8. december 2016

Folketingsdebat mellem valg: Justitsminister Søren Pape om ‘en kvindelig muslim ansat ved Fyns Politi’

Når jeg med jævne mellemrum forsvarer Dansk Folkeparti her på siden, så skyldes det blandt andet at jeg følger den politiske debat i Folketinget lidt på sidelinjen. Det er legitimt at mene Dansk Folkeparti skulle droppe støtten til Lars Løkke Rasmussen, men der påhviler selvfølgelig også et stort parti at være en del af den politiske debat på godt og ondt. Det ville fryde mig hvis regeringen faldt, men det giver formentligt ikke færre indvandrere – og det er vel i sidste ende det der er succeskriteriet. Problemet er, set herfra, at den folkelige modstand mod den førte politik, ikke afspejler sig i folketingets sammensætning.

Min politikerkæreste oplever ofte problemet på nært hold. Onsdag i sidste uge i forbindelse med et Asmaa Abdol-Hamid-relateret § 20 til justitsminister Søren Pape Poulsen, manden bag den meget omtalte ‘naziislamisme’-kampagne. En politiker der indledte valgkampen med en kronik om den islamistiske ‘kræftsvulst’, ‘en farlig indre fjende’, der skulle ‘bekæmpes og illimineres’. Hvordan denne kamp manifesterer sig i den politiske praksis illustrerer nedenciterede dialog.

(Pernille Bendixen, Dansk Folkeparti)

Onsdag den 30. november 2016, § 20-spørgsmål S 257 Om en kvindelig muslim ansat ved Fyns Politi.

Pernille Bendixen, DF: Mener ministeren, at det bør få ansættelsesmæssige konsekvenser – og hvad vil ministeren i så fald gøre for at sikre sig, at det sker – hvis en ansat i politiet nægter at give hånd til personer af det modsatte køn under udførelsen af sit hverv, som det f.eks. er tilfældet med en kvindelig muslim ansat ved Fyns Politi?

Søren Pape Poulsen, justitsminister: Tak for det. Jeg vil sige, at ligesom min forgænger er jeg på det punkt af den helt klare holdning, at medarbejdere på Justitsministeriets område skal udvise en præsentabel, åben og venlig fremtræden over for hinanden, over for borgerne og over for andre personer, som henvender sig til myndighederne på ministeriets område. Derfor forventer jeg som justitsminister, at ansatte i dansk politi selvfølgelig udviser den fornødne respekt, og at der gives hånd i de situationer, hvor det forekommer helt naturligt, at man giver hånd til hinanden, f.eks. når man mødes.

Om det så skal medføre ansættelsesretlige konsekvenser, hvis en medarbejder ikke lever op til den forventning, vil jo bero på de konkrete omstændigheder i sagen. Og det skal i givet fald håndteres af ansættelsesmyndigheden for den pågældende medarbejder, men naturligvis ud fra de præmisser og de regler, der er fastsat. Når det gælder en helt konkret personalesag, ønsker jeg ikke at udtale mig om den offentligt.

Pernille Bendixen, DF: Det er fair nok, at man ikke vil udtale sig om en konkret sag. I forhold til ministerens svar om at give hånd der, hvor det forekommer naturligt: Når man har at gøre med en person, som af princip ikke giver hånd, så vil denne person jo aldrig give hånd, heller ikke når det måtte forekomme os andre naturligt. Og i hvilke situationer vil det i så fald ikke være naturligt at give hånd?

I forhold til om det er en konkret situation, vil jeg sige: Jamen det er jo en konkret situation, fordi vi konkret har at gøre med en, som altså af princip nægter at give hånd. Men det er ikke det eneste, der er. Den her person er sådan set i 2007 blevet anmeldt for landsforræderi, og det er af hr. Rasmus Jarlov, som er medlem af ministerens parti. Og der er det da naturligt at spørge: Når man har en person ansat, som har været anklaget for landsforræderi, og som man så har gående rundt i Fyns Politi, er det så bare uden betydning? Altså, der er jo en signalværdi i det, og man må tro, at ministeren i hvert fald på et tidspunkt har haft den holdning, at den her person måske har nogle lidt ekstreme holdninger.

Søren Pape Poulsen, justitsminister: Først og fremmest kan jeg kun sådan udtale mig om mine forventninger til medarbejderne, og min holdning er altså den, at man viser den fornødne respekt ved at give hånd, hvor det er naturligt. Det kan være, man lige går forbi hinanden og vinker, men hvis spørgeren og jeg møder hinanden, er det min opfattelse, at det selvfølgelig er helt naturligt, når man henvender sig, at man giver hånd. Det burde man til enhver tid gøre, og når man er ansat i dansk politi, skal man også gøre det.

Pernille Bendixen, DF: Det er selvfølgelig rigtigt. Men altså, den her person er jo også en person, som f.eks. har nægtet at skrive under på grundloven, som har været talsmand for de 11 organisationer, som i sin tid sagsøgte Jyllands-Posten efter Muhammedtegningerne, som har udtalt, at danske soldater er et legitimt mål, og som jo altså ikke vil give hånd til mænd. Er man så en god repræsentant for Justitsministeriet og for politiet? Er det det signal, man skal sende? Er det gode og sunde og hæderlige holdninger?

Man må jo gå ud fra, at en ansat under Justitsministeriet også repræsenterer Justitsministeriet, også ved sine holdninger.

Søren Pape Poulsen, justitsminister: Jamen der er nogle helt klare forventninger til, at man på sin arbejdsplads får at vide, hvordan det er, man opfører sig der. Der er det jo sådan, at hvis man bliver bedt om, hvad man naturligt gør, at give hånd og være høflig over for andre mennesker, så gør man det. Så kan én ting være, hvad man har udtalt og ment, og det har man selvfølgelig gjort under det ansvar, man nu har. Men helt generelt vil jeg sige, at spørgsmålet her handler om, om man skal give hånd eller ej, og der har jeg det bare sådan, at selvfølgelig giver man hånd, når man hilser på folk. Og det gør ansatte ved det danske politi også.

Pernille Bendixen, DF: Man giver hånd, det er naturligt. Vi gør det, når vi mødes. Men kan ministeren anerkende, at der faktisk er nogle, for hvem det ikke er naturligt at give hånd? Og er det så ikke muligt at kræve, at sådanne personer simpelt hen retter ind, at man siger: Nu er vi her; du har en stilling; der medfølger et ansvar; så kan det godt være, det er unaturligt for dig at give hånd i nogle situationer, men det er altså naturligt for os andre, og det er det, vi forventer af dig?

Hvis nu Fyns Politi ikke vil rette ind i den her sag, agter ministeren så at skride til handling?

Søren Pape Poulsen: Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Fyns Politi ikke følger de anvisninger, der er, og jeg forventer, at man selvfølgelig ledelsesmæssigt tager hånd om det, hvis der er medarbejdere, der ikke følger de instrukser, der er, og ikke agerer, som dansk politi og ansatte skal gøre. Og det er bl.a. naturligt, at når man møder hinanden, giver man hånd.



7. december 2016

Den lange march gennem institutionerne: Faktalink udgives af DBC med Bo Weimann som IT-direktør

I går bloggede jeg Pernille Vermunds indlæg om ‘Faktalink’, der bruger Redox til kilde om For frihed, og i øvrigt intet har om ‘venstreekstremisme’. Faktalink er en akkumuleret samling artikler om samfundsrelevante emner, og omtaler sig selv som værende “et arbejdsredskab for folkeskolens ældste klasser, gymnasielever, lærere og bibliotekarer samt studerende, journalister og researchere”.

Det første der springer i øjnene, er det faktum at sidens to artikler om ‘højreekstremisme’ er skrevet af Malene Fenger-Grøndahl. Kendt venstreorienteret, der ikke forsøger at sløre sin kærlighed til mellemøstlig kultur, og blandt andet er tilknyttet ‘Forening for Moske og Islamisk Center’ og ‘Center for Integration’.

Faktalink udgives af Dansk BiblioteksCenter, der er et offentligt ejet aktieselskab. Der er lig i lasten, som man kan læse hos Computerworld – Blekingegadebandens ’stemme’ er IT-direktør (17. marts 2009).

“Stemmen i Peter Øvig Knudsens bøger om Blekingegadebanden er Bo Weymann. Nu kan ComON afsløre, at Bo Weymann er IT-direktør i Dansk Bibliotekscenter, der blandt andre er ejet af stat og kommuner. Bo Weymann var med i Blekingegadebandens inderkreds og blev idømt syv års fængsel for sine kriminelle handlinger.

Mogens Brabrand Jensen, der er direktør i Dansk BiblioteksCenter har ingen betænkeligheder ved at have Bo Weymann ansat. …

‘Ingen ansatte har taget afstand fra, at Bo er ansat. De har været lige så intereserede i sagen som alle andre. De har været nysgerrige omkring, om han var stemmen. Men ingen har taget moralsk afstand fra hans handlinger,’ siger Mogens Brabrand Jensen til ComON. …

Bo Weymann ønsker ikke selv at deltage i denne artikel, men bekræfter via sin sekretær, at den nye stavemåde af efternavnet, er det oprindelige slægtsnavn.”

(t/h: Rudi Dutschke, 1968, en af flere der satte ord på den lange march gennem institutionerne)

Meget få faggrupper er så røde som bibliotekarerne, og formanden for Danmarks Biblioteksskole var i 2007 den senere professor Lars Qvortrup, der indledte sin karriere med et bevidsthedssociologisk kampskrift, der problematiserede Danmarks Radio fra et revolutionært klassekamp-perspektiv.

Den lange march gennem institutionerne har gjort venstrefløjen glade for statslige medier.


Søren Hviid Pedersen: Argumentet om det ‘postfaktuelle’ er et politisk våben vendt mod oppositionelle

Centrum/venstre bruger sproget mod enhver form for opposition, og det er ikke svært at finde eksempler. Når begrebet ‘fake news’ tages i anvendelse, handler det udelukkende om højreorienterede holdningsmedier, og begrebet sættes eksempelvis ikke i relation til De Korte Nyheder på Radio24syv, der dagligt pynter historier med opdigtede citater. Falske nyheder er, når alt kommer til, blot historier der ikke fremmer en venstreorienteret diskurs.

Fremragende kommentar af Søren Hviid Pedersen i Berlingske – Myten om det post- faktuelle er elitens nye våben.

“Et af tidens modeord er ‘postfaktuel’. Postfaktuel anvendes gerne til at beskrive de tendenser, der er i tiden vedr. falske eller fordrejede nyheder. Begrebet anvendes på personer, partier og bevægelser, som de etablerede medier og politikere mener lyver eller fordrejer. Med det udgangspunkt har flere kommentatorer påpeget, at vi er ved at træde ind i en postfaktuel tidsalder. Demokratiet er i fare for, at postfaktuelle demagoger forfører befolkningen med deres postfaktuelle meninger og synspunkter.

Men måske forholder det sig helt anderledes, end de etablerede medier og kommentatorer hævder? Måske vi i stedet skulle undersøge lidt mere kritisk, hvad denne kritik af det postfaktuelle rent faktisk går ud på? Det underlige ved politik er jo ikke, at politik skal være sandt, det har vi videnskaben til at afgøre. Politik er snarere om, hvordan vi enten bevarer eller ændrer ting i vores samfund. Det helt afgørende politiske spørgsmål er således: Hvad er det gode samfund og det gode liv? Set i lyset af det spørgsmål er vi alle lige kvalificerede til at deltage i diskussionen…

hvis den politiske sandhed fandtes, behøvede vi ikke demokrati. Alt kunne overlades til eksperter, filosoffer, DJØFere og andet godtfolk! Så behøvede man ikke spørge borgerne, ja, måske skulle man slet ikke spørge befolkningen, netop fordi de ikke er eksperter. Men sandheden er demokratiets værste fjende, for jo mere nogen taler om politisk sandhed, jo mere skal man være mistænksom og kritisk. For det andet har kritikken af det postfaktuelle den slagside, at den næsten altid retter sig mod personer, partier og bevægelser, der forsøger at udfordre de etablerede systemers magt. Ideen om det postfaktuelle er således blevet et våben i hænderne på de eliter, der føler deres magt truet af de her postfaktuelle opkomlinge, der vover at udfordre deres magtpositioner.

Hele argumentet om det postfaktuelle er således blevet et ideologisk og politisk våben vendt mod de oppositionelle stemmer i vor tids samfund. Ideen om det postfaktuelle er blevet den herskende klasses ideologiske mantra vendt mod den almindelige befolkning…”

Oploadet Kl. 03:48 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


2. december 2016

Berlingske citerer medieforskere, der kobler MSM-truende højremedier med ‘fake news’-fænomenet

I en debat på Facebook, forklarde en ung socialist mig, at det er nødvendigt med medielicens, da nyhederne ellers vil blive “skræddersyet efter hvad folk vil høre og ikke hvad der er faktuelt korrekt”. Jeg kan dog for hans skyld godt ‘klippe mine kabler’ og læse Den Korte Avis, men det gider han bare ikke. Jeg skal bare betale for hans sandheder.

Berlingske får også mediestøtte, og har en umiddelbar interesse i at tale uafhængige medier ned. Koblingen mellem enhver form for subjektive højrefløjsmedier og ‘fake news’-fænomenet er ikke tilfældigt. Det er ny løgn for at dække over gamle, og lige præcis derfor nærmer den trykte presse sig udløbsdatoen.

Dansk journalistforbunds Lars Werge, der ikke mener Newspeek har boget med journalistik at gøre, er tidligere sportsjournalist for Ekstra Bladet. Mediet der trykte de korruptionsafsløringer, der i 1990 gav Jeppe Juhl en Cavlingpris. Da jeg tændte for licensfinansierede P1 i forgårs, hørte jeg et tyve minutter langt indslag om eventyr-genren, blandt andet med en ‘eventyrforsker’. Her lød det at Disney havde sat sin ‘klamme klo’ på Grimms eventyr, og som en pointe – at “Adolf Hitler var utrolig glad for Disney-film”. Så meget for seriøse medier.

Fra dagens Berlingske – Lügenpresse, manipulation og kvarte sandheder: Hvem er det, der lyver?

“‘Danske journalister er dumme, uvidende, sindssygt historieløse og meget ofte aldeles uhæderlige uden selv at være klar over det. Sig farvel til den fordækte lügenpresse og sig goddag til NewSpeek Networks’.

Sådan lyder det i et indslag fra NewSpeek Networks, hvor journalistuddannede og tidligere cavlingvinder fra Ekstra Bladet, Jeppe Juhl, toner frem. Mediet udsender på sin hjemmeside og på Facebook flere videoer ugentligt. De fleste med et indvandrekritisk fokus. Men hvad er NewSpeek Networks? Ifølge Jeppe Juhl er det en subjektiv nyhedsportal, der videreformidler nyheder.

I de korte videoer bruges da også flere virkemidler fra nyhedsverden såsom introen, hvor bogstaver toner frem foran en jordklode. Det giver indtryk af, at det er et troværdigt nyhedsmedie, men flere eksperter påpeger, at det bestemt ikke er tilfældet.

Jakob Linaa Jensen, forskningschef på Danmarks Medie og Journalisthøjskole (DMJX), mener ikke, NewSpeek er et nyhedsmedie, han kalder det ‘useriøst’. Og Jesper Tække, lektor ved Medievidenskab på Aarhus Universitet, kalder det en nyhedsside for falske og manipulerende nyheder…

Formand for Dansk Journalistforbund, Lars Werge, slår ligeledes fast, at det ikke er journalistik, der bedrives på mediet.

‘Man skal ikke tage det for et nyhedsmedie, for det er ikke journalistik, det er webblogging. Det er holdninger, tilkendegivelser, usandheder og kvarte sandheder,’ siger han.

[…]

Risikoen er, at politikere begynder at agere på falske nyheder. Gry Høngsmark Knudsen, der er lektor ved Syddansk Universitet og bestyrelsesmedlem i Sammenslutningen af medieforskere i Danmark, fremhæver, at USA’s kommende præsident, Donald Trump, i valgkampen blev taget i at bygge nogle udtalelser på falske nyheder.

‘Det tager det her med falske nyheder til et helt nyt niveau. For hvad bliver politikken så formuleret på baggrund af?’ spørger hun.

… Der findes i Danmark flere netbaserede nichemedier, der formidler et ensidigt nyhedsbillede. Jakob Linaa henviser til blandt andre Den Korte Avis, 180grader og Uriasposten.



30. november 2016

Oliver fik smadret sin nye Audi i parkeringshus: “… problemer med unge, der har en truende adfærd”

Det er selvfølgelig træls for Oliver, men politiet er forlængst holdt op med at efterforske sådanne sager, der mere eller mindre officielt ses som et forsikringsspørgsmål. Det kan blive meget værre. Civilsamfundet er på retur, og der kommer en dag hvor politiet også opgiver at efterforske grovere vold. Fra Ekstra Bladet – Fik smadret luksus-bil i p-kælder: ‘Ingen gider se på videoovervågningen’.

“Det var en drengedrøm, der gik i opfyldelse, da 23-årige Oliver Lawson for knap tre uger siden købte en hvid Audi A5 Cabriolet, der kostede 460.000 kroner som brugt – 780.000 kroner fra ny. Derfor blev han også ekstra rasende, da han fredag aften fandt sin bil med ruderne smadret og ridser på siden, ligesom også en Range Rover i kælderen var blevet ødelagt.

Ikke mindst fordi han netop havde betalt ekstra penge for at parkere den i One Parks aflukkede parkeringskælder tæt på Nordhavn Station på Østerbro i København, hvor de skriver på hjemmesiden, at bilen er i trygge og sikre rammer og er sikret med døgn-videoovervågning. …

– Ham, der solgte mig abonnementet, sagde, at der aldrig skete noget, siger han og fortæller, at han, da han stod på stedet med sin far, fik at vide af en vagt, at de oplever mange problemer med unge, der har en truende adfærd på stedet.

Københavns Politi bekræfter, at de har modtaget en anmeldelse… Den er derefter lagt ‘til reol i deres system’, som det kaldes.”

(Audi A5 Cabriolet, 2013)

“Selv om det er meget irriterende at få knust en rude, for det er jo en fin bil, så er der ikke nogen mennesker, der har lidt skade.” (vicepolitiinspektør Henrik Møller Jakobsen)

Oploadet Kl. 15:43 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer
Arkiveret under:

Regeringens udlændingepolitik er uforpligtende hensigtserklæringer med indbygget ansvarsfraskrivelse

VIC-regeringens udlændingepolitik blev diskuteret af tre internationalister i Huxi og det Gode Gamle Folketing på Radio24syv, og panelets overdrev frygtede naturligvis det trekløveret kalder ‘en balanceret og realistisk udlændingepolitik’. Radikale Bjørn Elmqvist påpegede, at han dog godt kunne ’se noget positivt på det’, da udmeldingerne indikerede, at alt var ’sparket til hjørnespark’, og man ‘ikke ville nå nogle vegne’. Flere klienter til forsvarsadvokaten. Mikael Jalving sætter ord på afmagten – Regeringens asylpolitik er tom snak fra Marienborg.

“Asyl i Danmark skal fremover søges i Mellemøsten og Afrika. Det mener den nydannede regering, og forslaget har vakt behørig opsigt. Det er nemlig første gang, asylproblematikken løftes ud af den hidtidige praksis, som har gjort det umuligt for mainstreamregeringer i Vesteuropa at kontrollere tilstrømningen hertil fra muslimske og arabiske områder. …

Nu skal der tilsyneladende andre boller på suppen i det, regeringsgrundlaget kalder ‘en balanceret og realistisk udlændingepolitik’.

Her hedder det bl.a., at ‘ukontrolleret indvandring løser ingenting, men skaber tværtimod nye problemer i form af økonomiske udfordringer og værdimæssige konflikter. Regeringen vil føre en udlændingepolitik, hvor vi hjælper flest i nærområderne, og hvor vi aktivt forebygger migrationsstrømme. …’

Så vidt, så godt. Men læs lige det, der står med småt.

Regeringens nye politik hviler nemlig på det, amerikanerne kalder en disclaimer, dvs. en ansvarsfraskrivelse. Den kommer her: ‘Regeringen vil sammen med ligesindede europæiske partnere arbejde for et system, hvor man søger om asyl fra et tredjeland fremfor ved de europæiske landes grænser. …’

Motivet fejler ikke noget: at sætte en stopper for humansmuglernes millionforretning. Det tvivlsomme er derimod det, jeg satte i kursiv: ’sammen med ligesindede europæiske partnere’. Og ‘arbejde for et system’. Begge dele er ganske uforpligtende.

Regeringen agter ikke selv at gøre noget. Men vil med ministerens ord »gå i dialog med de europæiske lande, der deler vores ambition’. Sådan sagde hun, Inger Støjberg, og så ved man, at forslaget med al overvejende sandsynlighed vil sande til i løbet af en eftermiddag.”

(Statsministeriet, For et friere, rigere og mere trygt Danmark, 28. november 2016)

“Hvorfor foreslår regeringen et tiltag, der er så tåbeligt, at det kunne være udtænkt i Det Radikale Venstres gruppelokale på Christiansborg?” (Nyeborgerlige.dk)



29. november 2016

Verden ifølge letpåvirkelige 4. klasses elever: Trump vil bombe Danmark, han er racist, dum, ond…

Dagbladet Information har sendt en journalist ud på Sortedamskolen i København, for at tale med elever i 4.U. om Donald Trump og det amerikanske præsidentvalg. “De her børn har da styr på det vigtigste.”, lyder det fra en af de rødradikale i kommentarsporet, og der er tilsyneladende ikke langt fra letpåvirkelige børn til venstrefløjens aldrende intelligensia. Politiserende medier spiller uden tvivl en hovedrolle.

Fra Information – I fjerde klasse er de bange for, at Trump vil bombe Danmark.

“Sigurd: ‘Jeg så i aviserne, at Donald Trumps sejr vil skade Danmark.’

— Hvad tænkte du om det?

Sigurd: ‘Tja, jeg tænkte, at han nok vil bombardere Danmark eller gå i krig med os.’

Storm: ‘Han har jo også sagt, at han vil bombe Danmark.’

Caroline: ‘Ja.’

[…]

Sigurd: ‘Jeg synes, at det er dumt, at han bygger en hel mur rundt om USA. …’

Nimo: ‘Og så er han også racist.’

Olivia: ‘Han vil gerne have, at alle mørke mennesker i USA skal flytte et andet sted hen. Han vil ikke have dem i USA.’

Nimo: ‘Og det er jo meget ondt. Bare fordi én mand ikke gider at have nogen der, så er der flere 100.000, der skal flytte. Måske ikke lige 100.000, men i hvert fald mange.’

Sigurd: ‘Han siger, at han hader negre. Og negre må jo altså godt være i USA.’

Bjørk: ‘Altså, du mener sorte mennesker.'”

(Overskrift efter modstander beskyldte Trump for at ville atombombe Danmark; Foto: Vice)

Oploadet Kl. 11:07 af Kim Møller — Direkte link41 kommentarer


28. november 2016

Kulturminister Bock er bekymret for ‘unuanceret islamfordømmelse’: “Jeg er ikke bekymret for islam.”

Jeg sad på første parket til stillingskrigen mellem Liberal Alliance og Dansk Folkeparti henover efteråret, og en dag involverede jeg mig sidelæns i en debat med Søren Kenner, formand for LA’s visionsgruppe, og en af partiets fremmeste ideologer. Hans analyse var simpel: “KTD kraver ned af træet og går med til en topskattelettelse” (6. oktober). Danskerne er trætte af løftebrydere, og LA står i modsætning til Venstre og De Konservative fast på det de tror på. Da Dansk Folkeparti definitivt undsagde Anders Samuelsens ultimative krav blev det omtalt som ‘teatertorden og sabelraslen’.

Et mindretal kan vanskeligt presse et flertal igennem, og i sidste uge kravlede Anders Samuelsen så ned fra træet, og nu har vi så fået en ny regering der inkluderer Liberal Alliance. Søren Kenners retræte er topklasse: Der er ‘en ny situation’, og “Dette er et gigantisk skridt fremad” (19. november). Andre liberalister i segmentet, konkluderer nu, at Dansk Folkepart for alvor er presset.

Nok om det. Den nye regering har mange gode liberale tiltag, men kommer i sagens natur ikke til at inkludere topskattelettelser der ikke er flertal for. Oppositionen betegner ‘VIC-tory’-regeringens grundlaget som værende et ‘liberalistisk festskrift’, og det siger alt om Danmark anno 2016, at offentlig vækst på 0,3 procent ses som et liberalistisk angreb på velfærdsstaten. Sultedøden er lige om hjørnet. Cirka.

Progressiv beskatning er problematisk, men det udgør ikke et eksistentielt problem. Livet er andet end skatteprocenter, og vil man liberalisere Danmark, så er Danmark noget nær jomfruelig mark. Søren Pind mister justitsministeriet til Søren Pape, og selvom det næppe øger trygheden på de arabiserede gader, så er det godt.

Værst er uden tvivl udnævnelsen af Mette Bock (Samuelsens storesøster) som ny Kultur- og kirkeminister. Hun har tidligere været folketingskandidat for SF og næstformand for Det Radikale Venstre, og er værdipolitisk langt til venstre for midten. Her et citat fra hendes 2015-kronik. (via KSD)

“Sørine Godtfredsen har ved flere lejligheder påpeget, at man i dag gør sig sårbar ved at udtrykke bekymring for islam og let risikerer at få udtrykket ‘islamofob’ klistret i panden. Derfor skjules bekymringen.

Tværtimod mærker vi i hele Europa en øget polarisering, en hastigt voksende nationalkonservatisme og unuanceret islamfordømmelse, der gør den liberale sårbar. Udtrykker man ikke bekymring for islam, får man mærkatet ‘naivist’ klistret i panden. Jeg vover det alligevel: Jeg er ikke bekymret for islam. Men jeg er rædselsslagen for terror. Uanset om terroristerne anvender islamisme, socialisme, fascisme eller nazisme som skjold.

Jeg er også tiltagende bekymret for de tiltagende unuancerede og forenklede modsætninger…” (Mette Bock, Kristligt Dagblad, 5. februar 2015)

(DR Online, 27. november 2016: Oppositionen: Regeringsgrundlaget er et liberalistisk festskrift)

“Hun kalder regeringens målsætninger ‘en katastrofe’ for velfærden og for helt almindelige danskere og hæfter sig blandt andet ved målet om at holde den offentlige vækst nede på 0,3 procent…” (Pernille Skipper om regeringsgrundlaget)



25. november 2016

Frederikssund: Morten Messerschmidts lillebror slået ned af fire unge, der kaldte politikeren for ‘racist’

Onsdag eftermiddag blev Morten Messerschmidts 15-årige lillebror slået ned af fire maskerede mænd på gaden i Frederikssund. Jeg antager det er udlændinge, for selv om den yderste venstrefløj er ideologisk hæmmet, så er de stadig opdraget med uskrevne regler for anstændig opførsel. TV2 Online bringer historien, men udelader en væsentlig detalje. Her sakset fra torsdagens udgave af Frederiksborg Amts Avis – DF’er rystet over vold mod søn (ikke online).

“-Det kan ikke være rigtigt, at vi som familie skal udsættes for sådan noget. Hvis man er uenig, må man diskutere det politiske og lade være med at gå direkte efter privatpersoner.

Sådan siger Inge Messerschmidt, efter at hendes 15-årig søn blev overfaldet onsdag ved 16.30-tiden i Frederikssunds gågade af fire hætteklædte unge. Det skete, da de havde sikret sig, at han er i familie med EU-politikeren Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti.

– Det er begyndt at blive mørkt. Min søn har lige besøgt en ven og går gennem en port og ud i gågaden. Der kommer nogle unge gående i en smøge fra Bløden. De får øje på ham og stiller sig rundt om ham. Det er ikke nogen, han kender. De spørger, om Morten er hans far. Han siger, at det er hans storebror. Så siger de deres mening om Morten, at han er svindler, racist, dum og alt muligt. En slår ham med knytnæve på højre kind, så han får et mærke og en ridse, måske fra en ring. Han falder og slår næsen, så han bløder, og de stikker af, fortæller Inge Messerschmidt…”

Mere.

“Det er jo specielt de to drenge, som har lidt under meget mobberi i skolen. De har endda haft tysklærere, der har heilet ad dem. De er blevet stoppet og ‘kropsvisiteret’. Folk klapper dem på tøjet for at se, hvad de har i lommerne og sådan nogle ting. Det er blevet mere gennem det sidste halve år, men det er første gang, at der er en, der er blevet slået.” (Inge Messerschmidt, BT, 25. november 2016)

Oploadet Kl. 01:54 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


23. november 2016

Venstremand om Nye Borgerlige: “De har sagt, at skatten skal være lavere, og så skal alle de sorte ud.”

Forleden hørte jeg nogle minutter af Romerriget på Radio24syv. Emnet var stereotyper, og i studiet var tre kvinder der angreb erfaringsbaserede kategoriseringer. Værst var Mira Skadegaard, der fremførte tesen om de ‘minoritiserede’ brune danskere, der udsættes for mikro-diskrimination af den hvide majoritet. “Når du siger brune danskere, så mener du ikke Nye Borgerlige, fascisterne”, lød det henkastet fra Knud Romer, i et forsøg på være morsom.

Lignende kommentar begik Venstremanden Jakob Engel-Schmidt i t interview med Politiko, hvor han definerer sand borgerlighed som værende en form for kulturrelativisme – ‘Nye Borgerlige er et parti med en dybde som en flad tallerken’.

“Jakob Engel-Schmidt… Hvad er borgerlighed anno 2016 så?

‘Borgerlighed anno 2016 er evnen til at være i dialog med fortiden for at kunne løse fremtidens problemer. Det er evnen til at prioritere hårdt økonomisk samtidig med, at man har respekt for det enkelte individ. …’

Så når man snakker om, at Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance er borgerlige partier, hvad er det så for nogle kriterier, man måler ud fra?

‘… I gamle dage kunne man lave denne her højre-venstre-skala. Det at være borgerlig er også at kunne konstatere, at tingene har forandret sig. Der er ikke længere en akse, der går fra højre til venstre. Det er blevet tredimensionalt. Du kan sagtens være borgerlig ud fra nogle økonomiske parametre, men ud fra de værdiladede parametre være klassisk socialdemokrat. Om det så at være borgerlig er et godt spørgsmål.’ …

‘Den måde, medierne har delt det op i. Nye Borgerlige er eksempelvis et parti med en dybde, der er ligeså stor som en flad tallerken. De har sagt, at skatten skal være lavere, og så skal alle de sorte ud. Folk har været frustreret over de lempelser, den forrige regering har lavet på udlændingepolitikken, så Nye Borgerlige har fået vind i sejlene. Det problem er efterhånden løst, men ikke desto mindre er det had og den frustration så stor, at Pernille Vermund lige pludselig er løsningen på deres problemer.’ …

Så Nye Borgerlige er ikke et borgerligt parti i dine øjne?

‘Det kan de sikkert blive. Men det, jeg ved om dem indtil videre, er, at man gerne vil sænke skatten markant. Det har man ikke fundet penge til at gøre endnu. Så vil man gerne gennemføre en helt masse udlændingestramninger, der melder Danmark ud af det internationale fællesskab, og som muligvis er i strid med Grundloven. Det er ikke borgerligt. Det er bare populistisk.‘ …

Hvornår er man borgerlig som person?

‘Det er man, når man tager personligt ansvar for sin tilværelse, imødegår de udfordringer, man har, på en ansvarlig måde og behandler sine medmennesker og familie ordentligt.’ …

‘… Det, at være borgerlig, handler også om at acceptere at folk er forskellige. … en del af min borgerlighed handler også om at have den rummelighed, der betyder, at jeg ikke skal vurdere andres værdier. …'”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper