14. august 2019

LA undsiger konservatisme, Støvring: “Liberale er ikke blot individualister, men også universalister.”

“Vi røg for ofte i den nationalkonservative fælde”, fortæller Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll-Bille til Berlingske, og pointerer, at vejen frem er ‘den positive og fremskridtsvenlige liberalisme’: “… enhver form for konservatisme skal høre op”. Inger Støjberg er marginaliseret i Det Liberale Venstre, og selvom Liberal Alliance kun har fire mandater i Folketinget, så virker det ikke ligefrem til at det er Henrik Dahl der svinger taktstokken.

Der er dog ingen grund til at håbe på et samlet blåt alternativ. Så ender med nationalkonservatismen, som med gjorde med den borerlige EU-modstand. Død og begravet i topskat og åbne grænser. Kasper Støvring kommenterer den borgerlige uenighed på Altinget.dk – Kasper Støvring om borgerlig krise: Liberalismens svar er ødelæggende.

“For at finde den låge, der kan lede ud af den borgerlige krise, må vi først skaffe os et egnet landkort – vi må definere, hvad borgerlighed er. Til det formål må vi besvare et af de mest elementære spørgsmål, man kan stille sig: Hvad er et menneske?

Allerede i svaret på det spørgsmål opdager vi, at borgerligheden er (mindst) to ting: liberal og konservativ. Og det siger jo noget om, hvor svært det kan være at samle borgerlige om et fælles projekt.

På spørgsmålet vil liberale svare, at mennesket primært er et autonomt individ, imens konservative vil svare, at det er et socialt væsen. Liberale hylder individualismen, imens konservative besinder sig på fællesskabet. …

Liberale er ikke blot individualister, men også universalister. De anskuer individer uafhængigt af deres kulturelle og sociale tilknytninger som ligeværdige; i sidste instans er hele verden mit hjem, og hele menneskeheden er min næste. Derfor må man ikke diskriminere: Der er ingen, man i princippet skylder mere end andre, for vi er jo alle mennesker.

Den liberale teori – som ingen i praksis selvfølgelig kan opfylde – betragtes som progressiv, tidssvarende, tolerant og humanistisk. Sammenlignet må konservatismen fremstå som de glødende tungers røst, som både indskrænket og reaktionær. …

Konservative forstår mennesket som situeret: Det er altid allerede indlejret i fællesskaber, det ikke altid selv har valgt, og som det er forpligtet af på en dybere måde, end liberale – i hvert fald retorisk – vil anerkende. Det gælder for eksempel forholdet til vores forældre, landsmænd, børn, ægtefælle, trosfæller og venner.”



1. august 2019

Katrine Suppli Kohl, tidl. bestyrelsesformand i venstreradikalt ‘Asylbureau’, nu ekspert om flygtninge

Faste læsere vil huske irakiske flygtninges besættelse af Brorsonskirken, der ved hjælp af venstreradikal aktivisme blev populariseret som ‘Borgerinitiativet Kirkeasyl’. Efter rydningen etablerede markante venstreradikale et såkaldt ‘Asylbureau ApS’, der havde til formål at skaffe midler, så de kunne ansættes i fiktive stillinger og hermed blive i landet. Navnet blev kort efter etableringen ændret til ‘Irakinstituttet ApS’.

Den socialdemokratiske udlændingeordfører Henrik Dam Kristensen vil lukke smuthullet, skrev Martin Lindblom (AFA-leder) i en journalistisk artikel hos kommunistiske Dagbladet Arbejderen. Der foregår fortløbende en kamp mellem demokratiske socialister og de revolutionære, og her var et slag i slaget.

Folketingsvalget gav som bekendt et rødt flertal, og hvis Socialdemokraterne vil sidde i fire år, så skal partierne til venstre have indrømmelser ift. udlændingepolitikken. Nu skal vi så have kvoteflygtninge igen. I TV2’s dækning tonede en sociolog ved navn Katrine Syppli Kohl frem, med ansættelse hos ‘Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd’. Direkte fra AFA’s dunkle kollektiver til oplyste tv-studier. Arketypisk forskeraktivist.

(Katrine Syppli Kohl, ekspert om kvoteflygtninge på TV2 News)

(Katrine Syppli Kohl, bestyrelsesformand for ‘Irakinstituttet ApS’, 2009; Grafik: Lasso)

“Sidste år kom det frem, at antallet af lovovertrædelser begået af asylansøgere var femdoblet på syv år. Fyens Stiftstidende kører rutinen, blandt andet med hjælp fra Ph.d.-studerende Katrine Syppli Kohl, der tidligere var bestyrelsesformand for Kirkeasyl-mediestuntet ‘Irakinstituttet Aps’, der inkluderede adskillige kendte venstreradikale, herunder selveste Balder Bergmann Johansen.” (Uriasposten, 2015)



27. juni 2019

Kulturminister Joy Mogensen: ‘Solomor’, der kæmpede for den tyrkiske Ayasofya-statsmoské i Roskilde

Den nye ministerliste er ude, og det ser skræmmende ud. Det siger sådan set alt, at man som borgerlig skal juble over at vi nu har fået Mattias Tesfaye som Udlændinge- og integrationsminister. Han var som ung aktiv i Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister (DKP/ML), men lyder relativ fornuftig i forhold til sit resortområde. Han er rundet af skurvognene, ikke humanoira.

På negativsiden må fremhæves Udenrigsminister Jeppe Kofoed, der som 34-årig tilbage i 2008 havde sex med en 15-årig pige i forbindelse med et kursus på Esbjerg Højskole. Dårlig dømmekraft, men jo nok ikke nødvendigvis noget der kommer til at præge hans ministerium.

Udnævnelsen af Pernille Rosenkrantz-Theil som Børne- og undervisningsminister er i den henseende mere problematisk. Hun har haft en tilknytning til erklærede militante Antifascistisk Aktion (AFA), faciliterende som aktiv i kommunistiske Enhedslisten et overfald på to ministre, og alene det, burde udelukke hende som ministeremne til evig tid. Hun er blevet mor, og har ganske givet ændret holdning, men er uegnet til en tillidspost på det niveau.

(Autonome Pernille Rosenkrantz-Theil til demonstration mod Den Danske Forening, Korsør, 1995)

Tilbage i 2011 blev eks-kommunisten Uffe Elbæk kulturminister, og denne gang var (den ligeledes homoseksuelle) Mogens ‘giv plads til Islam’ Jensen mediernes favorit. Det blev istedet den tidligere Joy Mogensen, der er gravid, som en konsekvens af den fertilitsbehandling, der gjorde hende til landets mest omtalte ’solomor’. Det er dog ikke regnebuer det hele. Det var hende der som borgmester i Roskilde kæmpede for en ny tyrkisk statsmoské i Roskilde. Skal røde kulturministre være kulturafviklere?

(Joy Mogensen indvier den Erdogan-tro Ayasofya Camii-moské, Roskilde, 2018; Foto: Tilsendt, red.)

Oploadet Kl. 11:46 af Kim Møller — Direkte link105 kommentarer


26. juni 2019

Mette Frederiksens regering (De Radikale, SF, Enhedslisten): Flere flygtninge, flere gratis glæder….

Under valgkampen overtog medierne næsten umærkeligt venstrefløjens retorik, og det blev nu normalt at omtale kvoteflygtninge som værende ‘de svageste kvoteflygtninge’. Den slags virker, og nu hvor et flertal af danskerne valgte rød blok, så får vi igen FN-kvoteflygtninge til Danmark. Eks-kommunisten Anders Ladekarl fra Røde Kors har lige jublet på TV2 News over lukningen af Udrejsecenter Sjælsmark, og han blev efterfulgt af kurdisk-røde Mustafa Jaf, der takkede de fire partier. Herefter gjorde en sød 11-årig pige arbejdet færdigt. Well played.

I København hænger Enhedslisten klistermærker op med budskabet ‘Flere gratis glæder’. Det lyder dyrt, og det er også planen at at arbejdsløse indvandrere skal have endnu flere af andre folks penge.

(B.T.metro, 20. maj 2019, s. 4: “Danmark skal igen tage imod de svageste kvoteflygtninge”)



20. juni 2019

Injurie: Radikale Morten Østergaard om “… Rasmus Paludan der vil udrydde hele befolkningsgrupper.”

Adskillige politikere associerede under valgkampen Stram Kurs med nazisme (nationalsocialisme), og nogle gange så lykkedes det at overbevise dem selv. Radikale Morten Østergaard har næppe læst Stram Kurs’ partiprogram, og set herfra så ligner det en klokkeklar injuriedom.

(Morten Østergaard på Facebook, 21. maj 2019)



16. juni 2019

Post-Stram Kurs: MF’ere vil hæve kravet til 40.000 vælgererklæringer af… ‘respekt for folkestyret’

De etablerede partier vil gøre hvad som helst for at bevare status quo, men hvis ikke det er muligt at ændre den førte politik, så er demokrati ikke andet end et dække for det modsatte. Der har ikke været flertal for den førte udlændingepolitik i tredive år, men valgforsker Kasper Møller Hansen vil gøre det endnu sværere for nye partier, så de ikke bare manifesterer ‘en helt umiddelbar reaktion’. Fra Berlingske – Efter ‘kaotisk’ valg med 13 partier: Politiske veteraner vil gøre det sværere at komme på stemmesedlen.

“Opfordringen til at stramme reglerne står på ryggen af, at indsamlingen af vælgererklæringer er blevet gjort digital. Derfor er det, lyder argumentet, de facto blevet lettere – og det skal modsvares af et krav om flere underskrifter.

Venstres Bertel Haarder, der er Folketingets længst siddende medlem, mener, det er blevet ‘alt for nemt’ at komme på stemmesedlen. … Han foreslår, at man hæver kravet til 40.000 vælgererklæringer.

Venstres tidligere formand og udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen er enig. Han mener, vi står med et ‘principielt problem’, som det er ‘vigtigt, at de gamle, etablerede partier tager fat på’.

‘Når du nu har en IT-løsning, er det en meget dramatisk lempelse af reglerne. Det har næppe været meningen, og jeg synes ikke, det skal være så let. Derfor er det noget, man skal se meget kritisk på,’ siger han:

‘Så er der nogen, der siger: ‘Det skal være vælgerne med deres sunde fornuft, som forhindrer folk i at komme ind – ikke regler og myndigheder’. Det er jeg bare ikke enig i. Jeg synes, der er nødt til at være et vist styr på det, så det ikke løber løbsk, som det gjorde denne gang,’ lyder det fra Uffe Ellemann-Jensen. …

På Christiansborg erklærer Venstres gruppeformand, Karen Ellemann, sig klar til at ændre reglerne…

‘20.000 underskrifter, som er kravet i dag, virker af lidt, når man ser den lethed, som der er i at indsamle underskrifter i det digitale system. Derfor synes jeg bare, at det er respekt for folkestyret at gøre noget ved det,’ siger hun.”

“Mange partier er ikke skidt, hvis folk vil have dem. Men mange partier er ikke godt, hvis de bare er en helt umiddelbar reaktion, så folk nogle måneder efter tænker: Hov, hvad var det lige, jeg fik skrevet under på der?” (Kasper Møller Hansen, professor)

Oploadet Kl. 23:23 af Kim Møller — Direkte link92 kommentarer


10. juni 2019

Lektor, KU: Vælgerne skal kunne spejle sig i kandidaterne, problematisk med partistøtte til Stram Kurs

Lektor Karina Kosiara-Pedersen fra Københavns Universitet er ‘partiforsker’, og problematiserede før valget, at der var for få kandidater med indvandrerbaggrund. Vælgere skulle kunne spejle sig i kandidaterne, og ‘vi skal dele os efter anskuelser’. Efter valget fandt hun et nyt rationale. Nu var anken, at loven om partistøtte er utidssvarende, da den medfører støtte til ‘enkeltpersonbårne partier’ såsom Rasmus Paludans Stram Kurs. Set på TV2.dk – Partier under spærregrænsen får 25 millioner – det vil Paludan og Riskær bruge pengene på.

Hun mener, at loven er problematisk i forhold til partier, der i høj grad er båret af enkeltpersoner, fordi de ikke har organiseret sig i hele landet, som traditionelle partier har.

– Hvis vi gerne vil bruge de her offentlige kroner til at understøtte, at der er mulighed for at deltage i et politisk parti, og at der er nogle lokalforeninger, som opstiller kandidater, så hjælper de her enkeltpersonbårne partier jo ikke på det, siger Karina Kosiara-Pedersen.

Hun mener, at virkeligheden er løbet fra den tid, hvor loven oprindeligt blev indført.

– Siden loven blev lavet, har vi set opblomstringen af flere forskellige partier, der alle har haft en organisering i en eller anden grad. Men de partier, vi nu ser, som er enkeltmandsbårne, er en helt anden type, og derfor kan det godt være, at man skal se på, om loven er hensigtsmæssig, som den er nu, siger Karina Kosiara-Pedersen.

(Karina Kosiara-Pedersen, lektor, Københavns Universitet; Foto: KU.dk)

“Ifølge en valgforsker på Københavns Universitet kan det være et problem, hvis der er få folketingskandidater med indvandrerbaggrund.

Vi skal dele os efter anskuelser, og det er det, det først og fremmest handler om, men hvis vi også gerne vil stemme på nogen, der ligner os selv, så er det et problem, at det ikke er alle, der kan se sig spejlet på stemmesedlen, siger Karina Kosiara-Pedersen, lektor ved Institut for Statskundskab.” (TV MidtVest, 3. juni 2019)

Oploadet Kl. 11:21 af Kim Møller — Direkte link59 kommentarer

Realitystjerne: “Jeg satte mit kryds ved partiet Stram Kurs… på grund af deres udlændingepolitik.”

Jeg må blankt indrømme, at jeg normalt ikke følger Realityportalen. Et site der i disse dage bringer historier med overskrifter såsom ‘Jonass efter analsex-konflikt’, ‘Julie har fået kæmpe røv-tatovering’ og ‘Ida blev hypnotiseret inden brystoperation’. Siden har dog også en historie om realitystjernernes foretrukne partier, herunder hvad Natascha Kristiansen stemte ved det netop overståede valg. Hun er kendt fra ‘Big Brother’ og ‘Singleliv’, og har tidligere støtte Dansk Folkeparti.

Jeg satte mit kryds ved partiet Stram Kurs, men jeg stemte på dem, fordi jeg ikke kunne stemme på Rasmus Paludan personligt. Jeg synes, det er mega synd, han ikke kom ind. Jeg stemte udelukkende på partiet på grund af deres udlændingepolitik, og fordi de også vil ud af EU.” (Natascha Christensen, Realityportalen, 6. juni 2019)

(Natascha Kristiansen, da hun stadig var DF’er i 2015; Foto: Facebook)

Natascha Kristiansen, kort interview.

Uriasposten: Stemte du DF ved sidste valg?

Natascha Kristiansen: Ja, jeg stemte DF ved sidste valg, men de er ikke hårde og konsekvente nok, så jeg ville ikke stemme på dem igen. Jeg ønsker heller ikke Lars Løkke som statsminister, det vil landet kun blive ringere af.

Uriasposten: Påvirker mediernes kampagne mod Rasmus Paludan dig ikke?

Natascha Kristiansen: Nej, mediernes kampagne mod Rasmus har aldrig påvirket mig, fordijeg ved at næsten alle journalister er røde. Jeg har i hele mit liv haft mine egne meninger og holdninger, og kan ikke blive manipuleret af andre mennesker. Jeg står fast.

Oploadet Kl. 10:19 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer

Moskéer mobiliserer for De Radikale & Enhedslisten: Pernille Skipper poserer med imam Kasim Ahmad

De Radikale blev med 33,6 og 34,2 procent største parti i Vollsmose og Gellerup, og det skete blandt andet på Socialdemokratiets bekostning. At en kendt ekstremistisk imam offentligt anbefaler Zenia Stampe og De Radikale, og lader sig posere med Enhedslistens Pernille Skipper, indikerer et paradigmeskifte i dansk politik. Der blevet så mange muslimer herhjemme, at de søger politisk indflydelse – en ideologisk push/pull-effekt.

En opfølgning relateret til en historie, jeg tidligere har omtalt her på siden. Sakset fra JP.dk – Skaber muslimsk mobilisering øget polarisering – eller et bedre demokrati?

“I Jyllands-Posten fredag fortalte også Kasim Ahmad, tidligere talsperson for Det Islamiske Trossamfund, hvordan forskellige pakistanske, arabiske og tyrkiske foreninger i København er gået sammen, og at ramadanen har gjort det lettere hver dag at møde folk i moskéerne og derigennem – samt f.eks. også på sociale medier – at øge tilslutningen til bestemte kandidater. Han oplyser, at mobiliseringen om to år til kommunalvalget vil blive endnu mere effektiv, og at formålet er at give et ‘ordentligt smæk’ til Socialdemokratiet.

Det fik partiet dog allerede ved dette valg i flere af de udsatte boligområder, hvor tilslutningen til Socialdemokratiet gik markant tilbage. I Gellerup faldt den f.eks. fra 30,5 pct. til 16,1 pct. I Nørrebrohallen blev tilslutningen til Socialdemokratiet markant mindre end til De Radikale og Enhedslisten.

Mobiliseringen havde også den effekt, at stemmeprocenten gik op i flere af boligområderne. F.eks. steg den på stemmestedet Globus 1 i Gellerup fra 64 pct. i 2015 til 71,46 pct. i 2019. I Camp U i Vollsmose i Odense steg den fra 67,19 pct. til 70,44 pct.”

(Enhedslistens Pernille Skipper med Kasim Said Ahmed, imam for Islamisk Trossamfund, 2019; Foto: FB)

“I et demokrati er det et legalt argument, som de har anvendt, og i det perspektiv synes jeg ikke, at det er et problem, at de har mobiliseret på baggrund af nogle bestemte interesser. Det er der også andre samfundsgrupper, der gør.” (Brian Arly Jacobsen, religionssociolog)

“Det nye er, at der her er en gruppe, der tidligere følte, at politik ikke vedkom dem så meget, men som er blevet bevidst om, at det gør det faktisk. At det bliver rettet meget personligt mod dem og deres børn, som er blevet meget hårdt ramt af denne valgkamp. Det er meget positivt, at de bruger deres demokratiske ret.” (Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Venligboerne)

(Imam Kasim Said Ahmed anbefaler radikale Zenia Stampe, 3. juni 2019)


Blot 80 stemte på mediedarlingen John ‘fiskerlussing’ Jørgensen: Hele 162 stemmer til… ‘Hexen Pinki’

Den frafaldne socialdemokrat John Harald Dybdal Jørgensen, der sidste år truede DF’ere med en ‘fiskerlussing’, blev helgenkåret af den yderste venstrefløj, og fik massiv omtale i medierne. Styrket af den mediemæssige medvind, valgte han at stille op til folketinget som løsgænger i Københavns Storkreds. “… vi skal have mere menneskelighed ind i den måde, vi driver politik på”, forklarede han til TV2 Nyhederne. Han gik til valg på en række pro-islamiske tiltag, herunder ophævelse af burkaloven.

John Harald Dybdal Jørgensen fik sølle 80 stemmer. ‘Hexen Pinki’ Karin Yvonne Jensen fik mere end det dobbelte, en kandidat ingen har hørt om, selvom hun bestemt anglede for opmærksomhed. Fra Altinget – Gillesberg, Pinki og Wagner: Sådan gik det valgets 13 løsgængere.

“Mads Palsvig fra Københavns Omegns Storkreds blev løsgængernes topscorer med 826 stemmer. Når han ikke er løsgænger, gør han sig bemærket som medlem af partiet Jorden Frihed Kundskab (også kendt som JFK21), som blandt andet mener, at verden kontrolleres af djævletilbedere. …

Med blot fem stemmer mindre end Tom Gillesberg finder man af Pinki Karin Yvonne Jensen, som stillede op i Sjællands Storkreds. Som navnet måske antyder, kan hun genkendes på sit lyserøde hår. Hendes altoverskyggende mærkesag var at afskaffe den gensidige forsørgelsespligt.

Efter hende kommer den 54-årige vestjyde John Jørgensen med 80 stemmer. Han blev landskendt i januar, da han i en video på Facebook advarede Dansk Folkeparti om, at de ville ‘rende ind i en fiskerlussing’ på baggrund af deres kampagne om at smide tørklædet.”

(Pinki Karin Yvonne Jensen, løsgænger der fik 162 stemmer i Sjællands Storkreds; Foto: FB)

“Det overraskede mig meget at det gik som det gik, men det var en positiv oplevelse at se så utroligt mange mennesker i Danmark støtte op om det jeg sagde. Det føler jeg der forpligter…” (John Jørgensen på kampagnesiden Fiskerlussing.dk, 13. februar 2019)

Oploadet Kl. 09:01 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper