21. april 2019

Danmarks sønner (2019): Virkelighedsfjernt associationstrick, opfordring til selvtægt mod danskere…

Langfredag tog jeg sammen med en mindre flok Odense-baserede sønner af Danmark ind for at se Ulaa Salims DFI-støttede ‘Danmarks sønner’. For en gennemgang af filmens plot henviser jeg til Storm over Europa, der i øvrigt fortæller at indvandrede jublede med Allahu-akbar-tilråb da filmens nyvalgte statsminister blev myrdet.

Filmen starter på årsdagen for et terrorangreb (20. april, Hitlers fødselsdag), hvor Martin Nordahl, formand for Nationalbevægelsen, forklarer at det er nødvendigt at genvinde Danmark. Partiet er netop blevet opstillingsberettiget har medvind i meningsmålingerne, står til at blive statsminister med krav om repatriering af herboende udlændinge.

(Martin Nordahl, leder af ‘Nationalbevægelsen’. Kyniske demagog, tidl. aktiv i ‘Danmarks sønner’)

Filmen slutter på valgaftenen, hvor Nordahl er ved at erklære sig som Danmarks nye statsminister, da han skydes af PET-agenten Malik, der et år forinden reddede Nordahl fra at blive likvideret af 19-årige Zakaria.

Plottet er en klar kommentar til Danmark anno 2019, og ‘Nationalbevægelsen’ repræsenterer tydeligvis Nye Borgerlige. Partiets logo er en svane, som Nye Borgerliges. ‘Danmark sønner’ er en højreradikal bevægelse (Tænk: ‘Sons of Odin’, ‘Danish Defence League’ mm.), som Nordahl tidligere var medlem af, der har udført adskillige syreangreb på udlændinge.

Det kunne være legitimt at lave en film om gensidig eskalering mod et borgerkrigslignende scenarie i nær fremtid, men det har ikke været instruktørens hensigt. Det er ikke en ‘Islam vs dansk kultur’-film. Danmark portrætteres som et racistisk land med daglige højreradikale angreb på udlændinge, som selvfølgelig var bange i det daglige. Islam er helt skrevet ud af filmen, og hverken Maliks kone eller Zakarias mor bærer slør. Araberne der påtænker at slå igen er blottet for ideologi, omend det en enkelt gang henkastet nævnes at det intet har med Islam at gøre. Den ældre mand der radikaliserer Zakaria er ikke imam, der kæmper en jihadistisk Islam, men en frustreret familiefar, der ikke vil flygte igen…

Vi er meget langt fra virkeligheden. Højreorienterede bevægelser angriber udlændinge i flæng, en nynazist er ved at blive valgt til statsminister. Danskerne præsenteres som onde, kolde og kyniske. Karakteropbygningen er banal og tilfældig. Omvendt med araberne. De er hjertelige, varme og i det store og hele ofre. Der er lange sekvenser hvor Zakaria omfavner sin mor eller leger med sin lillebror, og her har vi med rigtige mennesker at gøre. Nordahl leger ikke med sin dreng i Klampenborg-palæet, og her får vi blot overfladiske portrætter.

‘Danmarks sønner’ opdager via en meddeler (der myrdes), at Malik er PET-agent, og hans kone udsættes for syreangreb i privaten. Hans dreng skydes på klods hold! Vold avler vold, og som vi må forstå, så startede det med politisk kamp mod indvandring, der motiverer højreradikale til vold mod udlændinge. Omvendtsland.

Scenariet er ens over hele Europa, og Islam er, let fortegnet, eneste konstant.

(Højreradikale ‘Danmarks sønner’ myrder Maliks søn)

Som Dansk Folkepartis Alex Arendtsen, så rigtigt har påpeget, så er filmen qua sit plot (og tidsmæssige ramme) indirekte en opfordring til selvtægt. Det er værd at huske på, når indvandrere næsten på premieredatoen går amok over banal islamkritik.

(Reklame for ‘Danmarks sønner’, Haraldsgade, København, 13. april 2019; Foto: Martin Sundstrøm)



20. april 2019

MF’er forulempet af autonome: “Kaare Dybvad Bek sympatiserer med Extinction Rebellions sag, men..”

Socialdemokraten Kaare Dybvad Bek fortæller til Berlingske, at han sympatiserer med Extinction Rebellions sag, og viser at han intet har forstået. Så er der mere svung over SF’eren Margrete Auken, der i Det Røde Felt på Radio24syv, afviste nye grønne venstrepartier med ordene: “Hvis du ser nogle rigtig-rigtig nedefra mobiliserende bevægelser, så kan du altid være sikker på, at der sidder en kommunist i toppen.” Emnerne skifter, eneste konstant er den anti-parlamentariske metodik.

Det første navn jeg tjekkede i flokken af ‘Extinction Rebellion’-aktivister på Christiansborgs trappe, var en kvindelig fuldtidsaktivist fra Århus med piercede læber. Dedikeret veganer, der i denne uge også har demonstreret for lukning af Ellebæk. Midlertidig bopæl for afviste asylansøgere. To blev anholdt, skrev TV2 Lorry.

“Skør oplevelse her til middag

Flokken på billedet demonstrerede foran Christiansborgs hovedindgang. Det er sådan set fint, men da jeg skal ind, får jeg at vide af engelsktalende demonstranter at det må jeg ikke.

Da jeg alligevel gik igennem, skubbede de mig og hev i mig, så jeg væltede oven i en anden fyr. Nogle andre trak min sko af, mens de råbte en masse.

Efter lidt skænderi fik jeg min sko tilbage og en løbeseddel hvor der stod, at vi skal gøre noget mere for klimaet.

Det er jeg sådan set enig i. Men vi ville ærligt talt komme længere med den kamp ved at argumentere end ved at blokere andre landes parlamenter.” (Kaare Dybvad Bek, 15. april 2019)

(Extinction Rebellion Danmark blokerer Christiansborgs hovedindgang, 15. april 2019; Foto: FB)


Kulturmarxister om Paludans symbolske vold: ‘Ytringsfrihed våbengøres mod minoriteter, antiracister’

Jeg kan kun advare unge mod at læse humanistiske fag på universitetet. Det kan gå gruelig galt, og passer man ikke på risikerer man helt at miste jordforbindelsen. Pernille Skipper er klog nok til at flytte fokus, men der sidder forlæste kulturmarxister rundt omkring på fakulteterne, og kæmper hårdt for at gøre offer til skurk, skurk til offer.

Herunder lidt fra en længere tekst om Rasmus Paludans besøg på Blågårds Plads og efterfølgende indvandreroptøjer. Det er, om ikke andet, så i det mindste jævnt underholdende. Lene Myong og Michael Nebeling på Peculiar.dk – Racismens vold er modstandens kontekst.

“For mange beboere på Nørrebro har politiets tilbagevendende iværksættelse af visitationszoner medført hyppig kontakt med politiet, hvor især racialiserede mænd mistænkeliggøres og underkastes statens overvågning. … Disse tiltag bør forstås i sin racialisere(n)de kontekst: Det er styrings- og overvågningsformer, der enten er direkte målrettet bestemte racialiserede grupper (som Ghetto-planen) eller som gennem racial profilering og på grund af zonernes geografiske placering rammer racialiserede personer særligt hårdt.

Det er derfor vigtigt at forstå, at før de brændende containere, brosten og vejafspærringer har volden på Nørrebro allerede længe været tilstede i form af regeringens racistiske politikker og tiltag. …

Selve denne udpegning af et område som voldsforherligende er med til at rammesætte de sociale og antiracistiske kampe som meningsløs ødelæggelse. Rammesætningen afkonteksualiserer begivenhederne fra den sociale marginalisering, som effektueres gennem racialisere(n)de værktøjer som ’hjemsendelsesydelse’, ghetto-plan, osv.

Iscenesættelsen af Paludans modstandere som voldsglade tåber afpolitiserer dermed modstanden og gør det svært at forstå kampene som reaktion og modstandsform mod en bredere social virkelighed.

(Offer for ’symbolsk vold’ talte ‘modsstandssprog’, og overmandes af statsracister, Nørrebro, 2019)

På sin twitter-profil har udenrigsminister Anders Samuelsen derimod haft travlt med at fremstille ‘ytringsfriheden’ som det egentlige offer i en kamp, hvor det ikke er Paludans racisme, men reaktionerne på denne racisme der udråbes som ’skandaløs optræden’ og ‘ytringsfrihedens fjender’:

Samuelsens standpunkt fortæller noget om ytringsfrihedens racistiske logikker, men også om hvor selektivt den ‘frihed’, der agiteres for, bliver operationaliseret i offentlige debatter. Det er nemlig en stadig stigende tendens, at ytringsfrihed våbengøres mod minoriteter, antiracister og folk, der taler magten imod.

… Med den forenklede og racialisere(n)de rammesætning af moddemonstraterne som rå og udemokratiske voldsmænd umuliggøres ethvert tilløb til at forstå deres aktioner i en social kontekst. Men som Jonas Eika har bemærket, kan man netop ikke vurdere legitimiteten af moddemonstranternes reaktioner over for politiet uden, at vi samtidig taler om bolig- og udlændingepolitik som statsracisme.

… hvorfor er det dem, som gøres til genstand for symbolsk vold og racistiske artikulationer, som bærer ansvaret for at skabe en demokratisk samtale? Vel at mærke med en racist, som på ingen måde selv er investeret i en ‘habermasiansk samtale’ og som aktivt agiterer for apartheid-lignende tilstande. …

Noget af det mest problematiske ved ideen om det pædagogiske argument eller den demokratiske samtale som racismens eneste legitime modsvar er dog, at voldsproblemet forskydes fra racismen til antiracismen. Det, der sker i denne bevægelse, er ikke kun, at den hvide majoritets definition af legitim og illegitim antiracisme bliver til lov, men også at forståelser af racisme som voldsudøvelse og voldsmonopol glider i baggrunden, netop fordi vi tvinges til kun at fokusere på den vold, som forbindes med antiracisme.

… politisk modstand har mange sprog, hvor af et er argumenter i en offentlig debat, et andet vrede og et tredje er brændte containere. At insistere på at forstå og kontekstualisere de brændende bilers modstandssprog er ikke et forsvar eller en apologi for antiracistisk vold, men en insisteren på, at reaktionerne ikke eksisterer i et tomrum.”

(‘Institut für Sozialforschung’ i Frankfurt, hvor Jürgen Habermas huserede)


Søren Grinderslev: “Det er officielt. Patienterne har overtaget styringen med galeanstalten.”

Søren Grinderslev Hansen har været involveret i flere større filmprojekter, men fastholder med karrieren som indsats, retten til at nedbryde multikulturalisternes floskelfyldte virkelighed. Her et 16 minutter langt forsvar for ‘Ytringsfriheden og Danmarks bedste advokat’ – ‘Paludan vs. POP – Part of the Problem‘.



18. april 2019

Børn og unge ned til seks år kastede med sten og flasker – “… var der sammen med deres forældre”

Berlingske undrer sig over, at børn går til angreb på politiet, og skriver så en artikel, der ikke rigtigt tager fat om nældens rod. Der er ikke tale om manglende eller dårlig opdragelse endsige spontan hidsighed. De er arabisk opdraget, og efterligner familiens mænd. Det handler om dominans. De forstår godt reglerne, men anerkender dem ikke. Paludan og politiet skal holde sig væk, fordi de mener det er deres område. Islam som religion og kultur, ‘Os mod dem’ som kompromisløs leveregel.

Fra Berlingske – Seksårige børn smed sten og flasker efter Paludan på Blågårds Plads.

“Da Rasmus Paludan i søndags demonstrerede på Blågårds Plads på Nørrebro, blev han mødt af et hav af vrede moddemonstranter med hænderne fulde af sten og fyrværkeri.

Paludans demonstration blev hurtigt afbrudt, men urolighederne fortsatte – denne gang rettet mod politiet. Onsdag eftermiddag møder Berlingske flere af de unge mænd, der var til stede ved demonstrationen. De fortæller, at en del af deltagerne var børn og unge helt ned til seks år, hvoraf nogle også kastede med sten og flasker.

Børnene var der sammen med deres forældre. Jeg tror, at halvdelen af alle demonstranterne var under 18 år,’ fortæller en anonym kilde til Berlingske. Han overværede selv demonstrationen og så, at flere af børnene kastede med flasker og sten efter politiet.

‘Jeg tror, at børnene blev revet med, fordi deres forældre følte sig trampet på,’ siger han…

‘Når følelsesregistret træder i kraft, er det svært at tale fornuft. Og så ved vi, at der har været påvirkninger fra de store unge, der vil have Stram Kurs væk fra Nørrebro,’ siger han.”

(Dreng kaster med sten mod politiet, Blågårds Plads, 14. april 2019; Foto: Youtube)

“En video, optaget af Stram Kurs selv på pladen, viser tydeligt en dreng på omkring 13 år kaste sten direkte mod politiet, mens en endnu yngre dreng viser fuck-finger til politiet..” (Berlingske)

(Dreng laver håndtegn, giver fuckfinger, Blågårds Plads, 14. april 2019; Foto: Youtube, Se evt. I, II)



15. april 2019

Løkkes kommentar til AEH-optøjer: “Tager kraftig afstand fra Paludans meningsløse provokationer.”

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har fem uger til at trykke på valgknappen, og jeg glæder mig som et lille barn. Det er naturligvis lidt irrationelt, for intet bliver bedre under Mette Frederiksen & Co., men i det mindste repræsenteres landet ikke mere af en mand jeg har været med til at vælge. Gårsdagens kommentar til indvandreroptøjerne var den berømte dråbe. Han kunne som Anders Fogh Rasmussen havde taget ytringsfrihedens parti, men vælger som en anden Seidenfaden den appeasende udlægning. Han er værdipolitisk på niveau med kommunisten Pernille Skipper, og således helt uegnet til at lede et land. I hvert fald på mit mandat.

Tager kraftig afstand fra Paludans meningsløse provokationer, der ikke har andet formål end at så splid. Mød ham med argumenter – ikke med vold. Værn om demokratiet og ytringsfriheden. Lad ikke nedsættende handlinger rettet mod bestemte grupper i DK ødelægge vores sammenhold.” (Statsminister Lars Løkke Rasmussen, Twitter, 14. april 2019)

(Collage: Rasmus Paludan – Indvandreroptøjer; Foto: Youtube, tilsendt)

“Det krænker min retsfølelse at RP brænder vores skattekroner af på hatespeach & provokationer.Det har intet med en demonstration at gøre. Det er kun had & opildne til vold, som vi ser lige nu på Nørrebro. Derfor bør hans demoer forbydes. Genindfør blasfemiparagraffen…” (Alternativets Kashif Ahmad, Twitter, 14. april 2019)

“Ytringsfrihed er ikke ensbetydende med, at en provokatør skal komme og spytte på andre menneskers hellige bog. Ligeså snart det sker, og man ser, at politiet skaber plads til den ene mand og beskytter ham, så kommer det til at se ud som om, at staten giver ham lov til at opføre sig, som han gør. Hvis der ikke var så meget politi, ville han ikke kunne gøre det, han gjorde i dag. Det tror jeg ikke, han ville turde. … Det er så provokerende, og folk reagerer på det, for det er de nødt til, når de tror på det, de tror på. Han laver jo sjov med en hellig bog. Det skal han ikke.” (Kioskejer Rahim Sane, DR Nyheder, 14. april 2019)

“Noget af det han gør, burde ikke være tilladt. Såsom at brande koranen af, siger Hans Mejlshede, som er formand for Nørrebro Handelsforening til TV2 News.” (via DR.dk, 14. april 2019)

“… jeg mener manden er farlig og gal indvendig – lisså gal og farlig som de gener hitler fik sat i kog stille og roligt mod jøderne – det var nemlig også helt legalt at provokere og udstille dem – det kom der en anden verdenskrig ud af – bur ham inde i demokratiets navn inden det spreder sig som en kræftsvulst og kommer helt ud af kontrol” (Kunstner Poul Pava, Facebook, 15. april 2019)

Mere følger…


Paludan kastede med bog, 200 indvandrere gik amok: “… optøjerne er udtryk for, at folk er pressede”

Rasmus Paludans demonstration med titlen ‘Omar El-Hussein’ gik ikke stille for sig. Han skulle have demonstreret i Mjølnerparken, men en bilbombe natten til søndag, der efterforskes som en ‘fæstnet sprængstof’ med ‘en tilknyttet timer’ flyttede demonstrationen til Blågårdsplads. Her blev han angrebet over flere omgange, og tilsidst måtte politiet opgive at beskytte den anmeldte demonstration. Mediedækningen har været surrealistisk apologetisk, selv efter danske forhold. En enkelt blogpost dækker ikke her.

(Stram Kurs spiller ‘2-Koran’ på Blågårdsplads, og angribes, 14. april 2019)

DR Online anslår at omkring 200 mænd (læs: udlændinge) tog del i urolighederne. Politiet blev angrebet med kasteskyts, måtte bruge tåregas og trække pstioler for at genskabe kontrol. Det tog flere timer, og en hel bydel lignede i nat en krigszone med brændte containere, cykler mv.

TV2 News oplyser her til morgen, at de har anholdt 23 personer, at 60 biler er brændt (70 brande i alt), og der har været episoder adskillige steder I København. 1000 alarmopkald i nat. Selvforklarende billeder kan ses hos Pressefotos, der også har en illustrativ video.

I den her kontekst interviewede DR Nyheder en Bitten Friis Jensen, der storsmilende fortæller, at det der med angreb på politiet og bål i gaderne ikke var et større problem for de lokale, og i øvrigt må betragtes som et argument fra pressede personer. Indvandrerbander mobiliserer mod en islamkritiker, og en venstreradikal oversætter det som et debatindlæg mod ressourceforbruget. Selv journalisten var overrasket.

Bitten Friis Jensen, Nørrebro: Der har været en virkelig dejlig opbakning omkring, at politiet og samfundet ikke skal bruge ressourcer på at beskytte nogen der bevidst kommer og provokerer.

DR-journalist: Men der har jo været en enormt voldeligt herinde. Der er jo blevet kasten med ting, der har været brugt tåregas og så videre. Hvad tænker du om det?

Bitten Friis Jensen: Altså, nu var jeg her første gang, da der blev kastet mod politiet, og det var bare kun mod politiet, og der var på intet tidspunkt utrygt herinde. Folk har jo også siddet på caféerne hele vejen igennem, det har jo ikke været sådan, at alting bare skal smadres. Det har været meget tydeligt, at der har været nogen der ville vise overfor politiet, at vi ikke synes det er i orden, at der bliver brugt ressourcer på at beskytte en som Paludan.

DR-journalist: Er det ikke en meget voldsom reaktion på utilfredshed?

Paludan skal selvfølgelig have lov til at sige det, han mener, men han provokerer bevidst, og jeg tror optøjerne er udtryk for, at folk er pressede. Nogle reagerer på en voldsom måde, når de bliver det. Paludan burde hellere lægge op til debat og møde dem, han er uenig med i stedet for at spytte på koranen.

(Bitten Friis Jensen og en af flere påsatte brande, Nørrebro, 14. april 2019)


DFU’ere fik en racismedom: Mon filminstruktør Ulaa Salim får en Bodilpris for at radikalisere muslimer?

Tilbage i 2002 fik ledende medlemmer af Dansk Folkeparti Ungdom en dom for racisme for en plakat, der spåede at Danmark på grund af islamisk indvandring ville blive en utrygt land med bandekriminalitet, grov vold, kvindeundertrykkelse mv. På daværende tidspunkt var skældsordet ‘alarmisme’.

Her sytten år senere må man nøgternt konstatere at DFU fik ret, omend fremsynede Kenneth Kristensen Berth stadig er en af mediernes yndlingsskurke. Helten i disse uger er Ulaa Salim, irakeren bag ‘Danmarks sønner’, der i filmen (meget lig DFU-plakaten) opridser det fremtidige Danmark. Skurken er stadig en hvid mand på højrefløjen.

Det er ikke nok at have ret, for hvis man vurderer at et multikulturelt Danmark ender med et borgerkrigslignende scenarie, så forleder man svage sjæle til vold og terror. Man radikaliserer, som det så smukt hedder på nydansk. Det er mærkeligt nok kun et argument der bruges mod højrefløjen, selvom der endnu ikke har været et eneste højreorienteret terrorangreb på dansk grund, trods tredive års ophedet debat.

“Den berømte dråbe var Pernille Vermunds opslag på Facebook i anledning af 9. april. På mærkedagen for besættelsen af Danmark stod hun frem med armene over kors og et fokuseret blik, ledsaget af ordene: ‘Ideologien islam er fuldt ud lige så afskyvækkende, modbydelig, undertrykkende og menneskefjendsk som nazismen’. …

Hvis muslimerne er en besættelsesmagt, ja, en fjende, hvordan skal vi så bekæmpe dem? Er det med den kolde skulder, gennem lovgivning eller med våben i hånd? Og tager Vermund mon et medansvar den dag, vi får en dansk udgave af Utøya eller Christchurch?” (Adam Holm i Berlingske, 13. april 2019)

Her til aften kørte jeg en tur på Ringvejen i Århus, og så adskillige reklamer for ‘Danmarks sønner’ ved busstoppestederne. De kunne blandt andet ses på Viby Torv, og ved Edwin Rahrsvej, ikke langt fra Trillegården, tilholdssted for Trillegårdsbanden. En bande der netop har fået lukket deres klubhus (sic), og nu reagerer med vold og hærværk.

” Omkring klokken 15 forsamlede en gruppe unge drenge sig og kastede sten og råbte skældsord efter politiet, siger Østjyllands Politi. … Stort set alle butikker og biblioteket har fået smadret deres ruder, og der var flere, der havde dræberhunde, som de truede med at sende efter mig, siger René Jensen til TV2 ØSTJYLLAND.”

DFU’erne fik en racismedom i 2002. Mon filminstruktør Ulaa Salim får en Bodilpris?

(Reklame for ‘Danmarks sønner’ ved Risskov Brynet, Hasle Ringvej, 14. april 2019)

‘Hvis danskerne er anti-muslimer, ja, en fjende af Islam, hvordan skal vi så bekæmpe dem? Er det med den kolde skulder, gennem lovgivning eller med våben i hånd?’ (parafrase)



14. april 2019

Et par ord om misvisende overskrifter: Fra omkostninger til politibeskyttelse’ til ‘politikeren har kostet’

Morten Uhrskov har nærstuderet DR’s faktatjek af 24NYT, og giver et eksempel på hvad DR betragter som en misvisende overskrift skråstreg fakenews.

“… ‘7. Det danske folk er godt i gang med at blive udskiftet.’ …

Går man ind på artikel 7, finder man en artikel, der siger, at fødselsraterne i den vestlige verden er langt lavere end i den tredje verden. DR skriver:

‘Faktatjek: Rubrikken er baseret på en 19 år gammel analyse fra FN, der ikke konkluderer, at det danske folk er ved at blive udskiftet.’

Ja, øh, og hvad så? 24nyt kan vel godt hæfte sig ved den kendsgerning, at fertiliteten i den vestlige verden er betydeligt lavere end i den tredje verden, uden at det af den grund bliver falske nyheder. Eller hvad?”

Det er således intet usandt i overskriften. 24NYT har anvendt officiel statistik, og ikke snydt på vægten – der bliver vitterlig færre vesterlændinge og færre danskere – og FN-rapporten taler derfor specifikt om (behovet for) ‘Replacement Migration’.

Lige nu kan man på TV2 Online læse at ‘Rasmus Paludans demoer har kostet samfundet seks millioner bare i år’. Overskriften er baseret på et spørgsmål til Justitsministeren, der ikke direkte fortæller hvad Paludans demoer har kostet. Spørgsmålet fra folkesocialisten Karsten Hønge går på “… de årlige omkostninger ved den hidtidige politibeskyttelse af Rasmus Paludan”.

(Spørgsmål nr. 479 (Alm. del) fra Retsudvalget til Justitsministeren, 12. april 2019)

Det kan lyde som en petitesse. Men når man gør ‘omkostninger til politibeskyttelse’ af en politiker til ‘politikeren har kostet’, så vinkler man historien. Intet odiøst i udgangspunktet, det gør alle medier – Sådan er journalistik. Hvorfor det kun er problematisk når højrefløjen vinkler, står hen i det uvisse.

Retsordførerens argumentation burde i øvrigt være hovedhistorien. Han vil graduere politibeskyttelsen efter holdninger, hvad i praksis vil gøre det umuligt for Paludan at demonstrere i det offentlige rum. Så sent som i går blev en 23-årig mand anholdt under en demonstration i Viborg, da han med en sten i hånden slog partilederen.

“Karsten Hønge er med på, at danskerne ikke skal lade sig provokere. Men vi skal også tage ved lære og kigge på det mønster, der tegner sig.

For én ting er pengene. Noget andet er, at han rent faktuelt rammer mange unge via sine instruerede og gennemtænkte videoer på Youtube, siger Karsten Hønge.

– Han skal til enhver tid beskyttes i sit private liv. Der skal han ikke lide overlast. Men når han direkte annoncerer happenings beregnet til Youtube, må vi da lave en vurdering som samfund, siger Karsten Hønge.”



13. april 2019

Lillelund om Radio24syv-lukning: “… det er klart, at når midlerne er statslige, så er pengene politiske”

Det er selvfølgelig ikke repræsentativt for kanalen som sådan, men de sidste to 24syv-dokumentarer illustrerer ganske fint hvorfor Radio24syv fortjener silkesnoren. I sidste uge hed udsendelsen ‘Hans Peter og Højrefløjen‘, og havde et helt klassisk setup. Røde Lea Kærn Linstow var gået undercover som nyt medlem af Nye Borgerlige Ungdom i København, med henblik på at ‘afsløre potentielle skandaler’. Hun fandt intet, og det blev en halvtrist affære om en mand med psykiske problemer.

I denne uge var det en genudsendelse fra 2011 om noget så eksotisk som kirkegårdshærværk i Mariager. Titlen ‘Mareridt i Mariager‘ er ironisk, og det virker som om at hensigten er at frame ældre borgere i byen som (halv-racistiske) bonderøve uden indhold i livet. Der optages blandt andet på ‘Á Porta’, DF-bodegaen. Dokumentaren indledes med lange sekvenser om rejsen til Mariager.

Niels Lillelund sætter skabet på plads – Staten gav, staten tog…

“… selv om man deler ærgrelsen over lukningen af denne glimrende og glimtvis geniale radiostation, så når sorgen også ret hurtigt et kvalmestadie, som offentligt sorg arbejde tit gør det.

…. hvad har forledt Jørgen Ramskov til at tro, at det var et spørgsmål om kvalitet, et spørgsmål om antal lyttere eller et spørgsmål om geografisk fordeling af lyttere? Er det først nu gået op for Radio24syv, at de ikke er kreative kunstnere, hvis umanerlige lækkerhed og utæmmelige talent har en naturlig, gudgiven forrang for budgetter og politiske rævekager? De synes at ligge under for et yderst romantisk syn på tilværelsen iblandet en ikke ubetydelig selvovervurdering. Vidste de ikke, at de var statsansatte på åremålskontrakter?

… det er og bliver jo skattekroner, det drejer sig om, det må vi ikke glemme. Det handler ikke om pressefrihed eller armslængder eller noget som helst andet, det handler om statsunderstøttede medier. Pengene kommer et sted fra, et faktum, der synes at fortone sig lidt i al vreden og sorgen.

‘Vi siger farvel til @24syv. Vi kan ikke fortsætte i radioens ånd, når 70 pct. skal flytte væk fra København. Det piner mig at sige farvel til så meget talent. Tak til alle på stationen.’ Skrev Anders Krab-Johansen på Twitter. Han er øverste chef på Berlingske, men for ikke længe siden skrev han liberale ledere i Børsen. Ak, nu har han end ikke fantasi til at forestille sig, at man kan lave radio uden statslig finansiering, socialdemokratismen tager bolig dybt i sjælene, det er trist at være vidne til.

For det er klart, at når midlerne er statslige, så er pengene politiske, og så har hverken Dansk Folkeparti eller for den sags skyld Mogens Jensen nogen planer om at blande sig udenom. Tværtimod. Man sætte ølse for, man sætte ølse bag, men statslige medier er underlagt statslig kontrol, og staten har det med at få de underligste idéer, fordi pengene kommer af sig selv.

Når staten betaler, så bestemmer politikerne. Hvordan skulle det ellers hænge sammen?

Oploadet Kl. 07:58 af Kim Møller — Direkte link55 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper