30. oktober 2020

DR: Bevidst begrebsforvirring – ‘De nye nazister’, ‘kernen af et højreekstremt miljø’, ‘højreorienterede’

Jeg ser stort set aldrig ‘Danmarks Radio’, men en bekendt tippede mig om dokumentarserien ‘Kriminelt’, der kan streames på DR.dk. Første sæsons otte afsnit er helt efter bogen. Om pædofili, voldtægt, stalking, pyromani, bandekriminelitet og en udsendelse om nazistiske NMR (Den Nordiske Modstandsbevægelse, Nordfront). Heller ikke denne gang noget om autonome optøjer, Antifascistisk Aktion, Redox-overvågning etc.

Udendelsen om ‘De nye nazister’ er et nærmere studie værd, selvom der ikke kommer noget nyt fra det sædvanlige ekspertpanel anført af ‘forsker i ekstremisme’ Chris Holmsted Larsen. Udsendelsen handler som sagt om organiserede nazister, og en de frafaldne kilder fortæller åbent at han var ‘nazist’, og det udpensles at de var ‘fascineret af hagekors, Hitlers tredje rige, og forestillingen om den ariske races overlegenhed’. Aldrig drejede sig om kampen mod demokratiet. Slutmål: ‘revolutionen’.

Selvom der fokuseres på hærværket mod jødiske grave i Randers, så var P1-journalist Tom Carstensens interviews med ledende skikkelser i organisationen ikke inkluderet. Han fortalte, at de ikke vil kaldes nazister, da de var helt grundlæggende var nationale ’socialister’, der ikke så sig som højreorienterede, men ‘venstreorienterede’.

Få sekunder efter titlen ‘De nye nazister’ toner frem på skærmen, lyder speaken: “Vi skal nu med to meget unge mænd ind i kernen af et højreekstremt miljø”, og herfra går det stok over sten med ‘højreekstreme’, ‘højreekstreme miljøer’, ‘et højreekstremt miljø’, ‘højreekstreme grupper’, ‘højreekstremister’, ‘højreekstremistiske organisationer’ mv. Holdningsmassagen klimakser da vært Trine Maria Ilsøe interviewer politiefterforsker Bent Isager, og her pointerer, med henvisning til NMR, at det ikke er ulovligt at være ‘islamist, eller højreorienteret’. Fra heilende nynazister til ‘højreorienterede’.

Det er smart at bruge nazisme synonymt med højreekstremisme, men hvis organisationen man portrætterer ikke er ekstremt højreorienteret endsige højreorienteret overhovedet, så er det bevidst manipulation. Politisk motiveret? Ja, det må det være. Det er en længere proces at lave 29 minutters tv-dokumentar, og man må gå ud fra, at de har tænkt over begreberne. Lenin-Chris udfyldte fint sin rolle.

(DR, Kriminelt, Sæson 1 Episode 2: De nye nazister)

“To unge mænd er høje af lykke efter være blevet indlemmet i en nynazistisk organisation, der bruger vold rundt om i Norden. To andre fra samme organisation er fængslet for hærværk mod den jødiske kirkegård i Randers.” (DR.dk)



26. oktober 2020

Feminist om Hassan Preisler: “… essay er gennemsyret af den samme retorik, man finder hos incels”

Her til formiddag fortalte Hassan Preisler på P1, at hvis man ville bevare den gode stemning til festmiddage, så skulle man undlade at diskutere ‘klima, køn og flygtninge/indvandrere’. Han udpenslede det ikke, men pointen var klar – store dele af venstrefløjen anerkender ikke uenighed i forhold til de her emner. Alt er sort/hvidt – dem eller os. I forrige udgave af Weekendavisen forsøgte han at nuancere MeToo-debatten med et essay om kvindernes valg af partnere. Manuskriptforfatter Ingeborg Topsøe kommenterer i Weekendavisen – Søde drenges hævn.

“… Den melankolske, bittersøde folkeskolenostalgi, som Hassans beretning fra skolegården, hvor det var ‘de mest grænseoverskridende drenge, der fik de mest eftertragtede piger’, havde frembragt, lyste jeg nu pludselig et skarpt og ukærligt lys på. For hele Hassans essay er gennemsyret af den samme retorik, man finder hos incels (forkortelse for ‘involuntary celibate’). Begrebet bruges om mænd og drenge, der er frustrerede over ikke at kunne få sex. Ofte finder de sammen online.

Elliot Rodger var en af de første store, selverklærede incels, der hadede de kvinder, der valgte at have sex med andre end ham. Jeg kom til at tænke på Elliot Rodgers sprogbrug, da Hassan i sit essay husker, hvordan den ‘brutale’ Kasper får ‘nedbrudt det sidste af Trilles modvilje’, og hvordan Kasper senere ‘fik’ Ane. To piger, Hassan gerne selv ville have haft. …

Når Hassan beslutter at deltage i optrevlingen af Mads Aagaard Danielsens overgreb, skyldes det ifølge Hassan ikke mod. Det er – også – et spørgsmål om hævn: ‘Hævn over Mads, hævn over mediemænd, ministre og komikere, hævn over Kasper, hævn over Trille, hævn over Ane – og hævn over mig selv. For mest af alt hader jeg mig selv.’

Netop begrebet hævn er stort i incel-verdenen. Hævn bliver hyldet og er kommet til udtryk i form af massemord og terrorangreb. I 2014 dræbte Elliot Rodger seks og sårede 14, før han begik selvmord.

… der ligger hos Preisler og Rodger samme foruroligende præmis til grund for deres ellers meget forskellige hævn. Nemlig deres opfattelse af, at de har noget at hævne. Men at have noget at hævne forudsætter, at der er blevet gjort noget imod dem. At de er blevet udsat for en uretfærdighed. At deres ret er blevet krænket. Men de har aldrig haft ret til de kvinder, de gerne ville have.”

(22-årige Elliot Rodger, der myrdede seks kvinder, 2014)



25. oktober 2020

Hans Skifter Andersen, adj. professor: Der er årligt ‘mere end 25.000’ racistiske ‘korporlige overgreb’

Tidligere på året bloggede jeg om Rosa Lunds postulat, om at der i Danmark var ‘3-5.000 årlige tilfælde af racistisk-motiveret vold’. Kilden var en af Balvigs ‘offerundersøgelser’, der udelukkende tager udgangspunkt i offerets følelser. Han tog endda store forbehold. Beregningerne er ‘baseret på meget få observationer’, og konklusionen er derfor ‘behæftet med betydelig usikkerhed’.

I fredagens Politiken postulerer adjungeret professor Hans Skifter Andersen, at ‘mere end 25.000’ årligt udsættes for ‘korporlige overgreb’ med udgangspunkt i offerets etniske baggrund. Kilden er Udlændinge- og integrationsministeriet medborgerskabsundersøgelse (2018), og vi har også her at gøre med spørgeskema-baseret føleri. Hvorfor nøjes med 25.000 voldelige uracistiske overfald årligt. Nogle af de otte procent, ville garanteret også afkrydse, at de har haft flere oplevelser. Vi er nok nærmere 50.000 eller 100.000 – ingen højere?

I virkelighedens verden er racistiske overfald mod indvandrere noget nær ikke-eksisterende, og når danske aviser skriver at ‘muslimske kvinder’ blev angrebet med kniv i Paris, så er det i mangel af danske eksempler. Når 17-årige Gry chikaneres af ‘nogle idioter’ i en ’sølvgrå BMW’ tæt på Aabenraas ghetto, så har det aldrig noget med racisme at gøre: “… det er bare super respektløst.”

Adjungeret professor Hans Skifter Andersen er en gammel kending. Det var ham der mente ghettoerne gjorde det nemmere at integrere (2006), og som en anden venstreradikal aktivist drog paralleller mellem debattens tone og ‘nazismen i trediverne’ (2009). Han tog fejl, og nu er det ikke bare Dansk Folkeparti som er halv-nazister. De voldelige racister er overalt. Hans Skifter Andersen i Politiken – Racismen har også brug for et # MeToo.

“# Metoo-bølgen er de seneste uger rullet hen over Danmark med en omfattende dokumentation og diskussion af sexistisk chikane og diskrimination. Der findes imidlertid en anden – endnu mere omfattende – form for chikane og diskrimination, nemlig den racistiske.

I Integrationsministeriets såkaldte medborgerskabsundersøgelse fra 2018 er et repræsentativt udvalg af personer med indvandrerbaggrund, heriblandt danske statsborgere, blevet spurgt, om de har oplevet dette. …

Ca. 8 pct. svarer desuden ja til spørgsmålet: ‘Har du inden for det seneste år oplevet, at du pga. din etniske baggrund er blevet spyttet på, skubbet til eller slået?’. Det betyder, at mere end 25.000 har været udsat for korporlige overgreb på et år.

Racistik chikane og diskrimination i Danmark er derfor omfattende. Det er på tide, at vi får et racisme-# MeToo, hvor de, der rammes af det, kan stå frem og fortælle om deres oplevelser.”

(Politiken: ‘Racismen i Danmark er veldokumenteret og udbredt’)

(Integrationsministeriet: Medborgerskab 2018, s. 15)



24. oktober 2020

Araber nedbryder fordomme på P3: Pyromanbrande var “.. min måde at sige ‘Hallo, kom og hjælp mig'”

Der er ikke tid nok i døgnet til at høre P3, og indslaget herunder er forhåbentligt ikke repræsentativt. Seneste afsnit af P3-magasinet ‘Tabu’ har jeg hørt i sin helhed, og det er udenfor kategori. Emnet var fordomme og under overskriften ‘Guldhalskæder og dynejakker’, var der lagt op til holdningsmassage. Danskerne har fordomme om indvandrere, og det skulle programmet ‘nuancere’ med udgangspunkt i Mette Frederiksens benævnelse af utryghedsskabende indvandrerunge.

De første tyve minutter var en lang introduktion af Bagdad-fødte Adnan Al-Adhami, der var Line Kirsten Nikolajsens nye medvært. Al-Adhami havde tidligere produceret sketches på P3 (om Dansk Folkeparti), og efter lidt feelgood under temaet ‘Make Guilty Pleasures Great Again’ var det tid til det egentlige emne.

Line Kirsten ses med lyserødt hår på DR.dk, og hende husker du måske fra DR3-serien ‘Line Kirsten tør godt’ med banebrydende journalistik under overskrifter såsom ‘Line Kirsten sender et nøgenbillede’, ‘Jeg får tjekket mine æggestokke’ og min personlige favorit: ‘Jeg afstøber min fisse’.

Udsendelsen kan høres på DR.dk, men lad hellere være. I studiet er en Ehab El Masry, der krænkes over alt, eksempelvis at han under en 7-Eleven-jobsamtale blev spurgt om han kunne ’stave til Fredericia’. En 7-Eleven-chef forklarede, at kæden står for DSB-billetudsalg… og beklagede, at Ehab fik en dårlig oplevelse. Ehab udviste en refleksionsevne som en gennemsnitlig 12-årig, og levede således 100 procent op til mine fordomme.

Line Kirsten Nikolajsen, P3: Mette ligger op til i sin tale, at vi skal turde tale om tingene, at vi skal turde tale ærligt om det. Og der taler hun lige ned i vores program, for det er præcist det vi godt vil med det her program. Vi vil gerne tale ærligt om tingene, og vi vil også gerne lære at tale om mennesker der lever med andres fordomme. Så i dag skal vi simpelthen snakke om at have ikke-vestlig baggrund. Det er temaet for vores program i dag Adnan. … Sofie, vi har sendt dig på gaden, fordi vi ved at du så dygtig en praktikant, at vi vidste, at det her kunne vi sende dig ud og gøre. Også helt fordi vi ikke tør selv.

Humoristisk intro om Hellerup-ghettoen

Adnan Al-Adhami, P3: – og det er jo det her med dynejakker og guldkæder, dyre smykker og alt det her som Mette Frederiksen taler om – at nu er det nu, at vi skal tage det fra folk. …

‘Sofie’, praktikant: Jeg tog ud i det område i Danmark, hvor der er allerfleste dyre jakker og guldkæder, og jeg må ærligt talt sige til jer, at jeg var så nervøs. …

‘Sofie’ (speak): Jeg sidder i S-toget på vej mod et parallelsamfund, som er stort set afskåret fra hvordan verden ser ud i resten af Danmark. Jeg er utryg og føler jeg skiller mig ud, specielt med en mikrofon i hånden føler jeg mig ekstra udsat da områdets beboere har ry for ikke at være glade for pressen. Jeg er taget ud til den kommune i Danmark, hvor der er flest dyre jakker og guldkæder, for at se om de selv kan se det samfundsproblem de udgør.

Det bliver hurtigt tydeligt, at de her mennesker godt ved at de skiller sig ud. Men tænker de så over signalværdien i deres beklædning. … Den her befolkningsgruppe kan tydeligvis ikke se hvad deres påklædning signalerer. …

Kvinde i indslag: Jeg synes bare vi har det godt her i Hellerup. …

‘Sofie’: – Nu har jeg i det mindste en rig ven. Så jeg er i hvert fald ikke kommunist.

Ehab El Masry: Containerafbrænding var et ‘råb om hjælp’

Ehab El Masry, studerende: … Jeg har selvfølgelig også haft min fortid, og vært en del af dem man snakker om, når man siger at de har skabt utryghed. Jeg har også været en af dem, da jeg var yngre.

Adnan Al-Adhami: Hvad har du lavet?

Ehab El Masry: Jeg er vokset op i et kvarter der hedder Aldersrogade på Nørrebro, og der havde man lidt en ekstrem måde at råbe om hjælp på. Der gik man hen og satte ild til containere, børnehaver og biler.

Line Kirsten Nikolajsen: – Det er klart.

Ehab El Masry: Jeg vidste ikke da jeg gjorde det den gang, men når jeg ser tilbage på det, så føler jeg bare at det var min måde at sige ‘Hallo, kom og hjælp mig’.

Adnan Al-Adhami: … kan du ikke godt se, at det Mette Frederiksen siger, taler meget godt ind i den gamle Ehabs måde at være på. Er det ikke en god måde at bekæmpe den opførsel, som du også lade for dagen dengang.

Ehab El Masry: Nej, egentligt ikke… for mit vedkommende, der var jeg jo vred, og det eneste jeg tænkte på i en alder af ni år. Når folk så mig, så skulle de føle, at jeg ikke fandt mig i meget. …

Line Kirsten Nikolajsen: Folk ved jo ikke at du har gjort det her som barn, så du bliver jo også dømt for et generelt fordomsbillede. Hvordan kan du mærke det? Hvordan har du oplevet, at blive dømt på forhånd?

Ehab El Masry: Det oplever jeg jo i hverdagen. …

(“… branden er opstået i et skur, der er placeret to meter fra selve bygningen”, DR.dk)

Ehab El Masry: Jeg opdagede at politiet var nogle ’svin’

Adnan Al-Adhami: … du har på et tidspunkt overvejet at søge ind hos politiet, men det gik ikke helt som du havde håbet. Kan du prøve at sætte nogle ord på, hvad det var der skete?

Ehab El Masry: … jeg havde drømt om at være politibetjent siden barnsben, det var en drøm for mig, som blev ødelagt og gik i vasken. Når mine venner fortalte mig, at du ikke skal søge ind til politiet, de er de største svin, pansersvin, så er du ikke en af os, sådan nogle ting jeg hørte. Der tænkte jeg bare, at de har ondt i røven, fordi jeg prøver at integrere mig. Senere hen fandt jeg ud af hvad de mente, og at de havde fuldstændig ret i det de sagde. For da jeg så var til møde med – jeg ved ikke om han var direktør eller hvad han var… Jeg blev introduceret til ham gennem en socialrådgiver, og så gik jeg hen for at høre hvad de skal til for at være politibetjent, hvordan går det, hvor mange gange patruljerer man, og sådan nogle ting. Der blev jeg mødt med rigtig mange fordomme, som gjorde mig meget ked af det. Og jeg kunne ikke rigtig være i det.

Adnan Al-Adhami: Hvad sagde han?

Ehab El Masry: Han talte jo meget om min baggrund, og hvor megen krig der er i Mellemøsten, men det er ikke det jeg lagde følelserne i. Det var det med, at han fortalte mig, at når man patruljer… Jeg spurgte ham om det med patruljen, hvor mange gange kører man, for det er det der er spændende ved at være politibetjent. Det at man kører bil, og det ligesom symboliserer status, klassisk ‘gangsterstyle’.

Adnan Al-Adhami: – I know.

Ehab El Masry: Men så sagde han til mig. Nu skal du høre, at når vi patruljerer, så stopper vi ikke fru Jensens bil, for hvorfor skulle hun have en kniv i bagagerummet.

Adnan Al-Adhami: Hvem stopper de så?

Ehab El Masry: Vi stopper indvandrere, indvandrerdrenge. Og der tænkte jeg bare, okay, sygt. Det jeg drømmer om er at gøre Danmark trygt for mine fremtidige børn…

Line Kirsten Nikolajsen: Det skal lige siges, at det her er en betjent ud af mange…

Ehab El Masry: Gå i dialog med utryghedsskabende indvandrere ‘Hvad så drenge’

Ehab El Masry: Hvis det skal fungere for mig og andre, og vi skal et bedre sted hen, så kunne det være fedt, at gå hen og sige. Ehab eller Muhammed brændte en containere, fordi han er muslim. Gå hen og spørg: ‘Hvorfor gjorde du det her?’

Line Kirsten Nikolajsen: Okay. Formålet med det her er jo også at vi taler om det her, og forhåbentligt nedbryde fordommene. Konkret, skal man så bare gå op til dig på gaden, og sige: ‘Hvad så, laver du ballade eller hvad’?’

Ehab El Masry: Det er man velkommen til. …

Lytter (SMS): Ehab. Hvad skal man gøre hvis man føler sig utryg over en større gruppe indvandrerdrenge står og ser lidt farlige ud?

Ehab El Masry: Ja, der er det jo meget nemt at vende den om. Hvis der stod fem-ti danskere, og også stod og så farlige ud. Hvad ville man gøre? Man kan jo smile eller gå din vej.

Line Kirsten Nikolajsen: Hvad synes du at man skal gøre? Nu sagde du før, at man bare skal komme over og spørge om du laver ballade. Skal man gå over til dem, og sige: ‘Hvad så drenge’.

Ehab El Masry: – Med et smil. Hvad skal i lave. Hvad laver i? – I ser skræmmende ud.

Line Kirsten Nikolajsen: – Er der ikke også en risiko for at man støder ind i en af de der enkelte brodne kar, bare ved at være så konfrontatorisk.

Ehab El Masry: Jov, jov, men altså. Der ligger et problem i at man på forhånd føler sig intimideret af, at der står en gruppe indvandrere, så tror jeg også at man føler sig intimideret over at der står en enkelt indvandrer. Det er der det ligger.

P3-vært: Du har gjort det ’skidegodt’

Line Kirsten Nikolajsen: Ehab, hør. Det har været en kæmpe fornøjelse, at have besøg af dig, og som sagt så er du her jo for, at prøve at nuancere billedet af, hvordan vi ser på ikke-vestlige, som det bliver kaldt hele tiden – altså, folk der ikke ser vestlige ud. Jeg synes at du har gjort det skidegodt, og forhåbentligt kan det så sprede sig til, at vi bliver lidt mindre fordomsfulde ik’.

Oploadet Kl. 11:50 af Kim Møller — Direkte link45 kommentarer

Militskvinder: Åben front mod venstrefløjens ensretning – Feministernes kamp er feministernes kamp

Vi fryder os på højrefløjen, når meningsmålinger går den rigtige vej, men uanset mandatfordeling så vil det tage årtier at omgøre venstrefløjens lange march gennem institutionerne. Muren faldt, og de fik ikke Revolutionen, men det er lignende tanker der i 2020 er ved at erodere den borgerlige nationalstat indefra. Det ene hashtag afløser det andet, og overbudspolitikken flytter umærkeligt grænserne, og det der var ekstremt for et årti siden, normaliseres umærkeligt. Hashtag-krigerne udgør kun et lille mindretal på landsplan, men det er et veluddannet mindretal koncentreret omkring København og de store provinsbyer, og de er altdominerende i mediebranchen.

Racisme omdefineres til ‘er modstander af Islam’ eller ‘ønsker en nationalstat’, og alle der ikke hopper i takt, hænges ud som racister. Lige nu er det #MeToo der hærger, og fremgangsmåden er den kendte: Enhver form for nuancering, eller ønske om rimelighed i proportionerne mødes med ‘Du bifalder overgreb mod kvinder’. Næh! Jeg er hverken heilende racist eller mandschauvinistisk seriekrænker. Jeg gider bare ikke spille et spil, hvor den hvide mand taber uanset hvordan han spiller sine kort. Som Eddie Murphy sagde i ‘Raw’ (1987): “What have you done for me lately?” Åben front mod venstrefløjens ensretning: Feministernes kamp er feministernes kamp.

(Maoistiske militskvinder… med flotte ben; Kliché, Militskvinder, 1982)

“De elsker uniformer
De elsker uniformer
De elsker uniformer
De elsker uniformer”



16. oktober 2020

Information: Proud Boys ‘camouflerer’ deres ekstreme synspunkter ved at iføre sig Fred Perry polo’er

For et par uger siden bloggede jeg om amerikanske Proud Boys, der går på gaden i flok for at opretholde lov og orden, og åbent konfronterer hærgende venstreradikale. Trumps ‘Stand back and stand by’ chokerede avisredaktioner overalt på kloden, og siden er klapjagten gået ind på de her ubehagelige typer, der imødegår Antifa på gadeplan. En større forbrydelse, at dømme efter reaktionen hos de mange skrivende SJW’ere.

Et godt eksempel på mediernes afstandtagen kom i Information, blandt andet med Børsen-redaktør Chris Pedersen som kilde. Det virker helt tilfældigt om de her aktivistiske verdensreddere ender med at skrive for blodrøde eller kongeblå medier, og tragikomisk bliver det næsten, når Chris Pedersens argument for ikke at dyrke skinhead-looket var risikoen for vold fra højrefløjens modstandere. Fra Information.dk – Hadets polo (ved Lærke Cramon).

“Dette er historien om, hvordan tøjmærket, der blev lanceret af en britisk tennisstjerne, mod sin vilje er blevet et symbol på ekstremisme.

… ifølge modeeksperten Chris Pedersen, som også er redaktør på Børsen, har Fred Perry-mærket et oprørsk dna, som siden firmaets grundlæggelse har tiltalt grupperinger på den yderste højrefløj. …

De kender poloens ikonografi, og ved at tage den til sig indskriver de sig i en helt særlig højreekstremistisk fortælling. Når de tager Fred Perry-poloen på, er de udmærket klar over, hvilken europæisk historie de refererer til,’ siger han. …

Selv kunne Chris Pedersen ikke finde på at iføre sig Fred Perrys klassiske polo. Han har engang kortvarigt forsøgt sig med skinheadlooket, og det var ikke fedt, fortæller han. …

‘En nat i byen kiggede to mænd på mig og vurderede, at jeg var en rod, der var ude på ballade. De begyndte at provokere, sang sange, der skulle opildne mig til slåskamp, og det var dér, det gik op for mig, at det var mit tøj, der skabte den dårlige stemning.‘ Chris Pedersen opdagede, at ‘der er nogle tøjmæssige grænser, jeg kan lege med, men hvis jeg går over dem, så ligner jeg en højreekstremist‘, fortæller han. …

Som modemand ved Chris Pedersen altså alt om, hvad denne type beklædning kan signalere. Andre ville derimod sagtens kunne iføre sig en Fred Perry-polo uden at ane, hvilke konnotationer der kan følge med tøjvalget. Og det er netop derfor, tøjet er attraktivt for ekstremister, mener Cynthia Miller-Idriss, som er sociologiprofessor på American University i Washington. Hun har skrevet bogen The Extreme Gone Mainstream, hvori hun skriver, at det yderste højre i løbet af de senere år stort set har bevæget sig væk fra militærstøvler og skaldede isser til fordel for tøj, der også indgår i den normale mode. …

Proud Boys camouflerer altså deres radikale synspunkter ved at iføre sig tøj, som naboens søn også kunne tage på, og forsøger dermed at nå ud til segmenter, der ikke ville være lydhøre over for gammeldags højreradikale grupper.”

(Mit nyindkøbte eksemplar af ‘hadets polo’: Fred Perry, twintipped black/yellow/yellow; JD Sports)

“The rise of the alt-right has put clothing companies like Fred Perry and New Balance in a tough position. They can’t force white nationalists and xenophobes to stop buying their clothe… They could theoretically take firmer stances against bigotry by donating a portion of the profits from the affiliated products to an organization that fights hate groups. What Proud Boy would sport a Fred Perry shirt if it signified money flowing to, say, the Council on American-Islamic Relations?” (hristina Cauterucci, Slate, 2017)

Fred Perry does not support and is in no way affiliated with the Proud Boys. It is incredibly frustrating that this group has appropriated our Black/Yellow/Yellow twin tipped shirt and subverted our Laurel Wreath to their own ends. … The Fred Perry shirt is a piece of British subcultural uniform, adopted by various groups of people who recognise their own values in what it stands for. … The Black/Yellow/Yellow twin tipped shirt has been an important part of that uniform since its introduction in the late 70s, and has been adopted generation after generation by various subcultures, without prejudice. … To be absolutely clear, if you see any Proud Boys materials or products featuring our Laurel Wreath or any Black/Yellow/Yellow related items, they have absolutely nothing to do with us…” (Fred Perry, 2020)



14. oktober 2020

Set i Politiken: Støjberg og Pia K er ‘del af den herskertekniske øvelse, som holder andre kvinder nede’

Der skal nok være spirende Metoo-sager på højrefløjen, men her giver offerrollen ikke point, og kvinder vil derfor være mindre tilbøjelige til at stå frem. Der er også en anden grund. Venstrefløjens politikere virker mindre livserfaren, og i lighed med mediebranchen, så kan kvinder gøre lynkarriere på et kønt ansigt, og det rette netværk. Det fremmer rygklapperiet, og giver carte blanche til ældre alfahanner, der kan navigere i systemet.

Politiken har også opdaget den ideologiske ubalance i Metoo-afsløringerne. Interview med professor Birgitte Possing – Professor: For mig at se er Støjbergs og Kjærsgaards herskertekniske øvelser med til at holde andre kvinder nede.

“Vi taler om Sofie Lindesagen, som om vi aldrig har set noget lignende. Men det har vi sådan set. Hvis vi i Danmark havde en større kultur-og kønshistorisk hukommelse, ville vi imidlertid ikke skulle begynde forfra, hver gang en ny diskussion opstår, argumenterer professor emerita i historie og antropologi, dr. phil. Birgitte Possing. …

Kvindernes historie er også demokratiets historie, men en forklaring på fraværet af et kønshistorisk fokus i uddannelsessystemet er ifølge Birgitte Possing, at hele ligestillingsspørgsmålet i høj grad ignoreres og afpolitiseres i Danmark, modsat i vores nabolande. …

Når kvinderne har opnået nye rettigheder gennem historien, er frontlinjerne ikke gået mellem kvinder på den ene side og mænd på den anden. Kvinder med indflydelse har også ydet modstand mod kvinder, der ønskede indflydelse, forklarer Birgitte Possing.

I debatten, som fulgte efter Sofie Lindes tale, så vi, hvordan politikere som Venstres næstformand, Inger Støjberg, og stifteren af Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, valgte at rette kritik direkte mod kvinderne, der fortalte om erfaringer med sexisme og seksuel magtudøvelse.

I Jyllands-Posten sagde Pia Kjærsgaard… Nogle dage efter skrev Inger Støjberg på Facebook…

‘… For mig at se bliver de her kvinderøster fra toppen dermed en del af den herskertekniske øvelse, som holder andre kvinder nede’. I sin bog identificerer Birgitte Possing flere kvinder fra kulturhistorien, som har brugt deres egen position til at tale imod andre kvinder, når de har søgt indflydelse, blandt andre skuespilleren Johanne Luise Heiberg (1812-90) og forfatteren Emma Gad (1852-1921). …

‘Det, som Støjberg og Kjærsgaard begge gør, er at bruge argumenter, der retorisk lader, som om vi har ligestilling. Hvad vi ikke har’, siger Birgitte Possing…”

(‘Dette er ikke en pibe’)



8. oktober 2020

Provensielle Vinderup (Holstebro), en gennemsnitlig efterårsdag: ‘Udlænding overfaldet af tre mænd’

Det kan godt være at det er træls af være hvid dansker i Københavnstrup, men ude i provinsen er der andre boller på suppen. Her bisser de lokale, hvis de tilfældigt ser en mørklødet i gaderne. Cirka. Måske er det bare Dagbladet Holstebro-Struer, der skal arbejde lidt med overskrifterne – Politiet efterlyser sort BMW: Udlænding overfaldet af tre mænd.

“Midt- og Vestjyllands Politi fik klokken 15.06 en anmeldelse om, hvad der i første omgang forlød som et knivstikkeri i Anlægget i Vinderup. …

– Der er noget vold – nok også kvalificeret vold – mod en udenlandsk mand, formentligt en syrer. Der er tre gerningsmænd – to, der holder og én, der slår, oplyser vagtchefen.

Den forurettede har blandt andet fået slag i maven og har oplyst til politiet, at overfaldsmændene havde en kniv.

…Der foreligger på nuværende tidspunkt intet signalement af de tre gerningsmænd, ud over at de skulle være af mellemøstlig baggrund. …”

(Dagbladet Holstebro-Struer, 7. oktober 2020)

Oploadet Kl. 10:13 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


4. oktober 2020

Professor Mikkel Bolt i Deadline: Trump er ’senfascist’ – “De benytter sig af demokratiske midler…”

Fredag eftermiddag talte jeg lidt med en meningsfælle, der berettede at han engang havde læst idehistorie på Aarhus Universitet, og her stiftede bekendtskab med den senere professor Mikkel Thorup. Jeg påpegede, at Thorup ganske rigtigt var venstreradikal (‘Anders Fogh Rasmussen er ikke nazist, men…’, 2006), men at han trods alt ikke var professor. Jeg troede han forvekslede eks-autonome Mikkel Thorup med professor i kunsthistorie Mikkel Bolt, som i søndags var gæst i Deadline på DR2 til en underlødig debat om ‘graden af Trumps fascisme’. Men, nej. Der er desværre flere venstreradikale professor med fornavnet Mikkel.

Mikkels Bolt foldede sig helt ud. Trump var ’senfascist’ eller ‘postfascist’, og selvom det var nemt at gennemskue de marxistiske analyser bag, så fik han frit spil under debatten. Opponenten Christian Rostbøll var enig i at Trump var en skidt fyr, men synes ikke fascisme-etiketten gav mening, da Trump trods alt var demokrat. Bolt henviste blandt andet til den italienske idehistoriker Enzo Treverso – en kommunist, hvis nogle skulle være i tvivl. Han sagde det ikke direkte, men det skinnede klart igennem, at enhver tilhænger af nationalstaten for ham var en slags fascist.

Trumps fascisme var en reaktion mod senkapitalismens ulighed, og var sat i verden for at stoppe ‘mere radikale ideologiske løsningsforslag’. Omfavner man ikke Revolutionen, så var man fascist, eller ‘kontrarevolutionær’. Bolt holdt masken i hele debattens længde, og blev ikke konfronteret med det faktum, at man uden videre kunne associere den af ham ønskede ideologi med andre fascisme-definitioner – Mussolini var trods alt kommunist, før han valgte en national totalitarisme. Debatten kan ses på DR.dk.

Christian Rostbøll, KU: Det helt centrale ved fascisme er at den er antidemokratisk, og at den lægger styrke på enhed. Nationen, eller statens enhed er helt centralt for fascisme. Derudover er det også en anti- eller i hvert fald en ikke-individualistisk ideologi. Hos Mussolini er det staten – alt for staten. Hos Hitler er det racen, og udvikling af et overmenneske, der er det allervigtigste. Derudover så har fascismen, den her ide om at skabe et nyt menneske. Den har en uddannede, en udviklende mission, om at der skabe et nyt og bedre menneske i fremtiden.

Mikkel Bolt, KU: Jeg vil definere fascisme som palæo-genesisk ultranationalisme. Palæogenese betyder jo genfødsel, så det er drømmen om at den stærke leder kan ekskludere den fremmede, og dermed genskabe et autentisk truet nationalt fællesskab. Det er sådan set den grundlæggende definition af fascisme, hvis du spørger mig. … Som udgangspunkt har vi mellemkrigstidens fascismer, og hvis vi så skal tale om nutidens fascisme, så er det klart, at så er det nødvendigt at indføre distinktioner, eller gøre opmærksom på forskellene, og der vil jeg nok vælge at introducere forestillingen om senfascisme. … ideologier kan udvikle sig historisk, og så ser på hvad er den samtidige kontekst. Hvad muliggør at vi får fænomener som Trump. Det er klart, at der er nogle historiske betingelser som er radikalt anderledes, hvis vi ser på Italien i 20’erne, Tyskland i 30’erne, og forholdene i USA i dag, for eksempel. […]

Lotte Folke Kaarsholm, DR2: Lad mig spørge dig. Er Trump fascist?

Mikkel Bolt: Jeg vil jo kalde ham senfascist ik’. Jeg vil jo mene, at han lever op til så mange af de der centrale karakteristika ved den her forestilling om den her ultranationalisme ik’. Så det vil jeg helt sikkert mene, at han er. … noget af det der gør Trump til fascist, er måden han præsenterer forestillingen om det her autentiske nationale fællesskab. … Han skal genskabe en eller anden form for amerikansk storhed… det gør han ved at skabe en masse fjendebilleder: Det er kinesernes skyld, det er immigranternes skyld… Det er jo ikke bare retorik. Der er en retorisk side hvor han benytter sig af sådan en fascistisk diskurs, men han forsøger jo også at føre en politik i forhold til immigrationspolitik og handelsaftaler, hvor han rent faktisk forsøger at implementere det han faktisk taler om.

Lotte Folke Kaarsholm: – Er han ikke bare nationalist?

Mikkel Bolt: Jeg vil jo mene… Der er en glidning mellem det at være nationalist, og det at være problematiserende, til nogle af de konstitutive dele af det amerikanske demokrati. Eller bygger videre på nogle elementer i det amerikanske demokrati, som jeg også er kendetegnet ved at være et racialt kapitalistisk samfund, så der er nogle allerede eksisterende skillelinjer i det her samfund, som han taler op. … mytiske fællesskaber, der kodes hvidt. Han skaber nogle nye modsætninger.

Mikkel Bolt: … det kommer med nogle voldsomme historiske konnotationer. Vi ser jo fascisme i retrospektiv ik’. Det er klart, at når vi taler fascime, så ser vi med det samme billeder af nazisme, koncentrationslejre, 2. Verdenskrig, Holocaust, men hvis vi politologisk forsøger at definere fascisme, så er det meget sjældent at vi tager udgangspunkt i nazismen og jødeudryddelsen. Så er vi nødt til at redegøre for Mussolini i Italien, Franco i Spanien… Fascismen er ligesom en bredere politisk ideologi end bare nazismen, og det er derfor man indenfor fascismeforskningen forsøger at introducere forskellige historiske forskelle, forskellige faser. Efter 2. Verdenskrig er der jo stadig forskellige fascistiske bevægelser, som man kalder neo-fascistiske bevægelser.

Den italienske idehistorier Treverso har introduceret begrebet postfascisme, for eksempel. Det han siger, der kendetegner de postfascistiske partier, det er netop at de ikke er bevælgelser. De benytter sig af demokratiske midler, og forsøger at præsentere sig som nogle der skal redde nationale demokratier. I modsætning til mellemkrigstidens fascistike bevægelser, for eksempel. Hvis man skal om fascisme i dag, så er det klart, at vi ikke skal tro at vi har at gøre med fænomener som er identiske med det vi så i mellemkrigstiden. Det er en anden historisk situation. Men der er måske nogle paralleller, og så er det måske også nødvendigt at overveje hvilken funktion fascismen har i en historisk kontekst. Der er jo der hvor jeg vil argumentere for, at det er nødvendigt at forstå en længerevarende politisk-økonomisk udvikling, hvor fascismen altid dukker op som en form for en løsning i en situation af økonomisk krise. … For at undgå at der bliver etableret mere radikale ideologiske løsningsforslag, så uddelegerer de så at sige den politiske lagt til fænomener som Trump, Mussolini i 20’ernes Italien, Tyskland i 30’erne Hitler. Det er derfor jeg argumenterer for, at vi skal forstå Trump som kontrarevolutionen. Han er sådan en modrevolutionære bevægelse, der skal forsøge at dæmme op for det radikalt revolutionære perspektiv, som fænomener som Occupy, og Black Lives Matter eller George Floyd-protesterne faktisk rummer.

(Collage: Mikkel Bolt)



3. oktober 2020

Twitterland: Professionel cykelrytter suspenderet fra hold pga. Trump-støtte og en ‘black hand emoji’

En juniorverdensmester i cykling suspenderes fra sit professionelle cykelhold, fordi han på opfordring, svarer en hollandsk freelance-journalist at han støtter Præsident Donald Trump. Officielt er forklaringen, at han har brugt en ’sort hånd’-emoji, hvad Trumphaderne tolker racistisk. Læser man kommentarsporet hos José Been, så er der masser af opbakning til beslutningen. Han kendte reglerne, og er før går over grænsen. Vi lever i absurde tider.

En historie set på Feltet.dk – Trek-Segafredo suspenderer WorldTour-debutant efter udtalelse.

“Trek-Segafredo har valgt at suspendere Quinn Simmons på ubestemt tid, efter det 19-årige amerikanske stortalent er kommet med kontroversielle udtalelser på de sociale medier. …

Trek-Segafredo er en organisation, der tager højde for mangfoldighed og støtter en mere forskelligartet og ligeværdig sport for alle atleter. Selvom vi støtter op om ytringsfrihed, så holder vi folk til ansvar for deres udtalelser og handlinger.’

Den amerikanske WorldTour-debutant er kommet ud i noget af et stormvejr på de sociale medier, efter han er kommet med en kontroversiel kommentar til et Twitter-opslag.

Cykeljournalist og kommentator, Jose Been, postede et tweet om det kommende præsidentvalg, hvor hun skrev, at hvis man var støtter af Donald Trump, så skulle man lade være med at følge hende. Simmons svarede ‘farvel’ i kommentarfeltet med en vinkende, sort hånd som emoji, hvilket flere opfattede som et racistisk angreb. …

Efterfølgende valgte flere folk at betegne Simmons som en Trump-støtter, hvorefter den 19-årige amerikaner svarede: ‘Det er korrekt’ med det amerikanske flag som emoji.'”

(Quinn Simmons’ tankeforbrydelse i Twitterland, 1. oktober 2020)

“Quinn Simmons has apologised for tweeting a black hand emoji while stating his support for Donald Trump, adding he did not intend it to be interpreted as racist.” (Cycling Weekly, 2. oktober 2020)

Oploadet Kl. 09:53 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper