23. april 2018

“Det borgerlige Danmark er stort set nedkæmpet. Der er kun sporadiske modstandslommer tilbage…”

“Integrationsproblemerne er made in Denmark, og de kan løses i Danmark”, skriver Bertel Haarder i Jyllands-Posten, og der er i det hele taget akut mangel på borgerlige statsmænd. Asger Aamund renser luften i Berlingske – Afdansningsbal i den borgerlige.

“Det borgerlige Danmark er stort set nedkæmpet. Der er kun sporadiske modstandslommer tilbage, men de er uden indflydelse på landets styrelse og fremtid. Den offentlige sektor har besejret den private, som dog kan glæde sig over, at globaliseringen har forbedret flugtmulighederne for virksomheder og investeringer.

Garotteringen af det liberale Danmark tog fart i 1990erne, da det lykkedes vore politikere at skabe et vælgerkorps, hvor flertallet befandt sig uden for arbejdsmarkedet. Hermed blev velfærdssamfundet afløst af klientstaten, der siden har udviklet sig til den dybe formynderstat, vi lever under i dag. Det kommunale og statslige administrative kompleks vokser nu ved egen kraft og er reelt uden for politisk rækkevidde. …

… De partier i Folketinget, der i hvert fald i partiprogrammerne bekender sig til økonomisk vækst og velstand som forudsætning for velfærden, råder kun over sølle 61 mandater, selv hvis vi med bortvendt ansigt regner de Radikale med til vækst-gruppen.

Alle de øvrige partier bekender sig til et Danmark, der er styret af statsmagten, der dog er omdøbt til ‘fællesskabet’, og hvem kan dog havde noget imod fællesskab?”



19. april 2018

LAU-Immigrationsordfører om ’sygdomslignende fascistiske tendens’, skabt af ‘nationalisterne’ i DF

Simon Gardner Mogensen er Immigrationsordfører hos Liberal Alliances Ungdom, og som nyudklækket liberalist har han endnu ikke forstået nødvendigheden af grænser. En dag opdager han formentligt, at livet ikke blot er et rollespil for ideologer, og den forkætrede nationalstat først og fremmest er det fysiske rum for nulevende og kommende generationer af danskere. Han hylder i praksis metastaser, fordi han værdsætter Strepsils med en opstrammende smag af Honning og citron.

Lidt fra en klumme set hos Altinget – Ung LA’er: Islamisk fundamentalisme er godt for Danmarks selvforståelse.

“Den islamistiske fundamentalisme er kommet til Danmark, og der kan ikke herske nogen tvivl om, at en bemærkelsesværdig andel af befolkningen sympatiserer med antidemokratiske og ikkevestlige frihedstraditioner. Dette lader i høj grad til at udfordre det fundament, som Danmark er støbt i, og de mange værdier, landet hviler på – da dette spirende kritiske perspektiv underkender de danske grundlæggende værdier og normer, som vi i al ydmyghed bør være stolte af.

I lyset af truslen ved denne frembrusende folkelige stemning og offentlige diskurs har Danmark bevæget sig ind i en gråzone. Hvor beskyttelsen af vores vestlige demokratiske ligheds- og frihedsprincipper ikke ser anden udvej, end at disse grundtanker bør begrænses og indskrænkes, for at kunne værne om præcis disse. En glidebane, hvor alt fra både burkaforbud til imamlov, der i sit udgangspunkt har til hensigt at beskytte præcis det, som man er i fuld gang med at afmontere.

Denne sygdomslignende fascistiske tendens, som er fremprovokeret af nationalisterne i Dansk Folkeparti, har i særdeleshed inficeret et omfangsrigt væld af det politiske flertal i dansk politik.

… Faktisk vil man kunne gå så langt til at kunne sige, at den fundamentalistiske islamisme i dag er et centralt element for Danmark og dets identitetsforståelse – om hvad vi står i kontrast til, hvem vi ønsker at bekæmpe og med hvilke midler. Et religiøst ideologisk angreb på det samfund, vi har kært, har fået både store dele af befolkningen og politikere til at bekende kulør – hvor man bekæmper fascisme med fascisme.

I stedet bør vi omfavne den islamistiske bevægelse som en kontrast, vi kan positionere vores værdier i forhold til.”



18. april 2018

Jens Ellekær: “Der synes at gå et træk af antisemitisme gennem Wilhjelms politiske engagement…”

Kommentar til en Politiken-kronik af Preben Wilhjelm fra den tidligere FET-agent Jens Ellekær.

I Politikens kronik 31. marts skriver tidligere folketingsmedlem for Venstresocialisterne Preben Wilhjelm, at den danske sikkerhedstjeneste PET og militære efterretningstjeneste FE ved flere lejligheder angiveligt skal have overtrådt gældende lovgivning. I en sidebemærkning skriver Wilhjelm: ‘I 1987 bliver to FET-agenter på en amatøragtig spionageopgave i Polen arresteret og dømt og må frikøbes for 3,5 mio. kr.’

Formuleringen er en grov insinuering mod undertegnede, der var hovedperson i den daværende sag. Selvfølgelig var affæren en meget beklagelig afslutning på seks års – meget sporadisk – efterretningsindhentning i såvel Den Polske Folkerepublik som i Den Demokratiske Tyske Republik (DDR), men der var nu engang risici ved at fremskaffe oplysninger om militære installationer og troppeplaceringer i så overvågede samfund, som ikke mindst DDR var det.

I 1987 fandt nogle lægfolk det besynderligt, at man fortsat løste indhentningsopgaver gennem observation fra jorden, men det var nøjagtigt den måde, hvorpå ‘The Military Liaison Missions’ – en institution oprettet af de krigsallierede efter Anden Verdenskrig, som gav parternes militærmissioner adgang til de øvrige besættelseszoner –løste deres opgaver helt frem til slutningen på Den Kolde Krig. Militærmissionerne havde diplomatisk immunitet, og de kunne medbringe langt bedre observations- og fotoudstyr, end det var muligt for mig; de var til gengæld udelukket fra store områder af DDR, hvor jeg kunne færdes. At den modsatte side tog deres aktiviteter alvorligt, fremgår af, at i 1980’erne – Den Kolde Krigs sidste højspændte periode – blev der dræbt en franskmand og en amerikaner fra militærmissionerne af henholdsvis DDR’s Nationale Folkehær og Gruppen af Sovjetiske Styrker i Tyskland.

Det er mig uforståeligt, hvorfor Wilhjelm skulle finde min indsats eller opdragsgivers, FE, organisering af denne amatøragtig, da han ikke kan have detaljerede oplysninger herom. Men med min militære baggrund ville det jo nærmest være ejendommeligt, hvis jeg ikke skulle besvare ilden, så lad mig nu rette skytset mod den gamle revoluzzer.

Preben Wilhjelm trådte frem som gårsdagens mand, da han i 1958 meldte sig ind i Danmarks Kommunistiske Parti – ti år efter at folk var begyndt at forlade partiet, dels i slutningen af 1940’erne som følge af moderpartiets, Sovjetunionens Kommunistiske Parti, voksende antisemitisme, dels som følge af Sovjetunionens intervention i Ungarn i 1956. Derefter var Wilhjelm i 1959 medstifter af Socialistisk Folkeparti, som han i 1967 var med til at splitte gennem stiftelsen af udbryderpartiet Venstresocialisterne (VS).

Der synes at gå et træk af antisemitisme gennem Wilhjelms politiske engagement, der ikke mindst fremstår af Venstresocialisternes støtte til den palæstinensiske organisation PFLP, der med terroristiske anslag bekæmpede Mellemøstens eneste demokratiske stat, Israel. Venstresocialisternes fælleserklæring med PFLP i 1980 kan kun forstås som en benægtelse af Israels ret til at eksistere. Dette bekræftes af Wilhjelm og andres kraftige angreb i 1989 på journalisten Lars Willemoes, der havde bidraget til at afsløre en række forhold omkring Blekingegadebanden, der netop også støttede PFLP.

Læser man ‘Principprogram for Venstresocialisterne’ fra 1969, står det klart, hvorfor udtrykket ‘the loony left’ kunne opstå. Programmet bebuder et opgør med staten, det parlamentariske demokrati og magtdelingen og lader formode, at den lovgivende, udøvende og dømmende magt skal samles i folkelige forsamlinger, som dog ikke defineres nærmere. Da parlamentet er en tom kulisse, var ‘det en vigtig opgave for VS at opfordre til udenomsparlamentarisk virksomhed (…)’ (Principprogrammet, s.42). Karakteren af denne kamp får man et indtryk af, når der skrives, at ‘Arbejdet for socialismen må derfor finde sted i en uforsonlig kamp mod kapitalismen og alle dens borgerlige institutioner og normer.’ (s. 34).

Det er ikke nogen tilfældighed, at VS’ symbol var et voldsinstrument – en slangebøsse. Materielt set er der et spring fra slangebøssen til den udmærkede maskinpistol fra Heckler & Koch, der figurerede i Rote Armee Fraktions logo, men ideologisk var springet måske ikke så stort endda. Det 20. århundredes historie viser, at det parlamentariske demokrati i Europa, der langsomt fremstod af det 19. århundrede, har haft mange radikaliserede fjender. Med henblik på, at vi ikke skulle ende i en af de samfundstragedier, vi har set omkring os, har det derfor været stærkt ønskeligt, at sikkerhedstjenesten har holdt et vågent øje med radikaliserede bevægelser.

Som hos mange andre socialistiske bevægelser er der i VS’ principprogram en omklamring af arbejderen, der opfattes som noget særligt, og som udgør det menneskematerale, der skal danne grundlag for ‘det ny menneske’: ‘Mens menneskene altså forandrer samfundet, forandres menneskene selv af det nye samfund, de skaber.'(side 33). Jeg er ikke klar over, hvilken affinitet der eksisterede mellem VS og den af den radikaliserede venstrefløj så idoliserede aktivist fra det vesttyske ‘Sozialistischer Deutscher Studentenbund’, Rudolf ‘Rudi’ Dutschke – der var jo traditionelt stærke ideologiske skænderier og megen fraktionsdannelse på den fløj. Dutschke mente, at i de fremtidige kommuner skulle arbejderne bo på de fabrikker, hvori de arbejdede; produktionskollektivet skulle være et totalt kollektiv. Og det var den slags tanker, der fik arbejderne til at tage afstand fra Dutschke – og vel også fra VS, som måtte nøjes med en meget studentikos tilhængerskare.

Wilhjelm, for nu atter at tage ham ud af VS-sammenhæng, anses for at være meget intelligent og en juridisk begavelse (lic.jur. – intet mindre). Nu kan historien altså fremvise en række brillante jurister, som lod sig radikalisere – for eksempel Maximilien de Robespierre og Louis Antoine de Sant-Just, der skabte Rædselsherredømmet under Den Franske Revolution, og Andrej Visjinskij, der var retsformand under Moskvaprocesserne, og som omtalte de anklagede som ‘menneskeligt affald’ og krævede dem ’skudt som gale hunde’ (og det blev de så). Jeg kan selvfølgelig kun gisne om Wilhjelms holdning til den juridiske opgave i den ‘uforsonlige kamp mod (…) borgerlige institutioner og normer’, men jeg er da glad for – sådan set også for Wilhjelms egen skyld -, at han ikke – som den berygtede østtyske dommer og senere justitsminister Hilde Benjamin, der under Waldheimerprocesserne på samlebånd afsagde dødsdomme og domme om frihedsstraffe på 15 til 25 år – fik det juridiske ansvar for de ’særlige forholdsregler’ som ifølge VS’ principprogram skulle forhindre ’såvel økonomiske som politiske magtklikers genopståen.’ (side 31).

Ja, det er – ligesom affæren i 1987 – alt sammen historie. Enhedslisten har taget den revolutionære kamp ud af partiprogrammet; så hvor er nu ‘the loony left’, hvor er Venstresocialisterne og ‘wo ist der Schnee vom vergangenen Jahr’ – som det hedder i en af Brechts sange? Jo, de lever da til en vis grad videre i de maskerede lømler, der er parate til at bruge vold for at hindre anderledes tænkende i at komme til orde: Slangebøssen har et vist efterliv.

(Preben Wilhjelm, tidligere Vestresocialisterne; Foto: DK4, Youtube)


Helsingør: To overfaldet af unge indvandrere – “De råbte et eller andet i stil med ‘fucking danskere’.”

Helsingør Dagblad fortæller, at vagtchefen hos Nordsjællands Politi i weekenden fortalte pressen, at der fredag aften på Kongevejen var anmeldt ‘et slagsmål mellem to mænd og en større gruppe personer’. Det viste sig at være en kende upræcist, som man kan læse i mandagens udgave af Helsingør Dagblad. En gruppe på seks eller syv 15-18 årige drenge ‘med indvandrerbaggrund’ overfaldt umotiveret to danskere – Fik kastet brosten i hovedet på vej hjem: ‘Pludselig var de flere’ (ikke online).

“Det er ikke korrekt, oplyser en af de involverede, den 33-årige mand, som i weekenden tog kontakt til Helsingør Dagblad, da artiklen om overfaldet blev lagt ud på hjemmesiden.

– Vi blev ikke uvenner med nogen. Det skete fuldstændig umotiveret.

-Vi hørte dem slet ikke, før stenen blev kastet. De råbte et eller andet i stil med ‘fucking danskere’. Jeg blev så gal, at jeg fløj over hegnet og forsøgte at få fat i den ene dreng, der havde kastet stenen.

Pludselig var de flere, omkring seks, syv stykker. Jeg blev ramt i ryggen af en spids genstand, og da jeg forsøgte at værgre for mig, fik jeg stukket begge mine hænder til blods. Min jakke var fuldstændig smurt ind i blod. …

Den 33-årige mand fortæller, at han mistede balancen og blev holdt nede af flere af de unge, mens han værgrede for sig…”

(Helsingør Dagblad, 16. april 2018: “De råbte et eller andet i stil med ‘fucking danskere’.”)

“Det er ikke trygt længere. Jeg tør næsten ikke sende mine børn af sted.” (33-årig offer)

Oploadet Kl. 14:32 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer

Ida Auken om DF: “De har simpelthen set nogle ting før os andre. De har turdet tale om problemerne..”

Der er kø ved håndvasken i disse år, men ingen virker til at tage den fulde konsekvens. Det virker eksempelvis halvhjertet at give Dansk Folkeparti ret, når man samtidig fastholder at de ikke har løsningen. Hvis der var en løsningsmodel der kunne stå imod islamiseret multikultur, så var den fundet nu. Alt er prøvet.

Interview med bogaktuelle Ida Auken i Kristeligt Dagblad – Ida Auken: Venstrefløjen har forsømt at tale om, hvorfor kultur og national identitet er vigtige for mennesker.

“Ida Auken ønsker sig ikke tilbage til hverken 1960’erne eller 1990’erne eller for den sags skyld nogen forbrødring med familien Krarup, men her i 2018 kan hun konstatere, at centrum-venstre i vidt omfang har mistet evnen til at tale med om national og kulturel identitet. Derfor har de kørt sig selv ud på et sidespor i værdidebatten, og det er et problem, mener Ida Auken. Hendes nye bog ‘Dansk’, som udkommer på tirsdag, er et forsøg på at generobre en del af det tabte land i kulturkampen.

‘Forestillingen om, hvad det vil sige at være dansk, er blevet indsnævret, fordi centrum-venstre ikke har villet tale med om det. Mange har været bange for, at et danskhedsbegreb ville ekskludere mennesker, at det danske flag signalerede en lukket nationalisme, og så har man holdt sig fra at tale med om det, og det er et stort svigt. Det er også en mangel på forståelse for, hvor stor en rolle kultur, nation, religion og identitet spiller for et menneske.

Mange har tænkt, at når bare vi har nogle fælles rettigheder, så behøver man ikke have det der kit i samfundet, som binder os sammen, sammenhængskraften. Det er en meget klassisk liberal fejl, hvor man ofte synes, at andre kulturer er meget spændende, men har svært ved at tale om sin egen kultur. Det har altid undret mig.’

[…]

‘I stedet for at gå ind i debatten om danskhed og pege på, hvor man mener det skal forstås anderledes, er man gået helt væk fra debatten, og man har sagt, at det var ikke fint nok. Det er en kæmpe fejl. Dels fordi det er nogle vigtige diskussioner, Dansk Folkeparti har rejst, dels fordi de jo også har haft ret i flere ting.

Blandt andet, at der var områder af Danmark, som har udviklet sig til parallelsamfund, som man måske ikke fik øje på, hvis man levede trygt og godt på sin lille firkant inde i byen. De har simpelthen set nogle ting før os andre. De har turdet tale om problemerne, men at de så giver nogle svar, der ikke løser problemerne, det er der, vi skal sætte ind i dag.'”

(Ida Auken, Det Radikale Venstre; Foto: Youtube)



16. april 2018

Thestrup: Bornedal manipulerer for at give ‘kulturradikale synspunkter en fiktiv historisk legitimitet’

Læserbrev af Michael Thestrup i gårsdagens udgave af Ekstra Bladet.

Seværdig og utroværdig
Ole Bornedals film om sangeren John Mogensen er seværdig med gode skuespilpræstationer og fremragende musik. Men samtidig bedriver Bornedal atter historieforfalskning for at give sine kulturradikale synspunkter en fiktiv historisk legitimitet:

I filmen skildres Danmarks Radio som blå og borgerlig i skikkelse af en latterlig og usympatisk Erhard Jakobsen (stifter af Centrum-Demokraterne), som ikke vil spille Mogensens samfundskritiske sang ‘Der er noget galt i Danmark’ i DR’s indflydelsesrige radioprogram ‘Dansktoppen’.

I virkeligheden var Erhard Jakobsen en stærk kritiker af Danmarks (røde) Radio, som gladeligt spillede ‘Dybbøl Mølle’ i ‘Dansktoppen’. Til gengæld ønskede DR og ‘Dansktoppen’ ikke at spille følgende Mogensenhit, som indeholder et klart dansk budskab:

‘Det danske sprog har et særpræg, som skal bevares med en særlig respekt.
Det tales og synges fra egn og til egn, vi behøver ingen fremmede dialekt.
Men landet er truet, visse personer gi’r fa’n i vor gamle kultur.
Det er på tide, at Holger på Kronborg igen, li’som før vågner op af sin lur.
Danmarks jord for de danske, vi har plantet vort flag.
Det bli’r stående på pletten, ingen tvivl om den sag.
Vi har ejendomsretten, værn om hver mark og hvert skel.
Danmarks jord for de danske, for vi har pløjet den selv’.

Bornedal vender helt bevidst op og ned på DR’s politiske observans, på Erhard Jakobsens forhold til DR, og på hvilke sange der blev henholdsvis spillet eller bandlyst af ‘Dansktoppen’.

Udbredelsen af kulturradikale budskaber betyder tilsyneladende nemlig langt mere for Bornedal end hensynet til historiske kendsgerninger.

(John Mogensen, d. 1977; Foto: Youtube, se evt. Nomos)

Oploadet Kl. 11:50 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


14. april 2018

Finansministeriet: Afskaffelse af 150 pct. afgift på biler medfører blot ‘et mindreprovenu’ på 0,1 mia.

Når man først har prøvet at blive påkørt på motorvejen siddende i en mikrobil, så drømmer man om at transportere sine børn i et mere robust køretøj. Den slags koster dog kassen i velfærdsstaten, hvor ‘progressiv beskatning’ sørger for at kun formuende har råd til det, der i andre lande betragtes som mellemklassebiler.

En historie fra Børsen, der ikke nåede DR.dk, der omvendt fandt plads til folkelig jubel ‘topskat på fiskeri’ og Miljø- og Fødevareministeriets nye ‘hundesmiley’-ordning – Vilde tal: Stort set gratis at fjerne afgift på 150 pct. på biler.

“I efterårets aftale om en omlægning af bilafgifterne blev registreringsafgiften sat til 85 pct. af bilens værdi op til 185.000 kr., mens det, der ligger derudover, bliver ramt af en topskat på 150 pct. …

Men nu viser de nye beregninger, at hvis man bare lader 85 pct-afgiften køre hele vejen op og dropper satsen på de 150 pct., så vil manøvren kun koste 100 mio. kr.

‘Det skønnes, at en nedsættelse af den høje sats for registreringsafgiften fra 150 pct. til 85 pct. medfører et mindreprovenu opgjort efter tilbageløb og adfærd på ca. 0,1 mia. kr,’ skriver Finansministeriet.

Samtidig vil det øge arbejdsudbuddet med 200 personer og få bnp til at vokse med omkring en halv milliard kroner, skriver Finansministeriet.

‘… Man skal huske på, at mange lande ikke har en registreringsafgift, for eksempel Sverige,’ siger Mads Lundby Hansen.”

(Stelvio & Giulia, afgiftplagede Alfa Romeo’er; Foto: Youtube)

Oploadet Kl. 14:29 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
Arkiveret under:

Sydkysten Gymnasium: “Der blev råbt trusler efter mig… Muslimerne opfører sig som de ejer skolen…”

Fra Ballet Magnifique – Elev på Sydkysten Gymnasium i Ishøj: Den er helt gal med muslimske elevers opførsel.

“Interessante kommentarer på Facebook af en gymnasieelev på Sydkysten Gymnasium i Ishøj:

‘Jeg er blevet truet af dem (muslimske elever, red.) så sent som i dag. Der blev råbt trusler efter mig. (selvfølge imens de går i flok).’

‘Når vi sidder i klasserne går de rundt og larmer ude på gangen. De tager i dørhåndtagene og råber ting på deres eget sprog.’ …

‘Vi har mange gange oplevet, at lærerne selv har været fraværende med depression pga. muslimernes chikane.’ …

Muslimerne opfører sig som de ejer skolen, og griner af de små konsekvenser de får for at ødelægge vores andres liv.'”

(Sydkysten Gymnasium, Ishøj; Foto: Google Earth)

Oploadet Kl. 13:44 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer
Arkiveret under:


9. april 2018

Islamforsker: Ingen ‘forskning, der understøtter, at niqabben skulle være undertrykkende i Danmark’

Universitære kulturmarxister kan finde undertrykkende diskurser alle steder i det borgerlige samfund, men kan alligevel altid finde en vinkel der frikender Islam som kultur og religion. Berlingske har talt med forskeraktivisten Heiko Henkel – Islamforsker: Niqabben skal ses som en hanekam.

“Selv om der i debatten om religiøs tildækning er skabt en fortælling om undertrykkelse af kvinder, er der helt andre årsager til valget om at bære niqab eller burka. Det mener Heiko Henkel, der er lektor ved Københavns Universitet og forsker i islam og islamiske traditioner.

Mig bekendt er der ikke forskning, der understøtter, at niqabben skulle være undertrykkende i Danmark. Jeg kan ikke sige, at det ikke kan findes, men det er bestemt ikke min opfattelse, at det er særligt udbredt. Det er en markør for et minoritetsborgerskab,’ siger han…

‘Niqabben er opstået som et statement, hvor folk spørger sig selv, ‘hvad kan jeg gøre for min religion?’ Man kan se det som en hanekam i punk-bevægelsen, hvor folk går til ekstremer for at vise deres identitet,’ siger han.”

(Lektor Heiko Henkel, 2009; Foto: Youtube)

Oploadet Kl. 02:01 af Kim Møller — Direkte link47 kommentarer


3. april 2018

Professor: ‘Grænsekontrol giver racismen en konstruktion og en kontekst, vi kender som nationalisme’

En overset perle – intet mindre. Søren K. Villemoes overværede tidligere på året en to-dagens konference om race i regi af Aalborg Universitet København, og her kan man virkelig tale om en parallelvirkelighed. Her lidt fra referatet i Weekendavisen – Nuancer af hvid (16. marts 2018).

“I et fyldt auditorium træder professor i migration ved Aalborg Universitet Peter Hervik op til podiet. … Siden slutningen af 1990erne har Hervik forsket i racisme, særligt i muslimers repræsentation i medierne. Ifølge ham var det her, racismen for alvor begyndte at gøre sit indtog i Danmark.

‘I dag er jeg mest interesseret i aktivisme-perspektivet. Jeg er meget begejstret for det, der sker i den nye, sociale bevægelse,’ fortæller han… Hervik er heller ikke begejstret for medierne. De forsimpler spørgsmål om racisme, reproducerer den og fortæller ikke om de bagvedliggende årsager til migration, der kan forstås bedre, hvis man læser Marx.

‘Hvad der overses af nærmest alle journalister og mange akademikere er, at migration på et dybere niveau primært er en reaktion på ulighed eller oplevet ulighed,’ siger han og forklarer, at hverken postkolonialisme eller marxisme i sig selv er tilstrækkelige til at forklare racisme. Hervik fortæller, hvordan forskere har påvist, at grænsekontrol giver racismen en konstruktion og en kontekst, vi kender som nationalisme.

Blandt de papers, der fremlægges, er det adjunkt i migrations studier ved Aalborg Universitet Martin Lemberg-Pedersen, der står for det første og muligvis det mest bemærkelses værdige. … Han viser et kort fra EUs grænseagentur Frontex over migrantruter fra Afrika til Europa. På kortet er der pile, der bevæger sig fra syd mod nord.

‘Hvis man studerer starten af pilene, er der intet, der viser, hvorfor folk bevæger sig. Er det forfølgelse? Borgerkrig? Nej, volden er selve bevægelsen. Der er en slags racialiseret hukommelsestab i vores forestillinger. Jeg synes, det er slående at vurdere lighederne mellem Frontex’ kort og kort, der viser en anden form for omplacering af mennesker: Den transatlantiske slavehandel,’ siger han.

‘Også dengang var portrætteringen af volden den samme. Dengang blev slavers oprør mod deres ejere også set som voldelige handlinger, eksempelvis det haitianske slaveoprør, det første af sin slags. …,’ fortæller han.

Slavehandel er ikke det samme som migration. Det er mere en mutation. Men hvis du ser på de voldelige linjer, er der ligheder. Det går helt ind i hjertet af liberal, politisk teori, der kun for nylig er begyndt at se på migration. Det skyldes, at den er blevet bygget på en ekskluderende struktur som en slags naturlig orden, der racialiserer andre.

[…]

Det sidste oplæg står Anas Kababo og Serena Hebsgaard for. De mener ikke, at der kan findes statistisk belæg for den udbredte påstand om, at kultur kan forklare overrepræsentationen af ikke-vestlige efterkommere i kriminalitetsstatistikken. Kultur indgår ifølge dem som en ‘neokolonial praksis af selvglorificering, der udvikler diskurser om kulturel overlegenhed’. …

‘De såkaldte symptomer på laktose-intolerance er blot materialiseringer af den postkoloniale praksis transnational adoption,’ fortæller Kim-Larsen. ‘Hvis du er laktose-tolerant i Danmark, er du sandsynligvis også hvid. Med denne læsning af laktose-tolerance som en racial kategori, bliver det at indtage mælk en måde at vælge side til fordel for hvidheden og hvilke kroppe, der er normaliserede,’ forklarer hun.”

(Race in Contemperary Denmark, Racial Blind Spots in Danish Policy Domains, AAU, 18. januar 2018)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper