Giber Å og området omkring Vilhelmsborg er en skøn lokalitet, men regnvejret stoppede ikke, og jeg måtte opgive en lille Vandstær/Bjergvipstjert/Isfugl-ekskursion. Her en Fiskehejre fra torsdagens tur til Bygholm Park i Horsens. ‘Fiskeri forbudt’, stod der på et skilt i umiddelbar nærhed. Den virkede ligeglad.

Jeg har set Vandstær adskillige gange, også ved Stryget (Bygholm Park) i Horsens. Altid på afstand, og billederne er aldrig blevet acceptable. I dag tog jeg chancen igen, og da den var travlt optaget af fourageringen, nægtede den at forlade stedet. I flere minutter poserede den, småtrippende, kun afbrudt af lejlighedsvise dyk efter sandorme. Rimelige håndholdte billeder på endnu en overskyet dag.

“Arten lever især af vandinsekter og andre smådyr, som den fanger, mens den bevæger sig under vandet. Den er i stand til at være neddykket i længere tid.” (Wiki)

Jeg er så småt på vej på job, men her lige en række hurtige billeder fra den forgangne weekend. Fredag spisning og overnatning på Gram Slotskro, lørdag en tur til ‘Peter Juls i Ribe’ ved Domkirken og slutteligt en tur til Vadehavscentret med en lille afstikker til den gamle ebbevej til Mandø i det allersidste lys.

Gram Slot, Gram Kirkegård…

“Altid dages det dog paany
hvor Hjerterne Morgen vente
15 Juni 1920” (Grundtvig)

Peters Jul ved Domkirken i Ribe, Skibbroen…

Vadehavscentret (Vester Vedsted), Mandø ebbevej…

Det er svært at komme tæt på rovfugle, og Spurvehøgen er en af de fugle, der typisk ses et splitsekund mens de jager småfugle i haven. Sidste år fotograferede jeg en han gennem vinduet, og i fredags fik jeg atter chancen. En hun lå på lur i forhaven få meter fra huset, og fløj først da jeg åbnede vinduet for at få uslørede billeder. Det lykkedes ikke, men jeg synes faktisk at ‘gennem rude’-fotoet blev nogenlunde.

Arbejdsløsheden er faldende i Trump-land, men er man en arbejdssky gademusikant, så er der gudskelov stadig en karriere at forfølge i Europa. Jackson Mainwaring, som ses på billederne nederst i denne post, fik ikke en krone fra undertegnede, men Trump-bashing er uden tvivl et sundt forretningskoncept. Som gademusikant i Odense, en råkold novemberdag.

Martin Ågerup kommenterer DR’s tendentiøse dækning af den økonomiske udvikling i Guds eget land. Fra JP.dk – Så galt kan det gå, når DR-journalister interviewer hinanden.

“… I de fleste avishistorier citeres flere forskellige kilder, og ofte kilder, som har forskellige syn på centrale aspekter af det emne, der behandles.

DR er gået en ganske anden vej i deres nyhedsformidling. Her interviewer journalisterne hinanden… Det kan være på sin plads, hvis der er tale om en banal gennemgang af fakta i en sag. Men ofte stopper det ikke ved det. I stedet bevæger journalisterne sig ind i lange personlige vurderinger af forhold, som de ofte har ganske ringe indsigt i, eller forhold hvor andre med indsigt ville mene noget andet.

Det er ikke objektivt. Det er ikke engang tilstræbt objektivt. Man kunne vel nærmest kalde den slags nyhedsformidling for tilstræbt subjektivt. Det er også elendig journalistisk håndværk…

Et eksempel på dette udspillede sig over store dele af DR’s sendeflade for en måneds tid siden i forbindelse med dækningen af midtvejsvalget i USA. DR’s korrespondent i USA, Steffen Kretz, blev interviewet af DR’s egne journalister om uligheden og indkomstudviklingen i USA. Det er kompliceret stof, som en lødig avis ville interviewe en eller flere økonomer om – og vel at mærke ikke tilfældige økonomer men økonomer med særlig indsigt i netop lønudviklingen i USA.

Men på DR lader man sine egne journalister udlægge teksten i stedet. Kretz påstod således på P1-morgen, at ‘den nederste del af befolkningen er ikke blevet rigere, de tjener det samme som de gjorde for 40 år siden’. Og ‘halvdelen af befolkningen i USA, dem der er lavere middelklasse, dem der er arbejdere, har ikke fået real lønfremgang i 40 år’. Den samme historie blev fortalt i morgenens radioaviser samt i TV-avisen om aftenen – med Steffen Kretz som eneste kilde og sandhedsvidne.

Har Kretz så ret? Nej, det har han ikke. Der er ganske vist visse primært venstreorienterede amerikanske økonomer, som ville skrive under på påstanden, men det store flertal af økonomer, der rent faktisk har arbejdet med dette område – også for eksempel den venstreorienterede Noah Smith – ville være uenige i udsagnet. …

En artikel på den uafhængige og midtsøgende tænketank Brookings hjemmeside opsummerer arbejdet fra en række økonomer, og det bredt anerkendte og uafhængige Congressional Budget Office konkluderer, at gennemsnitsamerikanerens realløn er steget med mindst 30 procent fra 1979 og frem til 2007 og muligvis 40 procent eller mere.

… Det passer altså ikke, at velstandsfremgang – økonomisk vækst – kun kommer de rige til gode. Det passer ikke i USA, og der passer ikke i Danmark. Men der er nogle, der elsker denne myte, fordi det dels står som en kritik af vores markedsbaserede samfundsmodel og dels som en kritik af økonomisk vækst. Vi ved alle, hvem det er, der elsker denne fortælling: Det er typisk de venstreorienterede.

Kretz understøttede altså en venstreorienteret myte i den bedste sendetid i P1-morgen, i Radioavisen og i TV-avisen.“

(Jackson Mainwaring, Vestergade, Odense, 10. november 2018)

Mit uheld for tre år siden sidder stadig i baghovedet, og jeg kører altid forsigtigt, ikke mindst om fredagen på E45. Jeg forventer spontan kødannelse, og holder altid god afstand.

I dag skulle jeg hente den mindste fra skole, og lå i overhalingsbanen ved Århus syd. Alle bremser hårdt, og jeg holder bagved en lastbil og har intet udsyn. Tre personer fra to biler i højre spor løber fremad, og jeg fornemmer noget alvorligt er sket. En hærdebred mand fra en Range Rover løber hurtigt tilbage igen. Tydeligvis rystet.

Et par minutter senere kører lastbilen langsomt fremad, og jeg ser flere snakkende fra 3-4 biler der holder i nødsporet. En hvid varevogn lå knust halvt under en lastbils bagende. Godt nogen ikke kom til skade nåede jeg lige at tænke, hvorefter jeg ser en meget død chauffør. Mast til døde i det der engang var førersædet. Det lignede noget fra en zombiefilm, men det var virkeligt. Aldrig set noget lignende. Ingen detaljer af respekt for afdøde.

Jeg fik hentet drengen på skolen, lidt for sent. Da vi kørte mod Fyn, var varevognen pakket ind i rødt afdækken. Falckredderne må virkelig have haft en hård dag på kontoret. Pas på Jer selv derude!!!

(Kø på E45, lige efter ovenstående, Århus Syd, 16. november 2018, Kl. 13.37)

“Da en varebil fredag eftermiddag kørte op bag i en lastbil på motorvejen ved Hørning i Østjylland, endte det tragisk for varebilens fører. Ifølge Østjyllands Politi stod den 50-årige mands liv ikke til at redde, da hjælpen nåede frem.

Ulykken skete klokken 13.33 i det nordgående spor på Østjyske Motorvej ved Hørning. Manden var alene i bilen, og ingen andre kom til skade. Der er tale om en mand fra Hadsten.” (TV2 Østjylland)

Det er mildt for årstiden, og det passer mig egentligt ret godt.

“Honningurt er en staude med en opret vækst, som forgrener sig i toppen. … Blomstringen sker i maj-juni, hvor blomsterne sidder i endestillede, indrullede stande. De enkelte blomster er tragtformede, 5-tallige og regelmæssige med lysviolette kronblade og meget tydelige støvdragere. Frugterne er kapsler med mange frø.” (Wiki)

I dag er det præcis et år siden jeg forsøgte at lukke Uriasposten. Det lykkedes som bekendt ikke.

(Ejnar Nielsen, Og i hans øjne så jeg døden, 1897; Foto: SMK)

“Den unge mand var ramt af tuberkulose, en sygdom, som særligt i 1890’erne krævede mange dødsofre blandt Ejnar Nielsens jævnaldrende, hvilket måske kan forklare den indlevelse og dødsfascination, som præger billedet. … Udspændt mellem martret liv og udfriende død er maleriet et meget personligt vidnesbyrd om Ejnar Nielsens gudløse verdensopfattelse. Mennesket er i Ejnar Nielsens univers overladt til sig selv og den tilfældige skæbne, livet nu byder en, og må prøve at håndtere sin skæbne og på trods finde skønheden i den. En smertelig erkendelse, som især hører århundredskiftet til, men ingen steder kommer til syne så hudløst og ærligt som i Ejnar Nielsens kunst.” (Peter Nørgaard Larsen, SMK)

Det var ikke mange billeder jeg fik blogget under sensommerens tur til Andalusien, men jeg tog mere end tusinde, hvoraf mange hører hjemme i en klassisk urias-rejsebeskrivelse. Tid er en mangelvare, så det er mest ukommenterede billeder. Døgnet har ganske enkelt ikke timer nok.

Selskabet bestod foruden undertegnede, af to mytiske højrebloggere, og destinationen var en andalusisk bjergby ved navn El Burgo. Vi lagde blidt ud fra Kastrup.

Ferielejligheden var på alle måder fantastisk, men vi boede lidt isoleret i forhold til regionens attraktioner, og der blev kørt rigtig mange kilometer i den lejede Renault Scenic.

Vi havde daglange ekskursioner til Ronda, Sevilla og Granada. Vi ville gerne have set Al Hambra, men det var ikke til at få billetter, og skal man se lidt historisk på det, så var opgaven jo sådan set fuldført.

Flere ture var planlagt, men der skulle også være tid til øl på terrassen og kulturmøder med lokale i byens mange beværtninger. 1000 grams T-bones på ‘Casa Pepe’ var ingen succes.

Ornitologisk var det lidt på det jævne. Jeg så Pirol, Dværgørn, Gåsegrib, Isfugl og formentligt Biæder. Det var heller ikke denne gang turen hvor jeg skulle ‘krydse’ nye arter, så måske var det sket ikke så ringe. Jeg fik eksempelvis et fantastisk billede af Svalehale.

Herunder en række billeder. Så er de i det mindste online.

El Burgo, byen og borgen. Kristen identitet.

Ronda, tyrefægtningens vugge. Bedst kendt for broen og kløften (hvor socialister henrettede 512 nationalsindede i 1936). Derudover må nævnes den monumentale bymur.

Sevilla. Gotisk katedral, verdens 3. største. Inkl. Christoffer Columbus’ sarkofag.

Granada. Storslået katedral grundlagt på ruinerne af en moské, efter byen blev generobret fra muslimerne i 1492. Inkl. kapel for Kong Ferdinand d. 2. af Aragonien og Isabella d. 1. af Kastilien!

(Kapel for Kong Ferdinand d. 2. af Aragonien og Isabella d. 1. af Kastilien; Instagram)

Også byen med regnbuefarvet fodgængerfelt.

Fugle og natur.

Propaganda.

Under formiddagskaffen fredag skannede jeg baghavens træer for fugle, og bed mærke i en lille langnæbbet fugl på træet umiddelbart ved fjorden. Jeg kunne ikke se farverne, men det kunne kun være Isfugl, så jeg spurtede efter Canon’en, og skød i hast en række billeder, først gennem ruden, senere fra terrassen. Den fløj sekundet efter, og det var lidt et antiklimaks, at konstatere, at der intet ramkort var i kameraet. Nuvel. Det blev alligevel en god dag, med masse af fugle – blandt andet en større flok Grønirisk fouragerende på hyben. Under en tur til Børkop Vandmølle poserede en Gærdesmutte venligt, og de er normalt ikke nemme at arbejde med.