8. december 2019

P1-vært: “Det kunne være udtryk for ualmindelig uhøflighed. Men… Den siddende kvinde var hvid. “

Tinne Hjersing Knudsen gik fra Radio24syv til P1, og her kan hun så grave i den randrusianske nazisme (begge to), og når nu lønnen er sikret, er der tid til at harcelere over den allestedsnærværende ‘hverdagsracisme’. BT har historien – Radiovært chokeret over oplevelse i metroen

“Torsdag formiddag var hun med metroen på vej hjem efter at have sendt dagens udsendelse af ‘P1 Morgen’. … På et sæde skråt over for Tinne Hjersing Knudsen sad en kvinde med en kuffert. Da pladserne ved siden af og over for kvinden blev ledige, ville en anden passager sætte sig ned.

Men så skete det: De to kvinder havde øjenkontakt, da den siddende kvinde skubbede den anden væk.

‘Hun skubbede til hendes overarm – sådan helt subtilt. Og så rullede hun sin kuffert om på den anden side af sig, så den blokerede tre ledige pladser.’

Det kunne være udtryk for ualmindelig uhøflighed. Men to forhold antyder, at noget andet var på spil:

Den siddende kvinde var hvid. Den anden var mørk. Den siddende kvinde gav kort efter plads til, at to hvide kvinder, der steg ind i metroen, kunne sætte sig på sæderne ved siden af hende. …

‘Jeg forstod ikke, hvad jeg havde set. Jeg ved ikke, om det var et eksempel på hverdagsracisme, men det var påfaldende, at hun bagefter gjorde plads til to hvide kvinder.'”

(Tinne Hjersing Knudsen på Twitter, 5. december 2019)

Oploadet Kl. 11:43 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer

Sociolog i Politiken: ‘Fremmedhad er smitsomt, og det rammer indvandrere, som landene har brug for’

‘Anti-immigrant, ethnonationalist policies are acts of self-destruction’, hævder sociolog Brooke Harrington i New York Times, og bruger Danmark som eksempel. Hun er ukendt for de fleste, men et stort navn på venstrefløjen, da hun kæmper for højere skat, mere økonomisk omfordeling, og det overordnede budskab, at nationalisme er skabt af eliten for at forføre underklassen. Politiken elsker den slags – Indlæg i New York Times: Topforsker bruger Danmark som eksempel på fremmedhad.

“Nu omkring to år efter taler den amerikanske forsker Brooke Harrington ud i et debatindlæg i New York Times med et bestemt budskab: Fremmedhad er smitsomt, og det rammer indvandrere, som landene har brug for.

Politiken har tidligere beskrevet, hvordan Harrington i 2017 blev politianmeldt, fordi hun holdt oplæg for Skat og Folketingets Skatteudvalg om sin forskning i skatteunddragelse. Politianmeldelsen skyldtes, at hun ikke havde ansøgt myndighederne om lov til at holde oplæg uden for sin daværende arbejdsplads, Copenhagen Business School. Et forløb hun kalder ‘et mareridt’.

… Brooke Harrington skriver i sit indlæg, at hun så, ‘at hadet til andre er smitsomt, og uundgåeligt spreder det sig til mennesker, et land har brug for for at overleve, om det er landbrugsarbejdere eller læger’, skriver hun og henviser til ‘Trump-administrationens behandling af migranter’.

Hun beskriver, hvordan ‘den slags fremmedhad, der ramte Danmark‘, optrådte i USA i sidste måned. … Brooke Harrington advarer om, hvad hendes land kan miste, hvis man fortsætter ad den vej, ‘der er sat af ultra-nationalistiske politikere‘, og derfor afslutter hun sit indlæg med at opremse alt, som indvandrere har gjort for USA: ‘… De gjorde bogstavelig talt Amerika stort. Lad ikke nogen ødelægge denne arv for en forgiftet drøm om renhed‘.”

(Brooke Harrington hyldes af Caroline M. Meier, Katrine Syppli Kohl m.fl., 2019)

“Anti-immigrant, ethnonationalist policies are acts of self-destruction, not self-preservation. And nowhere is this more true than in countries like Denmark…” (Brooke Harrington)



3. december 2019

Tendensiøs begrebsforvirring i MSM: Islamisk Stat er højrefløj, nationalsocialisme er højreekstremt…

Sidste onsdag blev Islamisk Stat omtalt som en form for ‘højrefløj’ på DR1, og man kan helt uproblematisk bruge begrebet ‘højrefløj’ synonymt med ondskab. Efter de væltede jødiske gravsten på en kirkegård i Randers, som erklærede nationalsocialister formentligt står bag, så er der nu atter kommet fokus på problemet med ‘højreekstremisme’. Alt kan bruges, intet er for småt. Hærværk, klistermærker og ord på nettet dokumenterer voldsparatheden…

Radio4 har gennemset alt billedmateriale, redechefen i Den Nordiske Modstandsbevægelse, Jacob Vullum Andersen, har slået op på sin åbne VK-profil, og ifølge Schaumburg-Müller er det førnævnte billede bare et af flere, som strafbart ifølge straffelovens såkaldte racismeparagraf. Blandt de strafbare billeder er racistiske vittigheder, ’memes’, grafikker om jøder…” (Dan Grønbech, Radio4, 28. november 2019)

DR har gennemsøgt det lækkede data og har identificeret mindst ti danske brugere ved hjælp af IP-adresser og beskeder skrevet på dansk. De fleste af brugernes identiteter er ukendte og kun en enkelt af de brugere, DR har kontaktet, har svaret på henvendelserne. … Chris Holmsted Larsen mener, der er grund til bekymring…” (DR Online, 7. november 2019)

Ny rapport fra TrygFonden og CERTA beskriver, hvordan højreekstreme budskaber og miljøer styrkes, og tidligere PET-chef advarer imod, at det netop er de højreekstreme grupper, vi som samfund bør rette blikket imod. Udfordringen er, at nogle få personer er ‘ekstremt radikaliserede og voldsparate’, siger forsker.” (Berlingske, 2. december 2019)

(DR insinuerer at Islamisk Stats ideologi er højreorienteret)

“Her findes et ligeså kompromisløst kvindesyn som i al-Hol-fangelejen, men hvis IS-kvinderne tilhører en fanatisk religiøs højrefløj, udlever kvinderne her et stærkt venstreorienteret projekt.” (Speak, Puk inviterer, DR1, 27. november 2019)



30. november 2019

Univalg: Borgerlige og socialdemokratiske plakater hærges – ‘Hvorfor være racist, når du kan tie stille’

Det siger alt om den kulturmarxismens dominans på danske universiteter, at den onde højrefløj der skal hetzes ud af det offentlige rum på Københavns Universitet, nu også inkluderer socialdemokratiske Frit Forum. Klistermærkerne der er sat på valgplakater fra Konservative Studerende er fra Socialistisk Ungdomsfront, og som det fremgår af artiklen, så mener kønsaktivisterne slet ikke at modpartens valgslogans er legitime. Om tyve år er nogle af dem medievante forskere indenfor køn, klima, integration, racisme, terror mv.

Fra Uniavisen – Må man rive valgplakater ned, hvis de støder nogen?

“Frit Forum og Konservative Studerende har slået pjalterne sammen og går til valg med et næsten identisk valgprogram og slogans som ‘Nej tak til krænkelsesparathed’ og ‘Nej tak til identitetspolitik’ og ‘Beskyt den akademiske frihed’.

De slogans hænger på valgplakater rundt omkring på Københavns Universitet og de har mødt kritik fra både studerende og de anonyme afsendere af en stor side på Instagram, der har bragt opfordringer til at modarbejde eller helt rive foreningernes plakater ned.

En humaniora-studerende, Jais Kjær Larsen, har i ugen for universitetsvalget oprettet en Facebook-gruppe under navnet ‘Inkluderende miljø på KU’, som på mindre end et døgn fik mere end 70 medlemmer. Den skal modarbejde det, han kalder ‘den normative diskurs, der florerer på Københavns Universitet,’ herunder det, der kommer til udtryk i valgplakaterne fra de borgerlige studerende og Frit Forum.

‘Jeg synes det er problematisk, at den privilegieblinde tone har fået så stor en indflydelse på Københavns Universitet,’ skriver Jais Kjær Larsen til Uniavisen.

Ifølge studenterforeningerne Frit Forum og Konservative Studerende er adskillige valgplakater forsvundet eller blevet udsat for hærværk. En anonym person har fx sat et klistermærke på spidskandidaten fra Frit Forum Frederikke Gjerløff Werthers plakat med teksten ‘Hvorfor være racist, når du kan tie stille’.

Kandidat for Konservative Studerende og hovedbestyrelsesmedlem for Liberal Alliance Ungdom Carl Andersen har tidligere kritiseret dét han kaldte ‘kønsaktivisme« og ‘krænkelseskultur’ på universitetet. I et facebookopslag drager han en linje til censur i Sovjetunionen, og han henviser til instagram-siden ‘krænkelseskulturellememes’, der har postet opfordringer til at nedtage plakater fra Frit Forum og Konservative Studerende til sidens over 11.000 følgere.

(Set på Instagram: “Nogen der kan hjælpe med at hive plakater ned på KU?”)

Oploadet Kl. 11:05 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


29. november 2019

Tidligere PET-chef Frank Jensen, ‘Ondskabens arv’ (2018): “… inspireret af virkelige begivenheder”

Tilbage i 2014 skrev jeg lidt om tidligere PET-chef Frank Jensen, der på P1 fortalte, at han var ved at skrive en bog om racisme og højreekstremisme, der efter hans mening var ‘langt mere farlig’ end islamisk terrorisme. Senere samme år forsøgte han at tørre en svensk moskébrand af på ‘rabiate højreradikale’, og siden har han været fast kommentator på TV2 i efterretningssager.

Frank Jensen blev ansat i politiet i 1972, først i narkopolitiet, siden ekspert i kontraspionage hos PET. Han ledede efterforskningen af Blekingegadebanden i 1988, og blev blandt andet chef for Rejseholdets Drabssektion før han gik på pension i 2012. Et fint cv, men igen, det har Jakob Scharf og Hans Jørgen Bonnichsen sikkert også.

Jeg har læst Frank Jensens roman ‘Ondskabens Arv’ (2018), og den var langt værre end frygtet. Det noteres indledningsvist, at romanen er ‘inspireret af virkelige begivenheder’, men som det fremgår af citaterne nederst i denne post, så gør han en buret undulat til angribende flyveøgler. En nazistisk terrorcelle i Husby Klit angriber umotiveret en indisk familie, voldtager konen, og forulemper den 5-årige datter seksuelt. Senere myrder ‘Storm 88′ en ung homoseksuel muslim, og siderne er i tætpakkede med Politiken’ske klicheer.

Højreorienterede og nazister bruges synonymt, og jeg håber virkeligt han som PET-chef havde større indsigt, end den han i bogen giver udtryk for. Han trækker tråde til konkrete hændelser, men tre tyske nazister, der råber ‘affe’ (abe) og kaster sten efter indere er ikke just en voldtaget mindreårig. Senere i bogen halshugges en stikker, og det mener jeg heller ikke højrefløjen endsige nazister har gjort så meget i herhjemme.

Der er ikke meget om venstrefløjen i bogen, men det fortælles at ‘Arisk Front’ med hjælp fra en White Power-sympatiserende politibetjent, opsøger ‘en venstreorienteret anarkistagtig type’, der ‘var en torn i øjet på mange højreradikale, fordi han var en del af et socialistisk informationsbureau mod alt og alle på højrefløjen’. Han blev ‘banket til døde med køller’, og man må forstå, at venstrefløjen er ofre for højrefløjens vold.

(Collage: Frank Jensen, terrorekspert, nazi-alarmist)

“Ved en række grove og bestialske overfald på fremmede forsøger en nynazistisk gruppe at fremprovokere gengældelsesangreb mod almindelige danskere, der skal skabe en ukontrolleret spiral af had og vold mellem danskerne og fremmede kulturer. Målet er langsomt og umærkeligt at vinde danskerne for den nazistiske ideologi under dække af sloganet ‘Danmark for danskerne’.

PET kommer på sporet af nynazisterne som gerningsmænd til overfaldene og mistænker, at der i politiets egne rækker er betjente, der sympatiserer med nazisterne. PET indsætter hemmelige agenter blandt højreekstremisterne, og der starter nu en voldsom hemmelig kamp mellem PET’s agenter, nazisternes kampgruppe Sturm88 og lejemordere fra Balkan. Bag det hele sidder der en hemmelig nazileder, der styrer begivenhederne fra sit skjul i skyggerne, og det skal vise sig, at kampen har spor tilbage til en særlig begivenhed under Anden Verdenskrig, der involverer ingen mindre end topnazisten Heinrich Himmler.” (Mellemgaard.dk)

(Frank Jensen, Ondskabens arv, 2018, forord)

“Familien Kumar var så skræmte og traumatiserede, at de enten ikke kunne eller ville gå i detaljer om gerningsmændene. Rajni Kumar var blevet voldtaget – så meget havde hun sagt – men hun havde nægtet at deltage i den retslægelige undersøgelse. Selvom en kvindelig efterforsker havde fortalt hende, hvordan DNA-spor kunne fælde gerningsmændene, var Rajni ikke til at rokke. Og resultaterne af de kriminaltekniske undersøgelser i klit-området havde været nedslående magre. …

‘Ud fra det lidt, som familien har fortalt, sammenholdt med deres skader, er det gået voldsomt for sig.’ Mogens kæmpede med at holde distance til menneskene i sagen og talte nærmest tonløst: ‘Faderen, Haresh Kumar, har brud på næsen og den ene kind, har fået slået et øje ud, ødelagt milten og begge knæ er knuste. Moderen, Rajni Kumar, havde fortalt, at hun var blevet voldtaget af samtlige fire gerningsmænd. De har også snittet et hagekors i et af hendes bryster, og hun har desuden fået adskillige slag og spark, uden at der dog er tale om knoglebrud.’

Michael tændte en cigaret og holdt pakken hen mod Mogens, der afværgende holdt hånden op. Mogens rystede svagt på hovedet. ‘Den syvårige dreng, Argun, har fået brækket en hånd, og en af gerningsmændene sparkede ham så hårdt i ansigtet, at kæben er brækket i venstre side. Den femårige pige, Neela, har fået revet store hårtotter af og …’ Mogens rømmede sig, ‘hun blev seksuelt krænket af en af gerningsmændene.’
“Hold nu kæft!” udbrød Michael og stirrede på Mogens, der nikkede og svarede: “Ja … ikke også! Hvem fanden kan finde på at gøre sådan noget?'”

“Den 17-årige Tarik Quasem kiggede sig nervøst tilbage, da han sent om aftenen forlod Ørstedsparken i København, der var et kendt tilholdssted for homoseksuelle. Selvom han havde slentret søgende rundt i parken i mere end halvanden time, havde han ikke mødt nogen, hvor det havde sagt klik. Kun nogle ældre mænd, der lidt vulgært spillede op til ham. … Da han trådte ud på Nørre Voldgade fra parken, fik han denne uhyggelige fornemmelse af, at nogen eller noget fulgte efter ham. Han havde faktisk haft den samme følelse, mens han slentrede rundt i Ørstedsparken. … Da han lettet pustede ud og rystede på hovedet ad sig selv, opdagede han den slanke, sportstrænede skikkelse, der trådte ud mellem nogle parkerede biler lige foran ham og blokerede fortovet. Tarik Quasem frøs til is over det, han så, og det, han vidste, der ville ske om lidt.

Sorte militærstøvler, lyse camouflagebukser, en hvid T-shirt med teksten Terrormachine trykt på brystet og den sorte hætte med uhyggelige huller til de stirrende øjne. Da Tarik gik et par skridt baglæns, blev han standset af nogle hænder, der ublidt skubbede ham fremad igen, imod fyren med den hvide T-shirt og elefanthuen. Hjertet hamrede ukontrolleret, og han mærkede, hvordan angsten begyndte at få hans krop til at dirre. Han kiggede sig hurtigt omkring med vilde øjne og håbede, at der ville dukke nogen op, der kunne få de militærklædte voldsmænd til at stikke af med uforrettet sag. Men der var helt mennesketomt omkring dem, selvom man kunne høre en del trafikstøj fra biler, der hastede hjemad efter en aften i byen.

Han begyndte at mærke panikken, der nu fik hans krop til at ryste helt ukontrolleret, mens han klynkende og bedende appellerede til dem om at lade ham slippe. Tarik trak sig ind til hegnet mod parken, så hans ryg var lidt beskyttet. Men det var kun en stakket frist i forhold til det, der ville ske om lidt. De tre racister fra gruppen Sturm88 stod nu i en lille halvcirkel foran ham og grinede ondskabsfuldt. På et næsten umærkeligt signal fra fyren i den hvide T- shirt fjernede de hætterne og åbenbarede tre hårde, følelseskolde og ubarmhjertige kantede ansigter og helt kortklippet hår – tydeligt maskinklippet.

Selvom Tarik håbede på et mirakel, der ville redde ham fra det, der ventede, var der også en del af ham, der havde givet op og helt ulogisk tænkte: Bare de ville slå til nu, så han slap for den frygtelige ventetid… Så begyndte skriget at presse sig på. Lige inden det første slag fra underfører Mark Nielsen ramte Tarik på det venstre kindben… en skærende smerte fra Marks slag satte tankerne på hold og kvalte skriget om hjælp, inden det overhovedet nåede Tariks strube. Så faldt der et slag fra den anden side – knojern, der brækkede nogle ribben.

Mark trådte ind foran den Tarik og viste grinende knojernet, som han havde sat på højre knytnæve. Så brækkede Tariks næse og et par fortænder. Han stønnede højere, men havde besluttet, at han ikke ville give voldsmændene den glæde at skrige, selvom det var det, han havde mest lyst til. De to Sturm88-folk i sorte T-shirts trak ham ned på fortovet og begyndte at gennemsparke ham systematisk fra hovedet til skinnebenene.

Mark trådte hårdt på siden af Tariks ansigt, mens han ophidset sagde: ‘Husk nu, at vi har ordre til at gå hele vejen denne gang!’ De to Sturm88-folk nikkede og trak vejret voldsomt, mens de fortsatte med mishandlingen.”

Mere

“Michael sendte Norman et forsonende blik og spurgte Peter van der Hahn, om han havde et overblik over, hvor mange højreekstremister der egentlig var i Danmark. Van der Hahn foldede et stykke papir ud foran sig og fandt et par læsebriller frem. ‘Det er meget vanskeligt helt nøjagtigt at afgøre, hvor mange højreekstremistiske grupper der findes i Danmark, og hvor mange personer der er en del af disse netværk. Men meget højt sat er der formentlig tale om 700 til 1.000 egentlige medlemmer fordelt på 20 til 30 organisationer. Men dertil kommer der en del fodboldhooligans, der helt eller delvist har rødder inde i white power-miljøet. Men der er overordnet set tale om nynazister, nationalister, antimuslimer og generelle hadgrupper. Selvom der er en del ideologiske forskelle mellem grupperingerne, er de alle sammen indædte modstandere af det multikulturelle samfund og dermed også stærke modstandere af alle former for indvandring fra tredjeverdenslande og ikke mindst af muslimer. Men de er ikke alle sammen voldsparate.'”

“Jeg har talt lidt med PET’s afdeling for Særlige Operationer, og de har en kilde, der fortæller, at en ung snothvalp på et racistisk værtshus stolt har fortalt, at han er med i Sturm88, og at han var med til at holde vagt ved et møde ved en ejendom i noget, der hedder Alrum ved Stadil fjord i Vestjylland, hvor organisationen Arisk Front holdt et hemmeligt møde. Det var samtidigt med overfaldet på familien Kumar i Husby Klit, blot 20 kilometer fra Alrum.”

“De havde talt meget om Arisk Front – om den hvide nordiske races biologiske overlegenhed og nødvendigheden af at rense Danmark for fremmede kulturer og raceskændende elementer. Natascha var helt enig. Alle de fremmede var nassere. De homoseksuelle var biologiske skadedyr. Vold var nødvendig i kampen for at gøre Danmark ren igen. Det kunne nærmest ses som en legal forsvarshandling.”

“Der var stuvende fuldt af gæster i Albrechts, hvor det var tydeligt, at fyrene var skinheads, White Power-folk, eller andre afarter af højreekstremister og nazister. Specielt White Power og Storm 88-folkene var nærmest uniformerede ved at være klædt i dyre mærkevaretøj fra Henri Lloyd, Stone Island, Burberry eller endog Thor Steinar. Men det, der skilte dem ud fra almindelige unge i byen, var de hårde og forurettede ansigter med øjner der signalerede iskold voldelighed.”

“Mark overholdt dermed sin del af aftalen og sørgede for, at Daniel døde uden de store problemer. Så nikkede han til Nikolas, der havde fået til opgave at halshugge Daniel… Natascha spilede øjnene op og bed sig let i det mellemste led på pegefingeren, da Daniels lig blev placeret på knæ med hovedet på en lille træstub, hvor det lykkedes Nikolas at skille hovedet fra kroppen efter fire forsøg.”

“Selv relativt moderate og besindige politikere og meningsdannere følte sig kaldede til at gå på barrikaderne i sympati med den dræbte politiassistent, der øjensynligt var blevet offer for militante islamisters frådende had og primitiv hævn… En hysterisk blogger fik så forplumret det hele ved at påstå, at disse langskæggede mørkemænd voldtog alle danske piger, som de kom i nærheden af.

“To år tidligere havde politiassistent og AGF-fan Erik Nygård været i byen i Aarhus efter en hektisk fodboldkamp mellem AGF og FC Nordsjælland. … På et værtshus var han pludselig blevet omgivet af en gruppe larmende White Pride-folk… Efter denne aften og nat, hvor han havde udvekslet telefonnumre med Dean, var de sammen flere gange til private fester i White Pride-sammenhænge eller på højreekstremisternes foretrukne værtshuse i Aarhus.”

“Finn ville have Dean til at hverve Erik Nygård som informationskilde, der mod betaling skulle skaffe oplysninger fra politiets fortrolige registre omi bestemte personer. Undertiden også lidt informationer om politiets forestående operative planer i forhold til højre- og venstreekstremisterne og ikke mindst de militante islamister. … Ganske langsomt begyndte han at købe informationer af Erik, oplysninger, som politimanden skaffede fra Folkeregisteret, Kriminalregistret og Rigspolitiets fortrolige efterforskningsregistre… de små tjenester blev betalt virkelig rundhåndet.”

“Det var oplysninger om politiske modstandere fra den yderste venstrefløj… Afhængig af informationernes karakter kunne de bruges til afpresning eller tilrettelæggelse af overfald. White Pride var i hvert fald på forkant med at vide, hvor modstanderne boede, hvem de boede sammen med, hvilke køretøjer de havde, telefonnumre, fotos og meget mere. De vidste naturligvis også altid, når politiet planlagde aktioner mod dem.”

“Rigsførerens plan var nu at de skulle bede Erik Nygård om hasteoplysninger på en venstreorienteret anarkistagtig type fra København, der hed Morten Bech. Denne fyr var en torn i øjet på mange højreradikale, fordi han var en del af et socialistisk informationsbureau mod alt og alle på højrefløjen. Så snart de havde oplysningerne, skulle Mark og hans folk gennemtæske anarkisten i en sådan grad, at han døde af sine kvæstelser.

“‘… Det drejer sig både om imamen Abu Aktas og den anarkist, der blev dræbt i går og som hedder … Morten Bech. Han er blevet banket til døde med køller,’ tilføjede Hans…”

“De lod først Erik selv forklare, hvorfor han havde lavet de forskellige søgninger i politiets registre. Han hævdede hårdnakket, at han havde lavet research omkring højre- og venstreekstremister. … ‘Du er jo en rimelig begavet politimand, så… hvorfor mon højreekstremisterne søger efter oplysninger om navngivne venstreradikale eller muslimer?’ … Erik, der til sidst indrømmede, at han havde sympati for White Pride…”

“Der var en lukket fest i gang på Albrechts Bodega i Taastrup – kun for medlemmer af Arisk Front samt særligt inviterede White Power-folk og nogle få andre gæster. … ‘Race traktor’ fra bandet No Remorse væltede ud i lokalet.”

Rigsføreren var meget tilfreds med udviklingen i den operation, som han havde søsat i Danmark for at skabe folkelig mistro til indvandrerne – særligt muslimer – og derved tvinge politikerne til, millimeter for millimeter, at dreje lovgivningen i en retning, der til sidst ville ende med en ren Danmark for danskerne-løsning.

“‘Vi mener,’ fortsatte Michael og gjorde stemme klar og myndig, ‘at denne hemmelige rigsfører er identisk med forskeren Peter van der Hahn!’ … Normann trykkede på nogle knapper på den bærbare PC, og pludselig tonede et af WORF-gruppens møder frem på skærmen, hvor deltagerne også omfattede PET-chefen, departementschef Fritz Møller og van der Hahn.”

“Nej – det virkelig farlige, som Herman Rasch kunne røbe, var det internationale samarbejde – den store plan om politiske påvirkninger i de forskellige EU-lande, baseret på samfundsmæssige spændinger og vold, hvor de kulturfremmede muslimer skulle stå som de skyldige – som fjender af demokratiet. Hele operationen skulle hemmeligt bane vejen for en genoplivning af den nationalsocialistiske tankegang – nazismen. Det var startet i Danmark…

“Hun var nu blevet mishandlet næsten i en time, først ved slag, spark og så nu denne vandbehandling. … Han var blevet så seksuelt opstemt af mishandlingen, at han simpelthen måtte dyrke sex med Natascha.”

“Da han med et voldsomt knytnæveslag brækkede hendes næse, vidste hun, at hun ikke ville overleve opgøret med ham.”

“Jytte tog ordet igen: ‘Vi mistænker din kæreste for at være hemmelig leder af et nynazistisk parti, og at han står bag adskillige mord og overfald på etnisk fremmede personer.’ Majkens spilede øjnene op, og blev ligbleg i ansigtet: Mord… Peter? Jamen… jeg tror, at I fuldstændig har misforstået det hele. Peter er forsker og et af de emner, som han er specialist i, er netop nazisme og højreradikale. Han arbejder jo lige i øjeblikket for Justitsministeriet.'”

“Hele hendes liv havde været arbejdet i ministeriet… For halvandet år siden havde hun så tilfældigt mødt den flotte Peter van der Hahn ved et selskab. … Han var forsker på DIIS, men havde vanskeligt ved at få adgang til virkelig hemmelige oplysninger om højreekstremister, der var hans hovedemne, og som kunne bringe hans arbejde op på det højeste internationale niveau, Hun var derfor begyndt at kopiere oplysninger fra ministeriets, særligt fra efterretningstjenesten PET, som hun gav videre til ham.”

“I baggrunden bakkede et par PET-medarbejdere hurtigt tilbage gennem den dør, som de lige havde åbnet ind til receptionen. Mark kastede granaten, der ramte gulvet fem meter fra Michael… De store glaspartier ved indgangene knustes med et brag. Barberbladsskarpe og gloende granatsplinter hvirvlede rundt og gennemhullede receptionsskranken, smadrede den store kaffeautomat og sendte en byge af metalsplinter ind i Michaels højre ben. … så hævede han højre arm og råbte: ‘Heil Hitler! Sieg Heil!’ og med en hurtig bevægelse satte han pistolen op til venstre side af hovedet og trykkede af!”

“Selvom de var dygtige til bortforklaringer, havde van der Hahn faktisk svært ved at forestille sig, hvordan de ville forklare, at de havde overladt en del af den overordnede koordinering af indsatsen mod de politiske ekstremister til lederen af en af de allermest radikale højreekstremistiske organisationer!”

“Det var nemlig ikke sådan, at han selv så det som en fiasko, at han var blevet afsløret. … Han vidste naturligvis også, at det ikke ville være nemt at dreje flere generationers naive politiske tankegang med hensyn til den nordiske race- og kulturrenhed i den rigtige retning. … De politisk korrekte stemmer var efter van der Hahns mening selve fundamentet for ødelæggelsen af den ariske kultur. Islamisterne behøvede i virkeligheden ikke gøre andet end at optræde som indbildte ofre, for der ville altid være toneangivende slapsvanse, der stod klar til at give køb på dansk kultur eller traditioner. Blot for at tækkes de fremmede. Han havde dirret af harme, dengang det var kommet frem, at der i nogle almindelige børneinstitutioner pludselig blev serveret halalslagtet kød til alle. Han havde været med til at skubbe den enorme proces i gang, der skulle vende udviklingen i Europa…”

“Walther Rabe ville foreløbig holde meget lav profil og indgå i ODESSA’s hemmelige topledelse, hvor han på grund af sin særlige status og analytiske evner skulle udarbejde nazistisk politisk propaganda – godt camouflere som almindelig vesteuropæisk lede ved islam, der efterhånden fyldte rigtig meget i mange almindelige menneskers bevidsthed. De politiske giftdråber skulle i sig selv være små, men vedvarende. Ved tilstrækkeligt mange gentagelser kunne selv den værste gang vrøvl komme til at fremstå som sandheden.

“Da politiet havde undersøgt gerningsstedet på Lüneburg hede, havde man fundet den plads, hvorfra den ukendte skytte havde beskudt Peter van der Hahn og Michael. Det var der jo ikke noget mærkeligt i, men problemet opstod, da man på standpladsen fandt et lille batteri af den type, der bruges som lysforstærkere i avancerede kikkertsigter. På batteriet stod der Made in Israel! … de var ikke et øjeblik i tvivl om, at det var en agent fra Mossad, der havde dræbt Peter van der Hahn…”

“Jochen Rauft var den øverste leder af det nazistiske netværk ODESSA. … Dragomir skulle efterlade et lille batteri, som han fik udleveret af Jochen Rauff, der rettede pilen mod Israel.”



23. november 2019

Rebecca mobbet ud af to folkeskoler pga. jødiske aner: ‘Hvis du viser dig på skolen igen, dræber vi dig’

Den tidligere DR-redaktør Jeppe Gaardboe fik Cavlingprisen i 2014, men er i dag freelancer, og deltager ofte i Facebook-debatter. For fire uger siden stødte jeg og andre ind i ham i ‘Fri debat’-gruppen, hvor han i lighed med flere venstreorienterede undsagde en viral historie om jødehad på en dansk folkeskole. “Kilden kan ikke verificere historien.”, skrev Gaardboe, og en kendt venstreradikal uddybede: “Højreorienteret faktatjek: Passer det med mine fordomme? Hvis ja – så er det ægte.”.

Jeg påpegede forgæves, at detaljerne indikererede at historien ikke var falsk. En historie var ikke nødvendigvis falsk, blot fordi den ikke var beskrevet i Politiken. “Mon ikke sagen snart dukker op på EB eller BT.”, afsluttede jeg.

(Den oprindelige Urias-post kan læses her)

Pigen jeg omtalte som ‘R’ hedder Rebecca, og startede i sidste måned på den politibeskyttede Carolineskole efter at have oplevet trusler og mobning fra muslimske elever på Rosenlundskolen i Skovlunde og Lindehøjskolen i Herlev. Lang gennemgang af sagen i Berlingske, der har talt med familien – ‘Hvis du viser dig på skolen igen, dræber vi dig’.

“Indtil 2014, hvor tiårige Rebecca efter længere tids grov mobning en dag kom hjem fra skole med det store spørgsmål, gjorde familien ikke meget ud af, at far Michael er jøde og fra Israel. …

En tid for familien, hvor Rebecca blev udsat for de første af en række trusler samt mobning og antisemitisme fra andre børn med muslimsk baggrund. Først nogle bemærkninger, så overfald og til sidst nazitegn og ‘Free Gaza’-sedler uden for familiens lille hus i det rolige villakvarter i Skovlunde. …

Berlingske sidder med Michael, Pernille og 15-årige Rebecca ved spisebordet i parcelhuset i Skovlunde. …

Hos familien i Skovlunde er det ikke kun Rebecca, der har været offer for grov mobning eller diskriminering på grund af sin fars herkomst. Da Joachim var 13 år gammel, var han på Bellahøj Skole flere gange vidne til, at børn med anden etnisk baggrund legede ‘Skyd jøden’. En leg, hvor en fra gruppen får en papirkalot på hovedet, hvorefter de andre jagter ham/hende. …

Nu sidder de en eftermiddag i Skovlunde og gør det, mange danske jøder undlader for at undgå unødig opmærksomhed: De fortæller deres historie.

Parret har givet Berlingske udskrifter af debattråde på Rosenlundskolens og Lindehøjskolens intranet. De to folkeskoler i Skovlunde og Herlev vest for København, som Rebecca gik i fra 1. til 9. klasse.

Referater, datoer, tidslinjer for samtaler, hændelsesforløb og mailkorrespondance med kommuner, borgmestre og skoleledelser. Aktindsigter fra politiet har de endnu ikke modtaget.

[…]

November 2012 hører storebror Joachim fra en kurdisk klassekammerat, at han ikke må lege med Joachim, fordi hans far er fra Israel. Året efter sker det for hans søster. En muslimsk dreng fra klassen overfalder niårige Rebecca, angiveligt fordi hun er jøde. … Det bliver februar 2015. Fastelavn. Den muslimske dreng fra klassen klæder sig ud som terrorist, hvilket han ikke undlader at fortælle lærere og elever. …

Så kommer terrorangrebet på Krudttønden på Østerbro og på moskeen i Krystalgade 14.-15. februar 2015. Danmark er på den anden ende. Ugen efter fortæller skolelederen, at drengen fra Rebeccas klasse og en anden muslimsk dreng fra parallelklassen, som blandt eleverne siges at komme fra et banderelateret miljø, har råbt efter Rebecca og jagtet hende rundt på skolen. … Hun husker udmærket den dag for fire år siden i 5. klasse:

‘Jeg snakkede med drengen om én, der var blevet skudt foran synagogen i København. Jeg sagde, at det ikke var retfærdigt. Men han hidsede sig op og truede mig. Senere på dagen kom ham den anden dreng fra parallelklassen. De råbte efter mig: ‘Fucking jøde, klip dit hår af’ og ‘hvis du viser dig på skolen igen, dræber vi dig’, og så sparkede de efter mig og løb efter mig på gangene og ud i skolegården. …’

… Der går to dage, så får Rebecca plads på Lindehøjskolen i nabokommunen Herlev. … Ugen efter at sedlerne blev fundet foran huset, træder Rebecca en mandag morgen ind i klasseværelset på Lindehøjskolen. På hendes plads er der ridset et hagekors i bordpladen og på stolen. Ingen mistænkte. Ingen har set noget, men fortiden spøger. Politiet optager rapport, men kan ikke gøre mere, da der ifølge politiet ikke er nogen mistænkte.”



22. november 2019

Lektor vil debattere statsracisme: “Statsministeren lukkede samtalen ned, som Jonas Eika indbød til…”

Jeg har tidligere blogget om gymnasielektor Lauritz Korfix Schultz, der i et indlæg gav udtryk for at ‘fremmedhad’ er noget der karakteriserer danskerne som folk. Nu vil han så have statsminister Mette Frederiksen til at diskutere ’statsracismen’ i Danmark, med udgangspunkt i en ung forfatters beskyldninger om Danmarks hvidhedsbaserede ‘islamofobiske nationalisme’. Det ødelægger samtalen, må man forstå.

Lyrik fra overdrevet set på Altinget – Lektor: Mette Frederiksen dræber samtalen mellem politikere og forfattere.

“Jonas Eikas budskab om, at regeringen viderefører en statsracistisk politik, er statsministeren ikke overraskende uenig i. Det beskæmmende er hendes reaktion på talen, der blandt andet var direkte henvendt til hende.

Statsministeren lukkede samtalen ned, som Jonas Eika indbød til. Det viser, hvordan hun ikke forsvarer den demokratiske samtale, selvom hun ikke deler Jonas Eikas diagnose af den juridiske og kulturelle racisme, som ifølge ham finder sted.

Det interessante er således ikke, om Jonas Eika har ret i kritikken, men Mette Frederiksens afvisning. Med hendes reaktion blev det sidste søm endegyldigt banket i kisten, så samtalen mellem politikere og kunstnere nu endegyldigt kan blive begravet. …

Den socialdemokratiske statsministers afvisning udmøntede sig helt konkret i ordene om, at hun ‘ikke kommer til at gå ind i en polemik med en prisvinder ved en i øvrigt festlig og rigtig god aften i går (hvor prisuddelingen fandt sted, red.).’

Havde Danmark haft en statsminister med format, som troede på værdien af den demokratiske samtale, hvis styrke ligger i uenigheden, havde hun bedt Jonas Eika om at uddybe kritikken af hendes politik – og hun ville have svaret, hvordan hun ser på, at regeringen ikke viderefører statsracistisk politik.

Jeg kan godt forstå forfatteres tavshed i dag – for politikerne er i høj grad med deres arrogante svar med til at gøre forfattere til fanebærere for en ifølge politikerne naiv verdensopfattelse. Det fjerner fokus fuldstændig fra det, der til at begynde med og fortsat er det vigtigste: at Danmark fører statsracistisk politik. …”



20. november 2019

Svensk professor om bombesprængninger: “… handlar om ett klassiskt högerextremistisk scenario.”

Tilbage i 2014 fik tidligere operativ chef i PET Frank Jensen taletid i medierne. Han var sprunget ud som skønlitterær forfatter, og kunne blandt andet fortælle, at ‘racisme og højreektremisme’ var langt farligere end ‘islamisk terrorisme’. Samme år luftede han spekulationer om at højreorienterede stod bag en svensk moskébrand, noget der senere viste sig at være resultatet af ild i en frituregryde. “… sådan nogen har vi også i Danmark”, lød det advarende for godt fem år siden.

Svenskerne kan også være med. Krimonologen Leif GW Persson mener at tidens mange uopklarede bombesprængninger hinsidan, kan være politisk motiverede, og ligner et ‘klassiskt högerextremistiskt scenario’. Han har skrevet adskillige skønlitterære værker, hvoraf flere er oversat til dansk. ‘Den sande historie om Pinocchios næse’, der beskrives som ‘et ondt eventyr for voksne børn’ kan købes eksempelvis købes hos Saxo for kun 299,95.

Fra Magasinet Paragraf – ‘Klassiskt högerextremistiskt scenario’.

“Leif GW Persson säger till Para§raf att han inte delar polisledningens uppfattning att det är samma personer som skjuter och som nu även spränger. ‘Man kan inte utesluta att en del sprängningar handlar om ett klassiskt högerextremistiskt scenario’, säger han.

– När det gäller handgranater och molotovcocktails och personer som går att koppla ihop med skjutningarna så har jag inga problem. Men när det kommer till sånt där det är väldigt svårt att hitta den anknytningen, då kan det vara allt från ungdomar som rört ihop fyrverkeripjäser och smällt av sig fingrarna, till sånt där som riktar sig mot bostadsområden lite hipp som happ, och då är jag inte med, säger Leif GW Persson.

När det handlar om uppgörelser mellan olika gäng så är sprängningarna riktade mot personer, verksamheter och speciella mål, menar Leif GW Persson.

– När polisen drar likhetstecken mellan sprängningar å ena sidan och gängskjutningar å andra, och säger att det är samma aktörer är risken stor att man gör sig skyldig till ett misstag som är betydande, säger GW. Man har bara en uppklarning på tio procent att förlita sig på. Det är alldeles för lite för att kunna dra den slutsatsen. Det som talar starkt mot den slutsatsen är att det är mycket stora modus operandiskillnader i de olika sprängningarna.

– Hur menar du?
– Jag tror att man letar på fel ställen. Många av dom här smällarna i centrala delar i stan verkar ju inte riktade mot något särskilt annat än att det ska komma till allmänhetens kännedom. Dom verkar riktade mot opinionen.

– Så vad handlar det om, menar du?
– Man kan inte utesluta att en del sprängningar handlar om ett klassiskt högerextremistisk scenario. Om att skrämmas. Vill man pigga upp kriminalpolitiken i en viss riktning, så kan man bara inte utesluta förekomsten av sånt.

– När du säger högerextremistiskt, syftar du då på NMR eller Sverigedemokraterna?
– Ja, det är typ såna.
Så resonerar jag och hitintills har jag inte sett någon övertygande motbevisning, säger Leif GW Persson.”

(Professor Leif GW Persson som ekspert på SVT, 2015)


Slagelse: Chokoladenisser der taler ind i ‘en højreorienteret dagsorden’, og en væbnet befrielsesaktion

Der blev affyret skud, da 24-årige Hemin Dilshad Saleh fra indvandrerbanden NNV tirsdag eftermiddag blev befriet af ukendte gerningsmænd fra Psykiatriske Akutmodtagelse i Slagelse. Han er glemt i morgen, for ugens vigtigste historie er langt værre. En mulig falsk profil har muligvis photoshoppet teksten på et billede af chokoladenisser, taget i en Fakta få kilometer derfra…

Vi undersøgte det og fandt ud af, at billedet skulle være taget i en butik i Slagelse. Men der står julemænd og juleblanding på de skilte, så det billede, der florerer på Facebook, er et totalt falsum.” (Jens Juul Nielsen, pressechef for Coop)

“Når vi taler manipulerede billeder, så er det fake news. Og her taler det ned i en højreorienteret dagsorden, som handler om religion og især islam. … Man taler ind i en fortælling om, at juletraditionerne i Danmark er under pres.” (Mads Kæmsgaard Eberholst, studielektor ved Roskilde Universitet)

(‘En højreorienteret dagsorden’ og efterlyst NNV-bandeleder Hemin Dilshad Saleh)



18. november 2019

Villemoes i RUC-land: “En særlig nordisk hvidhed gør os blinde for vores kolonialistiske medvirken…”

Venstreradikale forskeraktivister rider sine kæpheste for skattemidler, kan man læse i seneste udgave af Weekendavisen, der giver et fyldigt referat af en nylig afholdt konference på Roskilde Universit. Søren K. Villemoes i Weekendavisen om Støjbergs penge.

“I 2016 tog daværende integrationsminister Inger Støjberg (V) initiativ til en national handlingsplan til bekæmpelse af social kontrol og æresrelaterede konflikter. Sammen med stemmer fra Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fik hun afsat 73,4 millioner kroner til over fire år at sikre en rettidig indsats over for børn og unge, som udsættes for æresrelaterede konflikter. …

Det er Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), der har uddelt pengene, og i 2017 valgte man at støtte et forskningsprojekt på Roskilde Universitet (RUC) med titlen ‘Magt og (m)ulighed: Mellem ulighedsstrukturer og æreskultur’. De to RUC-forskere Lise Galal og Louise Lund Liebmann ville undersøge, hvordan ‘æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol bliver til som social praksis i samspillet med samfundsmæssige ulighedsstrukturer’.

Således endte Støjbergs penge på RUC. …

På den første dag af konferencen er der ikke meget social kontrol på programmet. I stedet starter dagen med et oplæg af lektor Suvi Keskinen fra Helsinki Universitet, der handler om ‘racistisk neoliberalisering’ og antiracistiske aktivistgrupper i såkaldt ‘racialiserede urbane områder’… Suvi Keskinen taler om, hvordan aktivister i de racialiserede urbane områder… mobiliserer modstand mod politiske initiativer, der ’straffer den racialiserede Anden’. Ifølge Keskinen viderefører de skandinaviske velfærdsstater ubevidst en racialiseret kolonialistisk historie. En særlig nordisk hvidhed gør os blinde for vores kolonialistiske medvirken, fortæller hun.

De følgende oplæg bliver i samme tema og har den samlede overskrift ‘Postkolonialisme og racisme i og uden for Europa’. I et oplæg med titlen ‘’For Rotherham’ – Genopstået nationalisme, global anti-muslimsk racisme og racialiseringen af sexmisbrug af børn« fortæller den britiske kriminolog Waqas Tufail, hvordan en af Storbritanniens største misbrugssager fra den engelske by Rotherham er blevet brugt i højreekstrem og fascistisk propaganda. …

Det er næppe beskyldninger som disse, Støjberg havde forventet, at forskningspengene skulle gå til, og resten af dagen står det også klart, at det ikke så meget er social kontrol blandt indvandrere, der kastes et mistænkeligt lys på, men derimod majoritetens syn på minoriteten. Støjbergs og hendes ligesindes egne motiver tages under lup, så at sige. Efter frokosten står ‘racialisering i den nordiske velfærdsstat’ således på programmet. Lektor Trine Øland fra sociologi på Københavns Universitet holder oplæg om ‘racialiseret, moderne velfærdsarbejde’.

Lektor Trine Øland har lavet et sociologisk interviewstudie af fagpersoner, der arbejder med flygtninge og indvandrere i Danmark. Hun fortæller, at den moderne koloniale stat lever videre i dette arbejde. Når fagpersonerne omtaler indvandreres manglende kulturelle kompetencer, viderefører de et globalt hierarki af menneskelige forskelle. Hun kalder integrationsarbejdet en form for humanitær imperialisme..

De to efterfølgende oplæg af adjunkt Sara Lei Sparre fra Aarhus Universitet og finske Maura Nurmi har lignende konklusioner. De har begge forsket i fagpersoners integrationsarbejde. Sidstnævnte fremhæver, at hendes teoretiske ramme er ‘antiracistisk’ og ‘intersektionel’ og konkluderer, at finske fagpersoner i det offentlige har svært ved at se diskrimination af kultur som racisme. Selvom fagpersonerne ikke er eksplicit racistiske, er deres tilgang stadig problematisk, og der er brug for kritisk refleksion samt mere antiracisme og intersektionalitet blandt velfærdsarbejderne, hvis arbejdet skal forbedres, konkluderer hun.

En erklæret antiracistisk forsker konkluderer, at de fagpersoner, hun har studeret, ikke er antiracistiske nok.

… Resten af dagen går med oplæg om antiracisme i undervisningen, hvides overvægt på pensum, racialisering af somaliere, og om en niqab-klædt aktivist på Facebook, der kæmper imod burka-forbuddet.”

(Grafik: RUC.dk, Tracing social problems and racialization in Europe, 2019)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper