Folkefesten 2018 afholdes den 24. juni i Jægerprislejren, og blandt talerne i år er Dansk Folkepartis næstformand Søren Espersen, samt Petr Byrstron fra Alternative für Deutschland. I blogposten om sidste års arrangement inkluderede jeg et billede af en poserende Rødstjert. En artsfælle kom forbi matriklen her til morgen, og forstyrrede min blide opvågning. En ustresset han.

(NB: Gennem rude-fotos)

Den danske sommer viser sig fra sin bedste side, og det var noget nær den perfekte dag at besøge Undallslund Plantage. Et større skovområde nordvest for Viborg, hvor 16 dødsdømte landsforræddere, blev henrettet fra 1946-49. Det første der sprang i øjnene, var lokalitetens anonymitet. Henrettelserne fandt sted i et område med tyve bunkere, hvoraf hovedparten blev fjernet i 2013, men der var absolut intet der konkretiserede historien. Ingen sten, intet mindesmærke. Naturskolen i nærheden kunne fortælle skoleelever om skovens insekter, men ikke hvor nationalsocialister, Gestapohåndlangere og stikkere blev henrettet ved riffelskud for 70 år siden.

Vi fandt kun en enkelt bunker, som skovfogeden for mange år siden havde brugt som lagerrum til mårfælder og lignende. I umiddelbar nærhed af bunkeren, skulle henrettelserne have fundet sted i en nu ryddet ‘tankgrav’. Flere steder var der flyttet jord, og der var en del beplantning af nyere dato, men det var så det. Museumslederens forklaring citeret herunder, kunne man bruge om alt uønsket historie, og er set herfra, intet mindre end grotesk. Historikere bør afdække historien, ikke tildække den. Rekonstruere, ikke destruere.

“Jeg er betænkelig ved at markere en mindeplads, fordi det kan tiltrække galninge og ekstremister. Der findes jo for eksempel folk, der benægter Holocaust.” (Museumsleder Henning Ringgaard Lauridsen, Viborg Museum, 2013)

Da der manglede mindesmærker måtte jeg fotografere det der trods alt var, stednavnet Undallslund.

Diverse

Det er længe siden jeg sidst har besøgt Mosbjerggård, og i dag bød lejligheden sig. Gøgen kukkede, Nattergalen sang, og henover en kom kaffe fik Svend og jeg et lille øjeblik med Isfuglen på kort afstand. De skønne omgivelser, stod frodigt som altid på denne årstid. Jeg havde ikke det store objektiv med, og forsøgte mig i stedet med Nattergalens sang. Resultatet blev ikke fremragende. Man skulle nok have været der, som drengene plejer at sige.

(Selvpluk-tulipaner, Horsens N)

Onsdag i sidste uge var det nøjagtigt et år siden integrationsminister Inger Støjberg under stort palaver lancerede ‘Den Nationale Sanktionsliste’, der gav en række navngivne islamister indrejseforbud. Australske Mohamed Hoblos har tidligere været i Danmark, og efter screeningen af ‘Last Chance’ i København mandag aften, gentages showet i Århus i aften. Uvist af hvilken årsag er han ikke på listen.

(Mohamed Hoblos på Youtube, 2017; Memri, Svegot)

TV2 Østjylland fortæller, at den kommunale ungdomsklub i Rosenhøj, ’17plus’, havde inviteret klubbens brugere til det islamistiske arrangement. Fra TV2ostjylland.dk – Imam skaber debat: Ungdomsklub fortryder ja til biograf-invitation

“Hvad må en kommunal ungdomsklub sige ja til? Det diskuteres, efter at en sådan klub i det belastede område Rosenhøj i Aarhus V nu har fortrudt sin accept af et biograf-arrangement i Cinemaxx.

I første omgang var det planen, at de unge brugere af klubben 17plus skulle til debat- og biografaften tirsdag, hvor de skulle se filmen ‘Last Chance’ fra 2016. En spillefilm, der er produceret af en islamisk filmproducent, og ifølge ungdomsklubben handler om en ung arabisk mand, der udfordres af livet. Filmen skulle, ifølge ungdomsklubben, være ‘en måde at modtage et halal ‘boost’ før ramadanen.’ …

Inden selve filmvisningen skulle den australske imam Mohamed Hoblos have holdt et oplæg, og de unges planlagte deltagelse i netop hans oplæg kritiseres blandt andre af den konservative byrådskandidat Ali Aminali. …

– Jeg synes, at det er et stort problem, at 17Plus, et kontaktsted støttet af offentlige midler, vælger at tage de unge med på denne biograftur. Det indtryk, som jeg har af prædikanten Mohamed Hoblos, er, at han prædiker såkaldt politisk islam, hvor sharialoven er over alt andet. …, siger Ali Aminali.”

(Viomis Aid arrangerer islamistisk propaganda i Cinemaxx, 7. og 8. maj 2018; Foto: One Path Network)

Tilsendte billeder fra gårsdagens arrangement.

(Mohamed Hoblos hyldes af herboende islamister, CinemaxX København, 7. maj 2018t)

Fredag i sidste uge, tog Stram Kurs’ Rasmus Paludan en tur til Nørrebro for at forklare den brede multikulturelle offentlighed, at Islam skam intet problem havde med homoseksualitet. Islam var i sandhed en ‘Homo-religion’.

“Fredag den 20. april 2018 gik Stram Kurs på gaden ved Nørrebro st. og delte løbsedler ud omkring den homoseksuelle religion islam. Partileder Rasmus Paludan fortalte forbipasserende, herunder en række muslimer, at islam er verdens største homo-religion. Det var de forbipasserende muslimer ikke enige i. Rasmus Paludan fortæller: ‘Denne aktion satte fokus på, at islam notorisk er homofobisk, hvilket også gælder en stor del af herboende muslimer.'” (Stram Kurs på Facebook, 3. maj 2018)

Tilfældige forbipasserende lod til at være enige i budskabet. Kun muslimer og aggressive venstreradikale opponerede. Bemærk kontrasten mellem autonome Mette Rokkjer Nielsen (t/v) og hijabklædt muslima (t/h), for ikke at sige kontrasten mellem drukpunkeren med ‘No brains’-trøje og macho-arabere i pølsevognen.

Underskriften er sat, og nærværende blogger forbliver på Fyn. Jeg er stadig århusianer, for selvom Fynsland er lige ‘uden for dig’, så er Århus stadig ‘inden i mig’ (Peter Sommer-parafrase). En otte kilometer lang gåtur med min kære moder, bragte mig tidligere i dag forbi Mindeparken, Marselisborg og Århus Stadion. En skøn forsommer-dag med udsprungne bøgetræer og blomstrende Magnolia og japanske kirsebærtræer.

Dette er ikke mit nye hjem, selvom indkørslen ville klæde min sløve italienske ’sportsvogn’…

“Til ære for Danmarks udsendte”, 2012

(Stadion Allé mod Sankt Lukas Kirke)

Monumentet til minde om de 4140 faldne danske soldater i 1. Verdenskrig.

(‘Krigen’, relief af Axel Poulsen, 1934)

“Danmark vor Moder
løfter sit Øje ser over Lande
Sønnernes Færd
Krigstid og Voldstid
Hjerterne grue
Broder mod Broder
drager sit Sværd Danmark vor Moder
Tiderne skifte
reden vil læge
Sorger og Saar
savnede Sønners Navne
vi tegne
Mindet vil leve i tusinde Aar”
(J.C. Christensen)

Stadionskovene

‘Tivoli – nu med islamsikring’, skriver Snaphanen, og bringer et par fotos af ‘en form for bom’, der de senere dage er opsat foran Tivolis hovedindgang. En liberal østjysk lektor, personlig ven af undertegnede, gæstede nogenlunde samtidig Tivoli, og sendte mig disse billeder.

(Påfugl, Pavo cristatus, Tivoli, 16. april 2018)

“I oldkristen kunst er den sammenkædet med Kristus, opstandelse, forårets fornyelse og den alvidende gud eller altseende kirke…” (Den Store Danske)

(Påfugl, ‘albino’, Pavo cristatus muticus)

Der er masser af fugle ved baghavens fodreophæng, og jeg tænkte, at jeg hellere måtte forsøge at få et par acceptable billeder af Kvækerfinke og Grønsisken. Det lykkedes ikke helt, men et par Stillits’er var nemmere at arbejde med.

Huset blev solgt privat udenom ejendomsmægler, og det er selvfølgeligt godt, omend også lidt vemodigt. Da underskrifterne forelå i fredags, tog jeg en tur i haven med kameraet, og tog et foto af matrikelart nummer 48 – en nydelig Rød glente. Macbook’en nægter pt. at læse Compact Flash-ramkort, så her blot et improviseret dokumentationsfoto.

Der er forår i luften i dag, men det var der ikke rigtigt, da jeg forleden tog en tur til Thurø. Det var bidende koldt, og selvom forårsbebuderne var på plads (herunder Hvid vipstjert), så manglede der nogle grader på termometeret. Nederst: Jernspurv, Fiskehejre og Pibeand. Ingen brugbare billeder af Viber og sangfugle.

Svendborg er en skøn købstad. Herunder en detalje fra et kunstværk opsat ved broen til den kunstigt anlagte Frederiksø på havnen.

(Svendborg Havn, Frederiksø, 30. marts 2018; NB: Mobilfoto)