Første søndag med klart vejr i evigheder, og jeg tog en spontan tur til Gals Klint på Hindsgavl-halvøen. På et sted faldt solen perfekt ind i en gruppe elletræer, og der var masse af småfugle. På lang afstand så jeg noget der kunne være Fuglekonge, og en god time med kameraet gav en del forskelligt. Hverken Fuglekonge eller Halemejserne var samarbejdsvillige, og selvom jeg gjorde mit bedste, var det ikke dagen hvor alt lykkedes. Øvrige fugle: Spætmejse, Stor flagspætte, Gærdesmutte, Træløber. Ingen fotos af Sumpmejse, Topmejse eller mulig Sortmejse.

(Skarv, Fredericia Lystbådehavn, 18. januar 2020)

Koldt og overskyet, men ikke uvant for årstiden, og frisk luft skulle være sundt. Denne søndag gik turen til Rands fjord (mellem Vejle og Fredericia), der er kendt for fuglelivet. Her så vi blandt andet Træløber, Sjagger, Pibesvaner og en enkelt ‘tamand’. På vejen hjem gik tiden forbi Strib Bådehavn, hvor der dagligt over flere uger er observeret Søkonge. Det tog ikke mange sekunder at finde den i det nordlige bassin, men det blev ikke optimale billeder.

Den 1. maj i år stoppede politiet et AFA-optog på Dronning Louises bro, da det lå i kortene at forsamlingen ville angribe Rasmus Paludan i Fælledparken. AFA’erne klagede, og det juridiske efterspil er endnu ikke slut. Da gruppen ‘Demo for Danmark’ den 13. december ville demonstrere på Nørrebro fik de afslag, og måtte istedet demonstrere på Strøget. For ordensmagten er fred bedre end frihed, og i dag kan man læse, at den planlagte Trykkefriheds- arrangement om og med Generation Identitær, nu er flyttet til Christiansborg. Den yderste venstrefløj lever for konfrontationen, og set fra højre minder de en del om zombier. De ved det godt selv.

(Den Gamle Lillebæltsbro, 31. december 2019)

“… a dead person who has been brought back to life, but without human qualities. Zombies are not able to think and they are often shown as attacking and eating human beings.” (Cambridge.org)

Egentligt er jeg gået på juleferie, men der er travlhed i firmaet, og jeg har fire lange vagter før nytår. Det er ikke et større problem, og der vil også blive tid til Uriasposten. Fjerde advent tog jeg kæresten med en tur til skønne Christiansfeld, og på hjemvejen en hurtig afstikker til Hejlsminde. Danmark er et skønt land uanset vejrlig, og den øl man drikker efter nogle timer i vinterblæst smager fantastisk. ‘Hertog Jan Arcener Tripel’ hermed anbefalet.

Der var Halemejser i kristtjørnen under morgenmaden, og Bjergirisk på strandengen ved Hejlsminde nor, men nogle gange skal man bare nyde momentet og glemme alt om det perfekte foto.

Tyrstrup Kirke (Christiansfeld).

“Kirken blev bygget i 1862 og indviet 03.12. 1863. Den er tegnet af kgl. bygningsinspektør L.A. Winstrup og kaldes også Genforeningskirken, fordi Kong Christian X og dronning Alexandrine deltog i en takkegudstjeneste her den 10.juli 1920 efter at kongen var redet på den hvide hest over grænsen fra kongeriget og ind i det genvundne Sønderjylland. Denne begivenhed mindes ved en gudtjeneste her hvert år den 10. juli. På mindestenen uden for kirken står de 57 navne på faldne i krigen 1914-1918 fra Tyrstrup sogn. Kirken blev renoveret 2014.” (Christiansfeldarkiv.dk)

Christiansfeld (byen med honningkagerne…)

Hejlsminde (Grænsesten 127)

“Grænsesten nr. 127 blev i 2012 bragt tilbage til sin oprindelige placering ved den gamle grænse mellem Danmark og Preussen, som et symbol på at skellet hen over Slusen efter 92 år var visket ud, og at et nyt fællesskab har udviklet sig hen over den gamle grænse. I 1920 sikrede Hejls Sogneråd, at grænsesten nr. 127 ved Hejlsminde ikke gik tabt midt i Genforenings stemningen. De gemte derfor grænsestenen i en lade med henblik på senere at sætte den op i et anlæg ved Slusen i Hejlsminde til erindring om grænsen 1864 – 1920.” (Hejlshejlsminde.dk

Multikulturalisterne griber fra alle hylder, når de en sjælden gang ikke bare angriber det modsatte synspunkt, men ligefrem forsvarer den fortsatte indvandring. De fortæller at boligpolitikken har slået fejl, og at danske udvandrere skam også lever i enklaver, såsom Danevang i Texas. Enten er det vores skyld, eller også er vi ligeså slemme selv, så at sige. Det første er en bekvem efterrationalisering, og det sidste en banal konstatering om menneskets væsen, der isoleret set burde være et argument imod masseindvandring og multikultur.

Her en skematisk angivelse af religiøse minoriteters ‘foretrukne bosættelser’ i Fredericia ca. 1870-1900. Det tog mere end 200 år at assimilere jøder, katolikker og reformerte kristne, selvom det i antal drejede sig om relativt få personer. Eksempelvis var der 1770’erne, 100 år efter de fik lov til at bosætte sig i Fredericia, blot 150 jøder i fæstningsbyen. Hvis den islamiske indvandring fortsætter, og demografien fortsat eskalerer udviklingen, så er der intet Danmark at assimilere sig ind i om 200 år. At påstå andet er sofisteri.

“Helt op til omk. 1900 ønskede jøder, katolikker og reformerte at bo tæt ved andre medlemmer af samme menighed.” (Fredericiahistorie.dk)

(Fredericia Museerne, 24. November 2019)

Det har regnet de sidste mange weekender, men jeg har alligevel forsøgt at komme på skudhold af Isfugl flere steder ved Lillebælt. Jeg har set den ved Søbadet, Kongeåbroen, ud for H.C. Andersens te-pavillion (‘Sorgenfri’, Hindsgavl Slotshave), Fænøsund Odde, og adskillige gange ved det gamle færgeleje i Snoghøj. I dag forsøgte jeg mig med Fredericia Lystbådehavn, mest fordi Restaurant Cozy, gav mulighed for at tage kæresten med på café, og samtidig scanne havnen for Isfugle. Pludselig var den der. Billederne blev håbløse, men de er ikke nemme…

(Gennemrude-fotos fra Restaurant Cozy, Fredericia Lystbådehavn, 17. november 2019)

“Naar De reiser tilbage og kommer igjen til Middelfart, maa De endelig gaae eller kjøre op til Hindsgavl hvor Fønss boer, det er tæt bag Middelfart og paa et Punkt i Haven der, har De den smukkeste Udsigt i Fyen, jeg troer næsten i Danmark, De maa see den; dette Sted er saa smukt, som noget ved Me­laren, det den meest minder om. …” (H.C. Andersen til Henriette Wulff, 17. august 1848)

Det regner stort set på alle mine fridage, og i dag besluttede jeg mig for at ignorere vejrliget. Vi kørte en tur over grænsen (som jydere nu engang gør), og tog en afstikker til Frøslev Plantage for måske at gense Rødrygget tornskade. Efteråret gav mig intet at arbejde med, og eneste nævneværdigt blev Lille korsnæb. Desværree blot okumentationsfoto, se evt. her.

Efter Frøslev gik turen til Christiansfeld, der ville have været en stor oplevelse en varm sommerdag. Under studietiden på Dansk Center på Byhistorie læste jeg alt om de danske købstæder, og husker Christiansfelds særlige historie. Byen har blot 2-3000 indbyggere, og ligner lidt et levende museum, lidt ala Den Gamle By i Århus.

(Mindesten for Gendarm Aksel S. Hansen, Kruså, se evt. Arkiv.dk; NB: Mobilfotos)

“Skudt paa sin post 19.9 1920”

(Lindegade, Christiansfeld)

“Christiansfeld blev i 1771 oprettet som en herrnhutisk koloni efter tilladelse af Christian 7., og kongen tildelte desuden kolonien visse privilegier. Foruden ti års frihed for told og skat fik byen tilladelse til at drive handel og håndværk under yderst fordelagtige vilkår. Udvandrerne fra den pietistiske brødremenighed i Herrnhut anlagde byen på bar mark. Christiansfeld blev ofte betegnet som en håndværkerby, og på et tidspunkt skal byen have haft hele 21 håndværksfag repræsenteret i det sluttede samfund, som flækken må siges at have været.” (Danmarkshistorien.dk)

“Med beliggenheden mellem kongeborgen Koldinghus og Haderslev, på kongevejen ned gennem Jylland, var det Brødremenighedens hensigt, at her skulle ligge et hotel, der ikke alene skulle tjene menighedens gæster, men også byde fornemme vejfarende og selskaber på et hotel af megen høj standard.

… At hotellets også har haft kongehusets bevågenhed gennem tiderne ses af de talrige besøg, som kongehuset og hoffets medlemmer har aflagt. Christiansfelds grundlægger var jo Christian VII. …

Ser man på kongerækken af besøgende på hotellet har alle konger bortset fra perioden 1864-1920 – været hotellets gæster, nogle af dem flere gange, som f.eks. Kong Chr. X, der efter genforeningen i 1920 besøgte hotellet næsten hvert år indtil 1939.

Hotellet har også været rammen om mange nationale begivenheder gennem tiderne. Således sluttede napoleonskrigen med fjendens hovedkvarter på hotellet, det var kosakgeneral Tettenborn og hans 3.000 vilde kosakker, der befandt sig i byen 7-16. januar 1814.

Under den første slesvigske krig 1848-1850, drog kong Frederik VII med ministre og Hestgarden ind på hotellet den 15. april 1848. … Under 1864 krigen blev der afholdt en sejrparade med efterfølgende festmiddag den 3. juli 1864 på hotellet, her var den tyske Prins Friederich Karl af Preussen gæst. Våbenhvilen mellem Danmark og Preussen/Østrig blev forhandlet natten mellem 17-18. juli 1864 i værelse nummer 10 på hotellet. Til minde om dette er værelset indrettet med portrætter af forhandlerne, den danske oberst Kaufmann og den tyske oberstløjtnant Stiele, samt resultater af forhandlingen – Christiansfeldkonventionen. …

Under kongebesøget den 26. maj 1933, fik Kong Christian X, kronprins Frederik og den kongelige familie forevist tavlen, hvorunder kongen udtalte bl.a. til Brødremenigheden: ‘De skal bevare Brødremenighedens skikke og særpræg’.“ (Historisk Atlas)

(Gudsageren, Brødremenighedens kirkegård)

Et stenkast fra den gamle lillebæltsbro på Fredericia-siden ligger det gamle færgeleje, der forsvandt med broens etablering i 1935. En ypperlig lokalitet med direkte udsigt til Lillebælt og Middelfarts Sankt Nicolai Kirke. Nærmeste hus er til salg for 17 mio. kroner, men så er det også et oplagt sted for Isfugle. Fem-seks timer birding over to dage gav dog ingen gode billeder. Jeg så en enkelt forbiflyvende, og tog interimistiske billeder af spættede sæler. I’ll be back, som Arnold Schwarzenegger siger i Terminator fra 1984.

“Navnet Snoghøj kendes fra 1524 (Snobehøw). Allerede i 1200-tallet vides det, at stedet fungerede som overfartssted til Middelfart. … I 1841 etablerede Kielerfirmaet Joh. Schweffel & Sohn dampskibsforbindelse mellem Snoghøj og Kiel. I perioden april til september var der rutefart to gange om ugen med hjuldamperen Løven. Fra Snoghøj kunne passagererne opnå forbindelse til andre dele af landet med diligence. I 1847 blev ruten i sommerperioden juni, juli og august forlænget til Århus, men ved krigsudbruddet i 1848 indstilledes sejladserne. … den første bilfærge på ruten over Lillebælt blev indsat i 1912. Den sejlede mellem Middelfart og Snoghøj, og kunne medbringe 8 biler. Ruten blev drevet af Middelfart Dampskibsselskab. Trods en senere tilkommen konkurrerende bilfærge på ruten Strib-Fredericia forblev bilruten Middelfart-Snoghøj den mest populære. Ruten stoppede dog i forbindelse med indvielsen af den gamle Lillebæltsbro i 1935.” (Fredericahistorie.dk)

(Rester af det gamle færgelejes bolværkspæle til højre for den nuværende mole)

(Et måneskinsstykke. Overfarten over Lillebælt ved Snoghøj, Jens Juel, 1787; Foto: Kulturarv.dk)

(Gl. Færgevej, Snoghøj, Fredericia, 5. oktober 2019)

Anahita Malakians’ burgerbar åbnede i søndags. Onsdag skrev venstreekstreme Konfront.dk om såkaldte ‘Naziburgere’, hvorefter den yderste venstrefløj – inkl. Enhedslistens kernevælgere, gik til angreb online. Natten til i dag kom så den logiske følge. Her gengivet af BT – Anahita Malakians burger-restaurant udsat for hærværk: ‘Det var bare et spørgsmål om tid. Billeder kan ses på Facebook.

“Et styks smadret rude. Det var synet, der mødte Nye Borgerliges kandidat Anahita Malakians natten til lørdag ved sin arbejdsplads – burgerrestauranten The Barn tæt på Nørrebro Station. Hun er overbevist om, at det er politisk motiveret.

‘Jeg kan ikke forestille mig andet. De (personer fra det ekstreme venstreorienterede miljø, red.) har nærmest opildnet til vold og har ikke andre metoder. Kommunikation er ikke deres stærkeste side, udover at trække nazist-kortet,’ siger hun.

Det hele begyndte onsdag, hvor det venstreorienterede medie Konfront publicerede artiklen med overskriften ‘Naziburger: Højreekstremist åbner burgerbar i Nordvest’.

Samme dag gik den venstreekstreme gruppe Antifascistisk Aktion (antifa) ud på de sociale medier og opfordrede til at give restauranten dårlige anmeldelser på Facebook.”

“Efter uger med hetz på facebook og verbale trusler, blev Nye Borgerlige-politiker Anahita Malakians’ restaurant THE BARN i nat udsat for massivt hærværk. Ruderne ud mod Frederikssundsvej er blevet knust, og her til morgen er der sat midlertidige plast-plader op på facaden af restauranten ved Nørrebro Station.“ (Nørrebro/Nordvest-bladet, 5. oktober 2019)

Opdate.