2. marts 2015

Århus Kommune tvangsfjernede radikaliseret 15-årig dreng – Far: “Jeg vil blot lære min søn om islam.”

Selvom politikere gør sig umage for at snakke uden om, så er det er efterhånden gået op for diverse offentlige instanser, at Islam er en tikkende bombe. Tvangsfjernelse af en tilfældig 15-årig, fordi han under faderens prægning muligvis ville rejse til Syrien og kæmpe for Islamisk Stat, er dog ren symptombehandling. Personligt foretrækker jeg, at muslimer der vil ‘slå vantro ihjel’ rejser langt væk – kald mig gammeldags. Fra søndagens Jyllands-Posten – Ville far radikalisere søn? (kræver login).

“Historien om det, der efter al sandsynlighed er Danmarks-historiens første tvangsfjernelse med begrundelse i frygt for islamistisk radikalisering, er nu på vej i landsretten.

Den begyndte i 1996, da faderen kom til Danmark som politisk flygtning fra Algeriet. Han fik sin kusine til landet som familiesammenført kone, og parret har fået fem børn i alderen 22, 19, 16, 8 år og så OM på 15.

Moderen har i en periode ernæret sig som tolk, faderen har på baggrund af en hjertesygdom fået tilkendt førtidspension. Faderen har en langvarig islamisk uddannelse fra Algeriet bag sig, og han har skrevet flere tekster om islam. Han betegner sig selv som sheik, et udtryk, som angiver, at han er en islamisk lærd person. …

I marts 2013 kontaktede politifolk, der omgås OM, kommunen. De var bekymrede for ham, da politiet havde indikationer på radikalisering hos faderen og en opdragelse af sønnen ’til anvendelse af vold som middel til fremme af egen religiøse overbevisning’, som politifolkene skrev.

I en underretning fra skolen i september 2013 oplyste klasselæreren, at OM på det seneste havde ændret adfærd. Læreren fortalte, at fra at være en sød, venlig og omsorgsfuld dreng havde OM nu ændret attitude, var negativ og afvisende og kom med kommentarer som ‘an må gerne slå jøder ihjel, de skal dræbes, inden de fylder 14′, ‘man må gerne slå vantro ihjel’ og ‘selvmordsbomber er o. k., hvis det er for at ramme de vantro’.

‘I en senere ‘Notits’ fra september 2014 konkluderer Østjyllands Politi følgende: ‘Det er Østjyllands Politis vurdering, at YM’s indflydelse er en umiddelbar trussel mod OM’s trivsel og helbred, og at han under YM’s fortsatte indflydelse på længere sigt kan udvikle sig til en sikkerhedsrisiko for Danmark.’ Og så var der billedet af den formummede OM i camouflagejakke og med det, der lignede et maskingevær. I juli 2014 indløb der en underretning fra politiet om, at OM havde skudt med softgun-geværet fra altanen i faderens lejlighed og havde ramt en kvinde i nakken. Da politiet ankom, sagde faderen, at det var drengestreger. …

I det hele taget afviste faderen under flere samtaler, at der skulle være grund til bekymring for sønnen, og det gør han stadig: ‘Jeg vil blot lære min søn om islam. Jeg kunne aldrig finde på at sende ham til Syrien.

Jeg har tværtimod forhindret unge i at tage til Syrien. Mange af de lokale unge kommer til mig, fordi jeg er en lærd i islam, og spørger om råd. Når de siger, at de overvejer at tage til Syrien, siger jeg, at det skal de ikke gøre, for det vil være imod islam at kæmpe på den måde, som Islamisk Stat gør det,’ siger faderen, som tilføjer, at han nedstammer direkte fra profeten Muhammed.”

(Jyllands-Posten, 1. marts 2015, Indblik, s. 5)

Oploadet Kl. 00:49 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


22. februar 2015

DR Nyheder: Omar Hussein var til jødehadsk fredagsbøn i Heimdalsgademoské dagen før terrorangreb

Terrorangrebet i København sidste weekend fortsætter med at kaste historier af sig. For dem der husker mediernes patetiske forsøg på at kæde demokratiske danske bloggere sammen med massemorderiske Anders Breivik, så er DR Nyheders afsløring her til aften af en helt anden karakter. Fra DR Online – Flere kilder: Gerningsmand var i radikal Nørrebro-moske dagen før terrorangreb.

Omar El-Hussein, gerningsmanden bag sidste weekends angreb mod Krudttønden og den jødiske synagoge i Krystalgade, var til fredagsbøn i den radikale islamistiske moske i Heimdalsgade dagen før angrebene. Det oplyser en kilde med indgående kendskab til sagen samt en kilde tæt på den nu afdøde gerningsmand til 21Søndag på DR.

Som BT tidligere har fortalt, fremsatte moskeens imam, Hajj Saaed, til fredagsbønnen fredag den 13. februar, dagen før angrebene, en række militante udsagn rettet mod blandt andet jøder.

– Og efter at jøderne havde brudt med deres løfte og de ikke ville acceptere hans bud, gjorde Profeten det, I alle sammen ved. Han gjorde det, der står i Profetens livsfortælling, hvor han førte krig mod jøderne, sagde imamen blandt andet til tilhørende.

(Fredagsbøn i Masjid Al-Faruq-moskéen på Heimdalsgade, 20. februar 2015; Uriasposten)

Moskeen i Heimdalsgade 39 på ydre Nørrebro… har tidligere været sat i forbindelse med en lang række danske radikale muslimer med forbindelse til danske terrorsager. Blandt andet sættes moskeen i forbindelse med Lars Hedegaards attentatmand og Said Mansour, den fængslede boghandler fra Brønshøj.”

Oploadet Kl. 22:53 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer

‘Muslimer beskytter jøder’, lød det på DR1 – Fredsring omkring Oslo-synagoge arrangeret af jødehader

Enhver historie der på den ene eller anden måde kan modvirke det billede af Islam som virkeligheden presser gennem filteret, får i disse dage fuld skrue i medierne. Lørdag aften blev det til klassiske indslag i TV-avisen og TV2 Nyhederne. ‘Muslimer beskytter jøder’ fortalte førstnævnte, og en halv time senere sendte TV2 live fra det der tydeligvis var et mediestunt. Daniel Greenfield har interessant info på Frontpage Magazine – Organizer of Muslim Synagogue ‘Peace Ring’ Gave ‘Why I Hate Jews’ Speech.

“A lot of media outlets have fallen for the story of Muslims organizing to protect a synagogue. It’s a great media op scene, but it ignores the fact that synagogues need protection because of Muslim anti-Semitism.

There are a number of myths already circulating about it. Here’s how a local described the event.

Well, I was there, and it wasn’t 1000 muslims. It was 1300 people in total of which almost everyone looked like ethnic Norwegians. The people holding hands are media staged – they had barriers in front with an entry checkpoint with 10 guards or so, and allowed a small number of muslims inside together with the Jewish congregation.

So innermost the synagogue with 50 or so Jews, then this semicircle of 20 or so muslims, then the barriers and guards and police, then a mostly Norwegian crowd. … The peace ring makes Muslims look good and was co-organized by a Muslim who trafficked in anti-Semitism.

(‘Fredsring’-mediestuntet ved synagogen i Oslo gav god omtale i tv-medierne, 21. februar 2015; TV-avisen, TV2 Nyhederne)

… some members of his community said the event was tainted because of anti-Semitic statements that one of its eight organizers made in 2008, and because he said this week that he dislikes people who support Israel.

Ali Chishti confirmed on Saturday in an interview with Verdens Gang, a highbrow Norwegian newspaper, that he delivered on March 22, 2008, in Oslo a speech on the alleged involvement of Jews in planning the 9/11 Twin Towers bombings in New York. The speech’s title was: ‘Therefore I Hate Jews and Gays,’ the paper reported, though Chishti said he was not the one who came up with the title.

Chisti claims that today he no longer believes this stuff and no one wants to let it ruin the good feelings produced by the illusion of the peace ring.

Oploadet Kl. 20:45 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer

Omars jordanske ven: “… ifølge islam har jøder ikke en særlig høj status. Jøders blod er helligt at tage.”

Hver dag kommer der nye detaljer frem, der bevidner problemets islamiske karakter. Langt portræt af Omar Hussein i Jyllands-Posten, der har talt med terroristens jordanske venner, og tilbagedokumenterer ‘radikaliseringen’, der vel ligeså godt kunne kaldes Koran-tro mellemøstlig Islam. Fra Det jordanske spor (kræver login).

“For at finde svar har Jyllands-Posten fundet fire af Omar Abdel Hamid El-Husseins bedste venner i Jordan. Her tilbragte den nu afdøde 22-årige mand fire år af sit liv fra 2005 til 2009, hvor han gik i skole og senere lærte Koranen at kende. Jyllands-Posten har også talt med Ahmad Alhilwani, der siger, at han introducerede Omar til islam. Han er den eneste, der står frem med navn. De andre er anonyme på grund af deres egen sikkerhed i Jordan. …

Han siger, at de var tre, der altid hang ud sammen. …’ De kaldte ham Omar Danskeren.

(Jyllands-Posten, 22. februar 2015, Indblik, s. 4-5; Se evt. EB.dk)

Jyllands-Posten har været i kontakt med ni af Omars gamle klassekammerater fra VUC-klassen, og én ting er gennemgående i deres beskrivelser: Omar var ikke én, man skulle lægge sig ud med. Han havde en kort lunte og et voldsomt temperament. Særligt var der to emner, der fik Omar til at se rødt: Palæstina og islam. Flere af de gamle klassekammerater husker en religionstime med en vikar, der ‘sagde tingene lige ud i stedet for at sige det diplomatisk’ som en tidligere elev beskriver det.

Vikaren talte om, at det i koranen eksempelvis ikke står beskrevet, hvordan man lægger kloak, og at hvis man læste koranen bogstaveligt, skulle man jo dermed leve i et samfund uden kloakker.

‘Omar kunne slet, slet ikke have det. Bare det at sige koran og kloak i samme sætning fik ham helt op i det røde felt,’ husker en tidligere klassekammerat. Omar råbte og skreg af vikaren og stormede til sidst ud af klassen.

[...]

Ifølge Ahmad Alhilwani selv skulle han få en vigtig indflydelse på Omars liv. Sammen begyndte de at gå i al-Iraqi moskeen i Irbid.

En lille lokal moske tæt på, hvor Ahmad bor, og hvor han altid selv er kommet. Ahmad fortæller, at Omar blev mere og mere tiltrukket af det religiøse miljø og den måde, som Ahmad levede på. …

De havde også diskussioner om Muhammedtegningerne fra Danmark. Men det var der ikke noget usædvanligt i, siger Ahmad Alhilwani.

‘Det snakkede vi hele tiden om. Det var jo noget alle folk var sure over,’ siger han…

[...]

Interviewet bliver afbrudt og Ahmad vender aldrig tilbage.

Samtidig sletter en af Omars skolevenner sin Facebook profil, og en anden sletter sine opslag, hvor han åbent hylder Omar som en helt og en martyr. Det gør de efter at have talt med Jyllands-Posten.

‘For et stykke tid siden blev danske produkter boykottet pga. karikaturtegningerne af profeten Muhammed og fred være med ham. Men boykot er tom snak. Han dræbte to og skød 5 politifolk. Omar var fra første dag en guttermand, jeg hylder dig for dit hjerte og dit mod min ven. Ved Gud en helt, Omar. Må Gud være dig nådig og med Guds tilladelse martyr,’ havde en af vennerne skrevet på Facebook sammen med en serie billeder af ham og Omar fra gamle dage.

Mens flere af vennerne har slettet deres hyldest til Omar, skilter hans religiøse ven, Ahmad Alhilwani, stadig med sine holdninger.

Hans Facebookprofil viser flere end 50 billeder af terrorbevægelsen Islamisk Stat (IS). Bl. a. billeder af IS i aktion under deres operationer. I flere tilfælde skriver Ahmad Alhilwani rosende ord om IS. …

På flere af billederne står Omars religiøse ven endda og poserer foran sorte IS-flag, mens han holder store geværer i hånden og et bælte med patroner om livet. På de fleste billeder har han fuldskæg, muslimske dragter på og et tørklæde viklet om håret.

På et billede har han også et oversavet jagtgevær i hånden. …

Men Ahmad Alhilwani vender aldrig tilbage, da Jyllands-Posten igen forsøger at få kontakt med ham.

Èn af Omars skolevenner siger, at de i dag betragter Omar som en helt efter terrorangrebet i København. Vennen er ikke et øjeblik i tvivl om, at hans gamle kammerat fra skolen har gjort det rigtige.

‘Vi kan ikke tolerere en person, der tegner vores profet. Det er blasfemi. Det er bandlyst, og han skal dø. Han har overtrådt vores grænse,’ siger vennen. Også Omars angreb på synagogen hylder han.

‘Jeg kan sige, at ifølge islam har jøder ikke en særlig høj status. Jøders blod er helligt at tage,’ siger han.



20. februar 2015

Fredagsbøn på Nørrebro, døgnet før synagoge-drab: ‘Det står i hans Sira, at han skal i krig med jøderne’

Timingen er ikke just belejlig for herboende muslimer, men der er X Factor på DR1 i aften, så alt er godt. Fra BT – Nørrebro-imam dagen før terrorangreb: Gå i krig mod jøder.

“Blot et døgn før den 22-årige Omar El Husseins attentat i København, opfordrede en imam på Nørrebro til direkte krig mod jøder. … Prædiken fandt sted over middag fredag den 13. februar for fulde sale i moskeen Masjid Al-Faruq på Heimdalsgade på Nørrebro – kun omkring hundrede meter fra Mjølnerparken, som Omar El Hussein har haft en tilknytning til, og hvor han søgte tilflugt mellem de to attentater.

På en video menigheden bag moskeen selv har lagt på Facebook, opfordrer imamen Hajj Saaed på arabisk sine tilhørere til at følge profeten Muhammed, der førte krig mod jøderne.

‘Vores Profet havde jødiske naboer i Al Medina. Ønskede han tættere relationer, harmoni og dialog, sådan som FN og dem der ønsker at forene sandhed og løgn? Eller prædikede han, at de skulle betro sig til Allah? Når de krænker deres løfte og ikke accepterer hans kald, så ved du, hvad han gjorde ved dem. Det står i hans Sira (Muhammeds bog red.), at han skal i krig med jøderne,‘ lød det fra Hajj Saaed i prædiken, som BT har fået oversat.

Imamen slog fast, at alle mennesker er kaldet til at konvertere til islam, og dem der nægter er ‘uden tvivl vantro’. Han understregede samtidig i klare vendinger, at dem der foretrækker menneskeskabte love, frem for Allahs lov, skal betragtes som dyr. …

Dagen efter fuldførte Omar El-Hussein et terrorangreb mod den jødiske synagoge i Krystalgade…”

(Imam Hajj Saaed i Heimdalsgade-moskéen, 13. februar 2015; Facebook, Memri, Snaphanen)

(De mange der ødelægger det for de endnu flere)

Oploadet Kl. 06:09 af Kim Møller — Direkte link45 kommentarer

Indsat i Vestre Fængsel: Muslimer hylder Charlie Hebdo-angreb, grafitti mod jøder, Israel og Danmark

Konservative Rasmus Jarlov har fået et brev fra en indsat i Vestre Fængsel, og det er artige sager. Set på Facebook.

“Dette brev er bare lige en orientering om, at terrorismens grimme ansigt er at finde overalt. Særligt slemt er det være herinde blandt radikale muslimer, som hylder episoden i Frankrig og omtaler ‘Charlie Hebdo’ som ‘Charlie Headshot’.

Det er rystende at høre dem rose drabsmændene bla. for at dræbe betjente og at avispersonalet selv er ude om det. En dansktalende muslim har ovenikøbet været sergeant (stavefejl?) i Den Danske Hær, har jeg tidligere hørt ham fortælle om. Jeg er nu blevet flyttet 12 gange i Vestre Fængsels forskellige fløje og etager. Konstant har jeg været på udlændinge etager/fløje med op til 99% udlændinge som det højeste, men aldrig under 80%og derfor har det gjort, at jeg 23 timer i døgnet er alene, selvom jeg er ikke er retsligt isoleret. Men kultur-religion og sprogforskelle udelukker muligheden for fællesskab selv på den 1 time daglige gårdtur går jeg derfor også alene rundt.

Det er en usikker tilværelse at være Dansk (etnisk) i Vestre Fængsel… Fremtiden i Danmark gør mig meget urolig…

M.v.h. NN

PS: Gad godt at være en flue på væggen til de ugentlige fredagsbøn med Imam, herinde i Fængslets gymnastiksal.

Grafitti med jødehad og mod Israel er at læse på toiletter ligesom mod Danmark

Opdate. Fyens Stiftstidende har mere – Indsatte i fynske fængsler jubler over terror i tv.

“Indsatte med muslimsk baggrund hylder åbentlyst terror, siger fængselsansatte. … Flere indsatte med muslimsk baggrund jubler højlydt, når tv viser nyhedsindslag om terror, halshugninger og døde amerikanske soldater. Og jævnligt må fængselsbetjente konfiskere hjemmelavede IS-symboler, der bliver hængt op på celledørene.

Det er en del af virkeligheden i de lukkede fængsler i Ringe og Nyborg, fortæller tillidsrepæsentanterne for fængselsbetjentene på Fyn.

– Vi oplever indsatte, som står og jubler og råber ‘længe leve Palæstina’ eller ‘død over jøderne’, når der eksempevis er noget om selvmordsangreb i tv, lyder det fra tillidsmand for de fængselsansatte i Ringe Statsfængsel, Steen Østerberg. …

Mette Nielsen fortæller, at de også jævnligt må pille hyldestsymboler for Islamisk Stat ned fra celledøre.”

Oploadet Kl. 05:35 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


19. januar 2015

Frankrig: ‘Vi er Kouachi’ – “Det er ikke indvandrere mod franskmænd. Det er muslimer mod de øvrige..”

Det kræver en god portion naivitet at tro på islams demokratiske potentiale. OIC der repræsenterer 57 islamiske lande og verdens meget omtalte 1,5 mia. muslimer, planlægger nu, her få dage efter bladtegnere blev angrebet med maskinpistoler, at tage juridiske skridt mod de overlevende. Hadet mod franske værdier ses på flere niveauer. Eksempelvis har flere profesionelle fodboldspillere med muslimsk baggrund, herunder Montpelliers Abdelhamid el-Kaoutari nægtet at associere sig med sloganet ‘Je suis Charlie’, der netop var tiltænkt at samle folket. El-Kautari er født i Frankrig, og har været tilknyttet det franske ungdomslandshold.

(Abdelhamid El Kaoutari t/højre uden ‘Je suis Charlie’, før Montpellier-Marseille, 9. januar 2015)

Fra Politiken, der har mere om morgendagens Frankrig – Mange hader alt, hvad der er fransk.

“Myten om et land forenet i sorg og afsky over mordene på 17 mennesker i sidste uge sprænges nu i stumper og stykker. Frankrig er delt, og splittelsen går mellem en del af indvandrerbefolkningen og de øvrige, ‘franskmændene’, som selv unge indvandrere med fransk statsborgerskab kalder deres medborgere.

Dag efter dag beretter lærere over hele landet om deres oplevelser torsdag i sidste uge, da hele landet holdt et minuts stilhed til ære for de 12 dræbte ved Charlie Hebdo.

Hundredvis af steder – antallet af indberetninger om lignende begivenheder stiger hele tiden – råbte eleverne ‘Allahu akbar’. Nogle steder reciterede børn på 10 år vers fra Koranen, og på flere gymnasier råbte eleverne: ‘Vi er Kouachi’ med henvisning til brødrene Said og Chérif Kouachi, som på det tidspunkt blev jaget af tusindvis af gendarmer og elitestyrker fra politiet.

‘Det er Charlie-folkenes egen skyld’, råber et pizzabud til en handlende i udkanten af byen Poissy i det velstående amt Yvelines vest for Paris. …

Det er ikke indvandrere mod franskmænd. Det er muslimer mod de øvrige… mange unge indvandrere lytter hverken til imamer eller til lærere. Derimod har de mange sites med navne som ‘jesuiscoulibaly’, ‘jeg er Coulibaly’ med henvisning til gidseltageren i det jødiske supermarked, stor succes, og medierne erkender, at indvandrerne ikke fyldte meget i weekendens store demonstrationer.

Lige nu florerer komplotteorier på internettet. Ifølge mange sites var begivenhederne i sidste uge iscenesat, og mange hævder, at den muslimske betjent Ahmed Merabat, som blev skudt med koldt blod af brødrene Kouachi på deres flugt fra Charlie Hebdo, i virkeligheden blev myrdet af politiet.

[...]

‘Gerningsmændene er fanatikere, som lytter til de prædikanter, som optræder i mange kvarterer, og de udgør et mindretal. Men mange hader alt, hvad der er fransk. De drømmer om et bedre liv, når islam råder overalt, for Frankrig giver dem intet’, gentager han.

Her på burgerbaren i Sarcelles udtrykker Hocine det, eksperter gentager igen og igen i medierne. Frankrigs mest kendte kriminolog, Alain Bauer, der har et indgående kendskab til de indvandrerkvarterer, hvor selv familiefædre og enlige mødre mange steder lever af en underjordisk økonomi bestående af narkohandel, hæleri og i de værste tilfælde handel med våben, formulerer det på denne måde: ‘Det er længe siden, vi har opgivet integrationen.

Foran restauranten Istanbul nær indkøbscentret i Sarcelles er der syn for sagn:

‘Det eneste, jøder og franskmænd har respekt for, er bomber. Så det får de’, råber en ældre mand, mens en ung pige uddeler små sedler med navnet på et muslimsk site.”

(Generation Identitaire, ‘Je suis Charlie Martel’, efter hærføreren der slog muslimerne tilbage, år 732)

Oploadet Kl. 14:41 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


14. januar 2015

En tur til Pegida Dresden: Gennemsnitlige tyskere demonstrerede imod det semi-totalitære konsensus

Det blev en lang og lærerig tur til Dresden. Programmet var hårdt, grænsende til det urealistiske. Hvor Snaphanen & Co. lavede en længere hyggelig tur Berlin/Dresden via Gedser-Rostock, så tog jeg initiativet til en minibus med start fra København. Vi kørte hårdt uden spisepause af nogen art, og uden en rutineret chauffør der kunne holde farten, havde vi misset demonstrationen med et par timer. Som jeg skrev på Twitter, så stod GPS’en på ankomsttidspunkt 18.30, da vi nærmede os Dresden.

Undervejs forsøgte jeg at koordinere et møde med TV2-korrespondenten Uffe Dreesen, og næsten mirakuløst fandt vi hinanden på den fyldte plads før ‘spaziergangen’. Det blev til et nogenlunde indslag i 22-Nyhederne.

(‘Dänemark grüsst Pegida’ i TV2 Nyhederne, 12. januar 2015)

Der var spækket med mennesker på pladsen, og vi opgav hurtigt at finde Snaphanerne. Team Urias blev hurtigt delt, og vi var således ikke samlet på noget tidspunkt under optoget. Banneren vakte opsigt. På et tidspunkt klappede omkring 100 tyskere spontant i vores retning. Vi faldt i snak med flere.

Jeg deltager normalt ikke i demonstrationer, men det her var den rigtige undtagelse. Omkring 25.000 mennesker i en glad og afslappet affære, uden risiko for angreb fra venstreradikale, og trods tusindvis af flag og hjemmelavede bannere, var det virkelig en afslappet gå-tur mere end en højtråbende demonstration. Jeg gik bagerst i optoget, og da jeg på et tidspunkt så Snaphanen in person, råbte jeg højt hans navn. Det viste sig at være en lignende tysker, og flere gav mig onde øjne – her råber vi ikke aggressivt. Der siges at være udstationeret 4.000 betjente, og der må have været flere hundrede frivillige med ‘Ordner-bind’. Da jeg betrådte en græsplæne, bad en ung fyr mig høfligt om at holde mig til vejen. Tyskerne må have sin spidskompetence lige på det her punkt – ordning muss sein.

At holde det hjemmelavede banner, et lille Dannebrog, og samtidig være en del af optoget gjorde det svært at fotografere. Det var mørkt, og umuligt at danne sig et overblik, men på sin vis afspejler billederne min oplevelse.

(Uwe Max med det kejserlige overskæg interviewes til russisk tv, som tysker)

“Das Maas ist voll” (reference til justitsminister Heiko Maas)

“Asyl ja, Missbrauch nein”

Einwanderung zum Ausgleich des Geburtendefizits? Nein. Familienpolitik muss auf Prüfstand, geschiedene Väter werden benachteiligt”

(Islamisk Stat er et USA-produkt)

(Folkeopstanden i 1953, Murens fald i 1989 og Pegida 2014-15)

(Farverig Pegida-flag med fredssymbol)

(Rockerlignende type inkl. ‘malteserkors’ og fredsdue)

(USA og Israel er problemet)

(Klistermærke for Nationaldemokratische Partei Deutschlands efter demo)

Som jeg tidligere har skrevet, så er Pegida’s Positionspapir noget vagt, og på ingen måde skarpt nok i forhold til de udfordringer indvandringen og islamiseringen giver aftenlandene, og jeg vil egentligt kalde Pegida mere folkeligt end egentligt højreorienteret. En del bannere handlede om indvandring, men det var ført og fremmest en demonstration mod korrumperende magt. Der var en svag overvægt af mænd, men stor aldersspredning. Masser af ældre tyskere, men også en del unge – flere med piercinger og en mere eller mindre gennemført EMO-stil. Vi diskuterede længe indtrykkene, og det er svært at sætte ord på. Det var en broget flok, og hvis den her gruppe kan frames af medierne som værende ‘nazistisk’, så er demokratiets vagthund blevet en logrende puddel, en skødehund for EU-kraterne.

Demonstrationen var først og fremmest anti-totalitær, og hvor parolen ‘Wir sind das Volk’ giver associationer til Murens fald i 1989, så blev det typisk kombineret med 1953. En henvisning til Folkeopstanden 17. juni 1953, hvor planøkonomiens proletariat strejkede, og samlede sig på centrale pladser overalt i DDR, ikke mindst i Dresden. Hæren slog opstanden ned, flere hundrede døde, og soldater blev sågar henrettet for at have nægtet at skyde på folket. DDR var ikke folket, og Merkels multikulturelle Europa er ikke Dresden.

(Mindesmærke for ‘Volksaufstand des 17. Juni’ – Sovjetiske T-34 kampvogne mod Dresdenborgere)

Medierne forsøger at gøre det til et paradoks, at man demonstrerer mod Islam i Dresden, men det er lidt søgt, for demonstrationerne er først og fremmest et opgør med dem der lader en ikke-ønsket udvikling ske, ikke mod Islam som sådan, og slet ikke muslimerne. Der er 6-7 procent indvandrere i Dresden, men meget få muslimer, og tirsdag formiddag konstaterede vi ved selsvsyn, at der herskede en behagelig monokulturel stemning i gaderne.

At opgøret mod ‘Mutter Multikulti’ sker i det tidligere Østtyskland er ikke tilfældigt. Kommunismen er ikke glemt, og folk er ikke lullet i søvn af billige plusord. Dem fik de nok af i DDR-tiden. Som dansk nationalkonservativ er det selvfølgelig ærgeligt, at Pegida-fænomenet ikke er målrettet indvandring/Islam, men kravet om reel folkestyre kan man kun støtte. Hvem kan være imod folkeafstemninger om væsentlige emner?

Jeg kan tage fejl, men det virkede også som om dresdenerne er påvirket af særlige omstændigheder. Churchill sønderbombede Dresden kort før krigens afslutning, og herefter blev landet underlagt Stalins regimente. Ingen konstruktiv Marshallhjælp, blot Den Røde Hær og virkelighedsfjerne 5-årsplaner. For mange symboliserede Merkel vestmagterne, og jeg fornemmede desværre, at det også var socialister der demonstrerede. De er selvfølgelig også en del af folket, men det er også med til at udvande udgangspunktet. At krydre antipatien for Merkels EU med slet skjult Putin-fascination er lige en tand for overfladisk. Fred er selvfølgelig godt, men isolationisme er ikke altid det rigtige.

Der var højtråbende moddemonstranter bag afspærringerne under optoget, men de fyldte forbavsende lidt. Deres aggressivitet blev svaret med klappen og råb som ‘lauter‘ (højere) og ‘Zugabe’ (ekstranummer). Ingen lod sig provokere, og det var måske det bedste af det hele. Den yderste venstrefløj fungerer på mange måder som systemets forlængede arm, og der er ingen grund til at dreje på radikaliseringsskruen. På ruten var der masse af anti-Pegida-klistermærker og grafittihærværk, men det værste var uden tvivl at se samme propaganda ved historiske bygninger i midtbyen dagen efter. Der er noget helt galt når det politiske system bekæmper borgerne med skattemidler.

(‘Gegen die Heimat’, selvhadsk venstrefløj i koncentrat)

(System-propaganda: ‘Refugees welcome’, ‘Kein mensch ist illegal’ o.l.)

(‘… Dresden bekennt Farbe’)

Såvidt Pegida Dresden. Efter demonstrationen tjekkede vi ind på hotellet, og forsøgte at finde et restaurant. Det lykkedes ikke, så det blev til fastfood og øl på et par beværtninger i midtbyen. Team Urias var hårdt ramt af køreturen, og holdt ikke længe. Vi aftalte at mødes tidligt næste morgen, så der var tid til lidt sightseeing – og det blev helt fantastisk. Klar himmel, 12-14 grader og gå-afstand til monumentale bygninger, tæt ved Elben som tog sig smukt ud. Tiden løb fra os, og vi kom lidt senere afsted.

Vi tog den med ro på hjemvejen, og snakkede om alt fra arkitektur (Barok, Jugend, Skønvirke) til lødig litteratur der bekræftede det kulturkonservative standpunkt, eksempelvis War Before Civilization: The Myth of the Peaceful Savage af Lawrence H. Keeley. Over-historienørden brugte tirsdag formiddag på at købe bøger om alt fra revolution, mediekritik, høj-arabisk, ja, selv et kort Det Hellige Land blev det til. Som co-driver var han ikke til megen hjælp. Da vi kørte over Ejderen pointerede jeg svagt, at det rart at være hjemme igen, hvorefter han med skolemester-stemmen præciserede at vi skam først var ved grænsen om 200 meter. Hyggesnak aldrig med højrenørder, de drukner dig i fodnoter.

(Undertegnede fotograferet af co-driveren med mobiltelefon)

Sulten trængte sig på, og vi aftalte at afslutte med et solidt kro-måltid på en restaurant i Slesvig. Det var lige som det skulle være, altså bortset fra et jeg blev fotograferet med en skål salat. Det var naturligvis et opstillet foto. Tidligere på dagen blev jeg mobbet over de indkøbte økologiske bananer. My bad, men altså, lad den der er ren kaste den første sten. Efter måltidet tog vi en lille gåtur i de besatte områder, og snakkede lidt om Istedløven.

Det var tidlig morgen før bilen var tømt, og den sidste kom i seng. Herunder en række billeder fra de turen. For flere billeder og en mindre personlig tilgang henviser jeg til Snaphanen: I, II.

(Mindeskilt ved Kreuzkirchen: Dresdner Revolutionsweg 1989, ‘Wir sind das vold’)

(Danske julemærker i Dresden by)

(Uwe Max’ anarkistiske sindelag fornægter sig ikke)



11. december 2014

Martin Krasnik, ‘Fucking jøde’ (2014): “På Snaphanen, en af de mest rabiate højrefløjssider blev jeg…”

Martin Krasnik gengiver i sin bog ‘Fucking jøde’ (2014) en række kommentarer fra Snaphanen og Uriasposten, taget direkte fra Klaus Wivels artikel om samme sidste år. Den citerede her fra siden er en ‘Albert Olsen’, som efterfølgende kommenterede sagen her. Alle journalister laver fejl, men Wivels udpegning af Snaphanen som værende et antisemitisk epicenter, burde Martin Krasnik selvfølgelig ikke gentage. Krasnik er ikke et lallende tåbe, så det må handle om positionering. Som jeg skrev sidste år, da sagen var oppe at vende.

“… siger… meget om massemedierne, at Snaphanen for anden gang i denne uge shames med baggrund i kommentarer, på en debat han i modsætning til undertegnede forsøger at moderere. Det var et svært valg jeg traf i tidernes morgen, og bevares, jeg gør vel en dyd ud af nødvendigheden, men lige netop nedenciterede artikel illustrerer hvorfor det efter min mening ikke giver mening at satse på fair play i MSM.”

(Martin Krasnik, Fucking jøde, 2014. S. 168f)



16. november 2014

Özlem Cekic hadede ‘alle jøder’, da hun var ‘en lille pige': Hvorfor opdrages (kun) muslimer til had?

Özlem Cekic har nogle banale pointer om sammenhængskraft, men det essentielle i kommentaren er indrømmelsen – at hun selv hadede jøder, da hun var ‘en lille pige’. Det interessante er ikke at der findes hadefulde mennesker i alle segmenter, men at første kvindelige muslim i Folketinget, rollemodellen par excellence, var opdraget til at hade jøder. Året er 2007, samme år som Danmarks 3. kvindelige muslim i Folketinget Asmaa Abdol-Hamid blev presset til at tage afstand fra hendes ungdommelige opfattelse af, at jøderne stod bag 11. september 2001.

Cekics belejlige antisemitiske modpol Ingolf repræsenterer ikke mange, og personligt kender jeg ingen danskere som opdrager deres børn til at hade muslimer. Ret beset så slører Cekic for virkeligheden med sin sammenligning: Muslimers (koraniske) irrationelle had til jøder, og danskeres (erfaringsbaserede) rationelle antipati mod muslimer.

Özlem Cekic i Politiken – Som barn hadede jeg alle jøder – jeg ved bedre nu.

“Lige på den anden side af Øresundsbroen, i Skåne, har op mod en fjerdedel af vælgerne for nylig stemt på Sverigedemokraterna. Et parti med nazistiske rødder. Mit råd til svenskerne er: Isoler dem ikke. Men gør heller ikke som i Danmark, hvor de etablerede partier begyndte at kopiere Dansk Folkepartis løsninger og retorik, mens vi på venstrefløjen dæmoniserede partiets vælgere.

Vi skal ikke tage afstand fra mennesker, men fra holdninger. Og vi skal huske, at selv holdninger kan faktisk rykkes. Jeg ved det fra mig selv.

Da jeg var en lille pige, så jeg billeder af dræbte palæstinensiske børn. Jeg har aldrig sagt det til nogen, men jeg hadede jøder dengang. Alle jøder. Senere fik jeg jødiske venner og bekendte – og jeg holdt op med at se jøder som en samlet gruppe. Jeg holdt op med at holde dem kollektivt ansvarlige for hinanden. Jeg holdt op med at hade jøder.

Som teenager mødte jeg den anden side af hadet. Jeg gik med tørklæde, og en dag spyttede en ung fyr på mig. Jeg kunne ikke få mig selv til at fjerne det slim, der hang ned fra mit tørklæde. Jeg hadede ham og alle andre danskere ‘som ham’. … I slutningen af 1990’erne var kampen mellem tyrkerne og kurderne intensiveret. Jeg skammede mig over at være en assimileret kurder, der ikke var i stand til at snakke kurdisk, og jeg hadede de nationalistiske tyrkere. Men også det had smeltede, da jeg mødte dem og lærte dem at kende som mennesker. Jeg er stadig politisk uenig med nogle af dem, men jeg hader ikke længere.

Men langt ind i mit voksenliv var der nu stadig én gruppe, som jeg fortsat hadede: racisterne.

‘Du (tænker) kun (…) på at rage til dig og de fremmede, du repræsenterer’, stod der bl.a. i Ingolfs mail. Han blev den første, jeg mødtes med. … Mødet med Ingolf blev det første af flere møder med racisterne, som udviklede sig til møder med mine egne fordomme, mine egne forestillinger og mine egne generaliseringer. Ekstremisterne skal bekæmpes. Det er jeg enig i. Både dem på højre- og dem på venstrefløjen, og de religiøse ekstremister. Men det sker ikke, ved at man ignorerer dem.

[...]

Eller hvis jeg skal se på mig selv, kan jeg huske, hvordan jeg som nyt folketingsmedlem højlydt undrede mig over, hvordan nogle af mine kolleger kunne finde på at give knus til folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti. Jeg kunne end ikke hilse på DF’erne, fordi jeg syntes, de var dårlige mennesker.

Jeg tror, at politikernes generaliseringer gør borgerne fremmede for hinanden. Der går let overbudspolitik i, hvem der er bedst til at dæmonisere. Og dæmoniseringen af minoriteterne i Danmark – såvel som dæmoniseringen af folk, der stemmer højrenationalt – gør, at vi frygter hinanden og glemmer at være nysgerrige. Det truer sammenhængskraften i samfundet. … Der er brug for en folkebevægelse, der taler hadsk retorik imod.”

Oploadet Kl. 13:01 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper