17. december 2015

Modspil (’11): “Selv hvis landets statsminister samarbejder med racister, lover jeg at se den anden vej”

Uvist af hvilken årsag, er den gennemsnitlige danske kunstner langt til venstre for midten. For tiden hører jeg lidt Bo Evers, der sidste år hittede med ‘Fred’ og ‘Barry White’, to skæve sange om parforhold. I videoen til sidstnævnte ses Tanja Bjørn Zabell, mere eller mindre officiel talskvinde for venstrefløjs-Christiania, og et hurtigt tjek, bekræfter de værste anelser. Hans band hedder Modspil, og et af de første numre hed ‘Antiprotestsangen’, der kan ses på Youtube.

“Jeg vil ikke mere irritere flere ved at sige hvad jeg mener,
Jeg vil ikke rende rundt og råbe op om hvad jeg finder af problemer,
Jeg vil ta’ min sovepille, ligge li’ så musestille, I ska’ ikke høre mer’ til mig.

Jeg vil ikke stikke næsen frem, sidste gang der fik jeg den i klemme.
Jeg vil ikke blandes ind i hvem der bør og ikke bør bestemme.
Selv hvis landets statsminister samarbejder med racister, lover jeg at se den anden vej.
(‘Antiprotestsangen’, Modspil, 2011)

“I anledning af det nyudskrevne valg, tænker jeg at en genhør med anti-protestsangen må være på sin plads!” (Bo Evers på Facebook, 27. maj 2015)

“Kom kammerater vi vælter forbandede det system… De er nu at oprøret starter, det er nu vi skal kaste den første sten.” (Kaster den første sten, Modspil, 2013)



31. maj 2015

Dokumentation: Venstreradikal valgkamp-hærværk mod Dansk Folkeparti, Rasmus Jarlov, Søren Pind…

“Kandidater i både rød og blå blok har været ramt af hærværk på valgplakaterne.”, berettede TV2 Online lørdag, og fortalte så at flere valgplakater for Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti var “blevet udstyret med et ‘racist’-klistermærke”. Artiklen havde både en forfatter og en ‘researcher’ på bylinen, men alligevel intet konkret om hærværkets politiske ophav. Selvfølgelig findes der apolitisk hærværk, men tendensen ved dette valg er som ved de forrige – at venstreradikale hovedsageligt går efter Dansk Folkeparti. Det er relativt nemt at dokumentere.

Eksempel I: ‘Racist’-klistermærke. Påklistret valgplakater for Dansk Folkeparti (Frederiksberg, Nørrebro, Århus) samt Venstres Søren ‘assimilation’ Pind (København).

(Århus, 28. maj 2015 – København, 29. maj 2015; Uriasposten)

Eksempel II: ‘Fynboer mod fascisme’-klistermærke. Påklistret valgplakater for Dansk Folkeparti (Århus).

(Århus, 28. maj 2015; Uriasposten)

Ophav: Revoshop.dk, Antifashoppen.dk.

Begge klistermærker kan købes på Revoshop.dk, der sidste år blev integreret med Antifashoppen.dk. Her kan man købe alskens merschandise for venstreradikale gadekrigere, herunder eksempelvis en ‘Dansk Folkeparti stinker’-hættetrøjer eller en pastelfarvet Kim Jung Il t-shirt.

(Screencap: Revoshop.dk)

(Screencap: Revoshop.dk)

Revoshop.dk har fysisk til huse på Provstevej (Nordvest), i kælderen til en opgang der huser flere kendte venstreradikale. Herunder Freja Wedenborg (tidl. DKP/ML, nu Kommunistisk Parti, Dagbladet Arbejderen) og Rune Bødker Nielsen, medejer af det grafiske kooperativ Rabotnik, der blandt andet designer plakater for Kommunistisk Parti og Antifascistisk Aktion. I opgangen bor også Per Hoffmann Küpper, der var aktiv gadekriger for nu nedlagte Rød Ungdom, der oprindeligt grundlagde netbutikken.

Antifashoppen.dk startede op i 2010 som en Projekt Antifa-forgrening (Læs: Antifascistisk Aktion), men blev sidste år en del af Revoshop.dk. Domænet var registreret af Antifascistisk Aktion (Korsgade 19, Kælderen), under navnet Projekt Antifa c/o (AFA-kollektivet) BumZen, Baldersgade på Nørrebro. Mere venstreorienteret bliver det ikke.

Forhistorie.

Folk der sælger klistermærker, kan i sagens natur ikke holdes juridisk ansvarlig for brugen af samme, men det er naturligvis ikke tilfældigt at venstreradikale og kommunister producerer klistermærker der ender på valgplakater for Dansk Folkeparti. Flere borgerlige som har været ramt af samme chikane, er netop politikere der er blevet lagt for had af den yderste venstrefløj. Det være sig særligt Konservative Rasmus Jarlov, der ene mand gik imod Ungdomshuset – og Venstres Søren Pind, der krævede at indvandrere lod sig assimilere ind i dansk kultur.

‘Racist’-klistermærker sås blandt andet ved FV07 og FV11. Diverse klistermærker med venstreradikale budskaber er set ved samtlige valg siden jeg har dækket som blogger, herunder eksempelvis EP09, KV13 og EP14.

Herunder et bredt udsnit af de opsatte klistermærker. Det meste har i lighed med ‘racist’-klistermærket sit ophav i Antifascistisk Aktion, men ikke udelukkende. Budskaber: ‘Ingen nazister i vores gader’ (Antifascistisk Aktion), ‘For socialisme mod fascisme’ (Antifascistisk Aktion), ‘Nazifri by’ (Socialistisk Ungdomsfront), ‘Jyske Antifascister’ (uoff. Århus AFA ), ‘Antifazone’, ‘Stop statsracismen’ (Socialistisk Ungdomsfront), ‘Vi er alle antifascister – Antifascisme er frihedskamp’ (Antifascistisk Aktion) mm.

(Fredericia, 23. maj 2014; Uriasposten)

(København, 28. august 2011, 5. september 2011, Odense, 24. november 2013; Uriasposten: I, II)

(Århus, 4. juni 2009 og 11. maj 2009; Uriasposten)

Bemærk klistermærkerne for Enhedslisten-associerede Socialistisk Ungdomsfront. Herunder et eksempel på hvordan det udmønter sig i praksis. Budskab: ‘Tid til nye venner – Giv flygtningebørn et liv udenfor lejrene’.

(København, 30. august 2011; Uriasposten)

(Screencap: Socialistiskungdomsfront.dk)

(København, 30. august 2011; Uriasposten)



25. februar 2013

Christine Antorini om SU-besparelser – Mette Frederiksen om sænkelse af selskabsskatten

Fra TV2 Online – Tordnede mod mindre SU – nu foreslår hendes regering det selv.

Da Antorini sad i opposition, var hun.. meget afvisende over for besparelser på områder af SU’en, der ligner dem, som hendes regering ellers netop har præsenteret som led i det SU-udspil, der skal skaffe statskassen to milliarder kroner. Blandt nogle af hovedelementerne i den socialdemokratisk ledede regerings SU-udspil er, at man fjerner muligheden for at få SU ud over den normerede studietid, hvis man enten begynder sent eller bliver forsinket undervejs i studiet.”

(Christine Antorini på Facebook, 17. maj 2011)

Fra TV2 Online – “Vor herre bevares” til selskabsskat – nu sænker de den selv.

Håbløst. Sådan beskrev Mette Frederiksen i 2011 den daværende regerings forslag om at sænke selskabsskatten. … mindre end to år senere, må den socialdemokratiske beskæftigelsesminister indse, at den lempelige behandling af erhvervslivet er blevet hendes eget partis politik. Når regeringen i denne uge fremlægger deres konkurrenceevnepakke, vil de nemlig lette selskabsskatten med i alt tre procentpoint fra 25 procent til 22 procent.”

(Mette Frederiksen på Facebook, 24. maj 2011)



7. februar 2013

‘Selvejende uafhængigt institut’ finansieret af Udenrigsministeriet støttede De Radikales valgkamp

En læser fortæller, at Jyllands-Posten ændrede artiklen, så støtten på 21.300 kroner fra til De Radikale ikke mere kom fra ‘Institut for Internationale Studier og Menneskerettigheder’ men fra ‘Institut for Flerpartisamarbejde’. Førstnævnte er et institut under Udenrigsministeriet, sidstnævnte et ’selvejende uafhængigt institut’ finansieret af samme. Reelt er der ingen forskel, og sådan kan dine og mine skattekroner gå til De Radikales valgkamp. Fra Jyllands-Posten – Se listen: De betalte til rød blok.

“Det Radikale Venstre

Til Folketingsvalget har partiet fået:

A. P. Møller-Mærsk (450.000 kr.)
Dansk Arbejdsgiverforening (500.000 kr.)
Dansk Industri (750.000 kr.)
Finanssektorens Forening (200.000 kr.)
Landbrug og Fødevarer’s forening til støtte af et konkurrencedygtigt erhvervsliv (100.000 kr.)
Danmarks Rederiforening (25.000 kr.)
Til andre formål:

Hermod Lannungs Fond (238.000 kr.)
Institut for flerpartisamarbejde (21.400 kr.)
Dansk Industri (13.750 kr.)
Dansk Arbejdsgiverforening (169.389 kr.).”

Fra AltAndetLige.dk.

“Med bred opbakning fra Folketinget blev Institut for Flerpartisamarbejde etableret ved lov i maj 2010. Formålet med det nyetablerede institut er at styrke den danske demokratibistand ved at yde søsterpartistøtte og støtte til flerpartisystemer i udviklingslandene.

Institut for Flerpartisamarbejde er oprettet som en selvejende og uafhængig institution inden for den offentlige forvaltning. Staten har afsat et beløb på 75 mio. kr. til perioden 2010-2012. Tilskuddet afholdes over Udenrigsministeriets bistandsbevillinger.

Instituttet er placeret i et administrativt fællesskab med Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder centralt i København på adressen Strandgade 56, Christianshavn.”

Oploadet Kl. 17:42 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


10. januar 2013

Sverige: “Vi synes, det er beklageligt, at Danmark ikke har flere toldere.”

Et af temaerne under valgkampen sidste år var den danske grænsekontrol, der ifølge nabolandene (på opfordring af danske medier), var udtryk for nationalistisk symbolpolitik, der udelukkende havde til formål at hælde vand på ‘DF’s værdipolitiske mølle’, for nu at citere Cevea. Fra BT – Nordisk kritik af dansk toldindsats.

“Toldere fra Norge og Sverige ønsker, at den danske regering øger kontrolindsatsen for at få bugt med strømmen af hash og narko fra Danmark. Det norske toldforbund anser den danske grænsekontrol for helt utilstrækkelig, skriver Berlingske. … Også det svenske toldforbund efterlyser handling.

– Vi synes, det er beklageligt, at Danmark ikke har flere toldere. For der kommer jo meget narkotika ind i Danmark, og de fleste beslaglæggelser gør vi ved Øresundsbroen eller i Helsingborg, siger formand Björn Hartvigsson fra Tull-Kust Forbundet. …

– De nordiske toldindsatser kan være svære at sammenligne, men man kan roligt sige, at vores indsats er væsentligt mindre end Sverige og Norges, konstaterer formand for Dansk Told- og Skatteforbund, Jørn Rise.”

Oploadet Kl. 07:17 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer
Arkiveret under:


27. november 2012

“Jeg kunne ikke drømme om at gå over mod en lempeligere udlændingepolitik.” (HTS under valgkampen)

Demografi er skæbne, og selvom det har været underholdende med de mange nyhedshistorier om statsministerens moralske habitus, så er det udlændingepolitikken hun bør huskes for. Midt under finanskrisen lettere hun adgangen til Danmark, forhøjede velfærdsydelserne og fjernede de sidste spæde rester af krav om kulturel integration. På alle måder den forkerte tilgang.

Fra Sørens Espersens blog – Sådan snød Helle på udlændingepolitikken – på ét år… (let red. opsætning).

‘Jeg kunne ikke drømme om at gå over mod en lempeligere udlændingepolitik. Det bliver ikke De Radikale, som skal bestemme vores udlændingepolitik. Det er de brede vælgergrupper ikke interesseret i, og jeg er slet, slet ikke interesseret i det.” (Helle Thorning-Schmidt, den 20. november 2010 i ‘Berlingske Barometer’)

Næh, der var såvist aldrig slinger i valsen, når Helle Thorning-Schmidt FØR valget blev spurgt om udlændingepolitikken – Helle vidste godt, at hun aldrig ville blive statsminister, hvis danskerne havde på fornemmelsen, at en ny SR-regering ville betyde en tilbagevenden til den slappe udlændingepolitik, som SR-regeringen stod for før 2001.

Men hvordan gik det så…? … Her er så det hele – punkt for punkt…

*** Familiesammenføring:
* Pointsystemet er slettet.
* Alderskravet for at undgå tilknytningskravet sænket fra 28 til 26 år.
* Ikke længere krav om gennemført uddannelse eller beskæftigelse i hjemlandet.
* Kravet til bankgaranti sænkes fra 100.000 kr. til 50.000 kr.
* Indvandringsprøven afskaffes.
* Gebyrerne fjernes.

*** Flygtninge:
* Asylansøgere, herunder afviste asylansøgere, får lov til at bo uden for asylcentrene efter kun et halvt år i Danmark.
* De såkaldte FN-kvoteflygtninge skal fremover ikke udvælges efter, hvorvidt de kan integreres i Danmark.

*** Udvisningsreglerne:
* Kriminelle udlændinge får nu beskyttelse imod udvisning.

*** Permanent ophold:
* Pointsystemet afskaffes.
* Der indføres en række særregler for flygtninge.
* Medborgerskabsprøven om samfundsforhold afskaffes.
* Sprogkravet sænkes. Man skal bestå “Dansk 1″, som er det laveste danskkrav ud af tre. Det er målrettet analfabeter.

*** Statsborgerskab:
* Sprogkravet nedsættes fra eksamen i “Dansk 3″ til “Dansk 2″. Samtidig er det nu nok at få et 2-tal på den nye karakterskala og ikke 4 som i dag.
* Indfødsretsprøven erstattes af en statsborgerskabsprøve, der lægger fokus på en såkaldt moderne hverdag frem for f.eks. danmarkshistorien.
* Kravet til selvforsørgelse sænkes fra 4,5 år ud af de seneste 5 år til 2,5 ud af 5 år.
* Det bliver tilladt at have dobbelt statsborgerskab.
* Statsborgerskab tildeles nu også kriminelle udlændinge.

*** ‘Service-Eftersyn’:
* Udover de nævnte lempelser skal udlændingepolitikken igennem et ’serviceeftersyn’, som vil medføre flere lempelser.
* Starthjælpen afskaffes.

*** Udenlandsk arbejdskraft:
* Annullering af optjeningsprincipper.
* Annullering af permanent grænsekontrol.

Oploadet Kl. 16:24 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


12. januar 2012

100 løftebrud på 100 dage med Helle Thorning-Schmidt i rollen som Mrs. Jellyby

Det er 100 dage siden regeringen fik magten, og derfor har BT i dag offentliggjort en længere liste over løftebrud. De fleste omhandler udvidelser af velfærdsstaten der skulle være finansieret på kort sigt, hvad enhver kunne sige der ikke var råd til. Det er ingen løftebrud i forhold til udlændingepolitikken, og mon ikke det skyldes, at regningen for flere indvandrere ikke manifesterer sig på kort sigt, og på lang sigt skjules i den almindelige samfundsøkonomi.

Politik handler om prioritering, og hvis regeringen gik til valg på ‘flere indvandrere – mindre for dine skattekroner’, så ville det aftvinge mere respekt. I Dickens Bleak House fra 1852, beskriver han i en sidehistorie hvorledes den fine Mrs. Jellyby har så travlt med at redde Afrika, at hun vanrøgter egne børn. Fri mig for regeringens ‘teleskopiske filantropi’.

(Charles Dickens, Bleak House, Telescopic Philantrophy, 1994, s. 35)

Fra BT – 100 løftebrud på 100 dage.

1. Alle indkomstoverførsler hæves med 2.000 kr. om året før skat.
2. Pensionisttillægget skal hæves med 5.000 kr. om året.
3. Straksafskrivning: Virksomhedernes investeringer i nye maskiner skal kunne trækkes 100 pct. fra i skat i 2012. (S-SF)
4. Beskæftigelsesfradrag hæves med 6.000 kr. årligt. (S-SF-RV)
5. Loft over fradrag for fagforeningskontingent fjernes (Genopretningspakken). (S-SF)
6. Loft over skattefradrag over alle typer af pensionsopsparinger på 100.000 kr. (S-SF) og 150.000 kr. (RV)
7. Gratis skolemad til alle skolebørn. (S-SF)
8.To lærere i dansk og matematik fra 0.-3. klasse. (S-SF)
9. I hovedstadsområdet nedsættes prisen på klippekort med 25 pct., og abonnementskort bliver 40 pct. billigere. (S-SF)
10. Helt udenfor hovedstadsområdet sættes abonnementskort 20 pct. ned i pris. (S-SF)
11. Bærbar pc til alle elever. (S-SF)
12. Bevarelse af akutmodtagelse i Svendborg. (S)
13. Aktieomsætningsafgift på 0,25 pct. af kursværdien. (S-SF)
14. Su-bonus på 20.000 kr. til kandidater, der bliver færdig på normeret tid. (S-SF)
15. Ledige over 30 år uddannes på dagpenge. 5.000, som er mindst 30 år, skal uddannes på dagpengeniveau årligt. Dog højst 10.000 i gang ad gangen. Maks. tre års uddannelse på dagpenge. (S-SF)
16. Maksimal klassekvotient på 24 elever. (S-SF)
17. 1.000 akademikere i løntilskud på højeste dagpengesats. (S-SF)
18. Nedsat vægtafgift for biler på landet. (SF)
19. Alle folkeskoleklasser skal have interaktive tavler. (RV)
20. 100 helhedsskoler uden forældrebetaling. (S-SF)
21. Trepartsforhandlinger inden 60 dage om at finde 15 mia. kr. gennem øget beskæftigelse. (S-SF)
22. Seniorordning. Tilskud til medarbejdere over 60 år i den offentlige sektor. (S-SF)
23. Tilskud til super-miljøbiler. (S-SF)
24. Gratis årligt tandlægebsøg til unge og lavindkomstgrupper. Der afsættes 135 mio. kr. (S-SF)
25. Flere lægeambulancer (100 mio. kr.) og elektroniske journaler (50 mio. kr.). (S-SF)
26. Afskaffelse af ægtefælleafhængighed for førtidspensionister. (SF)
27. Fremrykning af letbane i Odense. (S)
28. Børneombudsmand. (S-SF-RV-EL)
29. Afskaffelse af varighedsbegrænsning på sygedagpenge. (S-SF)
30. Ret til en gennemgående kontaktperson ved erhvervsrelevante ansøgninger. (S-SF)
31. Garanti for hjemmebesøg til nybagte forældre og ret til en overnatning efter fødsel. (S)
32. Nemmere adgang til a-kasserne. Halvering af perioden man skal have været medlem. (SF)
33. Ophæve skattestoppet på bolig fra 2016. (RV)
34. Hjælp til andelshavere og almene lejere, bl.a. offentligt tilskud på 15.000 kr. pr. en millioner kroners andelskøb og betydeligt lavere husleje i den almene sektor. (S-SF)
35. Alle offentligt ansatte, der planlægger at gå på efterløn, skal tilbydes et deltidsarbejde. (S-SF)
36. Tilkøbsydelser i både offentlig og privat hjemmepleje og madservice. (S-SF)
37. Højere standardfradrag for dagplejere. (S-SF)
38. Flere ungdoms- og ældreboliger: Den kommunale grundkapital skal nedsættes fra 14 til syv procent. (RV)
39. Læsekurser for elever, der ikke kan læse efter 2. klasse. (S-SF)
40. Sundhedstjek til alle danskere, når de fylder hhv. 40, 50 og 60 år. Desuden skal dem, der ikke benytter tilbuddet, opsøges. (S-SF)
41. Nordjysk vækstplan. (RV)
42. Fradrag for klimainvesteringer for danske virksomheder (1 mia. kr.). (S-SF)
43. Maks-frist på 12 arbejdsuger til nå frem til en afgørelse ved erhvervsrelevante ansøgninger med visse undtagelser. (S-SF)
44. Lavere husleje til ressourcestærke tilflyttere og flyttetilskud til ressourcesvage beboere. (S-SF)
45. Bedre rammevilkår for danske virksomheder. (SF)
46. Alle erhvervsrelevante ansøgninger, der omhandler investeringer for mere end en mio. kr., skal inden for én til to dage modtage en kvittering fra kommunen om, at ansøgningen er modtaget. (S-SF)
47. Huslejerabatter til erhverv og forretninger. (S-SF)
48. Salg af grunde til under markedspris til alment byggeri. (SF)
49. To mia. kr. til løft af folkeskolen. (S-SF)
50. ’Skolefeer’ på alle skoler. (RV)
51. Skat på banker og andre finansielle virksomheder på to mia. kr. ekstra. (S-SF)
52. Nye erhvervsforskningscentre med 500 mio. kr. i ’frie midler’. (S-SF)
53. Dårlige skoleledere skal fyres. (SF)
54. Nævn til sikring af offentligt ansattes ytringsfrihed. (S-SF-RV (-EL))
55. Renteindtægterne fra bankpakke II skal anvendes til at sikre lån til små og mellemstore virksomheder i yderkommunerne. (S-SF)
56. Obligatorisk efteruddannelse af alle lærere på skoler med flere tosprogede elever. (RV)
57. Der skal oprettes et psykiatriministerium. (SF)
58. Etablering af bioraffinaderi i Kalundborg. (S-SF)
59. Forenkle miljøgodkendelser af landbruget. (S)
60. Skattekredit til biotek-virksomheder. (S-SF)
61. Ny erhvervsstøttepolitik. (S-SF)
62. Investeringer i køkkener på skoler. (RV)
63. Privatskoler skal have en økonomisk gulerod, som motiverer til at optage flere udsatte børn. (S-SF)
64. Rulle ændringer af planloven tilbage. (RV-S-SF (EL))
65. Maksimalt 30 minutters ventetid på skadestuerne. Der afsættes 100 mio. kr. (S-SF)
66. Etablere et videncenter for sundhedsfremme og forebyggelse. (S-SF)
67. Loft over renter ved f.eks sms-lån. (RV)
68. Rammer for etablering af sundhedshuse, hvor flere praktiserende læger kan bo sammen og leje sig ind i en praksis i stedet for at købe den. Der afsættes 25 mio. kr. årligt. (S-SF)
69. Obligatorisk to dages sikkerhedskurser (arbejdsmiljø). (SF)
70. Hurtigere indsats over for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere end i dag. (S-SF)
71. Bevare efterlønnen, som den så ud med Velfærdsaftalen. (S-SF)
72. Indføre lokalt omsættelige kvælstofkvoter. (S)
73. Oprettelse af fond, der inden for EUs strukturfondsmidler og de generelle regler for statsstøtte yder hjælp til udvikling af eksisterende virksomheder og iværksættere, der ønsker at omstille deres virksomhed eller etablere sig i yderområder. Der afsættes 75 mio. kr. årligt. (S-SF)
74. 300 mio. kr. i besparelser via øget automatisk fartkontrol. (S-SF)
75. Nedsættelse af hashkommission. (S-SF)
76. Nedsættelse af kommission om erstatning til voldsofre. (S)
77. Afsoningsplan inden syv dage. (RV)
78. Uddannelsesgaranti for indsatte. (RV)
79. Der skal bruges 100 mio. kr. mere på EU-formandskabet. (RV)
80. Anerkende Palæstina som stat. (SF)
81. Hjemmeværnet skal reduceres og sammenstænkes med Beredskabsstyrelsen. (RV)
82. Pentagonmodel: Sammenlægning af Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriets departement. (RV)
83. 500 mio. kr. til begrænsning af lukkedage i daginstitutioner. (S-SF)
84. Ændre uhensigtsmæssige skævheder i f.eks boligsikring. (RV)
85. Én ekstra pædagog i hver af de 300 mest socialt belastede institutioner. (S-SF)
86. Det Sociale Opdragelsesnævn – i hver kommune. (S-SF)
87. Hjemmeundervisning af uartige børn. (S)
88. Nedsættelse af en social retssikkerhedskommission. (RV-S-SF (-EL))
89. Rygere på plejehjem skal bære forklæde. (S)
90. Millionærskat – Seks pct. ekstra beskatning af al indkomst over en mio. kr. årligt. (S-SF)
91. 40 pct. kvinder i bestyrelser (kvoter). ((S-)SF)
92. Udnævnelse af frivillighedsminister. (S)
93. Kandidatpant for studerende, der flytter til udlandet. (S-SF)
94. Princip: Ingen skattefinansierede velfærdsstigninger. (RV)
95. Ingen nye fremrykkede offentlige investeringer (væksttiltag), hvis skatterne samtidig sættes op. (RV)
96. Konkurrenceankenævnet afskaffes, og kendelser og bøder ankes til Sø-og Handelsretten. (S-SF)
97. Uafhængigt konkurrenceråd og administrative bøder. (S-SF)
98. 200 mio. kr. årligt til et miljøudviklings- og demonstrationsprogram. (S-SF)
99. Boligpakken. Kickstart på boligmarkedet – fritagelse for tinglysningsafgift og boligskat fra 20. august (S-SF)
100. Iværksætterhus til elever og studerende. (S-SF)



17. oktober 2011

Guided Democracy 2011

For nylig lavede Infomedia en undersøgelse, der burde have været på alle forsider. Mens jeg venter på yderligere info, kan jeg dog citere et par linier fra Journalisten.dk – De Radikale vandt kommentatorkampen:

De politiske kommentatorer bar vinderne frem under valgkampen. Enhedslisten og Liberal Alliance fik overvejende positiv omtale af de udskældte kommentatorer – De Radikale blev udelukkende omtalt positivt. Det viser en ny analyse fra Infomedia, der bliver bragt i Berlingske i dag.

Artiklen henviser til en kronik i Berlingske (10.okt.) Her lidt af Den kommenterede valgkamp:

Infomedia har foretaget en analyse af de politiske kommentatorers dækning af valgkampen i de største aviser, websites og TV-nyheder. Opgørelsen viser, at 57 procent af spaltepladsen og taletiden gik til at kommentere på proces- og personfokuserede emner såsom meningsmålinger (19 procent), alliancedannelser og blokpolitik (13 procent), interne uenigheder i de to blokke (11 procent om blå blok, 7 procent om rød blok), samt Thornings skattesag (5 procent). De resterende 43 procent blev fordelt bredt ud over mere indholdsmæssige emner, med hovedvægt på økonomiske emner (25 procent) og udlændingepolitik (11 procent).

Øvrige substantielle emner måtte derfor nøjes med begrænset opmærksomhed, herunder udenrigspolitik, sundhed, klima, miljø, socialpolitik, folkeskole, uddannelse, EU og kultur. Alle fik de omkring 1 pct. af omtalen eller mindre. Hans Engell kritiserede i Ekstra Bladet TV-duellerne for ikke at magte at sætte nye punkter på dagsordenen. »På intet tidspunkt er Helle og Løkke blevet udfordret på f. eks. udenrigs- og EU-politik, klima, miljø, socialpolitik, bolig, kultur, forsvar, energi eller ti andre emner« (15. sep. 2011). Som det fremgår af Infomedias analyse, blev denne udfordring heller ikke taget op af de politiske kommentatorer selv.

Nu kunne man mene, at 43 procent opmærksomhed på indholdsmæssige emner trods alt er relativt meget, og måske mere end man kunne forvente. Men bag tallene ligger, at disse emner typisk sættes ind i en strategisk kontekst. F.eks. blev emnet udlændingepolitik udelukkende behandlet som en brik i et spil – som et ’udlændingekort’, der blev kastet. Flertallet af de øvrige indholdsmæssige emner fik samme behandling. Når et politisk udspil blev lanceret, kredsede kommentarerne typisk om, hvad udspillet ville betyde for chancen for (gen)valg, snarere end hvad udspillet i praksis kunne tænkes at betyde for borgerne i Danmark.

Det er ikke irrelevant at spørge sig selv om, hvorvidt vi overhovedet har demokrati i Danmark. Ved valget i 2007 sprang man EU-debatten over, selvom vi netop havde haft den berømte Metock-dom og desuden stod overfor tiltrædelsen af en ny forfatning. Dengang enedes midter-blokken om at skyde EU-debatten til efter folketingsvalget, nemlig i forbindelse med en evt. folkeafstemning. Da folketingsvalget så var forbi kunne centraladministrationens jurister belejligt vurdere, at der ikke var suverænitetsafgivelse nok til en folkeafstemning, hvorefter et folketing sammensat uden forudgående EU-debat kunne sanktionere tiltrædelsen af den såkaldte Lissabon-traktat. En EU-politik ganske uden folkeligt mandat.

Denne gang måtte vi hverken diskutere EU eller indvandring/islam. Og for at være helt sikre på at få ram på den værdipolitiske højrefløj fik man mediekonsensus om støtte til R, Ø og LA. Valget skulle altså udelukkende handle om økonomi, hvorefter vi fik en ny regering der fører cirka samme økonomiske politik som den forrige. Til gengæld fører den en stærkt venstreorienteret værdipolitik. Altså igen en politik som folk ikke har haft rimelig mulighed for at tage stilling til.

Vi har en kirkeminister, der også er ligestillingsminister og dermed er designet til at presse bøsseægteskaber ind i folkekirken. En kulturminister, der vil nedlægge Det Kongelige Teaters gamle scene og omskabe vore museer i “nydanskerne”s billede. En udenrigsminister, der samarbejder med araberne om at nedlægge Israel. En Europaminister, der straks afskaffer DFs ekstra grænsekontrol, selvom andre former for kontrol bare vokser og vokser. En integrationsminister, der placerer ansvaret for den dårlige integration i vor tones manglende andægtighed.

Fortsæt selv listen, pointen er ganske klar: Vi har IKKE valgt de ændringer af kursen, denne regering har lagt, og derfor har folketingsvalget været et skoleeksempel på fupdemokrati anno 2011.

Oploadet Kl. 17:41 af Kim Poulsen — Direkte link17 kommentarer


11. oktober 2011

Mette Frederiksen: Forskel på at føre valgkamp og være i regering “hvor man også skal have pengene”

Kontraktpolitikken havde sine ulemper, særligt for politikere til venstre for midten. Fantastisk kommentar af Mette Frederiksen i et interview om løftebrud med BT.

BT: Har I ikke lovet lige rigeligt så?

Mette Frederiksen, S: Nej, jeg synes, der er forskel på at sige, at der er noget, man gerne vil, til når man så er i regering, hvor man også skal have pengene til at nå sammen.

Oploadet Kl. 22:20 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


6. oktober 2011

Ekstra Bladet stillede ikke de rigtige spørgsmål – angriber nu Thorning for brudte valgløfter

Som et supplement til de mere seriøse aviser, er det helt fint med letfordøjelige løssalgsaviser, der går lidt længere, og ofte over grænsen. Problemet opstår først, når den kritiske journalistik bliver enøjet politisk, og her er Ekstra Bladet toppen af poppen.

Under valgkampen forsøgte avisen at køre Helle Thorning-Schmidt i stilling, og det borgerlige Danmark blev angrebet fra alle vinkler – ingen sag var for lille. Tænk hvis avisens højtbetalte journalister havde forholdt sig kritisk til S/SF’s mange urealistiske valgløfter…

Nyrups ellers så udskældte løftebrud på efterlønnen i sin tid er jo peanuts i forhold til, hvad der nu jokkes henover af falske forsikringer om ikke at pille ved efterlønnen, pensionsalderen og en beskåret dagpengeperiode. Og hvor de svageste ikke bliver nakket på den ene led, hamrer fedtskat, tobaksskat og skattereformer ned fra den anden.” (EB-leder, 6. oktober 2011: Helles forræderi)

Oploadet Kl. 15:50 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper