Når nu jeg alligevel skulle en tur til det midtvestlige Jylland, så kunne jeg jo lige køre en tur omkring Store Hjøllund Plantage, et af blot to steder i Danmark med ynglende Nøddekrige. Området er enormt, og to-tre krager på et nåleskovsareal svarende til Århus C er ingen nem opgave. Modsat tidligere, så havde jeg dog friske koordinater fra Dofbasen.dk, og den ses næsten dagligt omkring to af plantagens stikveje.

Jeg ankom, og faldt i snak med en pensionist fra Fredericia, der fem minutter tidligere havde taget fantastiske billeder af den med et 100.000 kroners-kamera. Det er svært at overskue tæt granskov, og i nogle timer skiftede jeg lidt mellem to lysninger. Det blev mørkere, og da jeg lige ville afslutte med 4-500 meter ad den ene stikvej, gad jeg ikke slæbe kamerastativet med. Pludselig var den der så. Klassisk krage-positur på lang afstand. Nøddekrige, min første. Billederne herunder er blot dokumentation.

(Nøddekrige, Store Hjøllund Plantage, 1. marts 2019)

“Nøddekrige, Nucifraga caryocatactes, sjælden dansk ynglefugl, men ret hyppig træk- og vintergæst i kragefuglenes familie. Med uregelmæssige mellemrum optræder den i betydelig større tal end ellers, såkaldte invasioner.” (Den Store Danske)

Jeg er ikke i tvivl om at Uffe Elbæk (Zenia Stampe mfl.) modtager tonsvis af hadske kommentarer, og det der er værre. Det må derfor være muligt at finde et bedre eksempel på ‘vold, trusler og tilsvininger’ end en humoristisk Facebook-opdatering, jeg skrev fra bilen under Folkemødet sidste år. Det var ikke et lig i Alfa’ens bagagerum (indsæt trommesolo), men pattegrisen til Camp Trump. Man kan diskutere om det er upassende eller dårlig stil, men hold nu op – det er ikke en trussel.

En historie fra Berlingske – ‘Jeg har fået billeder af et lig, der er tapet til, i bagagerummet på en bil’.

“Flere politikere oplever vold, trusler og tilsvininger. Denne artikel er ét af en række vidnesbyrd, som forskellige folketingspolitikere har fortalt til Berlingske.

Uffe Elbæk, Alternativet:

‘… Hvis jeg udtaler mig om eksempelvis integrationsspørgsmål eller flygtningespørgsmål, kommer beskederne med det samme, og der er det konsekvent højrefløjsprofiler, der er uenige med mig.

Jeg har fået billeder af et lig, der er tapet til, i bagagerummet på en bil og trusler om, at hvis vedkommende en dag møder mig, så sætter de en kugle igennem hovedet på mig. Når det er af den karakter, så politianmelder man det selvfølgelig…”

(Mere om min Facebook-opdatering i tidligere post)

Vinterferien er slut, og snart har jeg sidste dag på job. Jeg har fået nyt i Århus, og skal se på lejligheder i den kommende uge. Jeg kommer til at savne fuglelivet i haven, men de to mindste er stadig teenagere, og skal jeg se den mindste i hverdagene, så skal den fysiske afstand være kortere. Her tre håndholdte skud fra mit fynske eksil.

En Urias-læser inviterede mig på Grønspætte-jagt på Fynshoved, og fredag var en god dag at gøre det på. Vi fik ikke set spætten, men en masse småfugle, lidt vadere og diverse i det naturskønne område der præsenterede sig fantastisk – ja, næsten som en forårsdag. Musvitter kaldte. Sanglærker svirrede.

(NB: Mobilfoto)

Herunder Grønsisken og Stor gråsisken (bilglade), Dompap, Sanglærke, Blisgås og Skærpiber.

Så lykkedes det endeligt. Efter et par timer, mens jeg kratluskede mejser, overfløj en stor spætte campingpladsen. Det kunne kun være Grønspætte, og jeg eftersatte den. Den forsvandt over træerne, og jeg kørte ned til P-pladsen ved næsset, og hældte en kop kaffe op. Ti minutter senere dykkede den fra grantræerne ned til strandengen. En smuk fugl, som jeg over et par minutter fotograferede fra bilen med sideruden som eneste støtte. Den var ikke nemt, afstanden var ikke optimal, og resultatet blev derefter. Det skal dog ikke ødelægge dagen. Min første foto-dokumenterede danske Grønspætte. Blandt sidegevinsterne kan nævnes Topmejse, Træløber og Grønsisken.

Det lykkedes mig ikke at finde den skønne Grønspætte ved campingpladsen på Agernæs (Nordfyn), og efter tre timer gav jeg op. Jeg hørte den kalde en enkelt gang fra skoven, men nærmere kom jeg desværre ikke.

Jeg ved godt at min Sølvhejre-kvote for uge 7 er opbrugt, men bær over med mig. Nedenviste hejre blev set fra bilen ved de våde enge mellem Vissenbjerg og Aarup, og nogle timer senere genfandt jeg den med det store objektiv. Desværre på lang afstand. Man skal nok være lønnet ornitolog for at se artsdiversitet som problematisk…

“Selvfølgelig er det spændende at se de her fugle, og vi glædes ved at kunne se nye arter, men det vækker også bekymring, at vi kan se nye arter, der ikke bare er en strejfgæst, men som udvider sit område. Det vidner helt klart om en ubalance i naturen, når den pludselig indfinder sig her, hvor den ikke normalt gad være.” (Boris Schønfeldt, næstformand, Dansk Ornitologisk Forening; TV2.dk, 10. februar 2019)

(Mobilfoto: Klosterkanalen ved Mossøs vestende, 11. februar 2019)

Vejret i dag var helt perfekt, og da jeg ikke kunne nå Fyn før lyset forsvandt, besluttede jeg mig for at dreje fra ved Skanderborg. Det blev ingen stor succes, men jeg fik da en overflyvende Sølvhejre på ramkortet.

Jeg er gået på vinterferie, men har ikke planlagt noget fancy, så bloggen fortsætter uanfægtet. De kommende dage vil jeg – om vejrguderne vil, forsøge at fotografere en fynsk Grønspætte. Jeg har et par lokaliteter i tankerne, og mon ikke der dukker et par sidegevinster op, som jeg kan bryde dystopien her på bloggen med.

Herunder en Spurvehøj der tidligere i dag poserede på fodreophænget. Fotograferet gennem ruden.

“Forleden gik det op for mig, at der loves sol og 10 grader i næste uge. Jeg blev nærmest boblende af glæde, og begyndte at vandre rundt på stedet med et stort smil på læben. Bare tanken om, at fuglene bliver forårskåde, der er små insekter at finde, blomsterne springer ud og solen rammer en på den mest behagelige måde, lige i det ansigt der trænger til noget D-vitamin. Åh, lad dem ikke ændre vejrudsigten igen.“ (Vicky Knudsen, 10. februar 2019)

Sidste weekend gæstede Rasmus Paludan Århus Vest. Jeg overværede de første timer af lørdagens demonstration i Åbyhøj, og det var interessant, omend der var mere aktion i søndagens arrangement i Langkærparken. Koranen blev ikke brændt, men det ændrede ikke på noget. De fremmødte arabere var vrede uanset hvad, de autonome var vrede på arabernes vegne, og ‘Århus for Mangfoldighed’ sang Halfdan Rasmussen uanfægtet af virkeligheden.

“Her er fredeligt og stille, her er ingen larm og støj.
Jeg har sået kruspersille, og et brev med pure løg.
Lad alverden slå for panden og bekæmpe spe med spot,
jeg vil enes med hinanden og mig selv og ha det godt.”

“Det var et meget koordineret koran-tyveri, der blev udført af fremmødte autonome og unge af anden etnisk herkomst end dansk. På et tidspunkt formåede de fremmødte at få lokket demonstrationen hen i et hjørne af Åbyparken, således at det store politiopbud blev så spredt, at en ung, autonom kvinde kunne løbe under politiafspærringen og hapse koranen, som Paludan havde lagt på ovenpå en skraldespand. Koranen blev smidt videre til en ung mand, som i høj fart løb fra stedet, og således blev afbrændingen aldrig til noget…” (Danni Paulsen, Lokalavisen, 2. februar 2019; Se evt. Twitter)

‘Århus for Mangfoldighed’ med Anne Hegelund i spidsen, havde annonceret at de ville afholde en moddemonstration, men de syngende regnbueflag talte vel ti personer, alt inkluderet. De lokale autonome, mestendel drukpunkere, var lidt flere, men ikke mange. Når de to danske grupperinger ikke kunne forenes i antipatien til Rasmus Paludan, så siger det sig selv, at der heller ikke var forbrødring kulturene imellem.

En ung autonom spurgte om ild hos en araber, og man kunne næsten mærke den mentale afstand. Det kan godt være førstnævnte føler de slås for sidstnævnte, men arabere i dyrt mærketøj (eks. Stone Island og Monckler), føler sig ikke beslægtede med tolerance-aktivister eller uvaskede punkere med dåsebajere.

Tilfældigt kom jeg i snak med en kvindelig ‘ÅfM’-aktivist og en yngre araber. Paludan er en ‘bøsserøv’, sagde araberen. ‘Hvad har du imod bøsser?’, spurgte jeg skælmsk, og man kunne næsten mærke afmagten hos regnbuekvinden. Set fra et multikulturelt perspektiv, så giver den gennemsnitlige araber ikke multikulten meget at arbejde med. Skru op for lyden…

Andet eksempel. Paludan diskuterer med en yngre udenlandske pige, og pointerede at Irak var et ‘lorteland’. ‘Du skal ikke svine mit land’, svarede hun, og understregede diskret Paludans overordnede pointe.

Politiet var tilstærkt tilstede, og under hele demonstrationen hang en drone over pladsen. En bil med en tre-fire arabere kørte forbi med kompressorhorn tudende ud af sideruden, alt imens en fyr gav måbende betjente fuckfingeren. De lod sig ikke forstyrre, og set herfra er det en del af problemet.

Arabere promoverede flere gange i dyre biler, herunder en BMW M5, samt en fin Range Rover. Den sidste blev demonstrativt parkeret skødesløst foran betjentene.

En yngre kamerasky araber holdt på et tidspunkt en Bibel frem, angiveligt med et hævnmotiv, men det blev ikke rigtigt til noget. Mindre impulsstyrede kampfæller, fik ham talt til orden.

Venstreradikale, autonome, drukpunkere…

‘Århus for Mangfoldighed’

Fra ghettoen…

Diverse

Fotos: Undertegnede og Anders Bruun.

Langkærparken, 3. februar 2019.

“Ved angrebet på den lovligt anmeldte demonstration blev en politibetjent fra Østjyllands Politi ramt i maveregionen, og pådrog sig ikke nærmere definerede skader.” (Local Eyes, 3. februar 2019)

(Fyrværkeri rammer lige akkurat ikke ‘Århus for Mangfoldighed’-aktivist)