13. april 2014

Martin Krasnik angriber liberal mellemvare-konservativ: I minder mig om Generation Identitaire…

Hvis man vil forstå baggrunden for nutidens halv-relativistiske konservative, så kan man passende se lørdagens 18-20 minutter lange Krasnik-interview i Deadline med den nyvalgte KU-formand Mikkel Ballegaard Pedersen. Først associeres Konservativ Ungdom med franske Generation Identitaire, herefter med 30′ernes Tyskland. Alt sammen fordi en gruppe KU’ere fornyligt ødelagde et marxistisk debatmøde om Lenins fortræffeligheder. Indslaget kan ses her.

Martin Krasnik, DR2-vært: Hvis man læser jeres program om Danmark og resten af Verden, så får man en fornemmelse af, at i faktisk mener de danske værdier grundlæggende er truet udefra. Hvordan er de det?

Mikkel Ballegaard Pedersen, KU-formand: Det synes jeg faktisk ikke de er… de er ikke truet…

[... klip fra Generation Identitaires 'Declaration of War' ...]

Martin Krasnik: Det er næsten som at høre jer tale der.

Mikkel Ballegaard Pedersen: Det synes jeg ikke. Jeg synes der en forskel…

I et interview med Altinget forklarer Mikkel Ballegaard Pedersen, at hans mærkesager er ‘frihed og ansvar’ og afskaffelse af velfærdsydelser, og det nærmeste man kommer emner som indvandring og Islam er traditionel DF-bashing, ja, og så lige støtte til Facebook-gruppen ‘Rune Kristensen i Folketinget’. Manden læser historie med ‘sidefag i arabisk og islamstudie’, og burde som sådan jo egentlig danne front mod Islam.

Når selv en liberal mellemvare-konservativ associeres med kulturkrigeriske Generation Identitaire og 30′er-totalitarisme, så står det virkelig galt til. Det ændrer sig ikke før konservative forstår, at kampen ikke kan vindes på kulturmarxistiske præmisser.

(Mikkel Ballegaard Pedersen på Facebook, 26. januar 2014)

“Godt, at vi i KU lige følger op på Zieglers udmelding – for vi skal holde os langt væk fra at gå med i en kommende regering! Specielt hvis DF er med…” (Mikkel Ballegaard Pedersen på Facebook, 5. januar 2014)

Oploadet Kl. 01:50 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


9. april 2014

Adopteret koreaner om skolegårdsracisme: “Every day was like a fucking chapter of ‘Lord of the Flies’”

Fra CBSlife.dk, hvor CBS-studerende Philip Pfeiffer beretter om det racistiske Danmark – Does Denmark have a racism problem? Racismen er ganske enkelt overalt.

“I grew up in the Whiskeybelt, north of Copenhagen. … I was adopted from a South Korean town called Masan when I was three months old. …

Particularly in primary school, where kids roam unbridled by political correctness or human decency. Every day was like a fucking chapter of ‘Lord of the Flies’. I used to think that if Satan felt like Hell needed a rebrand, Kildegård Privatskole would be the perfect name. I was eight the first time I got beat up. He was a few years older than me: 12 years old, I think. I’d never talked to him before. He slid my face along the asphalt and broke my glasses and asked me how I was gonna see out of my chink eyes now.

A few years later, an acquaintance from a nearby Danish gymnasium (high school) assured me that, no, racism didn’t exist at his school: he went on to tell me about the sole black kid in his class, named ‘The Nigger’ by his fellow classmates

We are reminded of our ‘otherness’ every time we step into a room. Being different is a decision made by others on our behalf. … The issue is further exacerbated by a cultural acceptance of casual racism.”

(Erhvervsrådgiver Sina Jolandeh kommenterer historien, 6. april. 2014)

“Every international friend of my.. knows that DF is a nazi party.. Not like the old german killer nazi.. but pure and simple racial social nationalistic.. But in when i confront any danish person with it.. They will refuse and try to make the problem seem like smaller.” (Sina Jolandeh)

Oploadet Kl. 15:01 af Kim Møller — Direkte link29 kommentarer
Arkiveret under:


27. marts 2014

Haderslev Byråd: Socialdemokrat sammenlignede DF’er med “folk, der brændte synagoger af i 30′erne”

En socialdemokrat kalder et andet byrådsmedlem for nazist, og undskylder efterfølgende sin retorik. Overskriften på DR Online blev ikke ‘Socialdemokrat fortryder nazi-beskyldning’, men – Vred DF’er om nazist-beskyldning: Jeg er dybt rystet. Gad vide om skolelærer Gregersen underviser i historie…

“Følelserne kom fuldstændig i kog, da byrådet skulle tage stilling til, om kommunes borgere skal til en vejledende folkeafstemning om, hvorvidt det skal være muligt at bygge en moske i byen eller ej. Socialdemokraternes Karl Gunnar Gregersen beskyldte sin byrådskollega, Peter Kofod Poulsen fra Dansk Folkeparti, for at være nazist. …

I løbet af debatten sammenlignede Karl Gunnar Gregersen sin byrådskollega fra Dansk Folkeparti med de folk, der brændte synagoger af i 30′erne.

- Det gør jeg, fordi Peter Kofod lagde fra land med at fortælle en historie om Danmark gennem 1000 år og om alle de dårlige ting, der ville ske, hvis muslimerne fik lov til at få en synagoge. …, fortæller Karl Gunnar Gregersen. …

Karl Gunnar Gregersen blev kraftigt irettesat af både den socialdemokratiske gruppeformand og af borgmester H.P Geil fra Venstre efter sit angreb. Og Karl Gunnar Gregersen beklagede også og sagde undskyld i byrådssalen for sine udtalelser.

- Jeg har sagt undskyld til Peter Kofod Poulsen. Jeg er gået en kende over stregen. …, indrømmer Karl Gunnar Gregersen.”

Oploadet Kl. 14:31 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


26. marts 2014

Skævvredet dækning af politisk ekstremisme i MSM: Holmsted Larsen, Karpantschof og Åsne Seierstad

Intet emne dækkes så skævt i medierne, som politisk ekstremisme. Når højreradikale, nationalister, eller nationalsocialister angribes af militante venstreradikale på åben gade i Malmø, kalder medierne forsvaret for nazistisk vold, og lader venstreradikale tale nazi-problemet op. Herunder et par klassiske eksempler med René Karpantschof, Chris Holmsted Larsen og en mere journalistisk analyse fra norske Åsne Seierstad.

Fra DR Online – Ekspert: Svensk nazi-uro kan brede sig til Danmark (13. marts 2014).

“Hændelsen er meget bekymrende, mener Chris Holmsted Larsen, der forsker i politisk ekstremisme på RUC.

- Det her sammenstød giver grund til eftertanke. For de her netværk lader sig ikke begrænse af nationale grænser. Det, der foregår i Sverige kan lynhurtigt foregå i Danmark, siger Chris Holmsted Larsen. …

- Der har været en optrapning af konflikten mellem den ekstreme højrefløj og venstrefløj i Sverige. Især har højrefløjen har oprustet, og det har resulteret i flere voldelige sammenstød, fortæller Chris Holmsted Larsen.”

Fra Radio24syv – Globus (16. marts 2014).

René Karpantschof, sociolog: Det er sådan set en del af en noget større konflikt, også på et internationalt niveau. Fordi vi ser jo i de her år en ny fremgang for højrebevægelsen i Europa, for højrenationale partier, som Dansk Folkeparti, i hele Europa der har den her form for højrenationalisme fremgang, og i yderkanten af den fremgang finder vi så mindre, og mere radikale og militante grupper, såsom Svenskernes Parti, der i øvrigt var erklærede nazister, som hed noget andet, men som i dag også mener de er et højrenationalt parti, der har taget afstand fra nazismen.

Louise Windfeld-Høeberg, Radio24syv: … hvor meget adskiller det højreradikale miljø i Sverige, fra det vi kender i Danmark?

René Karpantschof: Sådan kvantitativt, sådan i hovedtræk, så adskiller de sig ikke, de er den samme type strømning. Svenskernes Parti har et søsterparti i Danmark der hedder Danskernes Parti… de her grupper ikke bare ligner hinanden, de samarbejder også henover sundet, men det svenske højrenationale miljø og militante grupper på højrefløjen derovre, er og har i årtier været og er meget større og stærkere end vi ser i Danmark.

Louise Windfeld-Høeberg: Nu bor jeg selv på Nørrebro, og der sker det ofte, at når der er lokale arrangementer, så dukker der nogle nynazister op, det er ofte ganske få, og er ret provokerende, de får altså rigtig mange tæsk af de venstreradikale på Nørrebro, så det går vel begge veje, det er vel bege yderfløje. Hvordan ser det ud med det vensteradikale miljø.

René Karpantschof: [overrasket] Ja øh, de er i Sverige, ligesom herhjemme, så er der også en militant del af venstrefløjen, og der er grupper i den antiracistiske bevægelse, der bruger vold for at forhindre de højrenationales politiske fremgang, og det kommer til udtryk ved at man forsøger at blokere nazister eller højrenationales marcher, eller forsøger at forhindre dem i at holder møder, også når det gælder større partier såsom Sverigedemokraterne, som jo er Dansk Folkepartis søsterparti. Så du har helt ret i, at der udgår vold fra begge fløje, men man må nok sige, at på højrefløjen der har volden, sådan helt overordnet, et mønster i det, det er, at den lige er en tand mere brutal, man bruger oftere knive…

Meget bedre bliver det ikke, når man ser på journalistikken. Norske Åsne Seierstad har netop udgivet en bog om Anders Breivik, og var derfor gæst i gårsdagens Deadline på DR2. Hun har nogle interessante psykologiske betragtninger, men vælger sidst i interviewet alligevel den belejlige konklusion. At Breivik var en integreret del af en højreekstrem strømning, ideologisk ond, og en radikal type man kun ser på højrefløjen.

(Åsne Seierstad i Deadline, 25. marts 2014: Er Breivik en af os?)

MSM-analyse i punktform.

- Når venstreradikale angriber højreradikale, er det en optrapning hos sidstnævnte.
- Når venstreradikale chikanerer højreradikale, er det ikke udtryk for noget organiseret.
- Omvendt er Anders Behring Breivik en del af en strømning, der inkluderer Dansk Folkeparti.


Tidligere PET-chef: “… racisme og højreektremisme [er] langt mere farlig… end islamisk terrorisme”

Da Jacob Scharf i 2008 blev chef for PET, blev politiinspektør Frank Jensen samtidig chef for PET’s afdeling for efterretnings- og efterforskningsvirksomhed. Han er nu pensioneret, og skriver kriminalromaner ‘baseret på virkelige hændelser’. Fra et interview i gårsdagens P1 Morgen – Spændingsroman fra tidligere operativ chef i PET.

P1-vært: … kan vi forvente flere bøger fra din hånd?

Frank Jensen, forfatter: Ja, altså, jeg er i gang med to ting. Jeg er i gang faktisk med en bog, hvor emnet interesserer mig rigtigt meget. Det er racisme og højreektremisme, som jeg mener er en stor fare for samfundet. Øhh langt mere farlig i virkeligheden end islamisk terrorisme. Det er til at forholde sig til, det kan man se, hvorimod den snigende fare der kan ligge i racisme, der kan udvikle sig i den retning, mod højreekstremisme, det synes jeg er utroligt farligt.

P1-vært: Hvorfor ser du det som den store trussel?

Frank Jensen: Jamen det ser jeg fordi, når man begynder i retorikken hos almindelige mennesker, den måde man snakker på om fremmede kulturer, udlændinge der er, så kan man begynde at se, som man har kunne se mange andre steder, i dele af vores historie, også bagud, en grobund for at tage afstand fra nogle mennesker, fordi de er anderledes. Lad mig give et meget hurtigt eksempel. En muslimsk storfamilie i Danmark, kan man godt tale om, at man synes det er for galt at de får en masse penge til deres børn og så videre. Man nævner aldrig en dansk storfamilie på samme måde. Aldrig på samme måde. Der kommer altid et eller andet ekstra på lige i øjeblikket, hvis det er en muslimsk storfamilie. Og det er noget, som jeg synes er farligt, når man begynder at kigge på de mange andre små ting der kan være omkring den måde vi taler på om udenlandske kulturer og personer.

P1-vært: Så det kan altså blive emnet for en kommende bog.

Frank Jensen: Det er faktisk emnet.

P1-vært: Du skal have tak, Frank Jensen, tidligere chefpolitiinspektør, og tidligere operativ chef for PET, og forfatter…

Oploadet Kl. 07:03 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


20. marts 2014

Özlem Cekic til islamisk klædt mandlig muslim: “… hvorfor har du ikke et par cowboybukser eller jeans”

Seneste udgave af Rushys Roulette på Radio24syv havde Omar Marzouk som gæstevært, og programmet var derfor også denne gang et frontalangreb på den danske højrefløj. Det gennemgående emne var Jesper Langballe (der bisættes på lørdag), og det store spørgsmål om hvor længe der skulle gå, før man igen måtte udsætte ham for ‘hån, spot og latterliggørelse’. Så var stilen ligesom lagt.

Blandt gæsterne var folkesocialisten Özlem Cekic, der talte længe om nazister, racister og Dansk Folkeparti, men også fortalte, at hun synes det var latterligt, at mandlige salafister gik rundt på Nørrebro i islamiske kjortler, for skille sig ud, og vise at de var troende muslimer. Hun fangede ikke paradokset, men helt det samme kunne man sige om det slør hun i disse dage lancerer som et frihedssymbol.

Sekvensen kan høres her.

Özlem Cekic, SF: … ved du hvordan man først opdager det, når man møder dem med ord. Dig kunne jeg jo godt…

Omar Marzouk, komiker: Sådan har jeg ikke med Dansk Folkeparti, sådan har jeg det med muslimske ekstremister. Altså Kaldet til Islam, og den vej.

Özlem Cekic: Dem kunne jeg også godt begynde at opsøge.

Omar Marzouk: God fornøjelse med det.

Özlem Cekic: Fordi jeg forstår dem ikke. Jeg må prøve at ringe, og invitere mig til en kop kaffe.

Omar Marzouk: Det tror jeg er en god strategi. Jeg kan genkende det med, at de har en frustration i at de ikke bliver hørt, men det er måske også bare fordi at de er ekstreme, at folk ikke gider lytte til dem.

Özlem Cekic: Folk bliver jo også ekstreme, hen ad vejen ikke. Nogle af de her salafister. Jeg mødte dem jo under valgkampen på Louise Plads på Nørrebro. Ved du hvad, det er simpelthen, det er til at grine af ik’, fordi så dukker der jo fem unge i kjoler.

Omar Marzouk: - Galabayaer [næppe det rigtige ord, Kim]

Özlem Cekic: Kalder man det det?

Omar Marzouk: På arabisk hedder det en galabaya.

Özlem Cekic: Nåh. Jeg siger undskyld, og spørger hvorfor går du egentligt med den der kjole. Jeg forstår det ikke, du er en ung mand, hvorfor har du ikke et par cowboybukser eller jeans… Det der sker, er jo at jeg giver min valgkampkoordinator et knus, så siger han, ‘der kan du bare se – du er ikke ægte muslim. Du giver jo en mand et knus’. Og så siger jeg, jamen jeg kan også godt give dig et knus, men du må jo tænke at der ligger noget seksuelt i det for dig. For, det gør det jo ikke for mig. Jeg vil også knus’e dig. Så blev han sådan helt, og så kunne jeg jo godt pludselig se, så grinte han. Til at starte med så var han jo så aggressiv, jeg tænkte at lige om lidt, der pander han mig en ik’. Så det handler jo også om, at jeg siger til ham ‘snak nu ordentligt, du snakker heller ikke sådan til din mor, eller til din søster’. Han bliver ved med at råbe i hovedet på mig, og hvad hedder du. ‘Det var da ligegyldigt hvad han hed’. Aj, du ved hvad jeg hedder, og så har jeg da også krav på at vide hvad du hedder. Men det er det der om man lader sig true og går væk, eller bliver i det og siger ‘nej, jeg vil fand’me have en snak med dig om det her’.

Omar Marzouk: Det kan jeg godt forstå. Jeg har lige haft en shitstorm, fordi jeg skrev om Tina Petersen, politiker for Dansk Folkeparti i Svendborg…



15. marts 2014

“Man har skjult de dybe ideologiske elementer i multikulturalismen under et dække af bureaukrati”

Søren K. Villemoes har interviewet svenske Göran Adamson om multikultur, og det er der kommet en lang læseværdig artikel ud det, selvom han skriver fra et meget venstreorienteret synspunkt. Adamson er lektor i sociologi og minder i sin tænkning lidt om danske Frederik Stjernfelt, der ligeledes har forstået konsekvensen af multikulturalisme, men af ideologiske årsager, stædigt fastholder at dem der så faren først har skumle intentioner. Fra Weekendavisen – Kritik fra venstre (ikke online).

“Lektor Göran Adamson har fået nok. I de sidste 25 år har han oplevet, hvordan etnisk mangfoldighed er blevet promoveret som et absolut gode på de højere læreranstalter i Sverige. Det startede fredsommeligt, men det er gået langt over gevind, mener lektoren i sociologi, der med sin nye bog melder sig som kritiker af svensk multikulturalisme. …

Ifølge den officielle politik er mangfoldighed en garanti for kvalitet. Men det er ren fiktion, hævder Adamson. I virkeligheden har universiteterne blot gjort sig skyldige i at udbrede det, han anser for at være en racistisk, reaktionær og intellektuel uhæderlig ideologi, der hverken er gennemtænkt eller har noget videnskabeligt grundlag. …

Jeg mener, man har begået en stor fejl i Sverige ved at gøre multikulturalisme til officiel politik. Multikulturalister taler hele tiden om identitet, baggrund og rødder. Der er kun én anden gruppe i Sverige, der taler lige så meget om disse emner, og det er Sverigedemokraterne. De er i virkeligheden to alen af samme stykke,’ lyder det fra lektoren, som Weekendavisen møder på en café i København. …

Göran Adamsons bogprojekt startede, da han læste de forskellige mangfoldighedsplaner fra de otte største universiteter i Sverige. Det slog ham, at de alle brugte de samme ord og vendinger. Han fik mistanken, at der måtte ligge noget bag. Det førte ham på sporet af et hidtil overset politisk dokument, der viste sig at være hele baggrunden for de svenske universiteters mangfoldighedspolitik: ‘Mångfald i högskolan’ hed den. Det var en over 200-sider-lang rapport, som det svenske socialdemokrati fik udarbejdet i år 2000.

‘Dokumentet er det mest uddybende forsvar for multikulturalisme i det officielle Sverige, jeg har set, og det har været enormt indflydelsesrigt. Alle bureaukratiske forvaltninger i Sverige skal i dag have en mangfoldighedsplan,’ fortæller Adamson. …

Det, jeg fandt i dokumentet, var ekstremt autoritært. For det første taler rapporten konstant om mangfoldighed, men det virker ikke til, at forfatterne har nogen anelse om, hvad det egentlig er -ikke engang på et helt simpelt plan. De definerer det aldrig. Til gengæld skriver de gentagne gange, at mangfoldighed er berigende og skaber kvalitet,’ siger han.

Det undrede Adamson, hvordan rapporten kunne nå disse konklusioner. Han tog kontakt til en af de to hovedforfattere bag rapporten, Anders Persson.

‘Han viste sig at være en meget interessant fyr. Intellektuel og lettere kynisk. Et år efter rapporten var udgivet, havde han skrevet en artikel i et tidsskrift, hvor han kritiserede den. Han mere end antydede, at han havde følt sig presset til at skrive den,’ fortæller Adamson.

Han spurgte Persson, hvordan de vidste, at der var en sammenhæng mellem mangfoldighed og kvalitet.

‘Det hævdes adskillige gange i rapporten. Men jeg havde ledt og ledt og havde ikke kunnet finde nogen statistik, der viste en sammenhæng mellem mangfoldighed og kvalitet. Persson svarede, at det bare var noget, de havde skrevet. Det var ren politik. Et mantra, de skulle sige,’ fortæller han…

Ikke desto mindre førte rapporten til, at den svenske regering skabte en pulje på 2,5 milliarder svenske kroner øremærket de universiteter, der kunne implementere en succesfuld mangfoldighedspolitik. … I dag bliver undervisere som Adamson opmuntret til at inddrage mangfoldighed og multikultur i deres undervisning. Adamson ser paralleller til marxismens dominans i 1970erne -bare værre: ‘Marxisterne havde meget magt på universiteterne i 1970erne, men deres magt var aldrig bureaukratiseret på samme måde. Du havde ingen marxistiske arbejderklasse-konsulenter ansat. Men i dag har du de her mangfoldighedskonsulenter på universiteterne. Det hele er institutionaliseret. Man har skjult de dybe ideologiske elementer i multikulturalismen under et dække af bureaukrati,’ siger han.

‘I 1970erne ville marxister aldrig benægte, at de abonnerede på en ideologi. De forventede aldrig, at alle ville være enige med dem. Men multikulturalister hævder at tale på alles vegne. Diskuterer du med en marxist, så vil marxisten faktisk have en idé om, hvad han eller hun forsvarer. Hvis du kritiserer en multikulturalist, så har de ingen anelse om, hvad det er, de forsvarer. Det skyldes, at de selv tror, at de er progressive.

(Göran Adamson, Svensk mångfaldspolitik – En kritik från vänster, 2014)

“De er i virkeligheden to alen af samme stykke.” (- multikulturalisterne og Sverigedemokraterna)

“… i virkeligheden er de dybt reaktionære” (- multikulturalisterne, der går op i kultur, rødder og etnicitet)

“Venstrefløjen i Sverige er grænseløs naiv. De bliver ved med at hjælpe den yderste højrefløj, Sverigedemokraterna. Det er en slags antifascistisk refleks.” (- associerer Sverigedemokraterna med fascisme)

“En højreradikal ville typisk sige: Pas på de fremmede, de er dine fjender. Den multikulturalistiske venstreorienterede vil derimod sige: Vær sød ved de fremmede, de er dine venner. Men det er jo det samme bare vendt på hovedet.” (- multikulturalisterne er racistiske, som højreradikale)

“Det er en slags neoliberalisme.” (- multikulturalisterne fjerner fokus fra kapitalisme og økonomisk ulighed)

Oploadet Kl. 15:12 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


9. marts 2014

Brian Mikkelsen brugte ‘græshoppe’-metafor om velfærdsturister, og fik nazi-kortet i Deadline og P1…

Knud Lindholm Lau har ifølge sit officielle CV arbejdet freelance for DR siden 1973, det være sig som journalist for P1 og Radioavisen, men også som ‘Intern underviser’. Katrine Winkel Holm i søndagens Jyllands-Posten – DR trak nazikortet (kræver login).

“Søndag aften var den konservative Brian Mikkelsen indkaldt til forhør i DR 2′s Deadline… Emnet var regeringens aktuelle store tabersag: EU’s krav om, at vi skal betale børnecheck til børn af folk, der kun har arbejdet ganske kort tid i Danmark; børn, der ikke bor her i landet. EU-Kommissionens krav er så himmelråbende absurd, at enhver, der får sagen bare nogenlunde nøgternt præsenteret, straks kan se, hvilken fatal underminering af nationalstaten EU her er ude i.

Deadlines researchhold havde tydeligvis lagt sig i selen for at fremstille sagen så lidt nøgternt som muligt. Trumfen – som vi efter mange minutters mundhuggeri og afbrydelser nåede frem til – var ordet ‘græshopper’. Et ord, som Brian Mikkelsen har brugt som metafor for denne form for velfærdsturisme. …

En nazist havde nemlig engang, kunne Martin Krasnik afsløre, sammenlignet jøderne med græshopper, og med denne oplysning blev der sat turbo på afhøringen med det formål at få Mikkelsen til at gøre afbigt for tonen i sin sprogbrug. …

Så om mandagen tog P1′s ‘Orientering’ over, hvor Deadline slap, og sørme, om ikke også P1 Morgen om tirsdagen fortsatte i samme rille. Orientering hidkaldte den mand, som jeg gætter på har fodret Deadline-redaktionen med den dybest set idiotiske anklage: Cand. phil. Knud Lindholm Lau, der tankevækkende nok jævnligt underviser DR-journalister. Over for den mikrofonholdende P1-journalist spillede Lindholm Lau rollen som objektiv ekspert. F. eks. kunne Lindholm Lau oplyse lytterne om, at Mikkelsens retorik var ‘forfejlet’, ‘fornærmende’, og bedre havde det ikke været, hvis Mikkelsen havde anvendt det mindre farverige udtryk ‘velfærdsturisme’.

Velfærdsturisme opererer nemlig med et skel mellem ‘dem og os’ og så, docerede Lau, er vi lige lukt tilbage i Tyskland i 1930′erne.

Knud Lindholm Lau er ikke en neutral ekspert, men en af de debattører, der ihærdigt har forsøgt at forgifte udlændingedebatten med skamløs brug af nazikortet. Gang på gang har han fremført den påstand, at der er klare paralleller mellem tonen i udlændingedebatten og Det Tredje Riges sprog. …
Det er en sådan mand, DR ukritisk anvender i sin kampagne mod borgerlige politikere.”



7. marts 2014

“Högerextremisterna.. är väldigt sexistiska”, lød det fra Mishra 2.0, der er mistænkt i voldtægtssag…

Umiddelbart efter Mrutyuanjai Mishra smækkede med døren overfor sine tidligere kampfæller i Sverigedemokraterna, blev han kontaktet af ‘Feministiskt Perspektiv’ (tidsskrift for partiet Feministiskt Initiativ, ledet af eks-kommunisten Gudrun Schyman), der i et eksklusivt interview lancerede ham som posterboy for multikulturen. Her forklarede han om baggrunden for sine tidligere aktiviteter i ‘dessa nationalistiska och antifeministiska arenor’, og tog afstand fra kvindesynet i højreekstreme miljøer, der ud fra en neokolonialistisk dagsorden ligefrem krævede assimilation, og hermed gjorde muslimer til vor tids jøder. Cirka.

Herunder lidt fra Tio frågor till Mrutyuanjai Mishra, der røg offline kort efter offentliggørelsen, da det kom redaktionen for øre, at Mishra har en verserende sag om voldtægt ved Malmö Tingsrätt. Det er siden blevet bekræftet, og det sætter jo Mishra 2.0 i et nyt perspektiv.

2. Det finns många organisationer som arbetar för mänskliga rättigheter, däribland yttrandefriheten, till exempel Amnesty International. Varför valde du att engagera dig specifikt i högerextremistiska organisationer, såsom Tryckfrihetssällskapet, Sverigedemokraterna och Avpixlat?

- Det är en bra fråga. Jag har ställt den frågan till mig själv många gånger nu i efterhand: Varför gjorde jag det? Varför lät jag mig utnyttjas av högerextremistiska krafter? Och jag tror själv att det beror på att jag var så ensam och de så välkomnande.

[...]

4. I svenska tidningar hävdade du att du successivt upptäcke att högerextremistiska organisationer utpekar muslimer och hinduer som syndabockar för olika samhällsproblem. Men det är allmänt känt. Du har påstått det har berott på ren naivitet. Var du bara naiv…

- Ja, som jag tidigare skrev så ställde jag mig ofta frågan ‘varför är vi i Indien så efterblivna?’ redan innan jag flyttade till Europa. Så man kan säga att jag hade internaliserat en kolonial självbild…

Jag tror att en annan anledning till att högerextremistiska organisationer ofta använder Salman Rushdie som symbol är att de vill provocera islamister till starka reaktioner. Dessa starka reaktioner använder de sedan för att utpeka muslimer som ‘odemokratiska’ och ‘vilda barbarer’ som behöver ‘assimileras’. … Vid närmare eftertanke så känns det som att kolonialmakterna ville invadera Tredje världen för att ‘upplysa’ oss ‘efterblivna’, och nu när folk tvingas immigrera till Västvärlden som resultat av denna kolonisering vill de ‘upplysa’ oss ‘efterblivna’ genom assimilering. I båda fallen gör alltså västvärlden anspråk på att ‘civilisera barbarerna’ till sina egna ‘upplysta kulturer’. Det är en kolonial struktur som lever kvar än idag: västerländska högerextremister tillskriver sig själva alla positiva egenskaper och pådyvlar icke-västerlänningar alla negativa egenskaper.

Högerextremister ser sig själva som… ‘demokratiska’, ‘fredliga’, ‘kvinnovänliga’ och ‘värdefulla’. Icke-västerlänningar ser de som ‘subjektiva’, ‘irrationella’, ‘ociviliserade’, ‘lata’, ‘fula’, ‘korkade’, ‘kollektivistiska’, ‘odemokratiska’, ‘våldsamma’, ‘kvinnofientliga’ och ‘värdelösa’. De har alltså en mycket rasistisk och sexistisk människosyn.

[...]

På den tiden förstod jag inte att detta bara var en ‘hemlig agenda’, det vill säga att de utnyttjade mig för att kunna genomdriva sin invandringsfientliga politik. Det tog mig också sex år att förstå…

[...]

9. Tidigare i den här intervjun sade du att högerextremisterna anklagar invandrare för att behandla kvinnor illa. Ser du en viss ironi när det kommer till deras egen kvinnosyn?

- Ja, det är sannerligen en paradox. Högerextremisterna säger att invandrare är för barn- och tvångsäktenskap, tvingar dem att bära slöja, våldtar dem och så vidare, men de har själva en omodern syn på kvinnor. De är väldigt sexistiska och sprider antifeministisk propaganda om att feminister har ‘tagit över’Sverige. Jag står inte på något sätt för en sådan kvinnosyn, utan vill ha en jämn maktfördelning mellan kvinnor och män.

10. Nu har du trots allt brutit med högerextremisterna. Vad var vändpunkten?

- Det hände under min semester, då jag reflekterade kring vad jag håller på med. … Om nationalister vinner makten i Europa kommer endast blonda och blåögda vara fria att röra sig fritt över gränserna. … Detta är omänskligt och farligt.

På 2010-talet förföljer högerextremisterna muslimer som de förföljde judarna på 1930-talet, och ingen vet hur historien kommer att sluta. Jag blir rädd när jag visualiserar de här scenerna i huvudet och vill inte på något sätt gynna dessa människofientliga krafter igen. Nu går jag vidare – i riktning mot en antirasistisk och feministisk politik!

Nu när jag är fri från hatet kan jag ägna mig åt kärleken.

(Exponerat.info, SD-avhoppande Avpixlatkrönikören Mrutyuanjai Mishra misstänkt för våldtäkt)



26. februar 2014

Mishra, flere år før han meldte sig ind i TFS: Jeg tror ikke på multikultur, islamo-fascisme er problemet

Mrutyuanjai Mishra smækker med døren, og forklarer nu velvilligt medierne at han er blevet misbrugt af Trykkefrihedsselskabet, Sverigedemokraterna og den svenske blog Avpixlat. Herunder et par citater fra hans hånd trykt i landsdækkende aviser tilbage i 2006, flere år før han blev medlem af de nævnte organisationer.

Jeg har hilst på Mishra en enkelt gang, og for få måneder sendte ham mig et link til en af hans mange blogposter mod stormoskéer. Jeg svarede ham ikke, og anvendte ikke klummen her på siden. Efter medieangrebet mod Sverigedemokraterna spurgte jeg ham om han nu havde ændret holdning, at stormoskéer pludselig var blevet en god ting. Han har læst det, men valgt ikke at svare. Det er også et svar.

“… i Sverige fejres 2006 som multikulturalismens år, og i samtlige aviser i mit oprindelsesland, Indien, omtaler man sit samfund som værende multikulturelt. Men i begge lande er der opstået streng selvcensur, og religiøse emner kan næsten ikke debatteres længere. De har for længe siden mistet ytringsfriheden på området. … Jeg tror ikke, at der er ret mange borgere i Europa, der tror på det multikulturalistiske projekt længere. Det gør jeg heller ikke. Vi må konstatere, at der er nogle kulturer og religioner, som er sværere at leve side om side med end andre.” (Politiken, 7. februar 2006: Selvcensur: Multikulturalismens tid er forbi

“Den nye form for islamo-fascisme, der, som USAs præsident Bush med rette beskriver det, er ved at sprede sig fra Pakistan til Libanon, er inspireret af Aurangzeb’s militære og politiske ideologi. … Islamo-fascister vil i lighed med Aurangzeb’s strategi anvende alle midler til at infiltrere, pacificere og til sidst overvinde ikke-islamiske territorier. … Et andet vigtigt element af islamo-fascisternes ideologi er simpelthen at blive flere i antal. … Venstrefløjen herhjemme og i andre europæiske lande har for vane at skyde skylden for den islamiske terrorisme på den manglende integration og holder de vestlige lande ansvarlige. Det er på tide at ophøre hermed… Europæerne er nødt til at vågne op. Islamo-fascister, som i visse tilfælde er blevet udvist af deres egne oprindelseslande, har fået husly i Europa. Det europæiske velfærdssystem, den politisk korrekte universitetsverden, hvor man endnu ikke er begyndt at tale om problemets omfang, og den del af lovgivningen, der sigter på at beskytte menneskerettigheder, er blevet brugt til at skaffe opholdstilladelse til udøvere af islamo-fascismen. … De er ikke interesserede i integration men derimod segregation og ghetto-dannelse. Multikulturalismen har været til stor gavn for dem. Det britiske multikulturalistiske forsøg er nået til vejs ende.” (Jyllands-Posten, 17. august 2006: Islamo-fascismens fremmarch)

(Mrutyuanjai Mishra som gæst i Rushys Roulette, 26. februar 2014)

“Jag känner mig utnyttjad.” (Mrutyuanjai Mishra i Expressen, 23. februar 2013)

Oploadet Kl. 16:37 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »