsag til afindustrialisering, arbejdsløshed og stagnation/fald i levestandard i udkantsområderne, så retter store vælgergrupper i stedet vreden mod politikerne, indvandrerne og storbyeliterne med deres progressive principper om kønslighed, antidiskrimination og en anstændig tone. Hvis denne tese er korrekt, hvad kan vi så gøre for at inddæmme højrepopulismens fremmarch?

Kun hvis vi frigør os fra den globaliserede økonomis magt over vores politiske institutioner og den neoliberale ideologis magt over vores politiske forestillingskraft, kan vi gøre os håb om på sigt at fratage højrepopulismen dens vækstbetingelser.

(Kommentar af Ulrik William Nash på Politiken.dk, 16. april 2017)



23. marts 2017

1280 dage senere…

Hvor de fleste højreblogs mestendel består af letlæselig opinion, så har jeg altid haft det dokumentariske som fikspunkt. Man kan citere fra journalistiske artikler, men det er i sagens natur svært at dokumentere billedmateriale uden at bringe dem. Gennem Uriaspostens 14-årig virke har jeg haft utallige henvendelser desangående, men har kun måtte til lommerne tre gange. Jurister fra både DR og TV2 har jagtet mig, og jeg har rettet ind for at kunne holde siden oppe.

Der er masser af gråzoner, og hvor alle generelt gør hvad der passer dem med billeder fra sociale medier, så er jeg selvfølgelig ekstra udsat, når jeg ynder at blogge om politiske ekstremister med medlemskab af Dansk Journalistforbund. Copyright-sager kan vindes i retten, men er man oppe imod mastodonter, så risikerer man nemt at stå med 6-cifrede sagsomkostninger. Denne post omhandler seneste sag: Rasmus Preston vs undertegnede.

Generelt forsøger at jeg altid at trække det i langdrag. For modstanderne er det reelt en politisk kamp, og der er ingen grund til at ryste i bukserne, blot fordi de føler sig stødt over en omtale her på siden. Jeg modtog den første email fra Rasmus Preston den 13. september 2013, så det har altså taget ham noget nær 3,5 år at få dele af det oprindelige krav i hænde. Havde Dansk Journalistforbunds advokat accepteret mit afbetalingsforslag på 1 krone om måneden (med udlæg i min bil, javist), så havde sagen stadig været uafsluttet.

“Derfor blev jeg tilkendt en stor erstatning for brud på min ophavsret. Siden kom sagen i fogedretten, da han ikke ville betale. Da retten tog sikkerhed i Kim Møllers bil, begyndte han at afdrage på sin gæld. Nu har han betalt hele beløbet, som jeg selvfølgelig donerer til Researchkollektivet Redox.” (Rasmus Preston/Redox på Facebook, 17. marts 2017)

(Emails fra Rasmus Preston 13. september 2013 og frem)

(Dansk Journalistforbund går ind i sagen, 2014-15)

Rasmus Preston vifter på Redox’ Facebook-side med en tv-check, og donerer i samme ombæring de 10.000 kroner til Redox’ fortsatte virke. Han kunne have doneret dem til fattige børn i Tanzania, men valgte at give dem til sig selv via Redox. Sultne børn, nej – nyt grej til Canon’en, ja.

Selvom man dyrker anti-kapitalisme som ideologi, så står ingen principper i sidste ende højere end rå mønt. I Antifascistisk Aktions ‘At knuse fascismen’ (2012), forklares det, at de kæmper for socialisme. Det handler blandt andet om at knuse den private ejendomsret, der faciliterer ‘udbytning af arbejderklassen’, eller som de selv lidt kringlet formulerer det.

“Den antifascistiske kamp er del af en større kamp mod f.eks. … udbytning (kapitalistklassens uretfærdige tilegnelse af økonomisk overskud produceret af arbejderklassen)” (s. 9)

(Rasmus Preston stalker undertegnede under Folkemødet 2016)



21. marts 2017

Arbejdskritiske venstreradikale på Radio24syv: Tror ikke på ‘parlamentarisme’, vil ‘afvikle’ lønarbejde

Når jeg en sjælden gang hører P1, så går der typisk ikke længe før der henkastet bruges begreber som ‘kapitalisme’ og ‘neo-liberalisme’. Af samme årsag hører jeg stort set kun Radio24syv i bilen, selvom der ikke altid er den store forskel rent ideologisk.

Torsdag i sidste uge kom jeg ind i ‘Mikrofonholder’, og hørte her lidt af feministens Miriam Wistreich lange samtale med den tidligere Modkraft-blogger Eskil Andreas Halberg, der har forfattet en bog, som problematiserer kapitalismen, og den bagvedliggende protestantiske arbejderetik.

Feministen, der kaldte sig selv kunstner, problematiserede at kunstnere generelt ikke tjente nok, og pointerede at feministisk metode kunne bruges på samfundet som helhed. Eskil Andreas Halberg henviste til marxistisk filosofi, og brugte mange ord på at forklare at moderne arbejderkamp reelt var en kamp for selvvalgt arbejdsløshed. Han troede ikke på ‘parlamentarisme’, og sådan har jeg det efterhånden også med medielicens.

Herunder nogle tilfældige smagsprøver.

Eskil Andreas Halberg: … arbejde ligesom på en måde koloniserer flere og flere dele af vores liv, såh, lønarbejdet det fortrænger andre måder at være til på. Og for at få et lønarbejde, så skal man opføre sig på en bestemt måde, kan man sige. Der er nogle bestemte krav man skal opfylde for at have lønarbejde… dominerer andre dele af vores liv, og derfor mener jeg at vi skal afvikle det i fællesskab.

Miriam Wistreich: … friheden ligger i ikke at være bundet af arbejde, og de funktioner der ligger i arbejde. Min drøm er at man får penge for at gøre et man oplever, er sit arbejde, for jeg kommer nemlig fra en branche hvor det virkeligt ikke er tilfældet.

Eskil Andreas Halberg: Min strategi er, at jeg arbejder ikke så meget, jeg er cirka på halv tid ik’. Og det gør jeg blandt andet, så jeg kan, hvad ved jeg, organisere mig politisk. Det har jeg altid været på forskellig leder og kanter. … kulturarbejderne er ligesom spydspidsen…

Eskil Andreas Halberg: … jeg har ikke nogen stor fidus til fagbevægelsen, for eksempel, heller ikke parlamentarisme, så det er jeg ikke så interesseret i. Venskaber er den bedste måde at organisere sig politisk. … I min egen praksis med at trække mig ud af lønarbejde…

Miriam Wistreich: Jeg kommer til at tænke på, hvad med de der ikke kollektivt indstillede, ikke-venstreorienterede lyttere, som sidder derude og tænker – ‘Jesus, hvad – det gider jeg da ikke’. … Nu sidder vi jo og drømmer…

Miriam Wistreich: En af de ting der har skubbet mig, til at interessere mig for det her, det er at der i løbet af de sidste par år, har været en del nedskæringer i kulturpuljer, og det betyder jo at der er færre penge – altså der var ikke nok penge før, og nu er der endnu mindre. … I det arbejdsmarked jeg navigerer i lige nu, i kulturbranchen, der kan jeg simpelthen ikke se, hvordan jeg nogensinde skal kunne leve af det jeg rigtig gerne vil lave. Det kan godt være det lyder forkælet – at jeg så skal tage jobs som alle andre, men det kommer jeg jo nok til ik’.

Eskil Andreas Halberg: I slutningen af min bog prøver jeg at lave lidt, det er helt klart den svage ende af min bog. Sådan er det altid med sådan nogle små kommunistpamfletter som min. Alle læsere, de læser og læser, og tænker så ‘hvad skal vi gøre, det må stå til sidst’. Og så er der et lille tørt kapitel til sidst, hvor der ikke rigtigt er en opskrift på hvordan man skal leve.

Eskil Andreas Halberg: Man løser ikke problemet ved at sige, at man vil have penge for den kunst man laver, for så gør man sin billedkunst til arbejde, og så trækker man sin kunstpraksis ind i kapitalismen, i stedet for at få den til at distancere sig fra det.

(Collage: Eskil Andreas Halberg, venstreradikal forfatter)



16. marts 2017

Brevbomber fra venstreradikal græsk terrorgruppe: Ukendt afsender, muligvis et kanonslag, skrev DR

I går kunne DR Online fortælle, at en ‘pakke med sprængstof’ var fundet i tysk finansministerium. Der var ingen afsender, og der kom ingen opfølgning på DR.dk.

I dag beretter DR Online, at der her til formiddag eksploderede en brevbombe på et kontor i Den Internationale Valutafond i Paris. “… det er uklart, hvem der har sendt brevet”, skriver licensmediet og henviser til Le Figaro, der mener der kan være tale om ‘et kanonslag, der er gået af’. Vil man vide noget konkret om terrorisme, så er Danmarks Radio helt ubrugelig.

Fra græske Ekathimerini – Parcel bomb sent to IMF a day after similar device from Greece targets German FinMin.

“News of a parcel bomb going off at the International Monetary Fund’s headquarters in Paris swept through the Greek media on Thursday afternoon as it came just a day after a similar device was posted from Greece to the German Finance Ministry. …

The news came just a few hours after Greek anti-establishment group Conspiracy of the Cells of Fire claimed responsibility for sending a similar parcel to German Finance Minister Wolfgang Schaeuble on Wednesday.

Police in Greece have located the post office branch from where the parcel was mailed…”

(‘Conspiracy of Fire Cells-brevbombe, 2012)

Apropos danske sympatisører.

“I forbindelse med den igangværende retsag mod Brandstifterbanden kom det forleden frem, at der under brandangrebet mod den græske ambassade den 6. april sidste år, blev malet et logo for den græske terrororganisationen ‘Conspiracy of Fire Cells’ (CCF).

… det hører med til historien, at ‘Conspiracy of Fire Cells’ september sidste år henviste til fængslede brødre og søstre i blandt andet Danmark, og opfordrede til at gøre den kommende retsag mod de græske terrorister til ‘a trial of the system’. Et anden samtidig støtteerklæring er mere direkte – ‘Not 1 milimetre back – 9mm in cop’s heads’, men foreløbigt er det dog kun blevet til støtte-graffiti på Nørrebro.” (Uriasposten, 14. november 2012)


DR skønmaler venstreradikalt firma, hylder AFA-grundlægger: “… arrangerede kulturbegivenheder”

I aften sender DR1 andet afsnit af dokumentar-serien ‘Frihed, lighed & Tømmerlus’ omhandlende Logik & Co., som jeg utallige gange har skrevet om her på siden. Første afsnit var en feelgood-fortælling i overdrive, hvor aktivister fra den yderste venstrefløj præsenteres som gode og rare mennesker, der kæmper for en bedre verden.

På intet tidspunkt i de 28 minutter sættes der ideologi på de ledende aktørers baggrund, med undtagelse af byggeleder Esben (efternavn) der henkastet fortæller, at han kommer fra ‘et aktivistisk miljø’, og har været inde over Ungdomshuset.

(Collage: Esben Olsen, byggeleder, Logik & Co.)

“Overskuddet går til fællesskabet, og andre der gør noget godt”, speakes det i introduktionen, men intet om hvad det betyder i praksis. At Logik & Co. eksempelvis brugte deres overskud på at forskanse Ungdomshuset på Jagtvej 69 med ‘jernplader’ kort før rydningen i 2007. At det gode de gør, inkluderer samarbejde med venstreradikale dækorganisationer såsom ‘Borgerinitiativet Kirkeasyl’.

I udsendelsen ses flere kendte venstreekstremister, herunder Martin Sundbøll (BZ-veteran) og byggeleder Kristian Munk. Sidstnævnte fik i 2002 tre års fængsel for to brandattentater i regi af venstreradikale Homoaktion, der begik “brandattentater mod to af Udlændingestyrelsens ledende medarbejdere i protest mod udvisningen af en iransk homoseksuel”.

(Collage: Kristian Munk, byggeleder, Logik & Co.)

Opkoget på DR.dk opridser fint dokumentarens ukritiske vinkel. I en faktaboks fortælles det om Balder Bergman Johansen, at han var en del af ‘miljøet omkring BZ-brigaden, hvor han blandt andet arrangerede kulturbegivenheder og deltog i ombygningen af flere ungdomshuse’.

(Collage: Balder Bergman Johansen, byggeleder, Logik & Co.)

‘Arrangerede kulturbegivenheder’ er en smuk eufemisme, når selvsamme Balder var med til at stifte erklærede militante Antifascistisk Aktion, har været til at overfalde politiske modstandere, og i miljøet gik under navnet ‘Generalen’, da han jf. BT dirigerede ‘hemmelige tæskehold’. Kamptræningen foregik i spillestedet Den Grå Hal på Christinia, hvor de fungerede som vagter, og pengene blev – og jeg citerer: “… kanaliseret videre til AFAs arbejde”.

I den officielle omtale på DR.dk, fortæller programchef Søren Bo Hansen, at ‘intentionen’ ikke bare er at ‘rose byggefirmaet’, men også at ’skubbe til danskernes holdninger’. Han kom til DR i 1999, et par måneder før Balder Bergman Johansen samme med seks andre Ungdomhus-ekstremister afbrød TV-avisen. Licensfinansieret holdningsmassage.

(Balder Bergman Johansen og seks kampfæller afbryder TV-avisen, 17. juni 1999)

Fra hyldestartiklen på DR.dk – Balder giver de fortabte en chance: Man skal altid gå tilbage til en fuser.

LOGIK & CO. er et byggefirma, hvor social ansvarlighed fylder meget.

– Det handler om, at vi som mennesker ikke altid skal på, at et system reagerer, men at vi også selv tager ansvar for at sige: er der en ved siden af dig, der trænger til en hånd, så giv dem en hånd, fortæller Balder Johansen, daglig leder i LOGIK & CO. …

– Vi har en mulighed for at tilbyde folk noget arbejde eller en læreplads. Vi kan gå ud og vælge en helt masse store og stærke hvide mænd – det er normalt i byggebranchen, men det gør vi ikke, fortæller Balder Johansen…

[…]

Man kan måske godt få tanken, om det virkelig kan betale sig at investere så meget tid på at hjælpe og opdrage ansatte og lærlinge, men det er der ingen tvivl om ifølge Balder Johansen…

Mød en gruppe håndværkere, der ikke er ligesom alle de andre. … Det at give chancer og hjælpe andre vil fortsætte med at have en stor betydning i værdigrundlaget hos LOGIK & CO.



9. marts 2017

Feminister buhede ad ligestillingsminister, da hun talte om ‘manglen på ligestilling’ blandt indvandrere

Da jeg tilfældigt kom ind i AK24syv på Kvindernes Internationale Kampdag, forklarede en kunststuderende autodidakt farveforsker, at drenge- og pigefarver var et produkt af kapitalismen. Set fra højre virker det som om, at fjerdebølge-feminisme handler om alt andet end ligestilling.

Blandt talerne til gårsdagens Kvinfo-arrangement i VEGA, var ligestillingsminster Karen Ellemann, der under sin tale kom ind på manglende ligestilling i indvandrermiljøer. Hun blev kortvariget buhet ud af enkelte i salen, men svarede fint for sig. Et ypperligt eksempel på den kulturelle blindhed blandt kvindekampens revolutionære.

God blogpost af Tobias Petersen på Reel Ligestilling, Danmarks førende anti-feministiske blog – Her fik feministerne nok: Buhede ad Karen Ellemann i VEGA.

“… få minutter inde i talen gik det helt galt, da flere af tilhørerne afbrød ministeren med buhråb.

Det fik dog ikke Ellemann til at opgive sit forehavende. Ministeren tog til genmæle over for de buhende, inden hun fortsatte sin tale.

Er det fordi, I er imod ligestilling?

Udvekslingen mellem ligestillingsministeren og det utilfredse publikum foregik som følger:

Ellemann: – Jeg mener faktisk ikke, helt alvorligt, at det er relevant at debattere, om det er ok, at en kvindelig advokat tager to ugers barsel, eller hvorvidt man kan være feminist og så samtidig posere topløs og twerke, eller om man skal bruge krudt på Emma Watsons bryster på forsiden af et international magasin. Jeg mener, vi burde være forbi det her, fordi kvinder må udfolde sig, som de vil, vi må vise vores krop, hvis vi vil, og som vi vil, og det bør ikke forarge, og da slet ikke alle os, der går ind for ligestilling. Så set med regeringens øjne vil jeg bare annoncere her, at jeg faktisk mener, at der er langt vigtigere ting at debattere. Og det handler om at se på manglen på ligestilling i indvandrermiljøerne i Danmark. Det skal vi gøre til gavn for indvandrerkvinderne. Helt ærligt: Der er steder i vores samfund, i vores trygge Danmark, hvor ligestillingen sådan set er sat ud af kraft. Der er alt for mange piger og kvinder i etniske minoritetsmiljøer, som oplever at blive begrænset i det at kunne udfolde sig frit, at kunne få lov at vælge de venner, man gerne vil være sammen med, eller de kærester, man gerne vil have, eller at gå til fritidsaktiviteter. Men det er der altså alt for mange, der lukker øjnene for. Måske lidt i den her misforståede hensynsfuldhed, og det er at lade disse kvinder og disse piger i stikken. For vi kan ikke acceptere, at der visse steder hersker …

Publikum: – Buuuuuh.

Ellemann: – Er det fordi, I er imod det her?

Publikum: – Nej.

Ellemann: – Nå, okay. I synes bare, det er fedt at buhe, fordi jeg taler om, at vi har ligestillingsproblemer i Danmark?

Ellemann: – Jeg mener ikke, at vi skal acceptere, at er visse steder i vores land hersker æresbegreber og kønsroller, som bare ikke hører hjemme i Danmark. Ligestilling mellem kvinder og mænd det er en helt grundlæggende værdi i det danske samfund, og det kan ikke gradbøjes efter kultur eller efter tradition eller efter religion eller efter, hvor længe man har været i landet. Og for mig, der er det altså bare afgørende, at vi, selv om det er et ømtåleligt emne, det skal jeg da love for, tager debatten.”

(Kvinfo på Facebook Live, 8. marts 2017)



16. oktober 2016

Enhedslistens Hovedbestyrelse: Utålmodige revolutionære i åben front med Pernille Skippers realpolitik

TV2 Online refererer en historie fra ‘venstreorienterede Modkraft.dk’, hvor fire medlemmer af Enhedslistens hovedbestyrelse går i rette med Pernille Skipper, fordi hun har undsagt Jonathan ‘væbner revolution’ Simmel, der således ikke bliver suppleant i Folketinget.

Simmel er tillige medlem af Socialistisk Arbejderparti, der vil bruge den senkapitalistiske fase til at gøde jorden for den kommende revolution, og vi har således at gøre med en sekterisk fløjkamp – som det lykkedes Johanne Schmidt-Nielsen (og Pelle Dragsted) at holde i ave, ved lejlighedvis at bekræfte det kommunistiske slutmål.

TV2 undlader at sætte etiketter på de fire hovedbestyrelsesmedlemmer, men drejer sig om Allan Krautwald, Hans Jørgen Vad, Helge Bo Jensen og Jeanne Toxværd, og vi taler således om det revolutionære partis mest utålmodige skikkelser. Førstnævnte var i 2011 taler til en demonstration i Greve, arrangeret af Antifascistisk Aktion. Hans søn Charles Emil Krautwald har en lang venstreradikal forhistorie, der blandt andet inkluderer terrorsympatier. Som en del af Produktionskollektivet Opbrud er han tæt på AFA/Redox-toppen.

Hans Jørgen Vad har jeg blogget om flere gange, blandt andet som Enhedslistens bindeled til de mere militante under ‘Århus for Mangfoldighed’ (2012). Han var på daværende tidspunkt også medlem af trotskistiske Internationale Socialister, der udtrådte af Enhedslisten sidste år efter længere tids uenig om den revolutionære linje. Helge Bo Jensen og Jeanne Toxværd tilhører samme sekteriske bagland, og ved en kandidattest før folketingsvalget sidste år, blev hun kendt som den kandidat færrest sympatiserede med – 0,01 procent. “Folk bliver så forskrækkede, når man taler om revolution.”, forklarede hun.

Fra Modkraft.dk – ‘Overreaktion på Jonathan Simmel-udtalelser’ (14. oktober 2016).

“Undertegnede medlemmer af Enhedslistens Hovedbestyrelse har krævet en redegørelse, som blev diskuteret på et møde i Hovedbestyrelsen lørdag den 8. oktober. …

Når vi har valgt at lægge dette ud på Modkraft, er det fordi, det ellers fortsat vil fremstå som et faktum, at Jonathan Simmel skulle have udtalt noget højst kritisabelt i forhold til Enhedslistens principper. Og uden et konkret kendskab til indholdet af udtalelserne kan det åbne op for uhensigtsmæssige gisninger, som vi gerne vil understrege, der ikke er grundlag for.

Kandidater for Enhedslisten vælges af medlemmerne og fravælges ikke af forretningsudvalget og folketingsgruppen, grundet mulige vinkler på en historie i pressen. Vi havde en forventning eller måske snarere en forhåbning om, at Hovedbestyrelsen offentligt ville markere, at Jonathan Simmel har udtalt sig inden for rammerne af Enhedslistens Principprogram.

Det blev der på mødet desværre ikke truffet nogen beslutning om. Derfor denne markering fra et mindretal i Hovedbestyrelsen.”

(Hans Jørgen Vad, ‘Giv racismen det røde kort’, Rådhuspladsen, 1. marts 2009)

Apropos Pernille Skipper.

“Jeg skriver under på, at jeg er revolutionær marxist.” (Pernille Skipper, Politiken, 4. november 2014)

“… nu melder Enhedslistens Pernille Skipper sig nu ud af det trotskistiske Socialistisk Arbejderpolitik (SAP), der ellers netop lokker med at være revolutionære marxister. Det sker, efter at Pernille Skipper har afløst Johanne Schmidt-Nielsen som partiets politiske ordfører.” (Information, 18. maj 2016)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper