16. oktober 2019

Journalist Laura Na Blankholm forsvarer hærværk: “Anahita Malakians er ikke blot et stakkels offer…”

Selvom den revolutionære venstrefløj er langt fra Revolutionen, så har de trods alt opbygget en fasttømret subkultur bestående af dedikerede aktivister. Det er en fordel, når man skal finde en fest i 2200 fredag aften, men en stor ulempe, når man kommunikerer med folk der ikke har drukket af kommunismens eliksir.

Kommentar af en Albert Scherfig (oldebarn af kommunisten Hans Scherfig), og Laura Na Blankholm i Dagbladet Inormation. Hun har tidligere lavet dokumentarer om højrefløjen for P1, mens hun var tilknyttet venstreekstreme Modkraft, men fastholder alligevel at postulerede voldelige højreekstremister behandles stedmoderligt af det officielle Danmark. Set på Information.dk – Forsvar for Anahita Malakians bruger frihedsrettigheder som en tankeløs floskel.

“Et svimlende antal offentlige personer har stået i kø for at tage afstand til hærværk siden den negative omtale af og anslagene imod burgerrestauranten på Nørrebro i København, hvor Anahita Malakians fra Nye Borgerlige var bestyrer.

Anahita Malakians er ikke blot et stakkels offer og en familiemor, der nu har følt sig tvunget til at opsige sin stilling som forretningsdrivende i sit lokalmiljø. Ifølge Anahita Malakians er hendes politiske kandidatur for Nye Borgerlige udledt af hendes flugt fra præstestyret i Iran og en forestilling om, at farlig islamisering også er en udbredt trussel i Danmark.

Nørrebro er ikke et neutralt sted, og det er ikke svært at forudse, at Anahita Malakians bestyrerjob på en lokal burgercafé af nogle bliver betragtet som en provokation. …

I Danmark føres en blind moralsk justits, der forsvarer alt fra den yderste højrefløj, også selv om det er opfordring til politisk vold mod minoriteter. Dette forsvar bæres oftest frem af argumentet om, at et forbud mod ekstremistiske ytringer eller handlinger fra højrefløjen betyder en krænkelse af frihedsrettigheder, der truer det højt besungne demokrati. … Magtanalysen er totalt fraværende.

Når den xenofobiske højrefløj kan anses som politisk legitim og noget, der indædt kan forsvares med moral, forvandles ideer om ytringsfrihed og retsstat til tankeløse floskler.



15. oktober 2019

Udenlandsdansker: “… det her er ikke det Danmark, jeg har set frem til stolt at vise børnene.”

Det er selvfølgelig rart, at en lærd udenlandsdansker siger fra, men man kan i sagens natur ikke adskille dårlig opførsel og kulturel arv. Det er ofte to sider af samme sag, og når en kriminel araber praler med sin kriminalitet i Metroen, så er der også et dominansperspektiv. Han skaber frygt omkring sig – helt efter hensigten.

Kronik i Berlingske af cand.mag. Desiree M. Ohrbeck – Hey, Danmark – hvad sker der for dig?

“Jeg bor i USA, det har jeg gjort i næsten ni år. Mine to børn havde ikke været i Danmark i halvandet år, denne sommer var vi i København, og på en sommersolskinsdag ville jeg vise dem friluftsbadet ved Islands Brygge. Jeg havde planlagt at tage metroen med ungerne, en for dem eksotisk oplevelse.

… På en station kommer en ung mand slentrende ind med sin telefon oppe ved øret, han sætter sig på rækken foran mine børn og vender sig, så han har front mod dem. Og så fortsætter han telefonsamtalen, som tydeligt handler om at sælge stoffer. Alle hører, hvad han kan tilbyde næste gang, personen i den anden ende får brug for noget.

Ingen siger noget, faktisk dukker folk nakken yderligere over deres telefoner i et uniformt ryk, da det bliver klart, hvad der foregår. Jeg bliver vred, det her er ikke det Danmark, jeg har set frem til stolt at vise børnene. Jeg kigger insisterende på den unge mand, men han hverken sænker stemmen eller vender sig væk. Tværtimod gengælder han mit blik uden den mindste flakken. …

Og så tænder han helt af, den unge mand: ‘Hvad er dit problem, dame?’ snerrer han.

Jeg vurderer situationen i forhold til min og børnenes sikkerhed. Jeg ved, at jeg skal tale højt, pådrage mig opmærksomhed. Jeg regner også med, at han vil reagere på, at jeg nævner ære og familie, han er mellemøstlig af udseende, som det vist hedder. Så jeg siger højt: ‘Du sidder og dealer drugs i metroen foran mine børn. Dét er mit problem! Hvordan ville du føle, hvis nogen gjorde det foran din søster?’ Den summende metrostation bliver på ét sekund helt stille.

Han flyver op i hovedet på mig med en strakt pegefinger… ‘Din fucking kartoffel, din fucking dame…’ mere hører jeg ikke.

… Efter at have diskuteret optrinnet med mine veninder, er der flere ting, jeg ikke forstår. Samtlige veninder, skønne, veluddannede og oplyste kvinder sagde, at de ikke ville have sagt eller gjort noget. At det er en del af at leve i en storby, at de elsker mangfoldigheden, og at typer som han er en del af prisen. At det potentielt kunne være farligt at blande sig, at man skal ignorere optrin som dette. …

På vores danmarksferie har vi siddet til mange middagsselskaber og diskuteret politik, men når talen falder på Danmark og de små, men over tid store ændringer, jeg ser i bybilledet, når vi er på besøg i Danmark, ændrer stemningen sig. … Når jeg stiller spørgsmål, der handler om integration, er der stort set ingen i min danske omgangskreds, der vil tale om, at der er problemer.

… Og så er der, måske vigtigst, berøringsangsten for at blive stemplet som racist, for han havde jo ikke lyst hår og blå øjne, manden i metroen. Desværre, for ja, jeg ville have reageret på præcis samme måde, hvis han havde lignet en almindelig blåøjet kartoffelspisende dansker. For mig handler det ikke om hudfarve, kultur eller religion. Det handler om almindelig, ordentlig, accepteret opførsel.

(Berlingske, 13. oktober 2019, s. 12, udsnit)

“Specielt havde jeg været enig, hvis dit budskab havde handlet om den forråelse, som de kriminelle helt åbentlyst og stolt bringer ind i bybilledet og særligt i metroen – hvor man møder det mere end nogen andre steder i København for her blender de ind fra deres subkultur-områder sammen med mainstream-danskerne – desværre får du det drejet over mod integration og her hopper kæden af for mig. Det handler for mig at se ikke om kultur og religion, men om socialklasser og en spredning af de kriminelle miljøer, der gør at vi møder deres forrået kultur mere end før i tiden.” (Linda Mylius Nielsen)

Oploadet Kl. 17:03 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer


10. oktober 2019

Mette Frederiksen: Øget overvågning er nødvendig pga. ‘befolkningssammensætning’, “Det er prisen..”

For nogle år siden kom London-borgmester Sadiq Khan i vælten, fordi han kom til at fortælle, at terror og terrortrusler var ‘part and parcel of living in a big city’. Man kunne også omformulere det. Et multikulturelt samfund vil bestå af befolkningsgrupper med forskellige normer, der ofte vil være modsatrettede. Det giver mere kriminalitet, en generel følelse af utryghed, og vil man ikke kæmpe for repatriering og assimiliation, så er det bare at uddanne betjente og opsætte overvågningskameraer.

Fra Version2, der citerer Berlingske – Regeringen foreslår massivt øget overvågning af danskerne.

“I dag vil regeringen fremlægge en sikkerhedspakke, som vil betyde massivt øget overvågning af danskerne. … Forslaget vil bl.a. betyde væsentlig mere tv-overvågning, idet politiet på eget initiativ kan sætte 300 kameraer op alle steder i landet. Politiet skal have fire nye overvågningsvogne, og mulighederne for at overvåge offentlige bygninger skal udvides.

‘Det er prisen for den ændring af vores samfund, der er sket, når det gælder vores befolkningssammensætning,’ udtaler statsminister Mette Frederiksen (S).

Kommunerne skal have bedre mulighed for at tv-overvåge det offentlige rum. Private og offentlige kameraer skal registreres i politiets register. Politiet skal også have mulighed for at gemme nummerpladescanninger i længere tid end de 30 dage, som er tilladt i dag.

Politiets Efterretningstjeneste skal i såkaldt ekstraordinære situationer have mulighed for at overtage hele landets tv-overvågning og overvåge i realtid.”

(Scene fra The Dark Knight, 2008)



9. oktober 2019

Lars Aagaard: Ingen studerende fortæller, at de ‘vil droppe SU til hjemmeboende’ af hensyn til klimaet

På fredag demonstrerer radikale venstreorienterede for et totalt stop for udledning af fossile brændstoffer, og det skal nok tapetsere sendefladen. Klima-populismen hærger i disse år, og dagligt kan man i medierne høre teenagepiger fortælle, at de gør et bidrag, mens de i virkeligheden blot pjækker fra skolen. Socialisterne nægter at prioriterer, og få politikere har viljen til at stå imod, men nogen bør fortælle ungdommen, at alt har konsekvenser. Man kan slukke telefonen, droppe sin Macbook, skippe Burgerking: Practice what you preach…

Berlingskes Bent Winther har talt med Lars Aagaard, direktør i Dansk Energi. Berlingske.dk – Så sig dog sandheden, politikere: Skatten skal markant i vejret.

“Set fra fjerde sal i Energiens Hus på Vodroffsvej på Frederiksberg er klimadebatten ved at køre af sporet – den savner både alvor og ærlighed fra de politiske partier. Det mener Lars Aagaard, administrerende direktør i Dansk Energi.

At vedtage en reduktion af Danmarks udslip af drivhusgasser på 70 procent er den lette del. Men hvem fortæller befolkningen, at der er en stor regning at betale, at skatten skal sættes markant i vejret eller velfærden rundbarberes, hvis de ambitiøse mål skal nås, spørger han.

‘Jeg kan slet ikke høre nogen i debatten, der fremfører det. Politikerne bliver nødt til ærligt at sige: Hvis vi skal nå de 70 procent, så kommer vi til at hæve indkomstskatten, fordi det for vores samfund er den mindst skadelige måde at få de penge i kassen,’ siger Lars Aagaard.

Hverken regeringen, som netop har indledt forhandlinger om næste års finanslov, dens støttepartier, som møder op med en lang liste af ønsker til mere velfærd, eller oppositionen rejser spørgsmålet om klimaregningen, mener han. …

‘Hvis man ikke kan komme i tanker om noget som helst velfærdsforbrug, som er mindre vigtigt end klimaet – intet overhovedet – så er der kun stigende skatter tilbage. Og jeg hører ikke lærerforeningen sige, at man ikke vil have 1.000 ekstra lærere af hensyn til klimaet, eller sygeplejerådet sige, at man ikke vil have flere sygeplejersker af hensyn til klimaet. Og jeg har heller ikke hørt studerende sige, at de vil droppe SU til hjemmeboende af hensyn til klimaet,’ siger Lars Aagaard.

(12-årige Severn Cullis-Suzuki til ‘Rio Earth Summit, 1992; Foto: Youtube)

I am fighting for my future. Losing my future is not like losing an election… I am here to speak for all generations to come. I am here to speak on behalf of the starving children around the world whose cries go unheard. I am here to speak for the countless animals dying across this planet, because they have nowhere left to go. I am afraid to go out in the sun now, because of the holes in our ozone. I am afraid to breathe the air…” (Severn Cullis-Suzuki, 1992)

Oploadet Kl. 12:42 af Kim Møller — Direkte link36 kommentarer

Tidl. Al Jazeera-journalist hænger Danmark ud i ABC-reportage: “… something rotten going on here”

Journalist Asger Skovdal Jepsen fortæller med udgangspunkt i et ensidigt australsk videoindslag, at medier såsom Time Magazine, The Guardian, Vice, New York Times og BBC har kritiseret Danmark, og mener at historien om det danske frisind bør omskrives. Ingen medier opdager paradokset, at muslimer frivilligt flytter til Danmark, hvad indikerer, at levevilkårene nok ikke er helt så dårlige som de tendentiøse indslag postulerer.

Det ville på mange måder være rart, hvis det passede, men uanset set hvad, så lad os få en arabisk oversættelse, så Mellemøsten kan forstå det fulde omfang af danskernes irrationelle had til fremmede. Journalistisk selvsving med ideologiske undertoner har aldrig været en mangelvare, og det påvirker næppe turismen.

Korrrespondenten Hamish Macdonald startede sin karriere på Al Jazeera i Malaysia, og selvom han er homoseksuel, er tilsyneladende helt pjattet med Islam, særlig burka-varianten. Fra Berlingske.dk – Australsk TV-dokumentar hænger Danmark ud: ‘Der foregår noget råddent her’.

“Danmark har i længere tid nydt et omdømme i udlandet som værende et land, hvor der er plads til rummelighed og forskellighed. Men nu er der ved at komme en ny opfattelse af Danmark, der går i den modsatte retning: Danmark er et land, der er skarpt højreorienteret, og som har vendt ryggen til sine etniske minoriteter.

Det er hovedbudskabet i en rejsereportage lavet af det australske medie ABC News og offentliggjort i en video på Facebook.

‘Landet, som blev berømt for at redde sin jødiske befolkningsgruppe fra nazisterne under Anden Verdenskrig, har vendt sig mod sine minoriteter,’ siger journalisten, Hamish Macdonald, i begyndelsen af udsendelsen.

‘Der foregår noget råddent her,’ lyder det fra Macdonald.

… selvom Danmark generelt set stadigvæk har et godt renommé, føler mange udenlandske medier og meningsdannere, at fortællingen om det danske frisind bør omskrives, så længe den nuværende immigrations- og udlændingepolitik fastholdes.”

(ABC, 8. oktober 2019: How one of Europe’s most open countries took a hard line on immigration)

(ABC News, 8. oktober 2019: Foreign Correspondent, How Denmark took a hard line on Immigrants)

(Hamish Macdonald på Instagram, 2018)



7. oktober 2019

Anahita Malakians opsiger job efter hærværk af ‘hensyn til ejerne’: Et par ord om det sociale stigma…

“Af hensyn til ejerne og de der arbejder i The Barn… har jeg valgt at sige op fra dd. med øjeblikkelig virkning.”, skriver Nye Borgerliges Anahita Malakians på Facebook, og atter engang vandt den yderste venstrefløj. Enkelte kampfæller postulerer, at hærværksaktionen var et stort selvmål af den militante venstrefløj, men de glemmer helt, at det kun sekundært handler om den enkelte Nye Borgerlige-politiker.

Hvadenten det lykkedes at smadre Anahita Malakians’ burgerbar eller ikke, så fungerer chikanen – online, med eller uden hærværk, helt efter planen. Den gennemsnitlige indvandringskritiske dansker ved nu, at det kan få store konsekvenser at stå frem offentligt, og langt de fleste tilhører en middelklasse, hvis familiære eksistens med hus, bil og ferierejser, er afhængig af en fast lønindtægt. Med den politiske chikane inddæmmer venstreekstremisterne indvandringsmodstanden, og hermed bliver en større del af dem der tør stå frem, folk der ikke har noget at miste.

Det har en push/pull-effekt. Trækker de ressourcestærke kræfter væk, og skubber det modsatte frem, hvad blot forstærker det sociale stigma. Flere holder mund. Det er naturligvis også en magtdemonstration. Kan den yderste venstrefløj hænge en iranskfødt kvinde ud ud som racist, selvom hun kom til landet som flygtning fra Khomeinis Iran, så er der i praksis intet ideologisk spillerum for en hvid dansk mand. Scenen er hermed overladt til de revolutionæres samarbejdspartnere…

(Flere fotos hos Free Speech Blog)

Min familie flygtede til Danmark fra præstestyret i Iran, da jeg var 8 år, hvor jeg var tvunget til at gå med tørklæde allerede som lille pige. … Khomeini slog hårdt ned på kritikere af de islamiske doktriner – og det blev for farligt for os at være i Iran.” (Anahita Malakians, Folkets.dk, 30. maj 2019)

“Hun kom til Danmark fra Iran med sin familie som otteårig og betegner sig selv som ateist efter at være vokset op i et kommunistisk hjem.” (Anahita Malakians, BT.dk, 6. oktober 2019)



5. oktober 2019

Eva Agnete Selsing om den multikulturelle utopi: “Hvor vi hver dag nulstiller gårsdagens erfaringer…”

Hvis den nuværende udvikling fortsætter, så ender det med et af de tre nedenlistede alternativer. Eva Agnete Selsing i topform. Fra Berlingske – Vi er kun lige ved begyndelsen – ender vi som Balkan, Libanon eller Utopia?

“Hvad er de mulige alternative scenarier, når man nu ikke vil føre en de facto hård indvandringspolitik og en aktivistisk kultur-ditto?

Der er tre. Det ene er eks-Jugoslavien-modellen. Hvor spændinger mellem det kristne og det muslimske samfund ender i borgerkrig. Hvor problemerne forbliver uløst i så lang tid, at de eskalerer til den værste konflikt mellem mennesker.

Det andet scenario er Libanon. Hvor det kristne samfund efterhånden fortrænges af islam til lyden af ødelæggelse. Endnu en forfærdelig tanke.

Det sidste er Utopia. Internationalistens og liberalerens feberfantasi. Det multikulturelle drømmesamfund, hvor vi lever i lyksalig samhørighed med islam, forenet af universelle værdier, som alle respekterer og elsker. Hvor man spiser humus den ene dag og ramen den næste. Hvor salafistgevandter og jakkesæt og korte kjoler hygger sig sammen, og alle er trygge. Hvor vi hver dag nulstiller gårsdagens erfaringer, så vi kan være tabula rasa i hovedet. Hvor alle fordomme og generaliseringer er udrenset og erstattet af inkluderende, liberal åbenhed, der på magisk vis får de voldelige islamiske elementer til at opføre sig som mønsterborgere. Hvor det nationale er elimineret til fordel for en imperial superstruktur, der sikrer fred og fordragelighed og billig arbejdskraft til de virksomheder, hvis loyalitet ligger i det, der skinner.”

Oploadet Kl. 10:19 af Kim Møller — Direkte link76 kommentarer

Pernille Nygaard: Realitydeltagere behandles dårligt af medierne – “Jeg synes, de er racistiske…”

Når landets intellektuelle bruger racismebegrebet i flæng, så kan det ikke overraske at SoMe-generationens overdrev er på Herrens Mark. Man ikke skal dømme folk på bogens forside, siger reality-deltager Pernille Nygaard, tilsyneladende uvidende om, at det i sidste ende er lige præcis det der skubber hende frem i køen. Fra EB.dk – Paradise-Pernille raser: – I er racistiske mod os.

“En opkogt Pernille Nygaard tog vejen fra fodboldbanen og hen til Ekstra Bladets reporter for at fortælle, at hun absolut ikke var tilfreds med den måde, realitydeltagerer bliver behandlet i Danmark.

Pernille, der tidligere har været med i ‘Paradise Hotel’ og i år gør comeback på skærmen i ‘Ex on the Beach’, kom med en mission, efter hun havde spillet en kamp til dette års Reality-fodbold.

– Jeg synes, de er racistiske, jeg er træt af, at de kører ned på realitydeltagere, de får det til at lyde som om, at vi er kriminelle, og det er vi jo ikke, vi gør jo ikke noget.”

(Pernille Nygaard på Instagram, 2019)

Oploadet Kl. 09:59 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer
Arkiveret under:


4. oktober 2019

Jarl Cordua undsiger statsministeren (og Danmarks Statistik): “Volden… er jo styrtdykket i de her år”

Mette Frederiksens åbningstale var lidt på det jævne, men havde dog sine momenter. Hun pointerede blandt andet, at hun var begyndt at vænne sig til “Vanvidskørsel. Trusler. Knivstikkeri. Skyderier. Bandeopgør. Eksplosioner.”, og det at “… vi stille og roligt accepterer at finde en anden vej at gå hjem om aftenen.” Hun talte om den generelle utryghed, og kædede udviklingen sammen med indvandringen. Den slags er naturligvis alt for højreorienteret for ‘Danmarks eneste borgerlige debatprogram’, hvor Jarl Cordua leverede denne her analyse.

Jarl Cordua, Radio24syv: “… den tale, den handlede meget om, at det der segment af gamle Dansk Folkeparti-vælgere, dem skal Socialdemokraterne holde fast i uanset hvad. Og det handler om at tage deres bekymringer alvorligt om alt det der skyderi, og bandekriminalitet og muskelbiler, og alt det der er voldsomt, som folk kan få øje – det skal man tage alvorligt. … Nu hvor hun har magten, så har hun tænkte sig at sige: Jeg hører hvad I siger – også selvom, at hvis man kigger på økonomien, så er det aldrig gået bedre. Der er så mange ting der fungerer. Volden i sig selv er jo styrtdykket i de her år, det er der ikke ret mange der lægger mærker til. Men det er jo klart, at hvis der bliver skudt, og der sprænger bomber. Det skaber mere opmærksomhed, end det at folk bliver slået på tæven på et værtshus en lørdag aften, for den slags ting er der ikke så meget af, som der var i gamle dage. Hvorimod der er mere af den andet meget spektakulære.”

(Danmarks Statistik: ‘Voldsforbrydelser i alt’ 2007-18; Grafik: DST.dk)

(- ‘Simpel vold’ 2007-18)


Ida Auken 2.0: “Der er nogle normer i samfundet, som man ikke kan tillade sig at være ligeglad med…”

Under valgkampen kæmpede De Radikale hårdt for herboende muslimers gunst, og Ida Auken fik lidt billig medietid med ‘Partiet Stram Kus’. Islam er dog stadig Islam, og det bliver nemt lidt akavet, når dine kernevælgere betragter dig som vantro. Læserbrev af Ida Auken i Politiken – Der kom en idiot ind på mit kontor (kræver login).

“Forleden fik jeg besøg på mit kontor af en repræsentant for en moske i Københavnsområdet.

Vi gav hånd og satte os ned for at snakke sammen. Samtalen faldt hurtigt på forholdet mellem mænd og kvinder. Undervejs siger han pludselig: ‘Jeg vil helst også undgå at trykke hånd med kvinder’. Jeg spørger: ‘Jamen, du trykkede da min hånd, da vi mødtes?’. Han siger: ‘Ja, det gør jeg, når folk ikke ved det, men nu ved du det’. Det får mig til at spørge: ‘Det vil sige, at du ikke vil trykke min hånd, når du går igen?’. Hvortil han svarer: ‘Ja, for nu ved du det. Og det regner jeg med, at du respekterer’. Alt vender sig i mig. Jeg bliver rasende over at blive sat i sådan en situation. Dels føler jeg mig som kvinde nærmest spedalsk, når min hånd bliver set som noget, der fra nu af ikke må komme i nærheden af ham. Dels bliver jeg vred over, at han tillader sig at komme ind i demokratiets højborg og nægte at trykke min hånd, fordi jeg er kvinde.

Jeg fortæller ham, at han ikke har nogen ret til at sætte mig i denne situation. Det er dybt disrespektfuldt over for mig og over for demokratiet. … Jeg er åbenbart så uren i hans verden, at han også ville blive tilsmudset, hvis jeg rørte ved hans hånd.

… Nu er der gået nogle dage. Jeg er stadig vred. Det, der oprører mig mest ved denne mands holdning, er, at han forsøger at skjule sin ringeagt for kvinder ved at pakke det ind i alt muligt ævl om at være ærbar og respektere det andet køn.

… I gamle dage var idioten den, der kun kunne se sit eget private perspektiv og ikke det offentliges eller fællesskabets perspektiv.. Manden, der kom ind på mit kontor, var tydeligvis idiot. Han troede, at han kunne tillade sig at gøre sin egen lille private holdning til min og alle andres.

Men sådan kan vi ikke leve. Der er nogle normer i samfundet, som man ikke kan tillade sig at være ligeglad med, hvis vi skal kunne leve sammen. Og i det danske samfund er en af disse normer, at vi hilser pænt på hinanden og behandler hinanden lige – uanset etnicitet, køn, religion og seksualitet.

Jeg har tænkt over, hvor i verden denne form for opførsel er i orden. Det er den muligvis i nogle muslimske lande. Det paradoksale er, at der kan denne mand ikke vælge at bo, for der bliver han og hans ligesindede forfulgt, da de tilhører en gren af islam, andre muslimer ikke anerkender.”

Oploadet Kl. 00:25 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper