22. august 2016

Odense: 30 cm tyk trækævle smidt ud fra motorvejsbro – 46-årige Kenneth var på vej hjem fra arbejde

Det vælter frem med nye informationer. Familien der søndag blev ramt af en støre flise på E20 er fra Dortmund-egnen, og var på vej hjem fra ferie. Det viser sig, at der de senere dage har været tre episoder, heraf to ved Skallebølle, der tidligere på året var centrum for et lignende drabsforsøg. Natten til torsdag blev helikoptermekaniker Kenneth Faaborg Schrøder ramt af en ‘trækævle’ samme sted, men fik kontrol over bilen og reddede livet.

(Kenneth Faaborg Schrøder på Facebook, 18. august 2016)

Frar Fyens.dk – Trækævle ramte Kenneths bil: Heldigt at jeg ikke kørte hurtigere.

“Klokken var omkring halv et om natten, og ud af mørket faldt en stor trækævle pludseligt ned fra en motorvejsbro lige efter Blommenslyst, hvor Spedsbjergvej krydser motorvejen. Kenneth Schrøder vurderer, at trækævlen var på længde med forruden i bilen, og har senere fået at vide af Falck-folk, at den var 30 centimeter i diameter.

– Jeg hører min lydbog og kommer kørende stille og roligt, og lige da jeg passerer broen ser jeg, at den der trækævle falder ned foran bilen. Det er så bare heldigt, at jeg ikke kører hurtigere, for så havde jeg fået den direkte i forruden.

– Jeg kunne ikke rigtig nå at reagere, jeg kunne ikke nå at bremse, så tæt på er den. Så det gav et ordenligt knald og så lavede jeg et lille flyvehop over den der genstand…, fortæller Kenneth Schrøder. …

– Jeg er heldigvis kørt over trækævlen, i stedet for at den er smasket direkte ind i fronten. Men den har smadret det nederste af bilen. Køleren, sprinklervæskebeholderen og det hele er gået fra hinanden nede i bunden. … Bilen kom direkte på værksted efter episoden, og det er ved at blive vurderet om den er totalskadet, for rammen er muligvis slået skævt ved det hårde slag.”

(Kenneth Faaborg Schrøders Audi A2 på værksted, 22. august 2016)

“Der var ingen biler umiddelbart før eller efter Kenneths bil, så han er ikke i tvivl om, at den eller de, der har kastet kævlen, har ventet på, at der kom en bil.” (Kenneth Faaborg Schrøder til Ekstra Bladet, 22. august 2016)

Oploadet Kl. 11:05 af Kim Møller — Direkte link55 kommentarer
Arkiveret under:


6. august 2016

Et par dage i Småland, august 2016

Torsdag og fredag var jeg på min næsten-årlige tur til Småland, og det blev et par afslappende dage i godt selskab. Der var ingen planer, udover afslapning, og man sover godt når luften er frisk og man er væk fra fastnettet. Det store falu-røde osede af historie, og der manglede bestemt ikke læsestof. På luftet fandt vi eksempelvis et ekstranummer af Facet, udgivet en gang i 80’erne. Koldkrigslitteratur fra øverste hylde.

Jeg tilbragte adskillige timer i det fri med kameraet, og fik da også lidt forskelligt på ramkortet. Ingen nye arter, men mindre kan gøre det. Bjergvipstjerten var på plads ved det lokale vandkraftværk, men næsten umuligt at komme på skudhold af. Nedstrøms var der rigeligt med springende… fisk.

(Skøjteløber)

Foderbrættet var velbesøgt af almindeligheder, men området var en oplagt lokalitet for spætter. Ved en skanse bygget i 1658, stod jeg pludselig fem-seks meter fra en råbuk. Det blev et bedre foto end det jeg fik af Rød glente, der overfløj nogle minutter senere.

(Spætmejse)

(Stor flagspætte)

(Snog)

Engen hvor mine børn fangede sommerfugle for år tilbage, var næsten afblomstret, men dog stadig fuld af liv. Her sås blandt andet Stor kålsommerfugl og Lille ildfugl. En larve af Brombærspinder fouragerede på Lyng. Jeg lånte lidt Lupin-frø til egen matrikel.

Selvom Markaryd er en provinsiel flække, så var der forbavsende mange indvandrere. De var i overtal midt på dagen, og der var en hel del barnevogne. “Svenskerne har ikke fået fri fra arbejde endnu”, lød det tørt fra min rejsepartner. I dagligvarebutikken kunne man købe Ibrahimovich-energidrik, og minsanten om han ikke også var på forsiden af Kvällsposten: “Zlatan & Helenas nya lyxhus”. Elite-Sverige dyrker undtagelsen.

På parkeringspladsen ved Netto sås en belgisk indregistreret Mercedes med nummerpladsen ‘1-GUD-373’. Næppe en henvisning til den islamiske trosbekendelse og Sura 3:73 (“Tro kun på den, der følger jeres egen religion!”), men hvis det var, så kunne man kalde det for Islamobil’isering.

Det er småt med turistattraktioner i Markaryd, der qua sin placering ved grænsen mellem Skåne og Småland havde sin storhedstid i årene op til Roskildefreden. Ved den gamle vandmølle anlagde svensken i 1620 en poststation på ruten Stockholm-Hamborg via Danmark. Monumentet var lavet af træ, og der går næppe mange generationer før byens historiske betydning er glemt. Bemærk Post Nord-farverne – de nye farver for danske postbude. Man græmmes.

Nogle kilometer derfra besøgte vi præstegården i Ulvsbäck, hvor Christian IV og Gustav II Adolf satte hinanden stævne til det berømte kongemøde i 1629. I baggrunden poserede en Rødstjert frækt, formentligt fordi jeg ikke fik teleobjektivet med.

Fredag aften tog vi et par Royal Export med ned til Lagan, og så mosekonen brygge. Billederne blev ikke sublime, men motiverne var der ikke noget i vejen med.

På vejen hjem kunne vi fra bilen se Malmøs nye stormoské. Ahmadiya-sektens Mahmoodmoskén, der blev indviet tidligere på sommeren. Den ligger i øvrigt på samme vej som Malmø Moské, mainstream-islamisternes foretrukne.

Oploadet Kl. 18:23 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


30. juli 2016

Gærdesmutte, lavendler og høns, 30. juli 2016

Jeg er så småt ved at vænne mig til havearbejde, og har de sidste tre dage ordnet drivhuset, og forsøgt at fjerne det værste ukrudt i baghavens bede. Der er plantet Skt. Hans Urt, Salvie, Lavendler og Buddleja, og hvis det ikke giver mere liv i haven i år, så vil det komme næste år. Clematis er plantet ved hønsegårdens hegn, mest som et forsøg. Der er ingen overordnet plan. Engen overvejer jeg end ikke at gå i gang med.

Jeg har opsat en ny foderautomat i birketræet, og håber det lokker fuglene lidt tættere på. Forleden morgen reddede jeg en ung Gråspurv fra kattene, og i dag var det en ung Gærdesmutte. Hønsene er ude i det fri det meste af dagen, og inden længe accepterer Samson deres eksistens. Det går fremad, men er ikke helt uproblematisk. De store punker-høns hetzer de mindre sorte, der hetzer solsortene, og sådan er der en vis hakkeorden.

(Juvenil Gærdesmutte)

(Lavendel)

(Sølvrandet dværg-wyandotter)

(Lys sussex)

Oploadet Kl. 19:26 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


24. juli 2016

Grænseløberen (Black Double IPA), Midtfyns Bryghus, 2016

Apropos Thomas Salbey. Her en øl til hverdagens helte. Grænseløberen Black Double IPA fra Midtfyns Bryghus i et samarbejde med Coisbo fra Vissenbjerg. Den holder 8,2 procent, og er lidt barsk, men etiketten holder hele vejen.

(Grænseløberen Black Double IPA, Midtfyns Bryghus i samarbejde med Coisbo Beer, 2016)

“Denne sorte amerikanske Double IPA er blevet til i et samarbejde med Anders Coisbo. Den er brygget med en blanding af de amerikanske humler Mosaic og Columbus, som giver en perfekt balance mellem humlen og de ristede malte.” (bagsidetekst)

Oploadet Kl. 10:32 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer
Arkiveret under:


23. juli 2016

“Trods julis ødselhed af frisk nordisk natur stikker der en lille smule vemod i betagelsen.” (Ole Hyltoft)

Selvom man som konservativ ser tilbage på bedre tider, så skal man huske at leve i nuet. Livet er andet og mere end blodige terrorangreb, og når solen går ned, så bør foragten for Islam fylde mindre end kærligheden til det bestående. Juli er en skøn måned, som Ole Hyltoft noterer sig, ikke uden en vis form for melankoli.

Sommerferien er her i det fynske blandt andet blevet brugt på at lave en hønsegård, og selvom jeg ikke kan tilføje Sølvrandet dværg-wyandotter og Lys sussex til matrikellisten (skal være naturligt forekommende), så skal det nok give endnu mere liv i haven. De første æg er spist, og supplerer fint tomaterne og agurkerne fra drivhuset. Staten har endnu ikke fundet ud af at beskatte ‘Værdien af egen nyttehave’…

God sommer.

(Sølvrandet dværg-wyandotter)

(Lys sussex)

(Juv. Musvit, Dompap-hun, Bogfinke-hun og Dompap-han. Møllesten omkranset af selvplantet havre)

(Udskovvej, Gammel Korup, Odense, Fyn, Danmark)

“Trods julis ødselhed af frisk nordisk natur stikker der en lille smule vemod i betagelsen. Vi ved, at det fra nu af ikke bliver rigere. Dette er højdepunktet. Efter juli følger nedgangen. I august er det høst, de lyse nætter er forbi. Så begynder det at blive mørkt om aftenen. Dagens skygger bliver skarpere. Skolen begynder.” (Ole Hyltoft, 21. juli 2016)

Oploadet Kl. 16:48 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer
Arkiveret under:


14. juli 2016

Sommer i Danevang, 14. juli 2016

Det er min første sommer her i Gammel Korup, og jeg kan ikke gå en tur på matriklen uden at støde på nye vækster. Brændenælderne står visse steder i to meters højde, og den sædvanlige runde er ikke farbar. På sigt skal jeg have anlagt en sti langs skellet og et par stikveje på engen, så der kommer lidt struktur på det.

Engen er frodig, og og det høje græs suppleres overalt af Tidsler, Valmuer, Marguritter og Eng-Brandbæger. Tidslerne er et hit hos insekter, men da jeg var ude i går var Eng-Brandbæger eftertragtet. 50-100 sommerfugle omkring få planter, særligt de almindelige Græsrandøje og Engrandøje. Derudover sås enkelte Nældens takvinge, Lille kålsommerfugle og Skråstregbredpande.

(Nældens takvinge på tidsel)

(Eng-Brandbæger)

(Engrandøje og Græsrandøje på Eng-Brandbæger)

(Skråstregbredpande på Eng-Brandbæger)

Bagerst på grunden op mod marken i højt krat, står 10-12 træer fyldt med Fuglekirsebær. Kirsebærtræet i haven blomstrede fint, men er nu tømt for bær. Blommetræet står fint, og til efteråret vil der også være spiselige æbler. Solbærene er snart klar, og Brombærene er på vej. Alt vokser desværre ind i hinanden, og vi har lang vej igen før det ligner Søren Ryges have. Ligusteren i bedet skal væk, så roserne kan få plads. Kaprifolien står lidt dumt, men lader den nok stå af hensyn til fuglene. Clematisen må godt give lidt farve omkring Enebærbuskene, som jeg lader stå, da de er stedsegrønne og giver ly til småfuglene.

Generelt vokser alt hurtigt, bortset fra det jeg selv har plantet. Kæmpesolsikkerne ved drivhuset, som jeg nidkært plantede med den mindste af drengene døde i lav højde, og prydplanterne jeg plantede i forhaven bliver næppe som billederne på forsiden af frø-pakken. Det går nogenlunde med Dahlia’erne ved terrassen, men Samson har gravet en del op. Selvfølgelig bedre end flere huller i græsplænen, men…

(Fuglekirsebær)

(Brombær)

(Blommer)

(Clematis)

Vi kom lidt sent igang med det relativt store drivhus, det i skrivende stund ligner Randers Regnskov. Tomater, Agurker og Chili står fint – resten var mest for underholdningens skyld. Næste år vil vi prioritere pladsen.

Ellers går det stille og roligt. Samson er blevet ni-ti måneder, og det er undertiden lidt forstyrrende med 40 kilo legesyg hvalp. Han får masser af motion, næsten dagligt i en af områdets mange hundeskove. Spætterne fouragerer på nødderne hele dagen, og ungerne kommer nu også til fodercentralen. Naturen går sin gang, og det passer mig fint – særligt når jeg kan se det fra første parket med mad fra grill og en kold Willemoes.

(stor flagspætte, juvenil)

(Drone ved matriklens udkant, 8. juli 2016)

Oploadet Kl. 16:47 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer
Arkiveret under:


6. juli 2016

En tur til de besatte områder: Lapta, Kyrenia, Nord-Cypern, sommeren 2016

Jeg er ikke til solferie, men børnene ville sydpå, og valget faldt på Cypern. Nærmere præcist Lapta (Lapithos, græsk), lidt vest for Kyrenia (Girne, tyrkisk) på den af Tyrkiet besatte nordkyst. Nord-Cypern har været i tyrkernes vold i mere end 40 år, og ret beset var det en helt almindelig charterrejse. Selvom jeg erhvervede mig opslagsværket Birds of Cyprus og skimmede Henrik Ræder Clausens Cypern i halvmånens skygge, så handlede det om at slappe af med familien. I poolbaren med importøl. Efes, Carlsberg eller Tuborg var alternativerne.

Fugle

Man siger at Cypern er et mekka for fuglenørder, men der er visse forbehold. Det er en formidabel træklokation forår/efterår, og ellers handler det først og fremmest om bjergområderne. I og omkring Lapta så jeg færre arter end jeg ville have gjort hjemme på matriklen, og udover Spansk spurv var det almindeligheder såsom Gråspurv, Grønsisken og Stillits. Klippe/tamduerne var der masser af, men hvor var Hærfugl, Biæder og de mange rovfugle.

(Stillits med brækket vinge)

Efter længere overvejelse, droppede jeg tanken om venstrekørsel med lejet jeep, og satte i stedet torsdag af til guidet jeep-safari. Det var en god investering, for man skulle ikke langt op i bjergene før en ny verden åbnede sig. Fra Land Rover’en så jeg hurtigt et par Stenpikkere (formentligt den endemiske Cypernstenpikker), hvad dog ikke blev dokumenteret.

Jeg scannede rutineret træerne i farten, og pludselig var de bid – en Ellekrage. Jeg råbte højt, at bilen skulle stoppe, og guiden gav mig vel 20 sekunder til at fotografere den ud af det åbne vindue. Jeg ramte den ikke skarpt, men ny art for undertegnede, og den slags der fik adrenalinen til at pumpe.

Da vi rastede senere på turen, så jeg flere rovfugle, blandt andet Høgeørn, en af de rigtig svære.

(Høgeørn, og formentlig Lille tårnfalk)

Krybdyr
Overalt i det tørre landskab sås mindre firben (Trachylepis vittata, velsagtens) og flere gange så jeg Hardunen – eneste europæiske agame. En enkelt gang så jeg en sort slange (sort snog, måske), men det lykkedes mig ikke at fotografere et levende individ. Jeg ledte målrettet i bjergene, men uden held.

Turens højdepunkt var utvivlsomt Ellekragen, men dagligt sås eksotiske sommerfugle. De ville dog ikke fotograferes, og foruden Østlig klipperandøje, lykkedes det mig kun at komme tæt på den smukke Svalehale. Et sted med vildt-voksende Kærsvolvrod var sikker, men så den et par gange svæve elegant over poolbaren.

Sommerfugle

Nord-Cypern er mere tilbagestående end den sydlige græske del, og overalt var der tomme bygninger. Selv børnene bed mærke i den særlige kombination af armod og luksus. Der var masser af dyre åbne sportsvogne, men omvendt også en del fattige arbejdere. Flere af restauranterne havde ansat afrikanske lykkeriddere, og vi talte med et par stykker. Eksempelvis 22-årige Joshua, der var træt af de lange arbejdsdage og drømte om at blive professionel fodboldspiller, gerne i Danmark. Han var god, men det er der mange der er.

Direkte i synsfeltet, også på restauranterne var de mange herreløse hunde og katte – ofte udmagrede.

Diverse

Temperaturen var 35-40 grader hele ugen, og med undtagelse af nedenviste ‘reservoir’, og et enkelt sted i bjergene, så jeg ikke ferskvand. Klimaet var som skabt til Oliven, Figen, nødder og citrusfrugter. I bjergene smagte jeg flere krydderurter, herunder Oregano, der voksede vildt. De fleste hoteller og villaer var prydet af overdådige beplantninger, og havde jeg ikke været en ond højreorienteret blogger, så havde jeg fyldt flere blomsterbilleder i denne post.

Natur

Cyperns historie er kompleks, og cyprioterne har generelt ikke formået at kontrollere egen ø. Først kom Grækerne (2000 f.Kr.), og øen var en byzantisk provins, da araberne indledte tre århundreders herredømme med en invasion i 649. I 1571 erobrede Osmannerne øen, hvad holdt indtil 1871 da England tog kontrollen. I 1923 afskrev Tyrkiet definitivt Cypern, og øen var en engelsk koloni, indtil slutningen af 1950’erne, da Tyrkiet opbyggede en undergrundshær. FN-tropper sættes ind i 1964, men i 1974 invaderes landet af Tyrkiet. I 1983 udråbes den tyrkisk-islamisk republik på Nord-Cypern, og siden har der været kold krig. Tyrkerne har forlængst fordrevet græsk-cyprioter fra den nordlige del af øen, og den sydlige del er nu medlem af EU.

På et mindesmærke i bjergene, var der store plancher med den tyrkiske udgave af historien. Om osmannernes befrielse, om græske forsøg på at indlemme øen, om den græsk-ortodokse terrororganisation EOKA og den tyrkiske modstandsbevægelse Türk Mukavement Teskilat (TMT). De tyrkiske helte Dr. Fazil Kucuk og Raif Rauf Denktag sås overalt i det offentlige rum, kun overgået af landsfaderen Kemal Ataturk. Dyrkelsen af Ataturk virkede decideret ubehagelig. Han sås på statuer, i det åbne landskab, på restauranter og sågar i de halv-offentlige bybusser (dolmus’er). Hensigten var klar: Cypern er tyrkisk.

Tyrkisk nationalisme

“Ne mutlu Türküm diyene (English: How happy is the one who says I am Turkish) is a motto of the Republic of Turkey.” (Wiki)

Selvom tyrkerne med et vist held har islamiseret Nord-Cypern, så lader historien sig ikke fornægte. 500 meter fra kystlinjen var byen i praksis et frilandsmuseum med fjorten kirker og to klostre, foruden relikter fra en kristen fortid. Den romerske bebyggelse Lambousa lå en lille gåtur nord for byen, og området må være et paradis for arkæologer.

(Tyrkerdue på kirke i Upper Lapta)

“De mange velholdte kirker i syd udgør en skarp kontrast til situationen i nord. Da Tyrkiet invaderede Cypern, besatte de et område med 550 kirker, mange af dem af meget stor historisk værdi. Siden invasionen har kirkernes retmæssige ejere, Cyperns Kirke, ikke haft adgang til deres bygninger, og dermed ikke hverken mulighed for at bruge dem, vedligeholde dem eller beskytte dem mod tyveri og plyndring. … Kun en kirke er stadig aktiv. Skt. Mamas Kirken i Morphou, hvor de tyrkiske myndigheder tillader, at der holdes gudstjeneste to gange årligt.” (Henrik Ræder Clausen, Nordcypern: Et afkristnet område: i Cypern i halvmånens skygge, s. 44)

Under den guidede tur besøgte vi landsbyen Kormakitis på øens nordvestlige del, der indtil den tyrkiske invasion i 1974 var hovedkvarter for marionitiske kristne. De stammer oprindeligt fra Syrien og Libanon, men måtte flygte fra muslimerne. De blev beskyttet af korsfarerne, men decimeret under Osmannerne. Kun en ihærdig FN-indsats gør en marionitisk minoritet mulig. Byen har flere kirker, men kun aldrende indbyggere.

Historie

Flere gange hørte jeg intimiderende bønnekald i Lapta, og jeg fik da også set byens to moskéer. De var mindre prangende end de store moskéer i Kyrenia og Nicosia (Lefkoşa, tyrkisk), men havde begge minaretter. Lørdag slæbte jeg familien med til hovedbyen Nicosia, og bag bymuren så jeg endnu flere af slagsen. Presset ind mellem flere bygninger så jeg Sarayönü Mosque, og besluttede mig for kikke indenfor. For ligesom at teste tolerancen beholdt jeg skoene på, hvad hurtigt blev påtalt, og jeg rettede ind. Da en af stedets mange afrikanere gav mig lov til at fotografere, hvis blot jeg udviste respekt, tog jeg et par hurtige billeder og sagde farvel. Alt med måde. Moskéen var indtil invasionen i 1571 en kristen kirke.

Herfra videre til den berømte Selimiye Mosque, en 1200-tals katedral, der den 9. september 1570 ligeledes blev indtaget af Osmannerne. Biskoppen af Paphos døde under stormen. Markedet omkring moskéen havde visse steder et religiøst præg. Vandpibe-maskinpistol har jeg ikke set tidligere.

En kioskejer var meget imponeret over ‘mine’ fire raske drenge – Mash’Allah, lød det. Det var venligt ment, men altså, Allah har vitterlig ikke noget med det at gøre. Tyrkerne er generelt håbløse til engelsk, så jeg opgav at forklare ham om skilsmisser og delebørn.

Islam

(Sarayönü Mosque, Nicosia)

(Selimiye Mosque, Nicosia)

(Seyit Mehmet Ağa Mosque, Upper Lapta)

(Haydarpasazade Mehmet Bey Mosque, Lower Lapta)

(Bederum i Ercan-lufthavn)

Markedet

Selvom Nord-Cypern blev islamiseret på den hårde måde, så skulle man ind til de Kyrenia eller Nicosia for at se hijab-klædte muslimer. Enkelte sås i Lapta, men der var flere letpåklædte vesterlændinge, og zivania, den lokale snaps, kunne købes overalt. Der var sågar et større bordel tæt på byen, men som guiden sagde – det var for tyrkiske soldater, og ingen af kvinderne er lokale. Byen lever af turister, og hotel-kysten var midlertidigt tabt for Islam.

Den unge dame der stod for udlejning af Jetski ved hotellet var tyrker, og arbejdede ti timer om dagen i bikini. Jeg bad teenagedrengene tage et par billeder med det store kamera af undertegnede i fart, og da jeg tømte ramkortet dukkede dette her billede op. Boys will be boys.



5. juli 2016

Mads Holger 1977-2016

Fra et af de tørreste steder i Middelhavet til tung regn over matriklen i det fynske. Jeg har adskillige blogposter i hovedet, og vil starte let ud, mens jeg arbejder på en længere rejseberetning. Jeg har masser af billeder, og alene sorteringen vil tage timer. Det er skønt at være hjemme, og idylen forstærkes blot af, at stokroserne nu står i blomst.

Alligevel er jeg trist. Flere medier beretter at Mads Holger i går blev fundet død i familiens sommerhus på sydfyn. Jeg vil nødigt lyde defaitistisk, men det siger en del om samtiden, at en af de få rigtige konservative meningsdannere vælger at tage sit eget liv i en alder af blot 38 år. Barnløs.

“Den historiske situation er ikke ulig romantikkens epoke, hvor også en gigantisk revolution i anden halvdel af det foregående århundrede havde omskabt samfundet kulturelt såvel som politisk. Netop i denne postrevolutionære epoke finder vi også frembruddet af den ideologiske konservatisme som en modvægt hertil. Det tilskrives ofte den britiske forfatter og tænker Edmund Burke, hvis konservative virke netop var et korrektiv til den franske revolution og dennes kulturelle følgevirkninger. Når således det mod slutningen af 17-tallet længe havde været comme il faut at lade guillotinen køre på fuld damp, bliver det jo ikke konservativt at insistere på, at den skal vedblive hermed, fordi dette repræsenterer en fastholdelse af status quo…

Der må derfor sondres mellem betegnelsen konservativ og reaktionær, og det kan hurtigt blive en semantisk strid om ord, men sikkert og vist er det, at dansk kulturliv ingenlunde repræsenterer noget nyt, men derimod blot en apatisk fortsættelse af det forrige århundredes revolution. Kunsten er således snarere at betegne som konform, risikofri og blottet for nytænkning. Ingen i dansk kulturliv drejer nemlig af, træder i karakter og træffer et omkostningsfuldt valg under hensyn til en højere sag.” (Mads Holger om ‘Roskildesygen’, 29. juni 2016)

(Blomstrende stokroser, Gammel Korup, 5. juli 2016)

Oploadet Kl. 11:03 af Kim Møller — Direkte link68 kommentarer


26. juni 2016

Folkefesten For Frihed, 25. juni 2016

Lørdagens Folkefest For Frihed blev afholdt i skønne omgivelser ved Roskilde. Hele fem traktørsteder hoppede fra i månederne forinden, men takket være Nicolai Sennels og Tania Groth lykkedes det alligevel at stable et forrygende arrangement på benene. Politiet havde bedt os om ikke at reklamere for festen, og derfor blev det desværre en lidt lukket affære. Godt 100 mødte op, og hørte taler fra Lars Hedegaard, Mogens Camre og Jeppe Juhl. Fra det store udland talte Tatjana Festerling (Pegida Tyskland), Edwin Wagensveld (Pegida Holland) og Hege Storhaug (Human Rights Service, Norge).

Politiopbuddet overgik klart den vante ved Mosbjerg Folkefest, og jeg vil tro det var 80 betjente tilstede under hele festen. Nogle cyklende, nogle med bombehunde, enkelte diskret på udkigsposter, og vel også et par stykker i helikopteren der hang over festpladsen. Vi blev scannet med metaldetektorer, bilen blev undersøgt med spejle og fremdeles. Surrealistisk, men også en varsel om den fremtid vi går i møde. Hvis fem-seks procent muslimer gør det ved et samfund – hvad gør så tyve procent?

Årets fest var lidt af en prøveballon, og jeg tør godt love, ikke bare at der også kommer en folkefest i 2017, men at den bliver offentligt annonceret inklusiv adresse. Politiet har meget at sige, men når alt kommer til alt skal de garantere sikkerheden, ikke besværliggøre afviklingen af politiske møder. Mere om arrangementet hos Snaphanen. Vel mødt i 2017.

(Publikum scannes af politiet ved indgangen)

(Politiets helikopter)

(Nicolai Sennels, primus motor)

(Tania Groth, ordstyrer)

(Høj sol, kolde fadøl og gode talere)

(Mogens Camre, Dansk Folkeparti)

(Tatjana Festerling, Pegida Tyskland)

(Edwin Wagensveld, Pegida Holland)

(Jeppe Juhl, Newspeek Networks)

(Tomas Kierstein, Den Danske Forening)

(Jan Sjunnesen, Avpixlat)

Oploadet Kl. 21:21 af Kim Møller — Direkte link49 kommentarer
Arkiveret under:


22. juni 2016

Hammershus, Bornholm, Danmark: “Folket brød sit Fremmedåg her, hvor Klippen bryder Sø…”

Det har været nogle hårde dage, men nu er der endelig tid til at blogge. Jeg har en længere liste over potentiel Urias-materiale, og kombineret med Brexit-afstemningen i morgen, så bliver der tryk på. Tirsdag rejser jeg med den sammenbragte familie til de besatte områder (nord-Cypern), og har derfor allieret mig med en helt ny gæsteblogger.

(Hammershus, Bornholm, Danmark)

“Folket brød sit Fremmedåg

her, hvor Klippen bryder Sø

Frifødt Æt har Fædres Sprog

End Bornholm er

Danmarks Ø

Herunder en række billeder fra den forgangne uge.

Hammershus.

Fauna & Flora.

(Vilde kaniner, Sæne havn)

(Havrerod, Hammershus)

(Soldatertæger, Hammershus)

(Bramgæs på markerne bag sommerhuset, Dueodde)

(Stavehøl ved Gudhjem, Danmarks højeste vandfald; Mobilfoto)

Diverse.

(Alternative betjente under Folkemødet)

(Morten Messerschmidt i Dansk Folkeparti-standen; Mobilfoto)

(Samson ved vandet, lidt syd for Allinge; Mobilfoto)

(Det Bornholm’ske flag ved Klemensker; Mobilfoto)

(Helstegt pattegris til national efterfest)

Oploadet Kl. 14:51 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper