9. oktober 2014

Netavisen P77 hævder DDF-celle planlagde likvideringer: “Altsammen bluff.” (Ekstra Bladet, 2/9-1994)

Hvis man mangler noget at blogge om, kan man altid besøge Netavisen P77. Seneste artikel afslører efter eget udsagn højremilitans i en Facebook-gruppe ved navn ‘Borgerværn’, hvor medlemmer på højreradikal vis ‘udøver forsvar og ikke angreb af taktiske grunde’. Frie fredelige mennesker mennsker samler sig i ‘Danerværn’, fortæller gruppens leder, hvad kommenteres positivt af et halvkendt medlem af Dansk Folkeparti der på årsmødet blev foreviget sammen med selveste Kristian Thulesen-Dahl. Her var beviset: Militante højreradikale med direkte forbindelse til Dansk Folkepartis top.

Netavisen P77 kan i dag afslører at medlemmer af Dansk Folkeparti deltager side om side med voldlige højreekstremister og nazister i hemmelige antimuslimsk Patruljegruppe der hedder DANERVÆRN.” (Margrethe Mølgaard Rasmussen, 27. september 2014)

Først skulle der dog lidt historisk perspektiv på, for selvom gruppen intet ulovligt har gjort, så har den yderste højrefløj som alle ved, jo altid udgjort en trussel for det danske demokrati. Eksemplet er helt vanvittig. Herfra citeret.

“At den højrenationale fløj opfatter kampen mod indvandring og islam som modstandskamp og anser sig selv som del af en undergrundsmodstandsbevægelse er ikke noget nyt. … Gennem 80erne og 90erne var der flere sager om hemmelige højrenationale modstandsceller indenfor især Hjemmeværnet hvor medlemmerne legede med tanken om at udøve sabotage mod flygtningecentre eller sågar ønskede at slå indvandringsvenlige politikere ihjel.

Foreksempel blev en hemmelig indvandringsfjendsk celle med tilknytning til Den Danske Forening og Hjemmværnet afsløret i starten af 90erne. En mand røbede overfor en Folketingspolitiker at han under et møde i Den Danske Forening i Sønderjylland var kommet i forbindelse med et par voksne mænd der også var i Hjemmeværnet, der kunne fortælle ham at de søgte en nationalsindet mand der gerne vil påtage sig opgaven med at slå flere fremtrædende politikere ihjel.

En mørk aften blev manden således med hætte over hovedet kørt ud til et Sommerhusområde og ført ind i et Sommerhus. Inde i Sommerhuset sad der fem mænd- alle pæne mennesker og ikke bøller. Mændende var maskeret så man ikke kunne se deres ansigter.

Der blev talt om hvordan de indvandrings og flygtningevenlige politikere mere og mere solgte ud af Danmark og om nødvendigheden for at slå bremserne i. Planen var at en person skulle påtage sig at dræbe flere af politikerne med et håndvåben. Manden som var blevet tilbudt rollen som bøddel fik kolde fødder og afslørede hele plottet overfor en politiker i Folketinget.

(P77.dk, 27. september 2014: DFere og nynazister sammen)

Man skulle tro, at en en blog der dedikeret sig til højreekstremisme, kunne finde et godt eksempel på højrefløjsvold, men nej. Der var ‘flere sager’ hvor nogen ‘legede med tanken’, herunder dog en ret så ambitiøs gruppe under Den Danske Forening, der ligefrem planlagde at myrde fremtrædende politikere.

Har du ikke hørt om historien tidligere, så er der en god grund. Det var en and, populært kaldet ‘Hjemmeværnssagen’. Et led i den yderste venstrefløjs løbende kampagner mod Den Danske Forening, hvis retslige efterspil er solidt dokumenteret på foreningens hjemmeside. Det kostede flere medier dyre lærepenge. Som det forklares i en senere injuriesag om kilden (der året forinden var indlagt med nervesammenbrud).

“Vagn Lindhardt var en person med psykiske problemer, og hjemmeværnssagen udsprang af hans fantasier.” (Venstre Landsrets dom af 2. august 1999, der pålagde Frede Farmand at betale 20.000 kroner til Den Danske Forening; Dendanskeforening.dk)

(Danskeren, 1994, Nr. 5, s. 3: Spurvejagt med kanoner)

Sagen startede den 24. august 1994. Radio Syd (DR) afslørede eksistensen af en ‘dødsliste’. 12-13 højreradikale, hvoraf flere var en del af Hjemmeværnet holdt en ‘tophemmeligt møde’ med henblik på at planlægge likvideringer af Bernhard Baunsgaard og Ole Espersen. Det fortælles, at Radio Syd havde været i kontakt med ‘flere af deltagerne i mødet’, men at ingen turde stå frem af hensyn til egen sikkerhed. En uge efter måtte journalist Claus Theilgaard dog krybe til korset, og dementere: “Vi formulerede det som om, at vi havde talt med flere deltagere i mødet”.

Samme aften hidkaldte TV-Avisen Frede Farmand, der fortalte at 200 medlemmer af Den Danske Forening var aktive i Hjemmeværnet. På spørgsmålet om hvorvidt der var højreradikale “i den gruppe der forsøgt, at komme til at dræbe Ole Espersen”, svarede den selvbestaltede nazi-jæger, at ‘han mener at have sporet’ navnene på to medlemmer af Den Danske Forening. Det var ham der for et par år siden hævdede jeg fik informationer fra ORG’ ‘Landsforrædderarkiv’. Posten må være forsinket – jeg har endnu ikke modtaget noget.

Politiet kunne ikke bekræfte kildens postulat, der i en af de forskellige udgaver, ikke inkluderer attentatplaner. Selvom Margrethe Mølgaard Rasmussen (Shansen anno 2014) efter eget udsagn har fået hjælp med researchen af selveste Carl-Erik Zølck, så har de overset en hel del artikler der kunne have aflivet historien tidligt i processen. Herunder tre eksempler fra dagbladene.

“Siden onsdag i sidste uge har det flere gange været omtalt i Ekstra Bladet, at den 51-årige måske lyver lodret – eller at han i 1990-91 er blevet ‘brugt’ af andre som en slags ‘nyttig idiot’ for at få den høj-dramatiske attentat-historie ud. I så fald er det korrekt, at den 51-årige mand, der både var medlem af hjemmeværnet og Den Danske Forening, rent faktisk blev ført til et sommerhus-møde med bind for øjnene – og at et dusin hætteklædte mænd her ‘indviede’ ham i planer om at likvidere de to top-politikere. Altsammen bluff. (Ekstra Bladet, 2. september 1994: DR-reporter risikerer fyring for at lyve)

“Journalist Claus Theilgaard har sagt sin stilling på DR’s Radio Syd op, efter at det har vist sig, at han i radioindslag om en fremmedfjendtlig gruppes attentatplaner mod danske politikere gav udtryk for, at oplysningerne var baseret på flere kilder. Imidlertid stammede de fra een person, en 51-årig mand. Den fungerende leder af stationen, Inger Bach, ønsker ikke at udtale sig om, hvorvidt journalisten var blevet fyret, hvis han ikke selv havde sagt op. Den 51-årige mand, der står bag historien om den hemmelige gruppe, nægter – i modstrid med hvad han har sagt til blandt andre Radio Syds journalist – over for Politiets Efterretningstjeneste, at gruppen ville have ham til at skyde den radikale Bernhard Baunsgaard og Socialdemokratiets Ole Espersen. (Ritzaus Bureau, 2. september 1994: Journalist siger op efter radioindslag om attentat)

“Den journalist, der opdigtede kilder som baggrund for en radioudsendelse om højreorienteredes attentatplaner mod danske politikere, er nu blevet fyret fra DR. Officielt hedder det, at ‘journalist Claus Theilgaard fra DRs Radio Syd har sagt sin stilling op og er fratrådt med øjeblikkelig virkning.’ Theilgaard har ellers i 1992 sammen med en kollega modtaget dansk presses fornemste hæder, Cavling-prisen… Men for et par uger siden hævdede samme journalist at have flere kilder til sin afdækning af højreorienterede gruppers attentatplaner mod tidl. justitsminister Ole Espersen og den radikale Bernhard Baunsgaard. Der var kun en enkelt kilde, en 51-årig hjemmeværnsmand, der tidligere forgæves er afhørt af Politiets Efterretnings Tjeneste, PET, om attentatplaner. … Efter historien i Radio Syd gik hele den danske medieverden- inklusive de to TV-kanaler- i gang med historien, men PET afhørte også journalisten, der til sidst måtte indrømme, at historien alene byggede på hjemmeværnsmanden. … Den fungerende programchef for Radio Syd, Inger Bach, siger til DRs personaleblad, at ‘sagen har været belastende for os alle sammen. Vi er utroligt kede af det, men han (journalisten. red.) kunne ikke fortsætte. Vi har ikke længere tillid til ham.'” (BT, 10. september 1994: Opdigtede attentat- planer)

Selvom Cavlingvinderen Claus Theilgaard blev fyret, så gik det ham godt. Han grundlagde senere DKnyt.dk, et apolitisk medie målrettet det offentlige, der tidligere på året problematiserede Mogens Camres deltagelse i Mosbjerg Folkefest 2014. Artiklen (der er skrevet af en-ekskommunist), er i hovedtrækkene et Redox-opkog. Politiserende journalistik fra nederste skuffe. Herunder lidt fra Politikens leder om forløbet, der sådan set fint kan genbruges om Politiken og Redox’ ORG-historie anno 2011: “Sidste uges ‘sag’ var i journalistisk forstand ikke eksisterende…”

(Politiken, 3. september 1994: Pressedigt; via Danskeren, 1994, Nr. 5, s. 4)

Oploadet Kl. 15:36 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


8. oktober 2014

Lars Aslan Rasmussen vil ikke have debat om etnisk tilhørsforhold: “… nazihjemmeside Uriasposten”

Dansk-kurdiske Lars Aslan Rasmussen er en af de få socialdemokrater jeg har sympati for, men hvis han mener Uriasposten er en nationalsocialistisk hjemmeside, så må der være noget i vejen hans dømmekraft. Kommentaren (fra ‘Henrik’, ikke undertegnede) omhandler ikke sociale ydelser, men problematikken om tilhørsforhold. Konkret bloggede jeg om en herboende araber, der skiftevis bruger vendinger såsom ‘Vi araber’, ‘os danskere’. En debat der skal tages, men tilsyneladende ikke på Lars Aslan Rasmussens væg. Jeg er blokeret præventivt.

(Lars Aslan Rasmussen på Facebook, 7. oktober 2014)

“Det er ikke noget der hedder ‘omvendt racisme’, men Lars Aslan Rasmussen har mange gode pointer.” (undertegnede om LAR, 29. juni 2012)

Oploadet Kl. 14:31 af Kim Møller — Direkte link56 kommentarer


4. oktober 2014

Set i Ole Bornedal-filmatiseret historie-drama til 173 mio. : Sigøjnere pisket og voldtaget af danskere

Det er ikke første gang Ole Bornedal politiserer. I Fri os fra de onde fra 2009, portrætteres ‘den racistiske redneck-dansker’ som kristen-fundamentalister med pumpguns, der lader en indvandrer få skylden for et mord han ikke har begået. Fra Jyllands-Posten – DR’s ‘1864’-satsning anklages for historieforvrængning.

“På næste søndag er der premiere på Danmarks Radios store dramasatsning ‘1864’, som har kostet omkring 173 mio. kr. at lave. Men allerede inden danskerne har haft mulighed for at se det første afsnit, er der voldsom kritik af serien for at skævvride historien.

Historikeren Rasmus Glenthøj, der netop har udgivet den anmelderroste bog ”1864”, har set de første tre af seriens otte afsnit og er ikke imponeret.

‘Jeg frygtede, at historien blev fortalt fuldstændigt skævt, ligesom jeg frygtede, at der ville komme en overdrevet nutidig politisk vinkling på det. Og begge ting er sket,’ siger han.

(Screencap fra Erik Ballings Olsen-banden på spanden, 1969)

Historikeren ser også stærke tendenser til, at seriens instruktør, Ole Bornedal, med serien har villet sende en kommentar til nutidens Danmark.

Lige pludseligt dukker der en kæmpe flok sigøjnere op på godset på Fyn, og de vil vildt gerne arbejde, men de bliver bogstaveligt talt pisket og voldtaget af danskerne. Jeg skal ikke kunne sige, om der har været sigøjnere på det tidspunkt i Danmark, men det har jo intet med 1864 at gøre som sådan. Det handler om, at Ole Bornedal gerne vil sige noget om nutiden,’ mener Rasmus Glenthøj. …

Ole Bornedal, der både har instrueret og skrevet den store tv-satsning, er ikke overrasket over kritikken, men er ikke enig. …

Det er klart, at hvis man laver en nationalist, der har retorik i 1800-tallet, så kan man ikke undgå, at den retorik ligner en retorik, der også findes i dag. Altså, når Henrik Kofoed spiller lærer og siger, at i Danmark skal alle lære at tale dansk, vi vil ikke have andre sprog end dansk i Danmark, så kunne det jo godt ligne en retorik, der har hersket i moderne dansk politisk kultur,’ siger han.”



22. september 2014

Ok med diktaturmetoder: Har du googlet Dan Park? Han forsvares af Uwe Max der har tråde til Urias…

LO og Cevea samarbejder om kurset ‘Faglige meningsdannere’, der også har udmøntet sig i hjemmesiden Udenfilter.dk. Her lidt fra en artikel af en 26-årig svensk cykelsmed ved navn Oscar Larsson – Frihedskæmper eller nazisympatisører? Når venstrefløjen bliver ideologiske, er løsningen altid totalitær.

“… Danmarks debat om Sverige er syg og ensporet. … I august blev Dan Park anholdt i Malmö, udenfor galleri Rönnquist & Rönnquist. Politiet beslaglagde derefter de plakater han havde udstillet i galleriet. Vent lige lidt. Anholde en kunstner? Beslaglægge kunstværker? Det lyder da som de rene diktatursmetoder! Det er vel kun en totalitær stat der gør sådan noget!? Ja, det vil man mene. Hvis man er for doven til at google Dan Parks navn, og bruge 5 minutter på at sætte sig ind i, hvem han egentlig er.

For plakaterne som Dan Park klæber op rundt om i Malmö og andre svenske byer, er slet ikke kunst. De er racistisk og hadefuld propaganda, der går til angreb mod minoriteter og venstrefløjen. Og Dan Park er ikke kunstner. Han er en hærværksmand og nazist, der ofte ses i nazistiske demonstrationer, og i selskab med førende skikkelser i sveriges nazistiske miljø.

P1’s program Kulturknuserne, med værten Lasse Marker i spidsen, rykkede i starten af august ud til Dan Parks forsvar. Jeg kunne skrive stolpe op og stolpe ned om de mange gode grunde til at de ikke behøver at bekymre sig for nazisters ytringsfrihed i Sverige: Det svenske politi rider glædeligt fredelige folkemasser ned for at sikre seks nazisters ret til at holde et offentligt møde. Sverigedemokraterna, et parti med rødder i den nazistiske miljø, er lige blevet det tredje største parti ved folketingsvalget i Sverige. Nazister og racister har det for tiden altså ganske glimrende i Sverige.

(Politiet forsvarer ‘nazisters ytringsfrihed’ fra ‘fredelige folkemasser’, Sverige, 23. august 2014)

Sammen med Uwe Max Jensen, argumenterer Lasse Marker m.fl. for Dan Parks sag. At Uwe gør det giver mening. Han er selv dybt højreorienteret, med bånd til både Uriasposten og Trykkefrihedsselskabet. … Men hvad med Lasse Marker? Jeg håber og tror ikke at Lasse har en nazistisk eller racistisk dagsorden. Formentlig forsvarer han Dan Park’s nazistiske propaganda fordi at han er for doven og uambitiøs til at lave et stykke ordentligt researcharbejde. Men kollisionen mellem Danmarks og Sveriges debatklima er nok også en del af forklaringen. …

Poul Nyrup-Rasmussens kendte ord fra 1999, står stadig ved magt – Dansk Folkeparti har aldrig været og bliver aldrig stuerene. Det er de andre partier, der har ladet sig trække med ned i det samme fremmedfjendske mudder. … Kort sagt er fremmedfjendtligheden blevet normal i Danmark, hvor den i Sverige, stadig bliver foragtet. Den svenske debat kører ligesom den danske også af sporet i ny og næ. For eksempel var kritikken af Martin Strid’s tegnede børnebog om Mustafa’s Kiosk skinger, ukvalificeret og misforstået. Men det er nemmere at tilgive den form for overforsigtighed, end den uforsigtighed og dovenskab der gør Lasse Marker til en fortaler for nazistisk propaganda i det offentlige rum.



21. september 2014

Mikael Jalving om sekterisk svensk tv-debat: “Den gode vilje, afkoblet fra alle sociale konsekvenser.”

Torsdag aften var Mikael Jalving blandt paneldeltagerne i en svensk tv-debat. Han kommenterer i Jyllands-Posten – Blandt de salvede i Folkhemmet.

“Torsdag aften havde jeg min debut i svensk tv. Det var – skal vi sige – interessant. Vist har jeg som mange andre udlændinge både set, hørt og læst mit fra verdens humanitære stormagt, men målløs kan man altid blive i det Sverige, der forandres dag for dag. Min mund klistrede til, sved og fortvivlelse sprang frem fra mine porer, som jeg sad bænket i debatstudiet mellem en kommende stjerne i Det Muslimske Broderskab og en ung kurder, der just havde været i Irak og kæmpet mod Islamisk Stat, fordi, som han udtrykte det, ‘de ikke er mennesker, men dyr.’

En smuk kvinde med latinamerikansk baggrund fortalte, hvorfor hun og andre unge svenskere er begyndt at blokere Sverigedemokrater fra venskab på Facebook og andre sociale medier. … Minutterne gik… Så kiggede studievært Kristina Hedberg pludselig på mig og spurgte, hvordan jeg oplevede debatten. Oplevede? Jeg sad jo midt i en messe, et bønnemøde, en – ja – søndagsskole. Dét eller noget lignende sagde jeg, overrasket over, at der kom ord ud af min mund…

Budskabet lod ikke til at gå igennem. I stedet gik ordet videre til en indigneret migrationsforsker, der tilfældigvis også var socialdemokrat af den nye slags, som i ramme alvor mener, at det er en menneskeret at få asyl, og at alt, hvad der begrænser menneskers fri bevægelighed, er umoral. At nedbringe trafikken til Sverige… ville være ‘racistisk’. …

Det kan være svært at fatte, præcis hvorfra en sådan analyse kommer, men det må være en olympisk position. Den gode vilje, afkoblet fra alle sociale konsekvenser. Fritsvævende abstraktion. Rene hænder. Lukkede øjne. Kreativ ignorance. Ukendskab til den reelle segregering. Forblændet fremskridtsoptimisme. Postimperialistisk skyld. Humanisme på speed.

Eller hvad Søren Krarup opfatter som politisk religiøsitet.”

(Mikael Jalving korrekser ‘kvinder, bøsser og operasangere’, SVT Debatt, 18. september 2014)

“Et interessant antropoligisk studie. Kvinder, bøsser og operasangere har overtaget over ‘islamofoberne og fascisterne’. … Tøseklubben diskuterer æstetikken anført af militante Paloma Winneth, der mangler et ‘hvidhedsprivillegium’, siger hun til en anden forfulgt type, HBTQ sangeren.” (Snaphanen)



18. september 2014

Multikulturalist omvendt: “Man kan med rette kalde dagens Sverige for det Tredje Riges spejlbillede.”

Nedenstående konservative kronikør har gennem årene skrevet flere barske indlæg rettet mod Dansk Folkeparti, den politiske debats xenofobi og samfundets manglende forståelse for etnisk mangfoldighed. Jeg citerer af forståelsesmæssige årsager lidt fra tidligere læserbreve under grafikken, men det er ikke nemt at ændre holdninger, og han fortjener af samme årsag respekt. Kronik af advokat Klaus Ewald i onsdagens udgave af Fyens Stiftstidende – Nordens Libanon (ikke online, kræver login).

“Den svenske statsminister Per Albin Hansson omtalte i 1928 den socialdemokratiske velfærdsstat som et folkehjem. 85 år senere står Sverige foran en befolkningsmæssig ændring, som vil omdanne Sverige til et Nordens Libanon. … Flygtninge og indvandrere, fortrinsvis med muslimsk baggrund, udgør en fjerdedel af den svenske befolkning.

Integrationen lægger beslag på godt 200 milliarder svenske kroner årligt. Hele boligområder i svenske byer huser folk med flygtningebaggrund, boligområder, hvor politi, brand og socialmyndigheder har urimelige arbejdsvilkår. De fremmede sætter dagsordenen. Salafister og radikale muslimer har kronede dage. Og det bliver kun værre i årene fremover.

Kritik af indvandrerpolitikken er i svensk terminologi også et udtryk for racisme. Sverige har udviklet sig til et orwellsk samfund.

I valgkampen nedggjordes de yderligtgående Sverigedemokraterna, der som det eneste parti kritiserer det galehus, Sverige har udviklet sig til -og skønt partiet høstede 13 procent af stemmerne ved valget i søndags, vil ingen samarbejde med det.

Seneste rigsdagsvedtagelse går på, at Sverige over den næste fire år skal modtage yderligere 340.000 flygtninge med mellemøstlig baggrund.

Formålet er bl. a at sikre Sverige mod et faldende befolkningstal. Dette til trods for at enhver erfaring viser, at der ikke er hverken økonomi eller ansvarlighed i at eksperimentere med indvandring alene baseret på politisk korrekthed. Fakta viser, at kun hver anden flygtning har fået job efter otte år, og at 40 pct. stadig står uden arbejde efter 15 år. …

Hvor nationalsocialisterne udryddede og besværliggjorde levevilkårene for de minoriteter, som ikke passede ind i det nazistiske verdensrige, besværliggør og ødelægger den politiske propagandamaskine, lobbyisterne og de etablerede partier fremtiden for landets egne borgere. Det er aldrig før set i verdenshistorien.

Det bliver nu nødvendigt at ekspropriere privat svensk ejendom for at huse de mange nytilkomne. Så langt ude er myndighederne kommet.

Man kan fint sammenligne Sveriges manglende debat om indvandring med den måde, hvorpå den nazistiske propaganda minister, Joseph Goebbels, styrede den tyske presse med jernhånd fra 1933-45. Man kan med rette kalde dagens Sverige for det Tredje Riges spejlbillede. Så grotesk har forholdene udviklet sig.

Kernen i en demokratisk debat bør være, at intet emne er helligt, så længe argumenter og synspunkter bygger på fakta og saglighed. …

Sandheden er, at begge politiske blokke i Sverige gennem de sidste 40 år langsomt, men sikkert har afmonteret en debat om, hvilken befolkningssammensætning der skal udgøre det fremtidige Sverige, og om rimeligheden i at bruge så mange midler på integration i stedet for på landets egne borgere.

En ikke-stueren kronik som denne ville aldrig finde vej til en svensk avis. Pressens fineste opgave som vagthund er i stedet konverteret til at fungere som skødehund for indvandrervenlige lobbyister og politikere. …

Politikerne og pressen har saboteret den svenske befolknings ret til selvbestemmelse. Fremtiden tilhører ikke længere svenskerne, fremtiden tilhører den indvandrergruppe, der får flest stemmer ved valget om 20 eller 30 år. Det svenske samfund står foran fundamentale ændringer politisk og religiøst. Hvorfor må dette ikke debatteres? Er det ikke relevant? Hvem er det, man ikke vil støde? De radikale salafister, vandalerne der brænder ghettoerne af? Sandheden er, at Sverige om føje år ikke vil være et verdsligt, nordisk broderland. Sverige ender som et Libanon, hvor alle dårligdomme, etniske og religiøse modsætninger vil være rejst med fra hjertet af Mellemøsten.

Til Sveriges politikere og journalister kan man som dansker med svensk baggrund kun sige en ting: Skam over jer, at I har gjort ‘Du gamla, du fria du fjællhøga nord’ fortræd. Fremtidige svenske generationer vil rejse skamstøtter over jer. Hvis de altså får lov. Og hvis de til den tid findes.”

(Fyens Stiftstidende, 17. september 2014, s. 16)

“Advokatstanden, som jeg er en del af, burde ligesom alle andre med sans for ret og rimelighed reagere mere markant på de verbale krænkelser som højrefløjen i dansk politik har signaleret mod muslimer siden terrorangrebet i New York den 11. september. At sætte lighedstegn mellem en trosretning, der tæller over en milliard mennesker, og nogle yderligtgående fanatikeres handlinger er i bogstaveligste forstand at bombe debatniveauet tilbage til et klima som det, man havde i USA’s sydstater i 50’erne med raceadskillelse… Hver gang f.eks. Dansk Folkeparti generaliserer, polariseres klimaet imellem gammel- og nydanskere i en grad, så det bliver vanskeligere og vanskeligere at have de helt store forhåbninger om en fredelig sameksistens. Vi er på vej mod et mere afstumpet og koldt samfund med den glidebane vi er inde på i disse år, og angrebet på WTC er kun en undskyldning for at marginalisere de mange søde og rare mennesker, som bor i Danmark, og som har det til fælles, at de har en anden etnisk og religiøs oprindelse end den, der er gældende for hovedparten af befolkningen…” (2001)

Hvis man fandt dagens aviser frem om 30 år, ville man tro at xenofobi, eller frygten for det fremmede, var navnet på den tryksværte man brugte i aviserne. Man vil nok kalde os for et puslingeland, som lå lunt i svinget væk fra alskens trængsler og konfrontationer. Men når Dansk Folkeparti indrykker helsides annoncer i dagbladene, hvor man ser en burkaklædt dommer under overskriften underkastelse eller submission, som filmen af nu afdøde Theo van Gogh hed, så har man indtrykket af, at ulven allerede er her, og så tipper en lødig værdidebat over til at være et spørgsmål om, hvem der kan diske op med flest perfiditeter. … Vend dog blikket mod alle indvandrerlandes moder, USA, og vurder om landets retssystem er brudt sammen under trykket fra forskelligartetheden. … Man savner altså politikere med lidt statmandsformat som Birthe Rønn Hornbech, der kan træde i karakter og sige nogle borgerlige ord over for den nærmest xenofobiske holdning, som alt for ofte tilkendegives. … Som Martin Luther King sagde i sin berømte I have a dream- tale fra 1963 fra Capitol Hill i Washington: Jeg ser frem til den dag, hvor mine små sorte børn vil blive bedømt på baggrund af deres menneskelige karakterer og ikke på baggrund af farven på deres hud. Så langt er det lykkedes specielt Pia Kjærsgaard at afspore den offentlige debat.” (2008)



14. september 2014

Lavt fremmøde til demonstrationer mod Islamisk Stat: “… højest en tredjedel har muslimsk baggrund”

Fredag aften kørte en 4-hjulstrækker rundt i Århus-forstaden Viby med det, der ifølge et vidne var et Islamisk Stat-flag ud af sideruden. Demonstrationen mod IS foran Rådhuset i Århus samlede ifølge Ekstra Bladet blot ‘100’ personer, efter billedet at bedømme kun et fåtal muslimer, og meget sigende – kun enkelte med tørklæder. BT opgør antallet til 150, men noterer samtidig, at “højest en tredjedel har muslimsk baggrund”. Sammenhold det eventuelt med det overordnede formål.

“IS har i disse dage skabt splittelse i verden, også herhjemme i Danmark er der kommet en internt splittelse blandt muslimer. Nogen er for, og andre imod. … Derfor arrangeres denne demonstration, for alle, men især muslimer om at stå frem, og vise at IS ikke repræsentere vores religion. (For mangfoldighed, mod ISIS og terror på Facebook)

Blandt talerne var Enhedslistens Nikolaj Villumsen der benyttede lejligheden til at føre partipolitik: “Højreradikale som ISIL skal fordømmes. Dansk Folkeparti og ISIL skal ikke få held til at splitte os i Aarhus.” Idioti fra øverste hylde.

(Nørrebro, 13. september 2014: Mere på Facebook)

I København var der arrangeret et optog under parolen ‘At dræbe et menneske er som at dræbe hele menneskeheden’. Apologeternes hof-citat, Sura 5:32, der i rette kontekst er en advarsel til jøderne og andre der leder muslimer i fordærv. Herunder det efterfølgende vers i krigsmanualen, der pudsigt nok – legitimerer Islamisk Stat-jihadisters brutalitet. Se evt. Memri.

“The punishment of those who wage war against God and His Apostle, and strive with might and main for mischief through the land is: execution, or crucifixion, or the cutting off of hands and feet from opposite sides, or exile from the land: that is their disgrace in this world, and a heavy punishment is theirs in the Hereafter”

Opdate. TV-avisen bragte lørdag et indslag om demonstrationerne. Her fremgik det klart, at langt de fleste demonstranter var danskere, samt af IS forfulgte minoriteter (kurdere, yizidiere). Flere interviewede talte udelukkende om Islams rennome.

(Demonstrationerne mod ‘Islamisk Stat’ i København og Århus, 13. september 2014)



22. august 2014

Borgerliste-politiker skiftede til Dansk Folkeparti, og blev udsat for hærværk: Bil smadret, ‘Jødeludder’

Efter tidligere at have været kandidat for Sydfyns Borgerliste (2009) Borgersammenslutningen (2013) har Karen Wengel fra Svendborg meldt sig ind Dansk Folkeparti. Herunder en opdatering fra Facebook.

For 8 dage siden blev mit plankeværk i nattens løb prydet med sort spraymaling og følgende yderst ‘begavede’ tekst ‘DF = SS’. Jeg konstaterede at der åbenbart er nogle i Svendborg der ikke synes om min udmelding af jeg er medlem af Dansk Folkeparti…

I skrivende stund er det nu 24 timer siden at jeg måtte konstatere min bil i nattens løb var blevet overhældt med syre, der er ridset hagekors i bagsmækken og skrevet ‘Jødeludder’, på køleren stod der DF = SS, og kronen på værket er et hagekors på taget. Bilen er totalskadet! Jeg er dybt rystet over den vandalisme. Hvad bliver det næste?

Hvorfor lige undertegnede? En grund skal findes og den er muligvis her: at jeg har ytret mig på Facebook omkring Gaza konflikten.”

(Foto: Karen Wengel på Facebook, 14. august 2014)

Karen Wengels smadrede Rover kan ses i et indslag på TV2 Fyn – Hærværk mod politiker i Svendborg.

Oploadet Kl. 04:12 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer


17. august 2014

Demokratisk socialist: “Arbejderbevægelsen skrev ‘Internationale’ på sine faner, ikke ‘antinationale’.”

Det er ikke meget demokratiske socialister har til fælles med den revolutionære af slagsen, men i forhold til højrefløjen er de enige. Herunder to citater sakset fra Facebook i går.

“… den åbenlyse højreradikale antisemitisme der florerer i nogle muslimske miljøer på Nørrebro.” (Niels Jespersen, 16. august 2014)

“Talte i dag til demonstration til støtte for kurdernes kamp imod højreekstremisterne i Islamisk Stat.” (Nikolaj Villumsen, 16. august 2014)

(‘Frede Uttussui’, antinational venstreekstremist; Foto: Facebook)

Kommentar om nationalisme af ikke-revolutionære Niels Jespersen i Information – Venstrefløj, kend dine værdier.

“Martin Geertsens (V) sommeragurk om en særlig dansk værdikanon medførte i sidste uge forudsigelig forargelse på venstrefløjen. Enhedslistens Per Clausen slog i Berlingske til lyd for, at der slet ikke findes særligt danske værdier – det kommer jo alligevel alt sammen fra udlandet. Det er ifølge Clausen nationalistisk overhovedet at tale om danske værdier…

Danske værdier findes. Det gør de i kraft af, at millioner af danskere føler dem. … Hvis danskerne bliver enige om, at noget er en dansk værdi, så er det en dansk værdi. Der findes ikke copyright på følelser. …

Martin Geertsens forslag til danske værdier er tolerance, tillid, demokrati, ytringsfrihed, arbejde, ligestilling, religionsfrihed og respekt. Otte konkrete værdier, der historisk har været forbundet med den demokratiske venstrefløj. Han taler ikke om nationalisme, kongerækker, gudsfrygt, autoritet og hierarki.

Men i stedet for at juble over, at danskerne, ja, selv borgerlige, omfavner socialistiske værdier, vil venstrefløjen hellere rase over, at danskhed kan fortolkes positivt. Venstrefløjen er så fastlåst i sin selvopfattelse som modkultur, at den forspilder chancen for at fortælle om en åben positiv danskhed, som man har lyst til at være en del af.

Når Per Clausen ikke vil tale om danske værdier, er det selvfølgelig af hensyn til efterkommerne af flygtninge og indvandrere. Han er bange for, at især muslimerne skal føle sig ekskluderede af snakken om danske værdier. Men det er misforstået tolerance at tro, at vi skal tilbyde de nye danskere et værdineutralt rum. Det er meget nemmere at være gæst og falde til, hvis der er klare regler. Intet er værre end en vært, der siger, at man skal opføre sig som hjemme, men i virkeligheden har opstillet tusindvis af uskrevne regler for god opførsel. Man kan ikke have fællesskab uden fælles værdier. Hvis vi opgiver det, opgiver vi reelt drømmen om det samfundsmæssige fællesskab, som er velfærdsstaten. …

Med sin modvilje mod alt nationalt svigter venstrefløjen sin historie og frasiger sig nogle af sine største sejre. Arbejderbevægelsen skrev ‘Internationale’ på sine faner, ikke ‘antinationale’.



10. august 2014

Norsk antiracist undsiger Shansen-analyse: “… sensasjonell, men tatt fullstendig ut av løse luften.”

For et par uger siden, kort efter årsdagen for Utøya, bragte norske NRK en kronik af danske ‘Shansen’. Umiddelbart faldt jeg over en manipuleret bekrivelse af Kärrtorp-episoden, men ret beset er det ikke interessant i sig selv, hvordan venstreloonier opfatter virkeligheden. Det er således mest for underholdningens skyld jeg bringer et lille uddrag af en mod-kronik af Vepsen-redaktør Tor Erland Bach, aktiv antifascist, tidligere medlem af Arbeidernes kommunistparti. Fra NRK – Skremsler og overdrivelser.

“Når mennesker som utgir seg for å ha kunnskap om disse fenomenene viser seg å fare med det reneste sludder, da er det betimelig å si fra, før noen skulle la seg forlede til å tro at noe er en større trussel enn det det faktisk er.

Den danske bloggeren Margrethe Monika Mølgaard Rasmussen skrev nylig en kronikk hvor hun oppsiktsvekkende nok hevder at vår lille skare med hjemlige nazister er langt farligere enn sine trosbrødre i Sverige. Påstanden er sensasjonell, men tatt fullstendig ut av løse luften.

Sverige har en nazistisk bevegelse som teller flere tusen aktive. … I Norge har den nazistiske bevegelsen aldri talt mer enn cirka 300 personer. … Rasmussens forsøk på å dramatisere situasjonen faller imidlertid på hennes egen bruk av eksempler. De er alle sammen mer enn 13 år gamle.

Jeg tror jeg har samtlige forskere, journalister og politifolk som har jobbet med denne tematikken med meg når jeg fastslår at den nazistiske bevegelsen i Norge befinner, og har befunnet seg, på et historisk lavmål de siste 12 årene.

Man kan selvfølgelig gjøre som mange gjør og kalle alt man ikke liker på høyrefløyen for nazister og for eksempel inkludere de såkalte kontrajihadistene. Bildet endrer seg ikke stort av den grunn.

(Margrethe Monika Mølgaard Rasmussen på NRK Ytring, 31. juli 2014)

Rasmussen hevder i sin kronikk at det har vært flere alvorlige angrep og terrorhandlinger fra nazister i Norge enn i Sverige. Dette savner simpelthen rot i virkeligheten og er noe ingen som vil utgi seg for å kunne noe om dette temaet vil hevde. Dette gjelder historisk, medregnet de eksemplene Rasmussen ramser opp, men ikke minst i dag. …

Man kan argumentere med at 22. juli-terroristen var nazist, fascist eller lignende, og det er mye i hans klipp-og-lim-kompendium som peker i en slik retning. Det blir imidlertid feil å hevde at de miljøene han tilhørte var nynazistiske. … han tilhørte fortsatt ikke den nazistiske bevegelsen. Han handlet på egenhånd og det er hittil ikke påvist et snev av bevis som peker i retning av at barnemorderen samarbeidet med noen. Han fremstår, ikke bare i en norsk, men også europeisk sammenheng, som en enslig, for ikke å si ensom, svale.

En øvelse hvor man legger antall drapsofre den 22. juli inn i et totalt regnestykke hvor man ser på gjennomsnittlig antall drap begått i Sverige kontra Norge for så å skulle si noe om farlighetsgraden hos de to lands nazibevegelser blir derfor helt meningsløst.

… Ting kan forandre seg og derfor skal vi overvåke dem og ha et våkent øye. Mens vi gjør det klarer vi oss uten skremsler og overdrivelser.

(Vepsen og Tor Bach)

Oploadet Kl. 20:30 af Kim Møller — Direkte link6 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper