27. juli 2015

Gunnar Viby Mogensen om behov for mere økonomisk omfordeling: Har ingen støtte i statistikken

Da fattigdom ikke eksisterer i Danmark, taler socialisterne om ‘relativ ulighed’, og gør så alt for at importere kommende bistandsklienter. Borgerlige ord om postuleret økonomisk ulighed af dr. phil. Gunnar Viby Mogensen i Berlingske – Den danske ulighed er stadig lille.

“Synspunkterne hos debattører fra den politiske venstrefløj bliver sjældent overhørt, bl.a. fordi synspunkterne næppe kan siges at blive undertrykt af redaktionerne på samfundets egne radio- og fjernsynskanaler. …

Det mindst problematiske mål for uligheden, Gini-koefficienten, lader tallet for fuld indkomstmæssig lighed efter betaling af skat være 0. Hvis man derimod havde fuld ulighed, altså en samling af al indkomst efter skat hos én person, ville man sætte koefficienten til 1. De højeste kendte Gini-koefficienter på omkring 0.65 finder man i den ikke-vestlige verden. For de fleste betydende vestlige lande ligger koefficienten nede mellem 0.25 og 0.40.

Fordelingsstatistikken viser, at argumenterne om den stigende ulighed i de vestlige lande er korrekt. USAs Gini-koefficient målt på indkomsterne efter skat er således gennem de seneste 30 år øget fra 0.34 til de nævnte 0.38 i dag, og tendensen er også tydelig i alle større europæiske lande. … Vi har også i Danmark i de senere år mærket tendensen til en vis stigning i uligheden. Statens og kommunernes omfordeling ved hjælp af vore internationalt set meget høje skatter og indkomstoverførsler havde fra 1960erne til midt i 1990erne kunnet presse den i forvejen lave grad af ulighed endnu længere ned, så Gini-koefficienten målt på indkomsterne efter skat faldt fra et niveau på omkring 0.35 til 0.20.

Men fra midt i 1990erne slog tendensen til stigning i Gini-koefficienten igennem også hos os, selv om stigningen har været relativt svag. Vores aktuelle Gini-koefficient, som centraladministrationen beregner den, på niveauet omkring 0.25, placerer os stadig som et af verdens mest lige lande.

Og vores præstation i retning af stor lighed for befolkningen er i realiteten endnu større, end disse tal viser. Den del af det offentliges indtægter, som går til uddannelser, sundhedssektoren, tilskud til medicin, plejehjem og tilskud til daginstitutionspasning, stiller jo hvad man kalder et individuelt offentligt forbrug til rådighed for os danskere. … Med indregning af den særdeles frie adgang til offentlig service falder vores i forvejen lave Gini-koefficient markant, nemlig fra de nævnte 0.25 til 0.19.

Indtrykket af en beskeden ulighed i Danmark understreges også af beregninger af Gini-koefficienten på fordelingen af vore indkomster ikke i et enkelt år, men over hele livet. … Gini-koefficienten beregnet på danskernes livsindkomster er derfor i disse år ikke de 0.25, som man finder ved en beregning på årsindkomsterne, men derimod kun 0.13. Denne lave grad af ulighed i livsindkomsterne er gennem de seneste tiår steget, men stigningen er, ligesom for fordelingen af årsindkomsterne, svag.

Så når vore politikere mødes igen efter sommerferien, kan de tage udgangspunkt i, at nok har alle vestlige lande oplevet en tendens til større forskelle i indkomsternes fordeling. Men lige netop Danmark har bevaret placeringen som et af de indkomstmæssigt mest lige samfund i verden.

Det udbredte billede af et påtrængende behov for at gøre vores fordeling mere lige har altså stærke holdninger bag sig, men ingen støtte i statistikken.”

Oploadet Kl. 23:10 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer


26. juli 2015

Karen Thisted: “.. i denne uge blev det.. slemt for mig selv, og nu går jeg ind for bomme ved grænserne”

For år siden betegnede hun Danmark som et iskoldt land “der ikke ønsker fremmede inden for landets grænser”, hvor alle blev påvirket negativt af “Pia Kjærsgaards ondsindede holdninger”. Karen Thisted er stadig Karen Thisted, men lidt klogere, som man kan læse i Ekstra Bladet – Karen Thisted udsat for tyveri-forsøg: Jeg stak hende en knytnæve lige op i sylten.

“Jeg læste med skræk og rædsel Ekstra Bladets dækning af det modbydelige hjemmerøveri, der blev begået mod Christian Kjærs tidligere kone. … Jeg blev så gal på den litauer, der var manden bag overfaldet og røveriet af hendes smykker og penge, at jeg lige siden er begyndt at læse om, hvordan man kan undgå, at disse mennesker kommer ind i landet.

Jeg har aldrig tænkt sådan før, men i denne uge blev det helt slemt for mig selv…

Jeg var smuttet ned i Magasin med min pung i hånden, for jeg skulle ikke have så meget, og så syntes jeg, at den lå godt og sikkert i min hånd – i betragtning af, at min datter lige havde fået stjålet sin pung op fra tasken, da hun købte sig en kop kaffe på Hovedbanegården. … Mig skulle de ikke narre, så jeg havde pungen i min hule hånd, indtil jeg kom til Magasin.

På to sekunder løb en mand op på siden af mig og flåede pungen ud af min hånd. Jeg råbte og skreg efter en vagt, der stod foran en butik. Han styrtede efter og væltede manden omkuld og tog min pung fra ham. De to mænd råbte og skreg, og jeg hørte helt sikkert det rumænske modersmål fra tyven. … Jeg fik min pung, og rumæneren stak af.

To dage senere igen på Strøget har jeg medbragt en taske til min pung. Jeg bærer tasken i hånden, da det giver et ryk i mig, og en kvinde – iført lange skørter, tørklæder og ørenringe – tager fat i min taske. … Nu. Efter to tyveri-forsøg mod mig på åben gade… Efter min datter fik stjålet sin pung på Københavns Hovedbanegård, og efter min gode veninde Suzanne Bjerrehuus fik stjålet sin kostbare mobil fra en rygsæk på Strøget i København – alt dette inden for få dage og uger…

Jeg så en undersøgelse, der viste en stor stigning af disse tyverier i Danmark, hovedsalig foretaget af øst-europære. … Jeg er så bindehamrende rasende, og jeg gider ikke skjule det, for nu må der gribes ind. Hvis de bomme ved grænserne hjælper, så sæt dem op med øjeblikkelig virkning!

Karen Thisted i citat.

“I min dagligdag er de dukket op som noget meget forfriskende. Det glæder mit hjerte at se de unge og gamle vakse folk fuldt integrerede på arbejdspladserne, hvor de færdes på lige fod med deres kolleger. Jeg prøvede at gå på nettet for at se, om der virkelig er sket en ændring, og om det virkelig kan være rigtigt, at det -på trods af Pia Kjærsgaard og Anders Fogh Rasmussens årelange strammere og strammere udlændingepolitik -alligevel er lykkedes at skabe en mindre revolution i stilhed. Og svaret er et gungrende ja! … og Dansk Folkeparti ønsker bare at få stemmer på at stramme og stramme udlændingelovgivningen. Og så er det ikke særlig smart, hvis det faktisk lige så stille og roligt og helt at sig selv går fremragende…” (Ekstra Bladet, 25. april 2009: Hejs Dannebrog for nydanskernes succes på arbejdsmarkedet)

“Jeg forstår ikke, at Dansk Folkeparti med Pia Kjærsgaard i spidsen tør gå ind i valgkampen med en livsvigtig kamp for at få grænsebomme op ved de danske grænser. … Og her er det, jeg vil sige til Pia Kjærsgaard: – Hvis du vil have genindført grænsebomme og kontrol for at undgå østeuropæiske hjemmerøverier, så mister du så mange stemmer, at du ender på samme niveau som Liberal Alliance. Du har taget fejl her, dundrende fejl. … Hvordan i alverden kan en stakkels grænsebetjent se gennem en bilrude, at der sidder en flok potentielle hjemmerøvere? Der må være en grænse, men ikke ved Kruså.” (Ekstra Bladet, 7. maj 2011: Der må være en grænse)

“Jeg glæder mig til at være fri for Pia Kjærsgaard og alle hendes følgesvende! … det har været direkte modbydeligt, når hun fandt på flere og flere hadefulde lovforslag, der gjorde det umuligt ikke bare at være indvandrer eller asylansøger, men også at være dansker, der gerne vil leve sammen med et medmenneske fra et andet land. Jeg har græmmet mig mere, end jeg egentlig registrerede i disse år, når hun tonede frem med sit menneskehad og sine mere og mere sindssyge løsninger på, hvordan vi holdt ‘ de fremmede’ ude af Danmark.” (Ekstra Bladet, 17. september 2011: Lettet farvel til Pia og fætrene)

Oploadet Kl. 15:50 af Kim Møller — Direkte link57 kommentarer

TNS Gallup for Berlingske: 61procent af danskerne vil stramme asylpolitikken, intern uro i Venstre

Der har aldrig været flertal for masseindvandringen, og Dansk Folkeparti kunne med fordel kæmpe for at få en retningsgivende folkeafstemning om problematikken. Jens Rohde har solgt sin sjæl til føderalstaten, men hvad skulle venstrefløjen og EU-liberalisterne bruge som argument imod folkets vilje? Fra Berlingske – Folkelig opbakning til Venstres asylstramninger.

“Regeringen fører for meget symbol-politik og har for få og for dårlige forslag til at løse de massive asylproblemer, som Danmark og Europa står overfor med flygtningestrømme, der ikke har været større siden Anden Verdenskrig.

Sådan lød det i går i Jyllands-Posten fra en række anonyme venstrepolitikere, der anført af blandt andre medlem af Europa-Parlamentet Jens Rohde (V) kritiserede integrations- og udlændingeminister Inger Støjbergs (V) asylkampagne. Kritikerne mener, at ministerens forslag om avisannoncer, der skal skræmme flygtninge væk fra Danmark, er ‘frastødende’.

Men i befolkningen har regeringen opbakning til at skrue på asylpolitikken i forhold til den politik, SR-regeringen førte på området. 61 procent af et repræsentativt udsnit af befolkningen erklærer sig ifølge en ny Gallupmåling ‘enig’ eller ‘overvejende enig’ i, at der er behov for at stramme ‘udlændingepolitikken i forhold til den udlændingepolitik, som den tidligere regering førte’.

(Berlingske, 26. juli 2015, udsnit af forside)

“Det er en frastødende måde at handle på. Vi er i gang med at bygge en mur op omkring os selv…” (Venstres Michael Gatten (V) til Jyllands-Posten, 24. juli 2015)

Oploadet Kl. 15:21 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


21. juli 2015

Kolding: Waheed og Zahra må stå i kø for at få ’tilbagerejsetilladelse’, dyre ferielejligheder til flygtninge

P4 Trekanten fortæller, at det giver store problemer for Waheed Sadat og Zahra Sediqi, at Udlændingekontoret i Kolding holder lukket om sommeren, så de ikke kan få en ’tilbagerejsetilladelse’, og hermed være sikret på at komme tilbage til Danmark igen efter ferien. “Vi gider ikke opslag om, at de bare kan rejse hjem. Opslag med det indhold slettes øjeblikkeligt.”, advarer DR-organet præventivt.

TV Syd fortæller, at kommunerne i Syddanmark i år skal skaffe logi til 3015 flygtninge. En helt ekstraordinær situation, der gentages næste år. Ingen kvaler, danskerne betaler. Fra TV Syd – Flygtninge må i dyr ferielejlighed.

Kolding Kommune må betale knap 24.000 kr. om måneden for at skaffe en flygtning tag over hovedet i en ferie-lejlighed.

… Kolding har store problemer med at finde egnede lejemål. Derfor bor nogle midlertidigt i Kolding Byferie.”

(Kolding Hotel Apartments med udsigt over Slotssøen, tidl. Kolding Byferie; Foto: Facebook)

Oploadet Kl. 20:39 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


19. juli 2015

Hun kaldes ‘Sorte Inger’, og latterliggøres i medierne: “Men vælgerne ser åbenbart anderledes på det.”

Hvis man hører meget taleradio, så får man nemt det indtryk at Inger Støjberg er den mest upopulære minister. Måske fordi hun som integrationsminister ikke godtager den journalistiske venstrefløjs præmisser. Interessant meningsmåling foretaget af TNS Gallup for BT – Vælgerne har størst forventninger til Inger Støjberg.

“Lars Løkke Rasmussen (V) har en ny stjerne på sit ministerhold. En person, som særligt mange vælgere har meget høje forventninger til. Højere forventninger end til statsministeren selv. Det afslører en ny meningsmåling, som TNS Gallup har lavet for BT.

Man har kaldt hende ‘Sorte Inger’, man har forsøgt at latterliggøre hendes Facebook-opdateringer, og man har forsøgt at jorde hende i direkte tv-interview. Men vælgerne ser åbenbart anderledes på det. Når man spørger dem, hvem de har størst forventninger til af samtlige 17 ministre, så er den nye integrationsminister Inger Støjbjerg (V) en klar nr. et.

Samlet er det 28 procent af vælgerne, der har størst forventninger til hende… Men forventningerne er meget højere hos blå bloks vælgere. Her har 49 procent størst forventning til hende, mens det kun gælder for 8 procent af rød bloks vælgere.

Gallup-undersøgelsen er gennemført 6.-8. juli, og det vil sige, at en stor del af besvarelserne er lavet efter, at Inger Støjberg blev krydsforhørt om beskæringerne i ydelserne til asylsøgere af Martin Krasnik på DR2 6. juli.

Interviewet har skabt opmærksomhed, fordi mange mener, at Krasnik fik afsløret, at Støjberg ikke har nogen dokumentation for, at lavere ydelser begrænser tilstrømningen. Men alligevel ryger hun til tops i vælgernes bedømmelse.”

Oploadet Kl. 11:56 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer


18. juli 2015

V: “Vi skal have ændret konventioner, der beskytter folk, det aldrig var meningen, de skulle beskytte.”

Der er gode aspekter ved Venstres tilgang, men som udgangspunkt er det helt uspiseligt at væsentlige emner relateret til Danmarks selvstændighed skal afgøres af udenlandske politikere. Om det er fantaster i FN, føderalister i EU eller toryer i England er på sin vis irrelevant. Ikke at ‘overimplementere EU-direktiver’, som der argumenteres for, udsætter blot den nødvendige konfrontation. Interview med Venstres rets- og udlændingeordfører Karsten Lauritzen i Altinget – V: Vi bør støtte Camerons opgør med konventionsregimet. (oprindeligt udgivet i maj, dvs. før valget)

“‘De internationale konventioner er blevet en spændetrøje for national selv-bestemmelse. Det er meget vigtigt, at et førende europæisk land som Stor-britannien går forrest for at få løsnet den, for det vil Danmark aldrig kunne gøre alene.’

Sådan lyder meldingen fra Venstres rets- og udlændingeordfører Karsten Lauritzen efter det overbevisende genvalg af den konservative britiske premierminister David Cameron. Den britiske leder er den europæiske toppolitiker, der har været mest kritisk over for de internationale konventioner. Cameron har i sit valgmanifest lagt op til at trække Storbritannien ud af den europæiske menneskerettighedskonvention og erstatte den med et sæt rent britiske rettigheder. … Det er i den strid mellem dommere og folkevalgte, Venstres rets- og udlændingeordfører ser David Cameron som en vigtig allieret:…

Vi skal have ændret konventioner, der beskytter folk, det aldrig var meningen, de skulle beskytte. Man skal kunne få borgere, der begår alvorlig kriminalitet ud landet, uden konventionerne stiller sig i vejen,’ siger Lauritzen, der peger på to måder at håndtere ‘konventionsudfordringen’ på:

‘Man kan enten udtræde af konventionerne eller ændre dem. I Venstre har vi åbnet for at udtræde af statsløsekonventionen, hvis vi ikke får lavet den om. Men generelt gælder det om at få ændret konventionerne.’ …

‘Nu kan man kan stramme på vilkårene for asylansøgerne, og det vil vi gøre. Men hvis man vil gå videre, bliver man nødt til at bevæge sig ind på konventionsområdet.’

[…]

I 2008 faldt den såkaldte Metock-dom, der banede vej for udlændinges familiesammenføring i Danmark efter kort ophold i et andet EU-land. Dommen underkendte nationale tilknytningskrav for at få familiesammenføring.

Den dom valgte daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) uden videre at følge. Det gjorde han, på trods af at dommen berører dele af udlændingepolitikken, som ellers er en suveræn dansk afgørelse på grund af retsforbeholdet.

Vil I være mere modige næste gang?

Jah, vi har jo sagt, at vi ikke fremover vil overimplementere EU-direktiver. Jeg ved ikke, om det er en mere modig linje, men det er i hvert fald en mere sund fornuft-betonet linje,’ siger Karsten Lauritzen.

Venstres ret- og udlændingeordfører ser udlændingeområdet som et meget påtrængende sted at få gjort op med ”konventionsregimet”:

‘Hvis vi skal løse problemerne på udlændingeområdet, bliver vi simpelthen nødt til at fjerne nogle af begrænsningerne for, at vi kan lave den lovgivning, vi gerne vil.'”


Eva Agnete Selsing om DR: “.. de må da gerne være venstreorienterede. Jeg vil bare ikke betale for det”

Lidt overfladisk skrevet, men alligevel læseværdigt. Interview med uforlignelige Eva Agnete Selsing i Berlingske – Vi mangler altså Fox News herhjemme!

“Eva Agnete Selsing tager armene over hovedet i et V og gør et lille hop på vej ud i køkkenet.

‘Det er selvfølgelig ærgerligt for én i den venstreorienterede medieklasse, men dejligt for os andre. Vi er så glade.’

Det er folketingsvalgets udfald, hun taler om. Berlingskes udsendte er dårligt kommet inden for døren, før hun i sjov kører på med en af sine yndlingsaversioner: De venstresnoede mediefolk.

‘Vi har altså kun neskaffe,’ advarer hun og kaster sig ud i et nyt angreb. Nu mod de hipstere, der bruger timer på at servere en kop kaffe, fordi bønnerne først skal ristes og males og vandet have den helt rigtige temperatur.

‘Det er som et kinesisk te-ritual, bare uden charmen,’ som hun siger.

Eva Agnete Selsing er ingen hipster. Ikke nogen kulturradikal fairtrade-type med alle de politisk korrekte holdninger. Ingen Nihola-cyklende mangfoldighedshumanist, der skyer dem-og-os-retorikken som pesten, bliver forarget over ‘det gule Danmark’ og truer med at emigrere i kølvandet på valget og Dansk Folkepartis dominerende rolle. …

Eller som den 33-årige cand.mag. i filosofi selv siger det: ‘Jeg er lidt en sjov fisk. Rune, min mand, taler tit om, at det løjerlige ved mig er, at jeg jo har haft alle muligheder. Jeg er humanistisk uddannet, kommer fra en baggrund med røde forældre og ville have alle chancer for at gå ind og blive en darling. Og så vælger jeg alligevel det plumpe, det utjekkede, det lidt klodsede, det provinsielle. Alt det, som er lagt for had af de mennesker, der er i mit eget segment.’

For Eva Agnete Selsing har gjort sig bemærket som debattør på højrefløjen. Derude hvor Dansk Folkepartis indvandringspolitik synes for slap, og Liberal Alliance ikke er liberale nok. Hun er typen, der har en Muhammedtegning i ramme over sofaen.

[…]

Hvis jeg bare havde villet være lækker, havde jeg valgt at være venstreorienteret. Så skulle jeg bare gå ud og sige noget om mangfoldighed, og at træerne skal have det godt, og at vi ikke må sige dem og os. Hele den der stupidt overfladiske dagsorden, som bare kører på nogle varmluftbegreber, som ingen forbindelse har med virkeligheden. Hvis jeg havde taget den dagsorden, kunne jeg jo være lækker hele vejen rundt. Men det kan jeg ikke få mig selv til. Så kunne jeg ikke se mig selv i øjnene.’

[…]

Terrorangrebet på USA i 2001, Muhammedkrisen nogle år senere og det at overvære en ældre mand blive overfaldet af fire indvandrerdrenge skubbede Selsing yderligere mod højrefløjen. Familien har i øvrigt fulgt den samme kurve, så der er ikke tale om et oprør, forklarer hun. …

Da interviewet er færdigt, udbryder hun lettet: ‘Så lykkedes det at være i rum med en journalist i en time uden at komme op at slås’.

Jeg konstaterer, at hun har det lidt svært med journalister.

Næ, de må da gerne være venstreorienterede. Jeg vil bare ikke betale for det i DR. I andre kan bare skrive jeres propaganda, det er fint nok. Men vi mangler altså Fox News herhjemme! – Det kan du godt se, ikke?‘”

Oploadet Kl. 16:10 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer

Forvent mere ghettoisering: “En bolig med havudsigt står ikke øverst på ønskelisten hos bådflygtninge”

Det vælter ind med absurde historier fra den boomende asylindustri. Eksempelvis historien om folk der er flygtet gennem flere sikre lande for at ende i et lille land med 8.750 km kystlinje, og herefter får psykiske traumer over at blive placeret tæt ved vandet. Det ligger i menneskets natur at vi gerne vil bo med folk der ligner os selv, og hvis skiftende regeringen accepterer indvandringen, så kan de lige så godt gå i gang med at udbygge ghettoerne med udgangspunkt i de nuværende. Fremtiden er mere af det samme. Dog tilsat en række centralt placerede stormoskéer.

Fra Kristeligt Dagblad – Bådflygtninge vil ikke bo i kommuner ved vandet.

En bolig med havudsigt står ikke øverst på ønskelisten hos bådflygtninge, som kommer til et dansk asylcenter eller har fået tildelt en bolig i en af landets kommuner. … En af kommunerne er Fanø… fortæller kommunens integrationsmedarbejder Hanne Aarestrup.

‘Vi har to gange oplevet at få flygtninge, som er traumatiserede efter at have krydset Middelhavet i en båd. En måtte vi omplacere til en anden kommune med det samme. En anden sidder sygemeldt på Fanø, fordi hun bliver fysisk dårlig, når hun nærmer sig færgen. Vi forsøger at gøre hende klar med psykologhjælp, men det er en lang proces. …,’ siger hun. …

Samsø Kommune har gjort samme erfaringer som Fanø. … Socialchef Margrethe Vogt Thuesen siger:

‘Vi har både oplevet nogen, der var bange for at sejle med færgen, og én, der takkede nej til den bolig, han var blevet visiteret til, fordi den ligger på en ø. …

Også på Bornholm bekræfter det lokale Røde Kors asylcenter ved regionsleder Stephan Jensen, at nogle få flygtninge har det svært med vandet.”

(‘Home sweet home'; Uriasposten)



13. juli 2015

“Iranerne kendte alt til starthjælp, boligsikring, børnepenge, 24-års-regel og reglerne for familiesam…”

“Danmark bør lukke grænserne helt”, fortæller bosniske Mersiha Cokovic i en kommentar på Berlingske.dk, og det er befriende der trods alt findes indvandrere der ikke bifalder den igangværende udvikling. BT har talt med Jaleh Tavakoli – Overraskende støtte: Flygtning bakker op om Støjberg.

“‘Selvfølgelig betyder det noget for flygtningestrømmen til Danmark, hvad ydelserne er,’ siger Jaleh Tavakoli, der selv kom til Danmark fra Iran som barn i 1991 med sin far, der var kvoteflygtning.

Hun har været valgt til Københavns Borgerrepræsentation for Enhedslisten, men forlod partiet for nogle år siden pga. ‘partiets naivitet i forbindelse med al integrations og udlændingepolitik’. Trods sit venstreorienterede udgangspunkt, giver hun integrationsminister Inger Støjberg (V) fuldstændig ret i diskussionen om, hvor vidt ydelserne har betydning.

‘… jeg ved fra samtaler med folk f.eks. i Iran, at de kender alt til detaljerne i landenes udlændingelovgivninger. De kender såmænd forskellene på rød og blå bloks politikker, ned til mindste detalje,’ siger hun.

‘Nogle år inden Thorning kom til, var jeg i Iran, og det blev livligt i et selskab med unge mennesker diskuteret, hvad det nok ville betyde for asylpolitikken hvis Socialdemokraterne kom til magten. Iranerne kendte alt til starthjælp, boligsikring, børnepenge, 24-års-regel og reglerne for familiesammenføring. Der arbejdes også med pro forma ægteskaber…‘”

Oploadet Kl. 20:53 af Kim Møller — Direkte link6 kommentarer


12. juli 2015

Virkeligheden kontra ‘Krasniks forskning': Karaktermord på Inger Støjberg på fejlagtigt grundlag…

I 19-Nyhederne på TV2 torsdag aften interviewede Uffe Dreesen en gruppe afghanske og syriske flygtninge. På spørgsmålet om hvorfor de søgte mod Danmark eller Sverige, svarede afghanske Hamitullah ærligt at det blandt andet var “fordi de var arbejdsløse”, og at der i øvrigt var mange forskellige grunde. “Alle håber de bare på et bedre liv”, som det blev introduceret. Det er ikke første gang flygtninge har været ærlige på på nationalt tv, men heller ikke denne gang gav det ikke anledning til politisk debat. Intet er sandt før det har stået i Politiken.

(Afghansk flygtning der vil til Danmark eller Sverige, nævner ‘arbejdsløshed’ som flygtningegrund)

Tre dage tidligere var integrationsminister Inger Støjberg gæst i Deadline, og fik her den store tur af Martin Krasnik. Der var, ifølge Krasnik, intet forskningsmæssig belæg for at hævde, at flygtninge havde økonomiske incitamenter til at vælge Danmark. Krasnik tror næppe på det selv, men rød blok gik til valg på løgnen, og således blev det også denne gang det mediemæssige udgangspunkt.

God lang kommentar af ‘Allez’, der har set nærmere på ‘Krasniks forskning’ og fremlagt sine fund på 180 Grader – Martins Krasniks kritik af Støjberg bygger på rapport med forkert konklusion (let ændret opsætning).

“Efter programmet var der en mindre ‘shit-storm’ på mit Facebook feed, hvor Støjberg blev kritiseret for at bedrive politik på mavefornemmelse, og i strid mod videnskabelig fakta. Også den erklæret borgerlig-liberale politiske kommentator Jarl Cordua, kritiserer Støjberg…

I hele første halvdel af interviewet betvivler Krasnik stærkt, at ydelsernes niveau skulle have nogen betydning, og siger (14:25): ‘Skal vi ikke holde os til de undersøgelser der er lavet på spørgsmålet. Der er faktisk lavet undersøgelser I Europa. Der specifikt spørger, hvad betyder det når man sætter ydelsen ned eller op, for beslutningen om at tage til det ene land, fremfor det andet. I Storbritannien lavede man i 2010 en stor undersøgelse, og der konkluderer man simpelthen knivskarpt: (14:43 her vises citatet på skærmen) ‘Der er intet statistisk signifikant forhold mellem niveauet af sociale og velfærdsydelser og asylansøgninger’

Dette citat er helt centralt, da det er en stor del af præmissen for Krasniks kritik gennem resten af interviewet. Og citat vises på skærmen, sammen med henvisning til den rapport det kommer fra, som er: ‘Refugee Council Chance or choice? Understanding why asylum seekers come to the UK’. Der er skrevet af en professor Heaven Crawley og som kan findes her

Omvendt argumenterer Støjberg flere gange i løbet af 25 minutter lange interview for, at det er hendes klare overbevisning, at ydelsernes niveau har betydning, men det naturligvis ikke er den eneste bevæggrund for asylansøgerne. …

Det er min påstand. At selve rapportens konklusion er forkert. At Krasnik enten ikke har læst eller forstået rapporten, og at Krasnik dermed bestemt ikke var godt forberedt. Af rapporten som Krasnik citerer fra, fremgår på side 4 under overskriften: ‘Methodology': ‘The report is based on evidence gathered through a review of the existing literature and semi-structured interviews with 43 refugees and asylum seekers living in the UK. Ten of the respondents arrived as separated children. Focus group discussions were also held with 25 people.’

Allerede her tager Krasnik fejl, da 43 interviews og en fokus gruppe, næppe kan betegnes som en ‘stor undersøgelse’.

Derudover ved enhver med en smule statistikkundskaber, at man ikke kan konkludere om noget er statistisk signifikant på baggrund af nogle ‘semi-strukturerede’ – hvad det så end er – interviews og nogle fokusgrupper, hvorfor man allerede her bør blive en smule skeptisk. Ikke desto mindre stammer det centrale citat fra denne rapport, hvor der på side 17 i første spalte, andet afsnit står: ‘Studies have identified that there is no statistically significant relationship between the level of social and welfare benefits and asylum applications’.

Citatet kommer dermed reelt på baggrund af ‘review of the existing literature’, og Heaven Crawley henviser også ganske loyalt til konklusionens ophav umiddelbart derefter, som er to andre rapporter:

Asylum Destination Choice What Makes Some West European Countries More Attractive Than Others?‘ – Eric Neumayer

og

Does Policy Matter? On Governments’ Attempts to Control Unwanted Migration‘ – Eiko R. Thielemann

Begge rapporter er i sig selv ganske interessante og underholdende. Da begge rapporter på baggrund af noget forskelligt datamateriale, opstiller en statistisk model, hvor et givet lands relative antal af asylansøgere ift. den samlede befolkningsstørrelse, forsøges forklaret statistisk ud fra nogle forskellige parametre.

Blandt de mere ‘underholdende’ forklarende parametre, finder Neumayer at stemmeandelen til ‘højre populistiske partier’ (fx Front Nationale i Frankrig og Vlaams Block i Belgien), er statistisk signifikant som forklarende variabel for antallet af asylansøgere, med det forventede fortegn. Mao. jo større stemmeandel til de højre populistiske partier, desto færre asylansøgere.

Hvad der dog er vigtigst i relation til Krasnik, Støjberg og interviewet i Deadline er dog, at det citat som Krasnik fremhæver, IKKE fremgår af nogen af de to ovenstående artikler.

Når man læser artiklerne, er der næppe tvivl om, at Heaven Crawley (og Krasniks) ‘citat': ‘Studies have identified that there is no statistically significant relationship between the level of social and welfare benefits and asylum applications’. Er skrevet på baggrund af artiklen af Neumayer.

Som en af de forklarende variable, bruger Neumayer ‘Socialwelfare’, som er insignifikant ift. antallet af asylansøgere. Neumayer skriver konkluderende på side 174. ‘It seems that the level of social and welfare benefits as a share of GDP is not a statistically significant determinant of destination choice. One caveat is that this variable refers to the general generosity of welfare programmes rather than to the generosity of social and welfare benefits specific to asylum seekers

Udover Neumayers korrekte forbehold, at den generelle velfærd, ikke nødvendigvis siger noget om velfærdsydelser til asylansøgere. Er der det store problem med Neumayers variabel for social velfærd, at den intet har med niveauet at gøre, men er et mål for velfærdsudgifter i forhold til BNP.

Han skriver på side 169. ‘Unfortunately, I have no measure of the generosity of welfare benefits specific to asylum seekers. In its absence I resort to a variable measuring general social and welfare expenditures relative to GDP (%SOCIALWELFARE), with data taken from IMF (various years). Of course, this is not a totally satisfactory proxy variable since countries with more generous general social and welfare benefit systems do not ecessarily extend this greater generosity to asylum seekers.’

Med andre ord, ville den korrekte konklusion være: ‘Der er intet statistisk signifikant forhold mellem det relative niveau af sociale og velfærdsydelser i forhold til BNP og asylansøgninger’

Men som det er velkendt fra den generelle fattigdomsdebat, er der stor forskel niveauet af sociale ydelser og det relative niveau af sociale ydelser. Uden at have opstillet en statistisk model derfor, kan man ved selvsyn konstatere at der er stor forskel på det relative og faktiske niveau for velstandsydelser, ved at besøge OECD’s statistik derom her

Med andre ord, er et højt/lavt relativt socialt udgiftsniveau, ikke ensbetydende med et højt/lavt absolut udgiftsniveau.

Tilbage står at Heaven Crawleys og Krasniks konklusion, ikke er korrekt på baggrund af de kilder og data, som ligger til grund derfor. At Krasnik ikke kan have læst Crawleys rapport tilstrækkeligt kritisk, og at han derfor ikke var specielt godt forberedt. (Måske på andet end, et forsøg på karaktermord på Støjberg)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Gyldig XHTML
WP






MediaCreeper