Jeg er nødt til at prioritere min tid, og vil derfor ikke som ved tidligere valg, nidkært dokumentere politisk motiveret chikane rettet mod højrefløjspolitikere. Med Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Stram Kurs på valg vil det ganske enkelt blive en uoverskuelig opgave. Det er svært at sige om problemet med venstreradikal chikane er stigende, men det er mit indtryk, at det nu mere end tidligere rammer alle partier til højre for Enhedslisten.

Herunder en række eksempler. Først bemalede valgplakater for Dansk Folkepartis Michael Nedergaard (Horsens), og herefter venstreradikale klistermærker sat på plakater for Nye Borgerlige-kandidater (Helsingør). Klistermærkerne er fra ‘Racismefri by’, der reelt er et dække for Enhedslistens aktivistiske venstrefløj (Bl.a. trotskisterne i Internationale Socialister, og de militante i Antifascistisk Aktion). Intet nyt under solen.

Fra Horsens Folkeblad – Flere kandidater udsat for plakat-hærværk: Vi har aldrig oplevet noget lignende.

“Hagekors, overskæg – og et helt nyt kandidatnavn. Michael Nedersøe, folketingskandidat for Dansk Folkeparti, kunne næsten ikke kende de valgplakater, han tidligere havde fået hængt op på Hattingvej.

Henover hans navn i bunden af plakaten er skrevet ‘Paludan’, og i øverste hjørne står ’88’ – i nazistiske kredse kendt som symbol for ‘Heil Hitler’.

Det er ikke første gang i valgkampen, DF-kandidaten får ødelagt noget af sit valgmateriale. Allerede dagen, efter plakater og bannere var hængt op sidste lørdag, blev et af Michael Nedersøes store bannere revet ned og brændt af. Også det tilfælde af hærværk er meldt til politiet, fortæller Michael Nedersøe, der er vred over hærværket. …

– De slår sig op på rummelighed og demokratisk sans, men det gælder åbenbart kun, hvis man er enig med dem, siger han…”

(Hærværk mod Michael Nedersøe-plakater, Horsens og omegn, 21. maj 2019; Fotos: Tilsendt)

(Hærværk mod Nye Borgerlige-plakater, Helsingør, 21. maj 2019; Fotos: Tilsendt, se evt. HD)

“Frivillige hjælpere arbejdede i valgkampens første dage nærmest i døgndrift med at sætte mine plakater op.I Haderslev kom der tæt på 2.000 plakater op. Her halvvejs inde i valgkampen er 700 af dem revet ned igen, eller de er blevet flået i stykker, hvor de hænger.

Nede ved Sønderborg, hvor en venlig landmand havde bekostet og opsat et stort valgbanner for mig på sin mark, kom nogen forbi i nattens mulm og mørke, skar det ned og kørte bort med det.

En kandidat for os i en københavnsk forstadskommune fik nogle af sine plakater revet ned og smidt foran sin gadedør, hvor hærværksmændene tændte ild til dem.

Lignende historier strømmer ind til mig fra hele landet. Det er ikke enkeltstående tilfælde. Det er en tendens. Det er tæt på at være systematisk og planlagt angreb på mig og mit partis politiske virke.

… venstrefløjen har ondt i demokratiet. Den politiske vold legitimeres og trives på venstrefløjen. … Jeg kan fortælle, at jeg i øjeblikket har tre sager ved politiet, hvor jeg er blevet truet på liv og førlighed. Alle tre sager er imod potentielle voldsmænd med tilknytning til Enhedslisten. Jeg ved selvsagt ikke, om de er medlemmer af Enhedslisten, men to af dem propaganderer aktivt for partiet.” (Nye Borgerliges Pernille Vermund i Nyhedsbrev, 22. maj 2019)

I slutningen af 1800-tallet manede socialisterne til kamp mod ‘Pengejøden’, senere blev det ‘Kapitalisten’ som arketype, den velnærede hvide mand. Da det i dagens virkelighed er svært at argumentere for klassekamp, er mantraet nu ‘klimakamp’. Skurken er stadig den hvide mand. Plakater set på Kongens Nytorv.

(Kongens Nytorv, København, 12. maj 2019; Foto: Tilsendt)

Når jeg ser billeder fra øen Lindholm, så tænker jeg sommer, glade børn, Fanø, Bågø, Æbelø, og min første Pirol. Andre tænker KZ-lejr og deportationer og får associationer i retning af 30’ernes Tyskland og Auschwitz-Birkenau. Sådan er vi mennesker så forskellige.

(Fotos: Tilsendt)

“Jeg kan forstå at Auschwitz er kommet ind i den danske udlændingedebat i forbindelse med Lindholm, og da jeg besøgte Auschwitz og Birkenau i går, må jeg indrømme, at jeg forstår sammenligningen. Hvis man ser bort fra det med indespærring, massegasning, vilkårlige henrettelser, brutalt tvangsarbejde, ihjelsultning, konstant vold, og at de mennesker, der blev deporteret til Auschwitz typisk ikke var fx voldtægts- eller drabsmænd, så er det faktisk nærmest det samme. Fx er der bygninger lavet med mursten begge steder.” (Mikkel Andersson, 2018)

Constantinsborg kan spores tilbage til 1400-tallet, men fik først sit navn i 1677. Siden 1999 har herregården været i familien Holch Povlsens eje, og da den er placeret tæt på Årslev engsø kørte jeg lige forbi i dagens anledning. Der var masse af mennesker, en del formentligt venner af familien, foruden tre-fire fotografer på udkig efter kendisser. På vejen hjem kørte jeg forbi Edwin Rahrsvej, og havde frit udsyn til den tyrkiske moske med kuppel og minaret.

“Medierne har ikke adgang til det private område, hvor almindelige borgere kan lægge blomster. Frank Verner, der også var forbi med blomster, fortæller, at der lige nu ligger et sted mellem 20 og 40 buketter samt en del breve og hilsner til familien.

– Det er jo trist. Sådan en dag her kan penge jo ikke købe meget. Her er en underlig stemning, synes jeg. Der er flere end familien, der har mistet, siger Frank Verner til TV2 ØSTJYLLAND.” (TV2oj.dk, 22. april 2019)

Påskeliljerne blomstrer her i mit fynske eksil. Det gør de også i København, kan jeg se på tilsendte fotos. Herunder blomsterpyntede Koranklodser på Rådhuspladsen og ved Strøget i København. Snart dages det, shabab.

(Fotos: Tilsendt)

Når nu jeg alligevel skulle en tur til det midtvestlige Jylland, så kunne jeg jo lige køre en tur omkring Store Hjøllund Plantage, et af blot to steder i Danmark med ynglende Nøddekrige. Området er enormt, og to-tre krager på et nåleskovsareal svarende til Århus C er ingen nem opgave. Modsat tidligere, så havde jeg dog friske koordinater fra Dofbasen.dk, og den ses næsten dagligt omkring to af plantagens stikveje.

Jeg ankom, og faldt i snak med en pensionist fra Fredericia, der fem minutter tidligere havde taget fantastiske billeder af den med et 100.000 kroners-kamera. Det er svært at overskue tæt granskov, og i nogle timer skiftede jeg lidt mellem to lysninger. Det blev mørkere, og da jeg lige ville afslutte med 4-500 meter ad den ene stikvej, gad jeg ikke slæbe kamerastativet med. Pludselig var den der så. Klassisk krage-positur på lang afstand. Nøddekrige, min første. Billederne herunder er blot dokumentation.

(Nøddekrige, Store Hjøllund Plantage, 1. marts 2019)

“Nøddekrige, Nucifraga caryocatactes, sjælden dansk ynglefugl, men ret hyppig træk- og vintergæst i kragefuglenes familie. Med uregelmæssige mellemrum optræder den i betydelig større tal end ellers, såkaldte invasioner.” (Den Store Danske)

Jeg er ikke i tvivl om at Uffe Elbæk (Zenia Stampe mfl.) modtager tonsvis af hadske kommentarer, og det der er værre. Det må derfor være muligt at finde et bedre eksempel på ‘vold, trusler og tilsvininger’ end en humoristisk Facebook-opdatering, jeg skrev fra bilen under Folkemødet sidste år. Det var ikke et lig i Alfa’ens bagagerum (indsæt trommesolo), men pattegrisen til Camp Trump. Man kan diskutere om det er upassende eller dårlig stil, men hold nu op – det er ikke en trussel.

En historie fra Berlingske – ‘Jeg har fået billeder af et lig, der er tapet til, i bagagerummet på en bil’.

“Flere politikere oplever vold, trusler og tilsvininger. Denne artikel er ét af en række vidnesbyrd, som forskellige folketingspolitikere har fortalt til Berlingske.

Uffe Elbæk, Alternativet:

‘… Hvis jeg udtaler mig om eksempelvis integrationsspørgsmål eller flygtningespørgsmål, kommer beskederne med det samme, og der er det konsekvent højrefløjsprofiler, der er uenige med mig.

Jeg har fået billeder af et lig, der er tapet til, i bagagerummet på en bil og trusler om, at hvis vedkommende en dag møder mig, så sætter de en kugle igennem hovedet på mig. Når det er af den karakter, så politianmelder man det selvfølgelig…”

(Mere om min Facebook-opdatering i tidligere post)

Vinterferien er slut, og snart har jeg sidste dag på job. Jeg har fået nyt i Århus, og skal se på lejligheder i den kommende uge. Jeg kommer til at savne fuglelivet i haven, men de to mindste er stadig teenagere, og skal jeg se den mindste i hverdagene, så skal den fysiske afstand være kortere. Her tre håndholdte skud fra mit fynske eksil.

En Urias-læser inviterede mig på Grønspætte-jagt på Fynshoved, og fredag var en god dag at gøre det på. Vi fik ikke set spætten, men en masse småfugle, lidt vadere og diverse i det naturskønne område der præsenterede sig fantastisk – ja, næsten som en forårsdag. Musvitter kaldte. Sanglærker svirrede.

(NB: Mobilfoto)

Herunder Grønsisken og Stor gråsisken (bilglade), Dompap, Sanglærke, Blisgås og Skærpiber.

Så lykkedes det endeligt. Efter et par timer, mens jeg kratluskede mejser, overfløj en stor spætte campingpladsen. Det kunne kun være Grønspætte, og jeg eftersatte den. Den forsvandt over træerne, og jeg kørte ned til P-pladsen ved næsset, og hældte en kop kaffe op. Ti minutter senere dykkede den fra grantræerne ned til strandengen. En smuk fugl, som jeg over et par minutter fotograferede fra bilen med sideruden som eneste støtte. Den var ikke nemt, afstanden var ikke optimal, og resultatet blev derefter. Det skal dog ikke ødelægge dagen. Min første foto-dokumenterede danske Grønspætte. Blandt sidegevinsterne kan nævnes Topmejse, Træløber og Grønsisken.