4. oktober 2019

Ida Auken 2.0: “Der er nogle normer i samfundet, som man ikke kan tillade sig at være ligeglad med…”

Under valgkampen kæmpede De Radikale hårdt for herboende muslimers gunst, og Ida Auken fik lidt billig medietid med ‘Partiet Stram Kus’. Islam er dog stadig Islam, og det bliver nemt lidt akavet, når dine kernevælgere betragter dig som vantro. Læserbrev af Ida Auken i Politiken – Der kom en idiot ind på mit kontor (kræver login).

“Forleden fik jeg besøg på mit kontor af en repræsentant for en moske i Københavnsområdet.

Vi gav hånd og satte os ned for at snakke sammen. Samtalen faldt hurtigt på forholdet mellem mænd og kvinder. Undervejs siger han pludselig: ‘Jeg vil helst også undgå at trykke hånd med kvinder’. Jeg spørger: ‘Jamen, du trykkede da min hånd, da vi mødtes?’. Han siger: ‘Ja, det gør jeg, når folk ikke ved det, men nu ved du det’. Det får mig til at spørge: ‘Det vil sige, at du ikke vil trykke min hånd, når du går igen?’. Hvortil han svarer: ‘Ja, for nu ved du det. Og det regner jeg med, at du respekterer’. Alt vender sig i mig. Jeg bliver rasende over at blive sat i sådan en situation. Dels føler jeg mig som kvinde nærmest spedalsk, når min hånd bliver set som noget, der fra nu af ikke må komme i nærheden af ham. Dels bliver jeg vred over, at han tillader sig at komme ind i demokratiets højborg og nægte at trykke min hånd, fordi jeg er kvinde.

Jeg fortæller ham, at han ikke har nogen ret til at sætte mig i denne situation. Det er dybt disrespektfuldt over for mig og over for demokratiet. … Jeg er åbenbart så uren i hans verden, at han også ville blive tilsmudset, hvis jeg rørte ved hans hånd.

… Nu er der gået nogle dage. Jeg er stadig vred. Det, der oprører mig mest ved denne mands holdning, er, at han forsøger at skjule sin ringeagt for kvinder ved at pakke det ind i alt muligt ævl om at være ærbar og respektere det andet køn.

… I gamle dage var idioten den, der kun kunne se sit eget private perspektiv og ikke det offentliges eller fællesskabets perspektiv.. Manden, der kom ind på mit kontor, var tydeligvis idiot. Han troede, at han kunne tillade sig at gøre sin egen lille private holdning til min og alle andres.

Men sådan kan vi ikke leve. Der er nogle normer i samfundet, som man ikke kan tillade sig at være ligeglad med, hvis vi skal kunne leve sammen. Og i det danske samfund er en af disse normer, at vi hilser pænt på hinanden og behandler hinanden lige – uanset etnicitet, køn, religion og seksualitet.

Jeg har tænkt over, hvor i verden denne form for opførsel er i orden. Det er den muligvis i nogle muslimske lande. Det paradoksale er, at der kan denne mand ikke vælge at bo, for der bliver han og hans ligesindede forfulgt, da de tilhører en gren af islam, andre muslimer ikke anerkender.”

Oploadet Kl. 00:25 af Kim Møller — Direkte link32 kommentarer


27. august 2019

‘Tommy’, ‘Theis’ og Rasmus: “Jeg er til venstre for Enhedslisten, men valgte at stemme Stram Kurs.”

Øzlem Cekic, der netop har grundlagt ‘Center for Dialogkaffe’, fortalte tidligere i dag på P1, at hun forleden besøgte ‘Tommy’, der gennem længere tid havde chikaneret hende på Twitter. Han havde et Dannebrog som profilbillede, og hun ventede det værste: “Til min store overraskelse, så boet han i en stor villa, og der stod en rigtig flot bil udenfor.” Alt var ‘danish design’, “… alt er så lækkert og flot.” Han stemte på Stram Kurs, lød det afslutningsvis.

Cekic med flere forstår ikke, at modstanden mod Islam er noget nær apolitisk udenfor de bonede gulve. Taberne har intet at miste, og udtrykker sig mindre nuanceret end det pænere borgerskab, men fjendskabet er helt det samme. Nogle er blå, andre er røde, men alle foragter Islam.

Nima Zamanis samtale med ‘Theis’ for et par uger siden var et godt eksempel. Hvor ‘Theis’ i 2015 stemte på Enhedslisten, så stemte han nu Stram Kurs. Han havde kærestet med en muslimsk pige, boet i dag med en troende muslim, og havde gennem årene qua sit arbejde, haft kontakt med flere hundrede helt almindelige muslimer. Undervejs i samtalen fortæller han, at han ikke afskediger muslimer der stjæler fra arbejdspladsen, da det i så fald ville blive svært at skaffe ufaglært arbejdskraft nok: “Så har vi ikke nogen ansat.”

‘Theis’, dansker: Jeg får et nyt arbejde, hvor jeg skal arbejde med mange indvandrere. Hvor jeg ser en ny side af Islam i Danmark. Det er jeg rigtig ked af. Jeg lå ikke søvnløs, men jeg blev sat i tænkeboks, fordi den virkelighed jeg troede der var i Danmark, var meget anderledes. … i kraft af det nye arbejde jeg har fået, fandt jeg hurtigt ud af, at hvis jeg slog en hånd i bordet, så fik jeg lov til at tale færdigt, og jeg fik som regel også ret. … Det er kulturen, og i den her sammenhæng, så hænger Islam og kulturen sammen. … Det er de fleste af dem der reagerer aggressivt, og jeg var nødt til at studere baggrunden for det. De bliver opdraget til, i disse kulturer, til at anfægte angreb på ens ære med en aggression.

Nima Zamani, Radio24syv: Så du fik et job, hvor du oplevede, at der var nogen du ikke kunne give en reprimande, give en ordre, eller bede om at gøre noget, som du kunne gøre med etnisk danske ansatte eller kollegaer.

‘Theis’: Der var en kæmpestor manglende respekt for den danske måde at gøre tingene på. Jeg er faktisk stolt af, at vi har et samfund hvor vi snakker om tingene. Det nemmeste for mig er jo at være aggressiv… nu er jeg en forholdsvis stor fyr, så hvis det var det der gjalt, så kunne jeg jo bare løfte næven, men det er bare ikke de værdier jeg er vokset op med.

Nima Zamani: … der er i hvert fald en lytter, der allerede har skrevet… Det er Rasmus Askholm, der skriver, at ‘Jeg er til venstre for Enhedslisten, men valgte at stemme Stram Kurs. Et socialistisk Danmark betyder ikke, at folk udefra skal bo her. Jeg bryder mig heller ikke om omskæring, opdelte svømmehaller osv., så det var et nemt valg.’

‘Theis’: … inderst inde, der er jeg en Enhedslisten, på mange af Enhedslistens punkter. Det er jeg stadig. … Min oplevelse med, at jeg er nødt til at sætte magt mod magt for at blive respekteret, for at jeg kan nå de folk, når de for eksempel har stjålet noget og er meget kriminel, så er jeg nødt til at slå hånden i bordet. Så har jeg valgt at benytte Rasmus Paludan som min ’slå hånden i bordet’.

Nima Zamani: De stjæler noget, så gør de dig kriminelle, siger du? Er det ved, at de tvinger dig til at være aggressiv?

‘Theis’: De kriminaliserer mig ved at, jeg for eksempelvis siger, at du har stjålet fra lageret. Jeg har det her på video, det må du ikke. Det er en fyringsgrund. Og så kan man få at vide tilbage, at ifølge Koranen, så må jeg ikke dengang bruge penge der er stjålet. Så hvordan kunne jeg have stjålet noget?

Nima Zamani: Jeg ved ikke hvad for et ansvar du har, men kommer der ikke en konsekvens af det her. Bliver de ikke fyret? Melder du ikke at de stjæler på arbejdet?

‘Theis’: – Nej!

Nima Zamani: Hvorfor?

‘Theis’: Så har vi ikke nogen ansat. … Det er en falliterklæring. Vi dæmrer selvfølgelig op for det, og vi laver nogle sanktioner, selvfølgelig så kigger vi igennem hvad de har stjålet for. Vi vi selvfølgelig helst have at vi kan have en dialog omkring det. Jeg har taget så og så meget, i sidste uge, så og så meget – okay, så fratrækker vi det din løn, og så får du lo til at køre videre. Så er der selvfølgelig de tilfælde, hvor der bliver benægtet. Og det er den første reaktion vi får.



14. august 2019

LA undsiger konservatisme, Støvring: “Liberale er ikke blot individualister, men også universalister.”

“Vi røg for ofte i den nationalkonservative fælde”, fortæller Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll-Bille til Berlingske, og pointerer, at vejen frem er ‘den positive og fremskridtsvenlige liberalisme’: “… enhver form for konservatisme skal høre op”. Inger Støjberg er marginaliseret i Det Liberale Venstre, og selvom Liberal Alliance kun har fire mandater i Folketinget, så virker det ikke ligefrem til at det er Henrik Dahl der svinger taktstokken.

Der er dog ingen grund til at håbe på et samlet blåt alternativ. Så ender med nationalkonservatismen, som med gjorde med den borerlige EU-modstand. Død og begravet i topskat og åbne grænser. Kasper Støvring kommenterer den borgerlige uenighed på Altinget.dk – Kasper Støvring om borgerlig krise: Liberalismens svar er ødelæggende.

“For at finde den låge, der kan lede ud af den borgerlige krise, må vi først skaffe os et egnet landkort – vi må definere, hvad borgerlighed er. Til det formål må vi besvare et af de mest elementære spørgsmål, man kan stille sig: Hvad er et menneske?

Allerede i svaret på det spørgsmål opdager vi, at borgerligheden er (mindst) to ting: liberal og konservativ. Og det siger jo noget om, hvor svært det kan være at samle borgerlige om et fælles projekt.

På spørgsmålet vil liberale svare, at mennesket primært er et autonomt individ, imens konservative vil svare, at det er et socialt væsen. Liberale hylder individualismen, imens konservative besinder sig på fællesskabet. …

Liberale er ikke blot individualister, men også universalister. De anskuer individer uafhængigt af deres kulturelle og sociale tilknytninger som ligeværdige; i sidste instans er hele verden mit hjem, og hele menneskeheden er min næste. Derfor må man ikke diskriminere: Der er ingen, man i princippet skylder mere end andre, for vi er jo alle mennesker.

Den liberale teori – som ingen i praksis selvfølgelig kan opfylde – betragtes som progressiv, tidssvarende, tolerant og humanistisk. Sammenlignet må konservatismen fremstå som de glødende tungers røst, som både indskrænket og reaktionær. …

Konservative forstår mennesket som situeret: Det er altid allerede indlejret i fællesskaber, det ikke altid selv har valgt, og som det er forpligtet af på en dybere måde, end liberale – i hvert fald retorisk – vil anerkende. Det gælder for eksempel forholdet til vores forældre, landsmænd, børn, ægtefælle, trosfæller og venner.”



1. august 2019

Katrine Suppli Kohl, tidl. bestyrelsesformand i venstreradikalt ‘Asylbureau’, nu ekspert om flygtninge

Faste læsere vil huske irakiske flygtninges besættelse af Brorsonskirken, der ved hjælp af venstreradikal aktivisme blev populariseret som ‘Borgerinitiativet Kirkeasyl’. Efter rydningen etablerede markante venstreradikale et såkaldt ‘Asylbureau ApS’, der havde til formål at skaffe midler, så de kunne ansættes i fiktive stillinger og hermed blive i landet. Navnet blev kort efter etableringen ændret til ‘Irakinstituttet ApS’.

Den socialdemokratiske udlændingeordfører Henrik Dam Kristensen vil lukke smuthullet, skrev Martin Lindblom (AFA-leder) i en journalistisk artikel hos kommunistiske Dagbladet Arbejderen. Der foregår fortløbende en kamp mellem demokratiske socialister og de revolutionære, og her var et slag i slaget.

Folketingsvalget gav som bekendt et rødt flertal, og hvis Socialdemokraterne vil sidde i fire år, så skal partierne til venstre have indrømmelser ift. udlændingepolitikken. Nu skal vi så have kvoteflygtninge igen. I TV2’s dækning tonede en sociolog ved navn Katrine Syppli Kohl frem, med ansættelse hos ‘Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd’. Direkte fra AFA’s dunkle kollektiver til oplyste tv-studier. Arketypisk forskeraktivist.

(Katrine Syppli Kohl, ekspert om kvoteflygtninge på TV2 News)

(Katrine Syppli Kohl, bestyrelsesformand for ‘Irakinstituttet ApS’, 2009; Grafik: Lasso)

“Sidste år kom det frem, at antallet af lovovertrædelser begået af asylansøgere var femdoblet på syv år. Fyens Stiftstidende kører rutinen, blandt andet med hjælp fra Ph.d.-studerende Katrine Syppli Kohl, der tidligere var bestyrelsesformand for Kirkeasyl-mediestuntet ‘Irakinstituttet Aps’, der inkluderede adskillige kendte venstreradikale, herunder selveste Balder Bergmann Johansen.” (Uriasposten, 2015)



27. juni 2019

Kulturminister Joy Mogensen: ‘Solomor’, der kæmpede for den tyrkiske Ayasofya-statsmoské i Roskilde

Den nye ministerliste er ude, og det ser skræmmende ud. Det siger sådan set alt, at man som borgerlig skal juble over at vi nu har fået Mattias Tesfaye som Udlændinge- og integrationsminister. Han var som ung aktiv i Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister (DKP/ML), men lyder relativ fornuftig i forhold til sit resortområde. Han er rundet af skurvognene, ikke humanoira.

På negativsiden må fremhæves Udenrigsminister Jeppe Kofoed, der som 34-årig tilbage i 2008 havde sex med en 15-årig pige i forbindelse med et kursus på Esbjerg Højskole. Dårlig dømmekraft, men jo nok ikke nødvendigvis noget der kommer til at præge hans ministerium.

Udnævnelsen af Pernille Rosenkrantz-Theil som Børne- og undervisningsminister er i den henseende mere problematisk. Hun har haft en tilknytning til erklærede militante Antifascistisk Aktion (AFA), faciliterende som aktiv i kommunistiske Enhedslisten et overfald på to ministre, og alene det, burde udelukke hende som ministeremne til evig tid. Hun er blevet mor, og har ganske givet ændret holdning, men er uegnet til en tillidspost på det niveau.

(Autonome Pernille Rosenkrantz-Theil til demonstration mod Den Danske Forening, Korsør, 1995)

Tilbage i 2011 blev eks-kommunisten Uffe Elbæk kulturminister, og denne gang var (den ligeledes homoseksuelle) Mogens ‘giv plads til Islam’ Jensen mediernes favorit. Det blev istedet den tidligere Joy Mogensen, der er gravid, som en konsekvens af den fertilitsbehandling, der gjorde hende til landets mest omtalte ’solomor’. Det er dog ikke regnebuer det hele. Det var hende der som borgmester i Roskilde kæmpede for en ny tyrkisk statsmoské i Roskilde. Skal røde kulturministre være kulturafviklere?

(Joy Mogensen indvier den Erdogan-tro Ayasofya Camii-moské, Roskilde, 2018; Foto: Tilsendt, red.)

Oploadet Kl. 11:46 af Kim Møller — Direkte link105 kommentarer


26. juni 2019

Mette Frederiksens regering (De Radikale, SF, Enhedslisten): Flere flygtninge, flere gratis glæder….

Under valgkampen overtog medierne næsten umærkeligt venstrefløjens retorik, og det blev nu normalt at omtale kvoteflygtninge som værende ‘de svageste kvoteflygtninge’. Den slags virker, og nu hvor et flertal af danskerne valgte rød blok, så får vi igen FN-kvoteflygtninge til Danmark. Eks-kommunisten Anders Ladekarl fra Røde Kors har lige jublet på TV2 News over lukningen af Udrejsecenter Sjælsmark, og han blev efterfulgt af kurdisk-røde Mustafa Jaf, der takkede de fire partier. Herefter gjorde en sød 11-årig pige arbejdet færdigt. Well played.

I København hænger Enhedslisten klistermærker op med budskabet ‘Flere gratis glæder’. Det lyder dyrt, og det er også planen at at arbejdsløse indvandrere skal have endnu flere af andre folks penge.

(B.T.metro, 20. maj 2019, s. 4: “Danmark skal igen tage imod de svageste kvoteflygtninge”)



20. juni 2019

Injurie: Radikale Morten Østergaard om “… Rasmus Paludan der vil udrydde hele befolkningsgrupper.”

Adskillige politikere associerede under valgkampen Stram Kurs med nazisme (nationalsocialisme), og nogle gange så lykkedes det at overbevise dem selv. Radikale Morten Østergaard har næppe læst Stram Kurs’ partiprogram, og set herfra så ligner det en klokkeklar injuriedom.

(Morten Østergaard på Facebook, 21. maj 2019)



16. juni 2019

Post-Stram Kurs: MF’ere vil hæve kravet til 40.000 vælgererklæringer af… ‘respekt for folkestyret’

De etablerede partier vil gøre hvad som helst for at bevare status quo, men hvis ikke det er muligt at ændre den førte politik, så er demokrati ikke andet end et dække for det modsatte. Der har ikke været flertal for den førte udlændingepolitik i tredive år, men valgforsker Kasper Møller Hansen vil gøre det endnu sværere for nye partier, så de ikke bare manifesterer ‘en helt umiddelbar reaktion’. Fra Berlingske – Efter ‘kaotisk’ valg med 13 partier: Politiske veteraner vil gøre det sværere at komme på stemmesedlen.

“Opfordringen til at stramme reglerne står på ryggen af, at indsamlingen af vælgererklæringer er blevet gjort digital. Derfor er det, lyder argumentet, de facto blevet lettere – og det skal modsvares af et krav om flere underskrifter.

Venstres Bertel Haarder, der er Folketingets længst siddende medlem, mener, det er blevet ‘alt for nemt’ at komme på stemmesedlen. … Han foreslår, at man hæver kravet til 40.000 vælgererklæringer.

Venstres tidligere formand og udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen er enig. Han mener, vi står med et ‘principielt problem’, som det er ‘vigtigt, at de gamle, etablerede partier tager fat på’.

‘Når du nu har en IT-løsning, er det en meget dramatisk lempelse af reglerne. Det har næppe været meningen, og jeg synes ikke, det skal være så let. Derfor er det noget, man skal se meget kritisk på,’ siger han:

‘Så er der nogen, der siger: ‘Det skal være vælgerne med deres sunde fornuft, som forhindrer folk i at komme ind – ikke regler og myndigheder’. Det er jeg bare ikke enig i. Jeg synes, der er nødt til at være et vist styr på det, så det ikke løber løbsk, som det gjorde denne gang,’ lyder det fra Uffe Ellemann-Jensen. …

På Christiansborg erklærer Venstres gruppeformand, Karen Ellemann, sig klar til at ændre reglerne…

‘20.000 underskrifter, som er kravet i dag, virker af lidt, når man ser den lethed, som der er i at indsamle underskrifter i det digitale system. Derfor synes jeg bare, at det er respekt for folkestyret at gøre noget ved det,’ siger hun.”

“Mange partier er ikke skidt, hvis folk vil have dem. Men mange partier er ikke godt, hvis de bare er en helt umiddelbar reaktion, så folk nogle måneder efter tænker: Hov, hvad var det lige, jeg fik skrevet under på der?” (Kasper Møller Hansen, professor)

Oploadet Kl. 23:23 af Kim Møller — Direkte link92 kommentarer


10. juni 2019

Lektor, KU: Vælgerne skal kunne spejle sig i kandidaterne, problematisk med partistøtte til Stram Kurs

Lektor Karina Kosiara-Pedersen fra Københavns Universitet er ‘partiforsker’, og problematiserede før valget, at der var for få kandidater med indvandrerbaggrund. Vælgere skulle kunne spejle sig i kandidaterne, og ‘vi skal dele os efter anskuelser’. Efter valget fandt hun et nyt rationale. Nu var anken, at loven om partistøtte er utidssvarende, da den medfører støtte til ‘enkeltpersonbårne partier’ såsom Rasmus Paludans Stram Kurs. Set på TV2.dk – Partier under spærregrænsen får 25 millioner – det vil Paludan og Riskær bruge pengene på.

Hun mener, at loven er problematisk i forhold til partier, der i høj grad er båret af enkeltpersoner, fordi de ikke har organiseret sig i hele landet, som traditionelle partier har.

– Hvis vi gerne vil bruge de her offentlige kroner til at understøtte, at der er mulighed for at deltage i et politisk parti, og at der er nogle lokalforeninger, som opstiller kandidater, så hjælper de her enkeltpersonbårne partier jo ikke på det, siger Karina Kosiara-Pedersen.

Hun mener, at virkeligheden er løbet fra den tid, hvor loven oprindeligt blev indført.

– Siden loven blev lavet, har vi set opblomstringen af flere forskellige partier, der alle har haft en organisering i en eller anden grad. Men de partier, vi nu ser, som er enkeltmandsbårne, er en helt anden type, og derfor kan det godt være, at man skal se på, om loven er hensigtsmæssig, som den er nu, siger Karina Kosiara-Pedersen.

(Karina Kosiara-Pedersen, lektor, Københavns Universitet; Foto: KU.dk)

“Ifølge en valgforsker på Københavns Universitet kan det være et problem, hvis der er få folketingskandidater med indvandrerbaggrund.

Vi skal dele os efter anskuelser, og det er det, det først og fremmest handler om, men hvis vi også gerne vil stemme på nogen, der ligner os selv, så er det et problem, at det ikke er alle, der kan se sig spejlet på stemmesedlen, siger Karina Kosiara-Pedersen, lektor ved Institut for Statskundskab.” (TV MidtVest, 3. juni 2019)

Oploadet Kl. 11:21 af Kim Møller — Direkte link59 kommentarer

Realitystjerne: “Jeg satte mit kryds ved partiet Stram Kurs… på grund af deres udlændingepolitik.”

Jeg må blankt indrømme, at jeg normalt ikke følger Realityportalen. Et site der i disse dage bringer historier med overskrifter såsom ‘Jonass efter analsex-konflikt’, ‘Julie har fået kæmpe røv-tatovering’ og ‘Ida blev hypnotiseret inden brystoperation’. Siden har dog også en historie om realitystjernernes foretrukne partier, herunder hvad Natascha Kristiansen stemte ved det netop overståede valg. Hun er kendt fra ‘Big Brother’ og ‘Singleliv’, og har tidligere støtte Dansk Folkeparti.

Jeg satte mit kryds ved partiet Stram Kurs, men jeg stemte på dem, fordi jeg ikke kunne stemme på Rasmus Paludan personligt. Jeg synes, det er mega synd, han ikke kom ind. Jeg stemte udelukkende på partiet på grund af deres udlændingepolitik, og fordi de også vil ud af EU.” (Natascha Christensen, Realityportalen, 6. juni 2019)

(Natascha Kristiansen, da hun stadig var DF’er i 2015; Foto: Facebook)

Natascha Kristiansen, kort interview.

Uriasposten: Stemte du DF ved sidste valg?

Natascha Kristiansen: Ja, jeg stemte DF ved sidste valg, men de er ikke hårde og konsekvente nok, så jeg ville ikke stemme på dem igen. Jeg ønsker heller ikke Lars Løkke som statsminister, det vil landet kun blive ringere af.

Uriasposten: Påvirker mediernes kampagne mod Rasmus Paludan dig ikke?

Natascha Kristiansen: Nej, mediernes kampagne mod Rasmus har aldrig påvirket mig, fordijeg ved at næsten alle journalister er røde. Jeg har i hele mit liv haft mine egne meninger og holdninger, og kan ikke blive manipuleret af andre mennesker. Jeg står fast.

Oploadet Kl. 10:19 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper