11. juli 2020

Th. Gravgaard (2014): Vi opdrages til at skamme os over ‘velstand, vores blege hudfarve og vores flag’

Eftermiddagen på Radio4 minder lidt for meget om P3, og jeg må ofte ty til lydbøger. Sportsjounalist Thomas Gravgaards bog ‘Vi er våbenbrødre’ (2014), omhandlende hans tid som spirende hooligan flere steder i Europa kan kun anbefales. Han er hudløs ærlig, den bogen er dybere end man umiddelbart skulle tro. Den afsluttende ‘anti-feminisme’ er intet mindre end fremragende.

Den skrøbelige fred

“‘Hvorfor skal drenge altid slås?’ spurgte pigerne mig tit hovedrystende i de sidste folkeskoleår, umiddelbart inden de kastede sig over slagsbrødrene for at kysse dem.

‘Mænd er bare de dummeste svin,’ klagede de i gymnasiet, mens de stod i kø til netop de fyre, der havde ry for at knuse hjerter og knalde udenom. De slemme drenge var de attraktive. Igen og igen, lige siden vi som drenge og piger blev bedt om at gå i hvert vores omklædningsrum, har jeg hørt attråværdige repræsentanter for hunkønnet proklamere et og gøre noget helt andet i forhold til fyre. Jeg har hørt dem afsværge bad gnys på det bestemteste og derefter set dem falde for dem. Og når det så er lykkedes at få de slemme drenge installeret i faste forhold, og dresseringen er indledt, har jeg hørt dem degenerere til atter at nedgøre hans egenskaber.

Der kan være alle mulige gode og mindre gode forklaringer på, at det er sådan. Men på fyrenes bundlinje står, at det er overmådeligt vanskeligt at navigere i dette univers, selv om vi tit råber det modsatte i hovedet ad hinanden, når vi er fulde.

Det kan hjælpe at få nogle rigtig gode råd af de rutinerede mænd i ens liv. Men får du, som jeg, ikke de råd, må du lære det på den hårde måde: ved at blive afvist og droppet, indtil du indser, at piger og kvinder ikke tænder på, at du er sød og artig. De tænder selvfølgelig heller ikke på, at du render rundt og hamrer dine knoer eller flasker i hovedet af andre. Men den ro, som du udstråler, når du langt om længe har fået en følelse af, at du kan klare dig i denne verden, er nøglen til at blive eftertragtet. Og langt mere vigtigt: du får det godt med dig selv af den.

Jeg og en del af mine venner i Danmark og udlandet er gået, nogle gange spænet, andre gange vaklet, ad nogle mærkværdige omveje i eftersøgningen på denne dybe, indre drone, der skal til for at finde sig selv som både individ og mand midt i testosteronlarmen fra vores nosser og selvmodsigende krav fra de piger og kvinder, der er så vigtige for os, indtil vi finder ud af, at vi også selv er vigtige.

Netop det organiserede element ved hooliganismen gør, at den for mænd, der leder efter dronen, kan være enormt tillokkende. Du opsøger efter klare aftaler, i hvert fald i den ideelle verden, situationer, hvor du, hvis du gør det godt, føler den optimale handlekraft, men også hvor du, hvis du kommer til skade, af gode grunde ikke kan føle dig som offer, fordi du selv har anbragt dig i situationen. Og i det øjeblik, hvor du ikke føler dig som offer, selv når det gør rigtig ondt – fordi du er blevet afvist af den, du elsker, eller fordi du er blevet gennembanket – kan du mærke, ja, næsten høre dronen. Og derefter skal der meget mere til at blive bange eller slået ud.

Selv om jeg betragter mig selv som godt opdraget, forstår jeg, hvorfor arrangerede slagsmål kan være meget livsbekræftende. De lægger en dæmper på den følelse af magtesløshed, som prægede i hvert fald mig i store dele af min barndom og ungdom, fordi jeg dengang ikke havde de nødvendige instrumenter til bare indimellem og gerne for altid, at føle, at jeg kunne klare mig, også i de situationer, hvor samtaleidealerne kommer til kort.

“De mennesker, jeg har færdedes med blandt krigere og casuals, og til dels blandt ultras, har lært mig mere om stolthed, ære, mod og konsekvens end de fleste af dem, jeg har mødt uden for disse grupper.”

“Jeg troede i mange år, at hvis bare jeg opførte mig ordentligt, så ville livet blive godt og simpelt, for så ville alle kunne lide mig. Da den løgn efterhånden blev afsløret, voksede en anden frem af min bratte opvågnen blandt Skotlands barske mænd: at hvis bare jeg var stærk nok til at gå i krig, ville livet blive godt og simpelt, for så ville jeg ikke længere være bange. Og så ville et andet af ungdommens største problemer også løse sig: frygten for ikke at være attraktiv for det modsatte køn.

Siden er det gået op for mig, hvor kompliceret det er at være en ung, og også mindre ung, mand i denne kultur i denne tid. Inde i os kæfter vores biologi op som en selvforelsket teenager, der i endnu højere grad end kvindens vil en helt masse, som ikke er foreneligt med den måde, vi har indrettet vores samfund på, eller med det, som vi fornemmer, at mange piger og kvinder forventer af os.

Jeg tilhører en generation af mænd, der voksede op i rundkredspædagogiske udklækningsanstalter, hvor aggression var forbudt, og ligestilling – forstået som adfærdsmæssig ensretning – lige så hellig som formand Maos lille røde. Den eneste (og i øvrigt voldsomt misforståede udgave af) skoling i konsekvens, jeg fik i alle de år, jeg gik i børnehave, skole og gymnasium, var da jeg fik kylet det skilt på mig, hvor der stod, at jeg var en dårlig kammerat. Stolthed, ære og mod hørte jeg ikke noget til. Til gengæld var der masser af skammekroge i børnehaverne, hvor der altid sad drenge. Og det var også næsten altid drenge, der blev sendt uden for døren i de følgende ti år af mit liv. Om aftenen kunne vi så sidde og se på en uimodsagt, statsfinansieret tv-kanal, der havde travlt med at fortælle os, at vi også skulle skamme os over vores materielle velstand, vores blege hudfarve og vores flag, for mit vedkommende sammen med en mor, der af gode grunde ikke kunne lære mig noget om at være dreng eller mand, og en far, der havde mistet sin egen far så tidligt. Hvem af dem skulle kunne forklare mig, hvordan man kan leve med sin aggression på en ærefuld måde uden skiftevis at fortrænge den og tæve sig selv med en målstolpe?

Man kan roligt sige, at min generation af danske mænd ikke automatisk møder kvinderne med oprejst pande og fremskudt bryst. Vi har kollektivt taget historiens største skridt væk fra vores forfædres chauvinisme og hulemandsetik, men oplever igen og igen, hvordan den første virkeligt frigjorte generation af kvinder stadig føler deres mødres vrede. Nu løber døtrene så en åben dør ind, mens de skriger på det for dem næste logiske trin i ligestillingens sejrsgang, særrettigheder, og på den helt rette form for og dosis, mand – som var vi en gratis bøtte Ben & Jerry’s til deling mellem en flok cafeveninder, der ‘har fortjent det’. I virkeligheden er de lige så forvirrede som os. Men vi har i det mindste indtil nu haft et fristed i fodboldens fjerneste afkroge, hvor vi kan gemme, lede efter og finde os selv.

Et sted mellem det rene testosteron og de kulturelle idealer, jeg voksede op i, og som stadig i tidevandsbølger, under en præmenstruel månes kommando, hjemsøger samfundet, prøver i hvert fald en artig tøsedreng, der så gerne vil være vellidt af alle, og en påtaget hooligan, der bærer sin Stone Island-uniform som et panser og bruger f-ordet i hver anden sætning for at lyde lige så hård, som han forsøger at se ud, nu at holde fred. Men det er en skrøbelig fred, og indimellem hæver de begge sværdet, tøsedrengen så godt som han nu kan, hooliganen vel vidende, at det er en kulturelt ugleset krig, som han i virkeligheden slet ikke synes er sjov. Fra deres klingers møde flyver gnister til alle sider. Nogle af dem lander som ord på dette papir, mens jeg modtager en sms med en invitation til en pubtur fra min bedste skotske ven. En Rangers-tilhænger.

Selvfølgelig svarer jeg ja tak.”

Mere

“Malcolm skoler mig i ikke bare at bo i Skotland, men også i at leve, tænke og agere som en skotte. Igen og igen taler han om stolthed, ære, mod og konsekvens smedet sammen i en anvisning om ikke at finde sig i pis fra nogen: ‘Don’t take shite fae nae one’. Det er begreber, jeg har det svært med. De var fraværende i min opdragelse. Og hverken børnehaver eller skoler er ligefrem oversvømmet med den slags værdier i mit hjemland, hvor de længe har været anset for at være forældede, testosteroninficerede machodyder, som ødelægger det Utopia, som venter os, når de er helt udryddet.”

Omvendt har jeg selv set på Paddy Go Easy og over alt, hvor jeg ellers gik i byen med mine kolleger, hvordan danske kvinder står i kø for at score netop de hårdtslående, gammeltestamentlige skotter, irere og englændere, som kommer til Danmark med hævede stemmer og uforsigtige forestillinger om, hvordan mænd bør opføre sig, og hvilke ideologiske anvisninger, det er i orden for dem at udstikke.”

“Sandheden om Millwall – som Kenny Jackett fint formulerede det – er dog, at klubben og dens fans igen og igen er blevet behandlet dårligt af medier og myndigheder. Det startede med en BBC-dokumentar i midt-halvfjerdserne, som på et tidspunkt, hvor klubben ikke var blevet ramt af optøjer i årevis, plantede BNP-aktivister foran stadion under optagelserne, og groft udnyttede dens gæstfrihed.”

Oploadet Kl. 11:37 af Kim Møller — Direkte link5 kommentarer


9. juli 2020

Kriminologisk holdningsmassage på Videnskab.dk: “En forkert virkelighedsopfattelse kan have store…”

Førsteklasses kriminologisk holdningsmassage på Videnskab.dk, hvor professor Asmus Leth Olsen forklarer at kriminaliteten er ‘historisk lav’, og at der er en ‘kløft mellem danskernes forestillinger og virkeligheden’. Denne forkerte virkelighedsopfattelse kan ‘have store konsekvenser’, forklares det: “Hvordan kan vi ændre det?”

Man kan definere sig ud af alt, og ‘kriminalitet’ som samlebegreb bruges ofte når udviklingen indenfor personfarlig kriminalitet skal bortforklares. Volden er stigende, og det er selvfølgelig det der bekymrer danskerne – ikke risikoen for at få stjålet en forsikret cykel. Du kan købe en ny Raleigh eller Kildemoes, men man kan ikke bare sådan lige anskaffe sig en ny Marcus, Lauritz, Oliver, Tobias eller Martin.

Bemærk den halvhjertede kritik fra sociolog Lars Højsgaard Andersen, der fortæller at udviklingen i personfarlig kriminalitet har været ‘relativ konstant’ i perioden. Som man kan se på grafen nederst, så er der sket en fordobling i antallet af ‘voldsforbrydelser’ i perioden. Fra Videnskab.dk – Trods historisk lav kriminalitet frygter danskerne forbrydelser.

“Prøv at spørge en person i nærheden af dig, om de tror, kriminaliteten er steget, forblevet uændret eller faldet indenfor de sidste fem år. Hvis den, du spørger, er, som danskere er flest, vil de enten svare, at kriminaliteten er i fremgang eller uændret.

… statistikkerne afslører, at der i løbet af de seneste godt 20 år faktisk har været en nedgang på 31 procent i det samlede antal anmeldte straffelovsovertrædelser. Det tyder på, at der er en kløft mellem danskernes forestillinger og virkeligheden.

Den kløft forsøger Asmus Leth Olsen, der forsker i offentlig forvaltning, at formindske. Han er medforfatter på et nyt studie, som undersøger oplysningskampagners virkning på folks viden om kriminalitet. En forkert virkelighedsopfattelse kan have store konsekvenser, mener han.

Det er paradoksalt, at verden bevæger sig i en positiv retning, mens folk tror, at den bliver værre. Her er det interessant at spørge: ‘Hvordan kan vi ændre det?’,’ siger Asmus Leth Olsen, Professor MSO ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

… Den dalende kriminalitet skyldes især et dyk i antallet af ejendomsforbrydelser, herunder blandt andet indbrud og tyveri, som udgør 87 procent af den anmeldte kriminalitet.

Personfarlig kriminalitet har været mere konstant, imens der anmeldes flere voldtægter nu end tidligere.

… Derfor er hans teori, at mediernes historier om kriminalitet næsten altid er negativt ladede, og at de derfor giver os et mere ildevarslende billede af kriminalitetsraten, hvorimod folk har en mere realistisk opfattelse af, hvordan det går med emner, som medier beskriver mere neutralt.

(‘Højeste antal voldsanmeldelser siden 1995’; Foto: DST.dk)

Lars Højsgaard Andersen sætter dog spørgsmålstegn ved forklaringen om, at folks forfejlede opfattelse af indbrudsraten alene er drevet af en medieskabt virkelighed.

‘Det er fuldstændig rigtigt, at medierne kan have en forkærlighed for negative historier, der står i kontrast til virkeligheden, hvor indbrudsraten banker nedad,« siger han.

‘Men umiddelbart vurderer jeg, at mediernes dækning af kriminalitet i høj grad handler om personfarlig kriminalitet, selvom denne faktisk udgør en mindre del af kriminaliteten – og netop personfarlig kriminalitet har faktisk været relativ konstant over perioden.'”



8. juli 2020

Eva Selsing om Christiansborg-borgerlige: “Er der så overhovedet længere tale om en kampplads?”

‘Hvad er de blå vrede over?’, spørger Dagbladet Information, og det er lidt sjovt, når man lige har talt med en journalist fra avisen, der mente at ‘Demografi er skæbne’ lød lidt fascistisk. I en tid hvor de tre Politiken’er gør sig lækre for ventrefløjen, så er det dog trods alt bedre med modspil der ikke bunder i modløs nihilisme.

Eva Selsing spørger om der i dagens Danmark overhovedet er ‘tale om en kampplads’ længere, og det er lige mine ord. Gårsdagens Radio4-stikprøve sendte mig ind i ‘Dagen i dag’, hvor en JP-blogger tre-fire gange forklarede, at selvom hun var enig med Dansk Folkeparti i forhold til Grønland, så var det bestemt ikke et parti hun sympatiserede med. Efter en lydbog om modstandsbevægelsen (skrevet af kommunist), var jeg glad for at høre at kvasi-borgerlige Torben Steno var vært på ‘Nattevagten’. Det blev dog hurtigt til et akkumuleret angreb på Trump, Putin og Støjberg. Keith Thomas Lohse minus drengerøv. Endnu en dag med forskellige nuancer af rød. 24syv-365.

Kronik i Information af Eva Selsing – De røde har tilranet sig et kulturelt magtmonopol, der truer Danmark. Læs det hele!

… vi borgerlige er ganske rigtigt vrede. Eller det er måske primært konservative, som er det. De glade grise i den liberale lejr har jo mange fællessager med den herskende venstrefløj, mammon eller ej. Man elsker det grænseløse, det frigjorte, det overnationale, det overskridende, det nye.

Men den konservative vrede, den kan altså ikke reduceres til Christiansborg-taktik.

Den handler derimod om det institutionelle, kulturelle magtmonopol, venstrefløjen har tilranet sig, når den da ikke har fået det foræret af en angst, kompleksramt, behagesyg, ’progressiv’ borgerlighed.

Et monopol, der gør, at livsvigtige områder for et samfund som uddannelsessystemet, retsvæsnet, pressen og kunsten er meget eller totalt dominerede af venstreorienteret tænkning. En udvikling, der mærkeligt nok accelereres for tiden af venstrefløjens gamle fjende, kapitalismen, hvis wokeness har vist sig nyttig for kulturrevolutionen anno 2020.

De fleste lærere er venstreorienterede eller meget venstreorienterede. Er det et problem? Ikke hvis man er venstreorienteret af den pluralismehadende æt. …

Fra folkeskole til akademia: Historien er den samme…Hvordan mon det påvirker ideernes kampplads i det brede samfund, at de definerende tanker, som jo altid kommer fra elfenbenstårnet, stort set udelukkende er røde? Er der så overhovedet længere tale om en kampplads?

Medierne er ikke bedre. Fire ud af fem journalister stemmer til venstre eller langt til venstre for midten. Er vi ikke Jordens største løgnere, hvis vi påstår, at det ikke påvirker nyhedsdækningen?

(Dagbladet Information, 7. juli 2020, s. 16)



6. juli 2020

Stig Grenov (KD) imod ‘forbud mod højttalerforstærket bønnekald’: V/K lader sig styre rundt af DF/NB

“Jeg synes det er en vidunderlig smuk lyd.”, lød det fra skuespiller Søs Egelind, da hun forleden var gæst i Aftenshowet og debatterede det islamiske bønnekald. Hun kan næppe arabisk, for kaldet til bøn (adhan) er ikke som kirkeklokker en praktisk foranstaltning. Det er et goldt dominansopråb, og som 1400 års historie har lært Kristenheden, så er der kun to muligheder med Islam: Dominér eller blev domineret!

“Allah er større, jeg vidner at kun Allah er Gud, jeg vidner at Mlhamd er Allahs sendebud, kom til bøn, kom til frelse, Allah er større, Ingen Gud er foruden Allah.” (adhan)

‘Jeg vidner at kun Allah er Gud’, er naturligvis intet problem for Kristendemokraterne. Læserbrev af partiets tidligere formand Stig Grenov i Kristeligt Dagblad – Bønnekald bør ikke forbydes. De borgerlige lukker hele restauranten, hver gang de finder ét hår i suppen.

“Kirkernes ringning til gudstjeneste er en del af vores tusindårige danske kulturarv… Det må muslimer såvel som enhver anden trosretning leve med. Det foruroligende er, at Venstre og Det Konservative Folkeparti blindt lader sig trække rundt i manegen, mens Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige durkdrevent begrænser de borgerlige frihedsrettigheder.

I ren forskrækkelse over muslimers ansøgning om bønnekald vil man indføre ‘forbud mod højttalerforstærket bønnekald og lignende religiøse ytringer i det offentlige rum’. …

Loven ville have forhindret drive-in-gudstjenester under forårets corona-udbrud. Fremover vil Frelsens Hærs koncerter på gadehjørnet være truet. Hvorimod nazister fortsat frit kan udøve strækmarch i gadebilledet og sprede deres propaganda elektronisk. Atter en gang gøres religion under ét til det store dyr i Åbenbaringen.

… vi kan ikke forsvare frihedsrettighederne ved at forbyde dem. For min skyld kan muslimer bede ‘Allahu akbar!’ og Jehovas Vidner gennemføre rigsstævne på et lejet stadion, lige så tosset de vil, så længe borgerne omkring ikke er tvunget til at høre på. … der er frihed for Loke såvel som for Thor.Tanker kan ikke lægges i lænker, men skal udfordres. Det skal man fortsat kunne gøre med forstærker på Rådhuspladsen eller i Gellerupparken.

(Haydarpasazade Mehmet Bey Mosque, Lower Lapta, Nord-Cypern, 2016)

Oploadet Kl. 11:46 af Kim Møller — Direkte link42 kommentarer


3. juli 2020

Om Carsten Jensen: Manglende dokumentation kan gøre journalistik mere kedelig ‘end romankunsten’

New York Times’ artikel om Rønne-drabet har flere graverende fejl. Avisen postulerer, at Danmark har haft ‘an upsurge in racial violence recently’, og postulerer at ‘racially motivated hate crimes’ er mere end ‘quadrupled’ siden 2007. TjekDet dementerer den del af historien i en selvstændig artikel. Avis påstod også, at begge brødre var kendt for at have racistiske sympatier, men intet medie har fremlagt noget som helst om lillebroderen. Da jeg tjekkede hans profil, fandt jeg kun indforstået hyggechat med en bosnisk ven.

Udover de aktivistisk kilder, er væsentligste kilde afdødes ven, en Daniel Villaindulu. På Facebook kalder han sig ‘Vilain’ (skurk), og hans onlineprofil vidner ikke ligefrem om et nuanceret sindelag. Han poster eksempelvis propaganda for The Black Panther Party (BPP). En revolutionær marxistisk bevægelse, der ikke skjulte sit militante anti-hvide udgangspunkt. Den danske ven, han insinuerer er racist, stemmer i øvrigt på Det Radikale Venstre.

For krukkede forfatter er udenlandske medier per definition bedre end danske, og fra liljehvide Marstal hyldede Carsten Jensen spontant den tendentiøse artikel. Pierre Collignon kommenterer den del i Berlingske – Carsten Jensens præfabrikerede sandheder kan ikke tåle et simpelt faktatjek.

“Man må ty til New York Times for at få sandheden frem, skrev Carsten Jensen onsdag på Facebook.

… kravene om lynhurtige konklusioner fra mediernes side afslører en elementær mangel på forståelse af journalistikkens krav til dokumentation. Hvis man vil undgå at falde for ‘de sikre, præfabrikerede sandheder’, må man faktisk foretage research, tale med nogle mennesker, læse op og forsøge at forholde sig objektivt til de oplysninger, man samler ind.

Det giver ikke altid så skarpe resultater som den hurtige dom på Facebook, men det er vejen frem, hvis man vil nærme sig sandheden. … Carsten Jensen videregiver med insinuerende vellyst en konspirationsteori, som forfatteren Morten Pape har rejst flere gange om , at drabet på et avisbud med tyrkisk baggrund, Deniz Uzun, i 2008 ikke måtte kaldes for en ‘racistisk forbrydelse’ på grund af politisk pres.

Jeg kan ikke udelukke, at politisk pres tilbage i 2008 og 2009 fik såvel Københavns Politi som anklagemyndigheden og to domstole til at afvise et racistisk motiv, men er det noget, vi ved, er sket?

Ingen har indtil videre fremlagt noget, der minder om dokumentation for påstanden, og derfor er det ikke nødvendigvis udtryk for, at pressen og magthaverne indgår i en mafiøs forbindelse, hvis påstanden ikke har ryddet avisforsider. Det kan bare være udtryk for, at påstanden ikke kan dokumenteres.

Også her kan journalistikken være kedeligere end romankunsten.

(Daniel ‘vlain’ Villaindulu på Facebook, 27. juni 2020)

“Jeg er hamrende sur over den fremstilling af mig, der ikke er virkelighed. Det er meget langt fra min verden at være racistisk. Jeg stemmer Radikale Venstre og ønsker ikke, der skal være forskel på mennesker uanset hudfarve,’ siger Tobias Brandt Krähmer.” (Berlingske, 1. juni 2020)

Oploadet Kl. 09:11 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


1. juli 2020

Dalal, flygtning: Selv hvis jeg boede her i ‘1000 år’, så blev jeg ikke dansker pga. ‘min kultur, religion’

Frihedens Stemmme har bragt flere artikler om det etniske ophav hos ansatte hos Udlændingestyrelsen, og det er alligevel vildt at der hurtigt kan listes 40 ansatte med muslimske navne hos den myndighed der styrer masseindvandringens hastighed. Lidt apropos, så kom jeg mandag formiddag ind i programmet ‘Tæt på’ på Radio4, hvor værten lige havde interviewet Mads Ted Drud-Jensen fra Dansk Flygtningehjælp.

I sine yngre år var han aktiv i ‘Rebel – revolutionære unge socialister’, og mange vil huske ham for Homo/Aktion-sagen. På hans computer fandt politiet kladder til bekenderskrivelser for gruppens attentateter, og han var sigtet i sagen, men blev frikendt i retten, da andre i kollektivet også havde adgang til computeren. Dengang må han ideologisk set, have været et saltkorn fra folk der angreb Udlændingestyrelsen med brandbomber. Ikke bare bygningen, men privatboligen for flere højtstående ansatte, herunder direktør Grethe Løgstrup.

Emnet for ‘Tæt på’ er i denne uge syriske flygtninge, og mandag var dedikeret til Dalal Hamsoro. En yazidi-kurder, der kom til Danmark som flygtning i 2008, og stadig kæmpede med sproget. Hun havde ‘valgt’ at arbejde, da det var nødvendigt for at kunne blive i Danmark permanent. Hun har fire børn (med en mand der ikke arbejder), og til september afslutter hun uddannelsen som pædagogmedhjælper. Snart kunne hun bidrage til samfundet. Man kunne også vinkle det anderledes. Hun er en bosætter i ordets negative betydning, og når danskerene har boet i ‘Gated communities’ i nogle generationer, så kan kun håbe på tålt ophold i tildelte reservater.

Dalal Hamsoro, kurder: … jeg deltager i samfundet, og bliver mere selvstændig, hvis jeg har et job, og så kan jeg få permanent opholdstilladelse, og måske lidt senere dansk statsborgerskab. Det giver mig mere sikkert, hvis jeg har et rigtigt job. For når man har uddannelse er det sikkert at man har et job. … jeg vil gerne blive her. Mine børn er her. Jeg kan ikke rejse tilbage til Syrien… Jeg fortsætter livet her sammen med mine børn.

Maiken Friis Lange, Radio4: Føler du dig mest som en dansker eller føler dig mest som en syrier?

Dalal Hamsoro: Jeg tror, at selvom jeg bor her 100 år, så er jeg syrier. Der er stor forskel mellem mig og dansker, og jeg kan ikke få det ligesom dem-agtigt på grund af min kultur, religion og alle de ting. Jeg er syrier. Jeg kommer fra Syrien, og selvom jeg bor her i 1000 år eller 100 år, jeg kan ikke være ligesom danskerne, Jeg kan lære ting eller sproget, arbejde og deltage i samfundet, men jeg kan ikke blive ligesom danskerne. Min personlighed. Jeg kommer fra Syrien, kurder fra Syrien.

Tirsdagens afsnit var lidt af det samme. Irakiske Shaima Alatwan forklarede, at hun hellere ville gå hjemme end tage tørklædet af, men at hun skam godt ville arbejde, hvis blot hendes mand accepterede jobbet. Dagens program orker jeg ikke at høre. Jeg er kun et menneske.

(Mads Ted-Drud Jensen, Dansk Flygtningehjælp; Dokumentation: Linkedin)



30. juni 2020

Minister forklarer ret til ’10 timers psykologhjælp’, kun til kvinder: ‘Politik kræver vilje til at prioritere’

Tre gange så mange mænd som kvinder begår selvmord, men statistik taber altid til ideologi. Tabermænd skal tage sig sammen, taberkvinder skal have hjælp til at frigøre deres potentiale. Socialminister Astrid Krag forklarer sine prioriteter på SIM.dk – 10 timers psykologhjælp. Regeringen giver historisk løft til voldsramte.

“Den 1. juli får kvinder, der på grund af vold har måttet søge hjælp på krisecenter, en ny rettighed: De kan få 10 timers psykologhjælp.

Det er jo en god nyhed. Jeg er også glad for, at regeringen sammen med partierne bag finansloven for 2020 har sikret et markant løft af voldsområdet med flere pladser på krisecentrene og bedre mulighed for rådgivning.

I Avisen Danmark kritiserer Venstres folketingsmedlemmer Fatma Øktem og Anni Matthiesen så, at det er voldsramte kvinder og ikke mænd, der får adgang til at bearbejde traumer fra volden hos en psykolog.

… Selvfølgelig kunne jeg ønske mig, at vi kunne gøre endnu mere. Der er rigtig mange problemer på socialområdet, som vi må løse skridt for skridt. … Politik kræver vilje til at prioritere, ellers er det jo bare tomme ord.”

Oploadet Kl. 01:42 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


28. juni 2020

Ulla Dahlerup: “Sikandar Siddieque forældre ankom uden invitation hertil fra Pakistan i 1970erne…”

Knivskarp kommentar af Ulla Dahlerup på Facebook.

“Et nyt skæbnesvangert fænomen er desværre væltet ind i den politiske debat. Vi skal ikke vurdere os selv og befolkningen efter personlige egenskaber, men efter hudfarver.

Sikandar Siddieque fører an fra Folketingets talerstol med, at han bliver diskrimineret som brun – og at det er alle hvide danskeres skyld. Med en tankekontrollørs laserstråle blik ved han, at alle med hvid hudfarve er skjulte racister. Han graver grøfter i befolkningen, så jorden hvirvler op. Formål: at få magt og spille offer for at skabe racekrig efter amerikansk model.

Sikandar Siddieque forældre ankom uden invitation hertil fra Pakistan i 1970´erne, ligesom i tusindvis af andre med pakistansk oprindelse, hovedsagelig fra Punjab distriktet. Pakistan er ikke i krig, de tidligere pakistanske statsborgere er derfor bekvemmeligheds-migranter, ikke flygtninge. Allerede kun én generation efter at kufferten blev pakket ud, får ægteparret Siddieques søn en gratis højere uddannelse og kommer i Folketinget. Er det racisme?

Lad os tage en rutsjetur i den nye toneart.

Som journalist har jeg siden 1992 haft indvandrer- og flygtninge som stofområde. Jeg har mødt og skrevet om endeløs brun kriminalitet, voldtægtssager imod hvide piger, socialbedrageri, brune mænds socialkontrol af kvinder, om skoler hvor hvide lærer bliver tyranniseret og får timerne ødelagt, om fædre som møder op og slår deres barns folkeskolelærer. Om brandfolk, ambulancefolk og politibetjente, der skal finde sig i at blive mødt med en regn af flasker, stenkast og brændende containere, når de passer deres arbejde, samt får de utroligste racistiske råb skreget i hovedet. Jeg har mødt fortvivlede hvide, på hvis dør i opgangen der var ridset med dolk: D… svin. Hvor mange hvide familier har ikke drenge, der er blevet overfaldet, slået og berøvet mobiler, ure ol. Det har vi også i min egen familie. Hvor mange hvide piger er ikke blevet voldtaget? Hvor mange brune eller sorte piger er blevet voldtaget af hvide drenge siden masseindvandringen begyndte i 1983? Ingen.

Er der områder i Danmark, hvor brandfolk, politi og filmende tv-folk ikke kan komme ind uden at blive overfalde af brune? Ja. Er der områder i Danmark, hvor brune ikke kan komme ind? Nej. Er der skolegårdene, hvor brune jager jøder og kalder den for j…svin? Ja. Har der været brunt terrorangreb i København på Krudttønden og på synagogen i Krystalgade, hvor to uskyldige mænd blev dræbt? Ja. Er der i Danmark blevet skudt og dræbt brune ved møder eller foran moskeer? Nej. Må moskeer være under konstant bevogtning af soldater med maskingeværer som i Krystalgade? Nej.

Angående brune skældsord har jeg på mine notesblokke som udgående journalist noteret så voldsomme ord ned, som er råbt og skreget efter hvide, men som Facebook næppe vil tillade mig at gengive. Tilråbene drejer sig f.eks. om søn af en.., op på korse med,… s…æder..,blodskamsbeskyldninger, paralleller til T…land i 30.erne. Osv. osv.
Sikandar Siddieque er i gang med at grave skyttegrave til en kommende borgerkrig om magten. Det har Danmark ikke fortjent.

Oploadet Kl. 16:24 af Kim Møller — Direkte link53 kommentarer


26. juni 2020

Journalisten kritiserer meningsmåling, der giver NB-fremgang: “… kan blive en selvopfyldende profeti”

‘YouGov skaber store overskrifter for Dansk Folkeparti’, problematiserede Journalisten.dk i november 2013, og halvandet år senere fik Dansk Folkeparti som bekendt hele 21,1 procent. Nu er det så et problem for Journalisten.dk (og Nima Zamani), at Yougov måler Nye Borgerlige til 7,7 procent, da det ifølge eksperter risikerer at blive ‘en selvopfyldende profeti’.

Journalister er generelt i sync med Politiken, der senere samme dag måtte fortælle, at Nye Borgerlige nu stod til 6,2 procent hos Megafon: ‘Hidtil bedste måling for Nye Borgerlige’. ‘DF’s nedtur baner vejen for et endnu værre alternativ’, skriver samme avis i en ledende artikel, og det er i det mindste ærlig snak. Artiklen på Journalisten.dk er opinion forklædt som analyse.

Fra artiklen på Journalisten.dk – Forsker kritiserer B.T.-artikler om stor optur for Nye Borgerlige: ‘Vanvittige’.

‘BT’s dækning af YouGovs misvisende målinger kan blive en selvopfyldende profeti for Vermund.’ Sådan lød overskriften på en klumme, som Ph.d. i statskundskab Erik Gahner Larsen mandag skrev hos Altinget.

I klummen beskrev han blandt andet, hvordan målingsinstituttet YouGov ved folketingsvalget i 2019 vurderede, at Nye Borgerlige ville få 4,7 procent af stemmerne, men kun fik 2,4 procent.

Nu kritiserer han B.T. for i to omgange at køre ‘breaking’-bjælker på artikler, der handlede om historisk gode målinger for Nye Borgerlige. …

Valgforsker Kasper Møller Hansen giver Erik Gahner Larsen ret i, at det kan blive en selvopfyldende profeti, når YouGov måler Nye Borgerlige for højt.

‘Den selvopfyldende effekt har vi undersøgt videnskabeligt, den effekt er der. Når man kan læse om et parti, hvor det går godt, så vil folk være med,’ siger Kasper Møller Hansen.”

(Erik Gahner Larsen, Altinget, 22. juni 2020: BT’s dækning af YouGovs misvisende målinger…)

“Går du tilbage i historikken, grinede alle af os, da vi gav Alternativet en god måling, og de endte med at storme ind.” (Tove Keldsen, YouGov)


Paludan anker dom: “… skyldig i samtlige forhold”, “En måned er gjort ubetinget og skal afsones nu.”

Rasmus Paludan har anket dommen, og det forstår man godt. I en tid hvor muslimer og venstreradikale uden konsekvens kan true islamkritikere på livet, virker det grotesk at en politiker med livvagt skal i fængsel for brug af ord. Paludan blev også dømt for hasarderet kørsel, da han sidste sommer forsøgte at undslippe en truende gruppe. Fra DR Online – Rasmus Paludan idømt tre måneders fængsel og må ikke føre straffesager i tre år

“Rasmus Paludan, der er advokat og formand for partiet Stram Kurs, er idømt tre måneders fængsel. En måned er gjort ubetinget og skal afsones nu. Sådan lyder dommen ved Retten i Næstved, hvor Rasmus Paludan de seneste dage har været på anklagebænken i en sag med i alt 14 tiltalepunkter om racisme, ærekrænkelse og hasarderet kørsel.

– Tiltalte er fundet skyldig i samtlige forhold, lød det fra retsformand Line Bjørklund.

– Retten fandt det bevist, at tiltaltes udtalelser var forhånende og nedværdigende over for en befolkningsgruppe.
Retten har samtidig bestemt, at Rasmus Paludan mister sin mulighed for at føre straffesager som advokat de næste tre år. …

Dommen i dag har ikke indflydelse på Rasmus Paludans mulighed for at stille op til folketingsvalget næste gang. Får hans parti Stram Kurs nok vælgererklæringer, vil de igen kunne være at finde på stemmesedlerne. Hvis Rasmus Paludan bliver valgt ind, er det så op til Folketingets medlemmer at vurdere via afstemning, om man finder ham værdig til et sæde.”

(Dødstrussel sendt til Stram Kurs-kandidat Uwe Max Jensen, 2020)

“En somalisk kvinde, der ifølge retten blev sammenlignet med en prostitueret, får 30.000 kroner i torterstatning for æreskrænkelse. Til sammenligning kan jeg nævne, at Nordjyllands Politi ikke har ønsket at tage min anmeldelse af Asger Holmsgaard ’s kommentar til undertegnede op som en trussel. (Uwe Max Jensen perspektiverer, 25. juni 2020)

Oploadet Kl. 11:24 af Kim Møller — Direkte link42 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper