Der er set Sort Ibis ved Ølundgårds Inddæmning. Et par Århus-ornitologen guidede mig på plads, men den holdt desværre siesta i sivene. I det fjerne (i træls modlys) sås en Sølvhejre, min første danske.

(Sølvhejre, Ølundgårds Inddæmning, 19. juli 2014)

Jeg holder sommerferie med den sammenbragte familie, og lørdagen blev tilbragt på Æbelø. Det blev en på alle måder vellykket tur. Et par kilometer før Ebbevejen, kredsede en fuldvoksen Havørn, og så var stilen ligesom lagt. Den lange vadetur gik fint, men jeg opgav alligevel at lokke drengene med på eftersøgning efter den sjældne Pirol.

Jeg forholdt mig akademisk til opgaven. Pirolen høres hyppigst syd for Æbeløgård, ved bøgetræerne ud mod kysten, og det blev det fysiske udgangspunkt. Jeg var ikke gået længe, før jeg hørte den karakteristiske sang. Jeg forcerede nogle brændenælder, og gemte mig halvt bag en stamme med kameraet klar til min første Pirol. Efter nogle minutter fløj den væk, og her så jeg den første gang mellem træerne, en udfarvet han i perfekt lys.

Jeg fandt en nyt ståsted, og scannede trætoppene i håb om at genfinde den. Det lykkedes ikke umiddelbart, men godt 15 minutter senere skiftede den gren, og jeg skød to hurtige billeder. Det ene blev en acceptabel dokumentationsfoto, og så kan jeg vanskeligt klage. Selvom den yngler på Æbelø, tages der forbavsende få billeder af den.

(Pirol, Æbelø, 12. juli 2014)

Den forsvandt kort efter, og yderligere to timer i skovene gav ikke bonus. Turen hjem var hård, og jeg orkede ikke engang at fotografere tre Ravne, der rastede blot ti meter fra landevejen.

PS: Kort efter jeg kom hjem, væltede jeg en varm kop kaffe ud over den bærbare PC jeg normalt bruger til Uriasposten. Den er stadig død, og Pirol-fotoet er således kun efterbehandlet med primitiv online-editor.

Stemningsrapport fra Kerteminde strand. Poul Erik Andersen i Den Korte Avis – Letpåklædte badegæster muntrer sig ved Kerteminde Strand – bortset fra en ung kvinde, der bader for sig selv efter Koranens regler.

“Inde på stranden sidder hendes far og onkler, brødre og fætre ved den medbragte grill og holder skarpt øje med, at hun bader anstændigt derude og ikke kommer i nærheden af en mand. Ude i vandet plasker hun rundt iført islams reglementerede klædedragt for kvinder… Det er tydeligt, at hun omhyggeligt undgår at komme i nærheden af noget, der så meget som ligner en mand. …

Da der bliver råbt inde fra land, åbenbart, at hun nu skal op, ligger hun længe og plasker rundt foran badebroen indtil det øjeblik, hvor der kun er kvinder og børn på broen så kommer hun op med lynets hast.“

(Kerteminde strand, august 2013)

“‘De kigger altså på dig hele tiden,’ sagde min ledsagerske med henvisning til den unge kvindes familiære fangevogtere, mens jeg foregav at fotografere børn, der stod på badebroen og fiskede krabber. …

På fotoet med de krabbefiskende børn i forgrunden kan man se, at den unge muslimske kvinde har fået selskab af en dansk medsøster, der har trængt sig på. Men hun bliver hurtigt verfet væk. Der er forbud mod kontakt med de indfødte.”

Første del af min sommerferie sluttede med afholdelse af Mosbjerg Folkefest 2014. Det blev en lang begivenhedsrig dag, der startede alt for tidligt, inkluderede en tre-timers vagt ved indkørslen, og sluttede meget senere efter adskillige timer på den forkerte side af bardisken. Det var planen at jeg ville holde ud til de sidste gæster var teltet, men da jeg også var involveret i den fælles morgenmad, stod jeg af ved 05-tiden. Der sad der stadig folk omkring bålet – pudsigt nok, flere fra multikulturelle Nørrebro, der uafhængigt af hinanden havde tilmeldt sig arrangementet.

Som man kan læse på Mosbjerg.org, så gik festen over al forventning. Vi blev 150 gæster, og selvom regn satte ind kort efter de helstegte pattegrise var spiseklare, så gik det hele alligevel, takket været to store pavilliontelte og det hjemmelavede vikingetelt. Udsigten fra baren klokken 19.58…

Højdepunktet var naturligvis talerrækken, der fint blev bundet sammen af en veloplagt Lars Hedegaard.

“Det gik over stok og sten fra Kasper Støvrings angreb på EU’s imperiebyggeri over Alain Wagners forklaring af Sharias problemer. Vi fik vinkler på demografi fra Morten Uhrskov og Mogens Camre, en kort tale om Norges tilstand fra Hans Rustad, og Ole Hasselbalch gav nogle sigende anekdoter om den ekstreme venstrefløjs metoder.

Hans Erling Jensen fortalte om Right Hand Aid – et projekt for at hjælpe fattige uden at gøre dem til flygtninge – og til sidst hædrede Aia Fog (Trykkefrihedsselskabet) Steen Roschou fra Snaphanen for mange års dansk oplysningsarbejde som såkaldte ‘Public Service’ medier helst vil være fri for at udføre.”

(Lars Hedegaard om forfølgelsen af Dan Park, Mosbjerg, 5. juli 2014; Youtube)

Regnen var med til at gøre den overdækkede bar velbesøgt, og Uwe Max Jensen (og hans bedre halvdel) havde en travl aften. Flere drak mjød, blandt andet en mand, som jeg ikke umiddelbart genkendte, men af navn husker svagt fra mine teenageår i Århus-forstaden Lystrup.

Et par højrebloggere passede pølseboden: 62 procent svinekød, 0 procent halal. Der herskede i det hele taget en god infidel stemning.

Mere om arrangementet på et senere tidspunkt, herunder video af talerne. Høj sol, dagen derpå.

For et par uger siden inviterede en Urias-læser mig med på en sejltur på Odense fjord. Det blev søndag, og der var ikke bare godt vejr, men også officiel indvielse af Odins bro, drejebroen der velsagtens bliver den fynske hovedstads nye vartegn. Fra en ladeplads gik turen via Odense kanal under Odins bro ind til havnearealerne. Den medbragte mad blev senere fortæret på skønne Vigelsø, og drenge i alle aldre havde en god dag. Jeg havde kameraet med, men det var ikke en foto-tur, så det blev mest til håndholdte turistbilleder.

Vor ankomst til Vigelsø, var ikke populær hos en mindre koloni Havterner, der opførte sig som om de var med i en film af Hitchcock. Det havde nu en logisk forklaring. Det er yngletid, og 6-8 dun-unger gik frit omkring på molen. Turen ind til land gik på samme måde tæt forbi en redeliggende Knopsvane, der truede med at angribe, men nøjedes med hidsig hvæsen. Budskabet gik rent ind. Strandskaderne lod sig ikke forstyrre.

Endnu en fremragende sommerdag på Fyn, og selvom lyset ikke var optimalt, så måtte jeg bare ud i naturen. Jeg startede ved lufthavnen i Beldringe, der officielt hedder ‘Hans Christian Andersen Airport’, men ikke på nogen minder om de store lufthavne. Her forsøgte jeg uden held at komme tæt på Gulspurv, Sanglærke og diverse sangere. Fra bilen fik jeg rimelige skud af en Tårnfalk, og efter nogle minutter glemte den mig – og fløj tæt på, rigtig tæt på. Jeg fyrede en hurtig serie af, før en cyklist skræmte den på vingerne. (fuld opløsning)

Herefter tog jeg ud til nærliggende Broby sø, og iagttog en meget aktiv Rørhøg samt et par Musvåger. Ved en gård anede jeg tilstedeværelsen af en Rødstjert, hvorefter en venlig mand kom forbi, og opfordrede mig til at kigge nærmere på en stub. Nogle minutter senere var den på plads.

Tirsdag fik jeg med to nye arter til listen, en usædvanlig god dag. Udover Silkehejren herunder, fik jeg foto-dokumenteret Hvidøjet and, men distancen og varmeflimmer gør kun fotoet interessant for undertegnede.

(Silkehejre, Firtalsstranden, 3. juni 2014)

Endnu en tur til Ølundgaards Inddæmning. Ved rævegraven legede fem unger som små hundehvalpe, mens mor iagttog på kort afstand. Billederne blev desværre ubrugelige, så her et par guldsmede.

(Blå libel)

(Stor blåpil, han)

En Urias-læser anbefalede mig forleden, at tage en tur til en navngiven grusgrav i Sønderjylland og se Danmarks største ugle, Stor Hornugle. Jeg fandt redepladsen uden problemer, men så kun en unge, der sov det meste af eftermiddagen. Min gode opdragelse forbød mig at gå tættere på, men der er gode nærbilleder på Dansk Ornitologisk Forbunds live-streaming fra samme rede, og det kan jeg kun anbefale.