Danmark:
Norge:
Sverige:
7. maj 2022
En byferie i Tyskland kan være nok så interessant, men jeg havde nok ikke valgt Bremen, hvis ikke der var en god grund. Jeg har fulgt Evan Dando og Lemonheads i mere end tyve år, og hvis han så slidt ud for tre år siden i Hamborg, så var det værre denne gang. Han gjorde sit bedste, men var tydeligvis påvirket, og havde svært ved at gennemføre showet. Efter en lille time rykkede han stikket ud og gik akustisk, og her kom der glimt af fordoms storhed. Han sluttede af med 8-10 ekstranumre fra bagkataloget, og det blev trods alt bedre og bedre.
(Evan Dando, Kulturzentrum Lagerhaus, Bremen, 29. april 2022)
Vi boede i Altstadt, og selvom der kun var tyve minutters gang til spillestedet, så var der en verden til forskel. Spillestedet Kulturzentrum Lagerhaus var også et autonomt tilholdssted, og fokus var på ‘Kultur, Ökologie og Migration’. Området var skæmmet af grafitti, og venstreradikal propaganda i utallige varianter: ‘Sozialismus oder Barbarei’, ‘Maske auf nazis raus!’, ‘Yalla Yalla Migrantifa’ etc.
Før koncerten så vi lidt af Werden Bremens 2. bundesliga-kamp med de lokale, og smagte lidt af det lokale bryg. Efter koncerten fortsatte vi i byen, men det blev en lang dag.
Vi gik blandt andet forbi den lokale ‘Klimacamp’, bestående af en usoignerede drukpunkere, inkl. AFA-banner. Kommunisterne hopper på ethvert plusord, der kan smadre det bestående. Klima-kommunisme.
Lørdag skulle vi se lidt af byen i dagslys, og vi fik lidt overfladisk set en del. Den gamle bykerne Altstadt var smuk, og havde et fint leben. Nattevægteren der poserede foran Bremen Rathaus havde held med damerne – blanke våben tiltrækker kvinderne. Hermed noteret.
Vi så naturligvis også Böttcherstrasse, der lå lige bagved hotellet.
“Although Roselius and Hoetger paid tribute to Hitler as the ‘Bringer of Light’ on a relief at the entrance, the Führer rejected this variant of völkisch art in a Reichsparteitag speech about cultural matters (‘Kulturtagung im Opernhaus’) on 9 September 1936, in which he dismissively referred to Boettcher-Straßen-Kultur (‘culture in the style of the Böttcherstraße’). … Roselius tried to become a member of the NSDAP twice but his application was rejected twice due to his ‘degenerate art’…” (Wiki)
Bydelen Schnoor var også et besøg værd, lidt ala latinerkvarteret i Århus.
“Pretty little half-timbered houses dating back to the 15th and 16th centuries, with narrow lanes between the rows of buildings. The name of the quarter may allude to the fact that the houses are lined up like pearls on a string, Schnoor being Low German for Schnur (string). Another interpretation of the name is that this part of the old fishermen’s quarter, right by the river Weser, was where the rope makers used to live.'” (Bremen.eu)
Generelt blev alt lidt for moderne, når man kom væk fra Altstadt. Selvfølgelig skal byer udvikle sig, og 2. Verdenskrig var hård ved byen, men man kunne godt ønske lidt mere respekt for den historiske hansastad.
Vi så katedralen St. Petri Dom, og selv indenfor blev der politiseret. PIS er en forkortelse for Prawo i Sprawiedliwość, det nationalkonservative Lov og retfærdighedsparti – Polens største parti. Udenfor propaganderede gammelkommunister for arabisk nationalisme.
Vi drak kaffe ved den ikoniske Kaffeemühle. Hver anden kop kaffe der drikkes i Tyskland kommer fra et af byens mange kafferisterier, og der er bare et eller andet ved gamle bygninger der gør mig i godt humør. De historiske rammer uden filter, ‘wie es eigentlich gewesen ist’. En tid hvor fremmede var gæster, og selv meget venstreorienterede måtte arbejde for føden.
Vi så et par arabere blive anholdt af politiet. En mand med øresnegl råbte, at jeg ikke måtte fotografere, så jeg undlod – kæresten var jo med. En Uwe Max havde nok ikke ladet sig intimidere af ‘Kein photos’-råb.
Senere på aftenen forsamledes masse af tyrkere ved katedralen for at fejre, at Trabzonspor netop havde vundet det tyrkiske meterskab. Da vi kom ud fra beværtningen var de væk igen, måske hjulpet på vej af politiet.
Det multikulturelle islæt var ikke på Nørrebro-niveau, og slet ikke da vi lørdag aften tog ned til promenaden Schlachte ved floden Wesen. Vi spiste på en restaurantbåd, og sad første parket til 1000-vis af fulde tyskere i alle aldre. Her var multikulturen ikke rigtigt slået igennem, men omvendt, også lidt for meget Jomfru Ane-gade til et dansk turistpar.
På ‘Paulaner’s an der Schlachte’ smagte jeg blandt andet dobbeltbocken Paulaner Salvator i det klassiske keramikkrus, og foruden diverse Kellerbier, blev det turens bedste øl. Skal jeg nørde tysk øl vil det nok være smart, at køre lidt længere sydpå (Bamberg, München…). Intet overgår dog Belgien imho.
Søndag skulle vi hjem, og for at udnytte de dyre kilometre besluttede vi os for at køre en tur forbi Beringhuse og Dannevirke, som tyskerne kalder ‘Bergenhusen’ og ‘Dannewerk’. Vi er lidt nord for Ejderen, og området var således dansk indtil 1864.
‘Bergenhusen’ er en ret ordinær landsby, hvis ikke det lige var for storkene. Op imod 25 storkepar huserede i byen, og fra bilen kunne vi se flere storke i og omkring reden. De var alle vegne, og kunne ses i forhaver, hustage, marker og selvfølgelig i luften. En oplagt familietur, blot 60 kilometer syd for den nuværende grænse.
(Flere billeder af storke på Instagram)
Vi kom også forbi Dannevirke, som ikke overraskende lignede sig selv. Museet er under ombygning, men Valdemarsmuren stod stadig. Kæresten tog billeder af Eng-nellikerod, mens jeg overvejede om muren var genanvendelig ift. en eventuel generobring. Yderligere feltstudier er nok nødvendige…
