24. november 2007

“Når arbejdere stemmer Dansk Folkeparti, er de ikke længere arbejdere…”

Fra dagens Berlingske Tidende. Katrine Winkel Holm – En DF-vælgers bekendelser.

“I meningsmålingerne får DF en markant lavere tilslutning end i virkeligheden. En vis procentdel er simpelthen bange for, at det skal slippe ud, at de har gjort det unævnelige.. Latterligt med en sådan mangel på civilcourage. Men ikke uforståeligt. For forskere, kulturpersonligheder og journalister er alle rørende enige: Man er enten dum eller ond, hvis man stemmer DF.

Ond, fordi tilhængere af stram udlændingepolitik simpelt hen ikke kan være »anstændige«. Og hvis DF hævder, at de faktisk ikke er racister, skal de nok blive belært af kulturpersonligheder som f.eks. popsangeren Steffen Brandt, der i Jyllands-Posten proklamerede, at DF har et »meget trist syn på mennesker med et andet udseende«. At de er racister med andre ord. Det er løgn, det ved han sandsynligvis også godt. Men i kampen for anstændigheden må man godt tage uanstændige midler i brug. Så bliver det ligesom mere tydeligt, at de onde er onde. Og det er godt.

Og så er man også lidt dum. DF er jo et arbejderparti. Uhyre fint, skulle man tro. Socialdemokratiet har jo altid pralet af at være det. Men når arbejdere stemmer Dansk Folkeparti er de ikke længere arbejdere, men tabere. Et »tabernes parti«, kaldte den radikale Dennis Nørmark DF her i avisen for nylig. De landsbytossede underklassemennesker med anhængertræk og grimme skjorter. Den får ikke for lidt, når valgforskerne ruller sig ud. DF »repræsenterer det indadvendte« kunne Johannes Andersen således oplyse og hans kollega Rune Stubager kunne supplere, at der i gymnasiet foregår »en socialisering i et humanistisk sæt af værdier«, hvad der er grunden til, at få med studentereksamen stemmer DF. På den diskrete måde fik forskeren sagt to ting: DF er inhuman og der foregår en politisk ensretning i gymnasieskolen.

Det første er vrøvl og vidnesbyrd om mandens egne fordomme, det andet har efter alt at dømme mere på sig.

Man er jo en minoritet, hvis man som gymnasielærer ikke stemmer SF, men hvis man stemmer DF, er folk ved at besvime. En gymnasielærer fortalte efter valget sin samfundsfagsklasse, at han havde stemt DF og redegjorde også hvorfor. Klassen reagerede ved simpelthen at nægte at tro på det. For gymnasielæreren var hverken ond eller dum. Han var smart, velklædt og hørte vel nærmest hjemme i caffè latte-segmentet. Han havde heller ikke fået en hjerneblødning – hvad der ifølge Weekendavisens Martin Krasnik er nødvendigt for at kunne stemme DF. Så hvordan kunne han?

Måske kunne han stemme på Dansk Folkeparti, fordi DF er det eneste parti, der tager kulturkampen mod islamismen alvorligt. Det eneste parti, der har rygrad nok til at stå ved den stramme udlændingepolitik, som Fogh og Bendtsen under valgkampen var klar til at skippe af hensyn til Khader. Og det eneste parti der for alvor lægger vægt på de traditionelle kulturelle institutioner. For integration handler ikke kun om at tjene sine egne penge, men også om at høre til og slå rod. Men der skal jo gerne være noget at slå rod i.

Derfor må Danmark ikke blive et kulturelt tomrum, hvor vi pakker alt, hvad vi står for, af vejen for ikke at støde selvudnævnte talsmænd for muslimerne.”

Oploadet Kl. 17:08 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


23. november 2007

Ny integrationsminister: Birthe Rønn Hornbech

Fogh fremlagde idag sit nye ministerhold, og det ser intet mindre end skræmmende ud. Birthe Rønn Hornbech som integrationsminister – Jakob Axel Nielsen længere frem i rækkerne… Danmark og alt jeg har kært under fodsålerne.

Strategisk set kunne det være en fordel at have BRH til at stå fast på de hårde beslutninger, men når hun ikke kunne stå fast på ytringsfriheden under Muhammedsagen, når hun er fyldt til bristepunktet med personlig antipati for Dansk Folkeparti, så er der intet der tyder på at hun vil gøre hvad der kræves.

Jeg går på druk.

  • 23/11-07 TV2 Online – Birthe og Anders krammer.
  • 23/11-07 TV2 Online – Rønn Hornbech: Principfast terrier.
  • 23/11-07 DR Online – Jakob Axel Nielsen gør kometkarriere.
  • 23/11-06 DR Online – Rønn Hornbech giver ny profil på integrationsområdet.
  • “Er du sindsyg nok til at betro høgen dine frygtsomme duer eller den fyldte fårefold til bjergulven?” (Ovid, De arte amandi 2,365)

    Oploadet Kl. 12:16 af Kim Møller — Direkte link79 kommentarer
    
    “Først når de radikale regerer uden modsigelse, kan man tale om et bredt samarbejde…”

    Underholdende klumme af Niels Lillelund i torsdagens Jyllandsposten – Midtsøgende.

    “»At jeg er universets midte / er ingen hasarderet dom. / Jeg slutter mig rent logisk til det / for resten er jo udenom.«

    Go’e gamle gruk. Man burde bruge dem noget mere og spare en enkelt spindoktor væk, for findes der bedre forklaringer på, at et parti som Det Radikale Venstre slipper af sted med at kalde sig selv for midten?

    Der sidder hun, Margrethe Vestager, emmende af politisk overklasse og hvæsende af had, og taler om »samarbejde hen over midten«, mens hun mest af alt ser ud til at have lyst til at slå de andre ihjel.

    Der er ingen, der ler. For når Margrethe Vestager siger midte, er det ordet, der skaber, hvad det nævner. Den selvudnævnte midte er midte, fordi den er fornuftens parti, indsigtens parti, det rigtige menneskesyns parti, bæredygtighedens parti, den sunde levevis’ parti, tolerancens parti, Louisiana-abonninernes og Max Havelaar-drikkernes parti, de allerede erfarne ikke-rygere, ozonlagets økologiske forsvarere, kort sagt: kryds ved 2100 Ø, var det ikke, fordi nogle andre havde taget dette udmærkede bogstav forfængeligt i politisk sammenhæng.

    Der er midten, og når de andre ikke kan indse det, er det fordi, de er ekstreme.

    Midten er vant til at bestemme. Samarbejde hen over midten, det betyder: vi vil til magten igen, som det sig hør og bør. Man er midten, fordi man er født til at styre, hvorfor den fortsatte eksistens af Dansk Folkeparti må betragtes som en unaturlig tilstand, ja, ligefrem en tilstand af urenhed, som skriger på, at hele Danmark snart skal have vasket sin mund med sæbe. Som midten skrev om Bertel Haarder, forrige gang der var valg…

    Midten fylder, midten vil til magten, og vi får nok ikke fred, før det sker. Først når de radikale regerer uden modsigelse, kan man tale om et bredt samarbejde hen over midten. Så må resten godt være uden om, sådan da, men resten skal ikke komme for godt i gang, så kan den få vasket sin mund med sæbe, kan den.”

    

    22. november 2007

    Anders og Pia: Journalisterne stemte dem ikke ind – ungdommen stemte dem ud…

    Uvist af hvilken årsag kom jeg igår til at se lidt af DRs ungdomsprogram SKUM. Emnet var det netop overståede folketingsvalg, og sigende for både DR og moderne ungdomskultur, havde de bedt ti teenagere, ikke om at stemme på en kandidat, men om at stemme en politiker ud af folketinget. Den lå lige til de politiske kejthåndede…

    Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti (O): 5
    Anders Fogh Rasmussen (V): 4

    Helle Thorning-Schmidt (A): 1

    Resultatet kunne næppe blive anderledes, når nu ungdommen dagligt tæppebombes med overfladiske gratisaviser skrevet af venstreorienterede journalister. Fra 180 Grader – Urbans redaktion: 27 stemmer på Thorning – 3 på Fogh.

    “”Bladenes grundsyn er konservativt,” står der i redaktørerklæringen fra Det Berlingske Officin. Men journalisterne er det ikke, kunne man have tilføjet.

    Af 30 redaktionelle medarbejdere, som på valgaftenen deltog i en intern exit poll på den Berlingske-ejede gratisavis Urban, stemte kun tre på partier, som ville pege på den borgerlige Anders Fogh Rasmussen som statsminister. De resterende 27 stemte enten på SF, Socialdemokraterne eller Det Radikale Venstre, som foretrak socialdemokraten Helle Thorning-Schmidt som landets politiske leder. Det fremgår af en intern mail fra Urban, som 180Grader.dk er kommet i besiddelse af.

    Mailen er skrevet af sportsjournalist Thomas Conradsen, der erklærer sig som “Urbans eneste konservative”. Den opremser stemmetallene på redaktionen således…

    Det Radikale Venstre: 10
    SF: 10
    Socialdemokraterne: 7

    Venstre: 1
    Ny Alliance: 1
    Konservative: 1

    Oploadet Kl. 16:18 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    21. november 2007

    Dansk politik handler om “at kopiere hinandens mærkesager, uden at vælgerne opdager det.”

    Via Snaphanen. Lidt fra et indlæg på Mikael Jalvings blog – Politisk Folkeparti.

    “Det overraskede som bekendt mange medier og iagttagere, at Dansk Folkeparti kom styrket ud af folketingsvalget og således var med til at sikre VOK-flertallet. Men partiets konsolidering med en vælgerskare på op imod en halv million danskere er slet ikke noget mysterium. Dansk Folkeparti er nemlig det eneste politiske parti i Danmark pt., og det bliver naturligvis belønnet.

    Med politisk hentyder jeg til den klassiske definition af politik som skellet mellem ven og fjende – og i sidste ende til spørgsmålet om liv eller død. Uanset om man stemmer på Dansk Folkeparti eller ej – jeg gør ikke – er man næsten aldrig i tvivl om, hvad de mener om tidens store politiske spørgsmål og den politiske orden…

    Når andre helst vil være venner og kammerater – og som i Ny Alliances tilfælde går til valg på at få hvad – en dronningerunde? – så er det ikke sært, at mange vælgere foretrækker kandidater, der siger deres mening intenst, uden dikkedarer og skjulte dagsordener.

    Alle de andre partier, der på hver deres måde vendte ryggen til DF før valget, har de seneste år undergået en afpolitisering. En afpolitisering, hvis konsekvens er, at deres politik afløses af mere uigennemskuelige hensyn til strategi og taktik, spin og timing – eller med et mere positivt udtryk: lederskab. Her handler det om at samarbejde henover midten og om at kopiere hinandens mærkesager, uden at vælgerne opdager det. Eller om at lukke penible sager, før de politiske forskelle går op for folk.

    Derfor snakker de apolitiske partier og den etablerede politiske klasse om næstekærlighed og tolerance som om, de er præster, mens de undlader at forholde sig til dydernes begrænsning…

    Anderledes med Dansk Folkeparti. Det er et traditionelt socialdemokratisk parti à la Socialdemokratiet anno 1950, og det kender vi. De siger, hvad de gør og gør, hvad de siger…

    Hvis de mange apolitiske partier vil øve politisk indflydelse på fremtidens Danmark, må de blive politiske igen og lade Dansk Folkeparti være Dansk Folkeparti i stedet for konstant at dæmonisere det. De må smide pænheden overbord og tage de reelle konflikter og den indbyggede uenighed, der altid er i politik.”

    Oploadet Kl. 14:05 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer
    
    Teaterloonie Martin Lyngbo klynker igennem…

    Teaterloonie Martin Lyngbo klynker stadig over valgresultatet. Fra tirsdagens MetroXpress – Ikke mere valg!

    “Hvad er det, der sker i Danmark? Har I fået muslimer på hjernen? Har I slet ikke opdaget, at hele verden kæmper om den kvalificerede arbejdskraft? At indvandring og multikulturelle samfund er den eneste måde at tjene penge på, efter at al produktion er rejst til Asien? At småracistisk lovgivning er den sikreste måde at ødelægge brandet Danmark på, som er det, vi skal leve af i fremtiden?

    Jeg skriver ikke om det store nationale svindelnummer: Det er lykkedes regeringen at bilde kongeriget ind, at resten af verden var enige med os under karikaturkrisen. At vi stod fast på de umistelige frihedsrettigheder og den slags.

    Bull­shit! Resten af verden ser en nation, der vanemæssigt omtaler muslimer fuldkommen på samme måde, som man omtalte jøder i 1930’ernes Tyskland. Resten af verden ser til i vantro…

    Jeg skriver ikke om valget. Eller om hvordan de klogeste af mine venner i øjeblikket taler seriøst om, hvor de skal emigrere til. Eller om TrygFondens nye undersøgelse, der dokumenterer, at de velintegrerede af nydanskerne også planlægger at emigrere. Det kaldes hjerneflugt.

    Danmark styrer lige mod et sam­fund af racistiske pensionister med friværdi.

    Oploadet Kl. 05:38 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer
    

    19. november 2007

    DR til Venstremand: Er det ok med dig at Venstre samarbejder med Dansk Folkeparti?

    DRs reportage fra Venstres landsmøde i Herning inkluderede en række interviews med menige partimedlemmer.

    Christian Gundtoft, DR: Dansk Folkeparti, skal deres rolle være mindre den her gang?

    Timo Jensen: Det kan den jo nok ikke blive som det ser ud.

    Christian Gundtoft, DR: Og det er ok med dig?

    Timo Jensen: Ja.

    Anja Westphal, DR: Skal Venstre gøre sig mere fri af Dansk Folkeparti?

    Elly Bager: Det kommer de ganske automatisk til – og det håber jeg da også lykkedes. Fordi det aldrig er godt på den måde der, at der er nogen der helt bestemmer. Det er rart når de samarbejder.

    Gunnar Andersen: Jeg vil nok ikke mene det er klogt at satse på Ny alliance. Lad nu lige dem finde deres egen ben først.

    Christian Gundtoft, DR:: Så Anders Fogh Rasmussen skal bruge det flertal han har med Dansk Folkeparti?

    Gunnar Andersen: Ja, det mener jeg helt bestemt.

    
    DR: Naser Khaders personlige stemmetal blev ikke påvirket af hans skifte…

    Socialdemokratiet fik et fremragende valg. For eksempel lykkedes det Helle Thorning-Schmidt, oppositionens statsministerkandidat, at få 49.926 personlige stemmer – hele 2300 flere end Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard. Naser Khader fik også mange personlige stemmer…

  • 15/11-07 (01.46) DR Online – Khader fik 7.456 personlige stemmer.
  • Den personlige opbakning til Ny Alliances frontfigur Naser Khader blev ikke påvirket af hans skift fra De Radikale.

    Ved folketingsvalget i 2005 fik han 7.403 personlige stemmer i Københavns Storkreds og blev dermed den tredjemest scorende hos De Radikale i hele landet.

    Ved tirsdagens valg stemte 53 flere – 7.456 – personligt på Naser Khader på liste Y, viste Indenrigsministeriets optælling natten til torsdag.”

  • 15/11-07 (14.24) 180 Grader – Pind slog Khader.
  • “Naser Khader måtte nøjes med en syvendeplads blandt kandidaterne i Københavns Storkreds forleden. Dermed kan han lægge et personligt skuffende valg til billedet af en rigtig dårlig aften for Ny Alliance. Khader fik i alt 7.456 stemmer hvilket kun er 53 mere end de 7.403, han fik i 2005, da han var en del af den enorme radikale valgsejr. Ikke blot formåede Khader altså ikke at bruge sin nye partileder-platform til at forøge sit eget stemmetal, han måtte også se flere kandidater fra andre partier gå forbi ham i kampen om københavnernes gunst. Således manglede han blandt andet 345 stemmer i at kunne matche Søren Pinds stemmetal.”

    Oploadet Kl. 04:34 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer
    Arkiveret under:
    

    18. november 2007

    “I dag förlorar hon makten”, skrev Aftonbladet på valgdagen

    Ingen dækker Sverige som Snaphanen, så her blot en smagsprøve på hvor galt det står til med de svenske medier.

  • 12/11-07 Sydsvenskan – Kommentar, Håkan Arvidsson: “Nya vindar i Danmark”.
  • Dansk folkeparti tycks ha förlorat sitt grepp över den breda massan. Istället stormar ett nytt parti, Ny Alliance, fram… Den fråga som danska väljare ställer sig inför morgondagens val är: Kan vi lita på att Naser Khader håller fast vid sin ambition att vägra samarbete med Kjærsgaard? Situationen kan nämligen mycket väl bli den att en borgerlig regering bara är möjlig med stöd både från Khader och Kjærsgaard. Om Ny Alliance skall marginalisera Dansk folkeparti kommer det i så fall att vara nödvändigt att pressa Fogh till kompromisser med Socialdemokraterne och Radikale venstre. Det har hittills varit honom främmande, frågan är om han kan förmå sig till det i ett nytt läge.

    Men situationen kan också bli den att en majoritetsregering med Socialdemokraterne, Radikale venstre och Ny Alliance blir möjlig. Problemet här är att en sådan regering kan uppfylla Khaders krav på en öppnare invandringspolitik, men knappast hans krav i skattepolitiken… Mitt tips blir att tisdagens val ändå blir ett nederlag för Kjærsgaard. Det grundar jag framförallt på att danskt näringsliv förefaller hjärtligt trött på den invandrarfientliga politik som hon har dikterat.”

  • 13/11-07 Aftonbladet – I dag förlorar hon makten.
  • “… efter dagens val blir sannolikt även nykomlingen Ny alliance stödparti till regeringen. Ett parti som gått till val på en humanare invandringspolitik. Dessutom har statsminister Anders Fogh Rasmussen sagt att även han vill ha ett mänskligare regelverk.

  • 13/11-07 Politiken – Leder, Tøger Seidenfaden: Helles sejr.
  • 14/11-07 Expressen – Leder: Inget att vara avundsjuk på.
  • “Det mest hoppfulla med det danska valresultatet är dock att det visar på en begynnande motrörelse mot den danska ”pølsefascismen”… För den svenska borgerligheten är det förstås lockande att försöka kopiera de danska högerframgångarna… men… Ett borgerligt maktinnehav som är beroende av ett främlingsfientligt parti är faktiskt inget att avundas.”

    

    17. november 2007

    85 mandater, 86, mandater, 87 mandater, 88 mandater, 89 mandater… beeeeep

    Lars Hedegaard i torsdagens Berlingske Tidende.

    Morsomme Mette
    Hvis Mette Frederiksen havde været iraker, ville hun givetvis have fået det job, som Komiske Ali havde under den amerikanske invasion, hvor han udbredte sig om fjenden, der nu var omringet, belejret og bekæmpet – alt mens amerikanernes fremrykning kunne høres i baggrunden. Nu gør Morsomme Mette imidlertid god fyldest som politisk klovn i Danmark og var i den egenskab indkaldt til det uforlignelige program P1 Debat dagen efter valget. Valget var på sin vis opløftende, meddelte hun, idet der nu var skabt flertal for en ny politik, hvilket fremgik af den stærke stilling, som Ny Alliance havde erobret. Desværre afspejlede det nye flertal sig ikke i de optalte stemmer, hvilket skyldtes, at stemmeafgivningen ikke helt »flugtede med den almindelige strømning«, som var at holde Dansk Folkeparti uden for indflydelse. Dette store demokratiske problem må føre til nedsættelse af en ny grundlovskommission, hvis opgave bliver at afhjælpe den fundamentale skavank, at vælgerne ikke stemmer socialdemokratisk, selv om der uomtvisteligt er socialdemokratisk flertal. Indtil en løsning er fundet, er der ikke noget at sige til, at Socialdemokraterne og deres allierede kæmper som besatte for at åbne for indvandringen af et nyt vælgerkorps til erstatning for det, der har svigtet.

    Mette Frederiksen er ikke den eneste der debatterer ikke-eksisterende flertalskombinationer. Simon Andersen i dagens udgave af Nyhedsavisen

    “Et bredt flertal støtter en stram udlændingepolitik, men et lige så stort flertal støtter også en politik, der – i modsætning til den nuværende – er fair og menneskelig.”

    Valgnederlaget gør ondt – rigtigt ondt, og jeg tror jeg de senere dage har hørt ti forskere klynke på P1 over folkets dom – altid med udgangspunkt i akademiske discipliner, men tendensen er nu ikke svært at se. Hvad er det præcist ved den danske udlændingedebat der gør den “rædderli'” – for nu at citere resultatet af retorikprofessor Christian Kochs analyse i Krause på tværs.

    Kunne man analysere Dansk Folkeparti væk fra indflydelse (push), så var det sket i forrige årtusinde, og derfor arbejder medierne sideløbende på at suge Ny alliance ind i varmen (pull). I Politisk debat i dag kunne man eksempelvis høre en sjælden kritisk journalist konfrontere en venstremand med ordene: ‘man skal jo også ville et bredt samarbejde’ (pull). Nogenlunde samtidig ignorerer Naser Khader simpel matematik, og giver Fogh et ultimatum. Fra dagens Berlingske Tidende.

    Hvis ikke vi får løst problemerne omkring asylansøgerne og deres situation, så er vi ikke med til noget som helst. Så er vi helt vores egne. Vi kan simpelthen ikke acceptere, at mennesker bor i centrene og bliver mere og mere syge. Hvis vi ikke kan få en løsning på det, så stiller vi os frit.

    Som en ven engang fortalte om forholdet til sin eks-kone: ‘Det er bedre hun er sur på mig – end jeg er sur på hende’. Sådan har jeg det med Mette Frederiksen & Co.

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    « Forrige sideNæste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper