23. april 2017

Jan Birkemose: Behov for indsats mod ‘informationsforurening’, ændre ‘den kollektive adfærd’…

Da Danmark i 2005 skulle have sin første ‘internetprofessor’ blev det Niels Ole Finnemann, der omgående gik til angreb på ‘højreradikale’ weblogs. Som studerende boede han i et kommunistisk kollektiv på Djursland, og internettets ikke-røde alternativ var naturligvis yderst problematisk.

I dag gentager det hele sig, denne gang med ‘fake news’ som stikord, og lur mig om ikke den allerstedsnærværende’mediekommentator’ Jan Birkemose pludselig får en vellønnet titel at angribe frie medier fra. Teknologien har overhalet licensfinansierede monopoler, så nu skal der bruges skattekroner på at adfærdsregulere mod ‘informationsforurening’. Kim Jong-il har ikke levet forgæves.

Kronik i Politiken af mediekommentator Jan Birkemose – Fake news er informationsforurening.

“Det har taget årtier at løfte vores kollektive bevidsthed om miljø og forurening. Desværre er jeg bange for, at den digitale informationsforurening fra bevidste manipulationer og frit opfundne fakta er i samme vægtklasse.

I daglig tale kalder vi det fake news og falske nyheder, og ligesom roundup og vækstfremmere er det kunstigt fremstillede elementer, som skal fremme nogle formål, men som samtidig ødelægger det miljø, som de spredes i – i dette tilfælde den demokratiske kultur. …

Der findes ikke én definition af fake news, men som navnet antyder, er der tale om indhold, der er faktuelt forkert, som ligner nyheder og som – tilføjer jeg – er frembragt bevidst. Der er altså derfor ikke tale om fejl eller bare dårlig journalistik.

[…]

Spørgsmålet er, hvad der kan gøres. Det mest oplagte er naturligvis at kigge med hårde øjne på Facebook, der med sine enorme distributionsmuskler indiskutabelt er forklaringen på fake news’ slagstyrke. Derfor er det også godt, at Facebook nu er begyndt at stemple fake news, så alle, der læser eller deler fuphistorierne, bliver advaret på forhånd. Ligeledes drejer Facebook på deres algoritme, så de falske nyheder kun får en minimal udbredelse.

Initiativet, der indtil videre kun er udrullet i USA, bygger på, at Facebooks brugere kan anmelde suspekte historier. Facebook sender herefter den mistænkte historie videre til et korps af faktatjekker-organisationer, og hvis to af disse betegner historien som ‘Disputed’ – omstridt – bliver den stemplet.

Faktatjekkerne er medier eller ngo’er, der har tilsluttet sig fem principper fra Poynters Institute om blandt andet uafhængighed og fairness. …

Fake news er informationsforurening, og hvis man tager miljøbrillerne på, er det ikke så svært at se, hvad der kan gøres: kontrol, mere viden/oplysning og påvirkning af den kollektive adfærd. Tre indsatsområder, som ikke bliver billige.

Kontrollen er det letteste. Men det kan ikke stå alene. I flere lande er medierne begyndt at arbejde sammen på tværs af daglige konkurrenceforhold for at faktatjekke fake news.

Det drejer sig blandt andet om 37 medier i Frankrig og Storbritannien og et norsk projekt med tre store medier. Kernen i projekterne er dels, at det er rationelt at arbejde sammen, dels, at resultaterne af faktaarbejdet får en enorm rækkevidde, når de eksponeres på 37 medier.

Danske medier taler pænt om at kopiere det norske initiativ – så det må vi håbe, snart sker.

Nok så vigtigt er dog, at nogen er nødt til at tilbyde sig som faktatjekkere for Facebook. Ellers kan det sociale medie ikke udrulle sin offensiv mod falske nyheder i Danmark.

[…]

Sociologer, samfundsforskere og antropologer kan sikkert også forbedre mulighederne for at vende den postfaktuelle samfundsudvikling. Men det kræver, at politikerne både taler sagen op og prioriterer indsatsen økonomisk, hvis der er behov for det.

Når forbrugere i mange lande i dag er optagede af at sortere affald, køre i elbiler, spise økologisk, slukke lyset og spare på vandet, er det resultatet af en årelang påvirknings- og oplysningsindsats.

Den adfærdsrejse må kampen mod informationsforurening kunne lære af.”

Oploadet Kl. 08:48 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


21. april 2017

Angrebet på Dortmunds spillerbus havde økonomisk motiv: MSM spekulerede i ‘højreradikale kræfter’

Mediedækningen af vejsidebomberne mod Borrusia Dortmunds spillerbus, illustrerer ganske fint problemet med de etablerede medier. Politiet finder islamiske bekenderbreve på gerningsstedet, og samme dag tager ‘Antifa’ ære på en venstreradikal nyhedsside. To dage senere kan Ritzaus Bureau fortælle, at det nok hverken var muslimer (eller venstreradikale, de skrives ud), men at sporene qua bekenderbrevenes atypiske henvisning til luftbasen Ramstein, førte til ‘højreradikale kræfter’ i Leipzig.

En 28-årig russer ved navn Sergej W. er anholdt. Han håbede på en større økonomisk gevinst, såfremt bomberne fik klubbens aktier til at falde i værdi. Godt politiarbejde, må man sige.

Fra JP.dk – Rapport: Islamister stod næppe bag busangreb i Dortmund.

“Eksperter i terrorbekæmpelse siger, at det især er atypisk, at der i brevene stilles krav om, at tyske Tornado-kampfly trækkes ud af Syrien. Det kræves også, at luftbasen Ramstein lukkes for amerikanerne.

– Det er fuldstændigt atypisk, siger Burkhard Freier, som følger radikale grupper i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen.

Nyhedsmagasinet Focus citerer i en onlineudgave efterretningskilder for, at et spor i sagen fører til den østtyske delstat Sachsen.

Dermed bliver der lagt op til spekulationer om, at højreradikale kræfter eller militante fodboldfans fra Leipzig-området kan have stået bag angrebet.

(Islamisk bekenderbrev fundet ved gerningsstedet: “In namen Allahs…”; Foto: DM)

(Venstreradikale ‘Antifa’ bekender online: “Wir haben heute des bus den BVB…”; Foto: PI News)



13. april 2017

Niels Jespersen om dårlig integration: “Hvorfor er det en murersvend, der skal fortælle os det her?”

Kronik af Niels Jespersen, der tager sit afsæt i Mattias Tesfayes nye bog om socialdemokratisk udlændingepolitik. Bær over med positioneringerne, højreorienteret er velorienteret. Fra Berlingske – Efterlysning: Akademikere der tør mene noget.

Når man læser om udlændingedebatten i Socialdemokratiet fra 1960erne til nu, er det som at se en togulykke i langsom gengivelse. Allerede i 1980erne var det åbenlyst, at integrationen ikke fungerede. Alt for mange indvandrere giftede sig med personer fra hjemlandet, der så blev fløjet op og installeret i kommunalt betalte lejligheder. …

Det var de såkaldte vestegnsborgmestre i Ishøj, Brøndby og Hvidovre, der sad med de konkrete problemer. Forgæves forsøgte de at råbe især Svend Auken op, men han bortforklarede integrationsproblemerne som udtryk for fordomme og småracisme.

Poul Nyrup Rasmussen, der blev statsminister i 1993, var mere lydhør, men han prioriterede forholdet til Det Radikale Venstre højere end sit eget bagland. Samtidig var der stærke kræfter i Socialdemokratiet, der så enhver kursændring som en indrømmelse til den indre svinehund. …

Hvorfor er det en murersvend, der skal fortælle os det her?

Misforstå mig ikke. Jeg har den højeste veneration for håndværkere, men hvor er alle de akademikere og forskere og konsulenter, der lever professionelt af at arbejde med integration og analysere samfundet i almindelighed?

Det er selvsagt ikke fordi, der ikke bliver skrevet og sagt rigeligt om integration og udlændinge. Tværtimod. Indvandring og islam er nok det emne, flest har en mening om. I Danmark er der tusindvis af forskere og akademikere, der beskæftiger sig med at måle og veje og beskrive vores samtid. Alligevel er det som om, at advarslerne har været meget få fra den kant. …

Det virker som om, at der er en modvilje mod at forske i og diskutere multikulturalismens skyggesider. Det er sikkert menneskeligt nok, og alle akademikere kender følelsen af, at man altid skal være den nuancerede part og trække forståelsen væk fra yderpunkterne. Men ved at ignorere eller gå let hen over emner som arbejdsløshed, social svindel, religiøs radikalisering og jødehad i minoritetsmiljøer overlades fortolkningsretten til Hr. og Fru Facebookekspert.

I disse år vokser alternative medier med alternativ fakta frem på internettet. Den Korte Avis, Newsspeek og højreradikale blogs i frøers mængde. Nogle er fake news, og andre er bare ekstremt tendentiøse. Men mange læser dem, fordi de ikke føler, at mainstream-politikerne, mainstream-akademikerne og mainstream-medierne tager udfordringerne ved indvandringen seriøst.

Der er tale om en af de største forandringer i danmarkshistorien, alligevel er det som om, at eksperterne hellere vil fokusere på enkeltdelene, frem for at sætte det ind i en større kontekst.”


Slagelse: Pensionist forulempet af indvandrere, selvhadsk reaktion – “Er jeg en sur, gammel racist?”

Det fortælles i artiklen, at 73-årige Lasse Larsen var med til at ’starte en moske i Slagelse’ tilbage i 1986, og uanset hvilken vinkel man angriber sagen fra, så er han en integreret del af problemet. På den ene side insinuerer han, at det skulle være racistisk at opponere mod racistisk hetz. På den anden side, fordi han som en anden Martin Henriksen betvivler drengenes danskhed. Fra Sjællandske Nyheder – – Er jeg en sur, gammel racist?

“- Er jeg blevet en sur, gammel racist – eller ikke? Jeg er i tvivl, og det plager mig, siger han og fortæller om episoden:

– Jeg kom stille og roligt gående om eftermiddagen, da en gruppe på fem-seks unge indvandrere kom hen til mig. De havde muligvis fået øje på det lille kors, som jeg altid bærer om halsen, og så er det, at en af dem kalder mig en ‘kristen luder’, fortæller han.

Først blev han helt paf ved det uventede, verbale angreb, men genvandt hurtigt fatningen:

– Jeg spurgte ham, hvad fanden han bildte sig ind. … De unge begyndte at puffe lidt til Lasse, og han stillede sig instinktivt op i sin gamle boksepositur. …

‘Vi skal nok finde ud af, hvem du er, og hvor du bor, lød det fra gruppen. …

– Dem, som kalder Danmark ‘et luderland’ og kalder os for ‘vantro’ – hvorfor er de her overhovedet? Og hvorfor bliver de her, spørger han og fortsætter:

– De bør da være stolte af at være syrer, iraner eller iraker. Men de skal også forstå, at vi er stolte af at være danske. …”



12. april 2017

Professor: Alle monoteismer er ens, folkekirken kan ‘på et splitsekund’ understøtte vold og forfølgelse

Dele af professorens argumentation, minder mig om flosklerne et par yngre piger slap afsted med i et interview i P1, mandag eftermiddag. De hedder Rukhsar og Maleeha Asif, er troende muslimer, og går begge med hijab.

Professoral kronik af Anders Klostergaard Petersen trykt i gårsdagens Politiken – Islam er ikke mere voldelig end kristendommen (kræver login).

“To tendenser er tydelige. En gruppe isolerer volden til sociale faktorer for på den måde at holde islam fri for kritik. Det er ikke islam som religion, der er årsag til volden, men derimod det depraverede miljø, terroristerne rekrutteres fra.

En anden gruppe betoner sammenhængen mellem skriftsteder i Koranen og traditioner i senere islamisk mytologi og historie, som gør det vanskeligt at friholde islam for forbindelsen til aggression og vold.

Bag forskellen i opfattelse ligger en videnskabsteoretisk uoverensstemmelse.

Legitimation af terrorangreb i islam er, hævder konstruktivister, kun et påskud.

Omvendt siger essentialister, at der eksisterer en uvægerlig forbindelse mellem islam og aggression. Islam er i sit væsen voldelig, hævder de sidste, mens de første argumenterer for, at det alene er sociomaterielle årsager, som forbinder islam med vold.

Så fulgte angrebet på en moské i Quebec; men meget tankevækkende har der ikke været skrevet om relationen mellem kristendom og vold. Det var ellers oplagt nok. Angrebet var, måtte man forstå, alene politisk motiveret af radikal højrefløjstænkning.

At en sådan tænknings repræsentanter hyppigt opfatter sig som forsvarere af den vesterlandske verden og kristendom, blev ignoreret af medier og eksperter.… Det er vanskeligt ikke at sidde tilbage med det indtryk, at debatten primært drejer sig om modsætninger i nutidens syn på flygtninge, indvandrere, nationalitet og religion.

Det gælder især islam og kristendom, hvor sidstnævnte ikke optræder som parallel til den førstnævnte, men som modsætning. Avler islam vold, skaber kristendom fordragelighed. Der har ikke været en grundlæggende drøftelse af forholdet mellem religion og vold, islam, kristendom og aggression. …

Kan vi fastslå en sammenhæng mellem islam og vold, behøver vi ikke at lade os stresse af nye terrorangreb. De bekræfter blot den viden, vi allerede har. Men drøftelsen har ikke ført til, at vi er blevet meget klogere på forholdet mellem religion og vold eller enkeltreligioner og deres relation til aggression.

[…]

Følelser er kortvarige og flygtige; de kommer og går. Men ingen gruppe kan bestå, medmindre tilhørsforholdet til gruppen får mere permanent karakter. I den sammenhæng er religion afgørende, fordi det som et Duracell-batteri kan bruges til at oplade følelser.

Når batteriet er fladt, mødes man i kulten for atter at lade gruppens følelsesmæssige energi op. Religioner binder følelser til emblemer. Derfor har de en væsentlig gruppedannende og bevarende karakter.

Emblemet, gruppen lader sine følelser op i, er gruppen selv. Batteriet er, som allerede Durkheim fremhævede, de værdier og følelser, gruppen bygger på.

Det gælder selvfølgelig ikke kun religion, men også ideologier som politik, ligesom det gælder sport. Det er ikke tilfældigt, at klubhold har emblemer, som tilhængerne investerer stærke følelser i. De kan være positive, men de kan også være negative. …

Religion kan bruges til at skabe gruppemæssigt sammenhold og derved etablere og fastholde kultur blandt grundlæggende selvcentrerede, magtsyge aber.

Men religion kan ‘ kulturligvis’, havde jeg nær sagt, også bruges til det modsatte.

En hvilken som helst religion kan på kort tid skifte karakter, fordi den elementært reflekterer og rummer gruppens væsen og værdier. Er gruppens symbolske niche eller fysiske territorium truet, vil gruppen ofte gribe til vold. Og adfærden begrundes typisk i gruppens religion, fordi den nu engang udgør gruppens grundlæggende værdier og følelser.

Derfor er det ikke underligt, at vi i disse år ser islam anvendt til voldeligt at sparke tilbage mod dem, som truer islamiske gruppers og landes eksistens. Det er selvsagt ikke nogen undskyldning for vold og terror, men forudsætningen for at løse problemer begynder i forståelse.

Man skal være blåøjet, hvis man tror, at argumentationen ikke gælder den danske folkekirke. Den kan som et hvilket som helst andet stykke kultur også på et splitsekund forvandles fra en fredelig og ufarlig størrelse til et negativt ladet batteri, hvorfra tilhængerne henter selvforstærkende energi til vold og forfølgelse af fremmede.

Det kræver kun en ændring af den sociale situation fra overskud til underskud, fra suveræn til truet. Ingen går fri. At tro problemet løst gennem afskaffelse af religion er imidlertid naivt, for dæmonen flytter med, men tager blot anden ideologisk skikkelse.

Og så har man afskåret sig fra at tappe det religiøse batteris uomtvistelige positive værdier. …

Religioner kan bære gruppens positive følelser, men de kan i løbet af ingen tid vende 180 grader og gøres til bærere af negative følelser. Spejler religion gruppen og dens følelser, er det klart, at de kan have både positiv og negativ karakter.

Som man kan oplade et glædesbatteri, kan man også lade batteriet op med vrede og frygt.

Hvad der står i de enkelte religioners formative skriftsamlinger som Bibel, Koran og Tripit aka, spiller i den sammenhæng ikke nogen stor rolle. Hos tilhængerne får teksterne betydning gennem deres brug og ikke gennem fortolkning af dem i deres historiske kontekst. Føler gruppen sig truet eller mægtig over for andre, henter den støtte for forståelsen i det religiøse Duracell-batteri.

Den danske folkekirke og dens medlemmer gør ligeså. Vi kan bare glæde os over, at vi er i en del af verden, hvor civilisation og kultur – gud ske tak og lov – endnu lever i nogenlunde symbiotisk samspil.

Bevidstheden om grupper, kulturer og civilisationers skrøbelighed og religioners dobbeltvæsen bør imidlertid mane til eftertanke og handling. For hvis ikke vi forstår det og handler derefter, risikerer vi alt for let at falde tilbage i dyriskhed, despotisme og dæmoni.

Det er her, diskussionen om religion, vold, islam og kristendom må tage sin begyndelse, og ikke i Koran, Bibel eller andre fjerne tekstsamlinger, for teksterne er, hvad mennesker gør dem til. Hverken mere eller mindre.”



28. marts 2017

Aktiveringsparat kontanthjælpsmodtager: “Det er som at blive voldtaget om og om igen i sin sjæl…”

Jeg gad vide hvad alle de her mange ikke-arbejdende syge, gør i lande uden en velfærdsstat som den danske. Måske det ville være løsningen, så Maria slap for den her hel vildt umenneskelige voldtægtsagtige aktivering. Klumme af Maria busch sakset fra POV International – At være baggårdskat i Kontanthjælpsland.

“Jeg er syg, men ikke sygemeldt, for det kan man ikke være, når man er på kontanthjælp. Jeg er bare blevet flyttet fra de jobparate til de aktivitetsparate. …

Højrefløjen har haft held med at tegne et billede af de arbejdsløse som dovne, initiativfattige nasserøve, der ikke gider arbejde samtidig med, at Løkke & co har støttet de virkelige nasserøve til at snyde staten for milliarder af kroner. Lidt af en bedrift, må man sige. At de har været i stand til at få hr. og fru Danmark til at tro på, at det største problem for samfundet er de arbejdsløse og flygtningene.

Kontanthjælpland er et symptom. Et symptom på, at der er noget galt i Danmark. Et symptom på, at vi som samfund har bevæget os væk fra velfærdsstaten, hvor man yder efter evne og nyder efter behov. Et symptom på, at vi har valgt at blive fodsoldater i højrefløjens globaliseringshær. At vi har begivet os ind i et land af stene, hvor menneskelige hensyn er erstattet af økonomiske. Et symptom på, at vi har overgivet os til vores indre svinehund. …

Man mister sig selv. Svinder langsomt bort for øjnene af sig selv. Tvinges til at tage afsked med den, man var. Tvinges til at prostituere sig selv for småpenge. Man bliver fastlåst. Der er ingen steder at flygte hen. Ingen mulighed for at bestemme over egen krop og sjæl.

… I lang, lang tid forsøgte jeg at kæmpe, men til sidst var der ingen kræfter tilbage og jeg blev syg. Meget syg. Jeg fik posttraumatisk stress.

Ikke fordi, jeg har været i krig. Ikke fordi, jeg har mistet et menneske, der stod mig nært. Ikke fordi, jeg er blevet voldtaget, berøvet, kidnappet eller skilt. Men fordi, jeg er på kontanthjælp.

På en måde er det som at være i krig. Man skal konstant være klar til kamp. Man bliver tvunget til at gøre ting, man under normale omstændigheder aldrig ville gøre. … Det er som at blive voldtaget om og om igen i sin sjæl, uden at man kan henvende sig nogen steder og få hjælp.”

Oploadet Kl. 01:15 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


27. marts 2017

Enhedslisten-politiker vil ikke have fælles Facebook-venner med Jeppe Juhl, DF/LA/NB-vælgere…

Torsdag angreb Dagbladet Information Jeppe Juhls 24nyt.dk, og fredag aften var han gæst i Deadline på DR2, med nogenlunde samme dagsorden.

Jeppe Juhl er kendt i det danske bridgemiljø, hvor en Mogens Rerup også er aktiv. Til det kommende kommunevalg kandiderer han for Enhedslisten, og hvis han ønsker at debattere politik i Haderslev Byråd, så har han en mere Stasi-agtig stil i det private.

“Jeppe Juhl … hvis nogen af dem som jeg er venner med på FB også er venner med omtalte Jeppe og vel og mærke finder ham sympatisk, vil de så ikke snarest slette mig som ven på FB – tak”

“Mange af mine bekendte privat ligger til højre for midten, men igen af dem stemmer på LA, DF, Nye Borgerlige og ingen der bakker op om Wilders, Le pen og de moderne fascister, og gør man det – med undskyldningen at de bekæmper Islam, så vil jeg ikek have noget med dem at gøre.”

“… Jeg er rystet over, at en ansat i Dansk Bridgeforbunds sekretariat kan sige om manden, ‘at jeg rigtig godt kan lide ham’. Bridge havde jo tidligere en klar tendens af overklasse og højrefløj, hvilket jeg troede, at vi var kommet af med. Er glad for at min tilknytning til bridge, er blevet mindre og mindre.” (Mogens Rerup)

“Hvis man ikke tager kraftigt afstand fra hans slags, så laver man samme fejl, som man lavede i 1930’erne…”

“… nogen forsvarede jo også Hitler ved at sige, at han var god mod dyr.”

(Mogens Rerup på Facebook, 25. marts 2017)>

“Hej Mogens Rerup , jeg er ræverød , gammelkommunist, men du har ikke fattet konceptet IMHO , nu sletter jeg dig , håber du får held med dine projekter, Jeppes holdninger til trods, så lytter han på andre, derfor er det dig ‘ryger’ kh kello” (Kjeld H.)

“tja Mogens Rerup jeg er venner med jer begge. jeg deler ikke Jeppe Samuel Cholewa Juhl politiske synspunkter, men jeg kan rigtig godt lide ham. så du ryger.” (Charlotte Aa.)

Hej Mogens. I er begge på min venneliste, og jeg må indrømme jeg finder din udmelding mere usympatisk end det jeg har hørt fra Jeppe. Minder mig lidt om teenager tøser og deres adfærd. Jeg tror ikke nogen kan få mig til at slette andre, men hvis den viden er nok for dig, så slet mig gerne fra din venneliste” (Thorvald Aa.)

“Vi lever heldigvis i et land hvor man kan have forskellige meninger og stadig være gode venner. Nemt valg for mig” (Mette Sand)

“1: jeg sympatisere ikke med dine politiske holdninger
2: Jeg sympatiserer ikke med Jeppes politiske holdninger
3: Du skal ikke dikterer hvem jeg skal være ven med på FB
Fjern mig venligst som ven.” (Lars D.)

Oploadet Kl. 01:59 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


22. marts 2017

Kims Chips klipper sekvens ud af reklamefilm, for ikke at støde ‘afrodanske’ Nicole Jacqueline Obovo

For nogle år siden blev Chips-Jørgen kaldt ‘kartoffel-dansker’ i en reklame, uden det gav videre debat. På samme måde kan landets største nyhedsside kalde nordmænd for ‘fjeldaber’, uden det støder nogen.

Kims Chips har nu klippet ‘blackface’-sekvensen ud af reklamen, og Nicole Jacqueline Obovo Valentin Emore Frederiksen, med aner i Nigeria (Øst for Benin, syd for ‘Negerland’), kan nu sove roligt om natten. Sagens detaljer sakset fra Metroxpress – Jørgen er ude: Kims tager konsekvensen efter shitstorm.

“Den danske chipskonge Kims har udvidet sortimentet med knasende chokoladekugler, og i den anledning har producenten lavet en reklame, hvor den faste frontfigur Jørgen optræder med chokolade tværet ud i hele ansigtet. Til lyden af den eksotiske bongotromme fortæller Jørgen, at han ikke er brun, fordi han har været på Gran Canaria, men han ‘er brun, fordi han skal fortælle om sine nye chokoladekugler’.

Og det er faldet flere forbrugere for brystet. … Facebook-opslaget har tiltrukket sig en del opmærksomhed fra rasende danskere, der også studsede over Jørgens brunmalede ansigt. …

Det er ikke første gang, Kims anklages for racisme. I en reklamefilm for nødder har nøddespecialisten Michael Madsen en talefejl, der gør, at han ikke kan sige M. Derfor siger han ’snager af nere’ i stedet for ’smager af mere’. Efter klager fra forbrugere, blandt andet fra African Empowerment Center, blev Radio- og Tv-nævnet inddraget i sagen, men de endte med at give Kims ret i, at der var tale om et humoristisk indslag. Chipsproducenten slap altså uden konsekvenser.”

(Chips-Jørgen som neger i tv-reklame, 2017; Se evt. ny udgave)

“Efter at have set tv-reklamen i går aftes føler jeg mig utroligt krænket. … krænkende, fordi jeg som afrodansker ikke kan undgå at lægge mærke til den tydelige opstilling. Jeg kan ikke undgå at høre, at der i reklamefilmen er indsat bongotrommer i baggrunden. Og jeg kan ikke undgå at høre Jørgen sige, ‘Jeg er brun, fordi…’.” (Nicole Jacqueline Obovo Emore‎, 9. marts 2017)

Oploadet Kl. 17:43 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


20. marts 2017

Søren Krarup om DDF (1992): “Det begyndte med bomber, da foreningen blev stiftet i marts 1987.”

Den Danske Forening kunne i sidste uge fejre sit 30 års-jubilæum, hvad mig bekendt ikke blev nævnt med et eneste ord i de etablerede medier. Det forstår man på mange måder godt, for mediernes hetz mod foreningen kan ikke afbalanceres af neutrale ord en generation senere, ligesom masseindvandringen ikke bliver omgjort af den til enhver tid siddende regerings ’stramme udlændingepolitik’. Sket er sket.

Søren Krarup gennemgik i Ekstra Bladet den 28. marts 1992 foreningens første fem år, og omtaler blandt andet Fællesinitiativet mod racismes kampagne mod foreningens stifter Dr.phil. Sune Dalgaard, der under besættelsen var frihedskæmper, og i slutningen af krigen blev fanget af Gestapo, før han i sit livs efterår skulle udsættes for nazi-associationer, fordi han advarede mod den løbende indvandring.

Sognepræst Søren Krarup i Ekstra Bladet – Holger Danske i dag (ikke online)

“Jeg tvivler på, at man i nyere dansk historie vil kunne finde en kampagne, der i nedrighed og infami kan måle sig med den, der i de seneste år er ført imod Den danske Forening.

Alle midler, især de mest gemene, er blevet brugt. Det begyndte med bomber, da foreningen blev stiftet i marts 1987. Det fortsatte med bomber og andre former for kasteskyts og vold, da foreningen holdt sine møder. Og de håndgribelige bomber blev hele tiden kombineret med de verbale bomber, der hedder skældsord, bagvaskelse og hetz.

Det er lærerigt at studere det sprog, der er blevet brugt – både af de journalister, som systematisk forfølger Den danske Forening, og de politiske kræfter på den yderste venstrefløj, der har fundet ‘anti-racismen’ som sit sidste halmstrå i en tid hvor deres socialistiske ideologi er brudt sammen. …

Jeg sidder f. eks. med en kronik fra Ekstra Bladet 12.9.1988, skrevet af fire repræsentanter fra dette ‘fællesinitiativ’, Erik Mikkelsen, Bashy Qurashy, Søren Petersen og Freddy Nielsen. Deres tekst er god at få forstand af.

For det første udtaler forfatterne uden at blinke, at ‘vi nærer ingen fine følelser for de grundlovssikrede frihedsrettigheder’. Tankevækkende tale, ikke sandt! For det betyder jo, at disse venstrefløjsfanatikere ikke vil betænke sig på at sprænge den ytringsfrihed og mødefrihed, som grundloven garanterer danske borgere. Det har altså slet ikke været nogen tilfældighed, når der igen og igen er blevet brugt bomber og anden form for vold mod Den danske Forenings møder. Det har været bevidste angreb på vore grundlovssikrede frihedsrettigheder, kan vi læse. …

Det fremgår også af teksten i sig selv, for der er tale om et voldssprog. Man formelig mærker fråden. Eder og forbandelser sprøjter fra forfatternes læber.

Hør blot: ‘Trods præstekraver, dommer-kapper, professorhatte og fine titler er Den danske Forening lige så beskidt en bande som grønjakker og andre racistiske grupper’.

Fint, ikke sandt! En nobel og ædel måde at benytte sit modersmål på. Dette er stilen – og på den baggrund er det jo ikke fri for at virke komisk, når vi nu skal høre de samme personer forsikre, at de kun benytter sig af ‘argumenter’. Det er altså skældsord og spytklatter som argumentation. Og det er verbal vold og korporlige angreb på lov og ret som ‘debat’.

Hykleriet er gennemgribende, men det bakkes som bekendt op af de journalister, hvis embede det ellers er at fremdrage sandheden. De tager i dette tilfælde meget let på deres pligter, for de synes at have allieret sig med voldsideologien. Derfor taler mange journalister samme vulgære sprog. Derfor deltager de i samme afstumpede hetz. Derfor er de ensrettede og ensrettende.

Kan man i vores nyere historie mindes noget, der i systematisk underlødighed kommer op på siden af den kampagne, som er blevet ført mod Den danske Forening?

[…]

I al stilfærdighed vil jeg sige, at jeg betragter Sune Dalgaard som en Holger Danske af i dag. Jeg er ikke i tvivl om, at han vil smile ironisk ad udtrykket. Jeg selv er heller ikke fri for at føle det lidt for højtideligt.

På den anden side mener jeg det. Fordi der er folk som ham, har Danmark alligevel en fremtid. Således ser en helt igennem ægte, lødig og fædrelandskærlig dansker ud i dag. Her er ingen forfængelighed, intet magtbegær, ingen trang til at tage sig ud. Her er kun den stilfærdige, urokkelige vilje til at gøre sin pligt mod landet, og stå fast på sandheden i et offentligt liv, der ikke vil vide af den.

[…]

Jeg gør mig ingen illusioner om, at de såkaldte antiracister vil kunne skamme sig. For dem er der jo tale om kynisk, beregnende taktik og politik. Jeg forestiller mig heller ikke, at politikerne vil have mod og sind til at føle skam over sådanne offentlige forhold.

Men hvis de pågældende journalister har mindste hæderlighed i kroppen, bør de skamme sig over den gemene kampagne, de har gjort sig til deltagere i. Dybt, længe og inderligt.”

Oploadet Kl. 10:39 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer


18. marts 2017

Om ‘Danmark var multietnisk i Vikingetiden’-postulat: Kendt viden bruges til at tegne et andet billede

Det startede med et ‘Ritzau Plus’-telegram onsdag i sidste uge, baseret på arkæolog Ernst Stidsing, der postulerer at ‘Danmark var multietnisk for 1000 år siden’. Historien endte på flere landsdækkende medier. Videnskab.dk skrev tillige et længere oprids, der blandt andet endte på B.dk.

(Kristeligt Dagblad, 13. marts 2017)

Historiker Adam Wagner tager halsgreb på bekvemme misforståelser – Var Danmark multietnisk i vikingetiden?

“Aviser og elektroniske medier flyder over med den slags sensationsprægede overskrifter. Tag nu denne fra Berlingske Tidende: ‘Efter nyt fund: Vikingetiden var multietnisk’. Det var ellers ikke så lidt! …

Ernst Stidsing fra Museum Østjylland leverer følgende udsagn: ‘Danmark har været et multietnisk samfund allerede i vikingetiden. Med strontiumsanalyser kan vi se, hvor folk oprindelig kommer fra, og…’.

Endvidere siger han: ‘Vi arkæologer er i gang med at danne et nyt billede af den tid, for den var meget mere foranderlig, end vi før troede. I dag lever vi i en en tid, hvor der er mange flygtningestrømme og folkevandringer. Det var der også i oldtiden både på grund af hungersnød, pladsmangel, handel, kærlighed og krig.

Desuden er Stidsing refereret for at sige, at verden allerede dengang var ‘globaliseret’. Altså var der indvandring i stor stil, folk flyttede sig over store afstande, landet var multietnisk og verden var globaliseret.

Nuvel. Lad os se lidt på påstandene. Først må vi konstatere, at der – ligesom det var tilfældet med artiklen om de ‘polske lejesoldater’ – bliver opstillet et skævt billede af, hvad man hidtil skulle have troet. Tag bare overskriften: ’Vikingetiden havde også indvandring’. Ja, naturligvis. Har nogen påstået andet? Spørgsmålet er bare, hvilken art den havde, og hvor omfattende den var. …

I øvrigt er det slet ikke påstanden om ‘masser af fremmede handelsfolk’, der bruges til at underbygge den vitterlig nye påstand, at Danmark var multietnisk i vikingetiden. Nej, det er følgende fund: En fornem kvinde begravet i Enghøj omkring 900. Strontium-analyser af hendes tænder (emaljen velsagtens) viser, at hun var opvokset i ‘det sydlige Skandinavien’, og gravfundene bestyrker den antagelse, at hun kom fra det sydlige Norge. Så langt så godt.

Men hvordan i al verden kan den kendsgerning, at en fornem kvinde fra Norge er blevet gravlagt i Støvring herred berettige til en påstand om, at Danmark var ‘multietnisk’? Eller til at sammenligne datidens indvandring med nutidens? Eller til påstanden, at der ‘også’ var ‘flygtningestrømme og folkevandringer’ dengang? Eller at verden var globaliseret? Eller til at tale om ‘vandringer over lange afstande’?

For det første taler vi om én kvinde. Selvom vi dertil lægger nogle fremmede købmænd på de afgrænsede handelspladser og andre indvandrere, er der fortsat ikke belæg for de nævnte påstande og sammenligninger. For det andet er det et spørgsmål, om det giver mening at betegne en kvinde fra det sydlige Norge som etnisk fremmed i forhold til de daner, hun må have slået sig ned iblandt. Daner og nordmænd talte samme sprog og havde – så vidt vi ved – omtrent samme sæder og skikke, samme skrifttegn, samme gude- og heltemyter og samme trosforestillinger.

… Det er egentlig forunderligt, hvordan fund, der dybest set passer med det billede af nordboernes samfund, færdsel, liv, skikke og tro, som vi har fra samtidige kilder eller fra sagaerne, kan forsøges brugt til at tegne et helt andet billede.”

(Canadiske Katheryn Winnick i History Channels-serien ‘Vikings’, 2013-)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper