27. juli 2015

Anonyme trusler mod ‘Mossø for Mangfoldighed’ mfl., associationer til Mosbjerg Folkefest, Uriasposten

For et par uger siden berettede en række østjyske lokalaviser, at flere navngivne fra ‘Mossø for Mangfoldighed’ havde fået tilsendt en anonym dødstrussel. Som sådan ikke en sag der har noget med Foreningen Mosbjerg Folkefest at gøre, så planen var egentligt at holde vejret til der kom noget konkret frem. Nu er historien så på Berlingske.dk med grafik taget fra foreningens hjemmeside, i en artikel der associerer truslerne med nærværende blog. I Århus Stiftstidende går talskvinde Mia Rünitz-Jørgensen endnu længere ud, og trækker tråde mellem arrangementet og truslerne – trusler, der i øvrigt også er sendt til talskvinden for ‘Venligboerne i Silkeborg’.

For god ordens skyld: Finder politiet den skyldige, og falder der dom i sagen, så blogger jeg navnet her på siden. Fra Berlingske – ‘Forræder…. Din tid vil komme.. før eller siden.’.

Flere personer fra gruppen Mossø for Mangfoldighed har modtaget dødstrusler per brev. Brevet, der er afsendt 8. juli, indeholder en tekst på engelsk, hvor der står ‘Forræder…. Din tid vil komme.. før eller siden.’

Hertil er der en tegning af en hængt person. Truslerne er meldt til politiet, der har indledt en efterforskning. …

Initiativet Mossø for Mangfoldighed er stiftet af en gruppe lokale personer, der ønsker at danne en modvægt til Mosbjerg Folkefest. Gruppen har med 12 personer som afsendere haft læserbreve i lokale medier, hvor de blandt andet skriver:

‘Ekstreme islamister og ekstreme nationalister nærer hinanden med voldsom retorik, og hvad der i disse år foregår ved Mosbjerg, trænger til mere offentlig opmærksomhed. At erklærede nazister og racister skulle være uønskede ved folkefesten, er en tynd fernis, der ikke kan skjule den brutale og ofte hadske tone på de to højreblogs, Uriasposten og Snaphanen, der er tæt involveret i arrangementet.'”

(Trussel modtaget af flere fra ‘Mossø for Mangfoldighed’ – Berlingske.dk, 24. april 2015)

“Det er ubehageligt at finde sådan et brev i sin postkasse. På den anden sider virker det også så latterligt, at folk, der normalt går meget op i deres ret til at ytre sige – mødet 4. juli havde jo nære bånd til Trykkefrihedsselskabet – sender den type trusler. Selv om jeg ikke ved, hvem afsenderen er. Og det er ikke kun os, der modtager den type trusler. Talskvinden i Silkeborg har jo fået et tilsvarende brev. Og det er dybt provokerende,« siger Mia Rünitz-Jørgensen fra Boes, der understreger, at hun udtaler sig på sine egne vegne, ikke gruppens.” (Århus Stiftstidende, 24. juli 2015: Dødstrusler i breve mod Mossø-gruppe)



24. juli 2015

“Du gør meget ud af at skelne – at det her er i hvert fald ikke en nazistisk blog… Hvorfor er det vigtigt?”

Når Orientering på P1 dedikerer en hel time til europæisk højreradikalisme forventer man automatisk det værste, men det kunne have været meget værre. Chris Holmsted Larsen fik modspil af Tom Carstensen, og det havde en afdæmpende effekt. Holmsted Larsen mente ikke at Danskernes Parti var demokratisk, da man jo også kunne ‘bruge demokratiet til at afskaffe demokratiet’. Det kunne han have sagt om Enhedslisten.

Tom Carstensen pointerede blandt andet, at det slet ikke gav mening at samle modsatrettede ideologier under ‘højreradikalisme’-etiketten, og selv Holmsted Larsen var tilbøjelig til at give ham ret. P1-værten Marianne Skovlund var dog uenig, og mente eksempelvis ikke at det gjorde den store forskel om man kaldte Uriasposten for nazistisk eller nationalkonservativ. Jeg ser frem til den dag P1 bruger en time på venstreradikalisme, og diskuterer hvorvidt det er rimeligt at kalde Socialdemokratiet for stalinistisk.

Fra gårsdagens udgave af Orientering på P1 – Tema: Højreradikale grupper i Europa.

Chris Holmsted Larsen, forsker: Det er vigtigt, at sige, at vi har ikke at gøre med en samlet højreekstrem bevægelse hverken i Danmark eller i Europa. Det er et kludetæppe af forskellige partier og grupper, som interagerer, som også har mange modsætninger i forhold til hinanden, både politisk og ideologisk.

Marianne Skovlund: Tom Carstensen, kan du sætte lidt flere ord på de der nationalkonservative.

Tom Carstensen, P1: Ja, i Danmark er det det her parti Dansk Samling, internationalt er det nogle andre partier. I Danmark er det meget et blogmiljø, der er for eksempel Uriasposten der er meget læst, og som nogle gange af modstandere bliver kaldt nazibloggen, men det er ganske enkelt forkert. Det er en nationalkonservativ blog. Du har en række bloggere, du har en Mikael Jalving – ham vil jeg også kalde nationalkonservativ…

Marianne Skovlund: Hvem er Michael Jalving?

Tom Carstensen: Det er en blogger fra Jyllands-Posten…

Marianne Skovlund: Du gør meget ud af at skelne – at det her er i hvert fald ikke en nazistisk blog – det er en nationalkonservativ blog. Hvorfor er det vigtigt?

Tom Carstensen: – Fordi jeg synes, det er ret vigtigt, fordi de i bund og grund er hamrende uenige om langt det meste. De er måske enige om, at indvandrere er et problem, og at der ikke skal være så mange i Danmark. Hvordan man så skal håndtere det, er de også uenige om. Det ene er nationalkonservatisme og det andet er nationalsocialisme, så det er to meget forskellige tankegange…

Marianne Skovlund: Er du enig med Tom Carstensens vurdering, at Uriasposten er en gruppe som er toneangivende når vi taler nationalkonservatisme.

Chris Holmsted Larsen: Det er en meget magtfuld blog i hvert fald. Og hvis man kigger på hvor mange der besøger den her blog, det er også en blog der bliver brugt til at angive politiske modstandere med mere. Men der er ingen tvivl om at den betyder meget. Dem der bruger bloggen er fra hele det højreorienterede spektrum, men det er rigtigt, at dem der styrer den, har ikke nazistisk sindelag eller herkomst. Det er jeg enig i.



20. juli 2015

Lone Nørgaard om WA: “… kritisk, informativ og saglig journalistik har det ikke ret meget at gøre med.”

Lone Nørgaard om Weekendavisens beskrivelse af Mosbjerg Folkefest 2015. Indlægget blev ikke optaget i avisen, men er sakset fra Facebook.

Journalist på stram line

Det er altid såre interessant at deltage i arrangementer, som af the establishment (herunder journaliststanden) bliver opfattet som ikke-mainstream, og det der er værre – og som derfor efterfølgende med stor sandsynlighed kan regne med en eller anden form for nedgøring eller latterliggørelse i medierne. Senest har Leny Malacinski begået reportagen ‘Intet land skal dø frivilligt’ (Weekendavisen d.10.7.15) fra den nationalkonservative folkefest på Mosbjerg ved Skanderborg d. 4. juli. Da jeg har haft et blødt punkt for Malancinski siden hendes ironiske opgør med (dele af) feminismen ‘Den dag, jeg opdagede, jeg var undertrykt’, regnede jeg med, at nu kom undtagelsen fra reglen: En artikel, selvfølgelig kritisk, men til gengæld støvsuget for de små besserwissen-nålestik skåret over læsten: Hold kæft, hvor er de bare til grin, de tosser, der bruger kostbar (fri)tid på – i dette tilfælde – at sætte sig ind i islam, islamisering og masseindvandringens konsekvenser for demografien og nationalstaterne.

Forventningens glæde er som bekendt den største. Jovist, Malancinskis reportage er absolut velskrevet. Og sjov. Og sylespids. Og samtidig oser den af arrogante og nedladende karakteristikker af dels oplægsholderne, dels deltagerne. Et enkelt eksempel: ‘Danmark er under angreb, og de mennesker, der er mødt op i dag, betragter sig selv som landets første forsvarslinie [læs: ha-ha – totalt til grin]. Iført praktisk fodtøj [læs: utrendy]er de i gang med opstille deres medbragte klapstole [læs: de mangler kun klaphatten] på græsset. Der er ryglæn [læs: gamle og u-fittede]og en holder til dåseøllen i armlænet [læs: øllen SKAL hele tiden være inden for rækkevidde] Ifølge dem selv har de forstået faren [læs: snotindskrænkede, fordomsfulde og forhudsforsnævrede] (…) Et par ældre mænd med sideskilning og strømper i sandalerne [læs: usexede, kiksede] klapper ved et bænkebord (…)’

Malancinski lyver ikke, men djævlen ligger i den sproglige selektion og de alt andet end smigrende konnotationer. Og selvfølgelig kan vores udsendte reporter ikke dy sig for at trække N-kortet. Intet nyt under solen.

Malacinski skal naturligvis have lov til at skarpvinkle sin reportage alt det, hun lige lyster, herunder i form af de nøje udvalgte citater – ud af snesevis af andre mulige og måske mere relevante udpluk. Jeg kunne i hvert fald sagtens have skrevet en kritisk reportage, der på helt anden saglig vis ville have oplyst læserne om argumenterne for påstanden om den katastrofe, som Danmark og en række af de europæiske befolkninger står over for. Og om den bekymring et stigende antal såkaldt almindelige mennesker nærer for fremtiden. Med den alvor som sagen fortjener. Og hvor de helstegte pattegrise havde spillet en knapt så fremtrædende rolle i den fortællende journalistik.

Når Malacinski trods alt ikke er på helt slap line, så skyldes det hendes korrekte citatbrug, der bl.a. får formidlet flere af Paul Westons synspunkter: ‘Vores store problem er moderat islam, ikke fundamentalistisk islam. Det handler om ren og skær demografi.’

Summa summarum: Malacinski skal være hjerteligt velkommen til at udnævne deltagerne til usexede, utrendy, pattegrisfrådsende, mjøddrikkende dummernikker i campinghabit og strømper-i-sandalerne, men kritisk, informativ og saglig journalistik har det ikke ret meget at gøre med. Måske kunne hun med fordel bede om at få et lille kursus af sin kollega Poul Pilgaard Johnsen, der i samme avis rapporterer fra Tidehvervs sommermøde på Rønshoved Højskole under overskriften ‘Kristen uden kødsovs’ (10.7.15)? En bestemt – og med rette – kritisk reportage, men med en ganske anden respekt for det substantielle.



17. juli 2015

“Hun skriver lidt foragteligt… men er det for at tilfredsstille kollegerne? Man mærker et hjerte banke.”

Spiddende læserbrev af Jens Christian Holland i Weekendavisen.

De smukkeste mennesker (ikke online).

Nogle af journalisterne på Weekendavisen har lidt mere hjerne & hjerte end deres kolleger på Politiken og Information, tak for det. Som nu Leny Malacinski, der i sidste uge i artiklen ‘Intet land skal dø frivilligt’ som en anden natsværmer banker panden mod lyset, her ved bredden af dejlige Mossø. Hun skriver lidt foragteligt om de personer, hun møder, men er det for at tilfredsstille kollegerne? Man mærker et hjerte banke.

Nogle af ordene står knivskarpt, især fra englænderen Paul Weston med den sprøde, hvide skjorte: ‘Intet land skal dø frivilligt.’ Skal man grine eller græde? Synes Leny Malacinski, det var smukt at se indianerne blive slagtet i eget land? Synes Leny, det var smukt at se det polske folk blive tyranniseret af nazityskere, senere af kommunister fra Sovjet? Synes Leny, det er smukt at se kinesere udradere tibetanske landsbyer og bygge kinesisk beton i stedet? Nej, selvfølgelig gør Leny ikke det, men Danmark og danskerne, øhhh, det er jo også en helt anden sag.

Behøver danskerne at have en klat jord på denne jordklode, hvor der tales dansk, så alle forstår? Det er nu ti år siden, jeg første gang skrev/sang om det nye verdensbillede. Nu prøver jeg igen, for selvfølgelig skal socialister ikke have definitionsretten på etik, det siger sig selv. Det gamle politiske verdensbillede, det med venstre-og højrefløj, venstre-og højrerabiate, er en socialistisk opfindelse. For at legitimere sig selv. Hvor den allerstørste løgn var nationalsocialister placeret sammen med de smukke partier til højre. Ud fra ideen om, at jo længere væk fra kommunisterne, du kom, des nærmere kom du ondskaben/nazi. Nationalsocialister burde selvfølgelig ligge klos op ad de internationale socialister til venstre. Både national og internationale socialister har samme holdning til jøder, Israel, USA, demokrati og 1000 andre ting.

Breivik, Hitler & Baader-Meinhof-gruppen skal selvfølgelig placeres sammen med dem, de ligner; fundamentalisterne, egoisterne, folk som vil bruge magt for at få deres vilje. Hvis vi en stund bevarer udtrykket venstrefløj om fundamentalister, så er deres politiske modsætning det etiske, humanistiske, pluralistiske, smukke menneske, der tager demokratiet alvorligt, tager sit eget ophav alvorligt. Et sådant menneske burde placeres i midten af en cirkel. De små egoister er tæt på, de store egoister svæver langt væk. Små egoister kunne være de partier, der ikke har problemer med at handle med Kommunist-Kina, ikke har problemer med demokratisk underskud i EU.

Når socialister hånligt taler om kø på midten, er det bare et tegn på, at deres politiske modstandere alle nærmer sig den smukkeste placering, alle nærmer sig det smukkeste menneske, som tænkes kan. Venstrefløjen ved godt, de er fundamentalister (egoister), ved godt, de drømmer om den totale magt over deres medmennesker. Men det lyder lidt vattet, hvis en socialist skulle kalde sin værste fjende for ‘din dumme demokrat, din dumme pluralist’. Nej, så er der meget mere saft og kraft i udtrykket: ‘Føj, du tilhører den rabiate og ekstreme højrefløj.’ Så når en socialist omtaler en person som højrerabiat, taler han i virkeligheden om det smukkeste menneske på Jorden.

Så kære Leny Malacinski, håber du og læserne forstår pointen? Næste gang du besøger Mossø, kan du komme som sommerfugl og nyde solens varme stråler. På gensyn.



10. juli 2015

Weekendavisens associationstrick: “… mænd med muskuløse nakker og tatoveringer står op og lytter.”

“Er det slet ingen grænser for antallet af flygtninge vi kan tage imod?”, blev Dansk Flygtningehjælps Andreas Kamm spurgt i en radioudsendelse for et par dage siden. Spørgsmålet overraskede ham, men uden at svare, lod journalisten ham vende problematikken om: Europa tager kun en brøkdel af klodens flygtninge. Jeg kom til at tænke på interviewet, da jeg læste Weekendavisens artikel om Mosbjerg Folkefest 2015.

Avisens journalist spurgte mig under interviewet igen og igen, hvad der skulle ske med de muslimer som allerede var i landet, og da jeg gentog mit svar, og ikke gav hende det nødvendige ja til de ledende spørgsmål, om eventuel deportation af danske statsborgere, så blev fokus flyttet til selskabets kollektive holdning til spørgsmålet. En stråmand som ingen stod bag, men alle kunne hænges op på. Vinklen var givet på forhånd.

Hvor Politikens Kjeld Hybel insinuerer voldelig højrefløj ved hjælp af en banal episode med en brovtende mand, så vælger Weekendavisens Leny Malacinski at trække tråde til racisme og nazisme med baggrund i ‘muskuløse nakker’ og en mands tatoverede håndflader. Den midaldrende mand hun omtaler er asatroende, og det journalisten opfattede som ‘et trearmet hagekors’ er en såkaldt ‘valknut’, et symbol fra den nordiske mytologi. På Facebook poserer han stolt posere med frihedskæmperen Jan Høeg, et foto taget under arrangementet.

Fra seneste udgave af Weekendavisen – Intet land skal dø frivilligt.

“Danmark er under angreb, og de mennesker, der er mødt op i dag, betragter sig selv som landets første forsvarslinie. … Ifølge dem selv har de forstået faren. De har indset sandheden om islam, men eliten prøver at lukke munden på dem, pressen vil ikke rapportere sandheden, og politikerne vil ikke gøre det nødvendige. De omkring 200 mennesker er en del af en voksende gruppe, for hvem det ikke er nok at lukke grænserne og udvise de kriminelle. Problemet er de muslimer, der allerede bor i Europa. De taler om, at Danmark og hele det europæiske kontinent er ved at begå selvmord.

… Efterhånden som dagen skrider frem, er det indlysende for de forsamlede, at der er brug for drastiske midler for at forsvare landet. Det er straks sværere at få et klart svar på, hvor drastiske de midler skal være. …

Folkefesten finder sted for andet år i træk og er arrangeret af blandt andre Kim Møller, en historiker fra Aarhus. Han driver Uriasposten.net, der er et populært samlingspunkt for nationalkonservative og bringer de historier, som pressen ifølge ham ikke ønsker at fortælle.

‘Intet land skal dø frivilligt,’ siger han.

Bevægelsen ligger til højre for Dansk Folkeparti og begyndte at vokse under VK-regeringen, hvis indvandringspolitik betragtes som alt for slap. Debatten udgår fra nogle af de forbilleder, der i dag slentrer op til ølteltet for at hente drikkevarer, inden talerne begynder. …

En gruppe mænd med muskuløse nakker og tatoveringer står op og lytter. Den enes arme og hænder er dækket af tatoveringer. Blandt andet af et dansk flag og en spids triskele af form som et trearmet hagekors. I sin spidse form er den blevet brugt af blandt andre AWB, en racistisk sydafrikansk gruppe, og af skinheadgrupperingen Blood and Honour. Da Weekendavisen spørger, om han vil fortælle om baggrunden for tatoveringen, ryster han på hovedet.

(Weekendavisen, 10. juli 2015)

Sidst på dagen træder en brite i en sprød, hvid skjorte op på talerstolen. Han er ikke dagens mest kendte taler, men det bliver han. Hans hår er tykt og sølvgråt, og han taler kultiveret med en myndig, britisk diktion. Hans navn er Paul Weston, og det ville være for mildt at kalde ham islam-kritiker. Han er formand for partiet Liberty Great Britain og stillede op til EU-parlamentet sidste år, men fik kun 158 stemmer. Han er mest kendt for at være blevet anholdt for at holde en anti-muslimsk tale i en megafon på åben gade sidste år. Her citerede han den tidligere premierminister Winston Churchill, da denne var britisk soldat i Sudan. Blandt andet for, at »ingen stærkere reaktionær kraft eksisterer i verden. Muhammedanisme er en militant og missionerende tro«.

Han blev løsladt igen, men for tilhørerne er den slags beviset på, at myndighederne forsøger at lukke munden på dem. … I modsætning til nogle af de andre talere ser han ikke på sit talepapir, men på publikum. Publikum ser på ham. Så råber han.

‘Hvor vover de at gøre dette mod vores børn?’

Publikum spærrer øjnene op. Paul Weston råber igen, så mikrofonen skratter.

‘Hvor vover de at berøve dem deres historiske arv, deres kultur?’

Publikum pifter og klapper, og Paul Weston råber nu endnu højere med en pause mellem hvert ord.

‘Hvor. Vover. De?’

Bifaldet vil ingen ende tage. Da Paul Weston vender tilbage til sit tidligere toneleje, har han publikum i sin hule hånd. Husk, formaner han, at vestlig kultur ikke primært er under angreb fra islam, men fra os selv, fra politikere og mediefolk.

‘Denne klasse af forrædere bruger race som et våben mod os. Hvis de brugte tanks, ville de sikre sig, at vi ikke havde antitank-våben. Men fordi de bruger race imod os, bruger de det bedste våben, de kender. De anklager os for at være racister. Lad dem ikke gøre det. Der er intet racistisk ved at ville bevare dit land og din kultur. Hvis de bruger det ord mod dig, så grin ad det. Det betyder intet længere i den moderne kontekst,’ siger Paul Weston.

Derefter fremlægger han et regnestykke, der advarer imod at tro, at problemet er islamisk terrorisme.

Vores store problem er moderat islam, ikke fundamentalistisk islam. Det handler om ren og skær demografi. I Europa udgør vi stadig ca. 80 procent af befolkningen. Islam er kun på vej mod 20 procent. Men hvis vi kun får 1,5 barn hver, og vores kvinder er 35-40 år, når de får børnene, vil befolkningen reduceres med 25 procent. Hvis muslimerne får fire børn hver, når deres kvinder er 18-22 år, vokser de overvældende hurtigere, end vi reduceres. Vi bliver udskiftet som folk, som kultur og som vestlig civilisation,« siger han og slutter med at se publikum i øjnene igen.

‘Dette århundrede vil vi måske se enden på vestlig civilisation. Men I må aldrig give op. Aldrig nogensinde. Vi vil vinde. Dette er vores land, vores kultur. Dette er vores folk og vores civilisation. Længe leve vestlig civilisation!’

Paul Weston træder tilbage. Så rejser 200 mennesker sig fra deres klapstole, fra græsset og fra tæpperne og giver ham en stående ovation. …

‘Dem, du talte om, er de mennesker, der allerede er her. Men du sagde ikke, hvad vi skal gøre. Hvad er dit forslag til en løsning?’

Paul Weston svarer, at grænserne skal lukkes omgående.

‘Det første er ikke at tillade flere muslimer at komme ind i landet. Vi deporterer de muslimske kriminelle, de muslimske imamer, der opfordrer til revolution. Vi lukker enhver moské, der findes skyldig i at sige, at homoseksuelle skal kastes ud fra klipper, og at jøder skal myrdes. Men det er stadig ikke nok. For at sige det skarpt: Hvis vi ikke snart fjerner islam fra Vesten, bliver Vesten islamisk. Vi må fjerne islam fra Vesten,’ siger Paul Weston.

Så siger han ikke mere. Han siger ikke hvordan. Spørgsmålet hænger i luften. Ingen stiller det.



9. juli 2015

Nyrup (1999) om palæstinensiske cykelsmede, tyrkiske grønthandlere: “Vi har brug for de mennesker”

Eks-DKP/ML’eren Mathias Tesfaye forsøger i disse dage at rehabilitere Poul Nyrup Rasmussens berømte ‘stuerene bliver I aldrig’-bemærkning. Undskabens hotel citerer debatten fra folketingets arkiv, 7. oktober 1999. Det var ikke en bemærkning der blev udløst af ‘send hele familien hjem’-ideen, men et socialdemokratisk forsøg på at vinde vælgere tilbage ved henvisning til Dansk Folkepartis menneskesyn.

1999 er i politisk henseende en fjern fortid. En tid hvor den politiske elite stadig troede de kunne tvinge multikulturen ned over danskerne med henvisning til rigets behov for palæstinensiske cykelsmede, bosniske jordbæravlere og smilende tyrkiske grønthandlere. Tidligere i dag blev en 35-årig afghansk cykelsmed sigtet for hæleri af op imod 400 cykler. Han fik dansk pas af Nyrup-regeringens socialdemokratiske justitsminister i 2001.

Poul Nyrup Rasmussen, Socialdemokraterne: Så gjorde hr. Jørgen Estrup ligesom hr. Jacob Buksti nogle meget grundlæggende bemærkninger om, hvorfor vi er politikere og om regeringens menneskesyn, og det vil jeg gerne bruge som afsæt til bemærkninger til Dansk Folkeparti.

Hun kom til landet for godt 50 år siden, hun flygtede fra Ungarn, hvor kommunisterne hærgede, og hun fik et godt liv i Danmark. For vi havde sympati for hende, og vi forstod, hvorfor hun flygtede. Godt nok var hun katolik, og nogle mente, at når hun nu kom fra Ungarn, så var hun nok en slags sigøjner, men de 50 år gik egentlig meget godt, og på sine gamle dage kunne hun se tilbage på et liv med en dansk mand, der nu er død, en børneflok på 4 og 12 børnebørn. De fleste klarer sig godt, men der er én enkelt undtagelse. Dette ene barnebarn, apropos hr. Jann Sjursen, er narkoman. Og i sin daglige kamp for den daglige dosis sker det mere og mere, at han slår mennesker ned for at få penge. Det gør ondt at vide for den bedstemor, der kom fra Ungarn for 50 år siden, at hendes barnebarn er voldelig, kriminel og efterhånden opholder sig mere inden for end uden for fængslets mure.

Hun var heldig, den gamle, fine dame fra Ungarn. Hun kom til Danmark, før fru Pia Kjærsgaard holdt landsmøde i Odense, og sagde – jeg tillader mig at citere: ‘Dansk Folkeparti foreslår, at i tilfælde af, at en anden- eller måske tredjegenerationsindvandrer gentagne gange begår kriminalitet, og ingen opdragelse er mulig, ja, så hjemsendes og repatrieres ikke alene den pågældende, men hele hans familie. Det er det eneste, de har respekt for.’ Der er mange anden- og tredjegenerationsindvandrere i Danmark i dag, og man kan i hvert fald sige om den gamle bedstemor fra Ungarn: Én trøst er, at hun da i det mindste ikke skal rejse hjem helt alene. …

For der ligger jo også i Dansk Folkepartis politiske tilgang til det her et forsøg på at bygge frygt og had op i den danske befolkning, hvilket er udansk, uacceptabelt og fremmedfjendsk. Sådan er udlændinge i Danmark ikke, og sådan er danskerne heller ikke. Og det går ikke alene ud over de stakkels mennesker, det går også ud over den palæstinenser, der er cykelsmed og god til det; det går ud over den bosnier, der er jordbærproducent og god til det; det går ud over den tyrkiske grønthandler, der selv ud over almindelig arbejdstid smiler til én, når man kommer og skal have friske grønsager. Vi har brug for de mennesker, og vi har brug for, at flere, der har et fremmedklingende navn som baggrund, kommer i arbejde i Danmark. Jeg synes, jeg må sige det sådan i dag. Jeg blev spurgt af fjernsynsfolkene udenfor, om jeg synes, stemningen i den her debat havde været hadsk. Det kommer an på, hvordan man ser på det. Når man diskuterer så principielle spørgsmål, som vi har diskuteret i dag: om menneskesynet, om, hvorvidt der skulle være forskel på, om man nu har aner fra et fremmed land eller man ikke har, selv om man er dansk statsborger, så kan jeg godt forstå, at der bliver sagt meget barske ting heroppefra. Og jeg synes, at de alle sammen var velbegrundede, og derfor siger jeg til Dansk Folkeparti:

Uanset hvor mange anstrengelser I gør jer, stuerene bliver I aldrig, set med mine øjne! Jeg vil så runde af og komme tilbage til mit udgangspunkt. Den tale, jeg holdt i tirsdags ved afskeden med det 20. århundrede, handlede om vores værdier og vores livskraft i vores samfund. Den tale var baseret på pligter og rettigheder. Den tale var baseret på, at pligter og rettigheder omfatter os alle sammen, ikke alene dem, der er danske, for vi er danske alle sammen, men også dem, der har et fremmedklingende navn…

[…]

Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti: Ja, så slap katten ud af sækken. Det var statsministerens kat, og den var som forventet. Vi havde jo fra morgenstunden læst i Aktuelt, statsministerens partiavis, at den socialdemokratiske folketingsgruppe på et gruppemøde her inden åbningsdebatten havde diskuteret, hvordan man kunne imødegå Dansk Folkepartis vælgerfremgang. Og den måde, man ville imødegå den på, var ved, at man her under åbningsdebatten skulle tale om menneskesyn og skulle prøve at tage afstand fra et forslag, som vi har diskuteret på vores årsmøde. Og man må jo i sandhed sige, at åbningsdebatten også har været kendetegnet ved, at man har diskuteret det forslag, og det er vi såmænd slet ikke så kede af endda.

Om det så stopper vælgerflugten fra Socialdemokratiet til Dansk Folkeparti, er jo en helt anden sag, men det kommer jo an på, om statsministerens rådgivere har set rigtigt i det spørgsmål. Vi vil i hvert fald vedblive med at bruge dannebrog, også selv om statsministeren synes, at det er usmageligt, og hvad der ellers er blevet sagt. Mage til gang manipulation fra statsministerens side, som vi var vidne til heroppefra for et øjeblik siden, skal man lede længe efter.

(W.Y., 35-årig afghansk cykelsmed, sigtet for hæleri af 400 cykler; TV2 Nyhederne, 9. juli 2015)


Feministen Nazila Kivi: DF bruger underklassens stemmer til at “forringe livet for deres egne vælgere”

Det ville være fint hvis landets blå flertal (i lighed med kulturmarxisterne) så alt i et magtperspektiv, og som konsekvens heraf, skar ned på bevillingerne til institutioner gennemsyret af had til det borgerlige samfund. Kønsforsker-aktivisten Nazila Kivi rabler løs på Politiken.dk – Jeg forstår ikke, hvorfor Kvinfo lykønsker Pia Kjærsgaard.

“Det er også vigtigt at sige, at vi ikke kan undvære en institution som Kvinfo, der samler viden og dokumentation om ligestilling og kønsforskning. Hvis disse organisationer skulle blive truet på deres eksistens, skal jeg være den første på barrikaderne og samtidig den sidste, der vil give ammunition til antifeministiske kræfter, der leder efter stemmer ‘indefra’ til at legitimere angreb på de vigtigste feministiske kerneorganisationer, vi har.

Måske netop derfor er det også vigtigt at råbe vagt i gevær, når vi er nogen fra ‘egne rækker’, der er ved at falde bagover over lykønskningerne fra blandt andre Kvinfo til en politiker som Pia Kjærsgaard, der nu bliver den første kvindelige folketingsforperson. …

Problemet er, at Pia Kjærsgaard langtfra kun er kvinde. Hun er først og fremmest medstifter af et parti, der gang på gang kommer i karambolage med racismeparagraffen, hun spreder had til minoriteter og opfordrer indirekte til vold på muslimske kvinder med tørklæde ved at fremføre den vanvittige påstand, at de selv er ude om at blive angrebet på gaden, blot fordi de udøver retten til at gå klædt, som de vil.

Dansk Folkeparti har også både under og efter Kjærsgaards ledelse været med til at skade kvinder (og mænd) fra under- og arbejderklassen ved at bruge deres stemmer til at forringe livet for deres egne vælgere. Vi taler her om besparelser på kommuneplan, fortsat hetz mod arbejdsløse og folk, der har svært ved at arbejde fuld tid, og alle andre, der skiller sig ud fra det kapitalistiske samfunds nådesløse normer.

Vi taler derfor ikke blot om Pia Kjærsgaard som kvinde, men om Pia Kjærsgaard som en stærk og farlig magtfaktor i dansk politik. Det er her, feminismespørgsmålet kommer ind: Feminisme handler i høj grad om at udfordre magtpositioner og tilbyde analyseredskaber til at se kritisk på normer.

… Denne analysetilgang kaldes intersektionel feminisme, og mange mainstreamfeminister er begyndt at kalde sig intersektionelle. Men det kræver mere end en tilkendegivelse at vise, at man har en intersektionel tilgang. Det kræver også, at man ikke er med til (ufrivilligt, er jeg sikker på) at legitimere en figur som Kjærsgaard.

(Nazila Kivi på Twitter, 7. maj 2015)



3. juli 2015

Mosbjerg Folkefest 2015: “… en stærkt islamkritisk dagsorden, der fremstår decideret islamfjendtlig”

Årets udgave af Mosbjerg Folkefest nærmer sig, og vi har definitivt lukket for tilmeldinger. Vi bliver flere end 200, og folk kommer fra nær og fjern. Fra Bornholm, fra grænselandet, fra Vendsyssel, fra Fyn, fra København og Sjælland, men også fra Sverige, Norge og Frankrig. Torsdag blev jeg interviewet til P4 Aarhus om arrangementet, og skulle blandt andet forholde mig seriøst til ‘Mossø for Mangfoldighed’. Det lykkedes ikke helt, for det klinger hult når venstreradikale kæmper for det multikulturelle samfund, fra skønne adresser i liljehvide økologiske reservater.

Tretten fra MfM har underskrevet læserbrevet herunder, herunder flere tidligere eller nuværende medlemmer af Danmarks Kommunistiske Ungdom, Danmarks Kommunistiske Parti og Enhedslisten. I et par af aviserne står Mia Rünitz som ophav. Hun sælger kunsthåndværk fra Bolivia, og tjekker man firmaets Facebook-side så kan man se en vietnamesisk propaganda-plakat forestillende revolutionshelten Trần Thị Tâm. Ho Ho Ho Chi Minh…

(Collage: ‘Mossø for Mangfoldighed’ i Horsens Folkeblad, Midtjyllands Amtsavis mfl.)

“Lørdag 4. juli mødtes igen nationalkonservative, højrefløjsbloggere, -kommentatorer og universitetsfolk med en stærkt islamkritisk dagsorden, der fremstår decideret islamfjendtlig, på Mosbjerg ved Alken. Denne gang rummer talerlisten bl.a. Søren Krarup, der om nogen har gødet jorden for national selvtilstrækkelighed med sine kampagner mod flygtningehjælpen og sin snævre fortolkning af næstekærlighedsbegrebet. Sammen med bl.a. Lars Hedegaard, der var med til at stifte det notorisk islamfjendske Trykkefrihedsselskabet, og Mikael Jalving, der foreslår indvandringsstop, er også den engelske partileder Paul Weston taler ved folkefesten. Han gør en dyd ud af, at både tory’er og labour i England kalder ham racist og opfatter det åbenbart som et adelsmærke. Det er stærkt foruroligende, at Westons opfattelse af, at der foregår en borgerkrig mellem Islam og Europa, var med til at inspirere massemorderen Anders Breivik, der citerede ham i sit manifest forud for Utøya-massakren. …

På Uriasposten serveres primært nyheder og historier, der er ufordelagtige for indvandrere og flygtninge, for ikke at tale om flygtningevenner og humanister, som får det glatte lag.” (Radikalisering ved Mossø, Facebook, 2. juli 2015)

Underskrevet: Mia Rünitz, Knud Abildtrup, Estrid Bek, Sanne Dudoret, Karin Fosdal, Berit Werner Hansen, Jens Langkjær, Helga Lund, Jill van der Maase, Torben Nielsen, Benjamin Hoff Skovgaard, og de toneangivende Maria Temponeras og Charlotte Valløe.

“… hvis nu vi leger det var Anders Behring Breivik der skulle holde en fest herude, hvad ville vi så gøre? Ville vi synes, at det var i orden?” (Charlotte Valløe, ‘Mossø for Mangfoldighed, Enhedslisten Skanderborg, Socialistisk Information, 23. april 2015)

“Jeg synes vi legitimerer de ekstreme og menneskefjendske holdninger, hvis vi siger de bare en en side af en sag, og at folk har ret til at mene sådan.” (Maria Temponeras, ‘Mossø for Mangfoldighed’ og Enhedslisten Skanderborg, 26. maj 2015)



30. juni 2015

Hørt i David Trads’ radioprogram: ‘Pas trafikken’-råb til mørklødet cyklist to dage efter valget = racisme

Uvist af hvilken årsag har fået egen sommermagasin på Radio24syv, ‘Tradsalderen’. Første program havde danskernes iboende racisme som emne, og første lytter var igennem på telefon umiddelbart efter introduktionen, blot 98 sekunder inde i programmet. Skuespiller Wagma Khattaks eksempel er værd at fremhæve. Et godt eksempel.

Wagma Khattak, skuespiller: Det viste sig til at være ubehageligt to dage efter valgkampen, efter at Venstre var blevet valgt, og det viste sig, at Dansk Folkeparti var større end Venstre, at jeg kommer cyklende på vej hjem, og jeg får simpelthen min første fuck-finger på cykelstien.

David Trads, Radio24syv: Du får simpelthen en fuck-finger på cykelstien et par dage efter? Hvorfor?

Wagma Khattak: Jeg ved det faktisk ikke, men rent fysisk gør jeg det, at jeg skifter min iPhone fra højre til venstre lomme og kommer cyklende med mit mørke hår og mine sorte solbriller og hører musik og holder mig på højre side af cykelstien, og lige pludselig ser jeg et midaldrende par køre forbi mig, og manden han råber aggressivt ‘Pas trafikken’. Så tager jeg mit headset af og spørger ‘Undskyld?’ og så råber han igen rigtig højt og aggressivt ‘Pas trafikken’, og så siger jeg undskyld igen, fordi han kører lige foran mig, og så giver han mig den største, friske fuck-finger, jeg nogensinde har fået. Det var helt vildt. Helt vildt!

David Trads: Og det følte du var udtryk for racisme?

Wagma Khattak: Jeg kan ikke vide det 100 procent, men det er klart, når valgkampen lige har været der… jeg kunne mærke, det var jo ikke… jeg gjorde jo ikke noget forkert. De havde jo vej nok til at køre forbi mig og køre ind til højre side. Jeg havde ikke gjort noget forkert. Men det var sådan meget aggressivt og en helt klar fuck-finger til… det var noget, de reagerede på, og den aggression har jeg da mærket før, når det er mod farven.

(Wagma Khattak på Facebook, 17. juni 2015)

Oploadet Kl. 22:08 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


28. juni 2015

Iraner truer DF: “Vi skal gå hårdt mod de her mennesker… hårdt mod hårdt, det er sådan det fungerer.”

Selvom der aldrig har været flertal for en lempelig udlændingepolitik, og den værdipolitiske venstrefløj på intet tidspunkt har haft folkelig opbakning til sine mærkesager, så har hetzen mod Dansk Folkeparti været en integreret del af det danske mediebillede de sidste tyve år. Den gennemsnitlige dansker smiler efterhånden bare overbærende, men en stor del herboende muslimer har desværre gjort fjendebilledet til en del af deres mentale DNA.

Ekstra Bladet citerer Danial Khalil Ahmad der træker nazi-kortet, men han overgås alligevel i længder af Behtash Roshani Honar, der kalder sig en ‘stolt iraner’, men alligevel mener danskerne er racister fordi vi ikke anerkender hans danskhed. Bemærk den passiv-aggressive tilgang. Hykleriet overgås kun af de logiske mangler.

Behtash Roshani Honar (‘Beasts from West and East’): Broder og søster. … Jeg vil gerne ønske demokratiet tillykke. … Nu er det endelig blevet bevist, Racisterne har vundet valget gennem et demokratisk valgsystem. … Jeg havde netop forudsagt det der er sket, hvordan nogle danskere er. Lad mig sige det på den måde – jeg går ikke i forsvarsposition mere. … Statistikken taler helt for sig selv: Hver 5. dansker har stemt på Dansk Folkeparti. Det vil sige, at når jeg ser fem danskere, så formoder jeg en af dem er racist. Og så er der nogen der siger: ‘Fordi man stemmer på Dansk Folkeparti, så er det ikke ensbetydende med at man er racist. Man går måske ind for deres ældrepolitik, deres miljøpolitik.’ Stop det! Det svarer til at jeg går ind i en bøsseklub, selvom jeg er stærk hetero, fordi deres drinks er gode. Det gør jeg ikke, og det er der ikke nogen heteroer der gør.

Det er ikke Dansk Folkepartis skyld, det er ikke danskernes skyld – de er bare som de er, jo. Det er din og indvandrernes skyld. Jeg har flere gange sagt, at vi skal gå hårdt mod de her mennesker der politisk er ved at terrorisere os, psykisk, fysisk, gennem medierne. Men næh nej, vi skal ikke have en hård retorik – jeg snakker ikke om vold, hårdt mod hårdt, det er sådan det fungerer. … jeg er godt nok træt af konstant at fedte røv. … Jeg kender de her mennesker, det er selvfølgelig ikke alle, jeg generaliserer ikke, men det er mange af de her etniske danskere der er sådan. Det er bevist – det står i statistikkerne nu, så lad være med at benægte det. Det er en realitet nu. Jeg er ikke pessimist, jeg er realist. Men dem der har skylden, det er de der indvandrere. Yildiz Akdogan skriver i dag på en status: ‘Er det virkelig det Danmark gerne vil have. Er det virkelig sandt’. Øh, Yildiz, det kan du se jo. De har jo stemt, selvfølgelig er det det de gerne vil have. … Lad være med at finde dig i så meget for de etniske danskere, bare for at komme ind i folketinget. … De har givet dig pistolen, for at skyde på dine egne. … Özlem cekic, du brugte meget af tiden på at vise at du gik ind for homoseksualitet. Du gik ind for friheden… Du havde behov for at vise det, for at få anerkendelse, og måske blive accepteret. Hvor er Akkari nu? – Han er i Grønland. Han blev også brugt. … I bliver brugt. … Det er psykisk mediemanipulation. …

Det er ærgeligt at se de indvandrere, der tror de er til gavn for samfundet, som går og slikker røv, gennem Facebook. Jeg har haft en masse venner, som er tætte venner, der siger, ‘ved du hvad, jeg er godt nok er træt af det danske samfund. Der er konstant terror imod os, psykisk terror, medierne er imod os. De vil ikke have os.’ … Mit ønske har altid været – at hvis vi indvandrere, alle udlændinge, om det var Netto-medarbejdere, journalist eller advokat, dommer, fitnessinstruktører, kirurger, læger, alle udenlandske – udlændinge i Danmark. Bare i to dage strejkede, så vil i se Danmark gå helt ned. Og så vil man værdsætte. Det ligner meget et parforhold, en kvinde der ikke værdsætter manden eller omvendt. Eller som et venskab. Men når personen så er væk, så er det først der man er værdsat. Dansk Folkeparti har magten i Danmark. Og det sjove er, at jeg rent faktisk er rigtigt glad. I 25 år har jeg skulle gå rundt og sige, at jeg ikke er ligesom de andre perkere. Jeg er den gode perker. … Men i dag er rollerne byttet om. Når jeg møderne danskerne i dag, så er det dig der har en pligt til at vise mig, at du ikke er ligesom de andre. Jeg antager jer alle sammen som (om i har) Hitler-moustache – I er alle sammen racister, indtil i beviser mig om.

Jeg er som jeg er. Jeg er ærlig. Jeg sælger ikke mine principper. … I har tiet og i har tiet. I har lukket tyve ind i jeres hjem, og nu er de ved at bestjæle jeres hjem. Fordi i netop ikke har talt hårdt. … hårdt mod! Svar dem tilbage. … Hårdt mod hårdt! Vi har stået tilbage i al for lang tid. … Prøve at læg mærke til Özlem Cekic. Hver gang hun kritiserer det danske samfundssystem. Dagen efter så kommer der et ‘ehh, hvor er Danmark dejligt. Jeg elsker det Danmark, som jeg har taget til mig.’ Fordi du er bange – så skal du slikke røv igen! …

Jeg har ikke behov for dig. Det er Danmark som har behov for udlændinge. … Værdsæt os! Men til jer indvandrere – I er bange, lad være med at være nogle kujoner. I er selv skyld i at tyven er kommet ind i jeres hjem. I har ikke svaret tilbage, i har ikke… (tænker) sat jer i respekt. På gode demokratiske verbale måder.”

(‘Beasts from West and East’ på Facebook, 19. juni 2015)

Til det er der vel kun at sige: Smil! DF er det nye sort.

(Christian Frei & Jim Lyngvild, Aftenshowet, 23. juni 2015, FB; Se også Go’ Morgen Dk, 24. juni 2015)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Gyldig XHTML
WP






MediaCreeper