Mit uheld for tre år siden sidder stadig i baghovedet, og jeg kører altid forsigtigt, ikke mindst om fredagen på E45. Jeg forventer spontan kødannelse, og holder altid god afstand.

I dag skulle jeg hente den mindste fra skole, og lå i overhalingsbanen ved Århus syd. Alle bremser hårdt, og jeg holder bagved en lastbil og har intet udsyn. Tre personer fra to biler i højre spor løber fremad, og jeg fornemmer noget alvorligt er sket. En hærdebred mand fra en Range Rover løber hurtigt tilbage igen. Tydeligvis rystet.

Et par minutter senere kører lastbilen langsomt fremad, og jeg ser flere snakkende fra 3-4 biler der holder i nødsporet. En hvid varevogn lå knust halvt under en lastbils bagende. Godt nogen ikke kom til skade nåede jeg lige at tænke, hvorefter jeg ser en meget død chauffør. Mast til døde i det der engang var førersædet. Det lignede noget fra en zombiefilm, men det var virkeligt. Aldrig set noget lignende. Ingen detaljer af respekt for afdøde.

Jeg fik hentet drengen på skolen, lidt for sent. Da vi kørte mod Fyn, var varevognen pakket ind i rødt afdækken. Falckredderne må virkelig have haft en hård dag på kontoret. Pas på Jer selv derude!!!

(Kø på E45, lige efter ovenstående, Århus Syd, 16. november 2018, Kl. 13.37)

“Da en varebil fredag eftermiddag kørte op bag i en lastbil på motorvejen ved Hørning i Østjylland, endte det tragisk for varebilens fører. Ifølge Østjyllands Politi stod den 50-årige mands liv ikke til at redde, da hjælpen nåede frem.

Ulykken skete klokken 13.33 i det nordgående spor på Østjyske Motorvej ved Hørning. Manden var alene i bilen, og ingen andre kom til skade. Der er tale om en mand fra Hadsten.” (TV2 Østjylland)

Det er mildt for årstiden, og det passer mig egentligt ret godt.

“Honningurt er en staude med en opret vækst, som forgrener sig i toppen. … Blomstringen sker i maj-juni, hvor blomsterne sidder i endestillede, indrullede stande. De enkelte blomster er tragtformede, 5-tallige og regelmæssige med lysviolette kronblade og meget tydelige støvdragere. Frugterne er kapsler med mange frø.” (Wiki)

I dag er det præcis et år siden jeg forsøgte at lukke Uriasposten. Det lykkedes som bekendt ikke.

(Ejnar Nielsen, Og i hans øjne så jeg døden, 1897; Foto: SMK)

“Den unge mand var ramt af tuberkulose, en sygdom, som særligt i 1890’erne krævede mange dødsofre blandt Ejnar Nielsens jævnaldrende, hvilket måske kan forklare den indlevelse og dødsfascination, som præger billedet. … Udspændt mellem martret liv og udfriende død er maleriet et meget personligt vidnesbyrd om Ejnar Nielsens gudløse verdensopfattelse. Mennesket er i Ejnar Nielsens univers overladt til sig selv og den tilfældige skæbne, livet nu byder en, og må prøve at håndtere sin skæbne og på trods finde skønheden i den. En smertelig erkendelse, som især hører århundredskiftet til, men ingen steder kommer til syne så hudløst og ærligt som i Ejnar Nielsens kunst.” (Peter Nørgaard Larsen, SMK)

Det var ikke mange billeder jeg fik blogget under sensommerens tur til Andalusien, men jeg tog mere end tusinde, hvoraf mange hører hjemme i en klassisk urias-rejsebeskrivelse. Tid er en mangelvare, så det er mest ukommenterede billeder. Døgnet har ganske enkelt ikke timer nok.

Selskabet bestod foruden undertegnede, af to mytiske højrebloggere, og destinationen var en andalusisk bjergby ved navn El Burgo. Vi lagde blidt ud fra Kastrup.

Ferielejligheden var på alle måder fantastisk, men vi boede lidt isoleret i forhold til regionens attraktioner, og der blev kørt rigtig mange kilometer i den lejede Renault Scenic.

Vi havde daglange ekskursioner til Ronda, Sevilla og Granada. Vi ville gerne have set Al Hambra, men det var ikke til at få billetter, og skal man se lidt historisk på det, så var opgaven jo sådan set fuldført.

Flere ture var planlagt, men der skulle også være tid til øl på terrassen og kulturmøder med lokale i byens mange beværtninger. 1000 grams T-bones på ‘Casa Pepe’ var ingen succes.

Ornitologisk var det lidt på det jævne. Jeg så Pirol, Dværgørn, Gåsegrib, Isfugl og formentligt Biæder. Det var heller ikke denne gang turen hvor jeg skulle ‘krydse’ nye arter, så måske var det sket ikke så ringe. Jeg fik eksempelvis et fantastisk billede af Svalehale.

Herunder en række billeder. Så er de i det mindste online.

El Burgo, byen og borgen. Kristen identitet.

Ronda, tyrefægtningens vugge. Bedst kendt for broen og kløften (hvor socialister henrettede 512 nationalsindede i 1936). Derudover må nævnes den monumentale bymur.

Sevilla. Gotisk katedral, verdens 3. største. Inkl. Christoffer Columbus’ sarkofag.

Granada. Storslået katedral grundlagt på ruinerne af en moské, efter byen blev generobret fra muslimerne i 1492. Inkl. kapel for Kong Ferdinand d. 2. af Aragonien og Isabella d. 1. af Kastilien!

(Kapel for Kong Ferdinand d. 2. af Aragonien og Isabella d. 1. af Kastilien; Instagram)

Også byen med regnbuefarvet fodgængerfelt.

Fugle og natur.

Propaganda.

Under formiddagskaffen fredag skannede jeg baghavens træer for fugle, og bed mærke i en lille langnæbbet fugl på træet umiddelbart ved fjorden. Jeg kunne ikke se farverne, men det kunne kun være Isfugl, så jeg spurtede efter Canon’en, og skød i hast en række billeder, først gennem ruden, senere fra terrassen. Den fløj sekundet efter, og det var lidt et antiklimaks, at konstatere, at der intet ramkort var i kameraet. Nuvel. Det blev alligevel en god dag, med masse af fugle – blandt andet en større flok Grønirisk fouragerende på hyben. Under en tur til Børkop Vandmølle poserede en Gærdesmutte venligt, og de er normalt ikke nemme at arbejde med.

Børnene er tilbage hos ekskonen i Århus, og vi nyder livet her i sommerhuset. Vejret er intet mindre end fantastisk, og efter hele ugen at have set Træskohage fyr fra Vejle fjords sydlige bred, pakkede jeg i dag kameraet og kørte en tur til det skønne område ved Vejlefjord-hotellet. Også kaldet ‘Slottet i skoven’.

Ved Træskohage fyr var to ornitologer i fuld gang med at obs’e trækfugle, og minsanten om ikke den ene var DR/TV2-værten Morten D.D., der på opfordring kaldte en enlig Skægmejse (hun) frem fra sivene. Den gav mig nogle få sekunder, og billederne blev overraskende gode. En god dag blev betragteligt bedre.

“Den 8. november 1942, under 2. verdenskrig, styrtede et allieret fly, en britisk Wellington, ned i Vejle fjord ud for Træskohage Fyr. På land oplevede man styrtet og hørte råb om hjælp. Niels Smed og Hilmar Andreasen satte resolut en jolle i vandet og roede ud efter lyden. Efter nogen tids søgning fandt de to sårede, der blev indlagt på Sanatoriet og behandlet af overlæge Graversen. Efter nogle dage blev de arresteret af tyskerne og endte i en tysk krigsfangelejr for allierede flyvere.” (Vejlefjord.dk)

Spredte billeder fra ugen. Mørkholt, Hagen Strand, Vejle…

(Bølgen, Vejle havn; NB: Mobilfoto)

Med mindre børn i sommerhuset, er det nødvendigt at komme lidt ud. I går blev det en lille ekskursion til Jelling-monumenterne, og det tilhørende museum. Herefter en hyggelig lille tur til en nærliggende skovlegeplads.

(Kongernes Jelling, 16. oktober 2018; NB: Mobilfotos)

“Kong Harald bød gøre disse kumler efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder – den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne.” (Den Store Jellingsten, rejst af Harald Blåtand, ca. 960-985)

“Kong Gorm gjorde disse kumler efter Thyra sin kone Danmarks bod.” (Den Lille Jellingsten, rejst af Gorm den Gamle, ca. 950)

“Palisaden som omkransede kongsgård, runestenene og de to gravhøje i Jelling blev fundet i 2006. Den måler 360 meter på hvert led, ialt 1440 meter palisade, og har været ca. fire meter høj. Det er Danmarks største vikingeanlæg og blev optaget på Unescos verdensarvliste i 1994 og palisaden i 2018 i selskab med Stonehenge og Den kinesiske Mur.

Harald Blåtands palisade er i dag markeret med hvide betonstolper og en fliserække hvorpå stolper og de lodrette planker er markeret.” (Fortidens Jelling)

Tilfældigt kom jeg i går forbi Gårslev, og så denne her prægtige mindesten placeret ved sognekirken. Lignende sten findes overalt i Danmark, og vil om få årtier stå som en anakronisme. Hævd fra en svunden fortid, hvor det nationale sindelag næsten var det eneste højre- og venstrefløj kunne blive enige om.

“9 april 1940

Aldrig mer skal sværd i skede
prisgie fædres stavn.
Selv til døden er vi rede
Danmark for dit navn.

5 maj 1945
Danmarks frihedsdag”

(Gårslev, 14. oktober 2018; NB: Mobilfoto)

Det gode vejr fortsætter, og med fire børn i sommerhuset, var det oplagt at tage på det nærliggende Skærup Zoo. Et lille familieejet zoologisk have, lidt vest for Børkop mellem Vejle og Fredericia. Jeg er lidt ambivalent på det punkt. På den ene side er det godt, at børn forstår forbindelsen mellem mennesket og natur, men på den anden side gør det næsten fysisk ondt at se større dyr i bur.

Herunder Hvid stork, hejrer, gibboner, og slutteligt et fritlevende kattedyr – Felis ‘Garfield’ Domesticus, der nød efterårssolen upåvirket af omgivelserne.

“It’s damned if you don’t
And it’s damned if you do
Be true ‘cause they’ll lock you up
In a sad sad zoo“

(Cat Power, Metal Heart, 1998)

Jeg er i Århus de fleste weekender, og nu da Stram Kurs og Rasmus Paludan lørdag besøgte Horsens, havde jeg en for en gangs skyld lejlighed til at deltage i en demonstration. Det første jeg bemærkede var selve lokaliteten. Da jeg var barn boede min mormor på Hybenvej, og jeg husker området, selvom der selvfølgelig var sket en del i de mellemliggende 30-35 år. Da jeg var barn, var der støbejernskarussel på legepladsen og ingen indvandrerkiosk.

Nuvel. Der gik rygter om at der ville være autonome fra nær og fjern, så jeg tog selvfølgelig mine forholdsregler. Hurtigt kunne jeg dog konstatere, at pladsen hovedsageligt bestod af lokale, halvdelen udlændinge, halvdelen danskere. En stor del af forsamlingen var teenagere, der ville opleve ‘Legenden’ på tæt hold.

(Stram Kurs og Rasmus Paludan i Horsens, 6. oktober 2018)

Kort efter ankomst, kom en mand (3F-typen) hen til mig og nogle arabere, og fortalte at vi skulle gå over på den anden side og stå med ryggen til, for på den måde at tage afstand fra Paludan. Jeg forklarede ham smilende, at jeg støttede demonstrationen, og han blev synligt overrasket. Man kan ikke vinde en kamp med hvide flag.

Horsens Folkeblad anslår, at der var op imod 300 tilhørere, og det skal nok passe. Avisen beskriver demonstrationen som en politiopgave, og har intet om det politiske udover denne subjektive opsummering: “Stram Kurs ser helst muslimer i Danmark ude af landet – hellere i dag end i morgen.” Journalist Thomas Baden Sørensen fortæller til Uriasposten, at han havde et andet ærinde, og blot var forbi for lodde stemningen ved 15-tiden. At dække en politisk manifestation uden at citere de demonstrerende, kan dog ikke forsvares journalistisk.

Paludan kom hurtigt i dialog med de fremmødte, både danskere og udlændinge. De fleste var uenige, og mest hadsk var faktisk ’socialklasse 5′-danskere. Herunder en mand der kastede med æg, og en yngre fyr der spyttede Stram Kurs’ ungdomsformand i ansigtet fra tæt hold. Der var dog også aggressive ’storebrødre’.

(Forhutlet dansker anholdes for at kaste med æg)

(Ung dansker, der spyttede Stram Kurs-aktivist i ansigtet)

Der var som sagt også en del unge, der jagtede en selfie med Youtube-fænomenet. Den lyshårede pigegruppe herunder råbte højlydt ‘V for voldtægt’, da de tog billedet. Den havde hverken Paludan eller andre set komme.

Undervejs blev der flere gange affyret fyrværkeri, og kastet med kanonslag. Politiet havde dog styr på situationen, og kommunen havde tydeligvis mobiliseret for at undgå ballade. Der var flere ‘forebyggelses’-medarbejdere på plads, og sågar gratis kage og slush ice i en nærliggende klub. Ingen kvaler – kommunen betaler.

(Politibetjent hyggesnakker med lokal ’storebror’ eller SSP-medarbejder)

Diverse