2. marts 2019

24syv-vært brokker sig over ordvalg hos ‘internettets bundfald’, ‘en selvbestaltet subkulturel bærme’

Anne Sofie Allarp er vært på Radio24syv, og beskriver sig selv som ‘partiløs socialdemokrat’, hvad jo lyder bedre end værdipolitisk venstreradikal. Forleden beskrev Marlene Wind Brexit-tilhængerne, som ‘ekstreme’, og det er alt andet lige nemmere at revse ‘internettets bundfald’ og ‘en selvbestaltet subkulturel bærme’, hvis man i det mindste foregiver at tilhøre det moderate flertal. Skal man lave den oplagte modstilling, så kan man sige at der er flere (postulerede) ‘racister’ end (postulerede) ‘landsforædere’. Flere håndværkere end redaktører på Radio24syv.

Jeg har nævnt skingre Allarp flere gange. Første gang da, hun ‘formidlede en lytters håb, om at Donald Trump blev skudt’, senest da hun i Politiken gav udtryk for at kulturel pessimisme i bund og grund var udtryk for fremmedfjendsk had.

Fra kvinden der mener at de tre største partier går ‘til valg i strækmarch’. Kommentar set på Berlingske.dk – Når man bliver anklaget for landsforræderi.

“Lummerhad kalder jeg noget af det, jeg med mellemrum modtager fra internettets bundfald. Gentagne nedladende referencer til mit køn og formodede kønsliv, og ikke sjældent ledsaget af anklager om landsskadelig eller ligefrem landsforræderisk virksomhed.

Jeg antager, at min brøde er, at jeg ikke står på en ølkasse og flår nådesløst i en dommedagsklokke over globalisering og indvandring. Jeg antager, at problemet faktisk er min u-opbragthed. Og muligvis også min insisteren på, at vi også gennem forandring må opretholde en retsstat og et transparent, velfungerende demokrati, der baserer sig på viden og værdighed, og ikke på tro, massehysteri eller politisk limbo-rock med laveste fællesnævner.

… I ordet ‘landsforræder’ fornemmer man en hård afgrænsning, en udskillelse fra flokken og et krav om en sanktion. Vi er langt ude over politisk uenighed, anklagen indeholder en trussel. Tager staten sig ikke af femte kolonne, er der nogle andre, der må gøre det, synes budskabet at være. Anklagerne om forræderi kommer typisk fra en yderfløj, hvis race-ideologi er helt utilsløret. Og denne fløj føler, at der bliver plads til dem iblandt os i disse år.

Borgerforslag FT-02423 stillet af Den Danske Forening er et eksempel på disse mest ekstreme kræfters bestræbelser på at udvide det demokratiske rum til også at indeholde dem og deres rablende synspunkter. …

Så hvorfor kryber et så let-afkodeligt, optrappende og ladet ord, som ‘forræder’ ind i et demokrati som vores?
Først og fremmest er det et udtryk for et nedbrud i tillid til hinanden og til de politiske systemer. Det gør det nemt for en selvbestaltet subkulturel bærme at påtage sig at måtte identificere folkets og statens fjender, nu da myndighederne ikke gør det.”

(Straffelovens kap. 12, Landsforrræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed)

“Forræderi substantiv, intetkøn. … 1. illoyalt brud på et tillidsforhold, fx ved at en person udleverer hemmelige oplysninger eller modarbejder nationale interesser (Den Danske Ordbog, Ordnet.dk, 2019)

Oploadet Kl. 12:59 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


27. februar 2019

Cand. mag.: Hadefulde Paludan bør ikke få lov til at demonstrere – “Auschwitz blev bygget på ord…”

Tina Davidsen er cand. mag. i kultur, kommunikation og globalisering, men har læst for meget, og forstået for lidt. Herunder en kommentar i Nordjyske, skrevet son et åbent brev til Aalborg-borgmesteren, med det eneste formål at få ham til at forbyde Rasmus Paludans kommende demonstration i Jomfru Ane Gade.

Argumentationen er som følger: Paludans demonstrationer har ikke noget med ytringsfrihed at gøre, det er had. ‘Auschwitz blev bygget på ord’, så Paludan skal forbydes at ‘bygge had’ i ‘dejlige og fredelige’ Aalborg.

Fra Nordjyske.dk – Kære Aalborgs borgmester: Lad ingen bygge had i vores by.

“Sproget bærer i sig en skaberkraft på samme måde som dufte og smag skaber minder, hvilket den franske forfatter, Marcel Proust så bjergtagende smukt beskrev i sine værker. … Men lad os ikke glemme, især i disse hadefulde tider, at sprogets skaberkraft også kan bygge uhyrligheder, grimhed, hæslighed og lad os slå fast, én gang for alle, at jo, tonen i debatten og i samfundet generelt betyder noget. Ord betyder noget!

Auschwitz blev bygget på ord, blev bygget på en hadefuld leders ord og argumenter for at slå en bestemt kategori af mennesker ihjel, det grimmeste i mennesket blev skjult bag ord, den dybeste ondskab blev druknet i ord. Sprogets skaberkraft blev brugt til at retfærdiggøre massakren på seks millioner jøder.

Hvor kunne man ønske sig, at stanken af jødernes brændte hud fra koncentrationslejrene stadig hang i vores næsebor, for hvis duft skaber minder og bygger monumenter, så håber jeg så inderligt, at når den ‘hadefulde leder’, formand for det man accepterer at kalde et ‘politisk parti’, men som ikke er andet end et stort svineri og et åbenlyst had, ‘Stram Kurs’ og Rasmus Paludan, møder op i vores dejlige og fredelige by, Aalborg, for at ’svine koranen til med brændt bacon’, at vi bliver mindet om, hvad hadefulde ord kan skabe af uhyrligheder!

Så, kære Thomas Kastrup-Larsen, Aalborgs borgmester og ansvarlig for at passe på vores by, hvis du vil leve op til din titel og til din menneskelige værdighed, så må og skal du forbyde begge disse planlagte events af ‘Stram Kurs’, som bruger sprogets skaberkraft til at dække over det ledeste had og den mest forkastelige racisme ved at kalde disse events for ‘ytringsfrihed’.

Ytringsfriheden har ingen grænser, til gengæld bør vi trække en klar og tydelig grænse mellem ytringsfrihed og det eneste, man kan kalde Paludans svineri: Had! Kære borgmester, i april, hvor vi med Ordkraft på Nordkraft fejrer sprogets skønhed og skaberkraft, lad ingen hadefulde ledere nogensinde komme og bygge had i vores by!

(‘Alex lille A’ truer Rasmus Paludan på Snapchat, 25. februar 2019; Collage: Twitter)

Oploadet Kl. 02:55 af Kim Møller — Direkte link46 kommentarer


24. februar 2019

P1 om højreekstremisme: Ingen ‘lone wolves’, radikalisering sker i en kontekst, politiske entrepenører

På opfordring podcastede jeg seneste udgave af Supertanker på P1, der havde overskriften ‘Ekstremisterne slår til’. Det må man sige de gjorde. Gæster i studiet var to professorer, den venstreradikale idehistoriker Mikkel Thorup, samt Michael Bang Petersen, der netop har fået en bevillig på 16 mio. kroner til at forske i ‘online politisk had’.

Slutproduktet blev helt som forventet. De startede med at konkludere, at ekstremisme og terrorisme i særdeleshed var et højrefløjsfænomen, også i Danmark. De introducerer begreber såsom ‘mikro-radikalisering’ (online vrede), ‘human kapital’ (modsætning til ‘cultural capital’), tærsker langhalm på Breivik, og så gik det ellers ud over stepperne. Thorup var værst, men setuppet delegitimerede reelt enhver form for højreorienteret position.

Jeg nåede lige at tænke, hvor påfaldende det var, at alle eksempler på højrefløjsekstremisme var udført af enkeltpersoner – i modsætning til venstreekstremisme og jihadisme. Det var der dog også en forklaring på. Jov, ser du – ‘lone wolf’-begrebet var ubrugeligt her, for alle radikaliseringsprocesser foregår i en politisk kontekst.

Herefter om ‘politiske entrepenører’ såsom Donald Trump, nazisme, alt-right, og så kunne Mikkel Thorup forklare, at ophavet til militant højreekstremisme og terrorisme var reaktionær konservatisme. Konservatismens fader Edmund Burke var godt nok ikke højreekstremist, men det er lige på grænsen, når nu han ikke troede på flydende kønsidentiteter og fremdeles. Nu har jeg hørt det. Så slap du.

(P1, Supertanker, Ekstremisterne slår til, 18. februar 2019)

Herudover udvalgte citater.

Carsten Ortmann, P1: Vi sætter lortet i brand, og river alting ned. 2005: Venstreorienteret brandattentat imod daværende integrationsminister Rikke Hvilshøjs hjem; 2007: Højreorienteret vold mod både politi og en yngre kvinde i forbindelse med en Rudolf Hess-demonstration i Kolding; Også 2007: Højreorienteret opfordring til at sætte ild til Lars Løkke Rasmussens hus; 2015: Højreorienteret afbrænding af bil på et Røde Kors-center; og 2017: Voldsomme venstreorienterede uroligheder og hærværk i anledning af 10-årsdagen for rydningen af Ungdomshuset på Nørrebro. De politiske ekstremer rører på sig, og mange vil muligvis sige, at de rører på sig i tiltagende grad. Måske rører højreekstremismen mere på sig i disse år, end venstreekstremismen som dominerende 70’erne og 80’erne, men det kan sikkert diskuteres. Sikkert er det i hvert fald at en politisk polarisering har fundet sted, og måske gør det stadigvæk, og at de mennesker der går med på den, i høj grad er villige til at gå til vold for at løse de problemer de føler tynger verden, holder dem udenfor indflydelse, skævvrider og truer den livsstil som de ønsker sig, og som de har set presset af økonomisk uretfærdighed, tiltagende indvandring fra andre kulturer og religioner, kønslighedsdebatter, politisk selvtilfredshed og magtfuldkommenheden.

[…]

Mikkel Thorup, idehistoriker: Ligesom Michael så synes jeg også, at jeg ser en meget stærk radikalisering på sociale medier, og det som jeg mere kigger efter, det er den radikalisering eller ekstremisme. Hvis man ser på det politiske niveau, hvor der helt tydeligvis er nogle politiske entreprenører i de her år, som bearbejder en eller anden ide om at verden er voldelig, ‘american carnage’, som Donald Trump sagde i sin indsættelsestale – som er blodbad, at de amerikanske storbyer et at forstå som et blodbad. Det vil altså sige en meget meget stærk fortælling om samtiden som ekstrem voldelig, og dermed ikke nødvendigvis et forsvar for vold, men så sandelig heller ikke en afvisning af en voldelig eller undertrykkende løsning på det problem. Så jeg synes der er en meget spændende situation lige nu, hvor vi både har (et meget godt begreb) ‘mikro-radikalisering’, og så nogle politiske entrepenører, som alle sammen ser en verden i opløsning, ser en verden hvor man ikke kan stole på dem, der er omkring en, og på dem der står lige foran en – enten lige foran en fysisk, eller lige foran en på skærmen, er en del af problemet.

Michael Bang Petersen, professor: … der er grupper af borgere, som udtrykker marginalisering. De synes ikke, at de har del af samfundets resurser, de synes at der sker en større og større ulighed, og det tyder tingene også på at der rent faktisk sker. Så vi har altså venstrefløjen som består af højtuddannede personer, som består af minoriteter, som nyder godt af en større globaliseret verden, nyder godt af at kunne bevæge sig frit, har intellektuel eller ‘human kapital’, der gør at de kan leve godt i den måde samfundet er skruet sammen på.

Så har vi på den anden side folk som ikke nødvendigvis synes at eksotisk mad er det fedeste, ikke nødvendigvis har lyst til at rejse andre steder hen, som føler sig hægtet af, som har en lav grad af ‘human kapital’, og de søger mod højre..

[…]

Carsten Ortmann: I USA har mediet Quartz haft næsten i en stor international terrordatabase, og har fremhævet at bagmændene bag 37 ud af 65 angreb i USA i 2017 kunne tilskrives højreekstreme sympatier. Mod 11 fra venstreradikale, og 7 fra islamiske. De sidste 10 har der ikke kunne hæftes ideologi på. Og i Storbritannien meldte myndighederne i efteråret 2018 ud, at der er sket en femdobling af terrorfængslede fra det yderste højre.

(Quartz, Terrorism is surging.., fueled by right-wing ideologies, 17. august 2018; NB: Europol, 2018, s. 9)

Carsten Ortmann: Mange af de højreradikale angreb vi har set begås af de såkaldte ‘lone wolfs’, som altså ikke nødvendigvis er tilknyttet en eller anden større bevægelsen, men netop ser sig selv, og siger at de er nødt til at gøre noget, og så går de i aktion – eller hvad for et billede ser vi af det?

Michael Bang Petersen: Man kan sige, at ligesom mine forskerkollegaer, der forsker i terrorisme som sådan siger, det er at der ikke rigtigt findes nogle ‘lone wolfs’. Man bliver altid radikaliseret gennem en social proces, og så er der så nogle der er så trælse at være sammen med, at der ikke er nogen der gider være sammen med dem, heller ikke de andre terrorister, og så bliver man en ‘lone wolf-terrorist’. Men, der er altid en social kontekst, der er nogen der er med til at skabe det der billede af, at vi bliver nødt til at gøre noget nu. Og det er det der skubber folk.

Carsten Ortmann: Mikkel Thorup, professor i idehistorie, også på Aarhus Universitet. I forlængelse af hvad Michael beskriver her, så har vi jo også set en højredrejning af visse politiske spektre, både i Europa og i USA, og der har jo været røster fremme som siger, at i hvert fald Donald Trump er med til at puste til noget af den her ild, og nu ved jeg ikke hvordan det gælder nogle af de andre politiske ledere vi ser rundt omkring i verden. Hvor meget sker der af den politiske ledelses oppiskning af stemninger?

Mikkel Thorup: Ja, mænd, der er ingen tvivl om at der er noget på færde, som ikke er startet af Trump, men som helt klart er blevet forstærket af det, hvor han bliver en reference… Jeg tror også der er en anden global trend eller to man skal være opmærksom på. Den ene er skuffelsen over de uindfriede løfter om velstandsfremgang, altså der har simpelthen været et globalt dyk i lighed, en fremgang som fæles rigtigt hård, specielt efter finanskrisen, som rigtig mange steder førte til nedskæringspolitikker, hvor der er en reaktion der.

Michael Bang Petersen: Jeg er meget enig i det Mikkel siger, men jeg tror også det er vigtigt ikke at skyde hele skylden på Trump, og det er heller ikke det Mikkel gør, men på Trump og de andre ledere, fordi en af de ting vi kan se i noget af den forskning, som jeg har været med til at lave. Det er at der er bestemte omstændigheder hvor man griber ud efter den her autoritære stærke leder, og det er netop når man føler sig truet, og det er netop når man føler at den rigtige løsning på den sociale trussel er vold. Så noget af opbakningen til Trump er også en reflektion eller et symptom på de her frustrationer, og så tager Trump så og spinner den videre.

Mikkel Thorup: Ja, jeg tror også det er vigtigt, netop at Trump jo ikke er årsagen, men er snarere en der hele tiden er i fare for at blive overhalet. Han er – for nu virkelig at blive uvenner med alle jeg kender, han er den modererende indflydelse på den amerikanske højrefløj. I den forstand, at han har en base, som er langt mere radikal end han er…

[…]

Mikkel Thorup: … verden er hele tiden frygten for voldelig død, det var hans hovedsynspunkt (Hobbes, Kim), og det er klart, at det fører ind i en højreekstrem opfattelse af verden – at verden er altid allerede voldelig.

Carsten Ortmann: Vi skal have en hård og håndfast leder, som styrer det her.

Mikkel Thorup: Undertrykkelse er godt, for man kan i grunden slet ikke stole på sig selv, og man kan i hvert fald ikke stole på de andre.

Carsten Ortmann: Og så lidt senere end Thomas Hobbes med det her sortsyn, som man vil nok må kalde det, så møder vi Edmund Burke, som også står på skuldrene af Hobbes, og har noget at sige ikke mindst i forhold til den franske revolution, hvis ikke jeg husker meget galt.

Mikkel Thorup: Ja, Edmund Burke er heller ikke højreekstremist. Han er egentligt okay moderat, men han formulerer vigtigere og mere indflydelsesrigt end nogen anden konservatismens grundsynspunkt, og det modernitetsskeptiske- eller modernitetskritiske synspunkt. Og det han siger det er, at der med den franske revolution og oplysningsfilosofien ret opstået en afgudstænkning. Mennesket har taget Guds plads, historiens plads, traditionens plads, og tror at vi nu er i stand til at skabe sin egen skæbne. … Det som Burke i stedet for leverer, det er en ide om at menneskelivet er sat og skal sættes af nogle rammer det ikke kan forandre. Og det vil først og fremmest sige Gud, naturen, familien, traditionen, kongen, lydigheden for det der står ovenover en. Så det vigtigste for et vellykket menneskeliv, det er at besinde sig på sin egen begrænsning, og besinde sig på at der er noget ovenover en, der bestemmer, og som man ikke kan ændre på.

Carsten Ortmann: – og man kan jo godt se hvordan det taler ind i det vi har talt om tidligere, hvordan den venstreorienterede gruppering er for det flydende på alle mulige måder, og den højreorienterede mere for det faste.

Mikkel Thorup: Altså, der kommer et skisma deromkring den franske revolution og oplysningsfilosofien mellem to hovedpositioner i europæisk eller vestlig tænkning mellem dem er mener at al menneskelig tænkning er historisk, det vil sige, at det er genstand for menneskelig bearbejdning. Vi kan træde ud af undertrykkende og voldelige relationer ved at omskabe dem, og så den anden position, den som Burke er en del af, den som højreekstremismen er en del af på forskellig vis, som siger, at der er noget som er sat af naturen. Det er noget der er sat af biologien, der er et eller andet der er sat i de sociale relationer, der gør at der altid vil være et hierarki, der vil altid været undertrykkelse og der vil altid være vold.

(Edmund Burke, d. 1797)



22. februar 2019

Tysk mindretalsleder deler opslag fra anonym hadegruppe: Har DF ‘husket at takke Hermann Göring?’

Formanden for det tyske mindretal Hinrich Jürgensen slettede efterfølgende opslaget, da efter eget udsagn blot ville sammeligne ‘de retoriske mekanismer’, ikke ‘deres politik’. Her må det være passende at tilføje, at det tyske mindretal under krigen stillede to tusinde frivillige til Waffen SS, og godt 25 procent af alle dømte landsforræddere.

Den anonyme gruppe ‘Nej tak til nazisme’ er reelt en anti-DF-side fra nederste hylde, og det venstreradikale ophav er ikke særligt skjult: “Der findes to grupper af blå vælgere: ‘Egoistiske kapitalister’ – ‘Ikke så kloge racister'”. Blandt de medier gruppen mener spreder ‘nazistiske løgne’ er Jyllands-Posten, Berlingske, BT og TV2 News. Vi er cirka en Gulag-lejr til venstre for virkeligheden.

En historie fra JP.dk – ‘Har Dansk Folkeparti husket at takke Hermann Göring?’: Nazi-opslag skaber ballade i Sønderjylland (kræver login).

“Det er, hvad formanden for Dansk Folkepartis gruppe i Aabenraa Byråd, Ejler Schütt, kalder et opslag, som blev delt på Facebook den 6. februar.. Opslaget kom fra Facebook-gruppen ‘Nej tak til nazisme’ og lød:

‘Har Dansk Folkeparti husket at takke Hermann Göring? Vi ved, præcist hvordan DF ønsker, at valgkampen skal foregå: Alt skal handle om udlændinge, som skal have skylden for alt. Og hvis man ikke er enig, så hader man Danmark. Men denne strategi er ikke opfundet af DF. Den er opfundet af de tyske nazister i 1930’erne.’

En af dem, som delte opslaget, var formanden for det tyske mindretal, Bund Deutscher Nordschleswiger (BDN), Hinrich Jürgensen. Og selv om Hinrich Jürgensen efterfølgende slettede det, undskyldte og understregede, at han ikke sammenlignede DF’s politik med nazisternes, var det ikke nok for partiet.”

(Hinrich Jürgensen, Bund Deutscher Nordschleswiger – Det delte opslag, Facebook)

Oploadet Kl. 19:10 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


21. februar 2019

København: Enhedslisten-borgmester giver pris til tre politianmeldte ‘Kauft nicht bei Juden’-aktivister

Forleden dukkede en video op, hvor man kan se demonstranter iført gule veste chikanere den jødiske filosof Alain Finkielkraut på åben gade i Paris. Det siger ikke nødvendigvis noget om ‘gilets jaunes’ overordnet, men der er ingen tvivl om at jødehadske strømninger har kronede dage i disse år. Man så lignende tendenser i Pegida (Dresden), hvor en bred folkelig kamp mod den globalistisk elite, også blev en mudret bevægelse der inkludererede fløje, der reelt kun kan enes om jødehad og en eller anden form for anti-kapitalisme.

Her en historie fra Df-mediet Dit Overblik – EL-borgmester hædrede forening for at modarbejde Israel.

“En anti-israelsk organisation, der kalder Israel et apartheidstyre, blev forleden hædret med en pris på Københavns rådhus. Det var Enhedslistens teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen, der overrakte den såkaldte ‘Copenhagen Courageous Award’-pris til tre medlemmer af bevægelsen BDS, der står for ‘Boycott, Divestment, Sanctions’ (Boykot, Frasalg, Sanktioner, red.). De tre får prisen for at modarbejde staten Israel, blandt andet ved at opfordre til boykot af israelske varer.

Enhedslisten siger selv, at Ninna Hedeager Olsen uddelte prisen som privatperson, og at rådhuset blev valgt, fordi det er et offentligt sted, der passede godt til begivenheden. Men prisoverrækkelsen kritiseres kraftigt fra flere sider. Dansk Folkepartis medlem af Borgerrepræsentationen, Finn Rudaizky, ser den som den foreløbige kulmination på hvad han kalder ‘Enhedslistens mangeårige anstrengte forhold til selve eksistensen af den jødiske stat, men faktisk også til danske jøder’. Det skriver han i et debatindlæg, som er sendt til Jyllands-Posten.

… Finn Rudaisky nævner også, at Enhedslisten som det eneste parti har stemt imod en bevilling til at øge sikkerheden ved Dansk-Jødisk-Museum, efter at fire personer var blevet dræbt ved et attentat i Bruxelles på det belgisk-jødiske museum. Det skete med den begrundelse, at Enhedslisten ikke går ind for offentlig overvågning. …

De tre medlemmer af BDS, der modtog prisen, Ronnie Barkan, Majed Abusalama og Stavit Sinai, er ifølge Berlingske sigtet for overfald og ulovlig indtrængen under en tale af den israelske politiker Aliza Lavie på Humboldt Universitet i Berlin 20. juni 2017. Derfor kaldes de tre også for ‘Humboldt 3’.”

(Tre ‘Kauft nicht bei Juden’-aktivister afbryder debatmøde, Humboldt Uni Berlin, 20. juni 2017)



20. februar 2019

Københavns Universitet: ‘Fordi verden kalder på etiske løsninger’

(Glostrup St., 19. februar 2019; Foto: Tilsendt)

Oploadet Kl. 19:24 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer

Ny børnebog om ‘Dumme Donald’: Forsøger at tyrannisere børnehaven… vil ‘bygge en kæmpe mur’

Indoktrineringen starter tidligt, og har vel næppe været så utilsløret siden slut-60’erne. Ny børnebog fra børnebogsforlaget Alvilda, der i øvrigt er et søsterforlag til venstreradikale Modtryk. En smagsprøve kan ses på forlagets hjemmeside. Mon ikke den bliver populær blandt pædagogerne. Suk.

“Sneak-peek👀 Ny satirisk billedbog på programmet👆🏻🧡😅 Dumme Donald handler om en dreng (med ret orange hår), som i den grad forsøger at tyrannisere den børnehave, han starter i💥 Bl.a. vil han bygge en kæmpe mur, fordi ikke alle må være med⛏ Det er en billedbog, der i den grad lægger op til samtale med dine børn og andre…😉🧡 Få dig et godt grin og en god snak med udgangspunkt i denne📙 udkommer 5. marts.” (Forlaget Alvilda, 18. februar 2019)

(M. Gahrton og A. Eriksson, Dumme Donald bygger en mur i børnehaven, 2019; Foto: Alvilda.dk)

“En ny dreng er begyndt i Bo og Bellas børnehave. Han hedder Donald. Han gider ikke lave noget sammen med de andre børn. Han vil bestemme alt, og han synes, at alle de andre er dumme. Men måske er det slet ikke så sjovt at lege helt for sig selv… (Alvilda.dk)

Oploadet Kl. 04:36 af Kim Møller — Direkte link37 kommentarer


17. februar 2019

Anders Morgenthaler: Klimakamp er nutidens modstandskamp -‘Hvilken side var du på under krigen?’

Jeg ville være en lykkelig mand, hvis mine børn om ti-tyve år ikke har større problemer end hvorvidt klodens gennemsnitlige temperatur er steget med 0,2 grad. For mit eget vedkommende gør det intet med lidt mere varme. Så kunne den bloggende pensionist tage firehjulstrækkeren ud i naturen, og se de mange nye fuglearter…

De klimareligiøse bliver mere og mindre skingre. Anders Morgenthaler er vitterlig ingen Marius Fiil, og man bliver ikke frihedskæmper, blot fordi man undsiger oksekød og dieselmotorer. Klumme af Anders Morgenthaler i Politiken – Om ti år vil du til alle sammenkomster blive spurgt: Hvilken side var du på i klimakampen? (kræver login).

Den tid, vi lever i nu, og det selskab, vi sidder til her, minder mig om tiden efter Anden Verdenskrig’. Jeg kigger op fra min tallerken med munden fuld af lokalt produceret mad… Han ønsker en form for tilladelse til at fortsætte sin tale om Anden Verdenskrig. …

‘Jo, ser du, efter krigen, da jeg var dreng, forløb samtalen til alle familiesammenkomster – ja, alle former for sammenkomster faktisk – nogenlunde sådan her: Folk smilede og spiste, de drak også temmelig meget. Når så desserten var taget ud, og der var kaffe, RIGTIG kaffe, vidste alle, hvor samtalen skulle hen’. …

‘Hvilken side var du på’, spørger den gamle og kigger på mig. …

Nej, nej, min ven, hvilken side var du på under krigen? Det var det, folk ville snakke om, efter den var slut. Altid, i ti år var det fast inventar. Det var verdens længste afhøring. Alle, der var aktive modstandsfolk under krigen, fortalte de samme anekdoter om og om igen. Og alle, der var med til at skjule våben, overdrev deres indsats. Alle dem, der havde produceret for eller hjulpet tyskerne, havde sat’me nogle lange bevisførelser for, hvorfor de var nødt til hjælpe besættelsesmagten. …

‘Men hvad er det præcis, der får dig til at tænke på tiden efter Anden Verdenskrig ved denne her komsammen?’. …

‘… Vi sidder her, vi spiser vegetarisk, jeg ved, du kører elbil, og der noget med, at I heller ikke mere flyver på ferie. Du har valgt side. Om ti år vil det være samtalen til alle sammenkomster.

(Collage: Frihedskæmperen Anders Morgenthaler)

Oploadet Kl. 11:09 af Kim Møller — Direkte link74 kommentarer


16. februar 2019

Karsten Hønge: Politiet bør ikke beskytte ‘hooliganen Rasmus Paludan’, “… leder en bande hooligans”

Folkesocialisten Karsten Hønge, alias ‘Tømreren fra Mors’, deltog torsdag aften i Deadline på DR2, hvor han argumenterede imod politibeskyttelse til Stram Kurs’ Rasmus Paludan. Det er rart at høre en socialist prioritere offentlige udgifter, men det ville nu være bedre hvis det ikke var i forbindelse med undsigelse af en politisk modstanders grundlovssikrede forsamlingsfrihed. Hønge omtaler i den forbindelse Paludan som værende ‘hooliganen’, og som værende ‘leder af en bande hooligans’. Det er en grov beskyldning, så lad mig lige korrigere.

Hooliganisme defineres på Wikipedia som værende ‘fodboldvold’, og associeres i Den Store Danske med ‘voldelige aktiviteter’. Der er lavet adskillige hooliganfilm, bedst kendt er ‘Green Street Hooligans’ fra 2005. I hovedrollen ses den voldelige hooliganleder Pete Dunham iført en trenchcoat af mærket Stone Island. Flere i hans bande (firm) ses i filmen iført tøj med det karakteristiske kompas-logo.

Da jeg for et par uger siden overværede en Stram Kurs-demo, så jeg flere iført tøj fra hooligan-mærket Stone Island. Alle var arabere fra moddemonstrationen. Personer, Paludan jf. Karsten Hønge, ikke bør beskyttes mod.

Karsten Hønge, SF: … efter nu utallige video-happenings ude i de udsatte boligområder, er det ikke på tide at politiet stopper op og tænker. Okay, nu har vi fanget hvad det er. Ikke islamkritikeren Rasmus Paludan, men hooliganen Rasmus Paludan, han rejser rundt med sit hadbudskab…

Jeg synes bare, at vi bliver trukket rundt i manegen og gjort til grin af Rasmus Paludan, fordi politiet optræder som statister i Rasmus Paludans video-happenings, det er jo det, det er. Og man gør ham alt for meget ære ved at kalde ham partileder og sige han er islamkritiker – Nej, det er han ikke. Han er islamkritiker, han er muslimhader, der leder en bande hooligans, det er hvad er han er.

(Green Street Hooligans fra 2005 med Charlie Hunnam som Pete Dunham iført Stone Island)

“From the mid 1990s the make has been popular in the football casual subculture in England and throughout the rest of Europe.[3] The brand can also be seen in many football hooliganism based films, such as Green Street Hooligans and The Football Factory.” (Wikipedia)

(Rasmus Paludans ultimative modpol, en araber iført Stone Island, Åbyhøj, 2. februar 2019)

Oploadet Kl. 01:18 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


13. februar 2019

Nyvalgt FOA-formand Mona Striib, tidl. DKP: Nutidens udlændingepolitik minder om 30’ernes Tyskland

Det er barsk for et voksent menneske at høre Radio24syv en hel eftermiddag, og da jeg i går forsøgte mig med P1 blev jeg hårdt straffet. En længere hyldest til en af de første ‘engelske socialister’ William Morris, og hans tapet-kunst. At han var kommunist, fremgik ikke, men højreorienterede P1-lyttere kender eufemismerne. Herefter et indslag om 70’ernes feministiske opgør med patriarkalske strukturer. For lidt siden gav kanalen et længere interview med en abstrakt kunstner, der om kort tid udstiller til fordel for Dansk Flygtningehjælp. Etcetera..

Her et af de mange indslag jeg ikke fik hørt. Et interview i Orientering på P1 med FOA-formand Mona Striib, der på vegne af 179.000 offentlige ansatte gik i rette med det såkaldte ‘paradigmeskift’ i udlændingepolitikken. Hun er tidligere medlem af Danmarks Kommunistiske Parti, i lighed med den nu forhenværende Dennis Kristensen.

Mona Striib, FOA-formand: Hvis man nu er kommet hertil og slået sig ned.,.. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at vi er blevet så hysteriske, og har sådan det jeg kalder en grim indre svinehund, der gør at vi tænker, at vi skal være de rene, ranke danske. Det henleder min opmærksomhed på noget, der skete for mange, mange år siden, som vi aldrig nogensinde burde glemme. Så lad os nu tage godt imod de borgere, der kommer hertil.

Journalist, P1: Jeg skal bare lige høre Mona Striib, tiden er faktisk gået. Jeg vil bare lige høre, at når du siger sådan nogle ting. Siger du at det her lugter af 30’ernes Tyskland?

Mona Striib: Ja! Jeg har sådan en grim fornemmelse i maven. Den måde man taler på, den måde man reagerer på, det begynder at minde om noget der skete for mange år siden. … Jeg forstår simpelthen ikke jagten på de mennesker.

(Mona Striib, tidligere DKP, nu FOA, sideløbende ‘OverskudsAmbassadør; Foto: Youtube)

I lighed med sin formandsforgænger, Dennis Kristensen, trådte hun også nogle rent politiske barnesko i DKP, Danmarks Kommunistiske Parti, men kun i fem ungdomsår. Og gav den også som venstrefløjsaktivist i Kolding. Senere skiftede hun til Socialdemokratiet, som også kun fik fem år med hende som medlem.” (Fyens.dk, 4. maj 2018)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper