21. april 2019

BT insinuerer i overskrift at Trump var bange for Muellers afsløringer: Citerer bevidst udenfor kontekst

Blandt spørgsmålene i Politikens ‘Junkmedier’-analyse er “Er rubrikker og indhold skarpvinklet ud over, hvad fakta kan holde til?” Den slags finder sted dagligt i MSM, særligt i online-udgaven af de hurtige clickbaitende dagblade.

Herunder et fantastisk eksempel fra BT, der i kølvandet på offentliggørelseen af Mueller-rapporten citerer Donald Trump. Overskriften indikerer, at Trump var bange for Muellers afsløringer (om samarbejde med Rusland), omend det i konteksten klart fremgår, at han var bange for de politiske konsekvenser – at det ville lamme hans præsidentperiode rent politisk. Der er således ikke tale om en tilståelse om ‘russian kollusion’, men om bekymringer for svækket politisk handlekraft på grund af undersøgelsen. Forskellen er alt.

Fra BT – Panikslagen Trump: ‘Det er enden på det hele. Jeg er fucked’.

“Rapporten konkluderer, at der er ikke er beviser for, at præsident Donald Trump har forsøgt at forhindre specialundersøger Robert Muellers arbejde…

Præsident Trump, der torsdag var vært for et arrangement for krigsveteraner i Det Hvide Hus, opfatter rapporten som en stor sejr. … Anderledes panikslagen var Donald Trump i maj 2017.

Dengang erfarede han, at Robert Mueller var blevet udpeget som den mand, der skulle granske Ruslands-indblandingen.

‘Åh Gud. Det er forfærdeligt. Det bliver enden på mit præsidentembede. Jeg er fucked!,’ sagde præsidenten ifølge rapporten. …

Alle fortæller mig, at hvis man bliver genstand for en af disse uafhængige undersøgelser, vil det ødelægge præsidentembedet. Det vil tage årevis, og jeg vil ikke være i stand til at foretage mig noget. Det er det værste, der nogensinde er sket for mig,’ sagde præsidenten.”

(BT, 18. april 2019)

“The President returned to the consequences of the appointment and said, ‘Everyone tells me if you get one of these independent counsels it ruins your presidency. It takes years and years and I won’t be able to do anything. This is the worst thing that ever happened to me.” (Snopes)

Oploadet Kl. 22:49 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer

Politiken: ‘Junkmedier spreder frygt for indvandring’ – Farligt hvis det påvirker ‘danskernes holdning’

Angreb er det bedste forsvar, og i takt med at trykte medier taber terræn, forsøger de at fastholde læsere med mytedannelse om undergrundsmedier. Politiken tematiserer i disse dage såkaldte ‘junkmedier’, og udpeger ni medier. Fem relativt ukendte clickbaitende sider, Folkets.dk samt 24NYT, NewSpeek og Den Korte Avis.

Ord og begreber er taknemmelige, men der er lidt for smart at problematisere niche-medier udfra analytiske spørgsmål såsom: “Deklarerer mediet artikelgenrer korrekt, såsom nyheder, kronikker og holdningsstof?”; “Har journalisten selv talt med kilderne…”; “Er der balance i mediets omtale af sager og dagsordener?” Et undergrundsmedie med 1-2 ansatte målrettet de blinde vinkler i MSM, kan i sagens natur ikke sammenlignes med store konsoliderede dagblade, der får millioner i mediestøtte.

Fra Politiken – Junkmedier spreder frygt for indvandring og stjæler indhold.

“Efter gennemgang af knap 250 artikler stempler Politikens ekspertpanel ni medier som ‘junkmedier’, der manipulerer og spreder misinformation. Flere af de kritiserede medier afviser betegnelsen og vil ikke sammenlignes med klassisk journalistik. …

Ekspertpanelet stempler Den Korte Avis som et junkmedie efter gennemgang af 18 artikler.

Panelet kritiserer især Den Korte Avis for at producere ‘holdninger forklædt som journalistik’, som kan narre læserne. Et eksempel er artiklen ’12-årig dreng blev udsat for modbydeligt overfald fra to indvandrerdrenge – TV 2 bagatelliserer sagen’ fra 27. februar. Her skriver Den Korte Avis, at en dreng i Slagelse blev overfaldet af to drenge, som ‘efter alt at dømme havde indvandrerbaggrund’, og at ‘overfaldet var modbydeligt og virkede fuldkommen umotiveret’. Kilden til historien er politiets døgnrapport, hvor det fremgår, at gerningsmændene er ‘muligvis tyrkiske’ og ‘muligvis somaliske’, og at motivet er ukendt.

Historien er en ‘blanding af nyhedsstof, kommentar og spekulation’, siger Peter Bro fra Center for Journalistik på Syddansk Universitet. ‘I vores klassiske opfattelse af nyhedsmedier gengiver man alene det, man ved, ikke det, man tror’.”

“Det er reklame og propaganda forklædt som nyhedsjournalistik. Det kan være et demokratisk problem, hvis disse medier formår at påvirke danskernes holdning til bestemte politiske emner.(Lektor Jannie Møller Hartley, Politiken, 17. april 2019)

Oploadet Kl. 22:17 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer

Danmarks sønner (2019): Virkelighedsfjernt associationstrick, opfordring til selvtægt mod danskere…

Langfredag tog jeg sammen med en mindre flok Odense-baserede sønner af Danmark ind for at se Ulaa Salims DFI-støttede ‘Danmarks sønner’. For en gennemgang af filmens plot henviser jeg til Storm over Europa, der i øvrigt fortæller at indvandrede jublede med Allahu-akbar-tilråb da filmens nyvalgte statsminister blev myrdet.

Filmen starter på årsdagen for et terrorangreb (20. april, Hitlers fødselsdag), hvor Martin Nordahl, formand for Nationalbevægelsen, forklarer at det er nødvendigt at genvinde Danmark. Partiet er netop blevet opstillingsberettiget har medvind i meningsmålingerne, står til at blive statsminister med krav om repatriering af herboende udlændinge.

(Martin Nordahl, leder af ‘Nationalbevægelsen’. Kyniske demagog, tidl. aktiv i ‘Danmarks sønner’)

Filmen slutter på valgaftenen, hvor Nordahl er ved at erklære sig som Danmarks nye statsminister, da han skydes af PET-agenten Malik, der et år forinden reddede Nordahl fra at blive likvideret af 19-årige Zakaria.

Plottet er en klar kommentar til Danmark anno 2019, og ‘Nationalbevægelsen’ repræsenterer tydeligvis Nye Borgerlige. Partiets logo er en svane, som Nye Borgerliges. ‘Danmark sønner’ er en højreradikal bevægelse (Tænk: ‘Sons of Odin’, ‘Danish Defence League’ mm.), som Nordahl tidligere var medlem af, der har udført adskillige syreangreb på udlændinge.

Det kunne være legitimt at lave en film om gensidig eskalering mod et borgerkrigslignende scenarie i nær fremtid, men det har ikke været instruktørens hensigt. Det er ikke en ‘Islam vs dansk kultur’-film. Danmark portrætteres som et racistisk land med daglige højreradikale angreb på udlændinge, som selvfølgelig var bange i det daglige. Islam er helt skrevet ud af filmen, og hverken Maliks kone eller Zakarias mor bærer slør. Araberne der påtænker at slå igen er blottet for ideologi, omend det en enkelt gang henkastet nævnes at det intet har med Islam at gøre. Den ældre mand der radikaliserer Zakaria er ikke imam, der kæmper en jihadistisk Islam, men en frustreret familiefar, der ikke vil flygte igen…

Vi er meget langt fra virkeligheden. Højreorienterede bevægelser angriber udlændinge i flæng, en nynazist er ved at blive valgt til statsminister. Danskerne præsenteres som onde, kolde og kyniske. Karakteropbygningen er banal og tilfældig. Omvendt med araberne. De er hjertelige, varme og i det store og hele ofre. Der er lange sekvenser hvor Zakaria omfavner sin mor eller leger med sin lillebror, og her har vi med rigtige mennesker at gøre. Nordahl leger ikke med sin dreng i Klampenborg-palæet, og her får vi blot overfladiske portrætter.

‘Danmarks sønner’ opdager via en meddeler (der myrdes), at Malik er PET-agent, og hans kone udsættes for syreangreb i privaten. Hans dreng skydes på klods hold! Vold avler vold, og som vi må forstå, så startede det med politisk kamp mod indvandring, der motiverer højreradikale til vold mod udlændinge. Omvendtsland.

Scenariet er ens over hele Europa, og Islam er, let fortegnet, eneste konstant.

(Højreradikale ‘Danmarks sønner’ myrder Maliks søn)

Som Dansk Folkepartis Alex Arendtsen, så rigtigt har påpeget, så er filmen qua sit plot (og tidsmæssige ramme) indirekte en opfordring til selvtægt. Det er værd at huske på, når indvandrere næsten på premieredatoen går amok over banal islamkritik.

(Reklame for ‘Danmarks sønner’, Haraldsgade, København, 13. april 2019; Foto: Martin Sundstrøm)



18. april 2019

Islamistisk islæt i ’sammenhold/fredsdemoer’: Initiativtager viser IS-finger, symbol på islamisk enhed

Jeg har ikke set videoen selv, men det forlyder at Albertslund-moddemonstrationen blev indledt med islamisk bøn, og der finder tydeligvis en forbrødring sted. Dagens moddemonstration har overskriften ‘Ja til sammenhold – nej til had’, og vælger meget sigende at bruge et foto af Rasmus Paludan som et (vantro) svin.

Alternativet, der samler en del sekulære religionskritiske akademikere, forsøger samtidig at integrere en del pseudo-demokratiske muslimer. Resultatet er ikke fremragende. Eksempelvis pointerer Københavner-kandidaten Sikandar Siddique (tidl. Hizb-ut-tahrir) i et interview med Ekstra Bladet, at loven giver mulighed ‘for at anholde – folk, der er til fare for den offentlige orden’.

Anholde islammodstander, på grund af muslimers voldelig reaktion. Alt imens den eks-alternative initiativtager til en postuleret fredsdemonstration viste ‘tawheed’-fingeren, symbolet på Islams enhed, som Islamisk Stat populariserede. Sammenhold på islamisk: Ingen ytringsfrihed for vantro. Sharia.

(‘Ja til sammenhold – nej til had’-moddemo portrætterer Paludan som et vantro svin; Foto: Twitter)

“Tænk om en erklæret muslimsk fundamentalist provokerende kastede rundt med biblen, tissede i folkekirkens døbefont eller satte ild til de hellige jødiske skrifter? – Mon så ikke de allerfleste, inkl. alle folketingspolitikere ville forvente politiets indgriben. … Rasmus Paludans trusler falder tilnærmelsesvis under straffelovens terrorbestemmelser, hvor det fastslås, at den, som med forsæt til at skræmme en befolkning, truer med at begå vold eller drab, kan straffes med fængsel. Og straffelovens paragraf 136 m.fl. om offentlig tilskyndelse til forbrydelse. Rasmus Paludan opildner jo til organiseret drab og terrorHvad med undtagelsesbestemmelsen i Grundlovens § 79, hvor forsamlinger i det fri kan forbydes, ‘hvis der er fare for den offentlige fred, f.eks. ved trusler om omfattende uroligheder’..? (Sikandar Siddique på Facebook, 16. april 2019)

(Uzma Ahmed, initiatager til ‘‎Fredsdemo for Kærlighed’-moddemonstrationen, tidl. Alternativet; Foto: FB)



16. april 2019

Lækket DR-notat: “Vedrørende sprogbrug omkring… Paludan. Vi kan også kalde ham racismedømt”

Den tidligere Radio24syv-vært, Poya Pakzad har lagt en ‘meddelelse’ online, lækket til ham via ‘en medarbejder fra Danmarks Radio’. Det bizarre ved det hele er at Poya Pakzad (og formentligt DR-medarbejderen) synes det er problematisk, at Rasmus Paludan ikke pinedød skal kaldes ‘racist’. Byrettens dom blev anket på stedet, og det er en klar overtrædelse af Pressenævnets regler, at kalde en person for dømt, før der foreligger en endelig afgørelse.

“At hans virke kan ses som gangbar religionskritik, frem for racistisk had, er et eksempel på, at islamofobi er en af racismens sidste respektable udtryksformer.” (Poya Pakzad, 15. april 2019)

(Poya Pakzad på Facebook, 15. april 2019)

Selvforklarende…

“Det er så rigtigt skrevet, Poya. Så sent som d. 5. april blev han endda dømt for racisme – det ligger friskt i alles erindring, men medierne nægter stædigt at kalde ham ved rette navn.” (Cihat Bardak, 15. april 2019)

“Indtil nu har formanden i Politiforbundet, Claus Oxfeldt, med vilje ikke forholdt sig til den racismedømte Rasmus Paludans mange demonstrationer, der kræver massiv tilstedeværelse af politi.” (DR Nyheder, 15. april 2019)

“Partileder Rasmus Paludan fra Stram Kurs er fredag blevet idømt 14 dages betinget fængsel for overtrædelse af straffelovens racismeparagraf. … Partilederen valgte at anke dommen på stedet, hvorfor sagen skal køre i Østre Landsret.” (EB, 5. april 2019)

Så længe en straffesag ikke er endeligt afgjort eller bortfaldet, må der ikke offentliggøres… tilkendegivelser om, at en sigtet eller tiltalt er skyldig. Ved omtale af en straffesag skal det klart fremgå, om sigtede/tiltalte har erklæret sig skyldig eller ikke-skyldig.” (Pressenævnet, Vejledning om god presseskik)


MSM danner front mod ikke-voldelige Paludan: 400 ‘vrede unge’ og en ultra-højrenationalisk partileder

Mandag havde Rasmus Paludan anmeldt en demonstration i Albertslund, men umiddelbart efter start, valgte politiet at aflyse, da de ikke kunne garantere hans sikkerhed. Op imod 400 ‘vrede unge’ var på gaden, lød det på TV2 News. På de ledsagende billeder kunne man se en mindre hær af maskerede indvandrere, der til forveksling lignede bandemedlemmer. Det er tankevækkende, at medierne per refleks omtaler en mindre hær af maskerede angribere eufemisk, men omvendt går i overdrive i omtalen af fredelige Paludan. Flere medier har introduceret etiketten ‘ultra-højrenationalistisk’, ligesom medierne kalder ham ‘racismedømt’, trods en verserende ankesag.

Det er ikke dårlig journalistik, det er bevidst misledende journalistik.

Det kan godt være Paludan virker som en detonator på Koran-tro, men krudtet er evig-tørt, og sommeren er på vej. For politiet er kortsigtet fred vigtigere end langsigtet frihed, men politikere bør i sagens natur tænke på hvordan Danmark vil være om 20-30 år. Flere ‘vrede unge’, flere triggerende ‘ultra-højrenationalister’, ja – nogle vil måske i fremtiden faktisk være det. Uanset hvad, vil det medføre mere konfrontation. Det vil ikke være muligt at holde den arabiske gade i ro, om så man indfører et DDR-inspireret diktatur. Tænk for pokker. Tænk!

Her på TV2 News tirsdag formiddag fortsætter det journalistiske frontalangreb på Paludan. Advokat Tyge Trier, der i flere sager har kæmpet for den journalistiske ytringsfrihed, mener ikke Paludans demonstrationer nødvendigvis er omfattende af menneskerettighederne. Loven giver mulighed for at forbyde disse.

Han suppleres af Claus Oxfeldt, forbundsformand for Politiforbundet. Fagforeningsmanden pointerede at hans ‘kollegaer har været i livsfare’ på grund af denne her ‘misbrug af ytringsfriheden’, og derfor bør man ‘overveje om man ikke kan forbyde denne ytringsfrihed på et eller andet niveau’.

(Mediernes ‘vrede unge’, Blågårdsplads, 14. april 2019; Fotos: Snapchat)

(Politibetjente ved Blågårdsplads, 14. april 2019)

MSM-eksempler.

“Urolighederne brød ud, da den ultra-højrenationalistiske leder af Stram Kurs, Rasmus Paludan, søndag eftermiddag blev angrebet under sin demonstration på Blågårds Plads.” (EB.dk, 14. april 2019)

“Indtil nu har formanden i Politiforbundet, Claus Oxfeldt, med vilje ikke forholdt sig til den racismedømte Rasmus Paludans mange demonstrationer, der kræver massiv tilstedeværelse af politi.” (DR Online, 15. april 2019)



12. april 2019

Haiti-bosatte Jørgen Leth vil have en lempelig udlændingepolitik: Jeg er venner med ’sorte mennesker’

At spørge den kreative klasse hvorvidt de mener Danmark er et racistisk land, er ligesom at spørge en fodboldspiller der netop har tabt en straffesparkskonkurrence, hvad han ‘føler’ lige nu. Det kommer der sjældent noget interessant ud af det, og det bliver selvfølgelig ikke mere interessant når flere af de adspurgte kendisser er ukendte nulliteter. Forventelig holdningsmassage i kølvandet på ‘Danmarks sønner’.

Hvis dystopi-scenariet i filmen nogensinde bliver til virkelighed, så skyldes det folk som Jørgen Leth & Co. En arrogant selverklæret elite, der håner den gennemsnitlige danske skatteyder, mens de drikkes bobler på terrassen i et varmt land. Leth minder lidt om ‘Michel’ i Houellebecqs ‘Platform’ fra 2001, uden dog at drage de logiske slutninger. Fra BT.dk – B.T. på den røde løber: Jørgen Leth bliver frastødt over den danske racisme.

“… Spørgsmålet på den røde løber er i dag, om de kendte oplever eller har oplevet fremmedhad eller racisme i Danmark.

Jeg har ikke oplevet racisme i Danmark, men jeg er meget frastødt af det,’ siger Jørgen Leth. …

‘I mit daglige liv omgåes jeg sorte mennesker. Det er mine venner. Jeg har bekendte fra alle lande og religioner og tager ikke afstand til nogen,’ siger kosmopolitten, der i mange år har haft base på Haiti. …

Synes du, vi er smålige i Danmark?

‘Det vil jeg ikke sige så direkte, men det synes jeg selvfølgelig.’

Jeg synes, der skal løsnes op (for den stramme udlændingepolitik, red.). Selvfølgelig. …,’ siger Jørgen Leth.”

(Jørgen Leth i Lars von Trier ‘De fem benspænd’, 2003; Foto: Filmcentralen)

Tre citater fra Michel Houellebecqs ‘Platform’ (2001).

“Vi holdt en hurtig pause for at spise frokost. I samme øjeblik, i mindre end en kilometers afstand, smadrede to teenagere fra forstadskvarteret Courtiliéres hovedet på en tresårig mand med baseballbats. Til forret fik jeg makrel i hvidvin.”

“Som velhavende europæer kunne jeg for en lavere pris erhverve mig føde, tjenesteydelser og kvindelig service i andre lande; som dekadent europæer der var bevidst om min snarlige død, og som var fuldblods egoist, kunne jeg ikke se nogen grund til at lade være. På den anden side var jeg klar over at en sådan situation ikke var videre holdbar, at folk som jeg selv var ude af stand til at sikre et samfunds overlevelse, ja, ganske enkelt uværdige til at leve…”

“Det var dyrt at leve i Vesten, der var koldt, prostitutionen var af dårlig kvalitet. Det var svært at ryge på offentlige steder, næsten umuligt at købe medicin og euforiserende stoffer; man arbejdede meget, der var biler og støj, og sikkerheden på offentlige steder var meget dårligt. Kort sagt var der ikke så få ulemper… Tanken om at være solidarisk med dette miljø havde aldrig strejfet mig; det var som atrofi hos mig, et fravær.”

Oploadet Kl. 13:31 af Kim Møller — Direkte link42 kommentarer

Ulaa Salims Danmark: Et land, der er tæt på ‘at eksplodere i voldelig racisme og udryddelseslejre’

I går hørte jeg en længere samtale med filminstruktør Fenar Ahmad, manden bag ‘Ækte vare’ (2014) og ‘Underverden’ (2016). Iraker, født i Tjekkoslovakiet i 1981 (sic), og kom til Danmark i 1986 som flygtning. Har efter eget udsagn boet seks måneder i Sandholmlejren. Han fortalte, at han ikke ville være offer, og kredsede et par gange omkring tanken om at hævne sig på danskerne. Ikke i jihadistisk forstand, mere som ‘ta’ den I racister!’.

Karrieren tog form, da han som helt uskolet 22-23-årig, fotograferede flygtninge med et dv-kamera på asylcenter Aunstrup. DR så, og købte optagelserne, og pludselig var han en upoleret stjerne, en succeshistorie.

Det var også i går, at der var premiere på Ulaa Salims ‘Danmarks Sønner’. Salim er født i København i 1987, men har tatoveret ‘Irak’ på højre overarm. På arabisk. Han har tidligere lavet film med titler såsom ‘Min bror’ (2013), ‘Vore fædres sønner’ (2016) og ‘Fædreland’ (2017). Man mærker hensigten. I en af rollerne ses i øvrigt Zaki Youssef, der er opvokset i et venstreradikalt miljø, og for et par år siden problematiserede at ‘religiøse muslimer’ ikke kunne være ‘dagsordensættende’.

‘Danmarks Sønner’ har fået blandede anmeldelser, og selvom jeg hader at betale mere til herboende irakeres identitetspolitiske kamp mod danskheden, så skal jeg se den i biografen næste weekend.

Herunder det bedste fra Cand. Mag. Niels Lindbergs mediekommentar i Berlingske, der skærer igennem ideologiske jubelscener – Nååååh! Har du lavet film om racistiske danskere? Den er flot!

“Jeg er rystet af alle de forkerte grunde over Ulaa Salims premiereaktuelle politiske thriller, ‘Danmarks sønner’. Rystelsen skyldes nemlig ikke, at jeg på nogen måde tilslutter mig filmens stærkt manipulerende – men helt tonedøve – portræt af Danmark som et land, der er en fingerbredde fra at eksplodere i voldelig racisme og udryddelseslejre.

Rystende er det til gengæld, at filmens idé og udførelse tilsyneladende er gået upåtalt gennem filmstøttesystemet for at ende i biograferne med skamros fra filmanmeldere, der har valgt at se væk fra filmens markante huller i karaktertegning, tempo og logik.

… som uerfaren instruktør gør Ulaa Salim begynderfejlen ved at spænde de helt endimensionelle karakterer for sin politiske moraliseren. Filmens muslimer stirrer sammenbidte på indslag om racistiske politikere i TV-avisen, og vasker griseblod af deres dørkamme. Vi kan godt se, at vor unge muslimske hovedperson er et rigtigt menneske med en bekymret mor og en forsømt lillebror, men selv lange og trættende scener hvor han tumler med lillebroren i leg, gør det ikke plausibelt, hvorfor han skulle få sig selv til at slå en statsministerkandidat ihjel. Til gengæld viser det, hvor instruktøren Ulaa Salim har sin sympati, og desværre kommer det til at se ud som om han mener, at attentatplanerne er berettiget som følge af danskernes fremmedhad.

Den slumrende racisme er og bliver et politisk naivt postulat, der allerede må have set skævt ud, da det blev fremsat af Ulaa Salim, mens han gik på filmskolen. Man får en fornemmelse af berøringsangste filmkonsulenter, der ikke har turdet anfægte dette budskab som følge af afsenderens etniske herkomst. I den henseende er vores land måske alligevel racistisk, og kommer til at behandle kunstnere af anden etnisk herkomst som en mor behandler sine små børn: ‘Nåååh, har du lavet en film? Den er flot!'”

(Ulaa Salims racistiske Danmark, støttet af Det Danske Filminstitut med 5,7 mio. kr.; Foto: Youtube)

Anmeldelser.

“… selvom filmen foregår i fremtiden, er der intet fjernt over den. Men det er ikke bare i emnevalg, at Salim viser sig som en dygtig instruktør.” (Thomas Brunstrøm, BT Metro, 11. april 2019, s. 22)

“Det er en stærk og stærkt tankevækkende film, som debutanten Ulaa Salim har begået med den politiske thriller ‘Danmarks sønner’. … Det mest skræmmende er næsten, hvor meget det minder om noget vi allerede kender. Man sidder med en ganske utryg fornemmelse af, at det ikke så meget er et spørgsmål om hvorvidt dette scenarie kunne finde sted, men om hvornår det sker.” (Henrik Queitsch, Ekstra Bladet, 11. april 2019)

“For ikke så længe siden ville beskrivelsen af et Danmark præget af ekstrem nationalisme og racistisk retorik have været det pure opspind og en film som ‘Danmarks sønner’ et produkt af en løssluppen fantasi. Helt sådan er det ikke længere.” (Kim Skotte, Politiken, 10. april 2019)

(Ulaa Salim, ‘Danmarks sønner’, 2019; Foto: IMDB, udsnit)


‘Racisme’, skreg Frida, da AEH’ere skulle betale for busbillet: “… fordi hun havde tørklæde på hovedet”

De politiske ungdomspartier er fyldt med verdensreddere, og det kan godt være Mette Frederiksen går til valg på en stram udlændingepolitik, men om få år består moderpartiet af Snapchattende børnevoksne Frida’er m/k.

Herunder et læserbrev af Frida Harndahl Andersen (formand for DSU Middelfart) baseret på en oplevelse i en bus til Nørre Aaby. Hvis hun havde et gram kritisk sans, så ville hun indse, at det på ingen måde er dokumenteret at den oplevede forskelsbehandling var baseret på ‘etnicitet’, og da slet ikke, at det skyldes at moderen havde et ‘tørklæde på hovedet’. Livet er ikke milimeterdemokratisk, og ikke-dansk etnicitet endsige Koran-tro tildækning giver ikke immunitet overfor livets uretfærdigheder. Det er ikke racisme, hvis indvandrere ikke vinder i Lotto!

Set på Fyens.dk – Buschauffør talte nedladende til dreng – jeg bliver vred over forskelsbehandling.

“Jeg bliver så irriteret og vred, når jeg ser negative forskelsbehandlinger på andre, blot fordi de ikke er af dansk etnicitet. … det sker også i bussen.

Jeg benytter ofte bussen hjem fra gymnasiet (fra Middelfart Gymnasium og HF til Nørre Aaby, red.) og oplever tit, at folk med rejsekort, der ikke virker, stadig får lov til at køre med. Men for nogle dage siden oplevede jeg igen, at der var forskelsbehandling, og denne gang ramte det mig virkelig.

En ældre herre med dansk udseende stod på bussen, men han havde kun en halvtredser at kunne betale med, og bussen tog kun imod mønter. Manden fik dog alligevel lov til at komme med. Få stop efter gentog episoden sig: Denne gang var der dog tale om en mor med sine to børn.

Drengen på små ti år kunne ikke tjekke ind, da rejsekortet blev afvist. Moren ville gerne betale med en hundredkroneseddel, men fordi hun havde tørklæde på hovedet, fik hun ikke lov, og drengen skulle af.

Drengen trak otte kroner op af lommen, mens buschaufføren begyndte at tale nedladende og med en hård tone til drengen, som stod med tårer i øjnene. Moren havde svært ved dansk, så drengen stod alene med chaufføren.

Denne behandling var ikke fair, og derfor fandt jeg fem kroner frem, da drengen manglede fire… Havde jeg ikke selv haft fem kroner, havde jeg ladet bussen holde og vente, til jeg havde spurgt alle i bussen, om de havde mønter, så jeg kunne Mobilepaye (betalingsmetode via smartphone, red.) dem tilbage og på den måde få knægten med.

Jeg synes, det er noget svineri. Det er diskriminerende, og det er ganske forfærdeligt. Jeg håber, at hvis andre oplever lignende tilfælde, at de ligeledes hjælper, som jeg gjorde. Og sagen skal belyses, for racisme skal stoppe.”

(Frida Harndahl Andersen, formand for DSU Middelfart)

Oploadet Kl. 03:00 af Kim Møller — Direkte link54 kommentarer


10. april 2019

Ideologisk bekvemmelighed: Om at ‘gøre det klart for de andre, at jeg skam også er venstreorienteret’

Rigtig mange danskere er venstredrejede af ren og skær bekvemmelighed. De kan være helt på linje med ‘Susanne Stauns ‘dårligt stavende racist‘ i forhold til islamisk kædeindvandring, men ytrer det aldrig offentligt, og da slet ikke på sociale medier medier. Vil du fremstå som et godt menneske, så hylder du luftige plusord, og positionerer dig ind i det attraktive segment. Du er veluddannet! Du er ikke en af de der rablende kældermennesker! Trofæ-kæreste, Q7’er og god rødvin til vildtet… Ja, tak.

Forleden mødte jeg en mand der ejede det minimarked, hvor jeg arbejdede et par år tilbage i slut-90’erne. En fin fyr, i øvrigt. Jeg husker hvordan han kun havde foragt til overs for tyvagtige indvandrere, og af indlysende årsager, havde indført den regel, at man ikke måtte udleje videofilm til somaliere. Vi talte lidt politik, og han fortalte at han var medlem af Venstre, men i øvrigt var stor modstander af Støjberg-fløjen. ‘Diversitet’, ‘plads til alle’ og alt det der. Og ja, han var blevet rig i mellemtiden… og stadig ven med den landskendte tv-vært.

Jeg tænker mit. En Caroline B. Bertelsen var forleden til generalforsamling i andelsforeningen, og fik sit forslag om Airbnb-udlejning nedstemt. Hun sætter ord på, og det er tankevækkende, selvom om jeg måtte læse det på Politiken.dk – Jeg panikkede over mine naboers kritik: De må fandeme ikke tro, at jeg er højreorienteret.

“Jeg har forud for mødet end ikke overvejet, at forslaget kunne give anledning til så meget venstreorienteret vrede, som det viser sig at være tilfældet. …

Der er flere ting, der overrumpler mig under mødet. Først og fremmest er jeg chokeret over, hvordan jeg bliver kørt over og udskammet, fordi jeg i de andres øjne kommer med et ondt, kapitalistisk og højredrejet forslag. Der er ikke plads til modargumenter, ikke plads til en diskussion med nuancer eller kompromiser.

Men mest af alt er jeg overrasket over min egen reaktion på at blive skudt højreorienterede værdier i skoene. Jeg er nemlig ikke nær så optaget af at forsvare mit relativt ukontroversielle forslag som af, hvordan jeg kan gøre det klart for de andre, at jeg skam også er venstreorienteret. I stedet for at indvende, at Airbnb under ordnede og fair rammer kan anskues som en deleøkonomisk platform, hvor man udnytter byens tomme lejligheder – eller i det mindste at sige fra over for deres vredesudbrud – er jeg klar til at vifte med Piketty og slå over i socialistiske slagsange, blot for at markere, at jeg altså ikke er højreorienteret. Det må de fandeme ikke tro.

Det er en side af mig selv, jeg ikke er stolt af. At jeg præcis som mine fordomsfulde naboer opfatter ‘højreorienteret’ som et skældsord. Alt for ofte går jeg med på fortællingen om, at de borgerlige er kyniske egoister…”

Oploadet Kl. 09:09 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper