Jeg er tilbage i Århus, og har et par dage til påskeferie. Det var ikke meningen jeg ville forstyrre det politiske med billeder fra søndagens tur til Rands fjord, men eftermiddagens tur til Hindsgavl gav mig de foreløbigt bedste billeder af Sortspætte (udenfor redetræet). Stativet svigtede, og midt i det hele løb ramkortet tør for plads, men jeg kom tæt på, og det er i sidste ende det der giver skarphed.

Sortspætte (han)

Tak til de mange der løbende støtter bloggens virke. I gør en forskel!

(Sortspætte, hun. Hindsgavl, 3. april 2020)

Efter at have fundet og fotograferet Sortspætte og Grønspætte på Hindsgavl, lykkedes det mig i dag at fotografere den sjældne Lille flagspætte. Jeg fik et glimt af den tilbage i 2015, men nåede ikke at tage et foto. Denne gang blev det noget bedre. Jeg bemærkede et underligt spættelignende skrig fra stien i den fugtige skov ud mod Klosterkær, og pludselig dukkede den op. Lyset var ikke optimalt, og det var ikke nemt at sætte fokus, men vi fik vel ti minutter på skiftende afstande. Gårsdagens sydlige blåhals krævede held, men det her var udenfor kategori.

“Lille flagspætte ligner stor flagspætte med sin sort-hvide fjerdragt, men den er ikke større end en spurv! Hannen har rød isse, hunnen hvid. I modsætning til stor flagspætte har ingen af kønnene rød undergump.” (Dofbasen)

Bogfinke (hun) versus Lille flagspætte (hun).

(Natugle)

(Bogfinke, han)

Jeg krydsede Sydlig blåhals tilbage i 2014, men fik aldrig taget andet end dokumentationsfotos. I dag var heldet med mig ved Ballen havn, lidt vest for Svendborg. Flere ornitologer med camouflagetøj og markedets bedste objektiver opgav forehavendet få minutter før den tilfældigt landede i sivene foran mig. Et par timer senere kom den igen – denne gang med skønsang. Nordens nattergal!

(Rød glente over Middelfart, 27. marts 2020)

“Lad os nyde den sidste sommer i frihed. Før kalifatet træder i kraft… Før virussen spredes, før intet ka’ reddes”, synger Søren Huss, men det kunne faktisk være værre. “Jeg springer ud som optimist, og det føles som at desertere”, supplerer Peter Sommer, og sådan har jeg det som højreorienteret mørkemand lidt i disse dage.

Der er masser af positive sideeffekter ved Covid-19, ikke mindst fra en nationalkonservativ vinkel. Jeg klynker lidt ilands-agtigt over, at Fitness-centeret er lukket, men får til gengæld daglig motion under åben himmel. Omkring Egå Engsø med drengene, timelange gåture med gammel ven i Århus-Stadionskoven og kamerature med den langbenede på Hindsgavl. I skovene kan man holde afstand, og der er ikke noget så livskræftende at se forårskåde børn samtale med ustressede forældre, stolte bedsteforældre med stamtræets seneste skud i barnevognen etc.

Vi tænker ikke så meget over det i det daglige, men Danmark er et utroligt velfungerende land, og en afmålt krise kan være med til at åbne øjnene, og ændre perspektiverne lidt. Der vigtigste her i livet er ikke dit job eller de biler der holder i dobbeltgaragen, men de værdier du fik af dine forældre, som du helt umærkeligt, giver videre til dine børn. Følelsen af samhørighed. At du lige her og nu, på godt og ondt, er en del af noget større.

Mette Frederiksen har næppe håndteret Corona værre end nogen venstremand ville have gjort det, og den politiske debat er pludselig mere konkret end den har været i årtier. Debatten kredser ikke om druknede isbjørne, flydende kønsidentiteter, kommende integrationsplaner eller alt det skønne SAS flyver ind i landet og gør dansk. Pun intended. Hvor Enhedslisten for få uger siden kunne kræve millionbeløb til udanske mærkesager, så stod Folketinget tidligere på ugen samlet om en hjælpepakke til 300 mia. kroner. Hvis ikke middelklassen tager på arbejde hver morgen, så er der slet ikke råd til at vrøvle om et multikulturelt regnbue-utopia. Tilbage til start.

(Rørspurv henter redemateriale fra Dunhammer, Egå engsø, 18. marts 2020)

Eva Agnete Selsing om ‘lyspunkter i en coronatid’, 18. marts 2020.

“1. Hjemmeundervisning. En balance af skønt terperi og selvvalgte emner, som vi dykker ned i. PT er det 1. Verdenskrig og menneskekroppen. Og så fritidslæser de i hver deres bog. Koncentration, udenadslære, selvdisciplin, ind(!!!)læring, masser af ros og faste forventninger fra underviseren. Som det burde være hver dag.

2. At Lars Løkke ikke er statsminister. …

4. At alle individualisterne bliver skammet ud. Ikke et sekund for tidligt. Årh hvad, herremeget kollektivisme! Nej, ven, du kan ikke bare gøre som det passer dig – og ja, vi døøøøøøhhhmmmmmmer dig. Normerne er tilbage, og de kan ikke lide narcissister.

5. At naturen og det udendørs igen er blevet et sted, vi længes efter at opholde os. At se folks glæde over at være ude er lifligt. På min løbetur i går var der smil og venlige vink blandt alle os motionister, også selvom vi ikke anede hvem hinanden var. Denne empatiske fortrolighed, glæden på de andres vegne over at se dem få lidt velgørende sol og luft. Det er så sundt og opbyggeligt.“

(Gråspurv på spirerende Troldhassel, Hindsgavl, 20. marts 2020)

Så kom dagen endelig. Hørte kaldet tæt på parkeringspladsen, og gik efter lyden. Hørte to kaldende Grønspætte et stykke derfra, men den måtte være her omkring skrænten. Stammerne blev scannet, og her var den så. Vi gik tættere på, og jeg fandt lidt støtte til kameraet, mens den flotte han udbyggede redehullet 10 meter oppe. Den sad der stadig da vi forlod stedet en time senere. En fantastisk dag i felten…

Vejret var fremragende, men det blev heller ikke i dag jeg kom på skudhold af Sortspætte. Der lykkedes dog at se Grønspætte, og det er ikke en ringe sidegevinst. Udvokset havørn sås overflyvende ved den gamle borgbanke.

En bloglæsende tjener serverede vin og stærkøl ad libitum under gårsdagens koncert med favorit-klynkeren Søren Huss, og jeg havde lidt ondt i håret under morgenmaden. Vi var dog tæt på Molslaboratoriet, hvor en Sortspætte har sin daglige gang, og med lidt ornitologisk snilde, lykkedes det at finde den. Den fløj før kameraet kom på plads, men bestemt en naturoplevelse af de bedre. Herefter kørte vi til Hvidsten Kro, og fik en ‘halv recept’.

Sanglærkerne svirrede, viberne voltede og Rødhalsen var samarbejdsvillig. Der findes ikke dårlige dage i naturen.

(Molslaboratoriet, 7. marts 2020)

Jeg ved hvor Fyns eneste Sortspætte har sin daglige gang, og med lidt held kommer jeg på skudhold. Det blev dog ikke i dag. Herunder lidt fra en kold tur til Hindsgavl.

Jeg har ikke haft en fridag uden regnvejr i månedsvis, og det regnede også da jeg kørte til Horsens tidligere i dag. Vandstæren blev fundet tyve meter fra parkeringspladsen, og var usædvanlig medgørlig. Bygholm Park stod under vand, så jeg opgav at finde Isfugl. Kørte i stedet til Sundvej, hvor jeg for 35-40 år siden fiskede Ålekvabber med min mors brødre. Onkel Villy, der havde en båd her, døde for nogle år siden.