21. juli 2016

Tullebølle: Op mod 100 flygtningebørn i slagsmål under fodboldturnering: “… lignede en reel blodrus.”

Blandt aktiviteterne for uledsagede flygtningebørn på Børnecenter Tullebølle denne sommer er ifølge hjemmesiden Segway-kørsel, hyttetur, kajakroning, ‘Tullebølle OL’ og ture til Tivoli (København), Bonbonland (Næstved) og Legoland (Billund). I lørdags var der arrangeret en større fodboldturnering mellem uledsagede flygtningenbørn fra asylcentrene og ‘Tullebølle OL’. Sidstnævnte arrangement er en særlig fodboldturnering mellem ‘børn’ fra asylcentre i Hundstrup, Ærø og Tullebølle, hvis efterspil tidligere har været omtalt her på siden.

Fra TV2 Nyhederne – Op mod 100 flygtningedrenge i masseslagsmål efter fodboldkamp.

“Ifølge Ulrik Pihl, der er centerleder på Asylcenter Holmegaard, eskalerede episoden, da der blev dømt et frispark. En kendelse som den ene af drengene mildt sagt var stærkt utilfreds med.

Herefter udviklede episoden sig hurtigt fra et skænderi til et decideret slagsmål mellem drengene fra de to centre. Flere kilder fortæller til TV 2/FYN, at op imod 100 drenge var involveret i slagsmålet. … Slåskampen bredte sig også til naboejendommen… Ægteparrets have blev invaderet af mellem 10-15 drenge, der slog løs på hinanden med blandt andet jernkæder.

– Vi sad i stuen og hørte en masse råb og skrig ude fra haven. Da vi kigger ud, ser vi så de her 10-15 drenge, der slår løs på hinanden. Det lignede en reel blodrus, fortæller Karen Marie til TV 2/FYN.

Herefter kunne de fra deres vindue på første sal følge, hvordan en minibus fra asylcenteret Hundstrup blev angrebet af en gruppering, imens den var igang med at få transporteret anden gruppe drenge væk derfra.”

(Collage: Asylcenterholmegaard.dk)

“Et par dage senere drog vi til hovedstaden København for at opleve Tivoli. En tur vi havde været så heldige at få sponsoreret af Tivoli, hvilket vi var meget taknemmelige for.” (Asylcenter Holmegaard, Sommeraktiviteter på Børnecenter Tullebølle, 2016)

Oploadet Kl. 13:39 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


18. juli 2016

Dansk borgerlighed anno 2016: “Islam er som kristendom… baseret på kærlighed, tro og tilgivelse.”

Det der for blot en generation siden var sund fornuft, kalder nutidens liberale for højreradikalisme. Man har vænnet sig til at radikale intet vil vide om Islam, eller at LA-folk lejlighedsvis skriver verdensfjerne indlæg, men justitsminster Søren Pind skulle dog være i en anden kaliber. Han blev lyst i band af venstrefløjen, da han for få år siden krævede kulturel integration, men er nu en skygge af sig selv.

Bemærk Pinds spidsfindige formulering: “Vi er i krig med en dødskult. Ikke islam. Bliver det til en krig mod islam, slutter den aldrig.”

Sætningens sidste led er det vigtigste. Vi er ikke i krig med Islam, fordi hvis vi var i krig med Islam ville det få drastiske konsekvenser og kræve konkret handling. Gøre vold mod det individbaserede liberale idegrundlag, kunne man sige. Retorik er ikke desto mindre et ringe våben mod terror, og selvom Pind afviser at vi er i krig med Islam, så er det et faktum at Islam i krig med os. “We are in a new phase of a very old war”, opridser det præcist.

Søren Pind, Justitsminister, Det Liberale Venstre.

Vi er i krig med en dødskult. Ikke islam. Bliver det til en krig mod islam, slutter den aldrig. Der er over 1 1/2 milliard muslimer i verden. Og samtidig vil det være en krig mod hundreder af millioner af uskyldige mennesker. De mennesker, der i dag på min væg taler om enhver muslim som terrorist, har intet at gøre på min væg – og jeg har slettet dem. Jeg ved, at en sådan tilgang kun vil gøre tingene værre og skabe endnu større konflikt og flere tab af menneskeliv. Jeg ved også, at det er efterretningstjenestens synspunkt. … Til alle kravene om ‘handling’: de danske myndigheder er beredte og har været det gennem nogen tid. Der er handlet. Lad os i stedet for at råbe i mørket og splittes, samle os i sorgen…” (Facebook, 15. juli 2016)

Amalie Lyhne, tidligere pressechef for Liberal Alliance.

“Det er sagt mange gange før, men det kræver at blive gentaget: Vi vinder ikke over det onde, vi fjerner ikke frygten, vi besejrer ikke de terrorlystne islamister ved at ødelægge vores eget frie samfund. … Frygt for terror er stadig – det stigende antal angreb til trods – lige så irrationel som frygt for flystyrt.

… hvordan vil Europa se ud, hvis det ekstreme højre kommer til magten? Lukkede grænser og et færdigt EU giver sig selv. Yderligere og måske ganske markante indsnævringer af frihedsrettighederne er meget sandsynligt – både for bestemte grupper i samfundet og for os alle sammen. Optrapning af konflikten mellem muslimer og kristne, som højrefløjspopulisterne insisterer på er iboende. (Berlingske, 16. juli 2016: Manden i lastbilen)

Victor Boysen, landsformand for Radikal Ungdom.

“… selvom det er de samme islamkritiske brosten, tunnel-analytikerne kaster med efter hver terrortragedie, bobler jeg en lille smule over af provokation hver gang. Hvad er meningen? … Nice-terroristen var ikke religiøs… Den evige mistænkeliggørelse af muslimer er også med til at grave grøfter – mellem venstre og højre, mellem kristne og muslimer, mellem sorte og hvide – hvilket på ingen måde er vejen frem, hvis vi vil finde et fælles svar på den terrortrussel, vi alle sammen gerne vil til livs.

Og hvad er i grunden formålet med den kollektive fingerpegen af verdens muslimer? At få hver og en til at undskylde for angreb, de ikke bærer skylden for? … Jeg tror ikke på, at kristendom er en voldelig religion, bare fordi enkelte fjolser har udført utilgivelige handlinger i kristendommens navn. Det samme gælder for islam. Islam er som kristendom og alle andre religioner baseret på kærlighed, tro og tilgivelse. At en minoritet tolker deres tro på en anden måde, ændrer ikke på det store billede. Derfor er det hovedløst at mistænkeliggøre en hel religion for de forfærdelige terrorangreb…” (Jyllands-Posten, 17. juli 2016: Islam er en fredelig religion)



12. juli 2016

Frontiére.dk – nyt borgerligt blogunivers

Selvom det ikke endnu ikke har manifesteret sig i de gamle partier, så er der grøde i det borgerlige Danmark. Ti nationalsindede konservative har netop lanceret bloguniverset Frontiére.dk, og det skal blive spændende at følge. Hermed anbefalet.

“Navnet Frontière kommer fra det franske ord for ‘landegrænse’ og er et blogfællesskab bestående af unge mennesker med noget på hjerte. Det fælles udgangspunkt for skribenterne er en optagethed af moderne politiske og samfundsmæssige udfordringer, som bliver taget under behandling ud fra et kritisk blik på moderniteten. … Her på siden vil du kunne læse, hvordan ti unge borgerlige beskriver forskellige emner fra folkekirken, forsvaret, Putin, Orbán, migrantkrisen og EU’s ditto.” (om Frontiére)

Oploadet Kl. 22:43 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


6. juli 2016

Socialdemokratiske borgmestre lykønsker muslimer med militær sejr over ikke-muslimer, halshugning

“Jeg håber I fester igennem for det har I fortjent”, fortæller Århus-borgmester Jacob Bundsgaard i en EID-lykønskning, der kun overgås af Zenia Stampes “Eid Mubarak… Jeres viljestyrke imponererer”. Albertslund-borgmester Steen Christiansen er helt på linje – “… glædelig EID. EID Mubarak!”

EID-festen markerer Muhammeds militære sejr i Badr over ikke-muslimske stammer. Mere end 70 polyteister blev dræbt fordi de afviste Muhammeds Islam, og hærfører Muhammed fik retrospekt ‘åbenbaringen’, nedfældet i Koranen 8:7 (‘Byttet’): “Gud ville med sine ord lade sandheden ske fyldest og udrydde de vantro til sidste mand.”

Arabernes angreb på Israel i 1973 havde meget sigende kodenavnet ‘Operation Badr’. En religiøs kamp mod ikke-muslimer. Etnisk udrensning ville vi kalde det i dag, ikke mindst blanke Bundsgaard der for fire år siden stod i front for en demonstration mod anti-islamister i det der skulle være et forsvar for ‘religionsfrihed’.

(Albertslund-borgmester Steen Christiansen på Facebook, 5. juli 2016)

“The battle of Badr is a pivotal element in establishing early Islam… The Muslims had, at the Second pledge of Al-Aqabah, promised to wage war against all mankind, no matter how evil the circumstances or how many of them would be killed. … The expedition to Badr… took place during the holy month of Ramadan, and just at the time when Muhammad was breaking with the Jews and replaced the Ashura fasting with the Ramadan fasting. … The events at Badr were set in motion by Muhammad setting out to intercept a significant caravan, which… would have the value to make the Muslims rich. …

Muhammad and the Muslims… decided to fight the Meccans at Badr. … Muhammad and the Muslims won the battle. The leader of the rescue force, Abu Jahl, was found mortally wounded by Ibn Masud. He promptly cut off the head of Abu Jahl, took it to Muhammad, and said:

‘Oh Messenger of Allah, this is the head of the enemy of Allah, Abu Jahl. […] Then I threw down his head in the front of the Messenger of Allah. He said: ‘Praise be to Allah!’

The Sirat records that the first Eid al-Fitr was celebrated after this Ramadan. The successful fighting in the holy month and the booty taken by the Muslims probably made this a highly festive event. Here the significance of Ramadan and Eid were founded, and they remain intact to this day.” (Clausen, 2008)


Kim Jong Andersen: Pernille Vermund puster til nationalismens gløder i den halv-fascistoide version…

Ingen kan stramme retorikken, som folk der kræver den gode tone indført, og reklamemanden Kim Jong Andersen er en af de værste. Vi lever i en virkelighed hvor indvandrervold er hverdag og højrefløjsvold er ikke-eksisterende, men alligevel skal fredelige demokrater associeres med fascisme, blot fordi de ønsker et nogenlunde dansksindet Danmark. Forleden advarede Anna Mee Allerslev mod højrefløjsvold, og justitsminister Søren Pind samtykkede med henvisning til danske ‘Soldiers of Odin’. Soldiers of Odin?!? Idioti er desværre ikke et venstrefløjsfænomen.

Kim Jong Andersen mener det er udtryk for fascisme, at bekæmpe islamiseringen parlamentarisk, og han minder på mange måder om Ghita Nørby, der tidligere på sommeren undrede sig over at hveranden dansker ville spare på kunst og kultur: “Hvem er det der ikke vil livet?” Ligesom Ghita Nørby ikke forstår den skatteplagede lønarbejder har andre prioriter end Reumert-prisvindere, så forstår Kim Jong Andersen heller ikke, at den gennemsnitlige dansker blot ønsker et roligt familieliv i et trygt Danmark.

Kim Jong Andersen på POV International – Freden i Danmark er truet – indefra.

“I skrivende stund er radikaliseringen på den yderste højrefløj ved at få luft under vingerne… Under et tyndt lag blond fernis kommer den snigende og er for tiden nok mest personificeret ved folketingskandidaten Pernille Vermund fra partiet ‘Nye Borgerlige’. Her puster man frejdigt til nationalismens ubehagelige gløder i den særligt velfriserede, halv-fascistoide version, som nogen har døbt nationalkonservatisme.

Pernille Vermund, som er en dansk pendant til Marine Le Pen fra det nationalistiske højrefløjsparti, Front National, gør mig decideret grundangst. Jeg er meget mere skræmt af hende end af Daniel Carlsen, der brød ud af det ny-nazistiske parti, DNSB, for at stifte Danskernes Parti, selvom begge partier sværmer om nogle af de samme temaer. For Vermund og de Nye Borgerlige har vind i sejlene…

Det er en fatal udvikling. For det inspirerer og motiverer til handlinger af helt uhyrlig karakter. Det så vi for ganske nylig, da det britiske parlamentsmedlem, Jo Cox, blev myrdet. Den sigtede Thomas Mair, en rabiat terrorist af samme, ærkeengelske afstamning som Cox, opgav i retten sit navn som ‘død over landsforrædere, frihed for Storbritannien’. …

Jeg vil derfor ikke tøve med at kalde Pernille Vermund for den måske farligeste person for Danmark siden Pia Kjærsgaard, fordi hun nu har udsigt til at få magt, som hun har agt ved kynisk at manipulere den vrede, der ikke bare ulmer i befolkningen, men som regeringen og Dansk Folkeparti for længst har antændt efter at have fodret svinehunden i adskillige år.”



5. juli 2016

Tyske Marc-Christoph Wagner elsker Danmark, men foragter majoritets-danskere og danskheden…

Jeg skrev om Marc-Christoph Wagner under Muhammed-sagen, hvor han kritiserede daværende kulturminister Brian Mikkelsens undsigelse af ‘middelalderlig muslimsk kultur’, og associerede regeringen med ‘nazistisk sprogbrug’, ‘blut und bloten-ideologi’, noget man i hans hjemland havde meget “meget dårlige minder med”.

Ingen forbyder Herr Wagner at leve som tysker i Danmark, men det går selvfølgelig ikke at et stadig voksende mindretal af indvandrere islamiserer Danmark ligefrem proportionalt. Det er ikke et forståelsesproblem, men grunder nok nærmere i kosmopolitisk had til nationalstaterne. Han påpeger selv at mennesker ikke kan skifte identitet/nationalitet, og ønsker således – mere eller mindre usagt, at den igangværende indvandring vil erodere den velfungerende nationalstat ad åre. Børnene går naturligvis på den dyreste privatskole i København.

Interview med den tyske journalist i Berlingske – ‘Jeg vil aldrig kunne føle mig som dansker. Og jeg har heller ikke lyst til det’.

“At Marc-Christoph Wagner havnede i Danmark, var på mange måder en tilfældighed. Født i Vestberlin havde han intet andet forhold til naboen i nord end en enkelt regnfuld ferie i Skagen i barndomsårene. Altså ind til han i 3.g. forelskede sig hovedkulds i en pige fra Aarhus Statsgymnasium. Han rejste til Danmark i 1992 for at studere, fandt sammen med en anden dansk kvinde. Og efter et intermezzo på en håndfuld år i Berlin vendte han og den danske kvinde, som han samme år blev gift med, i 2003 tilbage til Danmark. Et forandret Danmark, oplevede Marc-Christoph Wagner, og et, hvor nationaltrøjen blev strammere år for år:

‘Man forskyder hele tiden de betingelser, der er tilstrækkelige for, at udlændinge kan være her. Før skulle vi overholde lovene og bidrage til samfundet. Det var en minimalistisk og liberal tilgang. Nu skal vi optage kulturen og assimileres. Spise det samme. Tænke det samme. Ville være danskere. Gu’ vil jeg da ej! Jeg mener: Hvornår stopper det?’ …

Måske har Marc-Christoph Wagner også forandret sig, medgiver han. Blevet ældre og klarere på, hvad det vil sige at være tysk. Og hvor forskelligt det er fra det danske. Og måske endnu stærkere: fundet sig til rette i en europæisk identitet.

‘Jeg ved ikke, om jeg ligefrem ville føle, jeg bedragede alt det, hvis jeg erklærede mig som dansker. Men jeg føler ikke, man kan skifte nationalitet på den måde. Jeg tror ikke, man kan tillære sig en ny identitet,’ siger han.

… For når det bliver en etableret sandhed, at Danmark er jordens midtpunkt og verdens bedste samfund følger naturligt deraf, at det samfund også har behov for beskyttelse med alle midler, så ingen udefra kommende elementer ødelægger det nationale paradis. …

‘Jeg elsker skam også Danmark,’ siger Marc-Christoph Wagner: ‘Eller i hvert fald den del af Danmark, som giver plads til, at jeg kan være her, som den jeg er. ….’

… jeg har nogle gange tænkt: Hvis ikke jeg havde lært dansk så hurtigt, eller hvis jeg havde set lidt mere muslimsk ud, ville jeg så kunne klare at være her? Ville jeg kunne leve op til alt det, I mener, det kræver? Jeg føler mig hjemme, fordi jeg stadig kan få lov at være tysker. Men i det øjeblik, I kræver at jeg skal føle mig som dansker, vil jeg føle mig fremmedgjort og for alvor begynde at overveje, om ikke det var tid til at pakke kufferten.'”



30. juni 2016

Kronik af Uhrskov, Rosenløv og Nørgaard: Mennesket er først og fremmest et kulturvæsen

Kronik af Morten Uhrskov, Jesper Rosenløv og Lone Nørgaard i Politiken – Dansk Samling er det virkelige Alternativ.

“Dansk Samling – stiftet i 1936 – er en politisk organisation, der forsøger at blive opstillet som parti til det næste valg til Folketinget. Derfor samler vi også vælgererklæringer, så det gløder. Vores helt centrale pointe er, at det ikke længere giver mening at skelne imellem højrefløjen og venstrefløjen, og i hvert fald er det helt malplaceret at sætte Dansk Samling ind i denne forældede sammenhæng.

Dansk Samling ønsker en langt strammere politik på udlændingeområdet og dansk udtræden af EU. Ingen af disse to positioner giver mening ud fra en venstre-højre-logik. Dansk Samling er, som navnet tydeligt viser, udtryk for et ønske om at samle danskerne, nye som gamle, om alt det, vi har fælles, også al uenighed til trods. …

Dansk Samling er et parti med en lang historie og fylder 80 år i år. I 1936 blev Dansk Samling stiftet af højskolemanden Arne Sørensen, og Dansk Samlings vigtigste motto er: ‘Det tredje standpunkt’. Hvad er så det for en knold, spørger læseren rimeligvis.

Det korte svar er, at det tredje standpunkt er lige præcis forskellen på at tænke politik på den gamle, forældede måde og så den moderne, hvor politik er erkendelsen af at samle og sprede på én gang. Altså ikke kun at sprede på helt afgørende områder.

I Dansk Samlings grundsyn står der bl. a.: ‘Dansk Samling søgte således i 30’erne et tredje standpunkt mellem ‘det gamle’, som var bundet af det kristne og det nationale, men som var stillestående og handlingslammet, og ‘det ny’ repræsenteret af de revolutionære bevægelser, der nok var handlekraftige, men undertrykte mennesket’. I dag kunne passagen let omskrevet, men med samme tyngde og nødvendighed, lyde: Dansk Samling søger et tredje standpunkt imellem på den ene side en socialisme/socialdemokratisme, der stort set kun anerkender mennesket som socialt og ikke først og fremmest et kulturvæsen, og en liberalisme, der næsten kun ser mennesket som et økonomisk dyr.

Liberalismen ser lige så lidt som socialismen mennesket som kulturskabt og kulturskabende, til trods for at liberalismen er blevet formet af individer inden for rammerne af den vestlige kultur. Dansk kultur er en del af den vestlige, men Danmark er også en ældgammel nation med sin egen nationale bevidsthed, som middelalderhistorikeren Adam Wagners seneste bog ‘ Danskhed i middelalderen’ (2015) viser. …

Den britiske forfatter C. S. Lewis sagde engang, at den progressive sommetider er den, der vender om for at finde tilbage til det sted, hvor man gik forkert. Sådan må det også være med udlændingepolitikken. Den førte politik har været en ulykke, slet og ret. “



26. juni 2016

Varde: Aktiv DFU’er overfaldet af 4-6 indvandrerdrenge, der slår og sparker ham – “Jeg slår dig ihjel”

For et par dage siden blev en 28-årig mand fra Haderslev varetægtsfængslet, efter han i flere kommentarer på Facebook, havde truet Mai Mercado (K) på livet. “Vil du gerne dø?” og “Du leger med dit og dit barns liv”, lød det blandt andet. Dødstrusler er ‘en naturlig udvikling’ forklarer politianklager Line Dam Pedersen til TV syd.

Herunder en naturlig opdatering fra en vred far. Han er socialrådgiver, og klar til at gøre politiets arbejde.

“Jeg søger en flok små beskidte hunde/sjakaler som ca kl 01.30 vælger at overfalde min søn Jeremy. Beskrivelsen er 4-6 lidt ældre/fysisk større indvandrer drenge. Den ene med en sort hættetrøje med Adidas på brystet. Han bliver overfaldet ved den gamle Vestbane, da han er gået nede fra Varde by, hvor han har været på Havanna. De pifter efter ham, og løber ham op, hvorefter de slår og sparker ham, mens han ligger på jorden. Den ene er tydeligt mere voldelig end de andre og han råber gentagende gange “jeg slår dig ihjel”. De er alle ældre end ham. De har formentligt fulgt efter ham, da han forlader torvet og ventet på en anledning. Der har aftenen igennem været kommentarer og tilråb som der plejer, i form af racist osv. Det er længe siden Jeremy har været i byen sidst, netop fordi vi ved at han risikerer at blive antruffet af vilde hunde/sjakaler som det er sket før. Så længe har vi affundet os med at der i Vardes natteliv eksisterer en underverden der mener at have lov til verbalt/fysisk at overfalde andre. Den eneste baggrund der er må være at Jeremy er aktiv i DFU og ved lejligheder har ytret sig offentligt i forhold til eksempelvis indvandring og Israel/Palæstina.

Det lykkes ikke mig at træffe jer da jeg har samlet Jeremy op. Dette til trods for at jeg leder længe i byen.

Så hvorfor søger jeg så disse beskidte sjakaler der kun kan jage i flok? Det går jeg punkt et for at fortælle jer, at uanset jeres kujonagtige adfærd, så trækker Jeremy sig ikke yderligere end han allerede har gjort. Det er nu kun et spørgsmål om, at i skal være mere end sikre på, at der ikke er en af Jeremys brødre eller hans far i baggrunden som følger ham i byen inden i udfører jeres kujonhandlinger. Punkt to fordi at i skal vide at her i DK der er det i orden at have en hvilken som helst politisk overbevisning uden at det skal lede til forfølgelse. Den adfærd med at bruge trusler og vold på grund af politiske holdninger er IKKE velkomment her!! Varde er min by og det er her jeg bor!!

(Jeremy Pedersen efter overfaldet; Foto: Facebook)

Jeg har en meget anden politisk observans end Jeremy, men jeg bakker til enhver tid op om hans ret til at tale og mene. Dette er som tidligere også et politisk motiveret overfald, og det er uacceptabelt. I skræmmer muligvis nogle med den adfærd men ikke os.

I har trådt på Jeremy, men også hele hans familie.

I øvrigt stor tak til Varde Politi, som endnu engang brillierede, ved at gøre absolut intet.”

Oploadet Kl. 19:21 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer

Folkesocialistisk rektor i dimissionstale: Bekæmp den ’snigende racisme’, ‘det nationalistiske spøgelse’

Rektor Mogens Hansen fra Rungsted Gymnasium er SF’er (Berlingske, 24. marts 2015) af den agitatoriske slags, og burde naturligvis ikke have det overordnede ansvar for uddannelse af den danske ungdom. Lokalavisen gengiver hans dimissionstale i sin helhed, og det er rendyrket propaganda – Rektor til studenterne: Jeg håber I vil tage kampen op mod intolerance og misforstået nationalisme.

“Kære studenter årgang 2016. Stort til lykke med jeres huer – I ser dejlige ud! … verden er trods alt større, end hvad der er sket i jeres gymnasietid, gennem jeres indsats og jeres videre uddannelse. Jeg vil derfor gerne nævne et par af de udfordringer, I som generation vil stå overfor, for det hører jo med til at blive student, at I skal forberede jer på at tage ansvar for det samfund, I skal ud i lige om lidt.

For det første tolerancen – eller manglen på samme. For det andet den farlige nationalisme og populisme.

Først om tolerancen. Det er nærmest blevet god tone at omtale hele befolkningsgrupper fordømmende og nedladende. Udsagn som: ‘Det er ikke for at generalisere, men de arbejdsløse er nu lidt dovne’ ‘jeg er jo ikke racist, men alle disse indvandrere passer ikke ind i dansk kultur’ møder man ofte – og ikke sjældent i en endnu grovere form, som ikke hører hjemme på en festdag. Det er denne fælde i form af mistænkeliggørelse over for hele befolkningsgrupper, I som generation skal passe på ikke at falde i. Det er denne lille snigende foragt og intolerance, der er rigtig farlig. Det overordnede emne for jeres AT-eksamen i år var grænser, og det bliver en af jeres generations store opgaver at fastholde grænsen mellem det tolerante, åbne samfund, der tager sig af alle, også dem, der er anderledes, og et samfund, hvor det er acceptabelt at diskriminere og håne bestemte befolkningsgrupper og hinanden. Trusselen kommer mange steder fra: Højrepopulistiske grupper, religiøse fundamentalister mm. Vi tager alle afstand fra den åbenlyse racisme og foragt for bestemte grupper, men er vi tilstrækkeligt opmærksomme på den lille, snigende racisme og foragt i dagligdagen, når pæne, såkaldt almindelige mennesker og politikere er med til at fodre den indre svinehund med en lille daglige dosis intolerance? …

Og så lidt om det nationalistiske spøgelse, der går gennem Europa. På trods af finanskrise, besparelser og karakterkrav er I en generation, der set i et historisk lys har rigtig gode muligheder for at skabe jer et godt og spændende liv. I drømmer også om at rejse, studere og arbejde i udlandet. Det er jer mere end vel undt, men så får I også en pligt til at stå op imod den farlige nationalisme, som vi møder over alt i Europa og som lever af bl.a. den intolerance, som jeg nævnte lige før. Det kan være forståeligt, hvis mennesker, der er klemt på grund af manglende uddannelse og arbejdsløshed, reagerer på det, de opfatter som trusler udefra. Men når man ser ud over det danske og europæiske landskab, næres det nationalistiske spøgelse og den indre svinehund også af veluddannede, velformulerede politikere, der påstår at tale folkets sag. Det gør de ikke. De taler intolerancens, smålighedens og nationalismens sag.”

(Foto: Youtube)

Oploadet Kl. 18:50 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


24. juni 2016

This is England

Da David Cameron for mere end tre år siden proklamerede, at det var på tide at englænderne blev spurgt, gik EU-klakørerne i chok. En ‘dumdristig’ beslutning lød det fra professor Marlene Wind, og det var blot noget han gjorde for at blive genvalgt. “Det er den sikre vej til en britisk udmeldelse af EU”, lød det fra Venstres Lykke Friis, og derfor var hun imod.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen vakler stadig ikke i troen på at kunne ændre EU indefra, og som statsminister-alternativet Mette Frederiksen kommenterede: “Jeg vil ikke anbefale en folkeafstemning ganske enkelt fordi, jeg ikke ønsker, at Danmark skal træde ud af EU.”. Pia Olsen Dyhr mener det er et wakeup-call, men beklager naturligvis Brexit, og kunne ikke drømme om at spørge danskerne. Man skal ikke spørge, hvis man ikke vil høre svaret.

På valgaftenen lød det fra flere af eksperterne, at det lille ja, vil præge EU i en for danskerne positiv retning. Det var naturligvis en skønsang. EU er en rabies-ramt hund, og dem går man ikke til agility med. Man får dem aflivet, og kommer videre. EU forstår kun rå magt, og selvom det vil få konsekvenser, så ville et ja heller ikke være gratis. Freedom was never a free ride.

Nigel Farage står tilbage som vor tids Winston Churchill, også selvom Bjarke Møller og resten af mediernes ekspertpanel kalder ham for demagog, populist eller højrenational. Nationalistiske skottere stemte klart Remain – det gamle England stemte Leave, særligt i Labour-højborge.

(Englænderne stemte for udmeldelse af EU; Foto: BBC)

Liberale Lars Tvede kalder det for en ‘Martin Luther-konfrontation’, og trækker tråde til historien.

“Bemærk, at oprøret imod katolicismens magtkoncentration kom fra angelsakserne. Ikke fra latinerne, kelterne eller andre. Det samme gør oprøret imod EUs magtkoncentration. Det er ikke ‘Storbritannien’, der har stemt massivt imod EU, men ‘England’, som det ses af det 3. kort nedenfor. Det er det England, der i lange perioder blev regeret af danskere og nord-tyskere, som vi nu kalder Angelsaksere.

Angelsaksere har en årtusind gammel tradition for at i højere grad end andre samfund at regere sig selv i små samfund. Dvs. tradition for at individ og nærsamfund har meget at skulle have sagt. Dette gav dem en unikt effektiv og kreativ mentalitet, som de tog med sig til de lande, de senere befolkede, såsom USA, Canada, Australien, New Zealand, Hong Kong og Singapore mm. Det handlede om liberalisme og frihed.”

(Lars Tvede på Facebook, 24. juni 2016)

Set herfra var det hverken utilfredse socialdemokrater eller frihedssøgende liberalister, der stemte for udmeldelse. Det var englændere.

Det er for tidligt at analysere på de langsigtede konsekvenser, og jeg forstår fint danske politikereser tiden an. I skrivende stund vil jeg nyde rådvildheden hos den ufolkelige EU-nomenklatura, og tænke lidt over hvilken engelske øl jeg skal drikke til tv-debatten i aften. England har vist vejen, og momentet skal nydes. This is England.

(Thomas Turgoose som Shaun i Shane Meadows’ This is England, 2016)

“Hvilket trængselsår kan det ikke blive for de højrøvede, anstændige, røde ‘eliter!’ Hvilket chock for dem, at deres globalistiske verdensbillede trods alt ikke var skrevet på stentavler. Stakkels Malene Wind, Per Nyholm og Ole Ryborg!” (Snaphanen)

Oploadet Kl. 13:31 af Kim Møller — Direkte link45 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper