I en af de kolde vintermåneder aftalte jeg med en tidligere kollega, at vi skulle tage til Moskva og se VM sammen. Tiden gik, og lige pludselig var det april. Det lykkedes en lokal guide at skaffe et dyrt hotelværelse til os, hvis blot vi forudbetalte det fulde beløb, og det gjorde vi så. Senere lykkedes det os at få billetter på Fifas hjemmeside, og så var det blot at bestille et såkaldt Fan ID, der erstattede visum for alverdens fodboldrejsende.

Vi tog det sene fly fra Kastrup fredag aften (for tre uger siden), og ankom til en natlig trafikprop i bymidten. Aldrig har jeg set så mange mennesker i nattelivet. I samråd med guiden fik vi hentet billetterne lørdag eftermiddag, og hermed var der tid til sightseeing. Vi testede et par restauranter af ved Frelseren Kristus-katedralen, og fik smagt den berømte Borscht (rødbedesuppe)

Stemningen i byen var helt fantastisk. Overalt sås glade fodboldfans – franskmænd med napoleonshatte, mexicanere med sombreros, danskere med klaphatte og vikingehjelme. Danskerne var uniformerede i rødt, men slagsangene faldt lidt mere naturligt hos latinamerikanerne.

Ved universitet havde russerne indrettet en enorm forskanset fanzone, hvor kampene blev vist på adskillige storskærme. Her så vi et par kampe, og særligt russernes sidste puljekamp trak tilskuere til. Jeg gætter på 100.000, men det forbliver et gæt.

Det første kulturelle højdepunkt var den farverige Vasilij-katedral, bygget under Ivan den Grusomme, og ganske givet inspirationskilde til prinsesseslottet i Disneyland Paris.

Tirsdagens kamp mod Frankrig skulle spilles på Luzhniki Stadion, men danernes optakt fandt sted ved Bar BQ på Den Røde Plads. Vi mødtes klokken 10 om formiddagen, og tog herfra til Stadion. Noget af en fest. Kampen var dog den ringeste jeg har set siden AGF-Lyngby pokalfinalen i 1990, men bevares – alene det at være tilstede. Jeg tog et hurtigt foto med mobilen af den store Lenin-statue ved Fifa fan-shop foran stadion. Dagen forinden havde en russisk fan medbragt en banner påskrevet ’88’ (talkode: Heil Hitler) til Uruguay-kampen, hvad gav en bøde på 65.000 kroner. Det er tilsyneladende bedre at myrde uskyldige på grund af klasse end race.

Efter kampen var der efterfest på et større diskotek nogle kilometer derfra. Øllene var mistænkeligt dyre, men forklaringen fulgte hurtigt. Det var en stripklub med alt hvad deraf følger, og selvom de fleste danskere på stedet var overrislede, så var det mit indtryk at det var lige lovligt hårdt for folk flest. Formoder der var et bordel bag en svært bevogtet dør. Den æggende dans fra unge damer på scenen trak en del husarer til, og den mafia-lignende vagt måtte sætte flere roligans på plads – kun se, ikke røre. Den ene var i øvrigt en af blot to arabere jeg så til forfesten.

Min rejsepartner røg i vodka’en og forsvandt, så jeg tog alene til hotellet med en pirattaxi. En kirgiser, der med høj kirgisisk musik i anlægget, kæmpede for at få GPS-signal med telefonen ud af vinduet. Han fandt ikke hotellet, men kom dog tæt på. Min vikingehjelm blev hans VM-souvenir. Min ven ankom desorienteret en time senere.

Det var planen, at vi skulle se kremlin med en russisk guide om onsdagen, men over et glas vand på et overklasse-restaurant, blev vi enige om, at det nok var bedst han tog en dag i sengen. Jeg så et lokalt kloster, og tog så den store tur til Frelseren Kristus-katedralen. Et formidabelt bygningsværk med en unik historie. Katedralen var den synlige forening af Rusland og den ortodokse kirke. Det var denne katedral som venstreradikale Pussy Riots skændede tilbage i 2012. For vestlige medier var de frihedskæmpere, for russerne var de alt andet.

Herefter et besøg på ‘nationalmuseet’, der blandt andet havde udstillet Lenins Rolls Royce.

Det siges at Putin holdt møde med Trumps sikkerhedsrådgiver John Bolton i kremlin denne dag… desuagtet. Det er ingen skam at blive væk, når man nu ikke er inviteret.

De efterfølgende dage tog den danske guide os med rundt, og vi så blandt andet Alexanderhaven, ‘det militærhistoriske museum’, Kiev-stationen (mfl.), Peter den Store-monumentet, Krimbroen og Gorky Park.

Fredag mødtes vi med guiden Galina, der viste os rundt i Kremlin, ikke mindst de imponerende løgkuplede kirker. Vi så naturligvis også Zarens klokke (der gik i stykker under produktionen), og Zar-kanonen (der ikke kune affyres). For mere kuppelkatar, se billederne nederst i denne post.

Det var ikke muligt at skaffe billetter til ‘våbenkammeret’ (lidt ala Tøjhusmuseet), og køen foran Leninmausolæet gjorde det i praksis umuligt. Det må blive en anden god gang.

Fredag aften spiste vi på restaurant Yar, i noget der lignende en teatersal. Her hang Pushkin, Tolstoj, Chekhov mfl. ud i forne tider. Guiden gav mig et lommelærke-sæt med Zar-tidens våbenskjold, og det er værd at huske på at Rusland har en rig historie: Pre-kommunisme ad libitum.

Vi tog en båd på Moskva-floden for at slappe af i skyggen, og samme ide havde en gruppe brasilianere fået. De første dage gik vi 15-20 kilometer, og kombineret med 25-30 grader var det lige i overkanten for en bleg dansker.

I stormagasinet GYM ved Den Røde Plads var priserne opskruede, men flot var det. I et nærliggende center var priserne noget bedre, men intet var rigtigt billigt i den indre by. Moskva er ikke mere Rusland end London er England, og det afspejlede sig i bilparken. AMG-Mercedes, Range Rovere og store Audier var overalt, og mens man drak ‘kaffe’ (pivo) på en fortorvscafé kunne man nemt se flere forbikørende Bentley’er. Her dog en Rolls Royce.

Lige overfor en tøjbutik der solgte tørklæder til muslimer, lå en Thor Steinar-butik, der solgte tøj med nationalistiske temaer. Mere interessant var dog en lille forretning, der solgte tinsoldater fra diverse perioder. Venligt spurgte jeg den konfuse ekspedient om prisen på de udstillede vare, og da jeg pegede på en spartaner med Lambda-skjold, fandt han ipad’en frem og skrev svaret i en oversættelses-app: ‘Alt er udsolgt!’ Jeg så minimum ti af slagsen i montret, og efter nogle minutter fortalte han mig, at de kostede 42 dollars stykket. Alt for dyrt, men jeg sagde ja. Herefter tastede han 5900 rubler ind på kasseapparatet, og jeg betalte således 600 kroner for ti gram tin. Well played Vladimir…

Souvenirkøbene tog lidt overhånd. Drengene fik et par VM-trøjer, datteren en ‘Putin-ridende-på bjørn-kaffekop’ og kæresten en fin matryoshka-dukke. Foruden den dyre spartaner, købte jeg flere kaffekopper med religiøse motiver, en Putin gips-buste, og nogle Putin-køleskabsmagneter med Krim-tema. Overalt kunne man købe turistede ting med Stalin, Lenin, Trotsky… Putin og Trump. Ja, selv en Bendtner-dukke.

Jeg skal ikke forherlige det russiske demokrati, men må blot konstatere, at den vestlige kritik af Putin skyder over målet. Han repræsenterer sit folk, og meget af det Vesten kritiserer ham for, har han solid opbakning til i befolkningen. Ingen EU-præsident kan sige det samme. MSM fører an i hetzen. Før VM fortalte medierne om hvor farligt det ville være i Rusland, men her hvor turneringen er ved at være slut, er der stort set intet sket. Vi følte os trygge overalt, også tryggere end vi ville være i Århus eller København. Den del overraskede mig.

Sikkerhedsopbuddet var uden sidestykke. Moskva var gearet til fodboldturisme, og man skulle eksempelvis scannes for at komme ind på Den Røde Plads. En ung overgearet betjent ville se displayet lyse på mit kamera, og problematiserede en netop indkøbt deodorant.

VM må i øvrigt have givet midlertidigt arbejde til tusinde af unge russere. Da vi ankom til lufthavnen (en af byens tre-fire internationale) en sen nattetime, var der opsat en særskilt skrank ved gaten: ‘Get your Fan ID here’. Tre personer var ansat til at fortælle os hvor vi kunne hente vores Fan ID, hvis vi ikke havde fået det tilsendt. Ved Metro-stationer stod Fifa-repræsentanter i små grupper, og guidede folk videre.

Sproget må siges at være en barriere. Når vi på engelsk bestilte vand uden brus (’still water’), kom det med brus – hvis det overhovedet kom. En lille fadøl blev en stor og fremdeles. Selv det mest simple kunne misforstås. Trods sproglige mangler og en lidt reserveret attitude, var der dog venlighed over hele linjen. Det samme med de tilrejsende fodboldfans. Vi sludrede lidt med en par russere på en irisk pub, og sad pludselig og hyggede os med nogle franskmænd. En anden dag drak vi ananasjuice/vodka af pap med et par fyre fra Balkan, og på syv dage så jeg intet der ødelagde stemningen – hverken vold eller hærværk.

Min vikingehjelm gav en del opmærksomhed, og jeg tror der blev taget 100 selfies med mig. På et tidspunkt blev det næsten for meget, men iført daner-uniformen laver man ingen scener.

(Se evt. tidligere post)

Hvor nazistisk symbolik er forbudt i Tyskland, så har russerne et andet forhold til kommunist-tiden. Det meste propaganda i gadebilledet var væk, men ikke 100 procent. På de mange monumentale bygningsværker fra Stalin-årene kunne man eksempelvis stadig se hammer & sejl, CCCP etc. Tæt på hotellet var en statue af Friedrich Engels og fremdeles. Her en detalje fra den store port ind til Gorky Park.

Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal mene om det, men russerne har tydeligvis et afklaret forhold til den slags. I Gorky Park var statuer af Lenin, Stalin, Dzerzhinsky mfl. samlet ved et mindesmærke for ofre for totalitære regimer. Ganske passende, omend det må siges at være et paradoks når nu Lenin stadig indgår i navnet på parken. “A riddle, wrapped in a mystery, inside an enigma”, sagde Winston Churchill om Rusland i 1939.

I Gorky Park så jeg også en statue af H.C. Andersen. Mest indtryk gjorde dog statuen af Sergei Yesenin, en digter der (formentligt) blev myrdet af regimet i 1925. Det siges, at han hver dag drak sig fuld og offentligt råbte ‘Død over kommunisterne’, lige til den dag han ikke var mere.

“What seems like an open and shut case of suicide may not be so simple. In the months leading up to his death the Soviet authorities had become increasingly concerned about the poet’s drunken debauchery. Criminal charges were brought against him and his friends because of their numerous brawls, and the Bolsheviks feared that Esenin could start to denounce the new government. Apparently there was even discussion of putting the poet under continual surveillance. This has led to unproven speculation that Esenin was assassinated by the secret police – a theory that is still hotly contested.” (Russia Beyond, 2014)

Kremlin

Metro-udsmykning, statuer mv.

Gorky Park

Diverse



Der er rigeligt at blogge om, og jeg har en del hængepartier, men er taget på miniferie med kæresten i det sydfynske. Jeg er tilbage på posten søndag, og håber at kunne indhente det tabte. I dag kørte vi en tur til Svanninge Bakker ved Faaborg, så Kaleko mølle, og sluttede af med Arreskov sø. Det ornitologiske var på det jævne, men jeg kom dog tæt på de skønne rødstjerter. Herunder en juvenil af slagsen.

(Herregården Arreskov)

(Svanninge kirke)





Jeg er mæt af indtryk efter et langt døgn i Moskva, der inkluderede 19-20 kilometers gang, og alt for meget lokalt bryg. Vi har set området omkring Den Røde Plads, og forventer først at gå i dybden med det mere seriøse, når Danmark har slået Frankrig på tirsdag. En lille gruppe franskmænd mente at Danmark var en ren walk-over, men Napoleon lever ikke mere – og var i øvrigt en lille ubetydelig gnom. Alt i midtbyen er dedikeret til VM, og overalt er der storskærme. Latinamerikanerne fylder godt op, men jeg så også øldrikkende iranere og tunesere, og stemningen er helt fantastisk. Det ene øjeblik hilser en brasilianer på mig på grund af trøjen, det næste øjeblik drikker man ananasjuice/vodka med et par fyre fra Balkan, mens en araber i Sverige-trøje råber ‘I am swedish’.



Jeg ville gerne havet lavet en større forkromet gennemgang af årets Folkemøde, men jeg har simpelthen ikke tid. Folkemødet 2018 var ikke væsensforskellig fra 2017-udgaven, og jeg var der – også i år – kun for det sociale. Livet er for kort til timelange debatter, hvor politikere kører rutinen om alt, bortset fra det væsentligste. Det ræverøde overdrev føjede blot spot til skade.

Folkemødet blev tyvstartet onsdag aften med en debat mellem repræsentanter for ni partiers ungdomsafdelinger og Socialistisk Ungdomsfront (SUF). Det kom blandt andet til at omhandle legalisering af hash, og det krævede lup for at skelne mellem højre- og venstrefløj. Talspersonen fra SUF mente sådan generelt, at alt skulle være gratis, og jeg kan stadig overraskes over den yderste venstrefløjs smilende idioti. I dagen Berlingske, foreslår SFU’s Lucas Zukunft (!) beskatning af ’store indkomster med 100 pct.’. Styrk ligheden – skyd de rige!

Jeg skiftede lidt mellem arrangementer ved Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti, og var da også tilstede ved den store Trykkefriheds-debat mellem Pernille Vermund, Martin Henriksen, Naser Khader og Aia Fog. Alt er hørt tidligere.

Derudover fulgte jeg Stram Kurs’ daglige demonstrationer. Eksempelvis uddelte partiformand Rasmus Paludan brochurer, hvori han foreslog indførelse af lovgivning mod Islam inspireret af kristnes levevilkår under islamiske regimer. Hvis man skal opsummere kort: ‘De må godt være her, hvis blot de ikke trækker vejret.’ En mand råbte sarkastisk: “Det er ikke stramt nok!”. Enkelte blev dog hidsige over den ideologiske pluralisme på Nørregade, blandt andet en ældre mand på cykel. En yngre fyr flippede helt ud, men undgik desværre at blive fotograferet.

Folkemødet inkluderer altid billige slagord, og i år var ingen undtagelse. Det har ikke været helt billigt for fagbevægelsen at producere ‘Make dagpenge great again’-kasketter, og de var populære. Jeg stødte dog også på uforfalskede Trump-fans. Den slags varmer, for selvom Trump har sine mangler, så er det godt at få rystet posen lidt.

En af dagene forsøgte jeg at komme ind til en debat om integration. Foran mig stod Henrik Marstal, og da Jacob Holdt pludselig var min sidemand, så stak jeg af. Jeg er kun et menneske.

Ved siden af Nye Borgerliges telt afholdt Bedsteforældre for Asyl flere debatter, blandt andet et velbesøgt mellem Ozlem Cekic og Knud Lindholm Lau. Sidstnævnte høstede stort bifald, da han ubesværet associerede Jyllands-Posten og 75 procent af befolkningen med 30’ernes nazisme. Når Cekic tegner debattens højrefløj, så er vi langt til venstre for virkeligheden.

Uforvarende kom jeg også til at overvære et arrangement af Ungdommens Røde Kors. Fire (mandlige) arabere/somaliere skulle fortælle deres unikke flygtningehistorie. 90 pct. af publikum var yngre danske kvinder – verdensredder-udgaven.

Jens Galschiøts burka-happening har fået meget medieomtale, men da jeg gæstede teltet, sad der, foruden kunstneren selv, fire mænd. Fem danske mænd i kampen for muslimske kvinders ret til at bære burka! Venstrefløjen har tabt sutten, og leder stadig efter den. Desuagtet intentionerne, så reagerer langt de fleste danskere negativt på synet af vandrende sorte telte. Sådan ligger landet. Det er noget kulturelt. Det er før-ideologisk.

Ethvert overdrev var repræsenteret. Jeg så blandt andet mænd i kjoler, en gravid mand, et individ i penis-kostume og en ‘Pussymemo’-stand.

Bornholm er en smuk ø, og Allinge-Sandvig er som skabt til feriestemning. Allinge Røgeri er et skønt sted at drikke Svaneke Mørk Guld, omend det stadig gør lidt ondt for en nærrig jyde at betale 79 kroner flasken. Et folketingsmedlem trakterede mig venligt.

Lørdagens grisefest på Camp Trump sled hårdt på yngre deltagere, og et mere modent kernemedlem af For Frihed faldt i søvn i Holger Danske-positur. Nogle gange lukker jeg øjnene for at tænke dybe tanker, forklarede han sig dagen efter…

Jeg havde planlagt at tage en tur til Rø plantage søndag ved middagstid, og holdt mig derfor fra de stærke drikke. Målet var Hugorm og Skovperlemorssommerfugl. Det regnede lidt, men jeg fik da foto-dokumenteret sommerfuglen.

Færgeturen hjem gik over Køge, og var en sejtrækker. Tre ved mit bord talte bekymret om humanismens endeligt, og jeg søgte mental ro i Truckers Lounge, hvor man kunne se VM i fodbold. Jeg blev dog hurtigt gennet ud, og måtte se kampen gennem ruden med en meget snaksagelig beskægget boheme-hipster, som… (jeg hader at skrive det) virkede sympatisk.

Royalt visit: Prins Joachim

Diverse

Allinge

NB: Flere af billederne er taget af Anders Bruun.



I sidste uge ringede Svend fra Mosbjerggård. En Isfugl var begyndt at bygge redehul ved samme skrænt, som en artsfælle gjorde for år tilbage. Jeg er netop gået på ferie, og kom forbi i dag. Havde kun en time, og der var ingen aktivitet. Fra mit intermistiske skjul så jeg adskillige sommerfuglearter, Kernebider og Egern (rød).



Jeg tager hjem fra Bornholm i dag, og må endnu en gang konstatere, at selvom det teoretisk skulle være muligt at blogge om dagens oplevelser sidst på aftenen, så er det uoverskueligt efter lange dag i Allinge. Beretning med udpluk fra ramkortets mange billeder følger en af dagene. God sommer!



Jeg ankom til Camp Trump i det Bornholm’ske sent tirsdag aften, og onsdagen blev brugt på programsat afslapning. På gården, men også med afstikkere til Rø plantage, Østerlars rundkirke, Hammershus og så lige en ungdomsdebat i Allinge om aftenen. De næste tre-fire dage bliver mere af det samme.

En lille sjov anekdote. Da Lars Theilade og undertegnede var på vej ud fra Hammershus sidst på eftermiddagen stødte vi på Kronpris Frederik og hans entourage. Vi opdagede det sent, men fik hilst på rigets kommende konge, der smilede venligt – let overbærende.

Herunder en række billeder, når Bornholm præsenterer sig bedst. Klippesider, blomstrerende kløver, relikter fra den historiske fortid, og så selvfølgelig lidt natur. Håndtamme Moskusænder fra gården, Sortklire fra et nærliggende vandhul, Hare, Grøn frø, men intet af perlemorsommerfuglen fra plantagen. The one that got away…

Camp Trump

Østerlars rundkirke

Rø plantage

Hammershus

Farverne

Folkemødet, Allinge, debat ml. ni ungdomspartier og Socialistisk Ungdomsfront.



Herboende muslimer fejrer i øjeblikket Ramadan, og lørdag aften blev der afholdt ‘Iftar’ på Rådhuspladsen i København. Offentlig kalden til bøn kort før solnedgangen, der indikerer at døgnets faste er slut. Islamguide.dk har lagt en video op af begivenheden, der illustrerer hvor fremskreden udviklingen er her i 2018. Den amerikanske radiovært Cliff Gephart overværede tilfældigvis seancen, og sendte live på Facebook, indledt med ordene: “This is actually happening in Denmark”. Bemærk sharia-vagterne.

(Rådhuspladsen, København, 9. juni 2018: Fotos: UNO på Facebook, 10. juni 2018)



Dagens udflugt med drengene gik til Brænde Mølle, der burde være et oplagt sted til Isfugl, Vandstær og Bjergvipstjert. Det lykkedes kortvarigt at se sidstnævnte. Kort før møllen opdagede jeg to store drosler, meget opretstående på en brakmark. De var væk før jeg fik parkeret, men på vejen hjem blev de genfundet på en tilstødende mark. Misteldrosler. Billederne blev ikke fremragende, da jeg er for doven til at slæbe på stativet.