6. december 2019

Ung klimaaktivist afviser konkret debat: Jeg kan ikke forstå ‘hvorfor vi skal gå ind i den her diskussion’

Det kan være nådesløst at blogge om en 14-15 årig pige fra Islands Brygge, men Selma de Montgomery Nørgård er ikke desto mindre talsmand for pjæk-initiativet ‘Fridays for Future’. Selvom kombinationen af Selma og Montgomery drager associationer til Martin Luther King-marcher i Alabama 1965, så er vi et helt andet sted i verdenshistorien.

Selma kom i DR Debatten i clinch med Alex Vanopslagh (LA), og det slap hun ikke godt fra, for at nu at sige det pænt. Thunberg & Co. fungerer udelukkende på slogan-niveau, og man kan mærke harmen dirrer i hele hendes krop, når Vanopslagh forstyrrer hendes verdensbillede med modstridende oplysninger. Det er klart, at i en tid hvor borgerlige medier vrøvler om ‘varmeste årti nogensinde’, så har Thunbergs aktivister følgere kronede dage.

Debatten om ‘Black Friday, sort samvittighed?’ kan ses i sin helhed på DR.dk. Her citeret fra et Facebook-klip.

Selma Montgomery, ‘Fridays for Future’: Jeg mener ikke, at vi som unge har en særlig høj levestandard. Det kan godt være at vi har en høj materiel levestandard, men vi har en hel generation der ikke tør drømme fordi det ser ud, som om vi ikke har en særlig fed fremtid. Det vil jeg ikke sige er en høj levestandard.

Alex Vanopslagh, LA: Hvad er det ved din fremtid, der bliver dårligt?

Selma Montgomery: – altså, det er jo de katastrofale klimaforandringer! Jeg kan slet ikke forstå, hvorfor vi skal gå ind i den her diskussion, for det er jo tydeligt, at, at verden bevæger sig i en helt forkert retning, og at min fremtid ikke ser lovende ud.

Alex Vanopslagh: Jov, din fremtid ser ud til at blive markant mere bæredygtig, med grønne produktion, med bedre forbrugsmuligheder, med mindre fattigdom, med bedre mulighed for at blive helbredt af det er i dag er en uhelbredelig sygdom, med helt fantastiske muligheder for at rejse jorden rundt, og forhåbentligt blive et mere dannet menneske. Du kommer til at leve længere. Din fremtid er lys, og der er ingen IPPC-rapporter eller andet der snakker om at Danmark som følge af klimaforandringerne vil lide under katastrofale konsekvenser. Der er dele af verden, desværre nogle af de fattigste dele af verden, som vil opleve at der er områder hvor man ikke længere kan dyrke samme afgrøder… Men det er ikke noget fagligt belæg for at du har en dårligere fremtid.

Selma Montgomery: Der er så megen videnskabeligt belæg for at min fremtid ikke ser godt ud. Jeg kan slet ikke forstå hvorfor du går ind på den der vej. … Vi bevæger os ned ad en vej, både Danmark og på verdensplan, en vej som til sidst vil få kæmpe-katastrofale konsekvenser for alle indbyggere på den her jord. Klimakrisen er et globalt problem, og den kommer også til at ramme mig, som den kommer til at ramme unge i Afrika og Asien.

(Selma Montgomery, og marchen fra Selma til Montgomery, Alabama, 1965)

Oploadet Kl. 12:26 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer


3. december 2019

Lærer skrev læserbreve om børns trivsel i ‘Politiken Skoleliv’, dømt for anal voldtægt af 13-årig elev…

“Lærer: Kære leder. Hvor blev tilliden af?”, skrev folkeskolelærer Jacob Emil Laudrup Høpner i et læserbrev til Politiken Skoleliv sidste år. Han går op i uddannelsespolitik og børns trivsel, og er efter Twitter at dømme mest enig med Alternativet og SF. Her en dugfrisk artikel fra samme site – Lærer får seks års fængsel for voldtægter af 13-årig elev.

“En 32-årig skolelærer er mandag blevet kendt skyldig i at have voldtaget en dengang 13-årig elev adskillige gange, straffes med fængsel i seks år. Det har dommere og nævninger afgjort i Retten i Næstved. …

Bjørn Christiansen, der har skiftet navn fra Jacob Emil Laudrup Høpner, fratages samtidig retten til at beskæftige sig med børn og unge under 18 år. Det er sagens grovhed, der ligger bag den beslutning, forklarer retsformand Anders Martin Jensen.

Han er kendt skyldig i voldtægter af pigen og blufærdighedskrænkelser af to andre elever. Overgrebene stod på fra sommeren 2018 frem til efteråret samme år. I det groveste tilfælde tog han pigen med ud i en skov, hvor han gav hende håndjern og halsbånd på, hvorefter han voldtog hende analt.

(Jacob Emil Laudrup Høpner på Twitter, 2019)

“Ifølge anklageskriftet har den tiltalte lærer voldtaget den 13-årige pige to gange mellem juni og oktober 2018. Den ene gang i et skur i nærheden af den skole, han var ansat på. Og den anden gang i en skov i nærheden af skolen. Ved den ene af voldtægterne har manden ifølge anklageskriftet udsat den mindreårige elev for vold af særlig farlig karakter ved at tage kvælertag på hende.” (TV2 Øst, 25. november 2019)

“Jeg arbejder som folkeskolelærer, og jeg står hver eneste uge med samlet set over 200 børn foran mig i løbet af mine forskellige lektioner, der spænder over idræt, dansk valgfag og en masse andet. Jeg er sammen med børnene på min skole virkelig mange timer om ugen, og derfor tillader jeg mig at påstå, at jeg har et indgående kendskab til skolens liv og børnenes hverdag.” (Jacob Emil Laudrup Høpner, Skoleliv.dk, 4. oktober 2018)

Oploadet Kl. 23:37 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer
Arkiveret under:


30. november 2019

Univalg: Borgerlige og socialdemokratiske plakater hærges – ‘Hvorfor være racist, når du kan tie stille’

Det siger alt om den kulturmarxismens dominans på danske universiteter, at den onde højrefløj der skal hetzes ud af det offentlige rum på Københavns Universitet, nu også inkluderer socialdemokratiske Frit Forum. Klistermærkerne der er sat på valgplakater fra Konservative Studerende er fra Socialistisk Ungdomsfront, og som det fremgår af artiklen, så mener kønsaktivisterne slet ikke at modpartens valgslogans er legitime. Om tyve år er nogle af dem medievante forskere indenfor køn, klima, integration, racisme, terror mv.

Fra Uniavisen – Må man rive valgplakater ned, hvis de støder nogen?

“Frit Forum og Konservative Studerende har slået pjalterne sammen og går til valg med et næsten identisk valgprogram og slogans som ‘Nej tak til krænkelsesparathed’ og ‘Nej tak til identitetspolitik’ og ‘Beskyt den akademiske frihed’.

De slogans hænger på valgplakater rundt omkring på Københavns Universitet og de har mødt kritik fra både studerende og de anonyme afsendere af en stor side på Instagram, der har bragt opfordringer til at modarbejde eller helt rive foreningernes plakater ned.

En humaniora-studerende, Jais Kjær Larsen, har i ugen for universitetsvalget oprettet en Facebook-gruppe under navnet ‘Inkluderende miljø på KU’, som på mindre end et døgn fik mere end 70 medlemmer. Den skal modarbejde det, han kalder ‘den normative diskurs, der florerer på Københavns Universitet,’ herunder det, der kommer til udtryk i valgplakaterne fra de borgerlige studerende og Frit Forum.

‘Jeg synes det er problematisk, at den privilegieblinde tone har fået så stor en indflydelse på Københavns Universitet,’ skriver Jais Kjær Larsen til Uniavisen.

Ifølge studenterforeningerne Frit Forum og Konservative Studerende er adskillige valgplakater forsvundet eller blevet udsat for hærværk. En anonym person har fx sat et klistermærke på spidskandidaten fra Frit Forum Frederikke Gjerløff Werthers plakat med teksten ‘Hvorfor være racist, når du kan tie stille’.

Kandidat for Konservative Studerende og hovedbestyrelsesmedlem for Liberal Alliance Ungdom Carl Andersen har tidligere kritiseret dét han kaldte ‘kønsaktivisme« og ‘krænkelseskultur’ på universitetet. I et facebookopslag drager han en linje til censur i Sovjetunionen, og han henviser til instagram-siden ‘krænkelseskulturellememes’, der har postet opfordringer til at nedtage plakater fra Frit Forum og Konservative Studerende til sidens over 11.000 følgere.

(Set på Instagram: “Nogen der kan hjælpe med at hive plakater ned på KU?”)

Oploadet Kl. 11:05 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


29. november 2019

Tidligere PET-chef Frank Jensen, ‘Ondskabens arv’ (2018): “… inspireret af virkelige begivenheder”

Tilbage i 2014 skrev jeg lidt om tidligere PET-chef Frank Jensen, der på P1 fortalte, at han var ved at skrive en bog om racisme og højreekstremisme, der efter hans mening var ‘langt mere farlig’ end islamisk terrorisme. Senere samme år forsøgte han at tørre en svensk moskébrand af på ‘rabiate højreradikale’, og siden har han været fast kommentator på TV2 i efterretningssager.

Frank Jensen blev ansat i politiet i 1972, først i narkopolitiet, siden ekspert i kontraspionage hos PET. Han ledede efterforskningen af Blekingegadebanden i 1988, og blev blandt andet chef for Rejseholdets Drabssektion før han gik på pension i 2012. Et fint cv, men igen, det har Jakob Scharf og Hans Jørgen Bonnichsen sikkert også.

Jeg har læst Frank Jensens roman ‘Ondskabens Arv’ (2018), og den var langt værre end frygtet. Det noteres indledningsvist, at romanen er ‘inspireret af virkelige begivenheder’, men som det fremgår af citaterne nederst i denne post, så gør han en buret undulat til angribende flyveøgler. En nazistisk terrorcelle i Husby Klit angriber umotiveret en indisk familie, voldtager konen, og forulemper den 5-årige datter seksuelt. Senere myrder ‘Storm 88′ en ung homoseksuel muslim, og siderne er i tætpakkede med Politiken’ske klicheer.

Højreorienterede og nazister bruges synonymt, og jeg håber virkeligt han som PET-chef havde større indsigt, end den han i bogen giver udtryk for. Han trækker tråde til konkrete hændelser, men tre tyske nazister, der råber ‘affe’ (abe) og kaster sten efter indere er ikke just en voldtaget mindreårig. Senere i bogen halshugges en stikker, og det mener jeg heller ikke højrefløjen endsige nazister har gjort så meget i herhjemme.

Der er ikke meget om venstrefløjen i bogen, men det fortælles at ‘Arisk Front’ med hjælp fra en White Power-sympatiserende politibetjent, opsøger ‘en venstreorienteret anarkistagtig type’, der ‘var en torn i øjet på mange højreradikale, fordi han var en del af et socialistisk informationsbureau mod alt og alle på højrefløjen’. Han blev ‘banket til døde med køller’, og man må forstå, at venstrefløjen er ofre for højrefløjens vold.

(Collage: Frank Jensen, terrorekspert, nazi-alarmist)

“Ved en række grove og bestialske overfald på fremmede forsøger en nynazistisk gruppe at fremprovokere gengældelsesangreb mod almindelige danskere, der skal skabe en ukontrolleret spiral af had og vold mellem danskerne og fremmede kulturer. Målet er langsomt og umærkeligt at vinde danskerne for den nazistiske ideologi under dække af sloganet ‘Danmark for danskerne’.

PET kommer på sporet af nynazisterne som gerningsmænd til overfaldene og mistænker, at der i politiets egne rækker er betjente, der sympatiserer med nazisterne. PET indsætter hemmelige agenter blandt højreekstremisterne, og der starter nu en voldsom hemmelig kamp mellem PET’s agenter, nazisternes kampgruppe Sturm88 og lejemordere fra Balkan. Bag det hele sidder der en hemmelig nazileder, der styrer begivenhederne fra sit skjul i skyggerne, og det skal vise sig, at kampen har spor tilbage til en særlig begivenhed under Anden Verdenskrig, der involverer ingen mindre end topnazisten Heinrich Himmler.” (Mellemgaard.dk)

(Frank Jensen, Ondskabens arv, 2018, forord)

“Familien Kumar var så skræmte og traumatiserede, at de enten ikke kunne eller ville gå i detaljer om gerningsmændene. Rajni Kumar var blevet voldtaget – så meget havde hun sagt – men hun havde nægtet at deltage i den retslægelige undersøgelse. Selvom en kvindelig efterforsker havde fortalt hende, hvordan DNA-spor kunne fælde gerningsmændene, var Rajni ikke til at rokke. Og resultaterne af de kriminaltekniske undersøgelser i klit-området havde været nedslående magre. …

‘Ud fra det lidt, som familien har fortalt, sammenholdt med deres skader, er det gået voldsomt for sig.’ Mogens kæmpede med at holde distance til menneskene i sagen og talte nærmest tonløst: ‘Faderen, Haresh Kumar, har brud på næsen og den ene kind, har fået slået et øje ud, ødelagt milten og begge knæ er knuste. Moderen, Rajni Kumar, havde fortalt, at hun var blevet voldtaget af samtlige fire gerningsmænd. De har også snittet et hagekors i et af hendes bryster, og hun har desuden fået adskillige slag og spark, uden at der dog er tale om knoglebrud.’

Michael tændte en cigaret og holdt pakken hen mod Mogens, der afværgende holdt hånden op. Mogens rystede svagt på hovedet. ‘Den syvårige dreng, Argun, har fået brækket en hånd, og en af gerningsmændene sparkede ham så hårdt i ansigtet, at kæben er brækket i venstre side. Den femårige pige, Neela, har fået revet store hårtotter af og …’ Mogens rømmede sig, ‘hun blev seksuelt krænket af en af gerningsmændene.’
“Hold nu kæft!” udbrød Michael og stirrede på Mogens, der nikkede og svarede: “Ja … ikke også! Hvem fanden kan finde på at gøre sådan noget?'”

“Den 17-årige Tarik Quasem kiggede sig nervøst tilbage, da han sent om aftenen forlod Ørstedsparken i København, der var et kendt tilholdssted for homoseksuelle. Selvom han havde slentret søgende rundt i parken i mere end halvanden time, havde han ikke mødt nogen, hvor det havde sagt klik. Kun nogle ældre mænd, der lidt vulgært spillede op til ham. … Da han trådte ud på Nørre Voldgade fra parken, fik han denne uhyggelige fornemmelse af, at nogen eller noget fulgte efter ham. Han havde faktisk haft den samme følelse, mens han slentrede rundt i Ørstedsparken. … Da han lettet pustede ud og rystede på hovedet ad sig selv, opdagede han den slanke, sportstrænede skikkelse, der trådte ud mellem nogle parkerede biler lige foran ham og blokerede fortovet. Tarik Quasem frøs til is over det, han så, og det, han vidste, der ville ske om lidt.

Sorte militærstøvler, lyse camouflagebukser, en hvid T-shirt med teksten Terrormachine trykt på brystet og den sorte hætte med uhyggelige huller til de stirrende øjne. Da Tarik gik et par skridt baglæns, blev han standset af nogle hænder, der ublidt skubbede ham fremad igen, imod fyren med den hvide T-shirt og elefanthuen. Hjertet hamrede ukontrolleret, og han mærkede, hvordan angsten begyndte at få hans krop til at dirre. Han kiggede sig hurtigt omkring med vilde øjne og håbede, at der ville dukke nogen op, der kunne få de militærklædte voldsmænd til at stikke af med uforrettet sag. Men der var helt mennesketomt omkring dem, selvom man kunne høre en del trafikstøj fra biler, der hastede hjemad efter en aften i byen.

Han begyndte at mærke panikken, der nu fik hans krop til at ryste helt ukontrolleret, mens han klynkende og bedende appellerede til dem om at lade ham slippe. Tarik trak sig ind til hegnet mod parken, så hans ryg var lidt beskyttet. Men det var kun en stakket frist i forhold til det, der ville ske om lidt. De tre racister fra gruppen Sturm88 stod nu i en lille halvcirkel foran ham og grinede ondskabsfuldt. På et næsten umærkeligt signal fra fyren i den hvide T- shirt fjernede de hætterne og åbenbarede tre hårde, følelseskolde og ubarmhjertige kantede ansigter og helt kortklippet hår – tydeligt maskinklippet.

Selvom Tarik håbede på et mirakel, der ville redde ham fra det, der ventede, var der også en del af ham, der havde givet op og helt ulogisk tænkte: Bare de ville slå til nu, så han slap for den frygtelige ventetid… Så begyndte skriget at presse sig på. Lige inden det første slag fra underfører Mark Nielsen ramte Tarik på det venstre kindben… en skærende smerte fra Marks slag satte tankerne på hold og kvalte skriget om hjælp, inden det overhovedet nåede Tariks strube. Så faldt der et slag fra den anden side – knojern, der brækkede nogle ribben.

Mark trådte ind foran den Tarik og viste grinende knojernet, som han havde sat på højre knytnæve. Så brækkede Tariks næse og et par fortænder. Han stønnede højere, men havde besluttet, at han ikke ville give voldsmændene den glæde at skrige, selvom det var det, han havde mest lyst til. De to Sturm88-folk i sorte T-shirts trak ham ned på fortovet og begyndte at gennemsparke ham systematisk fra hovedet til skinnebenene.

Mark trådte hårdt på siden af Tariks ansigt, mens han ophidset sagde: ‘Husk nu, at vi har ordre til at gå hele vejen denne gang!’ De to Sturm88-folk nikkede og trak vejret voldsomt, mens de fortsatte med mishandlingen.”

Mere

“Michael sendte Norman et forsonende blik og spurgte Peter van der Hahn, om han havde et overblik over, hvor mange højreekstremister der egentlig var i Danmark. Van der Hahn foldede et stykke papir ud foran sig og fandt et par læsebriller frem. ‘Det er meget vanskeligt helt nøjagtigt at afgøre, hvor mange højreekstremistiske grupper der findes i Danmark, og hvor mange personer der er en del af disse netværk. Men meget højt sat er der formentlig tale om 700 til 1.000 egentlige medlemmer fordelt på 20 til 30 organisationer. Men dertil kommer der en del fodboldhooligans, der helt eller delvist har rødder inde i white power-miljøet. Men der er overordnet set tale om nynazister, nationalister, antimuslimer og generelle hadgrupper. Selvom der er en del ideologiske forskelle mellem grupperingerne, er de alle sammen indædte modstandere af det multikulturelle samfund og dermed også stærke modstandere af alle former for indvandring fra tredjeverdenslande og ikke mindst af muslimer. Men de er ikke alle sammen voldsparate.'”

“Jeg har talt lidt med PET’s afdeling for Særlige Operationer, og de har en kilde, der fortæller, at en ung snothvalp på et racistisk værtshus stolt har fortalt, at han er med i Sturm88, og at han var med til at holde vagt ved et møde ved en ejendom i noget, der hedder Alrum ved Stadil fjord i Vestjylland, hvor organisationen Arisk Front holdt et hemmeligt møde. Det var samtidigt med overfaldet på familien Kumar i Husby Klit, blot 20 kilometer fra Alrum.”

“De havde talt meget om Arisk Front – om den hvide nordiske races biologiske overlegenhed og nødvendigheden af at rense Danmark for fremmede kulturer og raceskændende elementer. Natascha var helt enig. Alle de fremmede var nassere. De homoseksuelle var biologiske skadedyr. Vold var nødvendig i kampen for at gøre Danmark ren igen. Det kunne nærmest ses som en legal forsvarshandling.”

“Der var stuvende fuldt af gæster i Albrechts, hvor det var tydeligt, at fyrene var skinheads, White Power-folk, eller andre afarter af højreekstremister og nazister. Specielt White Power og Storm 88-folkene var nærmest uniformerede ved at være klædt i dyre mærkevaretøj fra Henri Lloyd, Stone Island, Burberry eller endog Thor Steinar. Men det, der skilte dem ud fra almindelige unge i byen, var de hårde og forurettede ansigter med øjner der signalerede iskold voldelighed.”

“Mark overholdt dermed sin del af aftalen og sørgede for, at Daniel døde uden de store problemer. Så nikkede han til Nikolas, der havde fået til opgave at halshugge Daniel… Natascha spilede øjnene op og bed sig let i det mellemste led på pegefingeren, da Daniels lig blev placeret på knæ med hovedet på en lille træstub, hvor det lykkedes Nikolas at skille hovedet fra kroppen efter fire forsøg.”

“Selv relativt moderate og besindige politikere og meningsdannere følte sig kaldede til at gå på barrikaderne i sympati med den dræbte politiassistent, der øjensynligt var blevet offer for militante islamisters frådende had og primitiv hævn… En hysterisk blogger fik så forplumret det hele ved at påstå, at disse langskæggede mørkemænd voldtog alle danske piger, som de kom i nærheden af.

“To år tidligere havde politiassistent og AGF-fan Erik Nygård været i byen i Aarhus efter en hektisk fodboldkamp mellem AGF og FC Nordsjælland. … På et værtshus var han pludselig blevet omgivet af en gruppe larmende White Pride-folk… Efter denne aften og nat, hvor han havde udvekslet telefonnumre med Dean, var de sammen flere gange til private fester i White Pride-sammenhænge eller på højreekstremisternes foretrukne værtshuse i Aarhus.”

“Finn ville have Dean til at hverve Erik Nygård som informationskilde, der mod betaling skulle skaffe oplysninger fra politiets fortrolige registre omi bestemte personer. Undertiden også lidt informationer om politiets forestående operative planer i forhold til højre- og venstreekstremisterne og ikke mindst de militante islamister. … Ganske langsomt begyndte han at købe informationer af Erik, oplysninger, som politimanden skaffede fra Folkeregisteret, Kriminalregistret og Rigspolitiets fortrolige efterforskningsregistre… de små tjenester blev betalt virkelig rundhåndet.”

“Det var oplysninger om politiske modstandere fra den yderste venstrefløj… Afhængig af informationernes karakter kunne de bruges til afpresning eller tilrettelæggelse af overfald. White Pride var i hvert fald på forkant med at vide, hvor modstanderne boede, hvem de boede sammen med, hvilke køretøjer de havde, telefonnumre, fotos og meget mere. De vidste naturligvis også altid, når politiet planlagde aktioner mod dem.”

“Rigsførerens plan var nu at de skulle bede Erik Nygård om hasteoplysninger på en venstreorienteret anarkistagtig type fra København, der hed Morten Bech. Denne fyr var en torn i øjet på mange højreradikale, fordi han var en del af et socialistisk informationsbureau mod alt og alle på højrefløjen. Så snart de havde oplysningerne, skulle Mark og hans folk gennemtæske anarkisten i en sådan grad, at han døde af sine kvæstelser.

“‘… Det drejer sig både om imamen Abu Aktas og den anarkist, der blev dræbt i går og som hedder … Morten Bech. Han er blevet banket til døde med køller,’ tilføjede Hans…”

“De lod først Erik selv forklare, hvorfor han havde lavet de forskellige søgninger i politiets registre. Han hævdede hårdnakket, at han havde lavet research omkring højre- og venstreekstremister. … ‘Du er jo en rimelig begavet politimand, så… hvorfor mon højreekstremisterne søger efter oplysninger om navngivne venstreradikale eller muslimer?’ … Erik, der til sidst indrømmede, at han havde sympati for White Pride…”

“Der var en lukket fest i gang på Albrechts Bodega i Taastrup – kun for medlemmer af Arisk Front samt særligt inviterede White Power-folk og nogle få andre gæster. … ‘Race traktor’ fra bandet No Remorse væltede ud i lokalet.”

Rigsføreren var meget tilfreds med udviklingen i den operation, som han havde søsat i Danmark for at skabe folkelig mistro til indvandrerne – særligt muslimer – og derved tvinge politikerne til, millimeter for millimeter, at dreje lovgivningen i en retning, der til sidst ville ende med en ren Danmark for danskerne-løsning.

“‘Vi mener,’ fortsatte Michael og gjorde stemme klar og myndig, ‘at denne hemmelige rigsfører er identisk med forskeren Peter van der Hahn!’ … Normann trykkede på nogle knapper på den bærbare PC, og pludselig tonede et af WORF-gruppens møder frem på skærmen, hvor deltagerne også omfattede PET-chefen, departementschef Fritz Møller og van der Hahn.”

“Nej – det virkelig farlige, som Herman Rasch kunne røbe, var det internationale samarbejde – den store plan om politiske påvirkninger i de forskellige EU-lande, baseret på samfundsmæssige spændinger og vold, hvor de kulturfremmede muslimer skulle stå som de skyldige – som fjender af demokratiet. Hele operationen skulle hemmeligt bane vejen for en genoplivning af den nationalsocialistiske tankegang – nazismen. Det var startet i Danmark…

“Hun var nu blevet mishandlet næsten i en time, først ved slag, spark og så nu denne vandbehandling. … Han var blevet så seksuelt opstemt af mishandlingen, at han simpelthen måtte dyrke sex med Natascha.”

“Da han med et voldsomt knytnæveslag brækkede hendes næse, vidste hun, at hun ikke ville overleve opgøret med ham.”

“Jytte tog ordet igen: ‘Vi mistænker din kæreste for at være hemmelig leder af et nynazistisk parti, og at han står bag adskillige mord og overfald på etnisk fremmede personer.’ Majkens spilede øjnene op, og blev ligbleg i ansigtet: Mord… Peter? Jamen… jeg tror, at I fuldstændig har misforstået det hele. Peter er forsker og et af de emner, som han er specialist i, er netop nazisme og højreradikale. Han arbejder jo lige i øjeblikket for Justitsministeriet.'”

“Hele hendes liv havde været arbejdet i ministeriet… For halvandet år siden havde hun så tilfældigt mødt den flotte Peter van der Hahn ved et selskab. … Han var forsker på DIIS, men havde vanskeligt ved at få adgang til virkelig hemmelige oplysninger om højreekstremister, der var hans hovedemne, og som kunne bringe hans arbejde op på det højeste internationale niveau, Hun var derfor begyndt at kopiere oplysninger fra ministeriets, særligt fra efterretningstjenesten PET, som hun gav videre til ham.”

“I baggrunden bakkede et par PET-medarbejdere hurtigt tilbage gennem den dør, som de lige havde åbnet ind til receptionen. Mark kastede granaten, der ramte gulvet fem meter fra Michael… De store glaspartier ved indgangene knustes med et brag. Barberbladsskarpe og gloende granatsplinter hvirvlede rundt og gennemhullede receptionsskranken, smadrede den store kaffeautomat og sendte en byge af metalsplinter ind i Michaels højre ben. … så hævede han højre arm og råbte: ‘Heil Hitler! Sieg Heil!’ og med en hurtig bevægelse satte han pistolen op til venstre side af hovedet og trykkede af!”

“Selvom de var dygtige til bortforklaringer, havde van der Hahn faktisk svært ved at forestille sig, hvordan de ville forklare, at de havde overladt en del af den overordnede koordinering af indsatsen mod de politiske ekstremister til lederen af en af de allermest radikale højreekstremistiske organisationer!”

“Det var nemlig ikke sådan, at han selv så det som en fiasko, at han var blevet afsløret. … Han vidste naturligvis også, at det ikke ville være nemt at dreje flere generationers naive politiske tankegang med hensyn til den nordiske race- og kulturrenhed i den rigtige retning. … De politisk korrekte stemmer var efter van der Hahns mening selve fundamentet for ødelæggelsen af den ariske kultur. Islamisterne behøvede i virkeligheden ikke gøre andet end at optræde som indbildte ofre, for der ville altid være toneangivende slapsvanse, der stod klar til at give køb på dansk kultur eller traditioner. Blot for at tækkes de fremmede. Han havde dirret af harme, dengang det var kommet frem, at der i nogle almindelige børneinstitutioner pludselig blev serveret halalslagtet kød til alle. Han havde været med til at skubbe den enorme proces i gang, der skulle vende udviklingen i Europa…”

“Walther Rabe ville foreløbig holde meget lav profil og indgå i ODESSA’s hemmelige topledelse, hvor han på grund af sin særlige status og analytiske evner skulle udarbejde nazistisk politisk propaganda – godt camouflere som almindelig vesteuropæisk lede ved islam, der efterhånden fyldte rigtig meget i mange almindelige menneskers bevidsthed. De politiske giftdråber skulle i sig selv være små, men vedvarende. Ved tilstrækkeligt mange gentagelser kunne selv den værste gang vrøvl komme til at fremstå som sandheden.

“Da politiet havde undersøgt gerningsstedet på Lüneburg hede, havde man fundet den plads, hvorfra den ukendte skytte havde beskudt Peter van der Hahn og Michael. Det var der jo ikke noget mærkeligt i, men problemet opstod, da man på standpladsen fandt et lille batteri af den type, der bruges som lysforstærkere i avancerede kikkertsigter. På batteriet stod der Made in Israel! … de var ikke et øjeblik i tvivl om, at det var en agent fra Mossad, der havde dræbt Peter van der Hahn…”

“Jochen Rauft var den øverste leder af det nazistiske netværk ODESSA. … Dragomir skulle efterlade et lille batteri, som han fik udleveret af Jochen Rauff, der rettede pilen mod Israel.”


Terrorforsker: “De her individer behøver ikke opholde sig i Europa for at udgøre en sikkerhedstrussel.”

Thomas Renard, som Berlingske kalder ‘en af de ledende forskere i jihadisme i Europa’ lyder som Hans Jørgen Bonnichsen, og konklusionen virker da også noget ideologisk. Det kan meget vel være at det ikke er ‘meget sikrere’ for Danmark at have Islamisk Stat-krigere gående i Mellemøsten, men alt er ikke et humanistisk rollespil, og han mangler at forklare hvorfor danskerne skulle have interesse i at importere ‘perfekte influencere’ for en fremmed magt. Set på Berlingske.dk – Førende terrorforsker: Danske jihadister er allerede ‘perfekte influencere’ – nu bliver de endnu farligere (kræver login).

“Hvis en obskur syrisk kriger opfordrer danske unge til at udføre islamisk jihad, vil ingen reagere. Men hvis en ung mand fra Brøndby Strand, der taler dansk og kender de nationale koder, gør det, er det en helt anden sag. Og når de europæiske jihadister ikke kan vende hjem og afsone deres straf, har de ikke andre muligheder end at fortsætte, hvor de slap.

‘Som historien viser, er det ikke meget sikrere at have individer, som er linket til dit land – taler sproget, har venner, netværk og vigtigst af alt et publikum – til at rende frit rundt i krigsområder. De kan ikke sætte deres ben på dansk jord, men de kan i den grad mobilisere, rekruttere og inspirere andre fra distancen. De er allerede de perfekte influencere. Når de mister muligheden for at vende retur, bliver de kun farligere,’ siger Thomas Renard. …

De er ifølge ham blevet briefet i årevis af efterretningstjenester og sikkerhedseksperter, der stort set alle er nået til konklusionen, at repatriering – også af de voksne IS-medlemmer – trods alle de helt reelle og alvorlige risici, der er for radikalisering i fængsler, fremtidige terrorangreb i Europa mv., stadig er bedre end alternativet: at de går under radaren eller havner hos regimer, som kan afpresse os politisk uden for Europas kontrol. …

De her individer behøver ikke opholde sig i Europa for at udgøre en sikkerhedstrussel. Det ved regeringerne godt. Alligevel har de valgt for enhver pris at holde dem ude.'”

(Jacob El-Ali, tidligere Mohammed El-Ali; Foto: Ballet Magnifique)

Oploadet Kl. 02:39 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


28. november 2019

Graffiti på Hørup Centralskole, bl.a. ved specialklassernes bygninger: ‘Haram’, ‘god rengøring ha ha ha’

Sidste år blev Hørup-hallerne på det sydlige Als udsat for omfattende hærværk, og i weekenden gik det ud over Hørup Centralskole. Det nævnes ikke i artiklen, men på de ledsagende billeder kan man se graffiti-teksten ‘Haram’, arabisk for forbudt jf. islams hellige skrifter. Fra JV.dk – Skole igen overmalet med skældsord: – Jeg er rigtig træt af det.

“I løbet af weekenden er en del af Hørup Centralskoles bygninger blevet overmalet med graffiti. Med rød spraymaling har ukendte gerningsmænd skrevet ord som ‘Fuck Hørup Skole’ og ‘lorte skole’ og ‘god rengøring ha ha ha’.

– Der er blevet skrevet med rød spraymaling på en stor del af de bygninger, hvor vores specialklasser og 8. klasser har lokaler plus på en fodboldbane. Det er sket i løbet af weekenden, og det er medarbejdere, der ser det søndag morgen. Jeg er rigtig ked af det og træt af det, siger Lotte Christensen, der er skoleleder på Hørup Centralskole.”

(Collage: Hørup Centralskole)

“Boko Haram… (betyder på hausa: ‘vestlig uddannelse er en synd’ er en militant nigeriansk islamistisk gruppe under ledelse af Abubakar Shekau. Boko Haram blev grundlagt i 2002, i marts 2015 blev gruppen en del af Islamisk Stat. Militsens mål er at indføre Sharia-lovene i hele Nigeria, og gruppen er i konflikt med både regeringen og de kristne i landet.” (Wiki)

Oploadet Kl. 00:55 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer
Arkiveret under:


27. november 2019

Egholm: Skoler har ‘hensynsbetændelse’ overfor muslimers jødehad: “… bange for at blive kaldt racist”

Berlingske har talt med tidligere skoleleder Lisa Egholm, der er harm over at det var jødiske Rebecca, der måtte skifte skole, og ikke de muslimske mobbere. Hun påpeger at skolelærere generelt er bange for at slå ned på jødehad hos muslimske elever, da de så risikerer at blive kaldt racist. Fra Berlingske – Tidligere skoleleder om muslimsk antisemitisme: Skolerne frygter at blive kaldt racister (kræver login).

“Ifølge den tidligere skoleleder skyldes skolernes manglende handling, at der hersker en berøringsangst over for muslimske elever og deres forældre.

Jeg plejer at kalde det hensynsbetændelse. Skolerne har tendens til at tænke: ‘Det er også synd for de muslimske elever, det er deres kultur, og de kan ikke gøre for det’, og putte alle mulige kulturelle forskelle ind. …

Hvorfor tror du, man har hensynsbetændelse over for netop muslimske børn?

Fordi man er så bange for at blive kaldt racist. Det er jo vores muslimske medborgeres første kort, de har på hånden: ‘Du er også racist’. Det er der også nogle, der har sagt til mig…

Tror du, skolerne ville have reageret anderledes, hvis mobberiet kom fra etnisk danske børn?

‘Desværre ja. For så ville det måske være kommet fra socialgruppe 5 – Ronni, Brian og de der rødder, hvor far er tatoveret rundt om halsen og er lidt halvdum, og hvis børn også kommer til at sige nogle dumme ting. … jeg tror, vi har nemmere ved at gribe ind over for Brians far, end vi har over for Hassans far.'”

Oploadet Kl. 01:06 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer

Den ideologiske tolerance er mindst “… blandt vælgere, der identificerer sig med partierne i rød blok”

Undersøgelsen ‘Affektiv Polarisering i Danmark’ bekræfter et velkendt fænomen, der i sagens natur ikke nemt lader sig verificere statistisk.Tre forskere fra Københavns Universitet har undersøgt hvorledes danskere har det med at få en nabo med modsatrettede holdninger, og konklusionen er klar: Folk der stemmer Alternativet, Enhedslisten, SF og Det Radikale Venstre er mindst tolerante. Socialdemokraterne og DF følger gennemsnittet, hvorimod højrefløjen inkl. Nye Borgerlige er mest tolerant. Lignende tendenser ses i USA (Pew). Se evt. adjunkt Frederik Hjorth diskutere fundene i mandagens Deadline.

“I Figur 1 ses resultatet af listeeksperimenterne angående social distance til politiske modstandere i Danmark. I panelet til venstre med de overordnede resultater ses klare tegn på markant social distance til politiske modstandere, uanset om det drejer sig om en person, som man er ideologisk uenig med, eller om en person, der er medlem af et parti, der ligger langt fra ens eget parti.

Resultaterne indikerer, at en væsentlig del af danskerne – cirka en fjerdedel – ikke vil bryde sig om en politisk modstander som nabo. Konfidensintervallerne viser, at andelen er estimeret rimeligt præcist og er signifikant større end nul.

I panelet til højre har vi splittet respondenterne op på deres politiske orientering (mindre partier er slået sammen for at undgå for små grupper og deraf følgende usikkerhed). Også her er resultaterne parallelle, hvad enten vi ser på ideologisk eller partipolitisk afstand (undtagelsen er Venstrevælgere, for hvem den partipolitiske afstand synes mere udtalt). Den statistiske usikkerhed er relativt stor som følge af opsplitningen på de enkelte partigrupper, hvorfor forskellene mellem de disse bør tolkes varsomt. Når det er sagt, indikerer resultaterne interessante forskelle mellem grupperne.

Den sociale distance – både hvad angår partitilhørsforhold og ideologisk orientering – er mindst og tæt på 0 hos vælgere, der støtter Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige (‘Øvrig blå blok’) samt Venstre (for ideologiske modstandere), mens den er størst blandt tilhængerne af partier fra Alternativet, Enhedslisten, SF og Det Radikale Venstre. Vælgere, der støtter Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, ligger tæt på det overordnede gennemsnit på 25 pct. Der er altså visse indikationer på, at den sociale distance er mest konsistent blandt vælgere, der identificerer sig med partierne i rød blok. Ikke desto mindre er det også tydeligt, at den sociale distance ikke er begrænset til rød blok. Og det er måske endnu mere tankevækkende, at modviljen også er at finde blandt mange vælgere, der støtter partier på den politiske midte. Kort sagt viser resultaterne, at affektiv politisk polarisering – målt som social distance i form af naboskab – er udbredt i Danmark.” (s. 36f)

(Hjorth et al, Affektiv Polarisering i Danmark, Københavns Universitet, 2019)

“Mere generelt kan social distance – og dermed mindsket (lyst til) interaktion med mennesker, man er politisk uenig med – potentielt have vidtrækkende konsekvenser. Fravalg og dermed fravær af eksponering for politiske modstandere kan muligvis skabe mindre forståelse for andre gruppers synspunkter, udfordringer og behov. Det kan anspore vælgerne til i højere grad at stemme på politiske partier, der advokerer for deres egne partikulære interesser og eventuelt mere drastiske ændringer i den måde, samfundets værdier fordeles på.” (s. 39)



25. november 2019

‘De grønne pigespejdere’ (Tidl. KFUK) dropper duelighedsmærker: Kan ‘virke utrolig ekskluderende’

KFUK (Kristelig Forening for Unge Kvinder) skiftede i 2003 navn til ‘De grønne pigespejdere’, og mon ikke de en dag de fusionerer sammen med ‘DUI-Leg og Virke’. Så slipper de helt af med korset, og kan dyrke det velfærdsstatslige gruppekram, hvor alle taber på samme måde. Fra Kristeligt Dagblad – Spejdere dropper duelighedsmærker på uniformen – fremmer usund præstationskultur.

“Det kan fremme en usund præstationskultur, når spejderuniformer præges af personlige mærker, der viser, hvad man har lært. Det mener i hvert fald De grønne pigespejdere, som netop har besluttet at fjerne mærkerne fra deres grønne uniform.

Kan du som spejder bruge en dolk behændigt eller lave et godt bål? Så får du et duelighedsmærke og kan sætte det på din spejderuniform. Sådan har det i hvert fald altid været i danske spejderkorps, men nu gør De grønne pigespejdere op med traditionen. Når de til foråret lancerer en ny uniform, skal den ikke længere fungere som opslagstavle for den enkelte spejders færdigheder.Spejderorganisationen har 4000 pigespejdere rundt om i Danmark og har siden stiftelsen i 1919 haft forskellige former for mærker på tøjet.

Opgøret skyldes ifølge formand Cathrine Støvring Preussler, at traditionen for at besmykke sig med sine spejderevner ikke understøtter fællesskabet på en god måde.

Når man starter som ny spejder, kan det virke utrolig ekskluderende. Man har ikke alle de mærker, som alle de andre har på deres uniform, og det kan godt føles som en lukket klub. Man kan føle, at man er bagud, og det er ikke meningen. Det skal ikke være et præstationsræs at gå til spejder, men et frirum,’ siger hun.”

(Collage: ‘De grønne pigespejdere’ og ‘DUI-Leg og Virke’)

Oploadet Kl. 12:47 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


24. november 2019

Hawrae Ketabi, ‘Integrationsnet’: “Jeg vil knuse hver eneste knogle på den der vil brænde Quranen…”

Integrationsmedarbejder Hawrae Ketabi har tidligere haft ansættelse på asylcentre i Nordjylland, og kendte Lisa Borch, teenagepigen fra Kvissel, der kærestede med ældre indvandrere og endte med at myrde sin mor. Han er vild med Johanne Schmidt-Nielsen, men ikke særligt begejstret for folk der krænker hans hellige Koran…

(Integrationsmedarbejder Hawrae Ketabi; Fotos: Facebook, 2019)

“En af de personer, der kender Lisa Borch på tætteste hold, er Hawrae Ketabi. Han taler dagligt med Lisa Borch, som nu er på en sikret institution, indtil hun fylder 18 år og skal afsone i fængsel.

Da jeg mødte Lisa i 2012 var hun en helt almindelig pige – kreativ, sød, rar, venlig og godhjertet. Men hun havde nogle problemer, siger Hawrae Ketabi.

– Hun var meget interesseret i andre kulturer og begyndte at gå sammen med nogle personer fra flygtningelejren her i Frederikshavn. Det var hendes mor helt forståeligt ikke glad for og gav hende forbud mod at se dem. Det endte med, at Lisas dagligdag blev et stort skænderi, og hun følte ikke, at nogen forstod hende, fortæller Hawrae Ketabi.” (TV2, 18. februar 2016)

Oploadet Kl. 17:55 af Kim Møller — Direkte link51 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper