Efter års pause, er jeg så småt begyndt at høre radio igen. Jeg veksler mellem P1 og Radio24syv, og selvom førstnævnte selvfølgelig er værst, så er der på det lange stræk ikke den store forskel. I går kom jeg (efter at have hørt en ræverød historiker problematisere patriotisme), for skade at høre et timelangt samtaleprogram med antropolog Sine Plambech, der kunne fortælle, at nigerianske kvinder der rejste til Danmark for at arbejde på bordeller, ikke var tvunget til det af kyniske bagmænd. De gjorde det helt frivilligt, men var dog stadig ofre for dårlige levevilkår, og det var således ingen løsning at sende de her ‘irregulære indvandrere’ hjem igen.

For ikke så længe siden, var der helt i samme ånd, ophidset politisk debat om andre illegale indvandrere. Langt ind i borgerlige rækker blev det betragtet som umenneskeligt, at afviste asylansøgere og deres børn ikke kunne få lov til at blive boende i Danmark på ‘anstændige’ betingelser. Flere NGO’ere henviste til konventioner og krævede ‘asylbørnene’ ud i samfundet. Metroxpress har en historie der sætter debatten i perspektiv – Få afviste asylansøgere vil bo uden for asyllejrene. Det har aldrig handlet om børnene.

“Under VK-regeringen kunne afviste asylansøgere med børn tidligst flytte ud af centrene efter at have siddet halvandet år i udsendelsesposition. … Den periode forkortede SRSF-regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance til 12 måneder i september sidst år, men kun 22 af 76 mulige af afviste asylfamilier har frem til 13. april i år ansøgt om at flytte ud i en særlig bolig efter de nye, lempeligere regler. Det viser en opgørelse, som Udlændingeservice har lavet for metroxpress. Heraf har 14 familier fået tilladelse…

Når ønsket om at flytte ud af centrene ikke er mere udbredt, skyldes det formentlig, at mange afviste asylfamilier ikke kan overskue en tilværelse uden for asylcentrene, vurderer seniorforsker og master i psykologi Else Christensen, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).


- Mange asylfamilier har boet på centrene i årevis. De har deres netværk dér, og vil have svært ved at få en tilværelse til at fungere uden for centrene, vurderer hun.”

(Grafik fra ‘Asylbørnene ud nu!‘)

En regering der ikke vil kende indvandringens pris, har selvfølgelig heller ingen interesse i at blotlægge islamisk enklavedannelse. Bemærk i øvrigt at kritikken af definitionsudvandingen, ikke kommer fra højre, men udelukkende kommer fra elementer indenfor regeringspartierne, der ønsker helt at ignorere det primære.

Fra Berlingske – Ghettokriterium er et levn fra nullernes symbolpolitik.

“Regeringens beslutning om at beholde etnicitet som et kriterium, når man skal vurdere, om et boligområde er en ghetto, møder kritik på Københavns Rådhus fra både Socialdemokraterne, SF og de Radikale.

Beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R) kalder kriteriet stigmatiserende.

»I mine øjne er det et unødvendigt kriterium og et levn fra nullernes symbolpolitik,« siger hun og ærgrer sig over, at regeringen ikke har haft hverken »viljen eller modet« til at fjerne etnicitetskriteriet i udspillet til en ny ghettoliste.

Til gengæld lægger regeringen op til at tilføje to nye kriterier – uddannelse og indkomst – til de eksisterende tre: Arbejdsløshed, etnicitet og kriminalitet. … Også overborgmester Frank Jensen (S) så helst, at kriteriet var pillet ud. …

»Når det er sagt, så havde jeg helst set, at det etniske kriterium var helt væk. Det handler ikke om etnicitet, men om at få stærke boligområder…,« siger han.

SFs beskæftigelses- og integrationsordfører i København, Neil Stenbæk Bloem, har kun hovedrysten tilovers for kriteriet. …

»Jeg finder det personligt stødende at sammenflette folks etnicitet med uønskede samfundselementer. Man kan ikke forvente andet af VKO, men når vi befinder os i grænselandet til egentlig racisme fra statens side, så er det hovedrystende, at denne regering har valgt at videreføre denne skamplet. …«”

“Jeg er bare grundlæggende uenig i, at det er særligt vigtigt, eller relevant” at undersøge hvad indvandringen koster, svarede socialminister Karen Hækkerup tilbage i januar, da hun skulle forsvare det faktum, at regeringen havde stoppet en arbejdsgruppe, der havde til formål at give konkret viden. Fra Politiken – Regeringen tager kampen op mod hadeforbrydelser.

“Regeringen med social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) i spidsen igangsætter et arbejde, der skal kortlægge omfanget af de såkaldte hadeforbrydelser.

»Hadeforbrydelser er et udtryk for ekstrem intolerance. De er ikke kun en trussel for det enkelte menneskes sikkerhed. De er også et angreb på demokratiet, som netop bygger på den enkelte borgers frihed og ligeværd«, siger ministeren i en pressemeddelelse. …

Ifølge ministeren mangler der konkret viden på området, og den manglende viden gør det svært for alvor at stille noget op. …

»Hvad er det reelle omfang? Hvem er ofrene, og hvorfor er der tilsyneladende mange, der ikke anmelder forbrydelserne? Hvem er gerningsmændene, og hvad er deres motiver? Det er nogle af de spørgsmål, jeg forsøger at få svar på«, siger Karen Hækkerup.”

(Stophadforbrydelser.dk, Københavns Kommune, 2012)

Intro, Radioavisen: Regeringen vil tage kampen op mod hadeforbrydeelser, hvor mennesker overfaldes for eksempel på grund af deres hudfarve eller religion…

Nis Kielgast, Radioavisen: Homoseksuelle der får tæsk ved parader, og brandattentater mod moskéer, eller jøder der chikaneres groft på gaden. Medierne er fulde af historier om hadeforbrydelser, men hvor stort problemet er, ved vi meget lidt om. Og det skal der nu gøres noget ved, for hadeforbrydelser er ekstremt alvorlige siger social- og integrationsminister Karen Hækkerup.

Karen Hækkerup, socialminister: Uanset om det er fordi folk har en anden religiøs baggrund, eller det er mennesker med handikap eller homoseksuelle, så bliver de angrebet og antastet fordi de er dem de er. … Der er et stort mørketal. Der er stor forskel på hvor få anmeldelser politiet registrerer, og hvor mange der selv oplyser, at de føler sig som ofre for hadeforbrydelser. (Karen Hækkerup i 18-Radioavisen, 7. maj 2013)

“Johanne ånder Thorning i nakken” og “Ny rædselsmåling for Thorning: Så tæt på er Johanne” skriver Metroxpress og BT der tilsyneladende mener det er en større nyhed, at Enhedslisten er tæt på Socialdemokraterne, end at Dansk Folkeparti har fået sin bedste meningsmåling nogensinde: 18,9 procent.

(Yougov-meningsmåling, 6. maj 2013 via Berlingskebarometer)

Selvom der i disse år skæres i de offentlige udgifter, så foregår multikulturens symptombehandling på samme måde som den altid har gjort: Send flere penge. Fra Politiken – Her vil lægerne ikke åbne praksis.

“I det socialt belastede boligområde Vollsmose i Odense er risikoen for at udvikle kroniske sygdomme særligt stor. Det viser opgørelser fra Sundhedsstyrelsen.

Men et notat fra Sundhedsministeriet afslører, at Region Syddanmark har problemer med at finde læger, der er indstillet på at etablere sig i ghettoen på almindelige overenskomstsvilkår.

»Det betyder, at beboerne i dette område får et ringere tilbud, selv om der er højere forekomst af risikofaktorer for udvikling af kronisk sygdom, og patienterne derfor ville have særlig gavn af et tilgængeligt og sammenhængende sundhedstilbud i lokalområdet«, skriver ministeriet.

[...]

Hos PLO mener formand Henrik Dibbern ikke, at regeringens forslag er løsningen på problemerne med lægemangel i yderområderne:

»Vi kan godt bygge nogle lægehuse et eller andet sted ude i landet, men hvis vi vil bemande dem med faste læger – læger, der ikke bare kommer og går – så bliver vi nødt til at skabe noget, der er attraktivt for lægen«, siger han til politiken.dk.

»Det handler ikke om, at lægen behøver at få en højere årsløn, men det kunne være, at man for eksempel tilbød dem, at de kunne behandle færre patienter til den samme løn, fordi det er tungere arbejde i belastede områder«.“

(Vollsmoses Mohammed Mansour, førtidspensionist, tidl. U21-landsholdspiller for Libanon)

Når TV2 taler om en ‘særlig type unge’, så betyder det i praksis ‘drenge med muslimsk opdragelse’, for danske børn føjter normalt ikke rundt i nattetimerne, bare fordi skolen tilfældigvis er lukket. Mon ikke dette perspektiv også indgår i ‘heldagsskolen’? Vil forældrene ikke opdrage, så må samfundet gør det for dem, og alle andre.

Fra TV2 Online – Lockout kan sende unge ind i bandemiljø.

“Særligt for en type unge kan lærerlockouten få meget alvorlige konsekvenser. I nogle af de hårde kvarterer i hovedstadsområdet driver skoleelever i øjeblikket rundt i gaderne – også om aftenen og om natten.

… problematikken er kendt andre steder. En rundringning TV 2 har foretaget viser, at socialarbejdere i Køge og Odense også er bekymrede for de udsatte unge, der ikke kan komme i skole.

I Askerød i Greve oplever lederen af et socialt boligprojekt, Bo Mouritzen, at nogle unge har gået så længe uden at gå i skole, at de keder sig og er frustrerede.

- Vi oplever, at der er en risiko for, at de bliver rekrutteringsgrundlag for uhensigtsmæssige grupper eller banderelaterede grupper eller andre, siger Bo Mouritzen og tilføjer:

- Det primære fællesskab, som de unge har i skolen, det afløses af et gadefællesskab.“

Venstres Søren Pind har sine momenter, og han er sjældent været bedre end han var i sidste afsnit af Pind og Holdt i USA, sendt på DR2 sidste onsdag. Her lidt fra dialogen.

Søren Pind, Venstre: Jeg synes du er dødprovokerende, altså – det første halvdel af foredraget var jo fabelagtigt, men så går du ellers løs, og så synes jeg, jeg har ondt ved at du siger sådan nogle ting om Danmark.

Jacob Holdt, fotograf: Det er svært at se sådan noget.

Søren Pind: Du bliver bare nødt til at forstå, at når du bruger termen racistisk, så betyder det at du mener mennesker er mindre værd, fordi de har en anden race end en selv.

Jacob Holdt: Nej, det er en gammeldags definition.

Søren Pind: Det er ikke en gammeldags definition. Og Det er Pia Kjærsgaard ikke. Nu er det lidt mærkeligt, at jeg skal sidde her, men det har jeg ikke noget problem med sige – Hun er ikke racist! – Men det hun er forbitrede over, og det kan jeg godt forstå på nogle måder, det er at Danmark bliver lavet fuldstændigt om uden at nogle har bedt om det.

Jacob Holdt: Jeg føler ikke det bliver lavet om. Jeg føler, at problemet er, at hvis vi ikke åbner os op overfor de indvandrere, så giver vi ikke vores danske værdier videre.

Søren Pind: Det forstår jeg godt, men du gør dig ikke nogle emotioner i forhold til at Danmark på tyve år er blevet lavet fundamentalt om aldrig igen kan blive det land det var engang. Og det kan jeg godt forstå, at mange føler en kolossal vrede over, at de aldrig er blevet inddraget i, spurgt om eller er blevet løjet for i så mange år. Erik Ninn Hansen faldt på, at gå ud og sige, at det her var ved at ske. Alle andre politikere inklusiv mine egne, Uffe Ellemann, Schlüter, alle sagde, at det ikke passede hvad han sagde. Han fik jo ret!

Den fortælling du så har overfor udlandet, det er som om ‘Danmark er jo et indvandrerland og vi behandler indvandrere dårligt’. Danmark er jo ikke et indvandrerland.

Jacob Holdt: Det er det jo blevet, vi har inviteret dem ind i vores land.

Søren Pind: Jeg ved ikke hvem ‘vi’ er.

Jacob Holdt: - og så må vi også opføre os ordentligt overfor dem. Måden ved at man giver dem alt det man elsker ved sit land videre på, det er ved at man blander sig.

Søren Pind: USA er et indvandrerland, som har været baseret på indvandring i 300 år. Vi er været ens i 1000 år.

Jacob Holdt: Ja ja, nej, vi har haft mange hugenottere og jeg ved ikke hvad, hollændere og jeg ved ikke hvad.

Søren Pind: Ikke i det antal vi taler om.

Jacob Holdt: - polakker og så videre ik’. Kom ud af det der – vi er blevet et indvandrerland ik’, og nu må vi prøve at få det bedste du af det. Vi kan ikke smide de folk ud der kom i 70′erne.

Søren Pind: Det er jeg enig i…

Jacob Holdt: - og var kærester med vores…

Søren Pind: Det gør ikke nødvendigvis danskerne til racister. Der har, som du vil sige det, en stor sorg over at det land som de elskede, nu er endegyldigt forandret.

Jacob Holdt: Hvorfor synes du det er forandret?

Søren Pind: Det er da ikke noget jeg synes, det er…

Jacob Holdt: Jeg ser det ikke som forandret.

Søren Pind: - det kan man da også se. Holdning nu op, det er er noget vrøvl. Gå ud på Nørrebro og kig – det er jo en ghetto nu.

Jacob Holdt: … det har noget at gøre med andre værdier. Jeg er jo bare så glad, når jeg ser…

Søren Pind: - Åhh nu kom jeg til at køre forkert.

Jacob Holdt: - Jeg ser det ikke som ændret. Alle kulturer har i hele menneskehedens historie været gennem forandring. Konstant forandring.

Jeg tror ikke Liberal Alliance har maven til at argumentere for den nødvendige udlændingepolitik, men der findes næppe et bedre liberalt alternativ. Kronik af Lars Seier Christensen i Weekendavisen – Vi må revurdere EU (ikke online).

“Mit hjem var borgerligt, min far var vel nærmest konservativ, men stemte alligevel på Venstre, som man nu gjorde ude på landet. Afstemningsaftenen den 2. oktober 1972 husker jeg i et positivt skær. Danmark trådte ind på den store scene, og befolkningens opbakning var ganske klar. … EF blev opfattet som noget positivt hos os, som det i øvrigt gjorde i det meste af det borgerlige Danmark. Og jeg selv forblev ubetinget positiv mange år frem i tiden. Selv hos Konservativ Ungdom var vi i slutningen af 1970erne tilhængere af en europæisk union…

Det massive centrale bureaukrati, den europæiske arrogance og mangelen på respekt for nationalstaternes selvbestemmelse, historie og kultur nedbrød langsomt tilliden til projektet. Når jeg ser tilbage, må jeg indrømme, at det tog mig alt for lang tid at erkende, hvad det europæiske projekt virkelig er.

Men jeg må også konstatere, at for mange andre er erkendelsen kommet endnu senere – og for mange af vore karrierepolitikere tilsyneladende slet ikke endnu. Men danskerne, borgerne, folket, de har lugtet lunten. Herfra vil det kun blive mere og mere op ad bakke for EU-tilhængerne, når nye tiltag skal presses igennem…

Både EU og Danmark står i en vanskelig situation. Euroen har vist sit sande ansigt… Der er én ting – og kun én ting – der kan redde euroen. Det er en langt mere omfattende integration mellem eurolandene; fælles finanspolitik, fælles gældsoptagelse, en vilje til enorme overførsler fra de rige til de fattige lande – eller mere specifikt fra Tyskland til alle andre.

Det er en mulig vej, men ikke en ønskværdig vej at gå. I hvert fald ikke for borgerne, der i denne sag, ligesom i alt for mange andre, synes at have fundamentalt anderledes interesser end politikerne. Det kræver nemlig en vilje til opgivelse af national selvstændighed i et omfang, som ikke er acceptabelt for vælgerbefolkningerne og derfor kun kan gennemføres udemokratisk. …

Tiden er kommet til, at politikerne forstår, at de er til for borgerne, og ikke omvendt. Selvom jeg håber aldrig at komme til at opleve det, så tør jeg godt forudsige, hvordan et stærkt EU vil udvikle sig, hvis Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet og denne verdens Barroso’er, og Van Rompuy’er får den magt, de drømmer om og er godt på vej til:

… Der vil ikke være nogen vetoret for nationalstater, og de mindre lande vil have meget ringe indflydelse. Endvidere vil der være økonomisk stagnation overalt i EU. … Og så vil der være en voksende undertrykkelse af ytringsfriheden, hvad angår kritiske ytringer om andre kulturer, religioner og EU selv, og et stigende fokus på at undertrykke afvigende og »asociale« holdninger som skepsis over for klimatiltag, sociale »rettigheder«, mindretalsbeskyttelse mod demokratiets overgreb og lignende. Den politiske korrekthed vil nå uanede højder. …

Kan vi virkelig tillade denne udvikling? Egentlig tror jeg, at danskerne inderst inde har truffet beslutningen, og at de har truffet den rigtige beslutning. … Men jeg er ikke nær så sikker på, at danske politikere vil gøre det samme. Og jeg har ingen tillid til, at de overhovedet vil spørge danskerne, hvis de på nogen måde kan undgå at gøre det. Så tiden er kommet til at gøre det umuligt for politikerne ikke at spørge danskerne.”

Kulturordfører Mogens ‘Giv plads til Islam’ Jensen (S) ville nok få et chok hvis han vidste, at en svensk online-måling indikerer, at Sverigedemokraterna er det største parti blandt homoseksuelle. Kommentar i Politiken af en af de socialdemokrater, der mentalt stadig befinder sig i 90′erne – Lærere går hånd i hånd med Dansk Folkeparti.

“Danmarks Lærerforening har indgået et samarbejde med Dansk Folkeparti og partiets børne- og undervisningsordfører, Alex Ahrendtsen. … den 11. april kunne man opleve Alex Ahrendtsen som hovedtaler ved lærerforeningens demonstration på Christiansborg Slotsplads. To stærke signaler om et skolepolitisk fællesskab mellem Danmarks Lærerforening og Dansk Folkeparti. Et fællesskab, som umiddelbart kan synes noget opsigtsvækkende… når Danmarks Lærerforening tidligere har taget afstand fra en række forslag fremsat af Dansk Folkeparti. Herunder krav om at lærere skal testes hvert 5. år, at arabisk skal forbydes som valgfag, og at der skal indføres tvungen morgensang og latin i skolen.

Og når man inviterer en hovedtaler, der tidligere er gået i fælles demonstration med en ekstrem dansk fremmedfjendtlig organisation som ‘White Pride’. Over hele Europa arbejder menneskerettighedsorganisationer og Europarådet stærkt på at bekæmpe de højreekstremistiske kræfter, der i Rusland og andre østeuropæiske lande i disse år forsøger at gennemføre grotesk lovgivning, der skal forbyde undervisning og information om homoseksuelle i skolen. …

Det er ubehageligt at opleve.”

(Online-afstemning, 12. april 2013 via Avpixlat: SD populäraste partiet bland HBT-personer)

Endelig en anti-feministisk modreaktion. Kronik af professor Hans Bonde i Berlingske – Danmarks største køns-eksperiment.

“Det er tilsyneladende ikke et problem, at der er fem unge og relativt uerfarne kvindelige borgmestre i Københavns Kommune mod kun to mandlige, men det er åbenbart et problem, at, som det udtrykkes, mænd »dominerer« i det kommunale embedsværks ledelse.

Danmarks største arbejdsplads, Københavns Kommune, danner i disse år lidt upåagtet rammen om det største danske kønseksperiment i nyere tid. I mange år har det været en torn i øjet på det feministiske flertal i borgerrepræsentationen og kommunens human ressource (HR)-afdeling, at antallet af kvinder på ledelsesposter skønt pæne stigninger gennem årene ikke i alle afdelinger var nået op på de magiske mindst 40 procent, som kommunen har lovet Ligestillingsministeriet inden 2013 i »Charter for flere kvinder i ledelse.« Gennem dette fokus på kvantitative mål har ligestillingsbegrebet umærkeligt forandret sig fra at betyde ligestilling i udgangspunktet til at betyde ligestilling i slutresultatet. …

Det er altså tilsyneladende ikke et problem, at der er fem unge og relativt uerfarne kvindelige borgmestre i Københavns Kommune mod kun to mandlige, men det er åbenbart et problem, at, som det udtrykkes, mænd »dominerer« i det kommunale embedsværks ledelse. Som et eksempel kan nævnes, at den jurastuderende Anna Mee Allerslev er blevet borgmester som 27-årig. Men heldigvis er der bag enhver purung kvindelig minister og borgmester en – i øvrigt ofte mandlig – departementschef eller direktør.

En virksomhed som IBM har på trods af at have afprøvet alle smøremidler for at få flere kvindelige ledere, måttet erkende, hvor svært det er. Men de har jo heller ikke en ekstra-direktør bag den nyudnævnte unge kvindelige chef til at sikre, at kønseksperimentet falder ud som ønsket, eller som i tilfældet med den kommunale administrations nye kvindelige ledere en politisk motiveret mulighed for at ændre på de operationelle krav om effektivitet og bundlinje. …

For første gang i verdenshistorien har man indført et princip om forfremmelse for en gruppe, der performer svagt. Jo svagere, der performes, jo flere skal forfremmes. … Via favoriseringer af kvinder skal der nu skabes »kønsbalance« med henblik på fair »andele« til de to køn inden for forskellige sektorer og med Københavns Kommune i front.”