29. august 2016

Kronikør vil have ‘mærkningsordning mod fremmedhadere’, skal bære ’synlige symboler’…

Politiken fortsætter med at tærske langholm på ‘Je suis Jalving’. Lørdag var det med ekspertudtalelser fra lektor i medievidenskab Per Jauert, og retorikprofessor Christian Kock. Begge mener Jalving har ekstreme holdninger, og hvor førstnævnte betegner programmets udgangspunkt som en trussel mod ‘den demokratiske funktion’ licensmedier bør have, så problematiserer sidstnævnte, at debatten foregik på præmisser, der skræmte modstandere væk.

Politiken & Co. er ved at miste grebet, som man kan læse ud af Søren Sommerglædes kronik i gårsdagens Fyens Stiftstidende – Hvem hader du? (ikke online)

“‘Man skal høre meget, før ørerne falder af,’ siger vi selvudråbt tolerante danskere til hinanden. … Det eksemplificeredes glimrende for nogen tid siden i Radio24Syv, hvor Thomas Telner, førtidspensionisten, der forsøgte at få Mohamad Al Jawerheri fyret i Bilka, er fuldstændig overbevist om, at vold er en del af muslimers genetik.

Efter at have hørt interviewet og debatten med ham tænkte jeg, at han og hans ligesindede egentlig har det nemt. De hader blot enhver brun medborger og kan dermed nemt undgå eller desværre også opsøge en konfrontation med disse. … Jeg kan derimod ikke undgå fremmedhadere som Thomas Telner. De er hvide.

Ligesom 25 procent af de stemmeberettigede maskerer de sig blandt os andre ved at påstå at være helt almindelige, jævne danskere. Du og jeg har derfor ikke mulighed for at undgå dem og deres nedrigheder. Vi kan sidde til den bedste familiefest, den hyggeliste aften i byen eller være på indkøb i vores yndlingssupermarked og pludselig skulle forholde os til dem.

Derfor ønsker jeg mig en mærkningsordning mod fremmedhadere. … Jeg synes, Odense skal gå forrest. … Vi skal indføre, at den der pakke med gratis billetter til Zoo, OB, Jernbanemuseet og alt muligt andet her i byen man får, når man flytter til Odense Kommune, kun kan opnås, hvis man forinden har udfyldt et sindelagskontrolskema på byens hjemmeside. Det skal naturligvis afdække, om man er fremmedhader og i så fald, hvilke grupper af fremmede man hader. Kald det grænsekontrol eller indfødsretsprøve, om du vil.

Herefter vil man få tilsendt en velkomstpakke med et antal symboler, man skal bære synligt, alt efter hvilke befolkningsgrupper man hader, arabere, østeuropæere, asiater osv. Hvis man hader alle andre end dem, der er danske statsborgere i fjerde generation, får man udleveret en særlig pink vest, som man skal iføre sig altid. …

Synes du, at mit forslag lyder som noget, man indførte i trediverne? Så har du helt ret.”



25. august 2016

Kronik af dr.phil. i Politiken: “Mit bud er, at det er ren og skær ondskabsfuldhed, som driver blå blok…”

I går gatecrashede jeg en Facebook-debat hos en fynsk journalist, blandt andet omhandlende Pernille Vermunds ‘væmligboer’-kommentar. Goebbels blev hurtigt nævnt, og der var også retoriske slag til Pia Kjærsgaard, der for en af debattørene personificerede en kampe mod almindelig høflighed og anstændig opførsel. Jeg var eneste dissident i tråden, der bar præg af en selvretfærdighed af en anden verden. Jeg kom til at tænke på debatten, da jeg læste et par af indboksens kronikker. Begge fra meget lærde mennesker, der skrev fra hver sin vinkel.

(Ole Hasselbalch i Jyllands-Posten, 24.august 2016 – Thorkild Kjærsgaard i Politiken, 25. august 2016)

Højrefløjen er bekymret for det danske demokrati

Den første er skrevet af Ole Hasselbalch, og var i Jyllands-Posten onsdag. han er tidligere formand for Den Danske Forening, og vil uden tvivl blive betegnet som højreorienteret. I kronikken påpeger han, at indvandringen vil smadre velfærdsstaten og på sigt det danske demokrati. Fra Overlever demokratiet?

“Det velfærdsniveau, som er avlet via tidligere generationers leven op til det demokratiske ideal, har skabt noget hos hovedparten af danskerne, der bedst kan karakteriseres som ligegladhed. Opfattelsen ser ud til at være blevet den, at de intet ondt kan vederfares, at det trods skyer i horisonten næppe vil gå helt galt, at andre tager sig af det fornødne, og at det vigtigste derfor er næste ferierejse og de regelmæssige fnadderudsendelser på tv’s underholdningsprogrammer.

Under disse forhold glider demokratiet af sporet. Uden borgernes aktive, kritiske deltagelse i den demokratiske proces, herunder deres aktive pres på politikere og medier ligger vejen åben for, at irrelevante eller rent ud usaglige påvirkninger kan bestemme en politisk stillingtagen, som rettelig burde bygge på virkelighedens krav. Politikerne kan f.eks. så i omgangen med hinanden skabe deres helt eget billede af denne virkelighed, lobbyister får frit spil til at omskrive den, og medierne kan uantastet op- og nedprioritere stof, ‘vinkle’ og evt. helt fortie.

Vi har gennem de seneste årtier set et sådant uvæsen udvikle sig på en måde, som nu må forventes at ville få ødelæggende konsekvenser.”

Venstrefløjen er bekymret for borgerlighedens iboende ondskab

Den anden kronik er skrevet af dr.phil. Thorkild Kjærgaard, der revser folk som Hasselbalch. Mediet er Politiken, der de seneste uger har problematiseret højrefløjens retorik. Fra Stuerene bliver de aldrig i den blå blok

“Der er kort sagt ingen smalle steder i Danmark, undtagen når det kommer til sociale ydelser som kontanthjælp, arbejdsløshedsunderstøttelse, penge til flygtninge og den slags ting. Dér stopper festen! De foregående år har været en ubrudt kæde af nedskæringer, og det bliver ved.

Om få uger træder en nye kontanthjælpsreform i kraft med en bølge af store ulykker og små indbyggede børnetragedier i en værgeløs underklasse til følge. Og intet tyder på, at gribbene har fået nok. …

Mit bud er, at det er ren og skær ondskabsfuldhed, som driver blå blok og dens støtter. Skadefryden ved at se små folk, som man i toppen af samfundspyramiden ikke regner for noget, gå nedenom og hjem. Slaveherrens glæde ved at sparke nedefter, fornøjelsen ved at se skrøbelige eksistenser smadret, fryden ved at høre gråden hos de magtesløse, glæden ved at være ovenpå og sidde på flæsket, have magten og kunne køre andre over i deres store grimme biler, gøre ondt og slukke håb uden selv at komme i fare.

Ingen magt på jorden kan forhindre blå blok i at bruge sit flertal i Folketinget, som det passer dem. Jeg for min del finder dem afskyelige og frastødende, hele bundtet. De lugter.



24. august 2016

Tom Jensen blotlægger Enhedslistens kommunistiske basis: Uligheden skal væk, alle skal være fattige…

“… nævn altid, at de er nynazister.”, skrev David Trads forleden om Danskernes Parti, og brugte således partiformandens fortid til at angribe hans nuværende parti, der vel retteligt er et moderne nationalistisk parti. Der er ingen drømme om Auschwitz-Birkenau i partiprogrammet, men en masse om danskernes hævdvundne fortrinsret til Danmark. 17-årige Daniel Carlsen meldte sig ind i Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse, og ud igen tre år senere. Det ville være rimeligt, at medierne konfronterede partilederen med fortiden, men det foregår desværre altid på Trads’ etiket-niveau. Han er nynazist, fordi han har været medlem af et nationalsocialistisk parti.

Det giver faktisk mere mening, at kalde Enhedslisten for kommunistisk end Danskernes Parti for ‘nynazistisk’. Den etikette skal man dog være læser af nærværende blog, for at støde på. Enhedslisten er en fællesliste for tre kommunistiske partier, og intet i programskriftet indikerer, at de er blevet klogere af historien. Det drejer sig stadig om maksimalstaten.

Tom Jensen har skrevet en lang tekst om Pelle Dragsted og Pernille Skippers reaktion på en nylig CEPOS-udgivelse. Fra Berlingske – Da Pernille Skipper og Pelle Dragsted afslørede sig selv.

“I søndags bragte Berlingske en artikel som optakt til de kommende ugers skattereformforhandlinger. Den viste via en beregning fra Cepos noget opsigtsvækkende: De 10 procent rigeste danskere betaler i alt 214 milliarder kroner i skat, og det er 30 procent af de samlede skatteindbetalinger.

Nøjes man med at se på de berømte 1 procent rigeste, så bidrager de til de fælles kasser med 60 milliarder kroner svarende til 8,6 procent af det samlede beløb, der indkræves i skat. … Den virkelige bombe, den for denne verdens Pernille Skipper’e og Pelle Dragsted’ere så afslørende djævelske detalje, lå et anden sted. Den lå i udviklingen siden 2001. Lad mig kort citere fra artiklen:

”Top 1-procent’ har ifølge Cepos-beregningerne oplevet en reduceret skattebyrde siden 2001 som følge af flere skattereformer. Alligevel er de rigestes skatteandel vokset fra 7,4 pct. i 2001 til 8,6 pct. i dag. Det skyldes, at man sammenlagt har øget indkomsterne betragteligt. Den gennemsnitlige skatte- og afgiftsbetaling for en ‘Top 1-procent’-dansker er 1,4 millioner kr. En gennemsnitlig dansk lønmodtager betaler til sammenligning lige godt 150.000 kroner i skat om året.’

Læs gerne dette afsnit et par gange. Hvad står der her, hvis man går det minutiøst igennem?

Jo, der står:

at skattebyrden for de rigeste procentvis er blevet mindre siden 2001. Flere skattereformer har lettet eksempelvis topskatten.
at de rigeste ikke desto mindre bidrager med flere penge til de fælles velfærdskasser nu i forhold til 2001, også forholdsmæssigt i forhold til andre mindre velhavende danskere
årsagen til det er, at de er blevet temmelig meget mere velhavende. Uligheden er altså steget, og denne stigende ulighed er den direkte årsag til, at de rigeste nu bidrager med langt mere til den fælles velfærd, end de gjorde i 2001.
Der er altså sket det, at de mest velhavende både har fået mere til sig selv – og mere til samfundet. Kan det overhovedet være skønnere?

Det er nu, vi kommer til Pernille Skippers og Pelle Dragsteds selvafsløringer.

For som besyngere af en moderne velfærdsmytologi, hvor ulighed altid er af det onde, og hvor omfordeling af en given mængde velstand er svaret på alle problemer, så er ingen af de to parate til at skrive under på, at noget er skønt.

Der udvises ingen taknemmelighed over de mange milliarder mere, som er kommet ind i skatter til fælles velfærd, fordi de rigeste er blevet rigere. Tværtimod. Søndag og mandag lød det tværtimod igen fra Pernille Skipper som en optakt til Enhedslistens sommergruppemøde og samtidig en slet skjult trussel mod Mette Frederiksen: Uligheden er steget i de senere år, de rige er blevet rigere – på bekostning af de fattige og de svage. Derfor stiller partiet et slags ultimatum til Socialdemokratiet. Blandt andet skal skatterne for de rigeste danskere sættes op med 10 procent.

Hvilket sikkert for mange lyder forjættende; der er bare lige den detalje, at det ikke vil give meget mere til velfærd. Tværtimod. Den økonomiske aktivitet i samfundet ville blive mindre, hvis man satte skatterne op. Og så ville der blive skabt mindre velstand. Og dermed mindre at kræve skatter op af.

Vi har jo således netop konstateret, at man kan få de rigeste til at bidrage mere til velfærden ved at sætte skatten ned og tillade, at deres gennemsnitlige velstand stiger. Det er det, der er sket siden 2001. Enhedslisten vil nu gå den modsatte vej. Enhedslisten vil skabe mere lighed ved at strafbeskatte velstand.

Det vil de gøre, uagtet at de ikke vil få mere velfærd ud af det. For finansieringen af fremtidens velfærd kræver ikke mere lighed i verdens mest lige samfund. Tværtimod kræver finansieringen af fremtidens velfærd, som regnestykket 2001-16 viser det, en vis grad af ulighed i samfundet.

(Pelle Dragsted på Twitter, 22. august 2016)

Det er derfor man ‘giver’ skattelettelser ‘ned i foret’ til de rige, som Pelle Dragsted udtrykte det forleden på Facebook i forhold til diskussionen om topskattelettelser. Når man gør det, forudsætter man, at alle midler i samfundet tilhører de offentlige kasser, som så derefter deler ud af dem afhængig af den politiske vilje hertil. Som en slags lommepenge til de hårdtarbejdende undersåtter derude.

‘Øh ja, for de rigeste 1% har i samme periode tilegnet sig en betydelig større del af samfundets samlede velstand’, skrev Dragsted i aftes, et udsagn der blotlægger nogle karakteristika ved hans verdensbillede:

For det første, at han anser velstand for at tilhøre samfundet, hvorfor enhver øget velstand er noget, nogen ‘tilegner sig’, hvilket ifølge Den Danske Ordbog er et udtryk, der definerer det at ’skaffe sig, komme i besiddelse af eller få råderet over noget; gøre til ens eget ofte på en lyssky eller ulovlig måde’.

For det andet, at han anser ‘velstand’ for at være en konstant, der skal fordeles af. Velstand er ikke noget, man ved aktivitet og initiativ i det civile samfund kan skabe mere af i morgen, end der var i går. Når nogen er blevet rigere, er de blevet det på bekostning af andre. På bekostning af ’samfundets samlede velstand’, som de har ‘tilegnet sig en betydeligt større del af’.”



22. august 2016

Mikkel Andersson: Søren Pind giver den fredelig højrefløj et medansvar for muslimsk terrorister

Justitsminister Søren Pind sagde meget vås i interviewet med Politiken, og forsøget på at tørre voldelig jihadisme af på højrefløjsdemokrater er ikke engang det værste. Jeg studsede over hans kommentar til folk der mener, at ‘islam aldrig kan demokratiseres’: “Det er i modstrid med alt, hvad jeg står for politisk.” Lidt i stil med juli-kommentaren ‘Vi er ikke i krig med Islam’, for “Bliver det til en krig mod islam, slutter den aldrig.” Ønsketænkning som ideologi.

Mikkel Andersson renser luften – Søren Pinds fornemmelse for terror.

“I et større interview med Politiken gør justitsminister Søren Pind sig til talsmand for det synspunkt, at mennesker, som ikke advokerer hverken vold eller terror, alligevel de-facto bærer et medansvar for at øge terrorrisikoen, fordi de ansporer og fremelsker terrorister. Det gør han ved at lave en kobling mellem ytringer om, at Vesten eksempelvis befinder sig i en borgerkrigslignende konflikt i krig med islam og så folk, han betegner som psykisk forstyrrede, som han hævder begår terror, fordi de har læst sådanne ytringer.

Ingen kan, af oplagte grunde, afvise, at psykisk syge mennesker får mærkelige ideer af at læse eller se ting. Deres verdensopfattelse er per definition forstyrret og dermed uforudsigelig. Eksempelvis forsøgte John Hinckley Jr. i 1981 at dræbe Ronald Regan, stærkt inspireret af filmen Taxi Driver. Kan spillefilm dermed siges at bære et medansvar for præsidentattentater? Ikke rigtig.

Anders Breivik, som Pind fremhæver som eksempel, blev ekskluderet og marginaliseret fra alle de højreradikale miljøer, han opsøgte. Han sammenkogte derefter sit helt eget unikke og bindegale verdenssyn, der inkluderede tempelriddere og en fremtidsvision for Norge i år 2083 (firehundredeårsdagen for slaget ved Wiens porte) som et hyperkonservativt eventyrland med indlagt hedonistiske zoner, hvor alskende syndighed undtagelsesvist kunne tolereres (syndighed og kønssygdomme fylder generelt meget i Breiviks verdensbillede).

Samtidig opfandt han fjendebilleder, hvor det i højere grad end muslimer, var socialdemokrater og journalister, der var hovedfjenden (han fremhævede i øvrigt i sit manifest et ønske om, om muligt, at samarbejde med Al Qaeda), hvorefter han dræbte en masse ungsocialdemokratiske teenagere på en sommerlejr. Han var utvivlsomt inspireret af rigtig meget, inklusive den nævnte tempelridderordenen, som dog blev opløst i år 1302 (han opfandt imidlertid en ny og aldeles fiktiv udgave af denne, som han hævdede at være øverstkommanderende for) samt computerspilserien Dragon Age.

At mene, man skal indrette den offentlige debat, så man undgår ting, der kan få forstyrrede mennesker til begå vanvittige handlinger, virker derfor temmelig uholdbart.”



20. august 2016

Norske medier gør muslimers identitetsmæssige splittelse til et spørgsmål om ‘had’ og ‘islamofobi’

Historien er ikke nået de danske medier endnu, men ligesom det er absurd at bruge et bestyrelsesmedlem fra Antirasistisk Senter som ekspertvidne, så er opkoget af Jonas Rønningsdalen Kunsts afhandling skåret lige lovligt bekvemt. Han påpeger i artiklen ‘Den helsefarlige kulturskvisen’ (‘det sundhedsfarlige kulturpres’, Kim), at ” Flerkulturelle har det best når de føler tilhørighet til både sin egen minoritetsgruppe og til det øvrige norske samfunnet.”. Det er således ikke blot tale om, at det er antipati for islam der stresser muslimer, men en form for push/pull-effekt. Det handler ikke kun om at de ikke bliver accepteret som nordmænd, men at de kritiseres af egne for at være blevet ‘for norsk’.

Den anden forklaring er ifølge forskeren ‘religiøs fundamentalisme’, og påpeger, at der er “en sammenheng mellom fundamentalisme og det å mislike medlemmer av andre grupper”. Han giver delvist det kristne Norge skylden, men når nu man ved at Koranen er en ‘dem & os’-manual, (eks. haram/halal), og tænkningen er dybt forankret i islamisk teologi, så giver det god mening. Indenfor Islam opdeles verden i Dar ul-Islam Dar ul-Harb, hvad betyder Islams Hus/Fredens hus og Krigens hus. Islamisering stresser. Islamisk monokultur er fred.

(Jonas Rønningsdalen Kunst, Den helsefarlige kulturskvisen; I: Psykopp, 13. maj 2016)

“… det nytter altså at stresse dem”, svarede en polemiker på Facebook, og det er måske den rigtige tilgang til den slags propaganda. Fra norske Vårt Land (بلدنا) – Muslimer blir syke av islamfrykt

– Hatet rettet mot muslimer er med på å ødelegge menneskeliv, sier Bushra Ishaq.

Den norsk-pakistanske samfunnsdebattanten har til tider følt seg som en søppelbøtte. Som muslim i offentligheten mottar hun stadig hets og sjikane fra etniske nordmenn. Til tider har trykket vært så massivt at hun har vært redd for sin egen sikkerhet.

– Men nå er jeg lei av å snakke om meg. Den fiendtlige samfunnsstemningen mot muslimer skaper mye frykt blant muslimer. Jeg vet om flere som er redde for å gå ut alene på kvelden fordi de er redde for trakassering. Små jenter tør ikke gå hjem fra skolen fordi de opplever at voksne, hvite kvinner dytter dem vekk, forteller Ishaq, som påpeker at dette bare er en liten bit av det store bildet:

– Muslimer diskrimineres både i arbeidslivet, på boligmarkedet og i helsevesenet. Følgene er angst og depresjoner. Du blir rett og slett usikker på deg selv som menneske og på hvilken fremtid du kan ha, sier Ishaq som er utdannet lege.

Nå er det dokumentert at islamofobi, det vil si frykt for muslimske minoriteter og deres religion, påvirker muslimers helse negativt. Forskningen er utført av Jonas R. Kunst, postdoktor ved det psykologiske institutt ved Universitetet i Oslo. I doktorgraden hans, som første ble omtalt i fagbladet PsykOpp, kommer det blant annet følgende frem:

– Muslimer som følte at majoritetsbefolkningen fryktet dem, var mer plaget av angst og stress. Dette gjaldt i mange tilfeller uavhengig om muslimene selv hadde vært utsatt for direktediskriminering, sier Kunst.

– Denne negative sammenhengen mellom islamofobi og muslimers helse var relativt entydig i alle land, noe som viser at erfaringene deres ikke virker til å variere noe særlig på tvers av kultur. Dermed er det gode grunner til å tro at dette kan overføres også til Norge og andre vestlige land, sier han.”



17. august 2016

Thisted: Seks ‘ekstremistiske højreorienterede’ tæskede umotiveret asylansøger, berettede Venligboer

To ansatte på et asylcenter i Thisted blev natten til tirsdag umotiveret overfaldet af en 18-årig asylansøger. “Da de nåede sovesalen, blev den ene medarbejder slået i ansigtet og den anden i maven.”, skriver EB.dk. Problemet er desværre ikke koncentreret til asylcentrene, som Den Korte Avis skrev tidligere på året om det pågældende asylcenter. Lokale piger er ganske enkelt bange for nærgående asylansøgere i byens natteliv.

Venligboere forsøger ikke overraskende, at vende den konkrete virkelighed på hovedet, at gøre offer til skurk. En Nanna Feld spredte søndag nedenviste historie på Facebook. “… det så ud til At danskerne ville tæske ham ihjel.”, noterer hun om en episode der fandt sted på Heidi’s Bierbar i Thisted lørdag nat. “Som i 30erne… Dengang var det Jøderne det gik ud over.”, lyder en kommentar fra Twitters overdrev. Opslagets forfatter er ikke fra egnen, og ved eksempelvis ikke, at det fandt sted indendørs. En upræcis andenhåndshistorie, men bevares – medievenlige billeder.

“Opråb fra mennesker i nød!

En ung mand fra teltlejren i thisted er i nat blevet overfaldet af 6 danske mænd på gaden i Thisted. Manden har fået slået flere tænder ud og har tydelige mærker efter at være blevet gennemtævet. Hans egen oplevelse af situationen er, at han blot stod på gaden og røg og ikke selv forstår hvorfor han blev overfaldet.

Hans oplevelse er også, at da politiet ankommer og stopper overfaldet gør de intet andet end at køre ham på skadestuen.

Jeg håber det beror på en sproglig misforståelse, men frygter modsat fuldstændig ligegyldighed overfor de ekstremistiske højreorienterede, da vores regering kun har bedt politiet om at fokusere på islamisk ekstremisme! … “DEL, hvis du ønsker at leve i et land, med rummelighed til alle uanset farve, størrelse og tro.” (Nanna Feld på Facebook, 14. august 2016)

(Nanna Feld på Facebook, 14. august 2016; Mere: Twitter)

Thisted Politi har en noget anden udlægning. Asylansøgeren deltog i et masseslagsmål mellem to grupper, og endte som taber. En journalist fra Ekstra Bladet spurgte tidligt ind til historie, men den blev på moderne dansk ‘researchet ihjel’. En detalje fra Limfjord Update, der forklarer hvorfor.

“Lørdag nat udbrød der slagsmål mellem en gruppe asylansøgere og en gruppe danske på Heidi’s Bier Bar i Thisted. Politiet blev tilkaldt kl. 02.02 og Politiet får skilt parterne ad.

– En asylansøger… som tog aktivt del i slagsmålet måtte efterfølgende måtte en tur på skadestuen med en tandskade, fortæller Jørgen Jensen fra Politiet i Thisted.

Opdate. Asylansøgeren hedder Samba Simo, og stammer fra Marokko . Sidste år boede han i Sverige, og for under tre år siden ferierede han på Ibiza. En fredelig spansk ferieø, 2077 kilometer tættere på hjemlandet. (Tilføjelse: Selvom meget indikerer at han har tilknytning til Marokko, så skulle han officielt være fra Libyen)

Opdate II.

Oploadet Kl. 14:04 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer


16. august 2016

Historikere kritiserer Dansk Samlings brug af Hvidsten Kro: Fortæller ikke at Niels Fiil var medlem…

Jyllands-Posten lader to historikere postulere at Dansk Samling misbruger Hvidsten Kro, og glemmer så lige at fortælle, at Niels Fiil faktisk var medlem af Dansk Samling. Katrine Winkel Holm renser luften – Historikernes hysteriske Hvidsten-reaktion.

“Når man spadserer rundt på stedet, kan man ikke undgå at bemærke, at Marius og Gudrun Fiil ikke alene var nationale. Nej, de var meget nationale. Bl.a. finder man en mindesten for Genforeningen, der markerer, at målet ikke er nået, før også Sydslesvig er blevet dansk.

Her lå Fiil’erne på linje med partiet Dansk Samling, og sønnen og Hvidstengruppemedlemmet Niels Fiil var da også medlem af dette parti, der spillede en gigantisk rolle som udklækningssted for modstandsfolk og i det hele taget for illegal virksomhed.

Derfor giver det god mening, at det nuværende Dansk Samling i dag holder et årligt partimøde på Hvidsten Kro, og offentligt hylder Hvidstengruppens kamp for Danmark. Totalt ukontroversielt skulle man mene. Hvem kan være forarget over det?

Det kan de officielle modstandshistorikere med Claus Bryld i spidsen. I en stort opsat artikel her i avisen haglede fordømmelsen ned over Dansk Samling. Partiet gør skyldig i et ‘misbrug’ og opfører sig ’stærkt kritisabelt’ mener Claus Bryld. Ja, det er ligefrem ‘uanstændigt’ at ‘Dansk Samling refererer til Hvidstengruppen’, hævder formanden for Frihedsmuseets Venner, Niels Gyrsting.

Lad os begynde med Gyrstings udtalelser. De nærmer sig det direkte idiotiske. For siden hvornår er det blevet ‘uanstændigt’ at referere til fortiden? At lytte til den. At lade sig inspirere af den. At lade modstandsfolkenes kamp for Danmark tale til os i dag?

Var det ikke lige præcis fortiden, Hvidstengruppen lod sig inspirere af? Hvorfra havde de ellers hørt om det, som Marius Fiil kalder ‘Danmarks sag’? Det var selvfølgelig årstal som 1864 og 1920 der spillede ind og gjorde, at de følte sig forpligtede på Danmarks sag. Og siden hvornår er historikere blevet så uhistoriske, at de kan insinuere, at modstandsarbejdet ikke var politisk i den forstand, at det var opgør med med bestemte politiske partiers linje? I det hele taget:

Hvordan kan man forarges over, at eftertiden føler sig inspireret og forpligtet af Hvidstengruppen, når Marius Fiil i sit afskedsbrev direkte forpligter efterkommerne til at synge danske sange og ‘bevare alt, hvad der er dansk’.”

(Jyllands-Posten, 12. august 2016: Kritik fra historikere…)

Oploadet Kl. 03:38 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


15. august 2016

David Trads, tidl. lektor i journalistik: Journalister må vælge side, nationalister skal ikke have fair play

Jeg har fulgt de danske medier tæt i mere end et årti, og det har ikke været svært at finde eksempler på dobbelte standarder. Problemet er ikke så meget David Trads som person, som det faktum at en mand som ham har kunnet gøre karriere i seriøse medier. Han har været korrespondent for borgerlige Jyllands-Posten og Berlingske, og Indlandsredaktør for licensfinansierede DR Nyheder. Værst er dog det faktum, at han som tidligere lektor ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet, har været med til at skole journaliststuderende.

Det kan virke som en lille ting, at forlade objektiviteten, når nogen træder ‘ud over det anstændige’, men hvad er anstændighed? Den politik der gjorde Dansk Folkeparti uanstændig i slutningen af 1990’erne, er i dag sund fornuft for den gennemsnitlige dansker, ikke mindst medlemmer af det parti Trads var kandidat for i 2004. Der findes ingen objektiv uanstændighed, så i praksis giver han bare sig selv carte blanche til at hetze politiske modstandere i journalistiske artikler. David Trads var redaktør for Information, da avisen i 2003 fik Henrik Gade Jensen fyret for nazi-beskyldninger. Et ganske fint eksempel på hvad der kan ske, når journalister fodrer den indre rødgardist.

Opdatering af David Trads på Facebook, 12. august 2016 – Journalister må vælge side.

“Det er et vigtigt journalistisk princip at være neutral og objektiv – dele sol og vand lige og al den slags. Men:

Sommetider står osse journalister og redaktører over for situationer, hvor vi er nødt til at vælge side og sige ‘nok er nok’ – for det her træder simpelthen ud over det anstændinge. Her er to eksempler:

1) Lad vær med at referere kældermenneskerne! …

2) Lad vær med at citere nynazister neutralt!

Forleden lykkedes det igen Daniel Carlsen… og hans Danskernes Parti at buldre gennem alle netmedier med en and om, at de er opstillingsparate. Det er slemt nok, at ingen journalister testede deres påstand, men det er endnu værre, at Danskernes Parti og Carlsen bare omtales på lige fod med andre partier. Det er for pokker en flok nynazister.

Mit forslag:

Omtal helst aldrig Danskernes Parti overhovedet, men når det sker, så nævn altid, at de er nynazister.”

Oploadet Kl. 02:20 af Kim Møller — Direkte link47 kommentarer


11. august 2016

Medie problematiserer Exit-center: For meget fokus på islamisk ekstremisme, for lidt på højreradikale

Mandag problematiserede Radio24syv, at et nyoprettet ministerielt Exit-center fokuserede for meget på islamisk ekstremisme, og hermed overså højreekstremisme. De må have spurgt en del eksperter, for at kunne citere fem der er helt på linje. Kirstine Sin­clair, Tina Wil­chen Chri­sten­sen, Hans Jør­gen Bon­ni­ch­sen, Søren Ler­che, og Bjørn Ihler. Tre røde, en eks-AFA’er og en Breivik-overlever. Ingen problematiserede det manglende fokus på venstreekstremisme.

Førstnævnte afviste tilbage i 2003 at Hitz-ut-tahrir skulle være et problem, da islamisternes ord blot var retorik på linje med Sex Pistols tekster, og var en særlig islamisk form for Indre Mission. Sidstnævnte er tidligere medlem af halv-revolutionære Arbeidernes Ungdomsfylking, og er i dag mere aktivist end forsker. Højrefløjens ytringsfrihed skabte Anders Breivik er budskabet, let fortegnet. Kulturmarxisterne definerer en for dem brugbar virkelighed.

At det ikke drejer sig om at modvirke højreradikal vold, men om at friholde Islam for jihad‘isme og problematisere folkelig modstand mod masseindvandring, er indlysende. Et af eksemplerne på højreradikal vold er en morderisk iraner, en anden er Anders Breivik, der i dag kalder sig nationalsocialist. Som en bekendt skrev for nyligt: Når en muslim sværger troskab til Islamisk Stat og råber ‘Allahu-akbar’ under dåden, så er han psykisk syg. Når en excentrisk nordmand sværger troskab til et ikke-eksisterende Knights Templar-netværk, så er han… højreekstremist.

De sidste fem år har medierne tærsket langhalm på dansk højreradikalisme, og har fundet nix nada. Det er organisationer såsom Stop Islamiseringen af Danmark, Frit Danmark, ORG, Danish Defence League, Danerværn, Sons of Odin og senest De Sydfynske Herrer. Ingen konkrete eksempler på politisk motiveret vold, men tonsvis af advarende artikler. Søren Lerche, der henviser til ‘høj­re­ek­stre­mi­sti­ske Facebook-grupper’, begik ene mand mere vold i sin tid som militant venstreradikal, end danske højreorienterede har gjort hvilket som helst år siden Breivik. Fakta!

Pseudo-journalistik set på Radio24syv.dk – Eksperter: Danske myndigheder overser højreekstremismen (af Sofie Rye Wølhk og Thomas Foght)

“Bekæm­pel­sen af høj­re­ek­stre­misme i Dan­mark bli­ver over­set, fordi poli­ti­kere og myn­dig­he­der kon­stant taler om isla­misk ekstre­misme.

Det siger en række for­skere og fag­per­so­ner med ind­sigt i ekstre­misme til Radio24syv efter en som­mer, hvor Europa har været ramt af mili­tant ekstre­mi­stisk ter­ror, men hvor også Labour-politikeren Jo Cox blev myr­det af en mand med ny-nazistiske for­bin­del­ser, og hvor ni per­so­ner i tyske Mün­chen mistede livet, da en Anders Breivik-inspireret 18-årig mand gik til angreb.

Jeg synes, myn­dig­he­derne over­ser høj­re­ek­stre­mis­men, og den brede offent­lig­heds opmærk­som­hed på isla­mi­stisk ekstre­misme bety­der, at fæno­me­net over­dri­ves og trus­len over­vur­de­res,’ siger lek­tor ved Syd­dansk Uni­ver­si­tet, Kirstine Sin­clair, der har for­sket i isla­misme.

Samme toner lyder der fra social-antropolog, Tina Wil­chen Chri­sten­sen, der har for­sket i radi­ka­li­se­ring.

Jeg synes ikke, man fore­byg­ger radi­ka­li­se­ring på begge fløje, fordi man taler om det som et ensi­digt pro­blem. Man foku­se­rer hele tiden på islam, mus­li­mer og isla­misk ter­r­o­risme, og jo mere man foku­se­rer på islam som noget nega­tivt, jo flere unu­an­ce­rede for­kla­rin­ger vil folk få om, hvem de andre er,’ siger hun til Radio24syv.”

(Vildtvoksende Dueurt i nærværende bloggers baghave, 11. august 2016)

“Vi har en ten­dens til, at vi ikke vil erkende, at den stør­ste fare lig­ger her­hjemme i vores egen bag­have.” (Hans Jørgen Bonnichsen)



8. august 2016

Journaliststud.: Ingen kender Omars formål, måske var han en seriemorder, der tilfældigvis var religiøs

Steven Andersen læser til journalist på Syddansk Universitet, men føler sig ikke overbevist om at Omar El-Hussein vitterlig var islamisk terrorist. Måske var han bare “en seriemorder, der tilfældigvis også er religiøs”, ræsonneres det, på basis af varm luft og ønsketænkning.

Sagen er ellers velbelyst, og motivet er ikke skjult. Blot tre kvarter før angrebet på Krudttønden, delte Omar El-Hussein eksempelvis en video om væbnet jihad med budskabet: “Snart snart, vil i se det ubeskrivelige… Vi vil komme til jer, med slagtning og død. Med frygt og stilhed, vil vi myrde de nøgne. I tabte offentligt (med at bekrige os), så smag vore rædsel.”

Læserbrev fra endnu en verdensredder i Jyllands-Posten – Hvorfor skal alt være terror?

“… Hvorfor skal alt være terror? Der ligger store konsekvenser i at betegne tilfældige mord, voldshandlinger og magtudøvelser som terror, og det skal derfor kun gøres, når der ligger egentlige terrormotiver bag handlingen. Når vi betegner de tilfældige mord, voldshandlinger og magtudøvelser i verden som terror, er vi bare med til at sprede frygt, og det er lige præcis det formål, som terror har. …

Desværre finder jeg, at en stor del af skylden ligger hos min egen fremtidige arbejdsplads: medierne. Når de er med til at sætte så meget fokus på terror, når de dækker både de egentlige hændelser og de falske trusler, får vi en idé om, at de fleste seriemord og andre voldelige handlinger pludselig drejer sig om terror. Mange flere end det egentlig er tilfældet.

Er det f.eks. terror, når en mand går amok og skyder to tilfældige mennesker i Københavns gader? Det er den kollektive opfattelse efter dramaaftenen, der fandt sted sidste år på Krudttønden og ved synagogen i Krystalgade. Men det er til trods for, at ingen aner, hvad formålet med skyderierne var og i det hele taget, om der overhovedet var et formål. Alligevel var medierne hurtigt ude med t-ordet…

… i stedet for at tænke på de nemme klik, man får på nettet, når man skriver terror med store bogstaver i rubrikken, bør medierne kraftigt overveje, om det er nødvendigt at anvende t-ordet så hyppigt.

I stedet bør de sætte sig ind i situationen og vurdere, hvorvidt der overhovedet er tale om terrorhandlinger, eller om det bare er en seriemorder, der tilfældigvis også er religiøs.”

(Omar El-Hussein efter terrorangrebene. Svanevej, Nørrebro, 15. februar 2015)

Oploadet Kl. 10:25 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper