8. februar 2021

Politiken opdagede, at MIB ikke er højreorienterede: Udvikling mod ‘en folkelig bevægelse’ er i gang…

Medierne tog først notits af Men In Black efter dukkeafbrændingen, og narrativet var at ‘Sortklædt Modstand’ udsprang af ‘hooliganmiljøer’, underforstået, højreradikale. Politiken lod fænomenet beskrive af Alexander Sjöberg, der har en årelang fortid i antifa-miljøet, og var eksempelvis talsmand for Fynske Antifascister tilbage i 2007.

Det er svært at associere den gennemsnitlige apolitiske MIB-aktivist med højrefløjen, og det gør det ikke nemmere at organisationen som sådan undsiger Rasmus Paludan, mens centrale skikkelser har navnet som Ali Sufi og Shadi Chofani. Mere desorienteret end højreorienteret, tilsat hashrygende ACAB’ere samt indvandrere, hvis sorte økonomi, rammes ekstra hårdt af regeringens lockdown.

Hvad gør Politiken så, når nu der står klart for alle, at Men In Black ikke er højreradikale? Ja, de lancerer dem som folkelige. Alexander Sjöberg underholder hos Politiken – Men In Black håber at blive en folkelig bevægelse. Lørdagens demonstration i København viste, at den udvikling er i gang (kræver login).

“Men In Black er en løst sammensat gruppering uden en egentlig ledelse eller organisation. …

I miljøet omkring Men In Black er der stor irritation over sagen, fordi man her mener, at dukkeafbrændingen fjerner fokus fra demonstrationernes egentlige indhold. …

Over for Politiken har en fast deltager i manifestationerne, Christian Olesen, omtalt deltagere i bevægelsen som ‘frihedskæmpere’. ‘I virkeligheden er vi bare en meget blandet og broget skare borgere, som er trætte af at få indskrænket vores frihed… Vi er en blanding af akademikere, tømrere, bagere, selvstændige, som er gået konkurs, og politisk bevidste mennesker’, har Christian Olesen forklaret.

Med to fredelige demonstrationer i træk lader det foreløbig til, at Men In Black har fundet et nyt leje… Kilder med indsigt i miljøet har nu fokus på, om det er noget, der kan holde, og noterer sig, at sammensætningen ved lørdagens demonstration var væsentlig mere broget end ved tidligere sammenkomster.

Kilder i miljøet har samtidig fortalt Politiken, at de håber på, at Men In Black kan vokse sig større, for i sidste ende at blive en folkelig bevægelse. Den udvikling lader til at være i gang.

(Politiken, 8. februar 2021, s. 7)



25. januar 2021

Men In Blacks Ali Sufi om Nye Borgerlige: “De grimme neo-nazister kommer ikke ind.. de pæne gjorde”

Jeg undrede mig i en tidligere post over, at en udlænding der talte om finanskrisen fra en venstreorienteret vinkel, på nogen måde skulle kunne repræsentere Nye Borgerliges bagland. Berlingske har talt med vedkommende, en 39-årig iransk rapper ved navn Ali Sufi. Han hader Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti og enhver form for borgerlighed. Politiken har ligeledes talt med en Christian Bechmann Olesen, der ved folketingsvalget i 2019 var kandidat for ‘Schiller Instituttets venner’, en internationalistisk gruppering der blandt andet vil omstyrte det nuværende pengesystem.

Der skal nok være en del højreorienterede, som er trætte af nedlukningens konsekvenser, at man ikke kan komme på stadion eller til fitness, men intet indikerer at Men In Black Denmark er højreorienteret i nogen meningsfuld forstand. Fra Berlingske – Han støtter Men In Black og har fået nok af regeringen: ‘Jeg føler, at min frihed bliver taget fra mig’.

“Ali Sufi er træt af ikke at blive lyttet til. Træt af, at regeringen ifølge ham træffer beslutninger uden megen demokratisk debat, fortæller han. Derfor går den 39-årige rapper på gaden til Men In Blacks demonstrationer i København.

Han er også manden bag det første vers i gruppens protestsang – ‘Mette Ciao’ – som de sortklædte demonstranter synger, når de går fakkeloptog gennem byen. Sangen er indspillet af rapperen Danny Rozenberg og er lavet over den italienske antifascistiske arbejdersang ‘Bella Ciao’. …

… Han var også første taler ved Men In Blacks meget omdiskuterede demonstration 9. januar, der endte med voldelige sammenstød mellem demonstranter og politi. …

Ali Sufi mener, at der siden terrorangrebet 11. september er sket en øget overvågning af borgerne, og at blandt andet ghettolovgivningen er en indskrænkning af borgernes frihedsrettigheder.”

(Men In Black Denmarks Ali Sufi, København, 23. januar 2021)

(Fotos: Ali Sufi på Facebook, 2019)

“Han åbner døren ind til lejligheden i det almene boligbyggeri og viser os ind i stuen. Han har indvilliget i at fortælle om sit engagement i den selverklærede friheds-og protestbevægelse Men In Black, som først og fremmest ser sig selv som frihedskæmpere imod coronarestriktioner, epidemilov og vaccinepres. … Christian Olesen fortæller gerne om sig selv. Han er født og opvokset på Vestegnen og har taget en længere teknisk specialuddannelse, som har ført til job i store danske virksomheder. Han har gennem mange år været politisk aktiv og opstillede i 2019 til folketingsvalget for listen Schiller Instituttets Venner, en tænketank-baseret bevægelse, som kæmper for en ny verdensorden. Christian Olesen fik 89 stemmer. … Han har deltaget i larmedemo foran statsministerens officielle bolig på Marienborg i Nordsjælland arrangeret af diverse grupper og partiet Jorden, Frihed, Kundskab 21, som kæmper mod teknokrati og for større frihed.” (Politiken, 24. januar 2021)

(Christian Bechmann Olesen, ‘Schiller Instituttets venner’, 2019; Foto: Sive.dk)

Opdate. Grundlæggeren af MIB stod mandag aften frem i Aftenshowet på DR1, og han lød mere fornuftig end de fleste andre der har udtalt sig på gruppens vegne. Det være sig Mark Haugegaard Nielsen (der støtter Mads Palsvig og ‘Jorden Frihed Kundskab’), samt Claus Kristiansen, der er kritisk over alt, bortset fra koncentreret idioti.

(MIB-talsmand liker et ‘Kodered Killuminatti ENT’-opslag, 2020)

“I udkanten af demonstrationen befinder Claus Kristiansen sig. Han er klædt i sort. Omkring ham står en håndfuld venner, også i sort, enkelte med Brøndby-farver og logoer på tøjet. Claus Kristiansen har indtaget en talsmandslignende rolle i Men In Black, men der er tilsyneladende ikke nogen officiel kontaktperson. Politiken har forsøgt at få et interview med gruppens initiativtagere, men de har ikke svaret på anmodningen. Claus Kristiansen træder op på scenen. Han taler på bevægelsens vegne.” (Politiken, 24. januar 2021)



22. januar 2021

Intet i MSM: Antifa/BLM-optøjer i Seattle, Boston og Portland: “No Cops, Prisons, Borders, Presidents”

I dagens udgave af Berlingske fortæller korrespondent Poul Høi, at der venter Trump ’20 retssager og efterforskninger’, herunder ‘en voldtægtssag, hvor hans dna måske er på kjolen’. De danske medier tæppebomber danskerne med den slags, men ignorerer til gengæld det meste der nuancerer billedet af USA anno 2021.

Der skete intet ved Det Hvide Hus under Joe Bidens indsættelse, men der var til gengæld optøjer flere steder i landet, blandt andet i Seattle, Boston, og naturligvis Portland. Antifa og Black Lives Matter var på gaden, ikke for at fejre Bidens sejr, men for protestere imod Biden, blandt andet med budskabet: ‘Abolish ICE, no cops, prisons, borders, presidents’. I Portland afbrændte de ‘Biden 2020’-flag, og smadrede blandt andet hovedkvarteret for ‘Democratic Party of Oregon’. Relativt få anholdte.

Medierne advarer om højrevold, der ikke kommer, og ignorerer uden blusel venstrevold, selv når amerikanske meningsfæller skriver om det. Fra New York Times – They’re Breaking Glass and Criticizing Biden. From the Left.

“In the hours after President Biden’s inauguration on Wednesday, hundreds of people gathered for a series of events across the liberal city of Portland, Ore. — not to celebrate, but to mobilize for the struggles to come.

At one demonstration, speakers denounced Mr. Biden as a ‘feckless puppet of the centrist Democratic establishment.’ At another, crowds of antifascist and racial justice protesters made their doubts about the new president even more explicit, burning a Biden flag in the street. At a third event, several people smashed the windows of the local Democratic Party headquarters. ‘We are ungovernable,’ the group’s banner declared.

… the first day of his presidency concluded with a scene reminiscent of many under his predecessor: Federal agents in camouflage and riot gear moved into the streets of Portland, unleashing thick clouds of tear gas.

In Seattle on Wednesday, a crowd of about 150 people marched through the streets chanting both anti-Trump and anti-Biden slogans. One member of the group handed out fliers that said: ‘Biden won! And so did corporate elites!’ The fliers argued that a ‘Democratic administration is not a victory for oppressed people’ and ‘Biden will not save us.’ …

On Wednesday night, one rowdy group of protesters gathered at a U.S. Immigration and Customs Enforcement building in the city, targeting the harsh deportation and detention tactics that the agency had used against immigrants. Mr. Biden began his presidency with executive orders on immigration that made it clear he would chart a much different course than Mr. Trump, but the crowd wanted more, calling for abolition of the immigration-enforcement agency. Some protesters spray-painted graffiti on the building: ‘Reunite families now.’

Minutes later, a line of federal agents in camouflage and tactical gear emerged from the building and began firing tear gas and pepper balls into the crowd — a scene that had unfolded similarly on dozens of nights in Portland over the past year. … As one person held a lighter below a Biden-for-president flag, another chanted a phrase often seen on conservative message boards: ‘Not my president.’

(Portland, 20. januar 2021; Foto: ODN)

(Portland, 20. januar 2021; Foto: Washington Times)

(Foto: Koin 6)

Seneste ‘Portland’-hit (avisdatabasen Infomedia)

“Nye tal fra amerikanske forskere viser, at politistyrken i USA er tre gange mere tilbøjelig til at anvende magt mod venstreorienterede demonstranter end mod de højreorienterede. … ‘Jeg kan fuldstændig bekræfte tendensen i tallene. Jeg har været til mange protester, hvor politiet behandler højrefløjen som venner, mens de angriber venstreorienterede, uanset hudfarve eller køn’, skriver aktivisten, bloggeren og protestsangeren David Rovics fra Portland på USA’s vestkyst til Arbejderen på Messenger.” (Kommunistiske Dagbladet Arbejderen, 19. januar 2020)



8. januar 2021

‘Kupforsøget’: Nationale socialister, en Trumphader… og en mand der ‘kan se ind i højere dimensioner’

Berlingske navngiver i dag otte deltagere i det der kaldes et forsøg på at ‘kuppe det amerikanske demokrati’, og nævner at der var en overvægt af ‘nazister’. Det være sig Matthew Heimbach, der omtales som propagandachef for ‘National Socialist Movement’. Tilstede var også ‘nazisten’ Tim Gionet, der ifølge artiklen flere gange har ’skiftet mellem nazisme og antinazisme, nationalisme og libertarianisme’. I 2019 mente han, at ‘nazisterne havde hjernevasket ham’, men ’sidst på året var han tilbage på det ekstreme højre’, som det noteres af avisen. Bid mærke i ordvalget – Poul Høi skifter umærkeligt mellem nazisme og højreorienterethed. Det er vigtigt her.

Man undrer sig umiddelbart over, at der ikke var flere helt almindelige Trumpstøttende amerikanere – Trump fik trods alt i omegnen af 74 mio. stemmer. Flere end folkekære Barack Obama. Det giver ikke sig selv, at nationale socialister støtter Trump (Richard Spencer anbefalede eksempelvis Joe Biden), og blandt Qanons mange teorier er eksempelvis, at staten bruger medierne til at skabe splid’ – “… the problem was never capitalism or socialism, Democrat or Republican, black or white, Muslim or Christian” (Qanon, 2018). Qanon går imod det etablerede fra alle retninger, og det afspejler sig i tilhængerne – en broget flok.

Kuplederen var ifølge medierne Jake ‘Q sent me’ Angeli, der sidste år under et tv-interview fortalte at han har kontakt med flere dimensioner. Han virker ikke ligefrem som en type, der er motiveret af politisk ideologi.

“Som shaman er jeg en multidimensionel eller hyperdimensionel skikkelse, jeg kan modtage adskillige frekvenser af lys, der går ud over mine fem sanser. De tillader, at jeg kan se ind i højere dimensioner og finde disse pædofile, voldtægtsmænd, mordere, disse virkelig højtstående mennesker, der skjuler sig i skyggerne.” (Cit. fra EB.dk, 8. januar 2021)

(Qanon-shamanen Jake Angeli, 2020; Foto: Youtube)

Når ekstremismeforskerne skal forsøge at forklare islamisk terror, ender de ofte med at væve om terroristernes iboende oprørselement, der blev aktiveret af online-imamer. Terrorangrebet var kulminationen på en personlig tragedie, og havde i virkeligheden meget lidt med Koranen at høre. Tænk hvis man brugte samme forklaringsmodel her, hvor den giver mere mening. De her typer har meget lidt til fælles.

På højrefløjen spredes rygter om at det hele var iscenesat af den yderste venstrefløj, men jeg er endnu ikke stødt på noget der er værd at bringe her på siden. Eneste faktuelle bekræfter blot ovenstående forklaringsmodel. Det viser sig at videoen af det dræbende skud mod Asli Babbit blev filmet af John Sullivan under aliasset ‘Jayden X‘. Han var i Washington for at protestere imod Trump, og deltog efter eget udsagn for at dokumentere uroligheder. Der er ingen grund til at tro ham på ordet. Han har skabt ‘Insurgence USA’, hader det etablerede system, og samler penge ind for ‘creating a revolution’. Han hader også Trump, men forstår godt aktionen. Måske er oprøret det samlende aspekt, ikke trumpisme.

(John Sullivan, lige efter han havde filmet det dræbende skud; Foto: Twitter)

“Protesters weren’t really, like, trying to burn anything down, they weren’t really trying to break anything, their main motive was to make it into the chambers.” (Venstreradikale John Sullivan, KUtv, 7. januar 2021)

(John Sullivan på Twitter, 2021)



16. december 2020

Lektor Helle Birk om identitetspolitikkens helte: Marxistiske Black Lives Matter, racistiske Malcolm X…

Velskrevet kommentar af gymnasielektor Helle Birk set hos Critique – Identitetspolitikkens helte og skurke.

“Måske er den højtråbende, identitetspolitiske Woke-bevægelse med Bibelens ord bare en legion af besatte, der før eller siden vil styrte mod afgrunden og gå i opløsning. Men indtil videre fortsætter den sin hærgen mod det bestående samfund…

Troen på strukturel racisme er blevet en stærk drivkraft i den vestlige verdens demokratier til trods for demokratiske forfatninger og retsstat og love om ligestilling og imod diskrimination. Den har genereret nogle påfaldende nye helte og skurke uden smålig skelen til realiteterne. …

De tre grundlæggere af Black Lives Matter i USA Patrisse Khan-Cullors, Alicia Garza og Opal Tometi er selverklærede ikke bare marxister, men trained marxists. Bevægelsen har forbilleder som Fidel Castro og Malcolm X. Khan-Cullors kalder Eric Mann, tidligere medlem af The Weathermen (en venstreradikal organisation, der virkede ved voldelige midler tilbage i 1960erne) for sin mentor.

… Under endnu en Bwalya Sørensen demo dannede den hårde kerne et X i en flashmob til ære for Malcolm X. Som man kan læse i bl.a. hans selvbiografi, ernærede ham, demonstranterne hyldede, sig som indbrudstyv, narkohandler og alfons, indtil han kom i fængsel i 1946. Her konverterede han, og tilsluttede sig Nation of Islam, hvorfra tre trosfæller endte med at slå ham ihjel i 1965.

Malcolm X mente ikke, at hvide og sorte kunne leve sammen og tordnede mod det, han kaldte for hvide, blåøjede djævle. Mens Martin Luther King talte om sin drøm for fredelig sameksistens, agiterede Malcolm X for raceadskillelse og sort nationalisme, og benyttede sprogblomster som, at hvid fløde gjorde den ellers stærke sorte kaffe svag. I sin nok mest berømte tale Stemmesedlen eller kuglen kaldte han Amerika for en hyklerisk kolonimagt og talte nedsættende om grundlovsfædrene og det amerikanske demokrati. …

Ifølge Malcolm X havde den hvide mand lært den sorte mand at tilbede en hvid udgave af Jesus og bede til den kristne Gud, som han anså for den hvide mands Gud. Selv bekendte han sig som bekendt til Allah. BLM-aktivisten Shaun King har udtalt, at Jesus-statuer afbilledet som hvide europæere skal fjernes. Fordi de er en form for hvidt overherredømme. …

Ja, vi lever i både ånds- og historieløse tider, hvor ikke bare en leder på en statslig institution i Danmark, men ledende demokrater i USA og EU-kommissionen bakker op om en bevægelse, der er selverklæret marxistisk, og har virket ved voldelige midler, og hvis nye helt er en mand, der på sit generalieblad bl.a. har et røveri, hvor han har truet en gravid kvinde med et våben. …”

(Jyllands-Posten om Bwalyas Malcolm X-happening, 19. juni 2020, s. 2)

Oploadet Kl. 02:56 af Kim Møller — Direkte link43 kommentarer


24. november 2020

J. Eika om ’statsvold’: Borgerlige arbejder ihærdigt på at ‘normalisere racistisk vold og undertrykkelse’

Langt de fleste danskere befinder sig i en virkelighed langt fra venstreradikale eksistenser som Emil Elg og nedenciterede Jonas Eika, og man kan kun håbe de ikke på den ene eller anden måde har et sugerør i statskassen. Herunder Jonas Eikas analyse af buste-sagen, som Politiken gav en halv debatside i søndagens udgave. Her citeret fra Politiken.dk – Vi normaliserer stadig racistisk vold og undertrykkelse (kræver login).

“… Den store forargelse og de mange opfordringer til retsforfølgelse siger måske noget om den borgerlige sensibilitet i det her land. …

Buste-aktionen er for mig at se en billedpolitisk happening, der sætter spørgsmålstegn ved magtens ukrænkelighed og selvfejring. … Nu kan busten så stilles op på ny, deformeret af faldet og saltvandet, så meget mere synlig som kolonialist end før. Soklen kunne man efterlade tom, som en åbning mod en længe ventet samtale om afkolonisering af dansk kunst…

Hvis akademiet som institution var interesseret i de samtaler, ville det ikke fyre Katrine Dirckinck-Holmfeld eller bistå politiet i sagen. Akademirådet tager afstand fra aktionen, blandt andet med den begrundelse, at busten ‘er skabt i en kontekst, hvor det var normalt, at kongen var enevældig, og at slavehandel fandtes’. Hvad er det for et pseudoargument? Al undertrykkelse har det med at blive normaliseret i den tid, den foregår i. Det var derfor, kolonialisterne opfandt racelæren. Det var derfor, de konstruerede hvidheden som det rene, rationelle og civiliserede, og de koloniserede befolkninger som primitive og dyriske.

Også i dag arbejdes der ihærdigt på at normalisere racistisk vold og undertrykkelse. Det er derfor, størstedelen af Folketingets partier konstant portrætterer brune, sorte og muslimske befolkningsgrupper som kulturelt laverestående og uciviliserede, som en trussel mod økonomien og den offentlige sikkerhed.

Det er derfor, ‘ikkevestlig’ – denne essentialistiske betegnelse, der i det store hele er en kode for ‘ikkehvid’ – har erstattet sociale faktorer i de offentlige statistikker. … Det er derfor, de lyver. For at normalisere de rettighedsløse og torturlignende forhold i landets detentionscentre.

For at legitimere ghettopakkens racistiske og klassefjendske angreb på de almene boliger. Kriminaliseringen af især unge brune mænd og deres familier. Lukningen af muslimske friskoler. Deportationerne og den arbitrære fratagelse af opholdstilladelser. …

I en tid med så megen racediskrimination og statsvold – som i sig selv er et bevis på, at Danmark ikke har bearbejdet sin kolonihistorie… Det er altså også normaliseringen af volden – både den historiske, koloniale vold og den racisme, vi ser i dag – som Anonyme Billedkunstnere protesterer imod. Sådan en protest kan kræve en overskridelse af normaliteten, og derfor kan den private ejendomsret ikke virke som moralsk rettesnor.

… Med busteaktionen inviterer Anonyme Billedkunstnere os til at tænke over både vores koloniale historie og den racistiske normalitet, der hersker overalt i Danmark i dag.”

(Jonas Eika takker for Nordisk Råds litteraturpris, 29. oktober 2019)



14. november 2020

Det Kgl. Danske Kunstakademi: Institutleder Katrine Dirckinck-Holmfeld stod bag hærværksaktion…

I Weekendavisen fortsætter Poul Pilgaard Johnson sin afdækning af det ideologiske cirkus på Kunstakademiet, og fredag eftermiddag kunne man høre ham i Det vi taler om, hvor han fortalte at sporene endte ved underviser Katrine Dirckinck-Holmfeld. Hun underviste i et fag med titlen ‘Min(d)ing the Academy’, hvis ordlyd til forveksling lignede det identitetspolitiske manifest, der blev udsendt i forbindelse med hærværksaktionen. Senere på dagen tog hun så ansvaret i Politiken. Et vanvittigt forløb, der må få alvorlige konsekvenser. Forhistorien: I, II.

Det var altså ikke blot anonyme studerende, der udførte udåden, men selveste lederen af Institut for Kunst, Skrift og Forskning på Det Kgl. Danske Kunstakademi. Hun er nu suspenderet, og mon ikke den semi-sympatiserende rektor Kirsten Langkilde ryger inden længe. Bemærk at ikke et eneste medie har sat fløjetikette på sagen, selvom det tydeligvis er orkestreret af personer på den yderste venstrefløj.

Fra Politiken.dk – Det var mig, der skubbede den i havnen (kræver login).

“… fredag mødte Katrine Dirckinck-Holmfeld, kunstner og i halvandet år leder af Institut for Kunst, Skrift og Forskning på Det Kgl. Danske Kunstakademi, så op til et interview med Politiken: ‘Det var mig, der tog initiativet. Det var mig, der tog busten fra soklen i akademiets festsal. Og det var mig, der skubbede den i havnen’. Adspurgt, om hun kan dokumentere sin deltagelse, viser hun et foto af busten på kajen, lige før den skubbes i vandet.

… Katrine Dirckinck-Holmfeld vil ikke oplyse, hvem de andre, der var til stede, var, og ej heller om det var hendes studerende. Til Politiken fortalte et vidne, at han havde set en gruppe på cirka ti personer være til stede under hændelsen. Når Katrine Dirckinck-Holmfeld taler om hændelsen, bruger hun ordet ‘vi’, men hun afviser flere gange, at de andre tilstedeværende skulle have haft et ansvar for fjernelsen og udsmidningen.

‘Nej. Jeg mener ikke, at de på nogen måde har et ansvar’. Samtidig står hun undrende over for, at det, hun kalder en happening, over en bred kam er blevet omtalt som hærværk i medierne. …

‘Nej, jeg mener ikke, at happeningen er mislykkedes, for den viser vores utilstrækkelighed, når det handler om at diskutere og forholde os til de her ting i Danmark. Efter en sommer, hvor vi har diskuteret Black Lives Matter og drabet på George Floyd…’

Forventede du, at busten ville gå i stykker? ‘Nej, det, som kom bag på mig, var, at hovedet knækkede af, da den ramte vandet. Det var et stærkt billede. Det gav mig et ubehag, i form af at det var en meget fysisk oplevelse og viste, hvor fragilt det system, som busten repræsenterer, er‘.”

(Collage: Katrine Dirckinck-Holmfeld)

Citater

“Charlottenborg er opført 1672-1677 af Ulrik Frederik Gyldenløve. … Ifølge Kåre Lauring er det også lodret forkert, at Kunstakademiet skulle være grundlagt i 1754 med penge fra slavehandel. Tværtimod gav slavehandlen konsekvent underskud. Således havde det danske kompagni, som drev slavehandlen, så stort et underskud på handlen, at det i 1754 blev opløst. … ‘Så den buste, der røg i havnen, har intet at gøre med Vestindien og slavehandel. Den er finansieret af fortrinsvis handel på Kina, hvor vi som bekendt ikke havde nogen kolonier,’ konstaterer Kåre Lauring.” (Weekendavisen, 12. november 2020)

“… inden underviserens identitet blev offentligt kendt, reagerede rektor i første omgang på dagen for hærværket ved at sende en mail til Kunstakademiets ansatte, som Politiken er bekendt med. Mailen var forsynet med et link til videoen ledsaget af ordene: Jeg ønsker jer alle en god weekend.” (Rektor Kirsten Langkilde, Politiken, 13. november 2020)

“De fifler med empirien for at redde et vaklende teori-apparat. Det en slags kreativ bogføring, der skal sikre dem en plads som statsansatte skrivebordstænkere, der på bedste Erasmus Montanus-vis kan få tryllet studentikos vandalisme om til et varsel om den kommende revolution. Med deres formørkede analyse har de podet en hel generation med ressentiment, had til historien og manglende fremtidstro. … Du har ikke en fremtid, hvis du bliver skolet i at hade din fortid. (Ferdinand Ahm Krag, professor på Det Kongelige Danske Kunstakademi, Berlingske, 14. november 2020)

“… den nævnte drukning er tusind gange mere uskadelig end de mange bogbrændinger, der foregår, når danske racister mødes rundt om i Jylland, på øerne og Bornholm.” (Carsten Juhl, pens. underviser, Carstenjuhl.dk)

“Denne såkaldte aktion (hvor en gruppe aktivister har kastet et gipsbuste af Frederik V i havnen, red.) er derfor helt i overensstemmelse med tidsåndens nyliberale konkurrencestat. Historie og kunst er uden værdi og kan uden videre smides i havnen. Denne taktik med at udrydde vores hukommelse, så vi glemmer, hvem vi er, og hvorfra vi kommer, ligner Isis’ bortsprængning af Buddha-figurer og Palmyra-ruinerne. Om det er Finansministeriets regneark, Isis’ bomber eller denne aktion; skaderne er de samme – fortiden udryddes.” (Bjørn Nørgaard, tidligere professor, Politiken, 14. november 2020)

“Today in an interview with politiken, Katrine claimed responsibility of the happening that took place two weeks ago. … The weird reaction of the Danish media and supposedly progressive Denmark was an overwhelming concern about a plaster cast… after the reactions I saw from the media and the hate messages we received from trump supporters in Denmark, I became more sure that she did the right thing. … Respect to your courage” (Abbas S. Mroueh, Katrine Dirckinck-Holmfelds mand, Facebook, 13. november 2020)

(Negerkongen Uwe Max foran Kunstakademiet, 12. november 2020; Fotos: Facebook)

“Det Kongelige Danske Kunstakademi, der har til huse i Charlottenborg på Kongens Nytorv, fik i dag besøg af en negerkonge. Det brød de studerende og deres lærer sig ikke om. Efter at være udsat for hærværk og chikane måtte Negerkongen fortrække fra Charlottenborgs gård til Kongens Nytorv, hvor han fortsatte sin happening, inden han afslutningsvis hoppede i vandet i Nyhavn. Det var studerende fra kunstakademiet, der for en uge side ødelagde en buste af Frederik V ved at sænke den i Københavns Havn. … Efter mit besøg på kunstakademiet har de studerende været i det kreative hjørne og fremstillet et banner med ordlyden Nej til nazisme, der er hængt op på facaden. (Uwe Max Jensen, Facebook, 12. november 2020)

(- studerendes reaktion)



13. oktober 2020

Mænd i dametøj: Nescafe Azera – “This is more than a tin of coffee – It’s an expression of identity’

De fleste programmer på Radio4 er ensrettede. Når Dagen i dag på Radio4 inviterer en person til at være nyhedskommentator, så er der i reglen intet at komme efter for højreorienterede. I går var det ph.d.-studerende Tenna Foustad Harbo, der forsker i alternativer til neoklassisk økonomisk tænkning. Som det lyder i foromtalen: “… hvordan viden kan bruges i aktivistiske bevægelser til at skabe forandring”. En forskeraktivist. Igen.

Fri markedsøkonomi er på ingen måde perfekt, men erstatter man markedets usynlige hånd med politiske pegefingre, så bliver resultat værre. Det er sådan set det eneste, man ved med sikkerhed. Når profitdrevne virksomheder hopper på identitetshysteriet, så er problemet ikke kapitalisme (mere et vilkår, end en ideologi), der blot afspejler den kollektive bevidsthed. Vil man undgå Nescafe Azero identity-udgaver, så må man skabe en virkelighed hvor folk flest forbinder ideen om 67 kønsidentiteter med det rene nonsens. Man må genetablere den sunde fornuft, så flest muligt reagerer som en naiv Crocodile Dundee (1986), efter han på en New York-bar havde flirtet med en maskulint udseende ‘kvinde’: “That was a guy! He dressed up like a Sheila!!”

(Reklame for Nescafe Azera Americano, 2020; Foto: Facebook)

Oploadet Kl. 10:26 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


7. oktober 2020

‘Kommunismens Skole’: “… at være en del af det revolutionære uddannelsesforløb i marxistisk teori.”

Der er mange obskure organiseringer på den yderste venstrefløj, for de har det med at opsplitte sig i fraktioner. Ideologisk tolerance er ikke-eksisterende – enten er man ven eller også er man fjende. En del af Revolutionære Socialister (tidl. Socialistisk Standpunkt) røg over i Enhedslisten, men de resterende holder alligevel liv i Marxistiske Studerende, Forlaget Marx etc. Her en plakat set ved Det Juridiske Fakultet på Njalsgade, Islands Brygge. Der er nu ingen grund til at være elev i ‘Kommunismens Skole’. Tændt blot for P1…

(Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, Njalsgade, 6. september 2020; Foto: Tilsendt)

Oploadet Kl. 11:36 af Kim Møller — Direkte link82 kommentarer

Mikkel Thorup teoretiserer: Vi kan bruge ‘den her mega-globale krise til at omforme vores samfund’

Søndag nævnte jeg henkastet Mikkel Thorup i en post om venstreradikale professorer, og der gik blot to dage før han dukkede op som ekspert på Radio4, og sagde stort set det samme som professor Mikkel Bolt. Kraniebrud havde overskriften ‘Utopi og fremtid’, og så var der ellers hyldest til Extinction Rebellion og Black Lives Matter, der gav ‘forandringshåb’ i det her ‘drømmeløse’ samfund baseret på den vestlige universalisme. Der blev ‘leget med nogle utopiske tanker’, blandt andet ‘Defund the police’, hvad sådan set ikke er nyt. Afskaffelse af politiet var en del af Enhedslistens principprogram indtil 2014. Klimabevægelsen skal blot kickstarte Revolutionen. Igen.

Et citat fra den nævnte udsendelse.

Mikkel Krause, Radio4: Vi startede med klimabevægelsen. Hvad er det klimabevægelsen gerne vil skabe for et samfund?

Mikkel Thorup, idehistoriker: De har opgivet troen på det ordinære politiske system, der hvor man skulle have en forventning om at tingene bliver løst. Der er kommet en stigende erkendelse af, at der ikke kommer nogle løsninger derfra. Der kommer en masse snak, og det er sådan set det. Og en henholdenhed, og en ikke-reaktion. Og i stedet for at det giver udtryk i kynisme eller fatalisme, så kan vi jo se at det giver udtryk for håb. Nemlig, at man tager tingene på sig, og det vi i stigende grad ser fra den unge klimabevægelse og fra en lang række folk der teoretiserer over det, det er en tanke om, om at vi kan bruge den her katastrofe, den her mega-globale krise til at omforme vores samfund til noget der ikke bare er bæredygtig i forhold til den umiddelbare situation, men bæredygtigt i forhold til en lang række parametre. Så der er et forsøg på på at bruge den her til at gentænke vores samfund. Så noget af det vi kan se, som der paradoksalt nok har skabt håbet, formodentligt, det er at det er gået fra at være en delanalyse af selve klimaspørgsmålet i snæver forstand, til en meget bredere analyse af hvad det er der har skabt den her klimasituation i allerbredeste forstand. Og det betyder også at løsningen, og det samfund der melder sig på den anden side, ikke bare er CO2-neutralt, det er ikke bare er elbiler. Det er faktisk et helt andet form for samfund. Ligeså snart vi begynder, så kan vi se konturerne af et helt andet form for samfund…

(Professor Mikkel Thorup, der som ung var Cuba-apologet i revolutionære Rød Ungdom)

“Når Enhedslistens program taler om en kommunistisk utopi, så betyder det et samfund, hvor ingen mennesker tjener på andres arbejdskraft. Hvor alle bidrager til samfundet, og hvor den rigdom, der skabes, fordeles ligeligt. Det synes jeg er en smuk utopi. … Men når der tale om en kommunistisk utopi, er det i forståelsen af et samfund, hvor man ikke tjener penge på andre menneskers arbejdskraft, og hvor rigdommen fordeles ligeligt. Det er en smuk fremtidsvision, synes jeg” (Johanne Schmidt-Nielsen, 2011)

“Konkret drejer det sig selvfølgelig om overtagelse af de økonomiske nervecentre (arbejderovertagelse af de større virksomheder, demokratisk kontrolleret samfundseje af bank- og kreditvæsen), men også om at erstatte centrale dele af statsapparatet med nye folkemagtsorganer. Frem for alt opløsning af politiet og militæret, der gang på gang har vist sig som kapitalmagtens sidste, alt for effektive, allierede.” (Enhedslisten, principprogram frem til 2014)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper