13. marts 2019

Fakta: Diskret information på produkter fra De danske familiegårde – ‘Kyllingerne er ikke halalslagtet’

Sålænge demografien går i den forkerte retning, vil det afspejle sig i samfundet som sådan, og almindelige markedsøkonomiske principper gør sig gældende. Danskerne flest er ikke politiske forbrugere, i modsætning til muslimer, og det fremskynder naturligvis udviklingen. Det er ikke kontroversielt, at halalslagte dyr og sælge til ikke-muslimer, sålænge ikke-muslimerne ikke råber højt med pengepungen.

En læser har sendt et foto taget i Fakta af et kyllingeprodukt fra De danske familiegårde, hvor det specifikt noteres: ‘Kyllingerne er ikke halalslagtet’. Det fremgår ikke særlig klartden flotte hjemmeside, der under overskrifter såsom ‘Vores velfærdsprincipper’ og ‘Værd at vide’ opridser fordelene ved lige netop deres produkter. De pointerer dog at deres produktion er ‘100 procent dansk’.

De danske familiegårde leverer ifølge hjemmesiden kyllinger under navnene ‘Fritgående’, ‘Gårdkylling’ og ‘Økologisk’, og serien anbefales af Dyrenes Beskyttelse. Støt dem der støtter dig!

(Fritgående dansk kylling, Brystfilet, 247 g., De danske familiegårde; Foto: Tilsendt)

Oploadet Kl. 13:46 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer
Arkiveret under:


11. marts 2019

Whiskybæltets børn på vinterferie med 10K: “Spoiled children soon to fall / Freedom is the lie we live”

På min søns efterskole har flere tennissko til 4-5000 kroner, og nogle gange får jeg den tanke, at nutidens unge ville have godt af tvungen værnepligt, helst på en mudret kaserne i Vestjylland. Der er isoleret set intet galt i materielle goder, men det korrelerer desværre ofte med overfladiskhed, og total apati/antipati for det der har gjort Danmark til et velfungerende land. “Spoiled children soon to fall / Freedom is the lie we live” (Sebadoh, 1995)

Kommentar af Annette Heick set på BT.dk – Jeg er aldeles rystet – hva’ fa’en foregår der i whiskybæltet?

“I uge 7 havde diverse rejsebureauer lanceret skiferie til De Tre Dale for gymnasieklasser. Det er efterhånden tradition. Og alle kan i princippet melde sig, men særlig stor er tilslutningen fra gymnasier som Øregård, Ordrup, Rungsted og Herlufsholm. …

De unge (ned til 16 år) har sjældent under 10.000 kroner med i lommepenge. Og så er der altså også dem, der har brugt op mod 150.000 kroner!!

Det er dog mere reglen, at der bruges 2.000 kroner om dagen, og ja, der skal selvfølgelig købes mad, men så meget koster en pizza trods alt ikke. Næh, pengene bruges på sprut. Og prøv bare selv at dykke ned i Instagram. Man skal ikke lede længe for at finde ud af, at det er Dom Perignon, dyre flasker champagne, som fyres af i spandevis. Ikke billig vodka.

Mine veninder fortæller om 18-årige drenge, der starter dagen med at lægge 8.000 euro for at få et bord på den rigtige restaurant til frokost. Ja, du læste rigtigt. Jeg går klart ud fra, det ikke er penge, de selv har tjent. En af dem bor i Vedbæk og har familie, der er dybt involveret i LTF, og han havde sjovt nok kontanter med – apropos kontantløs snak! Han er kendt som en rød klud i hele området.”

Oploadet Kl. 21:56 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer
Arkiveret under:


26. februar 2019

Damm: “Spis! hvad du får serveret eller bliv væk.. Her handler det ikke om ‘mig-mig-mig’, men om os.”

Min fjerde kusine i rækken blev døbt i søndags, og den efterfølgende middag ‘ødelagde’ dagens kalorie-indtag, ligesom ‘low carb’-diæten blev midlertidigt afbrudt. En naturlig konsekvens af selskabelighed. Sådan må det være.

Gode borgerlige ord af Søren Jacobsen Damm i Berlingske – Mig-mig-mig-mad smadrer vores sidste fællesskaber.

“Den gode middag har længe fungeret som den store forsonende mediator for mennesket, for familien, for venskaberne, for de elskende, men nu den sat under pres, af en ny tids dekadent nerveadel af selviscenesættere.

… Jeg elsker personligt at invitere til middag, men jeg har også besluttet mig for, at jeg ikke vil tage særligt hensyn til folks skabagtige vaner. Spis! hvad du får serveret eller bliv væk – og nej, du skal ikke selv tage din egen birkesaft og ‘mad’ med i en lille fedtet boks. Det er din helt egen sag, hvilken pietistisk skammekost, du tvinger ned i dit eget CO2-neutrale hjem, men hos mig, der spiser man, hvad man får serveret – ellers kan du bare blive helt fri. Her handler det ikke om ‘mig-mig-mig’, men om os.

Skal vi undgå en fremtid, hvor mennesker har opgivet fælleskabet om bordet og i stedet sidder i stilhed i hvert sit rum med hver sin iPhone og hver deres gluten-laktose-sukkerfrie, bæredygtige pulvermad, så må vi også være i stand til at dispensere fra vores gastronomiske idiosynkrasier ind i mellem, og i stedet prioritere fællesskabet med andre mennesker.

Glem dig selv, blot for en aften. Fokusér på bare at sidde ved det gode bord, med de rigtige mennesker, og stjæl så en dag fra døden.

(P.S. Krøyer, Hip hip hurra! Kunstnerfest på Skagen, 1888; Foto: Wiki)

Oploadet Kl. 10:56 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer
Arkiveret under:


19. august 2017

Joachim Nielsen: “Jeg gider ikke det, jeg ikke gider. … hvis det gør mig til et machosvin, er det fint.”

Reklamemanden Joachim Nielsen var manden der i kroniklængde undsagde nationalstaten, men seneste læserbrev i Jyllands-Posten er isoleret set god nok. Hvis ikke mænd mander sig op og siger fra, så stopper feminiseringen ikke før majoritetsmænd er blevet tyndarmede skatteslaver for lesbiske par og tilvandrede patriarker.

Fra JP.dk – Jeg gider godt love min kone, at vi aldrig bliver skilt og hvis vi bliver, er det hendes beslutning.

“Det tager selvsagt tid at finde ud af, hvem man er. Ligesom det tager tid at blive voksen. Men når man når den giftefærdige alder, er det altså ens eget ansvar, at man har fundet sig selv og sine grænser. …

Og dér er jeg endt. Jeg går ikke med til fødselsforberedelse. Jeg gik ikke med Babybjörn. Jeg tog ikke seks måneders barsel med spædbørn. Jeg gider ikke se venner, der ikke er venner men falske pligtbesøg. Jeg gider ikke se Vild med dans. … Jeg gider ikke sommermorgenmad med klassen. Jeg gider ikke vaske tøj. Jeg gider ikke arbejde 8-16. Jeg gider ikke gøre rent. Jeg gider ikke fedte for folk. … Jeg gider ikke smalltalk.

Jeg gider ikke det, jeg ikke gider. … Jeg gider at arbejde. Og tjene penge. Og være en mere end aktiv medforsørger. Jeg gider at være fast i mine værdier overfor mine børn og lære dem, at alle handlinger har en konsekvens. Jeg gider lade dem gå med en smadret telefonskærm et år, hvis ikke de passer på den (og selv har penge til at få den skiftet).

Og jeg gider at lade dem gå rundt i byen i et halvt år, hvis deres cykel er blevet stjålet, fordi de ikke huskede at låse den. Jeg gider at lære dem, at ting ikke falder ned fra himlen…

Jeg er assertiv som beskrevet ovenfor og hvis det gør mig til et machosvin, er det fint.

(Ade Edmondson som ‘tynd mand’ i musikvideoen til Kirsty Maccols Terry, 1983; Foto: Youtube)

Oploadet Kl. 17:19 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


14. juli 2017

Springrytter Tina Lund om livet i Dubai: “… den måde de behandler kvinderne på er enormt galant”

Den profesionelle springrytter Tina Lund flyttede til Dubai i 2013, men er hjemme i Danmark på ferie. Torsdag aften var hun gæst i Aftenshowet, for at fortælle om hendes liv i emiratet. Et land med et sharia-baseret retssystem, hvor man praktiserer pisk, stening og eksempelvis har dødsstraf for homoseksualitet og frafald. DR-værten var ikke ukritisk, men Tina Lund havde næsten kun positivt at fortælle om det lokale kvindesyn.

Indslaget kan ses på DR.dk

Mark Stokholm, Aftenshowet: Du er hjemme i Danmark på ferie, og lad os lige slå fast. Hvorfor synes du det er så dejligt, at være i Dubai?

Tina Lund, springrytter: Ja, men det er jo nok at komme fra lille Danmark, og komme ud i den store verden og opleve noget nyt. Og så også at komme ned i Mellemøsten, det er jo noget helt andet end herhjemme, og det synes jeg er enormt inspirerende, også at møde nye forretningskunder, og se nogle nye stævnepladser. Det synes jeg er enormt spændende.

Mark Stokholm: Men der er jo også de her store forskelle, blandt andet på hvordan kvinder bliver behandlet. Hvordan opfatter du det, i din daglig dernede?

Tina Lund: Ja, men, det har jo både været godt og negativt. … Ja, jeg kan jo godt lide at arbejde for nogle forskellige – Jeg har en god chef, som er mand, og lokal, og den måde de behandler kvinderne på er enormt galant. Altså, når man er ude at flyve, skal ud og ride et stævne, så er det businessclass, og når man er ude at spise, så kunne de aldrig finde på, at lade kvinden betale regningen. Det er altid manden der gør det. Der synes jeg egentligt, at man føler lidt, at det er lidt noget andet end herhjemme. De er meget gentlemen(-agtige). De har stor respekt overfor sine ansatte og sine kvindelige ryttere. […]

Mark Stokholm: Hvordan har du det, og med kvindesynet, sådan i det hele taget.

Tina Lund: Ja, men – Jeg tror det er lige meget hvor man er henne i verden, så kan man altså se nogle positive ting, og finde nogle negative ting. Og jeg synes det meste ved at bo i Duabi er positivt. Selvfølgelig er der nogle negative ting, men så længe det meste er godt, så er jeg egentligt godt tilfreds med det. Og som jeg sagde tidligere, så synes jeg det er enormt spændende, at møde en anden kultur. Det har jeg lært rigtigt rigtigt meget af…

Der er jo lidt andre regler. Hvordan man klæder sig, hvordan man begår sig. Det er jo for eksempel også, at man ikke må tale grimt til hinanden… Det synes jeg egentligt er meget rart, for det er ligesom at folk taler pænere til hinanden, og respekterer hinanden bedre, og det synes jeg egentligt er meget behageligt.

(Tina Lund, Dubai)

Oploadet Kl. 11:42 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer


11. juli 2017

Bonbonlands maskotter, nu med vagter: “… vi har gennem de senere år oplevet en kedelig tendens”

“… der går en vagt rundt med mascoterne”, fortæller Camilla Christiansen på Facebook, og det er tilsyneladende det nye normale i danske forlystelsesparker, selvom de nok af pr-mæssige årsager foretrækker ordet ‘ledsagere’.

Vagterne er nødvendige, fordi maskotterne chikaneres på forskellige måder af parkens gæster. Historien er hermetisk renset for etnicitet på de pågældende, men lur mig om ikke forlystelsesparkernes officielle holdning er noget ala: ‘Det er både børn og voksne, danskere og personer med anden etnisk herkomst’.

Jeg har kun været i Bonbonland en enkelt gang, og det bliver ved det. Jo tættere på multikulturen, jo større problem. Forbind selv punkterne.

Fra TV2 Online – Maskotter udsat for vold i BonBon-Land

“Det burde være hyggeligt at gå rundt i forlystelsesparken BonBon-Land, men for parkens maskotter er hverdagen også fyldt med dårlige oplevelser.

Det skriver Camilla Christiansen i et opslag på Facebook. Hun er mor til en pige, som arbejder som maskot i BonBon-Land.

– Hver dag er Laura og hendes maskotkollegaer udsat for vold fra både voksne og børn. En vold der i mine øjne slet ikke burde finde sted. Børn sparker dem over benene, giver dem mavepustere, klatrer på dem, spænder ben for dem, slår dem og spytter på dem, skriver hun.

Hos BonBon-Land anerkender de, at der er et problem med, at folk ikke respekterer, at der er rigtige mennesker inde i maskotterne.

– Vi har rigtig mange søde gæster, men vi har gennem de senere år oplevet en kedelig tendens.

[…]

For at imødekomme problemet med voldsomme børn og grænseløse voksne, har alle maskotterne en såkaldt maskotven med. Dette er en person, som skal sørge for, at maskotterne bliver behandlet pænt.”

(Fedtmule i Disneyland Paris, maj 2017; Uriasposten)

Apropos.

“Der står altid en vagt sammen med maskotten i Bonbonland… Bonbonland gør rigtig meget, både for medarbejdernes og gæsternes sikkerhed” (Camilla Christiansen, 10. juli 2017)

“Kendte for en del år siden en ung mand der var mascot i Legoland de har samme problem at de må ha vagter med rundt og hvor er det sørgeligt at det er nødvendigt.” (Heidi Liza Sørensen, 10. juli 2017)

“Præcis sådan foregår det i Fårup Sommerland. Der er altid en med til at passe på egern og pindsvin” (Mia Siig Hansen, 11. juli 2017)

“I Bilka står der altid en uden udklædning sammen med ulven, måske Bonbonland skulle overveje dette.” (Anja Ringhus Gertz, 11. juli 2017)

Oploadet Kl. 19:14 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer
Arkiveret under:


16. oktober 2011

Selv de røde kan se ansvarsforflygtigelsen

Er folks civilcourage helt væk? Da jeg for et par år siden måtte forsvare min plads i S-toget mod et par store teenagere fra det bedre borgerskab uden at få hjælp fra de mange passagerer, mistede jeg nok en del af troen på mine medmennesker. Der var ingen knive og volden var af den mildeste art, men ingen skulle nyde noget. Denne gang var det Vivi Andersens tur. Hun forsøgte noget så ædelt som at redde en mands liv, men de forbipasserende så intet. Det er sjældent sociologer siger noget fornuftigt, men blind høne.. Fyns Amts Avis:

Hun forsøger at vinke til flere bilister, og på fortovet står hendes bil med katastrofeblinket tændt.

Alligevel kørte 15-20 bilister bare forbi.

– Jeg forstår ikke, hvorfor ingen standsede, siger hun til avisen.
Undrer ikke ekspert
Men det er ikke noget, der kommer bag på tidligere lektor emeritus og institutleder på Sociologisk Institut, Bjarne Hjorth Andersen.

– Min hypotese er, at institutionaliseringen i samfundet har medført en ansvarsforflygtigelse hos mange i dag. Folk tænker ”det er der andre, der må tage sig af,” siger den daværende institutleder, der har undersøgt lignende eksempler, blandt andet i forbindelse med grov vold, hvor folk bare passerer.

I stedet for at hjælpe næsten, kan man jo købe aflad hos Amnesty.

Oploadet Kl. 19:06 af Kim Poulsen — Direkte link13 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper