26. januar 2015

Document om Max Hermansen fra norsk Pegida: “Punkt for punkt svarer han til Ibsens folkefiende.”

God artikel af Christian skaug på Document om forfølgelsen af Max Hermansen, den nu arbejdsløse skolelærer, der leder norsk Pegida – Folkefiender før og nå. Jeg tænker automatisk på Mogens Glistrup til 1. maj i Fælledparken, 1983.

“Likhetstrekkene mellom den norske Pegida-initiativtageren Max Hermansens historie og Ibsens ‘En folkefiende’ er litt for mange til at de bør gå upåaktet hen. Det kan de lett gjøre, ettersom salig Henrik ikke er i nærheten av å ha den plassen han burde ha i nordmenns bevissthet, så la oss rekapitulere handlingen i det samfunnskritiske dramaet.

Dr. Stockmann, legen ved et kurbad som er hovedinntektskilden til en norsk småby, oppdager at vannet som skulle ha vært helsebringende for badets pasienter, er blitt forgiftet. Han ønsker å gå ut i offentligheten med dette, men blir forhindret fra det av sin bror, som også er byfogd og kurbadets styreformann. Denne trekker i trådene for at avisen ikke skal skrive om saken, fordi kostnaden ved å flytte badet vekk fra forurensningskilden er for høy – for skattebetalerne, da det måtte bygges en lengre offentlig vannledning. I stedet for å rose ham for å ha slått alarm, vender allmennheten dr. Stockmann ryggen, slik at det foruten ham selv også går ut over kona og barna: De voksne mister jobben, og barna blir mobbet på skolen. Når det viser seg at forurensningen kommer fra svigerfarens garveri, kjøper denne aksjer i kurbadet for pengene datteren skulle ha arvet. Slik kommer Stockmanns prinsippfasthet til å ramme den allerede hardt økonomisk prøvede familien finansielt i tillegg.

La oss nå igjen minne om hva som fikk Hermansen til å bli politisk aktivist, nemlig erfaringene fra kateteret ved Sogn videregående skole i Oslo:

Der var det unge, muslimske menn som sa rett ut i klasserommet at det ville være fint hvis alle jøder forsvant fra jordens overflate, at det er greit å steine homofile, at det er greit å drepe folk som forlater islam og at damer er underdanige mannen.

(Dr. Stockmann i en tysk opsætning af Henrik Ibsens ‘En folkefiende'; Dispositio.net)

Det er dypt fascinerende hvordan offentligheten har gitt fullstendig blaffen i disse observasjonene, som ikke er unike hverken hos lærere eller andre som omgås yngre muslimer.

Mens dr. Stockmann var lege ved et kurbad hvor vannet skulle gjøre pasientene friske, virket Max Hermansen ved en skole hvor læringsmiljøet skulle sette de unge i stand til å bli morgendagens dugelige borgere.

Mens ‘den kompakte majoritet’ i Stockmanns lokalsamfunn ikke ønsket å bære den økonomiske kostnaden ved å eliminere forurensningen av vannet i kurbadet, vil ikke dagens sløve allmennhet bære den spirituelle kostnaden ved å konfrontere den åndelige forurensningen av Hermansens skolestue.

De mektige personene som frykter at Hermansen skal få folk til å tenke over hvordan islamiseringen forandrer Norge til det verre, gjør dermed som byfogden i Ibsens drama: De gjør hva de kan for at Hermansen skal se ut som skurken.

Hermansen har på sin side ingen problemer med å snakke ned verdien på aksjene av det fremtidssamfunnet hvor islam får en stadig sterkere stilling, som han selv kunne ha valgt å nyte godt av – slik mange gjør. Punkt for punkt svarer han til Ibsens folkefiende.

Når moderne nordmenn kommer ut av teatret etter å ha sett det udødelige dramaet, tenker de at dr. Stockmann er helten. Når de åpner avisen og får servert en tilsvarende virkelighet fra sin samtid, tenker de at Hermansen er busemann. Forstå det den som kan.”

Oploadet Kl. 12:31 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer


25. januar 2015

P1 normaliserer en massemorderisk stalinist – DR2 mener nationalkonservatisme er lidt suspekt…

Her til eftermiddag kom jeg for skade at høre lidt Apropos på P1, der handlede om ‘Normalitet’ som begreb. Det blev blandt andet fortalt, at det til enhver tid herskende ‘normale’ i virkeligheden var en historisk konstruktion. Lektor Bertel Nygaard forklarede, at normalitetsbegrebet var bredere i dag end førhen, men understregede så, at der stadig fandtes mange der dyrkede ‘det normale som ideal’, og eksempelvis havde et problem med protestsymboler såsom Che Guevara. Kun reaktionære normalitetsdyrkere problematiserer en massemorderisk stalinist.

Lørdag aften var Sørine Godtfredsen, Søren Hviid Pedersen og Morten Uhrskov gæst i Deadline til en debat om muligheden for en nationalkonservativ partidannelse til højre for Dansk Folkeparti. At dømme efter Niels Krause-Kjærs spørgsmål, så var det klart udenfor normalitetsbegrebet. Klart udenfor TV-byens normalitetskonstruktion.

Niels Krause-Kjær, DR2: … man risikerer at tiltrække nogle kræfter, som man egentligt gerne ville undgå. …. Lad mig tage et andet citat, det er dig Morten Uhrskov, fra din blog på Jyllands-Posten i februar 2013, ikke så lang tid siden, hvor du skriver, at årsagen til denne dybe ulyst til assimilering, det eneste fuldt acceptable slutpunkt for modtagerlandet, er uklart, sådan som alle årsagsforklaringer er det – det kan alene skyldes dybe kulturelle indlejringer som gør det umuligt for størsteparten for en fremmed gruppe at blive et med den anden, det kan også være at genetiske forskelle spiller en rolle. Hvad mener du med det?

Morten Uhrskov, Dansk Samling: For det første så er det ikke noget Dansk Samling beskæftiger sig med, det står der ikke noget om i grundsynet. Personligt har jeg interesseret mig for det – jeg svarer meget gerne på spørgsmålet. Personligt interesserer jeg mig for det, jeg mener ikke man kan udelukke sådanne forklaringer, de er baseret på læsning af videnskabelig litteratur i et omfang der er meget stort – formentligt større end det du har læst.

Niels Krause-Kjær: – at der er genetiske forklaringer på at muslimer ikke kan integreres i Danmark.

Morten Uhrskov: Nu skal jeg udtrykke det helt præcist. At der er en mulig genetisk forklaring på relative, det vil sige gennemsnitlige forskelle – de er aldrig nogensinde absolutte, men på relative forskelle imellem befolkningsgrupper. Det er en mulig, det er i hvert fald en klar mulighed, at der er – en tildels, naturligvis i øvrigt kun, genetisk forklaring. Du har formentligt læst nul bøger om det. Jeg har læst temmelig mange. Det er baseret på videnskabelig litteratur, og jeg må endnu engang sige, at det må være fuldstændig legitimt at fremlægge det som mulige forklaringer, sammen med kulturelle og socio-økonomiske i øvrigt.

(Morten Uhrskov, Mosbjerg Folkefest 2014; Uriasposten)

“Sidste vinter meldte DF f.eks. ud, at det ikke ønskede at begrænse islamisk indvandring. Nej, pludselig var det kun indvandring fra ‘ikkevestlige’ lande, man ville begrænse… Jeg skal ikke kunne sige, om det var en taktisk smart manøvre. Men jeg ved, at alle de smarte taktiske manøvrer, der forhindrer DF i at kalde tingene ved deres rette navn, er uinspirerende, demotiverende og begejstringsafmattende.” (Katrine Winkel Holm, Jyllands-Posten, 24. januar 2015)

“‘Den helt basale faktor er demografien. Europæerne gider ikke mere at reproducere sig selv… Den anden væsentlige faktor er tilvandringen… Medierne er et fjerde problem. Især de elektroniske såkaldte public service-tv-kanaler har udviklet sig til en slags politiske partier, der ganske vist er uden noget folkeligt mandat, men som i egen selvforståelse har ret til at sætte den politiske dagsorden og bestemme, hvad der skal, og hvad der ikke må diskuteres. Og da alle undersøgelser entydigt viser, at disse medier beherskes af venstreorienterede, skaber de en permanent forvridning af den offentlige debat om alvorlige samfundsanliggender, herunder Europas undergang. (Bent Jensen, Jyllands-Posten, 22. januar 2015)



22. januar 2015

Jalving: “Den kreative klasses latente selvhad, manifeste selvgodhed og deraf afledte handlingsiver…”

God kommentar i Jyllands-Posten af den altid velskrivende Mikael Jalving – Fra international profilskole til Zoologisk Have.

“Dagbladet Politikens debatredaktør Per Michael Jespersen har fået en fiks idé.

Han vil øjensynligt skabe en ‘mobil skole’ ved at tvangsfjerne børn fra bedre stillede kvarterer som f.eks. Østerbro til det berygtede Nørrebro i København. Han kalder det ‘udvekslingsaftaler’ mellem landets folkeskoler. ‘Privilegerede’ skoler skal i fremtiden huse de ‘ikke-privilegeredes’ børn tre måneder om året, sådan at halvdelen af 7.a på den ene skole byttes ud med halvdeles af 7.b på den anden skole. …

For den privilegerede debatredaktør, hvis egne børn naturligvis har gået på en ‘international profilskole’ på den rigtige side af Tagensvej (der skiller Østerbro fra Nørrebro), er andres børn legoklodser, man bare kan rykke rundt med efter forgodtbefindende.

De véd jo ikke bedre, de små stakler, og ‘de ville have godt af at bytte skoler og lærere’, som det proklameres fra Rådhuspladsen.

Det afgørende for denne elskværdige og respekterede mand er hans udprægede sans for skønheden i hans egen sociale ingeniørkunst, der er som taget ud af Myrdalernes Sverige eller Ulbrichternes DDR. Han ser tydeligvis sig selv som en af de Gode, idet hans motiver er ædle. …

Man kan godt vælge at grine ad typer som Per Michael Jespersen. Men i så fald skal man huske på, at hans art af sociale farisæere er i fuld gang med at tvangssmadre Danmark, om ikke nu, så i morgen. Deres tant og fjas udspringer af en efterhånden dybt rodfæstet (selv)godhed, der er gået hen og blevet en fuldfed tradition i efterkrigstidens socialdemokratisk-multikulturelle Danmark.

At redaktørens forslag til skabelse af den debile skole med sikkerhed vil slå undervisningen og den faglige progression i stykker begge steder, bekymrer selvsagt ikke manden. … Den kreative klasses latente selvhad, manifeste selvgodhed og deraf afledte handlingsiver vil hver evig eneste gang skabe større forvirring i den sociale virkelighed end hidtil og i endnu større omfang end tidligere gøre børnene til objekter i det allerede overgjorte multikulturelle-terapeutiske eksperiment, vi trækkes med dag ud og dag ind.

Følgelig: mere Cirkus Godhed, mere halalrigtig ingeniørkunst, flere taxaregninger, mere dårlig samvittighed, flere sociale projekter, smukkere hensigter, finere programerklæringer, flere love, mere bureaukrati og en stadig mere faglig slaphed – lige indtil folkeskolen er tømt for ‘privilegerede’ elever – og privatskolen er blevet den nye folkeskole.”

Oploadet Kl. 05:36 af Kim Møller — Direkte link6 kommentarer


21. januar 2015

Forskere i chok: Dansk Folkepartis indvandrerpolitik er ikke længere stram nok for en del af danskerne

Der er et eller andet komisk over røde samfundsforskere, der ikke rigtig vil indse at der findes noget mere højreorienteret end et socialdemokratiseret Dansk Folkeparti. Fra Jyllands-Posten – En ny højrefløj på vej i dansk udlændingepolitik.

“I årevis har Dansk Folkeparti været den yderste flanke på udlændingespørgsmålet i den politiske debat. Selv har de kaldt sig midterparti, men hverken kommentatorer eller forskere har kunnet få øje på nogen nævneværdig modstand fra højre.

Men nu har en ny bevægelse af nationalkonservative tilsyneladende vakt en folkelig interesse, viser en ny måling foretaget af analyseinstituttet Wilke for JyllandsPosten.

‘Det overrasker mig virkelig,’ siger Chris Holmsted Larsen, der er forsker i politisk ekstremisme på RUC.

Hidtil har han fulgt den gængse opfattelse blandt valgforskere og politiske kommentatorer, at der ikke var folkelig grobund for en udlændingepolitik, der var strammere end Dansk Folkepartis, men den nye måling viser, at 13 pct. af danskerne ‘savner et parti, der har en strammere udlændingepolitik end Dansk Folkeparti’, og ligeledes 13 pct. ville overveje at stemme på ‘et nationalkonservativt parti til højre for Dansk Folkeparti med stop for indvandringen som hovedemne’. …

Det er særligt blå blok, der er interesseret i et nationalkonservativt parti. 21 pct. blandt de borgerlige vælgere ville overveje at stemme på sådan et parti – flest hos Dansk Folkeparti.”



17. januar 2015

Kronikør: “Her ligger jeg på jorden med brækket vilje og blødende selvforståelse. Jeg blev vel klogere..”

Velskrevet førstehåndsberetning af journalist Mette Kirstine Goddiksen, der indskriver sig i perlerækken af desillusionerede multikulturalister. Kronik i Information – Jeg måtte opgive den multikulturelle folkeskole.

“I min del af Aalborg kan man vælge mellem to folkeskoler, der ligger tre kilometer fra hinanden. Den ene er næsten 100 procent dansk. Den anden har skoleklasser med langt over 50 procent børn af anden etnisk herkomst.

Og da mine tvillingepiger for fire år siden skulle begynde i 0. klasse, hørte vores distrikt til skolen med flest elever af anden etnisk herkomst end dansk, primært muslimer. I mine børns klasse udgjorde de omkring 70 procent.

Dengang var valget klart. Der var nemlig ingen faglig eller på anden vis legal begrundelse for at vælge en anden skole. Skolen klarede sig fint i alle test. Et fravalg ville derfor være hyklerisk. Et signal om, at man kan tillade sig at føle sig bedre udelukkende pga. sin hudfarve.

Jeg valgte at tro det bedste. Og det er som bekendt mere effektivt at følge en gammel dame over vejen end at sidde derhjemme bag ligusteren og elske menneskeheden. Pigerne kom af sted.

‘Du bliver klogere,’ pointerede erklærede nationalister og flæskestegsentusiaster i min omgangskreds over for mig med slet skjult fryd ved tanken om, at en hellig tosse ville blive flået ned fra sin høje hest. Og ja – I fik ret. I fik mundgodt. Her ligger jeg på jorden med brækket vilje og blødende selvforståelse. Jeg blev vel klogere på en eller anden bizar måde, men jeg blev ikke bedre. Det gjorde verden heller ikke. ..

Jeg har trukket frit skolevalgskortet og flyttet mine piger de få kilometer væk til en anden skole, hvor stort set alle børnene har mellemmadder med leverpostej med til frokost. Jeg har givet op over for at deltage aktivt i integration og en fælles fremtid i åben dialog: Det må de andre rode med.

[...]

I begyndelsen gik jeg med på det. Sagde lidt højere uhm-lyde til somaliske specialiteter på fællesbuffeten til sommerfesten, end de reelt berettigede til, mens jeg nærmest skammede mig over mit eget provinsielle frikadellefad. Men i længden er det uværdigt for alle. Silkehandsken måtte af, den gjorde håndfladen ubehagelig klam. Og uden handsken kan man meget bedre give et ligeværdigt, ærligt håndtryk.

… det bliver bare nemmere at få et fællesskab, hvis vi kan være åbne og turde snakke om emner, selv om de har konfliktpotentiale. Der er sådan set ikke et tåleligt alternativ i min verden. En politisk korrekt membran dæmper måske lyden nu, men spørgsmålene er der stadig, og uden dialog vokser frustrationerne og mistilliden. …

I en perfekt verden kunne jeg såmænd bare gå hen til den pågældende muslimske mor og med blid mimik og åbent hjerte høre hende, hvorfor hun ikke kan dansk til husbehov efter at have boet her i 15 år – når hun nu har børn, der skal leve og klare sig i Danmark.

[...]

På et tidspunkt blev klassens forældre indkaldt til et vigtigt forældremøde pr. mail, pr. sms, ansigt til ansigt og efterfølgende med personligt telefonopkald til dem, der ikke havde reageret. Under halvdelen mødte op. Nogle gik i pausen, en enkelt sov. De muslimske forældre sad ved ét bord, de danske ved et andet. Fædrene hilste ikke, medmindre man virkelig stak sit lyserøde fjæs helt ind i deres intimsfære.

Og sådan var det hver gang. Også i forhold til fødselsdage i klassen eller andre fællesarrangementer.

Bagefter ringede jeg til skolelederen for at snakke om, hvordan klassens forældre i højere grad kunne se det her med at skabe en god klasse som en fællesopgave. Så tog jeg en dyb indånding og påpegede, at det manglende engagement hovedsageligt fandtes hos de muslimske forældre.

Der blev der helt stille. Så fik jeg en lang monolog om, at jeg faktisk ikke vidste, om de forældre havde PTSD, og den slags ikke var nemt for alle.

Det vidste jeg godt. Også, at det kan være svært for mig at sætte mig i deres sted, sagde jeg. Men jeg havde stadigvæk svært ved at tro, at både mor og far til alle klassens børn led af PTSD i en grad, at de ikke kunne møde op til et to-timers forældremøde hvert halve år? …

Det blev for svært at være god. Det blev for svært at tro på en fælles fremtid. Det giver mig følelsen af, at jeg er med til at fore den offentlige debat med Rockwool, som til sidst vil klø så meget på så mange, at det hele eksploderer.

Det er følelsen af at have givet op på noget større end bare en skoleklasse.

Oploadet Kl. 13:29 af Kim Møller — Direkte link44 kommentarer
Arkiveret under:


5. januar 2015

Karsten Ree om syriske flygtninge: “De skal ikke være her i vores land! Det er det der er forkert…”

I seneste udgave af Det, vi taler om på Radio24syv havde Ditte Okman blandt andet inviteret millardæren Karsten Ree til en samtale om ugen der gik. Blandt emnerne var statsministerens nytårstale. Her fik den politiske korrekthed råt for usødet, fra en mand der tydeligvis havde fået nok. Delvis transskription af indslaget (2. januar 2015, del 2, 33 minutter-).

Ditte Okman: Så vidt jeg er orienteret, så har vi måske det dyreste sundhedssystem i verden.

Karsten Ree, milliardær: Ja, tænk dig lige om hvem der kommer. Tror du der sidder, nu havde jeg nær sagt, tonsvis af perkere på et sygehus over i USA, og drikker sodavand og hvad de ellers gør her. Det har været så groft, udnyttelsen af det danske sygesystem.

[...]

Henrik Qvortrup: Hun er faktisk foran på popularitet, i forhold til ham du var inde på Karsten, Lars Løkke Rasmussen, ham kan danskerne ikke lide for øjeblikket. Derfor tror jeg Thorning føler hun har råd til at adressere danskere, befolkningen, mere personligt end hun egentligt har gjort de foregående år.

Ditte Okman: Karsten Ree,

Karsten Ree: Lidt ligesom præsten der holdt en tale, og sagde ingenting. Det gælder for dem alle sammen, for de har en vanskelig situation. Og verden er i en vanskelig situation.

Ditte Okman: Der var jo ikke noget man kunne være uenig i.

Karsten Ree: Jov, der er masse man kunne være uenig i, hvis man gider tænke lidt over det. … Når det kommer til stykket, så er der en masse skæve opgaver at tage fat på, når det kommer til flygtningestrømmen, der er enorm fra det sydlige og østlige del af Europa, der skaber kæmpeproblemer. Og der mangler stor enighed og fodslag i EU og i NATO om hvordan man griber det an.

Henrik Qvortrup: Nu vil jeg ikke være Helle Thornings defenser, men jeg synes jo dog at hun adresserer den her flygtningeproblematik.

Karsten Ree: Det er en forkert måde.

Ditte Okman: – hvad hun i hvert fald sagde, det var at flygtninge skulle i arbejde.

Karsten Ree: Nej, de skal i arbejdslejr! Har du hørt om (afbrydes) Nej, hør nu engang her. Den er helt galt hvis vi tror vi kan integrere 100 tusinde eller 1 million mennesker i løbet af et stykke tid, fordi resten af verden bliver splittet ad. Det kan vi ikke uden at smadre vores samfund – lad være at afbryde mig, det er faktisk ret frygteligt. Og så se lidt tilbage på historien. Gå til Frøstrup, gå til landets sydlige grænse, der havde vi 300.000 flygtninge levende, hvis ikke jeg husker galt fra det jeg læste, i tre år. Læger og andre nægtede at hjælpe børnene i starten, og de fik lov at dø fordi de var sure. Lidt senere fandt man ud af, at det ikke var menneskeligt, og så begyndte man at hjælpe dem, men de levede bag pigtråd. De fik mad, de fik varme, de fik lægehjælp og børnene fik skolehjælp. Så kan du styre 100.000, 300.000, 800.000 mennesker, og det er i virkeligheden det der er behov for.

Hvis vi så pro rata i Europa, altså efter størrelse, tager de antal 100 tusinder der skal til, så har du lige pludselig skabt et billede af, hvor dårligt du selv er som NATO og som EU, ved ikke at turde gå op mod dem der ødelagt…

Ditte Okman: Og det er vores statsminister sagde,

Karsten Ree: - Hun siger bare, at vi skal prøve at integrere dem, vor herre bevares. De skal ikke være her!

Ditte Okman: Hun vil have at de skal i arbejde, og noget med at rydde op på strande.

Karsten Ree: Nej, hold nu op. Må jeg ikke sige hvad jeg synes.

Ditte Okman: Jov, det kan du godt.

Karsten Ree: Det er da sjovt, det er da interessant at finde ud af, hvordan man løser en problematik der er ved at kvæle landet, og kvæle hele Vesteuropa.

Ditte Okman: – få dem i arbejde.

Karsten Ree: Nej, de skal sgu ikke i arbejde, de skal blive i nogle steder, hvor du skaber et billede af, at det er forfærdeligt. Og så få vendt denne her politiske situation dernede, så de kan komme tilbage. De skal ikke ud og integreres i vores samfund.

Ditte Okman: Men du har jo set hvordan det er gået i Irak og Afghanistan, det er ikke bare lige at vende situationen.

Karsten Ree: Hør nu her, Syrien er skudt i smadder, der er jo næsten ikke et eneste hus tilbage, og det er åbenbart sådan folk i Mellemøsten… hvis alle folk flygter, så bliver du jo nødt til at tømme landet.

Ditte Okman: Jamen, det giver sgu mening at hjælpe dem i arbejde, så de får nogle danske kolleger, lærer sproget,

Karsten Ree: De skal ikke være her i vores land! Det er det der er forkert, og det er der ingen der tør sige… Det er at vise menneskesind. Hvorfor vil du kun hjælpe nogle få når der er millioner der har det af helvede til.

Ditte Okman: Kan vi ikke gøre begge dele?

Karsten Ree: Nej, du kan ikke. Det er forkert at importere det antal mennesker. Europa kommer til at gå i stykker af det. Længere er den ikke.


Borgmester vil sprede disharmoni: Ønsker man ‘en rimelig harmoni i samfundet, er fordelingen… skæv’

Det ledsagende kort snyder lidt, da ‘indvandrere og efterkommer’-procenten inkluderer kategorier såsom Nordeuropa (uden DK), Vesteuropa, Nordamerika og fremdeles. Integrationsproblemer findes udelukkende ved høj forekomst af indvandrere og efterkommere i kategorierne ‘Asien’ og Afrika. De citerede borgmestre ved selvfølgelig godt man ikke kan inddæmme problemet, men er af realpolitiske årsager nødt til at betragte eksistentielle grundvilkår som værende særlige politiske udfordringer. RUC-forskeren betragter naturligvis det hele som værende et spørgsmål om image.

Fra Ugebrevet A4 – I disse postnumre bor der snart flere indvandrere end etniske danskere.

Etniske danskere er godt på vej til at blive minoriteter i flere postnumre landet over. Ugebrevet A4 har analyseret, hvor mange personer med indvandrerbaggrund der bor i hvert postnummer i Danmark. Og i postnumrene 5240 Odense NØ, 2660 Brøndby Strand og 8220 Brabrand er de etniske danskere ved at være i mindretal.

Analysen bygger på tal fra Danmarks Statistik. Den dækker indvandrere, flygtninge og børn af de to grupper. …

Omvendt er 99 procent af alle borgere etniske danskere på Anholt og Bagenkop på Langeland. Generelt har landområderne meget få beboere med indvandrerbaggrund, mens der i byerne kan være voldsom forskel på sammensætningen af beboere fra kvarter til kvarter. Blandt andet bor få indvandrere i centrum af København, men mange i København N. Og mens meget få indvandrere bor i Hinnerup, så har næsten hver tredje indvandrerbaggrund i nabopostnummeret Tilst nær Aarhus.

Borgmesteren i Brøndby mener, at indvandrerne er for ulige fordelt i kommunerne.

Hvis man ønsker en rimelig harmoni i samfundet, er fordelingen af indvandrere skæv. Men jeg skal ikke sige noget ondt om de etniske borgere, og vi vil ikke sparke folk ud ad kommunen,’ siger Ib Terp (S). …

Odenses borgmester Anker Boye (S) siger, at det er klart for alle, at der er udfordringer i Vollsmose. Men de mange unge indvandrere i området rummer også et potentiale for Odense. Gennemsnitsalderen i Vollsmose er helt nede på 31 år.

Vi har en masse unge mennesker, som vi har behov for i forhold til at sikre den nødvendige arbejdskraft i byen i fremtiden. Det kræver selvfølgelig, at de uddanner sig, og den gode nyhed er, at det er de begyndt på.’

[...]

Når Brøndby Strand, Vollsmose, Gellerup Parken og andre boligområder har så mange indbyggere med indvandrerbaggrund, skyldes det også, at mange danskere takker nej til at bo der.

Det største problem er, at danskerne ikke vil flytte ind. Hvis boligforeningerne ikke ønsker tomme lejligheder, stiger koncentrationen af indvandrerne. …,’ siger Hans Skifter Andersen.

Det er vanskeligt at ændre sammensætningen af beboere, fordi områderne har et imageproblem, mener Troels Schultz Larsen fra Roskilde Universitet.

Som omgivende samfund stempler vi områderne negativt. Det betyder, at beboerne skal forsvare, hvor de bor over for venner og familier. Børnenes legekammerater kommer måske ikke med hjem, og man bliver drillet i skolen. På arbejdspladsen skal folk forsvare, hvor de bor. Problemet bliver forværret, når fraflyttere siger, at det er noget lort at bo der,’ siger han. …

Samtidig er det vanskeligt at få en ordentlig forsikring og få varer bragt ud i bestemte postnumre. Hvis man ønsker flere danskere i de forsømte boligområder, bliver man nødt til at ændre det negative syn, mener Troels Schultz Larsen.



30. december 2014

Undertegnede atter i JP: “I dag er det jo bare et spørgsmål om tid, før Danmark ikke længere er dansk.”

Jyllands-Posten bringer i dag over to sider 3. del af temaet om ‘Det nye højre‘. Undertegnede citeres om Uriasposten, debattens tone og mine personlige grænser. Fra ‘Det vigtigste spørgsmål‘ (ikke online).

“Egentlig begyndte Charles Andersen sin politiske løbebane på venstrefløjen. … Han bor i Aarhus, er blevet 60 år, førtidspensionist og betragter sig som tættest på det nationalkonservative Dansk Samling.

‘Det er, fordi det vigtigste af alle politiske spørgsmål i dag uden tvivl er indvandringspolitikken,’ siger han.

Alle andre spørgsmål end det bliver jo underordnet, hvis landet bliver opløst i vold og kaos. En opløsning, som allerede er godt i gang, og som med den nuværende udvikling ser ud til vokse rigtig hurtigt.’ … På den måde ligner han Morten Lintrup, der er 52 år, civilingeniør fra Frederikssund og ligeledes en slags nationalkonservativ. Til daglig arbejder han som it-specialist i en bank, men når han ikke lige gør det, foregår meget af hans liv i debattråde på nettet. Han kan heller ikke lade være at blande sig i debatten om Danmark. Overalt argumenterer han for at få indvandringen stoppet.

Jyllands-Posten, 30. december 2014, s. 10f)

Charles Andersen og Morten Lintrup er blandt de mange hundrede, der hver dag debattere det nationale og de indvandrerspørgsmål, de mener bliver fortrængt fra de etablerede mediers dagsorden. De er folket under det nye højre. Det foregår på nogle af de mest toneangivende debattørers egne blogs, på snaphanen.dk., uriasposten.net, denkorteavis og på diverse maillister som Gatestone Institute, Refugee Resettlement Watch, Front Page Magazine. Der er ingen, der har et overblik over, hvor mange det drejer sig om, men hver især kan hjemmesidernes antal visninger og de såkaldte delinger på de sociale medier af og til måle sig med de landsdækkende dagblades antal. …

Selv er de meget omhyggelige med at adskille sig selv fra mere rabiate toner, men der dukker af og til både nynazister, antisemitter og almindelig racister op i debatten. Det samme oplever Kim Møller, der er redaktør og stifter af uriasposten.net, som er en af de mest populære hjemmesider med det nationalkonservative i centrum. Men det tager han ikke så alvorligt:

Jeg mener ikke, det er vanskeligt at adskille det ekstreme fra det almindelige i debatten. Det er noget vrøvl, at almindelige kritiske tanker om indvandring skulle legitimere et skred til racisme eller det, der er værre.

Men oplever du, at din hjemmeside tiltrækker nogle ekstreme synspunkter og fodrer dem?

Nu er du jo også allerede på vej derud, hvor du ser nazister over det hele. Det er noget vrøvl. Man kan altså godt være national uden at være nazist. Men mange af de her spørgsmål har traditionelt set appelleret mere til et segment, der ikke har verdens længste uddannelse. Det handler bl. a. om, at det kun var i netop det segment, man kunne tale om de her problemer i begyndelsen. Men derfor behøver de jo ikke at være dumme eller tage fejl,’ siger Kim Møller og er åbenlyst irriteret over, at debatten om tonen skulle være mere interessant end selve debatten.

Medierne har altid så travlt med tonen i debatten, men de skulle hellere tage at se på, hvad der egentlig bliver sagt, og hvad det udtrykker.‘ ‘Når man taler om disse emner, vil det altid tiltrække nogle ubehagelige eksistenser – der vil komme nogle gamle nationalsocialister eller antisemitter og blande sig i debatten – sådan er det.

Men der er meget langt fra dem og så over til dem, der bare siger ting, der ikke er helt velformulerede. Her må man se på den frustration, de udtrykker, og ikke det, de siger. Der er meget få i denne debat, der virkelig er ekstreme.

Hvad er for ekstremt for dig?

‘Det er for ekstremt at tale om alle muslimer over en kam og tvungen deponering – det vil jeg aldrig gå ind for. Det vil jo betyde borgerkrig. Det er også et godt argument for ikke at lukke dem ind, at vi aldrig kan komme af med dem igen. Jeg tror ikke på en fredelig multikultur. Det er et sindelag – ikke en ideologi.

Det handler om at have ét sæt regler for ét folk. Det var jo sund fornuft indtil for få år siden. Vi skal jo bare tilbage til dengang, det fungerede.’

Hvornår var det?

‘I 1960′ erne og 1970′ erne – før 68′ erne fik magten. I dag er det jo bare et spørgsmål om tid, før Danmark ikke længere er dansk. …’.



28. december 2014

Undertegnede i stort tema om ‘Det nye højre’ i Jyllands-Posten: “Medierne er overfladiske og røde…”

Hele fire sider om ‘Det nye højre’ i dagens Jyllands-Posten, der med udgangspunkt i Morten Uhrskov præsenterer den nationalkonservative scene i Danmark. Undertegnede præsenteres som værende “stifter af den indvandrerkritiske hjemmesiden Uriasposten.net”, og citeres for min kritik af de danske medier. Fra dagens Jyllands-Posten – Landet stander i våde – eliten ved det bare ikke.

“Noget har ramt vores danske kultur. Noget, der æder os op indefra og udefra, og noget, der truer ikke bare dansk kultur, men hele den vestlige civilisation. Noget, der må bekæmpes. Så alvorlig ser verden ud i dag for nationalkonservative som Morten Uhrskov Jensen, blogger, debattør og politiker i foreningen Dansk Samling, der nu vil i Folketinget. …

Det er en bevægelse, som i løbet af de senere år er vokset frem fra blogs og tidsskrifter på nettet, til at sidde i tv-studierne, fylde debatsiderne på landets aviser, have selvstændige medier og nu er blevet en hel politisk bevægelse. Det er en gruppe mennesker uden fælles parti, men med en fælles kamp for nationens fremtid og mod fjenderne mod den – de kulturradikale, indvandringen, islam, medierne og mod Sverige som maredrømseksemplet på, hvor langt ud den politiske korrekthed har bragt vort broderfolk. Løst forbundet omkring netmagasinet uriasposten.dk, tidsskriftet Nomos, nyhedssiderne snaphanen.dk og Den Korte Avis, med egne blogs og ugentlige klummer i landsdækkende aviser som Jyllands-Posten og Berlingske, ses de mest i den virtuelle verden, men ellers trykker en del af dem også hænder i den fysiske verden, når Trykkefrihedsselskabet holder møder, på sommermødet ved Silkeborgsøen Mosbjerg og enkelte af dem også til den teologiske bevægelse Tidehvervs årsmøder.

Det er i de cirkler, man kan støde på debattører som Michael Jalving og Rune Selsing, der alle udgiver bøger og ihærdigt debatterer på deres blogs på jp.dk. Det er her, man kan møde Lars Hedegaard og Katrine Winkel Holm, der er formand for Trykkefrihedsselskabet. Det er her, Uriaspostens Kim Møller gennemskriver dagens avisudklip. Og her, man fra universiteterne kan møde lektorer som Michael Böss fra Aarhus Universitet og Jesper M. Rosenløv, Casper Støvring og Søren Hviid Pedersen fra Syddansk Universitet.

Fælles for debattørerne er deres nationale udgangspunkt – eller ‘fædrelandet’ – og så deres høje uddannelsesniveau. De har stort set alle sammen en universitetsgrad…

(Jyllands-Posten, 28. december 2014: Et nyt højre på vej i Danmark)

Indtil videre er det kun Dansk Folkeparti, der har taget en del af disse debattører og tanker til sig, men ifølge Hans Hauge ligger de nationalkonservative generelt til højre for DF på indvandrerspørgsmålet.

‘Det minder måske lidt om en fransk konservatisme, men jeg synes ikke, man kan kalde det et nyt højre eller højreekstreme – jeg mener, man bliver nødt til at skille dem ad. Og faktisk tror jeg, der kan være en meget stor folkelig grobund for det her, selv om de ikke er slået igennem med et politisk parti endnu.’ …

Af debattører uden for Dansk Folkeparti er det kun Morten Uhrskov, der vil ind i realpolitik. Det skal ske med det gamle parti Dansk Samling, der blev stiftet af forfatter Arne Sørensen i 30’erne som et værn mod nazismen. Dansk Samling fik kun to perioder i Folketinget, fra 1943 til 1947, og siden har der været stille om partiet, der i dag reelt er en forening. Men Morten Uhrskov har i sinde at opstille partiet.

[...]

Der er en gennemgående kritik af de etablerede medier blandt dem – en kritik, der også har ført til nye medier uden om de gamle dagblade. Blandt andet for Kim Møller i Aarhus. Han etablerede i 2003 blogposten Uriasposten, der havde til formål at udstille de røde medier og journalister og fortælle danskerne, hvordan verden i virkeligheden så ud, men den er i dag endt som en mere bred nationalkonservativ blog. Bloggen har haft millioner af hits gennem årene.

‘Medierne er overfladiske og røde – det er de også i dag,’ siger han og kommer med et eksempel fra denne avis.

‘Se nu for eksempel Jyllands-Posten i dag, der skriver, at de sorte i USA blev lynchet fra 1882 og frem. Men der står ikke, at de blev det, fordi de var mistænkt for tyverier og forbrydelser. Det får vi heller ikke med i urolighederne i Ferguson. Nej, man vil hellere gøde jorden for det multikulturelle. Der er medierne ikke gode nok til at sige fra.’

Er det ikke bare, fordi medierne ikke er politiske?

Nej – det er et falsum. Medierne er ekstremt politiske. Se på den måde, de beskriver det politiske miljø. Vi bliver ofte betragtet
som højreekstremister, men der er meget kortere snor på højrefløjen end på venstrefløjen. Jeg ved ikke, hvor mange gange almindelige danske politikere eller debattører er blevet kaldt højreekstreme, men de allermest venstreorienterede kommunister og marxister må man ikke kalde venstreekstreme. En højreradikal er én, der hænger klistermærker op, en venstreradikal er én, der slår ihjel – det er medierne, der har reproduceret
det billede,’ siger Kim Møller.”



27. december 2014

Totalitær humanisme anno 2014: Mine ønsker for ‘vores samfund’ er vigtigere end folkeligt pøbelvælde

Det er sjældent jeg involverer mig i politisk debat på Facebook, men i forbindelse med den famøse meningsmåling i Ugebrevet Mandag Morgen, der konkluderede at halvdelen af danskerne skammede sig over udlændingedebatten, skrev jeg alligevel en par korte kommentarer. Her ødelagde jeg den gode stemning med ord som disse…

“Jeg er villig til at acceptere enhver negativ etiket… hvis blot forskerne bag analysen på samme måde vil acceptere en retningsgivende folkeafstemning om den danske udlændingepolitik. Uanset hvordan I spørger, har I tabt. … jeg kvalmes også over dine holdninger, men nok mest over det at du betragter folkeafstemning om indvandring som værende noget højrenationalistisk. Hvad er det lige præcis der er vigtigere for et demokrati end at folket får sin vilje? (undertegnede, 17-22. december 2014)

(Asbjørn Asmussen på Facebook, 22. december 2014)

Lars Hedegaard kommenterer ‘Decemberforliget’ på Dispatch International – Sverige går planken ud.

“Det var en glad og stolt statsminister Stefan Löfven, der kl. 10.30 kunne træde frem på tv og forkynde, at De Forenede Partier havde indgået en såkaldt ‘Decemberoverenskomst’, der betyder, at hans regering er fredet frem til det ordinære valg i 2018 og at der altså ikke bliver udskrevet noget nyvalg den 22. marts, som han havde bebudet.

Overenskomstens hovedindhold er, at den siddende regering får garanti for, at dens finanslov ikke vil blive nedstemt, dvs. at Löfven vil kunne regere uforstyrret. Og da overenskomsten går til det følgende ordinære valg i 2022, gælder det også en eventuelt kommende borgerlig statsminister.

Uanset hvilken regering Sverige har de næste otte år, vil den i realiteten kunne regere diktatorisk, fordi finansloven er fundamentet for enhver anden politik. … Ingen af partilederne sagde et ord om den overvægtige elefant i svensk politik, nemlig masseindvandringen, der er så udgiftskrævende, at den med garanti vil kuldkaste forudsætningerne for enhver finanslov.

Det var SVT’s politiske kommentator, Kerstin Holm, der som optakt til pressekonferencen røbede det egentlige formål med Decemberoverenskomsten, nemlig at stoppe Sverigedemokraterne. Det vil sige holde partiets over en million vælgere – ifølge de seneste opinionsmålinger – uden for demokratisk indflydelse.”

Oploadet Kl. 19:22 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper