21. juli 2017

Islamisk friskole fik landets højeste gennemsnit i matematik uden hjælpemidler: Mistanke om svindel

BT fortæller, at den muslimske Nord-vest Privatskolen sidste år fik landets højeste gennemsnit for folkeskolernes afgangsprøver i matematik uden hjælpemidler. Hvor gennemsnittet for landets 1500 skoler var 7,7, scorede skolens elever et gennemsnit på hele 11,1, hvad på baggrund af konkrete henvendelser, får Styrelsen for Undervisning og Kvalitet til at undersøge prøveforholdene på skolen.

Ialt skal 11 skoler undersøges for fusk, heraf syv muslimske.

“Et andet spor, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet også kulegraver, udspringer af et tip om, at de to friskoler Selam Privatskole i Aarhus og Vejle Privatskole skulle have udvekslet censorer i et sådant omfang, at der kan sås tvivl om, hvorvidt bedømmelserne var objektive.” (BT, 21. juli 2017)

Herunder lidt fra Ahmed Akkari, Min afsked med islamismen (2014)

“De muslimske friskoler skal groft sagt levere undervisning, der i kvalitet svarer til folkeskolens, samtidig med at de skal forberede eleverne bedst muligt på livet i det frie danske samfund. Kun hvis de gør det, kan de få tilskud fra staten og blive godkendt som lovlige grundskoler.

Kontrollen med, at disse regler blev overholdt, bliver imidlertid varetaget af et lille hold kommunale eller ministerielle konsulenter, som jeg oplevede som både blåøjede og berøringsangste. I min tid på friskolerne kom konsulenterne fast på besøg to gange om året, og hver gang blev et større skuespil sat i værk.

Alle fra skolebestyrelsen til skolelederen og lærerkollegiet vidste, at den stærke islamistiske skoling og censur var i strid med loven, og at den derfor skulle skjules. Det kunne uden problemer lade sig gøre, fordi tilsynsbesøgene blev varslet flere uger i forvejen. Besøgene lå typisk et par måneder før og efter sommerferien. Når det var tid, dumpede et brev med myndighedernes logo ind på kontoret, og det satte en kæde af begivenheder i gang.

Først orienterede skolelederen lærerne. På nogle skoler blev der indkaldt til samlede hastemøder, andre steder blev de ansatte trukket til side én for én i frikvarterer og pauser i undervisningen. …” (s. 266f)

“Jeg kendte lovens krav til undervisningen fra seminariet og følte et enormt pres hvile på mine skuldre – jeg kunne jo godt se, at vi mildt sagt var et stykke fra målet.

Det første, jeg gjorde, var at arrangere en lille skolekomedie, som eleverne skulle øve, når inspektørerne kom. Efter aftale med skolelederen skulle forestillingen aldrig opføres, men jeg vidste, at gav vi det indtryk, at eleverne blev stimuleret kreativt, ville det falde i god jord. Det var, hvad man forventede. Vi måtte lade som om denne ene dag, selvom skolekomedier ikke ligefrem var noget, vi ellers havde på skemaet.

Dernæst gik en større bearbejdning af samtlige elever i gang.

‘Der kommer nogle mennesker fra det danske ministerium på torsdag. Det er meget vigtigt, at de ser, at I sidder stille i timerne og lytter efter og opfører jer ordentligt. Hvis I laver ballade, lukker de skolen. Så mister I alle jeres venner!’ gentog lærerne i klasserne.

Helt i overensstemmelse med den øvrige undervisning blev det indskærpet, at inspektørerne var repræsentanter for det vantro danske samfund, og at de kun var interesserede i at finde fejl, der kunne få muslimer ned med nakken. Hvis det lykkedes dem, ville konsekvenserne blive forfærdelige for os alle.

Enkelte af de dygtigste elever i hver klasse blev omhyggeligt instrueret i at række hånden op og stille og besvare indstuderede spørgsmål, hvis inspektørerne dukkede op i deres time. Her kom elevernes utrolige evne til at lyve og spille uskyldige pludselig til gavn.

Dette mønster var det samme på samtlige fire muslimske privatskoler, jeg til dato har undervist på.” (s. 267f)

“En dag eller to før inspektørerne skulle møde op, blev alle de islamisk censurerede skolebøger samlet ind hos eleverne. I de første år var der tit lavet permanente rettelser i bøgerne. Sider kunne være revet ud og billeder malet over. I de tilfælde blev bøgerne gemt helt væk og andre uddelt, så de lovpligtige udgaver lå på bordene i det afgørende øjeblik. Senere blev systemet mere snedigt. På Selam Friskole var de ‘farlige sider’ dækket til med tape og papir, som nu blot kunne fjernes i forbindelse med myndighedernes tilsyn. På den måde undgik man at skulle købe to klassesæt af alle bøger.” (s. 269f)

“Selve inspektionen varede typisk en enkelt dag. Her blev de udskiftede bøger tjekket med tilfredshed, og konsulenterne talte med lærere, som sagde alt det rigtige. Imamerne, hvis eneste kvalifikationer var kendskabet til islam, havde typisk fået ferie eller var meldt syge på den pågældende dato, så de ikke forplumrede billedet. Var de på arbejde, holdt de sig helt i baggrunden.

Normalt overværede konsulenterne en lektion eller to, og også her gik alt som planlagt. I modsætning til sædvanen blev der ikke kaldt til bøn, da også det kunne give det ‘forkerte’ indtryk. Som regel blev inspektørerne fulgt tæt af en af de strengeste og mest respekterede mandlige lærere, som smilede, når de kiggede, men bag deres ryg sendte sigende blikke til enhver elev i sit synsfelt for at få dem til at rette ind.

Besøgene foregik altid i en ånd af samarbejde og tillid, og hver eneste gang slugte inspektørerne skuespillet råt. De noterede smilende i deres skemaer, mens de betragtede glansbilledet uden så meget som et eneste kritisk og dybdeborende spørgsmål.

Flere gange hørte jeg dem sågar sige, at det var synd, at de muslimske friskoler af og til blev kritiseret, når nu de fungerede så godt.

‘Det er jo tydeligvis bare en hetz,’ lød det. (s. 270f)

“Et andet skjold, de muslimske friskoler rutinemæssigt hev frem, hvis der var optræk til kritik, var deres karaktergennemsnit. Skolelederne kunne prompte sætte fingeren på en tabel, der viste at deres elever havde samme faglige niveau, som man fandt i folkeskoler med en tilsvarende etnisk og social sammensætning. også er det dog mit indtryk, at der i et vist omfang blev snydt på vægten.

Jeg overværede det aldrig selv, men flere af mine tidligere elever har beskrevet, hvordan de og andre, der var i fare for at dumpe kort inden eksamen blev trukket til side af centralt placerede lærere, så de bag lukkede døre kunne nå at indøve svarene på de ellers hemmelige opgaver.

En tidligere elev fra Lykkeskolen, der i dag driver en telebutik i Aarhus, har fortalt mig, hvordan han og en kammerat i 9. klasse på den måde scorede et 7-tal til eksamen i tysk – en jævn præstation. Men da de fortsatte i 10. klasse på den nærliggende folkeskole Skjoldhøjskolen, dumpede de med et brag, da det blev afsløret, at de ikke kunne sætte så meget som fem ord sammen på sproget.

Hvor udbredt den form for snyd var og er, ved jeg ikke med sikkerhed. Jeg undrede mig dog flere gange over, at elever, som havde meget store vanskeligheder i det daglige, formåede at forlade deres muslimske friskole med eksamenspapirer, der indikerede noget helt andet.

En anden problemstilling, som overses ved gennemgangen af de muslimske friskolers karaktergennemsnit, er, at de typisk rummer et enormt spænd fra en lille top til en stor bund. Mange steder er der nogle få ekstraordinært dygtige piger, som hæver gennemsnittet flere trin. Bliver der spurgt kritisk til resultatet af undervisningen på skolerne, er det altid dem, der bliver vist frem som eksempler på niveauet.” (s. 271f)

Oploadet Kl. 21:04 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


19. juli 2017

Jan Hoby: Jobcenter-ansatte er som fangevogtere ‘ved gasovnen i Auschwitz’, psykisk og fysisk tortur

Selvom Jan Hoby er næstformand i Landsforeningen af Socialpædagoger (LFS), så er han her i år 2017, stadig glødende kommunist. Det gør, at han kan kaste om sig med nazi-associationer, alt imens han – iført et 40.000 kroners Rolex Submariner taler de arbejdsløses sag foran et skilt påskrevet ‘Stop fattigdom nu’.

Fra Avisen.dk – Vildt udsagn: Medarbejdere er som fangevogtere i Auschwitz.

“Bølgerne gik højt i går, da der var demonstration ude foran det udskældte Jobcenter på Lærkevej i København.

En taler ved demonstrationen, næstformand i Landsforeningen for socialpædagoger, Jan Hoby, fik integrations- og beskæftigelsesborgmesteren i København, Anna Mee Allerslev (R), der også var til stede til demonstrationen, op i det røde felt.

– De [medarbejderne, red.] er socialiseret ind i det brutale system, som politikere har skabt gennem reformer. De har et ansvar. Det er ikke sådan, at du kan stå inde ved gasovnen i Auschwitz og sige; jeg er bare almindelig administrativ medarbejder, tordnede Jan Hoby til demonstranternes jubel i en tale, hvor også også især politikere fra Socialdemokratiet og det Radikale Venstre fik adskillige bredsider. …

Efterfølgende har Anna Mee Allerslev også lagt et opslag på Facebook, hvor hun kritiserede Jan Hobys sammenligning. Men det får ham ikke til at ændre mening.

– Jeg står ved den sammenligning. Den er hård, men det er også en umenneskelig behandling vores medborgere bliver budt på jobcentre som resultat af bøddelloven, som SR-regeringen vedtog, siger han.

Du siger, at medarbejderne på et jobcenter har et ansvar, og at det er ligesom fangevogtere i Auschwitz, der stod ved gasovnen. Det lyder voldsomt – hvad mener du med det?

– Det kommer an på, hvordan du opfatter jobcentrenes funktion i dag. De er jo blevet til et svar på Guantanamo-lejren, hvor der er tale om psykisk og fysisk tortur. …, siger Jan Hoby.”

(Jan Hoby fra ‘Velfærdsalliancen’ holder tale, 17. juli 2017; Foto: Facebook)

Oploadet Kl. 21:27 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer

Skolelærer ville bygge bro mellem Islam og danskhed med dialog: “Noget hun ikke tror på længere…”

Skolelærer Henriette Hesselmann skrev tidligere på året en læseværdig kronik til 24NYT, og der er sket en del, siden hun for mere end ti år siden ville bygge bro mellem Islam og danskheden.

Fra BT – Henriette var lærer på muslimsk friskole: Nu fortæller hun om en hverdag, der nok vil chokere de fleste.

“Overfor BT løfter hun sløret for et parallel-samfund, hvor Koranens bud er vigtigst, hvor sex og kys er bandlyst og hvor mennesket ikke nedstammer fra aberne, men er skabt af Allah.

‘Undervisningsbøger om natur og teknik blev fjernet, fordi børnene ikke måtte se billeder af nøgne mennesker. Når vi havde geografi, nægtede de at skrive ordet Israel, fordi de ikke anerkender landet. De går heller ikke ind for demokrati. De måtte ikke se Hollywood-komedier, hvor folk kysser. Hvis vi kom forbi en bus, hvor der var en reklame med et billede af bryster, holdt børnene sig for øjnene. Der er typisk en, der starter, og så følger de andre efter, for at vise, at de er lige så rettroende,’ siger Henriette Hesselmann.

‘Evolution er en forkert tankegang for dem. De mener ikke, at mennesket har udviklet sig fra dyr, men er skabt af Allah, som beskrevet i Koranen,’ siger hun.

[…]

Henriette Hesselmann var oprindeligt en ildsjæl, der troede på, at man kan bygge bro mellem Islam og det danske samfund med dialog.Noget hun ikke tror på længere efter tre år med muslimsk undervisning tæt inde på kroppen. …

‘Da jeg blev spurgt om jeg ville være med til at starte Nord-Vest Privatskole, syntes jeg stadig, det lød spændende. Jeg troede på, at vi kunne danne bro mellem børnenes baggrund og det danske samfund. Det var naivt, og siden er jeg blevet desillusioneret. …’

‘Selv om det er ni år siden, jeg var der, virker det ikke som om, noget har ændret sig. Mohamad al-Abd vil gerne give indtryk af, at det er brobyggeri, men det er ren facade. Det er et parallelsamfund. Jeg vidste ikke, der fandtes sådan en virkelighed i Danmark med så strenge regler og så tætte skodder til resten af samfundet.’

Henriette Hesselmann og en kollega skrev masser af læserbreve, men de blev ikke trykt.”

Oploadet Kl. 14:31 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer


18. juli 2017

BT: Seks ud af de 32 mindreårige ‘asylpar’ har ændret sin alder til 18 år efter Inger Støjbergs instruks

Mandag kunne BT afsløre, at seks ud af de ’32 asylpar’ har ændret alder til 18 år efter Inger Støjbergs instruks. To af dem med dokumentation. Hermed har de ikke rettigheder som mindreårige, men kan bo som mand og kone. BT har fået aktindsigt, og oppositionens kampagne rammer dem selv i nakken – Barnebrude gav falske oplysninger.

“De er udråbt til de helt store ofre i sagen om udlændinge-og integrationsminister Inger Støjbergs (V) ulovlige instruks, der i strid med reglerne har tvunget dem væk fra hinanden.

Nu kan BT dokumentere, at flere af de unge asylpar selv har givet urigtige oplysninger om deres alder, og de anklages nu fra flere sider for at have drevet gæk med de danske myndigheder.

Seks af de omtalte 32 barnebrude har således over for de danske myndigheder først oplyst, at de var umyndige og under 18 år ved deres ankomst til Danmark og dermed bedre stillet i deres asylsager.

Men efter Inger Støjberg i februar 2016 formulerede en omstridt instruks om at tvangsadskille unge asylansøgere under 18 år fra deres ældre samlevende, ændrede de seks ‘barnebrude’ alder, så de ikke længere var umyndige, men over 18 år.

Dermed var de alligevel ikke omfattet af instruksen og kunne få lov til at bo sammen.
Det fremgår af en aktindsigt, BT har modtaget fra Udlændinge-, Integrations-og Boligministeriet.

[…]

Mand: 17 år Kvinde: 15 år
Beslutning om adskillelse: Ikke omfattet af instruksen Aldersændring: Indtil den 8. juni 2016 var begge parter registreret som uledsagede mindreårige. Den 8. Juni 2016 blev begge parter registreret som over 18 år gamle, og var derfor fortsat ikke omfattet af instruksen.

Mand: 20 år Kvinde: 15 år
Beslutning om adskillelse: Parret var den 10. februar 2016 allerede indkvarteret separat.
Aldersændring: Den 1. april 2016 bliver kvindens alder ændret, så hun er over 18 år gammel, hvorefter parterne fik mulighed for at flytte sammen.

Mand: 20 år Kvinde: 16 år
Beslutning om adskillelse: 17. februar 2016 Aldersændring: 27. april 2016 bliver kvindens alder ændret, så hun herefter er over 18 år gammel, hvorefter parterne fik mulighed for at flytte sammen.

Mand: 20 år Kvinde: 16 år
Beslutning om adskillelse: 18. februar 2016 Aldersændring: 17. maj 2016 bliver kvindens alder ændret, så hun herefter er over 18 år gammel, hvorefter parterne fik mulighed for at flytte sammen.

Mand: 26 år Kvinde: 16 år
Beslutning om adskillelse: 4. marts 2016 Aldersændring: 18. maj 2016 bliver kvindens alder ændret, så hun herefter er 18 år, hvorefter parterne fik mulighed for at flytte sammen.

Mand: 23 år Kvinde: 17 år
Beslutning om adskillelse: 19. juli 2016 Aldersændring: 15. august 2016 bliver kvindens alder ændret, så hun herefter er 18 år gammel, hvorefter parterne fik mulighed for at flytte sammen.

Oploadet Kl. 10:57 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


17. juli 2017

SU’en følger ikke den almindelige prisudvikling, påstod formanden for Danske Studerendes Fællesråd

Partistifter Rasmus Paludan ‘mener’, “at der er befolkningsgrupper, der har en lavere intelligenskvotient” end andre, kan man læse på EB.dk, der således problematiserer kendt viden.

Omvendt med TV2, der lader formanden for Danske Studerendes Fællesråd slippe afsted med en usandhed, der blev en del af søndagens mediestrøm. Fra TV2.dk – Studerende skylder 723 millioner: SU er blevet udhulet, mener formand.

“På ét enkelt år – fra 2015 til 2016 – er danskernes samlede misligholdte SU-gæld steget med 40 procent. Det viser tal, som Avisen.dk har fået fra ATP. …

Spørger man Danske Studerende Fællesråd skyldes den store gæld, at den nuværende SU ikke følger den overordnede prisudvikling i landet.

Danske studerende kan derfor ikke matche udgifter til for eksempel bolig og transport, lyder det.

– Vores SU har siden reformen i 2013 været underlagt det, der hedder en afdæmpet regulering. Det betyder, at den på sigt udhules, fordi den ikke følger den almindelige prisudvikling. Så det bliver hele tiden dyrere at være studerende, siger Sana Mahin Doost, formand for Danske Studerende Fællesråd.”

(Foto: Facebook)

“Kære netværk. Vi er på jagt efter en person, der har misligholdt SU-gæld og vil tale med DR-nyhederne om det. Skriv en privatbesked til mig.” (DSF-formand Sana Mahin Droost på Facebook, 16. juli 2017)

Oploadet Kl. 09:43 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


15. juli 2017

Det nye Moesgaard Museum, 2017: “De første indvandrere. … De var mennesker som du og jeg.”

Onsdagens Århus-tur inkluderede et besøg på Moesgaard Museum, som jeg ikke har set siden ombygningen for tre år siden. Det er ’svære perioder’ at præsentere spændende for et forvænt publikum, men de faste udstillinger var overordentligt godt lavet. Alskens virkemidler var taget i anvendelse, og her vil en hel del skoleelever lære om historie. I udgangspunktet godt, og faktisk kunne der siges rigtigt meget godt om museet.

Alt er desværre politik i dag, og allerede i forhallen startede den diskrete holdningsmassage. Den nye Stenalderudstilling havde overskriften ‘De første indvandrere’.

De første indvandrere

“Kom tæt på stenalderens mennesker
De var mennesker som du og jeg. Konstant på udkig efter nye jagtmarker, mens de trodsede naturens grænser for, hvor mennesket kan leve. I slutningen af istiden vendte de blikket mod nord og begyndte at vandre.

Kom tæt på de første stenaldermennesker i Moesgaard Museums nye 500 m2 store udstilling om stenalderen.”

Herfra videre til Bronzealderen, og ‘Klimaforandringer 700 f.kr.’

Jernalderen blev naturligvis præsenteret med museets hovedattraktion: Grauballemanden.

(Keltisk krigshorn, ‘Carnyx’)

Vikingetiden skøjtede jeg henover, men bemærkede dog, at er var brugt hologrammer til at illustrere Aros’ oprindelige størrelse. Herunder Maskestenen (Århusstenen).

“Gunulv og Øgot og Aslak og Rolf rejste denne sten efter deres fælle Ful. Han fandt døden … da konger kæmpede.” (ca. 970-1020 f.kr.)

(Naturtro voksfigur af biskop Reginbrand, så vidt jeg husker)

(Drabeligt slag i miniature)

Særudstillingerne var generelt lidt på det jævne. Værst var udstillingen ‘Sort’.

“Med udstillingen ‘SORT [ˈsoɐ̯d] – træd ind i en antropologisk ordbog’ inviterer 77 studerende på antropologi Moesgaard Museums gæster til at opleve, hvad farven sort betyder for os mennesker. … Vi vil gerne give gæsterne en fornemmelse af, hvordan farven sort kan opleves for en mand, der er blind, et barn, der er mørkeræd, eller en kvinde, der er mørk i huden. For selvom vi alle sammen lever i den samme verden, erfarer vi jo verden forskelligt, og jeg tror, det er sundt for os engang imellem at sætte os i en andens sted. …, forklarer en af de studerende, Rebekka Zoll. …

Vi har et ret paradoksalt forhold til det sorte. Umiddelbart forbinder vi det sorte med noget ondt, noget trist eller noget farligt, men samtidig finder vi også ro, stilhed og måske noget dybere i det sorte. Udstillingen giver et interessant indblik i nogle af de her paradokser, der kommer til udtryk i alt fra kaffeforbrug til metalmusik, fortæller Jannik Grann, der er studerende og kurator for udstillingen.” (Momu.dk)

Diverse

(Homo neanderthalensis)

Oploadet Kl. 15:43 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


14. juli 2017

Jihad-undervisning på friskole: “… på samme side ses et billede af en soldat bevæbnet med en riffel”

I sidste uge foreslog Socialdemokraterne, at man sløjfede støtten til muslimske friskoler. Umiddelbart yder det som sund fornuft, men havde jeg børn i københavnske skoler, så ville jeg klart foretrække den nuværende løsning.

Berlingske har søgt aktindsigt, og har en frisk lille historie, hvis man kan kalde det en historie, at en Koranskole underviser elever i Jihad – Lærebøger om jihad fundet i kopirum på muslimsk friskole.

“Ministeriets tilsyn med de frie og private skoler aflagde 21. juni et uanmeldt besøg på Nordvest Privatskole, hvor tilsynets udsendte fandt en mængde arabisksproget undervisningsmateriale, som skolens ledelse og bestyrelsesformand ikke selv havde gjort tilsynets folk opmærksom på.

Tilsynet fandt det arabiske undervisningsmateriale i et kopirum og har efterfølgende fået oversat uddrag af materialet.

I en lærebog, der ifølge tilsynet umiddelbart vurderes at kunne være et klassesæt, lyder en overskrift: ‘Til Jihad, I fremtidens unge’, mens der længere nede på samme side ses et billede af en soldat bevæbnet med en riffel.

På en anden side i bogen nævnes historien om Mus’ab ibn Umair, der ‘udøvede jihad i slaget ved Badr’ og ‘blev martyr i slaget ved Uhud’.

Det fremgår af en aktindsigt i dokumenter og billedmateriale fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der fører tilsyn med danske fri- og privatskoler.”

(Nordvest Privatskole, København; Foto: Maps)

Oploadet Kl. 19:48 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


13. juli 2017

Demokrati-forsker: “Vi er ikke sikker på, at princippet om en mand en stemme er specielt godt…”

Interview med lektor Jørn Sønderholm, der sammen med et hold forskere fra Aalborg Universitet har fået fem mio. kroner til et demokrati-projekt under Det Frie Forskningsråd. Han lufter flere tanker, der samlet trækker dansk politik endnu længere til venstre, og på sin vis er med til at accellere parlamentarismens deroute.

Fra B.dk – Hvorfor skal en 92-årigs kryds tælle lige så meget som en 18-årigs?

“At hver borger har én stemme, høj som lav, ung som gammel og klog som mindre klog, et et gyldent demokratisk princip. Faktisk så gyldent, at de fleste har svært ved at forestille sig, at andet skulle være bedre og mere retfærdigt.

Men hvorfor egentlig? Er det ikke mere retfærdigt, at unges stemmer tæller mere? Og at de, der har forstand på samfund og politik, har mere at skulle sige end vælgere, der ikke gider sætte sig ind i sagerne?

Debatten om demokratiets tilstand har fået masser af næring i kølvandet på valget af Donald Trump og efter, at det sidste år var de ældre vælgere, der stemte briterne ud af EU, mens de unge stemte remain. … Og er det rimeligt, at det er hemmeligt, hvor vi sætter vores kryds, når det at stemme faktisk er en form for udøvelse af magt, som man bør kunne stå til ansvar for? …

Vi er ikke sikker på, at princippet om en mand en stemme er specielt godt forankret i gode argumenter. Derfor bør vi overveje, om det ikke giver god mening – også i et lighedsperspektiv – at unge menneskers stemmer tæller mere end ældre menneskers,’ siger Jørn Sønderholm, som står i spidsen for projektet og er lektor ved Institut for læring og filosofi på Aalborg Universitet. …

Næste spørgsmål, som ikke er mindre kontroversielt i en tid fyldt med ord som ‘populisme’ og ‘elite’ , er, om de vidende og veluddannede skal bestemme mere end andre.

Skal dem, der har brugt tid på at sætte sig ind partiernes programmer og ved, hvordan folkestyret og samfundet fungerer, have en mere vægtig stemme ved folketingsvalg? …

‘Tanken bag et epistokrati er ikke at ekskludere nogen. Det er ikke et elitært projekt i negativ forstand. Alle skal have mulighed for at deltage uden at det koster dem noget. Hvis vi har flere vælgere, som har et højere niveau for refleksion, så får vi en bedre regeringsførelse til gavn for alle. Nogle beslutninger er bedre end andre, og måske kan vi få bedre beslutninger, hvis medianvælgeren ved mere om politik,’ siger Jørn Sønderholm…”

Oploadet Kl. 22:34 af Kim Møller — Direkte link47 kommentarer


11. juli 2017

Lotte Dalgaard om Politikens følelsesporno: “Artiklen fremstiller det som om, det er synd for børnene”

“Mindst 120 børn har levet mellem 4 og 12 år i det danske asylsystem”, skrev Politiken i søndags, i en stort opsat artikel af Olav Hergel ledsaget af fotografens bedste. Han fik Cavlingprisen for lignende artikler i 2007, men man skal langt ind i brødteksten før man forstår, at vi taler om afviste asylansøgere, der nægter at rejse hjem.

Lotte Dalgaard fra Uafhængige Demokrater kommenterer på Facebook.

“Dette er et strålende eksempel på et stykke makværk-journalistik.

Det danske asylsystem er fuldstændig vanvittigt skruet sammen. Denne familie er afviste asylansøgere. Det er forældrene ligeglade med, de vil ikke rejse hjem. Og hvorfor skulle de også det? Her bliver hele familien forsørget, den har tag over hovedet, og børnene går i skole. Alt sammen noget der koster det danske samfund millioner af kroner på bekostning af vores egne børn, ledige, syge, ældre og andre samfundsgrupper, der ikke får den hjælp, de har brug for.

Den irakiske familie vil heller ikke flytte til et hus i Jelling, fordi børnene går i skole i Blovstrød. Danske familier rykkes op med rode og flyttes til den anden ende af landet, fordi regeringen flytter statslige arbejdspladser. De kan ikke sige: ‘Det vil vi ikke’ og samtidig forvente at blive forsørget resten af livet.

Artiklen fremstiller det som om, det er synd for børnene, at de har boet i et hus i Allerød (betalt af kommunen) i otte år og nu bor på asylcenter. Men det er altså deres forældre, der har truffet det valg. Det danske samfund har stillet bolig, forsørgelse, skole, aktiviteter de ikke deltager i mm. til rådighed i årevis – også selv om familien ikke er berettiget til at være her. Det ville klæde både Politiken og asylansøgerne at lave interviews om, hvor taknemlige de tilrejsende er og ikke altid medvirke til at bringe disse offerhistorier. Og det ville klæde journalisten og avisen at grave et spadestik dybere en gang i mellem.

Vi skal lukke for asylbehandling i Danmark, så vi ikke giver hundredetusindvis af mennesker et incitament til at rejse herop og bo i det danske asylsystem i årevis. Så kunne vi både hjælpe langt flere af vores egne borgere samt de mennesker, der lever i flygtningelejre – de mennesker, der virkelig har brug for hjælp – langt mere end vi gør i dag.”



5. juli 2017

“.. så snart man får ordentlig belysning og åbne, indbydende pladser, vil det i et vist omfang forsvinde”

Tidligere bandemedlemmer og krimonologer siger det samme, men begge tager evig og altid udgangspunkt i de kriminelle, ikke samfundet som helhed. Fængselsstraffe har selvfølgelig et opdragende aspekt, men det vigtigste er naturligvis at holde dem væk fra lovlydige borgere.

Hvis pres ikke virker, så skulle straffene ret beset være længere, meget længere. Fagfolkene har læst for meget sociologi, hvis de tror man kan motivere Black Army-medlemmer ind i et ‘inkluderende fællesskab’ med ‘ordentlig belysning og åbne, indbydende pladser’. Fra Stiften.dk – Ny bandepakke bremser ikke bandekrigen i Aarhus.

“- Det er umuligt at presse bandemedlemmerne til noget som helst. De har ingen respekt for autoriteter eller regler. De er ganske enkelt ligeglade, siger Michael Green. …

– Politikerne har tunnelsyn. De tror, at man kan presse folk til noget. Men sådan fungerer det slet ikke med banderne i blandt andet Aarhus. Det handler i bund og grund om at skabe en motivation…, vurderer han.

Poul Kellberg er enig med Michael Green.

– Kunne de komme til at føle sig som del af et inkluderende fællesskab, ville meget være vundet. Helhedsplanerne for Gellerup og Bispehaven vil nok også hjælpe, for så snart man får ordentlig belysning og åbne, indbydende pladser, vil det i et vist omfang forsvinde, men det må aldrig stå alene. …, siger Poul Kellberg.

[…]

En nyhed i denne bandepakke er, at personer, dømt for banderelateret kriminalitet, skal kunne idømmes forbud med at opholde sig i bestemte områder.

– Det gode spørgsmål er hvem, der skal kontrollere det. I lignende sager har svaret været forældrene. De fik udleveret lister på mennesker, deres børn ikke måtte se, og steder, de ikke måtte være. Men det er et voldsomt indgreb i familiers liv, hvis de skal spionere mod deres egne børn, siger Steffen Jensen. (professor, AU)”

(Houssam Daabas, United Tribuns Forever; Foto: Facebook)

“Jo hårdere man straffer, jo mere marginaliserer man den gruppe af mennesker.” (Poul Kellberg, krimonolg, direktør i Comeback)

Oploadet Kl. 23:02 af Kim Møller — Direkte link49 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper