Jeg kan ikke rigtig få Mosehornugle ud af systemet, og Skærtorsdag forsøgte vi os ved Gyldensteen Strand lidt øst for Bogense. Det blev en tur på det jævne, og de bedste billeder blev Stor flagspætte, Rødhals, Topmejse og Sølvhejre. Alle taget indenfor få minutter, da solen pludselig gav lidt lys at arbejde med. På vejen hjem tog jeg en Strandskade direkte fra bilen i Middelfarts bilby. De yngler ofte på flade tage i industrikvarterer.

Vi kom ikke tidligt op i dag, og valgte lidt tilfældigt at eftersøge Ulv i Klelund plantage. Der var folk overalt, og udover Hedelærke og Sortstrubet bynkefugl så vi intet nævneværdigt. På vejen hjem tog vi en afstikker til Randbøldal, men vejret var ikke med os. Vi så de tre ‘benzinsøjler’ fra 2. Verdenskrig, men begrænsede os til Syvårssøerne, Staldbakkerne og Vorbasse Studevej. Skøn udsigt over kulturlandskabet fra Kongens høj. Masser af syngende lærker, og lidt bynkefugle. Kom ikke tæt på noget.

Statuen af Enrico Dalgas ved hans flotte gård et par kilometer fra Vorbasse lå godt gemt fra landevejen, og bragte ikke videre jubel hos min medrejsende: “Det er ikke et sted, som jeg vil huske resten af mit liv.”

“En folkevise fortæller om Kong Valdemar 2. Sejrs dødsridt over Randbøl Hede i 1212. Han startede med 100 mand i Skanderborg, 15 var med over Randbøl Hede og alene nåede han til Ribe, hvor Dronning Dagmar døde i barselssengen.

Vorbasse Studevej blev fra 1400-1800-tallene brugt til at drive stude til Vorbasse Marked eller endnu længere sydpå. Også heste, svin, geder og får har taget turen til markedet. Studevejen er faktisk også en del af det netværk af veje, som i dag kaldes for Hærvejen.” (Naturstyrelsen)

Selvom jeg de sidste par dage har gået 25 kilometer i den danske natur med kameraet (påsat ‘håndvægtsobjektivet’) så blev det bedste billede denne gang en Spurvehøg (han) fra baghaven, fotograferet gennem ruden Skærtorsdag morgen. Sådan er det nogle gange. Var det nemt at se ugler og ulve, så ville det være uinteressant.

Middelfart

Gyldensteen Strand

Randbøldal

“Alt hvad der er tilbage af en lang brændstofledning er disse godt to meter høje stolper af mursten. Der skulle pumpes benzin fra flyvepladsen til flyverskjulene. Brændstofledningen har både været over og under jorden for at ligge vandret.” (Naturstyrelsen)

“I anden halvdel af 1800-tallet var Vestjylland, og dermed også stort set hele egnen omkring Hovborg, dækket af hede. Dalgas var i 1866 medstifter af Det Danske Hedeselskab og købte i 1877 hedegården Lundgård, der senere blev til Høllund Søgård, med henblik på at lave en plantage. Høllund Søgård, der i dag er i privat eje, ligger lige ved siden af statuen.” (Visit Vejen)

Jeg er netop kommet hjem fra sommerhus på Thyholm, og denne gang blev det til to ture til Klosterheden, lidt syd for Lemvig. Det var lidt et antiklimaks at opdage, at den eftertragtede Mosehornugle jeg troede jeg tog billeder af, viste sig at være en Blå kærhøg (hun). Uglerne kræver dedikation, og det ender nok med et absurd dyrt teleskop og råkolde morgener i felten.

Klosterheden er ‘bæverland’, og de var tydeligvis i området. Vi så bl.a. Bjergvipstjert, Havørn, Stor flagspætte, og ubestemmelige frøer. Tæt på Oddesundbroen, så vi desuden Stenvender, Skestork og Spættet sæl. Ved sommerhuset Rødhals og Topmejse.

Klosterheden

Oddesund (Thyholm-sommerhuset)

Der blev set Ulv fra udsigtstårnet i Klelund plantage i går, og selv om det var en nål-i-høstak-mission, så lykkedes det trods alt at finde et flere hundrede meter langt spor af Canis lupus. Jeg fik desuden mine første billeder af Hedelærke, og set Ravn, Rød glente, Sortstrubet bynkefugl, Misteldrossel mv. Området ejes af en af Lego-arvingerne, der har etableret en bolig, hvor der tidligere lå et jagtslot.

Ved ‘Æ Stuer Jyndovn’ kort derfra, ville vi have spist den medbragte mad, men frilandsgrisene på marken ved siden af lugtede lidt for meget af land. Endnu en god dag i felten.

Ulv (spor)

Diverse

“Selv om Lakrød Bægerlav (Cladonia floerkeana), med en højde på kun et par centimeter, hører til i den lave ende i væksternes verden, er den dog alligevel ganske i øjnefaldende. Den kaldes også for tændstiklav, da den røde top faktisk minder om svovlet på en tændstik. … I Nordamerika kaldes lavet for ‘gritty british soldiers’ – hårdføre, engelske soldater. Sandsynligvis med en tanke til lavets nøjsomme voksesteder og englændernes røde uniformer fra tiden før den amerikanske uafhængighed. I Danmark finder vi oftest Lakrød Bægerlav på de magre heder og hedemoser eller ude på klitheden.” (Naturguide.dk)

“Dybt i Klelund plantage findes en mindesten over 7 skotske og Canadiske flyvere, som omkom her natten til 26. februar 1944, Medens 594 bombefly fløj til Augsburg, foretog 131 bombefly et togt til Kielerbugten og lagde miner. Tre Halifaxes og et Stirling fly gik tabt under mineringen. HAL LK705 blev skudt ned efter luftkamp med en tysk natjager, den styrtede brændende ned i Klelund Plantage. Hele besætningen omkom og blev i begyndelsen af marts begravet i Gravlunden i Fourfeldt ved Esbjerg. … Indskriften lyder: Ukendt i natten de styrtede ned
Husk, at de faldt for vor frihed og fred.” (Hovborg.net)

Store Jyndovn

“Store Jyndovn er en af mange stendysser omkring Hovborg, hvor den kaldes ‘Æ Stuer Jyndovn’. Begrebet ‘Jyndovn’ er et ældre jysk fællesnavn for storstensgrave fra bondestenalderen. Navn er sammensat af Jynd, som på jysk dialekt betyder kæmpe eller jætte, og ovn. Jyndovnen er altså kæmpernes (bage)ovn, og navnet har helt givet sit udspring i den almindelige folketro, som tidligere var tilknyttet storstensgravene. Kun kæmper kunne have håndteret så store sten.” (Visit Vejen)

Jeg havde et ærinde på Midtfyn, og ville lige tage en afstikker til grusgravene i Tarup-Davinde. Forventningerne var ikke høje, og netop ankommet begyndte det at regne. Kender du en god ugle-lokation, så send mig lige en email, for det er ikke ligefrem fordi heldet har været med mig i den henseende. Herunder Hvinand (han og hun).

Et billede siger mere end tusind ord, og skal man opridse de sidste 40 års udlændingepolitik, så er der billeder som gør det bedre end selv den bedste skribent. Et smadret vindue på Grand Hotel i Kalundborg, sommeren 1985, illustrerer eksempelvis den spirende kulturkamp. Den trængte kvinde med rollatoren ved busstoppestedet i arbejderkvarteret Bolbro omk. 2015, personificerer på samme måde majoritets-Danmarks deroute.

Befolkningsudskiftningens næste trin er udfasningen, generationer som ydmyget mindretal. Et godt billede kan ses hos en Esbjerg-lokalavis, der i 2018 dækkede en Fortnite-konkurrence på Bakkeskolen, den lokale skole for Stengårdsgade-ghettoen. En skole der øvrigt blev corona-lukket tidligere på ugen.

På billedet ses 14-årige Taisir Al-Tai, der vandt solo-turneringen med hele ’13 kills’. Omkring ham ses 15 glade trosfælle. På tålt ophold yderst til højre ses en lyshåret dansker, der ikke rigtig kan se skærmen, og kigger man godt efter kan man yderst til venstre se en mørkhåret grønlænder. Man kalder det multikultur.

(Fortnite-turnering på Bakkeskolen i Esbjerg, 2018; Foto: Christina Simonia Straarup)

Stille og rolig lørdag her i Middelfart. Grønsisken (hun og han) og Stilits (samt en skjult Halemejse). Ved Hindsgavl skov sås ingen spætter, og det blev kun til en enkelt Rå.

Sidste år købte jeg et Johannes Larsen-tryk af en Rørdrum, sivskovens mytiske hejre. Jeg hørte den ‘pauke’ nogle måneder tidligere i Sølsted mose, og i dag lykkedes det så endeligt at den på ramkortet. Der er højvande ved Stubbe sø (Djursland) i disse uger, og skulle jeg nogensinde komme tæt på den, så var det her. Kort efter ankomst sås den et par sekunder passere en åbning i sivene, og den var trekvart synlig et par gange de næste timer. En helt uforlignelig dag i felten, der også gav fiskende Vandrikse tæt på kameraets nærgrænse, og en aktiv Ilder.

Selvom BT i sidste uge skrev, at Mandarinanden i Hammerum ved Herning ‘måske er det den eneste i Danmark’, så har der gennem længere tid været et eksemplar ved Dalum Bådehavn, lidt syd for Odense. Det lykkedes mig ikke at finde den i dag, men der er forår i luften, og der findes ingen dårlige dage i felten. Vi sluttede af ved Ejby Mølle, hvor den ene Vandstær venligt poserede. Lyset var dog aftagende, så det blev lidt på det jævne. Halemejse, Stor flagspætte, Fiskehejre og en Sortmejse i baghaven tæt på ‘Melfar’.

Det er sjældent man støder ind i en flok Silkehaler, men onsdag ved middagstid var jeg heldig. En flok på otte fouragerede på paradisæbler ved et sommerhus i Bønnerup, og lod sig ikke forstyrre af mig og mit kamera. Overskyet og håndholdt, men jeg kom rigtig tæt på. Billeder i højere opløsning kan ses på Instagram.