8. november 2014

Fik kopieret sin Facebook-profil: Udhængt som Breivik-sympatisør af Shansen, kontaktede arbejdsgiver

Medierne har nu i nogle dage sat fokus på Onlinechikane og -trusler, naturligvis med røde kvindelige politikere i offerrollen. Når venstreorienterede chikanerer på nettet, så giver det ingen anledning til debat, og der er heller ingen RUC-forsker, som fortæller, at gerningsmændene er ‘frustrerede’ over samfundsudviklingen. Modstandere af kædeindvandring er aldrig frustrerede – de er radikaliserede højreorienterede.

Man skal smede medens jernet er varmt, og Shansen, kvinden bag Netavisen P77, gør ikke overraskende et forsøg på Facebook. En mand ved navn Peter Scheffel har angiveligt rost Anders Breivik, og den slags skal hans arbejdsgiver naturligvis briefes om – eventuelle Breivik-sympatisører får nemlig et bedre menneskesyn, hvis de får en fyreseddel. Eller, ja, det må være logikken…

Der er bare lige et problem. Den profil der giver udtryk for holdningerne, er en hurtig kopi-profil på basis af landets eneste Peter Scheffel, hvad sågar fremgår af Shansens egen dokumentation. Den unikke Facebook-ID er ikke ‘peter.scheffel.5′, men ‘carl.thomsen.39′, der nu er slettet.

Jeg har talt i telefon med den rigtige Peter Scheffel, der fortæller at en person har kopieret hans Facebook-profil, og han i øvrigt har en godt bud på hvem det kan være. At dømme efter hans Facebook-profil er han ikke særlig politisk, og da slet ikke til højre for midten. Eneste politikere han har ‘liked‘ er Rina Ronja Kari, Johanne Schmidt-Nielsen, Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal.

Han har talt med sin arbejdsgiver om hetzen, og har kontaktet politiet desangående.

Kommenteret dokumentation.

(Shansen offentliggør billeder af Peter Scheffel, 6. november 2014)

(Peter Scheffel roser Breivik – bemærk Facebook-ID’en øverst: ‘carl.thomsen.39′)

(Shansen fortæller, at hun har politianmeldt ‘Peter Scheffel’)

(Shansen retter fokus mod Peter Scheffels arbejdsgiver, veninde skriver klage)

(Shansen har streget fotoet ud, men hun har tilsyneladende fælles ven med den falske profil)

(Peter Scheffels Facebook-profil – bemærk den unikke Facebook-ID: ‘Peter.scheffel5′)

(Peter Scheffel deler BR Danmark-video – dagen før den falske profil gjorde det samme. Se evt. foto 2)

Opdate 9/11-14. Den falske Peter Scheffel har tilsyneladende været vidt omkring.

(Gruppen IMOD pædofiles rettigheder på Facebook, 8. oktober 2014; Google cache)

Oploadet Kl. 19:57 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer
Arkiveret under:


20. oktober 2014

Mere Langeland: “Gør dit bedste broder. Hold folkene sammen. At de ærligt forsvarer deres fædreland”

Det blev fredag, og et par af bloggosfærens anonyme eksistenser kom til efterårsdomicilet på Langeland. Det startede med lidt hurtig mad, en solid omgang stærkøl (herunder Ørbæk Bryghus’ Nyborg Kongebryg) og en flaske Ripasso. Der blev også drukket lidt Heineken, men den røde stjerne bag på dåsen gav den en grim bismag.

Vi var tidlige oppe lørdag, og efter den obligatoriske bacon, var det tid til en ekskursion på det nordlige Langeland.

Vi skulle se dysser, og lagde vejen forbi nogle stykker. En Rød fluesvamp stod flot ved langdyssen Ringelshøj (ved Tullebølle).

Det var oplagt at besøge Tranekær og lørdagens landsbymarked. Det var småt med bøger, men der var alligevel interessante lopper. En svensk forfattet bog om en rask drengs oprør mod sine forældres ‘lidt halvhjertede socialistiske indstilling’, hævede øjenbrynene, men ikke købt. De andre drak lidt af Fru Grøns hjemmebrændt.

Min trofaste researcher købte et indrammet portræt af Kaj Munk, og jeg erhvervede tre tomme sodavandsflasker, heraf en Carlsberg med det forkætrede ‘svastika’ (udgik 1940).

Der var en del folk på gaden, men byen var tydeligvis på retræte. Rådhuset var lukket, og den prægtige skolebygning fra år 1800 var i forfald. Jeg så ingen traner i Tranekær udover den i byvåbenet, men det er slet ikke utænkeligt. De trækker over Langeland, og kunne fint raste på markederne omkring byen.

Tranekær slot stod flot i landskabet, men slotsparken var lidt af en skuffelse. Broen til det Disney-agtige slot endte i ufremkommelig tjørn, lidt som multikulturen. Årstiden er ikke den bedste til skovvandring, men godt for svampene. Her en Skade-blækhat.

Efter et hurtigt kik på Tranekær slotsmølle, forsøgte vi at finde Andemosen, og mindestenen for Vincents Steensen, en lokal godssejer der faldt i et af Svenskekrigenes mange slag den 7. februar 1659. Angriberne blev besejret, men måneden efter måtte øen kapitulere. Det tilgængelige kortmateriale var ikke til megen hjælp, og først da vi spurgte på godset kom vi videre. Mindestenen lå på deres grund, men hvis vi parkerede kunne vi godt få lov til at gå ud mod kysten og se stenen. Den stod flot, trukket tilbage fra stranden. Historiens vingesus uden et licensfinansieret filter.

“Et stykke nord for Stoense går vejen til til herregården Steensgård, oprindelig Krogagergård, der har været i samme slægts eje i snart 400 år… Blandt disse mange Steen’ser var også Vincents Steensen, landsdommer og Langelands forsvarer mod svenskerne; da Wrangel 1659 angreb ved Andemose på Steensgårds jorde, red han straks imod dem med sine folk. Angrebet blev afslået, men Vincents Steensen var blevet dødeligt såret. Til Oberstløjtnanten råbte han: ‘Ak, broder jeg er skudt, jeg må dø, gør blot dit bedste og hold folkene sammen, at de ikke viger fra hverandre, men ærligt forsvarer deres fædreland.'” (Johan Hvidtfeldt, Langeland. Det fynske Øhav, Turistårbogen, 1970, s. 134)

“17.2.1659 førte den svenske rigsadmiral og feltmarskal K. G. Wrangel personlig et stort anlagt, af krigsskibe beskyttet angreb mod øen og forsøgte landgang på østsiden ud for Steensgård. S. var i embedsforretninger i Rudkøbing og fik ilbud om angrebet; han hastede hjem, og uden at gå ind i huset bevæbnede han sig, fik en frisk hest og skyndte sig til landgangsstedet hvor han sammen med Bernebach førte soldatesken og bønderkompagnierne til angreb, selv med pistol i hånden. Herunder blev han truffet af et kardæskskud; blødende af 20 sår sank han af hesten idet han opfordrede sine kampfæller til fortsat angreb. Han blev lagt på en vogn og ført op til sin gård hvor han døde samme aften.” (Wikipedia)

“Her afsloges svenskernes angreb 7 og 8 febr. 1659
Og her gav Landsdommer Vincens Steensen
og mange andre deres liv
Gør dit bedste broder
Hold folkene sammen
At de ærligt forsvarer deres fædreland
(Mindesten ved Andemose, 1909)

Godt trætte kom vi hjem, og efter endnu et forrygende måltid (med Barolo) blev der tændt op i brændeovnen, mens desserten blev fortæret. En nordvest-fynsk eks-blogger fik tåre i øjnene over det røde snackpeber, men han ved som de fleste, at smerte er svaghed der forlader kroppen.

Planen for søndag var det sydlige Langeland, men det druknede i regn. Vi så blandt andet en jættestue ved Søgård, Dovns klint, Bagenkop havn og de for øen så karakteristiske hatbakker. Af indlysende årsager valgte vi at tilbringe nogle timer på Skovsgård gods hvor Danmarks Naturfredningsforening er involveret i et større museumsprojekt.

Her så vi blandt andet Tyendemuseet og Vognmuseet. Masser af gode motiver fra en svunden tid.

I caféen drak vi lidt ‘økologisk Havtorn’, mens regnen haglede ned over slottets voldgrav. Det smagte lidt af appelsinjuice, men jeg vænner mig aldrig til ‘Det røde Ø’.

I løbet af dagen havde vi forsøgt at finde et åbent spisested, og det lykkedes i Kædeby, hvor der i den tidligere stationsbygning blev serveret traditionel kromad i velvoksne portioner. Lidt surrealistisk at selvsamme landsby for 15 år siden var i centrum for internationale socialisters aktioner mod lokale nationalsocialister.

Jeg er alene i huset de kommende dage, og håber vejret klarer lidt op. Lidt regnvejr gør intet, men alle har en grænse. Min går ved Øresund.

Oploadet Kl. 01:20 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer
Arkiveret under:


9. oktober 2014

Netavisen P77 hævder DDF-celle planlagde likvideringer: “Altsammen bluff.” (Ekstra Bladet, 2/9-1994)

Hvis man mangler noget at blogge om, kan man altid besøge Netavisen P77. Seneste artikel afslører efter eget udsagn højremilitans i en Facebook-gruppe ved navn ‘Borgerværn’, hvor medlemmer på højreradikal vis ‘udøver forsvar og ikke angreb af taktiske grunde’. Frie fredelige mennesker mennsker samler sig i ‘Danerværn’, fortæller gruppens leder, hvad kommenteres positivt af et halvkendt medlem af Dansk Folkeparti der på årsmødet blev foreviget sammen med selveste Kristian Thulesen-Dahl. Her var beviset: Militante højreradikale med direkte forbindelse til Dansk Folkepartis top.

Netavisen P77 kan i dag afslører at medlemmer af Dansk Folkeparti deltager side om side med voldlige højreekstremister og nazister i hemmelige antimuslimsk Patruljegruppe der hedder DANERVÆRN.” (Margrethe Mølgaard Rasmussen, 27. september 2014)

Først skulle der dog lidt historisk perspektiv på, for selvom gruppen intet ulovligt har gjort, så har den yderste højrefløj som alle ved, jo altid udgjort en trussel for det danske demokrati. Eksemplet er helt vanvittig. Herfra citeret.

“At den højrenationale fløj opfatter kampen mod indvandring og islam som modstandskamp og anser sig selv som del af en undergrundsmodstandsbevægelse er ikke noget nyt. … Gennem 80erne og 90erne var der flere sager om hemmelige højrenationale modstandsceller indenfor især Hjemmeværnet hvor medlemmerne legede med tanken om at udøve sabotage mod flygtningecentre eller sågar ønskede at slå indvandringsvenlige politikere ihjel.

Foreksempel blev en hemmelig indvandringsfjendsk celle med tilknytning til Den Danske Forening og Hjemmværnet afsløret i starten af 90erne. En mand røbede overfor en Folketingspolitiker at han under et møde i Den Danske Forening i Sønderjylland var kommet i forbindelse med et par voksne mænd der også var i Hjemmeværnet, der kunne fortælle ham at de søgte en nationalsindet mand der gerne vil påtage sig opgaven med at slå flere fremtrædende politikere ihjel.

En mørk aften blev manden således med hætte over hovedet kørt ud til et Sommerhusområde og ført ind i et Sommerhus. Inde i Sommerhuset sad der fem mænd- alle pæne mennesker og ikke bøller. Mændende var maskeret så man ikke kunne se deres ansigter.

Der blev talt om hvordan de indvandrings og flygtningevenlige politikere mere og mere solgte ud af Danmark og om nødvendigheden for at slå bremserne i. Planen var at en person skulle påtage sig at dræbe flere af politikerne med et håndvåben. Manden som var blevet tilbudt rollen som bøddel fik kolde fødder og afslørede hele plottet overfor en politiker i Folketinget.

(P77.dk, 27. september 2014: DFere og nynazister sammen)

Man skulle tro, at en en blog der dedikeret sig til højreekstremisme, kunne finde et godt eksempel på højrefløjsvold, men nej. Der var ‘flere sager’ hvor nogen ‘legede med tanken’, herunder dog en ret så ambitiøs gruppe under Den Danske Forening, der ligefrem planlagde at myrde fremtrædende politikere.

Har du ikke hørt om historien tidligere, så er der en god grund. Det var en and, populært kaldet ‘Hjemmeværnssagen’. Et led i den yderste venstrefløjs løbende kampagner mod Den Danske Forening, hvis retslige efterspil er solidt dokumenteret på foreningens hjemmeside. Det kostede flere medier dyre lærepenge. Som det forklares i en senere injuriesag om kilden (der året forinden var indlagt med nervesammenbrud).

“Vagn Lindhardt var en person med psykiske problemer, og hjemmeværnssagen udsprang af hans fantasier.” (Venstre Landsrets dom af 2. august 1999, der pålagde Frede Farmand at betale 20.000 kroner til Den Danske Forening; Dendanskeforening.dk)

(Danskeren, 1994, Nr. 5, s. 3: Spurvejagt med kanoner)

Sagen startede den 24. august 1994. Radio Syd (DR) afslørede eksistensen af en ‘dødsliste’. 12-13 højreradikale, hvoraf flere var en del af Hjemmeværnet holdt en ‘tophemmeligt møde’ med henblik på at planlægge likvideringer af Bernhard Baunsgaard og Ole Espersen. Det fortælles, at Radio Syd havde været i kontakt med ‘flere af deltagerne i mødet’, men at ingen turde stå frem af hensyn til egen sikkerhed. En uge efter måtte journalist Claus Theilgaard dog krybe til korset, og dementere: “Vi formulerede det som om, at vi havde talt med flere deltagere i mødet”.

Samme aften hidkaldte TV-Avisen Frede Farmand, der fortalte at 200 medlemmer af Den Danske Forening var aktive i Hjemmeværnet. På spørgsmålet om hvorvidt der var højreradikale “i den gruppe der forsøgt, at komme til at dræbe Ole Espersen”, svarede den selvbestaltede nazi-jæger, at ‘han mener at have sporet’ navnene på to medlemmer af Den Danske Forening. Det var ham der for et par år siden hævdede jeg fik informationer fra ORG’ ‘Landsforrædderarkiv’. Posten må være forsinket – jeg har endnu ikke modtaget noget.

Politiet kunne ikke bekræfte kildens postulat, der i en af de forskellige udgaver, ikke inkluderer attentatplaner. Selvom Margrethe Mølgaard Rasmussen (Shansen anno 2014) efter eget udsagn har fået hjælp med researchen af selveste Carl-Erik Zølck, så har de overset en hel del artikler der kunne have aflivet historien tidligt i processen. Herunder tre eksempler fra dagbladene.

“Siden onsdag i sidste uge har det flere gange været omtalt i Ekstra Bladet, at den 51-årige måske lyver lodret – eller at han i 1990-91 er blevet ‘brugt’ af andre som en slags ‘nyttig idiot’ for at få den høj-dramatiske attentat-historie ud. I så fald er det korrekt, at den 51-årige mand, der både var medlem af hjemmeværnet og Den Danske Forening, rent faktisk blev ført til et sommerhus-møde med bind for øjnene – og at et dusin hætteklædte mænd her ‘indviede’ ham i planer om at likvidere de to top-politikere. Altsammen bluff. (Ekstra Bladet, 2. september 1994: DR-reporter risikerer fyring for at lyve)

“Journalist Claus Theilgaard har sagt sin stilling på DR’s Radio Syd op, efter at det har vist sig, at han i radioindslag om en fremmedfjendtlig gruppes attentatplaner mod danske politikere gav udtryk for, at oplysningerne var baseret på flere kilder. Imidlertid stammede de fra een person, en 51-årig mand. Den fungerende leder af stationen, Inger Bach, ønsker ikke at udtale sig om, hvorvidt journalisten var blevet fyret, hvis han ikke selv havde sagt op. Den 51-årige mand, der står bag historien om den hemmelige gruppe, nægter – i modstrid med hvad han har sagt til blandt andre Radio Syds journalist – over for Politiets Efterretningstjeneste, at gruppen ville have ham til at skyde den radikale Bernhard Baunsgaard og Socialdemokratiets Ole Espersen. (Ritzaus Bureau, 2. september 1994: Journalist siger op efter radioindslag om attentat)

“Den journalist, der opdigtede kilder som baggrund for en radioudsendelse om højreorienteredes attentatplaner mod danske politikere, er nu blevet fyret fra DR. Officielt hedder det, at ‘journalist Claus Theilgaard fra DRs Radio Syd har sagt sin stilling op og er fratrådt med øjeblikkelig virkning.’ Theilgaard har ellers i 1992 sammen med en kollega modtaget dansk presses fornemste hæder, Cavling-prisen… Men for et par uger siden hævdede samme journalist at have flere kilder til sin afdækning af højreorienterede gruppers attentatplaner mod tidl. justitsminister Ole Espersen og den radikale Bernhard Baunsgaard. Der var kun en enkelt kilde, en 51-årig hjemmeværnsmand, der tidligere forgæves er afhørt af Politiets Efterretnings Tjeneste, PET, om attentatplaner. … Efter historien i Radio Syd gik hele den danske medieverden- inklusive de to TV-kanaler- i gang med historien, men PET afhørte også journalisten, der til sidst måtte indrømme, at historien alene byggede på hjemmeværnsmanden. … Den fungerende programchef for Radio Syd, Inger Bach, siger til DRs personaleblad, at ‘sagen har været belastende for os alle sammen. Vi er utroligt kede af det, men han (journalisten. red.) kunne ikke fortsætte. Vi har ikke længere tillid til ham.'” (BT, 10. september 1994: Opdigtede attentat- planer)

Selvom Cavlingvinderen Claus Theilgaard blev fyret, så gik det ham godt. Han grundlagde senere DKnyt.dk, et apolitisk medie målrettet det offentlige, der tidligere på året problematiserede Mogens Camres deltagelse i Mosbjerg Folkefest 2014. Artiklen (der er skrevet af en-ekskommunist), er i hovedtrækkene et Redox-opkog. Politiserende journalistik fra nederste skuffe. Herunder lidt fra Politikens leder om forløbet, der sådan set fint kan genbruges om Politiken og Redox’ ORG-historie anno 2011: “Sidste uges ‘sag’ var i journalistisk forstand ikke eksisterende…”

(Politiken, 3. september 1994: Pressedigt; via Danskeren, 1994, Nr. 5, s. 4)

Oploadet Kl. 15:36 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


6. september 2014

Cand.pæd. Erik Bilsted på Politiken.dk om ‘trusler’ som han “… jævnligt udsættes for på Uriasposten”

Selvom det er ubarmhjertigt, så har jeg flere gange citeret hippieliberale Rasmus Brygger ordret. Her en kommentar af cand.pæd. Erik Bilsted på en aktuel blogpost af Brygger, der blandt andet omtaler ‘nationalistiske blogs som Uriasposten’. For god ordens skyld:

En søgning på ‘Erik Bilsted’ i mine 12.190 indlæg på Uriasposten giver NUL hits.

En søgning på ‘Erik Bilsted’ i Uriaspostens 293.203 kommentarer giver TO hits, OT-kommentarer i en tråd fra 2008. Begge er gengivet under Bilsteds kommentar om de ‘trusler’, som han “jævnligt udsættes for på Uriasposten”

(Erik Bilsted på Politiken.dk, 6. september 2014)

“Jeg læste omkring halvdelen af Erik Bilsteds ‘debat’-indlæg, og så blev kvalmen simpelthen så overvældende, at jeg var nødt til at stoppe. Men det gør heller ikke noget. Jeg kan sagtens ‘gætte’ mig til resten, da disse selvfede kulturradikale altid smører rundt i de samme gamle floskler og fraser.” (#32 ‘JensH’, 30. juli 2008 Kl. 18.12)

“Det er da betryggende, hvis de ikke besidder vigtige poster i det private erhvervsliv. Men jeg synes nu de gør vel rigelig skade i de betroede stillinger, som de besidder i det offentlige. Tænk blot på Jørgen Bæk Simonsen, Tim Jensen, formentlig også denne kronikør, lektor, cand. pæd. Erik Bilsted og lignende ‘eksperter’.” (#38 ‘Johansen’, 30. juli 2008 Kl. 22.18)

Opdate. Erik Bilsted har tilsyneladende spredt samme i flere fora.

“Jeg har også ved et tilfælde fundet et citat fra et af mine læserbreve på Uriasposten, hvor en ‘blogger’ opfordrer til at lukke munden på mig.” (Fyens Stiftstidende, 14. februar 2013)

“Jeg nyder selv den tvivlsomme ære at være omtalt i Uriasposten med ønske om, at ‘en eller anden’ ville lukke munden på mig på grund af et indlæg vendt mod DF’s fremmedhad i den lokale avis på Fyn.” (Politiken.dk, 3. september 2014)

Oploadet Kl. 23:02 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer
Arkiveret under:


2. september 2014

Radio24syv-deltagelse: Baggrunden for min vrede, derfor ville jeg ikke debattere med ‘Shansen’

Her til formiddag blev jeg kontaktet af Radio24syv, der på baggrund af mine to artikler om ‘eksamensterroristen’ Alisiv Ceran, ville have mig til at medvirke i Reporterne. Jeg sagde ja, og skulle stå klar Kl. 15.15, og forventede jeg skulle debattere med hovedpersonen. Jeg streamede Radio24syv fra Ipad’en, og tændte kort før Radioavisen. Her blev emnet introduceret, og jeg blev tillagt holdninger jeg ikke har givet udtryk for, eksempelvis at jeg mente Alisiv Ceran havde ‘et falsk smil’. Emnet var ikke Alisiv Ceran, men graden af undertegnedes ondskab.

Da programmet startede lød der en masse beskyldninger om undertegnede. Fangede ti sekunder for sent, at det var Margrethe Monika S. Hansen der vævede løs om mig i værste P77-stil, og besluttede mig for at smække røret på. Asger Juhl fik mig overtalt til at blive på linien, men selvom jeg forsøgte at styre min vrede lykkedes det på ingen måde. Faktisk er jeg selv i tvivl om min indledende diskussion med værten røg ud live. Det gjorde den vist.

Bottom line. Det faktuelle om Alisiv Cerans Islam, og krydsfeltet mellem Islam & islamisme druknede fuldstændig i mængden af absurde beskyldninger mod undertegnede. Noget af det kom fra Radio24syv’s setup, men det meste kom direkte fra Margrethe Monika S. Hansen. For tilfældige radiolyttere vil det være umuligt at forstå baggrunden for min vrede. De kan passende starte med min dokumentationsside om den årelange hetz. Grafikken nederst i denne post er sakset fra samme.

I 2008 bloggede Margrethe Monika S. Shansen sideløbende med hendes navngivne blog, anonymt på en blog dedikeret til hendes politiske modstandere, herunder særligt undertegnede. Jeg var lige blevet skilt, og blev beskyldt for at svigte mine børn, være alkoholiker, hustrumishandler – og associeret med alt fra Josef Fritzl og Peter Lundin til nazisme og Ku Klux Klan.

Jeg fik adressebeskyttelse, men sommeren 2010 (kort tid efter jeg blev slået til blods på åben gade), lagde hun ikke desto mindre min privatadresse online på sin blog. På adressen modtog jeg efterfølgende flere dødstrusler, og i et konkret tilfælde opfordrede politiet mig til ikke at overnatte hjemme. Jeg er ikke bare blogger, men også far til tre, og gik selvfølgelig til PET. Samme etat der et par år senere kunne fortælle at en af Shansens andre fikspunkter, Lars Hedegaard (der redigerede min Islam-bog), blev forsøgt likvideret på privatadressen.

Lars Hedegaards Frederiksberg-adresse røg i øvrigt online på lignende hadeblog i 2009.

Tilbage til ‘Shansen’. Vi taler om en kvinde der skriver om tætte netværk mellem holocaustbenægtere og zionister, at bloggeren Fjordman skulle være identisk med Anders Behring Breivik og lignende. Det analytiske element er ikke-eksisterende! Hendes sidste klumme om norsk nazisme blev undsagt af den førende skikkelse på den anti-nazistiske fløj i Norge med ordene: “…det reneste sludder… Dette savner simpelthen rot i virkeligheten”.

Oploadet Kl. 16:33 af Kim Møller — Direkte link69 kommentarer
Arkiveret under:


28. august 2014

Da islamkritikkens femi-mimoser gik i selvsving over et ubekvemt spørgsmål: “Skal vi hænge ham ud?”

For nogen tid siden blev jeg tippet om, at en islamist ved navn Jibril Koc hærgede i diverse online-fora under navnet ‘Abu Malik’. Jeg stødte på navnet første gang sidste år, da han i Facebook-gruppen ‘Allah ved bedst’ breakede nyheden, at terrordømte Slimane Hadj Abderrahmane, var faldet i kamp under hellig krig i Syrien. I samme ombæring foranstaltede Jibril Koc personligt, en indsamling til Slimanes enke: “Vi muslimer her i Danmark burde være stolte over at blandt os herhjemme har der gået en mand rundt, som Slimane…”

(‘Abu Malik’ alias Jibril Koc på Facebook, 2014; Exitplan.dk)

Jibril Koc er i følge min kilde gift med Sana Daadouche (‘Umm Yunus Sana’ på Facebook), der driver Sana Køreskole i Valby, en køreskole kun for kvinder. På nettet trækker hun et klassisk islamistisk spor efter sig, så alt hænger fint sammen.

(Sana Daadouche på Youtube – ‘Umm Yunus Sana’-alias’et på Facebook, 2014)

Min kilde fortæller samtidig, at Sana er i familie med Mouna Daadouche, som de mere liberale på den danske højrefløj kører frem som en muslimsk feminist. Jeg ved intet om Mouna Daadouches holdninger i øvrigt, men synes det kunne være interessant at få bekræftet, hvorvidt en relativt kendt ‘muslimsk feminist’, var i familie med islamister der færdes i terrorsympatiserende miljøer.

Jeg skrev til Mouna Daadouche på Facebook, og tirsdag morgen bekræftede hun, at hun var ‘sanas søster’. Hun spurgte herefter, om jeg kendte hende, hvad jeg afviste. Dialogen i sin helhed.

(Undertegnedes dialog med Mona Daadouche, 26. august 2014)

Hun svarede herefter lidt uddybende, at hun ikke havde samme holdninger som sin søster, med tilføjelsen “Man vælger desværre ikke sin familie”. At hun ikke er islamist som sin søster, fremgik ret tydeligt af billederne på hendes profil, så det var egentligt ikke noget jeg skænkede en tanke.

(Youtube, Interview med Mouna Daadouche, en muslimsk feminist, 2014)

Sent tirsdag aften fortæller flere mig så, at Mouna Daadouche har lavet en opdatering på baggrund af mit spørgsmål. Jeg var målløs! Her kan man virkelig tale om at fordreje mine ord. Mit ordrette ‘nej’ til at kende hendes søster, blev eksempelvis til: “Vedkommen siger at han kender min søster…” Surrealistisk.

“Jeg modtog en tankevækkende besked i min facebook indbakke her til morgen. Der blev sat spørgsmålstegn ved min feministisk kamp og mit fri sind .Vedkommen siger at han kender min søster og påstår at hun er radikal muslim hvilket ifølge ham sætter spørgsmålstegn ved min troværdighed som kvinders rettigheders forkæmper. For det første er min lille søster ikke radikal muslim, hun er en troende muslim… Jeg synes at kritikken, der er blevet rejst angående min troværdighed som feminist er irrelevant og uden gyldig fundament. Jeg er og vil forbliv en fri kvinde i universalismens navn!” (Mona Daadouche)

(Mouna Daadouche på Facebook, 26. august 2014 – Kommentar fra Karen West; Kopi: I, II)

“Skal vi hænge ham ud?”, kommenterede veninden Karen West, og pointerer med henblik på undertegnede, at der “er nogle i det her land, der ikke kan og vil tolerere, at muslimer ikke opfører sig som DE mener, en muslim skal opføre sig”. Tirsdag aften delte Karen West så Mouna Daadouches opdatering med ordene:

“Min gode kampfælle for frihed og universal feminisme fik en besked i sin indbakke fra en vis Kim Møller. Kender ham ikke, men ved han er fra den meget islamkritiske fløj, og han har da også været efter mig et par gange, sikkert fordi jeg dyrker venskab med muslimske kvinder. … Men er det ikke igen det der med, at hvis vi kender, er i familie med praktiserende muslimer, så er vi nok mindst islamister eller landsforrædere. Fordømmelserne er faktisk ret trættende i længden.”

(Karen West deler Mouna Daadouches Facebook-opdatering, 26. august 2014; Kopi)

Jeg bad Mouna Daadouche (og Karen West) lægge den fulde dialog online, så folk selv kunne vurdere hvorvidt deres udlægning var i overensstemmelse med virkeligheden, men fik blot svaret: “… i henhold til reglerne bør man ikke offentliggøre private beskeder”. Karen West fortsatte herefter med “… jeg vil da meget hellere læse, hvorfor du ikke tror, at Mouna kan være feminist?”, og “… hvorfor er det præcis sådan nogle som Mouna og mig, der skal være under mistanke for ikke at ville friheden?”

Karen Wests reaktion er bizar. Jeg har aldrig haft den store tiltro til hendes politisk korrekte islamkritik, men de eneste to gange jeg har nævnt hende på bloggen er det positivt (I & II). Hun er sådan set kun med på sidelinien her, fordi hun godtager (og udbygger) Daadouches hysteriske overfortolkning. Jeg har skrevet om adskillige muslimske feminister, og vinklen er aldrig negativ. Hvis muslimer vil lave en skønlitterær fortolkning af Koranen, så får de rigeligt med modstand fra rettroende muslimer. Jeg bærer ikke ved til det bål.

Jeg var på Facebook over telefonen, da jeg skrev det oprindelige spørgsmål til Mouna Daadouche, og formulerede mig måske lidt upræcist (se det herunder fremhævede), men den efterfølgende kævl må skyldes andre ting.

“Nej, kun fra min graven i ekstreme muslimske miljøer. Undrer mig bare over du kan være kendt som muslimsk feminist, med det slægtskab. Vh/Kim”

I debattens hede får Mouna blandt andet skrevet…

“Jeg har fået en god opdragelse med liberale værdier. Dog måske lidt rebelsk fordi jeg kæmper for den seksuelle frigørelse i muslimske lande men det er ikke at den grund min familie eller islamistisk søster som du nu kalder hende slår hånden af mig. Og mange muslimske kvinder i Tunesien støtter mig i min kampe herunder også kvinder fra min egen familie i Tunesien. Det er derfor at jeg understreger at det er vigtigt at have nuancerne med.”

Mouna Daadouche og Karen West vil have positive historier og nuancer, men intet indikerer de positive enkelttilfælde eller ‘tavse flertal’, trækker sig sejrrigt ud af kampen mod rettroende islamister, der bekæmper alt jeg har kært. Som ovenstående citat understreger, så sker enhver positiv udvikling indenfor Islam, på trods af Islam. Jeg mener ikke Danmark skal gøres til et eksperimentarium for ‘islamisk emancipation’. Forhåbentlig tager muslimer kampen op – men det er deres kamp, ikke vores.

Selvom Mouna Daadouche indledningsvis lagde afstand til søsterens fortolkning af Islam, så pointerer hun flere gange under den efterfølgende debat, at hun skam ikke betragter sin søster som værende ‘islamist’ eller ‘radikal muslim’. Tjekker man søsterens Youtube-profil så dukker der blandt andet ‘likes’ op til videoer med Bilal Philips og Khalid Yasin, to fremtrædende islamister, der de senere år har gæstet Danmark under stor medieomtale. Blandt andet fordi de mener, at der skal være dødsstraf for homoseksualitet. Mouna Daadouche afviser at søsteren skulle være islamist, men hævder omvendt at hun er ‘troende’ og ‘religiøs’ (hvad Karen West associerer med ‘praktiserende muslimer’).

De fremhæver således indirekte min pointe: De rettroende ønsker død over homoseksuelle, fordi det står i Koranen – Islam er problemets kerne.

At mit diskrete spørgsmål, skulle ende med at blive genstand for heftig debat, må skyldes andet og mere end mit ordvalg. Jeg gætter på, at Mouna Daadouche og hendes danske netværk i og omkring Karen West, har talt om hendes familiære forhold, og valgte en offensiv modreaktion, da jeg spurgte ind til det. Det usagte behøver kan være søsterens islamisme, men kunne også være svogerens kriminelle fortid. Min kilde fortæller, at Jibril Koc, tilbage i 2004, fik halvandet års fængsel, for skyderier ved Café H.C. Andersen i Københavns Lufthavn.

Oploadet Kl. 09:05 af Kim Møller — Direkte link50 kommentarer


10. august 2014

Norsk antiracist undsiger Shansen-analyse: “… sensasjonell, men tatt fullstendig ut av løse luften.”

For et par uger siden, kort efter årsdagen for Utøya, bragte norske NRK en kronik af danske ‘Shansen’. Umiddelbart faldt jeg over en manipuleret bekrivelse af Kärrtorp-episoden, men ret beset er det ikke interessant i sig selv, hvordan venstreloonier opfatter virkeligheden. Det er således mest for underholdningens skyld jeg bringer et lille uddrag af en mod-kronik af Vepsen-redaktør Tor Erland Bach, aktiv antifascist, tidligere medlem af Arbeidernes kommunistparti. Fra NRK – Skremsler og overdrivelser.

“Når mennesker som utgir seg for å ha kunnskap om disse fenomenene viser seg å fare med det reneste sludder, da er det betimelig å si fra, før noen skulle la seg forlede til å tro at noe er en større trussel enn det det faktisk er.

Den danske bloggeren Margrethe Monika Mølgaard Rasmussen skrev nylig en kronikk hvor hun oppsiktsvekkende nok hevder at vår lille skare med hjemlige nazister er langt farligere enn sine trosbrødre i Sverige. Påstanden er sensasjonell, men tatt fullstendig ut av løse luften.

Sverige har en nazistisk bevegelse som teller flere tusen aktive. … I Norge har den nazistiske bevegelsen aldri talt mer enn cirka 300 personer. … Rasmussens forsøk på å dramatisere situasjonen faller imidlertid på hennes egen bruk av eksempler. De er alle sammen mer enn 13 år gamle.

Jeg tror jeg har samtlige forskere, journalister og politifolk som har jobbet med denne tematikken med meg når jeg fastslår at den nazistiske bevegelsen i Norge befinner, og har befunnet seg, på et historisk lavmål de siste 12 årene.

Man kan selvfølgelig gjøre som mange gjør og kalle alt man ikke liker på høyrefløyen for nazister og for eksempel inkludere de såkalte kontrajihadistene. Bildet endrer seg ikke stort av den grunn.

(Margrethe Monika Mølgaard Rasmussen på NRK Ytring, 31. juli 2014)

Rasmussen hevder i sin kronikk at det har vært flere alvorlige angrep og terrorhandlinger fra nazister i Norge enn i Sverige. Dette savner simpelthen rot i virkeligheten og er noe ingen som vil utgi seg for å kunne noe om dette temaet vil hevde. Dette gjelder historisk, medregnet de eksemplene Rasmussen ramser opp, men ikke minst i dag. …

Man kan argumentere med at 22. juli-terroristen var nazist, fascist eller lignende, og det er mye i hans klipp-og-lim-kompendium som peker i en slik retning. Det blir imidlertid feil å hevde at de miljøene han tilhørte var nynazistiske. … han tilhørte fortsatt ikke den nazistiske bevegelsen. Han handlet på egenhånd og det er hittil ikke påvist et snev av bevis som peker i retning av at barnemorderen samarbeidet med noen. Han fremstår, ikke bare i en norsk, men også europeisk sammenheng, som en enslig, for ikke å si ensom, svale.

En øvelse hvor man legger antall drapsofre den 22. juli inn i et totalt regnestykke hvor man ser på gjennomsnittlig antall drap begått i Sverige kontra Norge for så å skulle si noe om farlighetsgraden hos de to lands nazibevegelser blir derfor helt meningsløst.

… Ting kan forandre seg og derfor skal vi overvåke dem og ha et våkent øye. Mens vi gjør det klarer vi oss uten skremsler og overdrivelser.

(Vepsen og Tor Bach)

Oploadet Kl. 20:30 af Kim Møller — Direkte link6 kommentarer


5. august 2014

Uriasposten, nu også med Paypal

Betalingsanordningen Paypal har været en del af cyberspace siden 1998, og selvom flere har punket mig for ikke at oprette en konto, så skal jeg jo lige se tiden an. For fire uger siden satte jeg to Paypal-ikoner i bloggens højre ramme, med mulighed for at støtte nærværende site med et valgfrit engangsbeløb eller et fast månedligt beløb. Abonnementsordningen skulle fungere nu. Alternativ: Francis the 3rd Milton Foundation. På forhånd tak.

Oploadet Kl. 19:57 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer
Arkiveret under:


24. juli 2014

Fjordman: Antiracisme-center vil bekæmpe mig med offentlige midler, samarbejder med terror-moské

Selvom ABCnyheter på basis af venstrefløjsmedier, herunder Netavisen P77 problematiserer demokratisk anti-jihadisme, så er jihadisme naturligvis et noget større problem. Flere norske aviser skriver i disse dage om Anders Dale, tidligere venstreekstremist, der ble politiker for Miljøpartiet De Grønne, konverterede til Islam og blev mainstream-jihadist. Fjordman renser luften på Gates of Vienna – Two Norwegian Terrorists Named Anders.

“In an essay published at the website of the state broadcaster NRK, three professional ‘anti-racists’ asked for more money from the government to combat Islamophobia and other alleged right-wing extremism that can fuel terrorism.

If you read their essay closely, it names one, and only one, person as representing these supposedly evil forces: myself. So what they are really arguing is that more than three years after Breivik’s attacks, Norway must spend more tax money on combating me, personally. …

The three individuals who authored this essay — Rune Berglund Steen, Shoaib Sultan and Ervin Kohn — were all associated with the state-sponsored Norwegian Centre against Racism. … Sultan is a previous leader of the Islamic Council of Norway. In 2006, during the height of the international Mohammed Cartoons crisis, he published a newspaper essay in Aftenposten claiming that the cartoons had ‘hurt’ him and other Muslims, and that freedom of speech should not be absolute. Shoaib Sultan suggested that Norway should study suggestions made by Abid Q. Raja, a lawyer and politician of Pakistani Muslim background, to strengthen laws against blasphemy so that Muslims would not have their feelings hurt again.

The 2014 essay which he co-authored was ill-timed. Just a couple of days earlier, American and Norwegian authorities had listed a Norwegian convert to Islam, Anders Cameroon Østensvig Dale, as suspected of being heavily involved with the Islamic terrorist network al-Qaida. Dale came from a background with radical Left and Marxist sympathies. He also has also supported the Green Party of Norway, which Mr. Sultan happens to be an active member of. The mosque Dale had frequented when he converted to Islam and became radicalized has cooperated with the Norwegian Centre Against Racism.

Needless to say, the Centre against Racism didn’t mention a single word of this in their essay from July 21 2014. They then asked the authorities to spend more of the taxpayers’ money on combating alleged Islamophobic extremism.”

(Jyllands-Posten associerer jihad-trussel med Breivik; Facebook, 24. juli 2014)

“Vi mottok nylig informasjon med tilknytning til en ekstrem islamistisk gruppe rekruttert i Syria som kan ha til hensikt å gjennomføre en terrorhandling i Norge.” (PST-chef Benedicte Bjørnland, torsdag i denne uge; VG)

Oploadet Kl. 14:19 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer


16. juli 2014

Mosbjerg Folkefest 2014: Hans Rustad – Tiderne skifter – og skifter hurtigt!

I modsætning til de danske talere er Hans Rustad ikke kendt i den danske offentlighed, men han har i årevis fulgt den danske debat, og som redaktør for den fremragende Document.no en central skikkelse i den nordiske bloggosfære. Videoen er nu online.

(Hans Rustad, Mosbjerg Folkefest 2014)

“Hans Rustad, redaktør af den uafhængige norske blog document.no, talte på Mosbjerg Folkefest om hvor hurtigt tiderne skifter, hvor lidt politikerne forstår af tidens begivenheder, samt det vigtige i at holde fast på Kristendommen som nøglen til at tackle truslen fra islam.”

Oploadet Kl. 12:38 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper