10. juni 2019

Moskéer mobiliserer for De Radikale & Enhedslisten: Pernille Skipper poserer med imam Kasim Ahmad

De Radikale blev med 33,6 og 34,2 procent største parti i Vollsmose og Gellerup, og det skete blandt andet på Socialdemokratiets bekostning. At en kendt ekstremistisk imam offentligt anbefaler Zenia Stampe og De Radikale, og lader sig posere med Enhedslistens Pernille Skipper, indikerer et paradigmeskifte i dansk politik. Der blevet så mange muslimer herhjemme, at de søger politisk indflydelse – en ideologisk push/pull-effekt.

En opfølgning relateret til en historie, jeg tidligere har omtalt her på siden. Sakset fra JP.dk – Skaber muslimsk mobilisering øget polarisering – eller et bedre demokrati?

“I Jyllands-Posten fredag fortalte også Kasim Ahmad, tidligere talsperson for Det Islamiske Trossamfund, hvordan forskellige pakistanske, arabiske og tyrkiske foreninger i København er gået sammen, og at ramadanen har gjort det lettere hver dag at møde folk i moskéerne og derigennem – samt f.eks. også på sociale medier – at øge tilslutningen til bestemte kandidater. Han oplyser, at mobiliseringen om to år til kommunalvalget vil blive endnu mere effektiv, og at formålet er at give et ‘ordentligt smæk’ til Socialdemokratiet.

Det fik partiet dog allerede ved dette valg i flere af de udsatte boligområder, hvor tilslutningen til Socialdemokratiet gik markant tilbage. I Gellerup faldt den f.eks. fra 30,5 pct. til 16,1 pct. I Nørrebrohallen blev tilslutningen til Socialdemokratiet markant mindre end til De Radikale og Enhedslisten.

Mobiliseringen havde også den effekt, at stemmeprocenten gik op i flere af boligområderne. F.eks. steg den på stemmestedet Globus 1 i Gellerup fra 64 pct. i 2015 til 71,46 pct. i 2019. I Camp U i Vollsmose i Odense steg den fra 67,19 pct. til 70,44 pct.”

(Enhedslistens Pernille Skipper med Kasim Said Ahmed, imam for Islamisk Trossamfund, 2019; Foto: FB)

“I et demokrati er det et legalt argument, som de har anvendt, og i det perspektiv synes jeg ikke, at det er et problem, at de har mobiliseret på baggrund af nogle bestemte interesser. Det er der også andre samfundsgrupper, der gør.” (Brian Arly Jacobsen, religionssociolog)

“Det nye er, at der her er en gruppe, der tidligere følte, at politik ikke vedkom dem så meget, men som er blevet bevidst om, at det gør det faktisk. At det bliver rettet meget personligt mod dem og deres børn, som er blevet meget hårdt ramt af denne valgkamp. Det er meget positivt, at de bruger deres demokratiske ret.” (Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Venligboerne)

(Imam Kasim Said Ahmed anbefaler radikale Zenia Stampe, 3. juni 2019)


Blot 80 stemte på mediedarlingen John ‘fiskerlussing’ Jørgensen: Hele 162 stemmer til… ‘Hexen Pinki’

Den frafaldne socialdemokrat John Harald Dybdal Jørgensen, der sidste år truede DF’ere med en ‘fiskerlussing’, blev helgenkåret af den yderste venstrefløj, og fik massiv omtale i medierne. Styrket af den mediemæssige medvind, valgte han at stille op til folketinget som løsgænger i Københavns Storkreds. “… vi skal have mere menneskelighed ind i den måde, vi driver politik på”, forklarede han til TV2 Nyhederne. Han gik til valg på en række pro-islamiske tiltag, herunder ophævelse af burkaloven.

John Harald Dybdal Jørgensen fik sølle 80 stemmer. ‘Hexen Pinki’ Karin Yvonne Jensen fik mere end det dobbelte, en kandidat ingen har hørt om, selvom hun bestemt anglede for opmærksomhed. Fra Altinget – Gillesberg, Pinki og Wagner: Sådan gik det valgets 13 løsgængere.

“Mads Palsvig fra Københavns Omegns Storkreds blev løsgængernes topscorer med 826 stemmer. Når han ikke er løsgænger, gør han sig bemærket som medlem af partiet Jorden Frihed Kundskab (også kendt som JFK21), som blandt andet mener, at verden kontrolleres af djævletilbedere. …

Med blot fem stemmer mindre end Tom Gillesberg finder man af Pinki Karin Yvonne Jensen, som stillede op i Sjællands Storkreds. Som navnet måske antyder, kan hun genkendes på sit lyserøde hår. Hendes altoverskyggende mærkesag var at afskaffe den gensidige forsørgelsespligt.

Efter hende kommer den 54-årige vestjyde John Jørgensen med 80 stemmer. Han blev landskendt i januar, da han i en video på Facebook advarede Dansk Folkeparti om, at de ville ‘rende ind i en fiskerlussing’ på baggrund af deres kampagne om at smide tørklædet.”

(Pinki Karin Yvonne Jensen, løsgænger der fik 162 stemmer i Sjællands Storkreds; Foto: FB)

“Det overraskede mig meget at det gik som det gik, men det var en positiv oplevelse at se så utroligt mange mennesker i Danmark støtte op om det jeg sagde. Det føler jeg der forpligter…” (John Jørgensen på kampagnesiden Fiskerlussing.dk, 13. februar 2019)

Oploadet Kl. 09:01 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
Arkiveret under:


9. juni 2019

Kvinderne stemte rødt: Værdimæssige forskelle, , “… mindre skeptiske overfor indvandring end mænd”

Kvinder bliver formentligt mere borgerlige med alderen, men transformationen er ikke fuldført blandt højtuddannede kvinder i 40’erne, skulle jeg hilse og sige. Venstrefløjen tapetserer sendefladen med positivt ladede begreber såsom ’solidaritet’ eller ‘bekæmpelse af fattigdom’, men det er simpel interessepolitik motiveret af pekuniær egoisme. Adgangen til andre folks penge, så at sige. Professor Arthur Christensen formulerede det smukt for mere end hundrede år siden…

“Her er det virkelige Virkefelt for Valgretoriken med dens Sandhedsfordrejelser, Perfidier, tomme Løfter, og hvad andet dertil hører. Med Samfundsvellet fanger man kun nøjagtigt de Stemmer, som man kan overbevise om, at den projekterede Samfundslyksalighed først og fremmest byder dem selv personlig Fordel. Frihedsidealet trives fortræffeligt – i Teorien. I Praksis er det gaaet samme Vej som andre Samfundsidealer fra andre Kulturperioder; man opgiver Friheden for i kompakte Sammenslutninger at Tilkæmpe sig Magten, hvad der vil sige: Raadigheden over Samfundsgoderne, Friheden til at fordele dem efter Forgodtbefindende. (Arthur Christensen, Politik og Massemoral, 1911, s.15)

At kvinder skulle være mere åben for indvandring, er formentligt blot resultatet af en ‘humanistisk’ rationalisering på individniveau. Kvinder har – qua det biologiske, i højere grad end mænd interesse i en bred og dyb velfærdsstat, og det driver værket. Middelklassens enlige mødre bor generelt i pæne villaer langt fra indvandrere, og konsekvensen af ‘anvendt humanisme’ er til at leve med, lige til den dag sønnike møder en flok arabere i Netto eller teenagedatteren har et uønsket kulturmøde med en afrikaner i lufthavnen.

Det var en lang intro. En historie fra DR Online – Rød blok kan særligt takke de kvindelige vælgere for valgsejren.

“Når Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, drøfter den fremtidige regering med folketingets øvrige ni partier, så kan hun sende en særlig kærlig tanke til landets kvinder.

Nærmere bestemt har 55 procent af de kvindelige vælgere sat kryds ved enten Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti eller Enhedslisten, mens kun 41 procent af kvinderne har stemt på et parti i blå blok.

… Når kvinderne i højere grad stemmer rødt, skyldes det, at der er nogle værdimæssige forskelle mellem kvinder og mænd, hvor kvinder bare generelt er mere venstreorienterede, forklarer Martin Vinæs Larsen, valgforsker ved Aarhus Universitet. Kvinder er eksempelvis ofte mere skeptiske over for lange straffe og mindre skeptiske overfor indvandring end mænd, fortæller valgforskeren.

(Afrikaner efterlyses for voldtægtsforsøg, Kastrup Lufthavn, 8. juni 2019; Se evt. TV2 Lorry)

Vi ved ikke med sikkerhed, hvorfor Rasmus Paludan har været populær blandt de unge. Men vi ved, at Rasmus Paludan har været meget stor blandt de unge på Youtube.”(Martin Vinæs Larsen, valgforsker)



8. juni 2019

‘Eid Mubarak’, sagde kommunisten: Revolutionær førte valgkamp ‘ved moskeen efter fredagsbønnen’

Det blev De Radikale, der vandt kampen om de muslimske stemmer i landets mange islamiserede boliområder, formentligt fordi partiet har ført en veltilrettelagt kampagne. Spurgte man den gennemsnitlige muslim konkret om holdningen til velfærdsydelser, så ville Enhedslisten uden tvivl være det foretrukne alternativ. Klassekamp 2.0.

(‘Almen Modstand’ hærger valgplakat for liberale Jan E. Jørgensen, Nørrebro St., 4. juni 2019; Foto: Tilsendt)

Det var nu ikke fordi, at Enhedslisten ikke gjorde forsøget. I Århus involverede folketingskandidat Anne Hegelund (Socialistisk Ungdomsfront, se evt. FV2015-dokumentation) sig i ‘Almen Modstand’, der kæmper imod de i ghettoerne forhadte nedrivninger. Og så kan man jo passende dele brochurer ud efter fredagsbønnen…

“Kom forbi og giv en hånd med at dele vores “Stop statsracismen – Forsvar vores Almene Boliger” folder ud ved moskeen efter fredagsbønnen om en lille halv time (Anne Hegelund, Enhedslisten, Facebook, 24. maj 2019)

(Hegelund foran ‘Fredens Moské’, agiterer for ‘Almen Modstand, FV2019; Fotos: Facebook)>/p>

Anne Hegelund blev ikke valgt, men det gjorde derimod Victoria Velásquez, en SUF’er, der for år tilbage blev foreviget iført en bjørneskindshue med Sovjetstatens officielle logo. ‘Eid Mubarak’, lød det fra kommunisten…

Victoria Ninosca Risbjerg Velásquez, 4. juni 2019; Foto: Facebook)

(Victoria Ninosca Risbjerg Velásquez, ca. 2011; Foto: Facebook, udsnit)



7. juni 2019

Chr. Langballe (DF): “… vi er jo ikke døde med støvlerne på. Vi er døde, fordi vi har været fraværende”

Næppe var valget overstået, før Henrik Dahl (LA) skabte overskrifter med et frontalangreb på Anders Samuelsens linje. Den gode Christian Langballe (DF) fortrød hurtigt sin bitre opdatering, hvor han gik i rette med ‘råbeartisten fra Stram Kurs og plastik- og silikonemennesket fra Nye Borgerlige’. Hans kritik af Dansk Folkeparti i Berlingske, tjener ham dog overordnet til ære.

“Jeg er jo ikke den socialdemokratiske del af DF. Det er en kendt sag. Hvis vi gerne vil være en kopi af Socialdemokratiet, skal vi bare huske på, at socialdemokrater altså har det bedst i Socialdemokratiet. Vi har jo givet dem et alibi for at søge tilbage. De er jo søgt over til moderpartiet. Jeg synes, vi skulle være der, hvor vi siger: Vi er nationalkonservative. Det er vores platform, og så må de andre gøre, hvad de vil. Jeg synes, vi ligger for meget under for, hvem vi nu skal samarbejde med og være støtteparti for. Vi skal have vores egen profil.

Det sidste er jo bare, at jeg ikke har noget imod at dø med støvlerne på. Men vi er jo ikke døde med støvlerne på. Vi er døde, fordi vi har været fraværende. Og det er jo bare sådan, som det er.” (Christian Langballe, 6. juni 2019)

(Kim Christiansen afviser Radio24syv, der smadrede hans politiske karriere, 6. juni 2019; Foto: FB)


Flere imamer anbefaler ‘De Radikale og Enhedslisten’, “… to partier, der kan støtte op om os muslimer”

På valgdagen hørte jeg Radio24syv, der talte med et ældre udenlandske ægtepar angående valget. Jeg fik ikke lige konteksten med, men værten nævnte, at de jo kunne stemme på Naser Khader. Manden svarede spontant, ‘Nej – vi er pakistanere!’ (sic). Han fortalte så, at han ville stemme i morgen, hvad fik konen til at påpege det indlysende.

Jyllands-Posten fortæller, at Rasmus Paludan har været med til at mobilisere herboende muslimer. Flere har stemt end nogensinde tidligere, og det har givet stor fremgang for særligt De Radikale. Jeg har fulgt debatten i et par relaterede grupper på Facebook, og man skal nok været radikal for at tro demokratiet har vundet noget her.

“Radikale Venstre er gået frem med 29,1 procentpoint i Gellerup. På valgstedet Camp U i Vollsmose i Odense er de radikale gået fra 3,9 procent af stemmerne i 2015 til 33,6 procent i år – en 8-dobling.” (Politiken, 6. juni 2019)

Det gør på sin intet at Sikandar Siddique nu er folketingsmedlem for Alternativet, efter han mobiliserede herboende pakistanere, men alt har en pris. Siddique, der er tidligere medlem af Hizb ut-tahrir, og nu henter støtte fra Islamisk Trossamfund, klarer næppe de mest simple spørgsmål relateret til demokrati, integration og Islam uden at trække saftige overskrifter. I den henseende har jeg stor tiltro til muslimerne.

Afslørende artikel set på JP.dk – De Radikale støvsugede stemmer i bydele på ghetto-listen.

“‘Folk har indset, at de skal bruge deres stemme, og det har vi hjulpet på vej. Vi er mange foreninger, der har talt om, at vi skal satse på De Radikale og på Enhedslisten,’ forklarer Chadi Ali Kayed. ..

Budskabet fra valgudvalget er spredt gennem de sociale medier, ved møder i de flere end 70 kulturforeninger i Gellerup, ved at stemme dørklokker og ved fredagsbøn og fællesspisninger. Valgudvalget har samarbejdet med bl.a. Fredens Moske, der hører under Den Arabiske Kulturforening. Senest blev budskabet formidlet dagen før valget i forbindelse med eid – afslutningen af muslimernes faste.

‘Imamen har stået og sagt, at man skal huske at komme ud og stemme dagen efter, og specifikt sagt, at vi kan stemme på De Radikale og Enhedslisten, for det er de to partier, der kan støtte op om os muslimer i Danmark,’ forklarer Chadi Ali Kayed.

Valgkomiteen i Gellerup har været i kontakt med muslimske foreninger i hele landet, og på Nørrebro har anbefalingen fra Islamisk Trossamfund samt andre foreninger været at stemme på tre navngivne kandidater fra Enhedslisten, De Radikale og Alternativet. I Nørrebrohallen, der er et nyt stemmested, blev Enhedslisten det største parti, mens De Radikale blev næststørst.

‘Forskellige foreninger er gået sammen. Pakistanere, arabere og tyrkere. Heldigvis har det været Ramadan, så vi mødes i moskeerne hver eneste dag. Til det sidste har vi arbejdet på at få mobiliseret folk til at stemme på bestemte kandidater. Det er lykkedes,’ siger Kasim Ahmad, som er tidligere talsperson for Det Islamiske Trossamfund.”

Målrettet radikal kampagne blandt Koran-tro. For multikulturen, forstås.

(Radikale spidskandidater fisker vælgere i muslimsk gruppe, 4. juni 2019)

Dette folketingsvalg er en jordskredssejr for dem som ønsker et bedre Danmark. Sejren viser at mange borgere har tydeligvis fået nok af den islamofobiske og racistiske regering og politikere, der i årevis har skabt frygt og splid i vores samfund. Borgerne viste, at de ønsker en anstændig behandling af flygtninge, indvandrere og en ligeværdig tone til muslimske medborgere.

Jeg vil gerne bruge denne lejlighed til at takke og rose de rationelle muslimer i dette land. For der har været en stor valgdeltagelse i valgkredse, som man kalder for ‘ghettoer’, og i nogle steder har stemmeprocenten været helt oppe på 80-90%. Det er vellykket integration og engagement, der vil noget. Jeg vil især rose de muslimske Facebook-grupper, sider, medier, foreninger og moskéer, der har brugt unægtelig meget tid på at lave videoer, plakater, tekster og opfordret andre til at stemme. Det har hjulpet på alle parametre!” (Saif Shah Muhammed, Khomeini-fan og shia-islmaist, 6. juni 2019)

(Sofie Carsten Nielsen på Facebook, 4. juni 2019)

(Morten Østergaard på Facebook, 4. juni 2019)

(Zenia Stampe på Facebook, 4. juni 2019)



6. juni 2019

Berlingske angriber prof. emeritus: Politiken trykker 174 forskeres støttebrev til ‘Extinction Rebellion’

Stram Kurs’ spidskandidat i Østjylland professor emeritus Helmuth Nyborg, blev dagen før valget hængt ud i Berlingske, fordi han som forsker ‘ved mindst to lejligheder har holdt foredrag ved arrangementer med nynazister, antisemitter og ideologer, der har været med til at tegne den ekstreme højrefløj’. Nyborg pointerer, at han ikke sympatiserer med deres politik: “Jeg lægger bare data frem.” Han kritiseres ikke desto mindre af postdoc Matthew Fallon Hinds (DIIS), lektor Jean-Francois Drolet (DIIS) med flere.

Med sin tilstedeværelse knytter Helmuth Nyborg sin videnskab direkte til deres politik, ligesom han er med til at legitimere deres politik ved at give den videnskabelig glans. Enten er han naiv, eller også taler han usandt, hvis han siger, at han ikke bidrager til deres politiske agenda.” (lektor Jean-Francois Drolet, DIIS)

Et par uger forinden bragte Politiken et ’støttebrev’ til klimastrejkende med overskriften: 174 forskere støtter klimastrejker: Vi opfordrer til ikkevoldelig civil ulydighed i Danmark.

En af initiativtagerne til opråbet er Jens-André P. Herbener, tidl. redaktør af Faklen. Herbener er cand.mag. i religionsstudier og semitiske sprog, og forsker i lighed med de fleste af underskriverne i alt andet end klimaet. To af de ukendte på listen er eksempelvis ansat på Det Kongelige Danske Kunstakademi, en enkelt på Moderna Museet i Stockholm. Politisk ventreorienterede, såsom den missionerende veganer-sociolog Rasmus Willig.

Tendensen er klar: Forskeraktivisme er kun problematisk, i det omfang det ikke understøtter venstrefløjens dagsorden. Omtale af opråbet set hos Videnskab.dk – 174 forskere i opråb for klimaet: ‘Det er ikke blot vores ret, men pligt at opfordre til ikke-voldeligt oprør’.

De 174 forskere giver i brevet deres støtte til den aktivstiske miljøbevægelse Extinction Rebellion, der opfordrer til strejke og et ikke-voldeligt oprør i kampen for klimaet.

‘Videnskaben har talt,’ skriver forskerne.

‘Hvis ikke vi handler nu, er der reel risiko for at dømme vores børn og børnebørn til en global katastrofe af hidtil usete dimensioner. En katastrofe, som vi kan takke os selv for,’ skriver de desuden.

Klimakrisen vil resultere i stigende havvandstand, hyppige oversvømmelser, værre uvejr, superhedebølger, tørker, en undergravelse af fødevaresikkerheden og vandforsyningen, der kan kan forårsage omfattende ressourcekonflikter, og en eksplosion i antallet af klimaflygtninge, advarer forskerne. …

Underskriverne består af vidt forskellige fagdiscipliner. …

Afslutningvis kalder forskerne det nuværende scenarie for ‘forventeligt’, og de kritiserer de danske politikere, der ifølge forskerne ‘i årtier har underspillet klimakrisens alvor og overspillet den danske klimaindsats for derved at retfærdiggøre deres uambitiøse og ofte direkte skadelige klimapolitik.'”


Folketingsvalget 2019, refleksioner, citater mv.: “Tusind tak, kære danskere, skriver Mohamad…”

Jeg fejrede valget i Odense med gode venner, og hvis bordet var repræsentativt for Danmark, så ville Nye Borgerlige tilhøre den yderste venstrefløj. Der er gode og dårlige ting ved valget, men mest dårligt.

(Valgfest på ‘Anarkist’, Odense, 5. juni 2019)

Det gode først. Nye Borgerlige kom ind, og er nu en del af det parlamentariske cirkus. Det vil presse Dansk Folkeparti og de pseudo-borgerlige, og ved næste valg vil det være muligt at stemme på både højre- og venstreorienteret indvandringsmodstand. Stram Kurs var tæt på, men kom ikke ind, og selvom 1,8 procent er hæderligt, så er det også en spildt chance. Paludan gik all-in – den ros skal han have.

Dansk Folkeparti mistede historiske 21 mandater, og Liberal Alliance 9 ud af 13. De partier i borgerlig blok med kant fik kniven af vælgerne, og mon ikke det røde socialdemokratiske kompromis bliver åbne grænser & åbne kasser. Det kunne sikkert være værre, men jeg ved ikke rigtigt hvordan. Alternativet beklagede under valgkampen, at der bor 900.000 i Danmark, der ikke har stemmeret, og pointerede, at det skulle man gøre noget ved. At give stemmeret til ikke-danskere, vil kunne eskalere udviklingen. Demografien arbejder imod danskerne.

“Massemediene lykkes delvis med å få valgkampanjen til å handle om påståtte menneskeskapte klimaendringer. Denne massive propagandaen har åpenbart hatt en effekt… den indoktrinerte befolkningen er paralysert av ‘klimaangst.’ Det skal svært intensiv hjernevask til for å overbevise en nasjon om at CO2 er viktigere enn deres overlevelse som folk. Under globalismen blir vestlige land konstant eksponert for misvisende ideologisk propaganda som er like omfattende, og nesten like ensidig, som under kommunistiske regimer.” (Peder Fjordman Jensen, 6. juni 2019)

Medierne havde held til at flytte fokus, og klima-hysteriet viste sig som mobiliserende faktor at være langt bedre end anti-racisme, LGBT-rettigheder og fremdeles. Som en forsker forklarede på Radio24syv på valgdagen, så er Enhedslisten og Alternativet bedst. Socialistisk Folkeparti næstbedst, omend de har nye og endnu bedre tiltag på beddingen. Når venstrefløjen kompromisløs kan markedsføre sig selv som ‘god’, så ender højrefløjen i defensiven, hvor de forklarer ‘graden af egen ondskab’. Det er en taberstrategi.

Jeg stemte i Kerte Forsamlingshus (Assens, Fyns Storkreds), hvor fire-fem pensionister venligt tog imod, lidt overrasket over at få ukendt besøg. Lige her vandt ‘blå blok’ suverænt, og mit drømmescenarium om en tre-delt nationalt blok noget nær virkelighed. Der er dog ikke en eneste butik i byen, og den lokale folkeskole lukkede i 1993. Her har ligget en skole siden 1589. Stokroserne står fint om nogle uger ved den overdådige præstegård. Det gamle Danmark.

Eks-AFA Pernille Rosenkrantz-Theil (S) forklarer på DR1, at valgresultatet skyldtes to forhold. At mange gik på gaden og demonstrerede, og de emner medierne satte til debat, lå godt til venstrefløjen. Flere end 60.000 danskere stemte på Stram Kurs, men der er formentligt flere aktivister i Enhedslisten, end der er i hele ‘blå blok’.

Rasmus Paludan fik hele 9959 personlige stemmer i Sjællands Storkreds, femteflest. Flere end Marcus Knuth (V), Naser Khader (K), Zenia Stampe (R) og Søren Espersen (DF).

Inde: Alex Vanopslagh (LA), Aki-Matilda Høegh-Dam (Siumut), Pernille Vermund (NB), Mette Thiesen (NB), Peter Seier Christensen (NB), Morten Messerschmidt (DF), Mads Fuglede (V), Lars Boje Mathiesen (NB)…

Ude: Joachim B. Olsen (LA), Anders Samuelsen (LA), Kenneth Kristensen Berth (DF), Caroline Magdalena Maier (Å), Pernille Bendixen (DF), Martin Henriksen (DF), Christian Langballe (DF), David Trads (S)…

(Ude: Rasmus Paludan – Inde: snapchattende Aki-Matilda Høegh-Dam; Fotos: Snaphanen, Instagram)

Citater

“Partiet Stram Kurs med Rasmus Paludan i spidsen nåede op på 1,8 procent af de i alt 3.529.882 stemmer. Det betyder, at partiet har fået 63.537 stemmer, og dermed er partiet berettiget til en årlig partistøtte på 2.096.721 kroner.” (DR Nyheder, 6. juni 2019)

“Det er jo i egentlig forstand nepotisme at udnævne familiemedlemmer til ministerposter for eksempel, men i lidt videre forstand er det jo også nepotisme at gøre Thyra Frank til minister for eksempel. Det er jo totalt vanvittigt, for hun har ikke én af de kvaliteter, der skal til for at være minister. Og vi har gået og været til grin i tre år, fordi Thyra var minister, fordi det her nepotistiske princip bare skulle gennemføres. … Vælgerne er jo ikke dumme. Det er jo til grin, at det skal være på den måde.” (Henrik Dahl, DR Nyheder, 6. juni 2019)

“Hermed vil jeg give jer danskere en kæmpestor tak for jeres store afvisning af, at Danmark skulle have en lovgiver, der vil deportere… Fascisme handler om, at statsmagten skal være stærkere og større, og at den enkelte ikke skal gøre det, man har lyst til, og det, man er overbevist om. Og det er netop det, som Rasmus Paludan ønsker at implementere i Danmark ved at skabe et karikeret billede af, at han værner om danskernes frihed. … Tusind tak, kære danskere, skriver Mohamad, der har sidste eksamen 20. juni.” (Mohamad A., syrisk flygtning, citeret på EB.dk, 6. juni 2019)

“Da Stine Helles bliver bedt om at kommentere på det faktum, at Alternativet trods en valgkamp fyldt med klimadebat går markant tilbage, tager følelserne for alvor over, og hun kan ikke længere holde tårerne tilbage.” (Fyens.dk, 6. juni 2019)

“Venstres næstformand, Kristian Jensen, ser ud til at lide et markant nederlag til Inger Støjberg i kampen om at blive Venstres topscorer i personlige stemmer i Vestjyllands Storkreds. I de to Herning-kredse i Kristian Jensens hjemby, har han tabt over 2.000 personlige stemmer i forhold til valget i 2015, hvorimod Inger Støjbergs stemmetal er steget med over 2000 stemmer.” (Skive Folkeblad, 6. juni 2019)

“191. Så mange stemmer var Kristendemokraterne fra at komme i Folketinget, viser fintællingerne.” (TV2 Online, 6. juni 2019)

“Da partiet ikke vil opstille kandidater igen ved et fremtidigt valg, vil Klaus Riskær Pedersen i stedet bruge pengene på børnene på Udrejsecenter Sjælsmark. Han har ikke præciseret, hvordan pengene konkret skal bruges.” (Klaus Riskær Pedersen om de 800.000 kroner partiet vil modtage, JP.dk, 6. juni 2019)

“- Hvor er det sindssygt! Sådan lød bare et af de mange glædesudbrud blandt Radikale Venstre i Odense, da de fandt ud af, at de havde opnået kanonvalg ved valgstedet Camp U i Vollsmose. Partiet er blevet det markant største med 33,5 procent af stemmerne og en fremgang på 29,6 procent. Det fik de fynske politikere for Radikale Venstre til at hoppe og bryde ud i dans.” (TV2fyn.dk, 6. juni 2019)

Oploadet Kl. 11:48 af Kim Møller — Direkte link161 kommentarer
Arkiveret under:


4. juni 2019

Folketingsvalget 2019: Stem dansk! (Nye Borgerlige, Stram Kurs… Dansk Folkeparti)

Selvom man som nationalsindet borgerlig godt kan blive trist over meningsmålingerne, så må man huske på, at den borgerlighed der står til at tabe stort, er den pæne undskyldende borgerlighed. Den nationale højrefløj opsplittes nu i flere partier, nøjagtig som det er sket for venstrefløjen, liberalismen og kulturradikalismen. Det vil på sigt være en stor fordel.

De demokratiske socialister kan stemme på Dansk Folkeparti, de konservative/liberale kan stemme på Nye borgerlige, og resten,’disrupt’-segmentet kan søge mod Stram Kurs. Jo hårdere Paludan taler konsensus midt imod, jo mere plads bliver der Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. Win-win.

Jeg vil ikke lave en guide til de forskellige partier, blot opfordre højrefløjen til ikke at forfalde til partipolitisk kannibalisme. Ideologiske uoverensstemmelser kan og skal italesættes, men kampen for Danmark er altså vigtigere end Thulesen-Dahls fremtoning, Vermunds ægtefælle eller Paludans fortid.

Denne gang får Dansk Folkeparti ikke min stemme, og de vil jo nok blive valgets store taber. Det vigtigste set herfra, er at både Nye Borgerlige og Stram Kurs kommer ind. I Berlingskes vægtede gennemsnit står Nye Borgerlige til 3,0 procent, og Stram Kurs til 2,5. Det er formentligt undervurderet, særligt i forhold til sidstnævnte, og jeg spår at begge kommer ind med samme mandattal. Måske ender Nye Borgerlige lidt højere. Godt for Danmark!

Jeg kender adskillige kandidater for de tre partier, og der er masse af gode alternativer. Personligt har jeg borgerlige præferencer, men vigtigst er nu engang at Danmark forbliver dansk. Tre anbefalelsesværdige kandidater kunne være Claus Kvist Hansen (DF) i Østjyllands Storkreds, Jeppe Juhl (NB) i København og Omegns Storkreds og Uwe Max Jensen (SK) i Nordjyllands Storkreds.

(Anti-demokratisk hærværk mod Nye Borgerlige-plakater, Helsingør Station, 216. maj 2019; Foto: Tilsendt)

Oploadet Kl. 20:44 af Kim Møller — Direkte link112 kommentarer

Eva Selsing om valgdebat: ‘Flade overskrifter, med overbydning i det røde felt og ikke i dét konkrete’

I morgen tidligt åbnes folketingsvalget 2019, og skal man se positivt på det, så må man trods alt glæde sig over at teateret snart lukker. Licensregningen i min E-boks har ligget uåbnet i et år, men det fungerer fint for mig, omend jeg nok engang i 2020 bliver nødt til at ringe til DR og fortælle, at jeg hverken har telefon eller tv. De plejer at undskylde, når de har afliret remsen. Det manglede da også bare. Hvorfor skulle borgerlige købe dyre boliger til den politiserende komiker Huxi Bach eller Pernille Skippers korresponderende ægtefælle.

Flere har anmeldt gårsdagens debat i Koncerthuset, og skulle jeg se det, så ville det være ville blogrelateret, for livet er simpelthen for kort til den slags. MSM har kørt klima-narrativet ud i det absurde, godt hjulpet af venstrefløjens aktivistiske bagland i hovedstadsområdet. Danskerne elsker håndbold, og den hårdtskydende højrefløj har ikke en chance, sålænge venstrefløjen har bolden 100 procent i kontrol.

Vi diskuterer alt andet end det væsentlige, men selvom danskerne stemmer rødt i morgen, så sender de stadigvæk deres børn i araberfri-skoler, køber dyre boliger i araberfri-kvarterer og fremdeles. Det er langt nemmere at flytte krydset på valgdagen, end det er for børnene at skifte skole, men folk er tilsyneladende ligeglade. Dansk politik er her i 2019 fuldstændigt afpolitiseret.

Eva Selsing kommenterer gårsdagens ‘Demokratiets aften’ på DR1 – Én stjerne til DRs politiske teater. Et meget, meget dårligt stykke.

“Kim Bildsøe-Lassen er glad og oplagt og giver det hele et skønt, forlorent skær af folkelighed. Der er 1 time og 43 minutter, fordelt på 3 runder – sundhed, klima og udlændinge – og en lille morsomhed til sidst. De første 28 minutter kommer til at handle om rygning og lave cigaretpriser, efter en introfilm med en ryger.

En forebyggelsesmand vil hæve priserne en masse og høster stor applaus. Pernille Vermund bryder sig ikke om hetzen mod rygerne. Ingen applaus. Klip til Klaus Riskær, der vil have en art systembolag til cigaretter og alkohol, så det sælges kontrolleret. Applaus. … Pernille Skipper siger, at uligheden i sundhedsvæsnet er for stor. Applaus. Jeg tænker, om publikum mon er hentet ind fra DDR. …

Men det var altså fulde 28 minutter om cigaretter – i et program, der skal oplyse danskerne om substantielle emner op til valget – før tæppet går til anden akt, som er klima. Det er venstrefløjens nuværende omnibus-narrativ, og man kan mærke, at års kamp for at bringe sagen ud på alle platforme har virket. Det forrige røde narrativ, multikulturalismen, går det ikke så godt med, så det taler vi ikke rigtig om…

Vi ser en introfilm med et par unge, som fortæller, at vi er ved at ødelægge planeten. Ustabilt vejr, manglende is, dumt ikke-bæredygtigt landbrug og ked af det-musik i baggrunden. En pige siger, at hun ikke forstår at hun skal til eksamen, når kampen for klimaet ‘kan virke så meget mere vigtig’. Der er billeder fra en orkan og voiceover med et barns bekymrede tale om CO2. ‘Der skal gøres noget nu,’ siger en ung mand med manuskriptstemme. Klip til klimademo, hvor en af de talende unge piger går, tynget af weltschmertz, med et banner: ‘Jeg råber, fordi I ikke gør det’. Stor applaus fra salen, hvor den samme pige også sidder.

… Og så går overbydningen ellers i gang. Klimamål, klokken er 5 i tolv (eller er det 5 over?). Pernille Skipper siger til Thulesen-Dahl, at det er nødvendigt med en markant lavere svineproduktion i Danmark. Stor applaus. Indimellem klip til den pige, DR i dagens anledning havde gjort til moralsk overdommer. Det giver unægtelig mummespillet noget suspense med disse visuelle referencer, som naturligvis er helt, helt apolitiske. Surrealismen i at se de voksne på scenen forholde sig nervøst til dagens udvalgte og meget unge klimaaktivist gør showet filmisk.

… Pernille Skipper siger et eller andet kryptokommunistisk og høster stort bifald.

… Efter en hel time med cigaretpriser og klima er det blevet tid til udlændinge. Klip til introfilm om en kristen mand, som er en af de ’sidste kvoteflygtninge’, Danmark tog. Den unge mand fortæller, på dansk, at han er heldig, at han var en af de sidste. Scener fra hans gymnasium, hvor han giver highfives til sine kammerater, og han fortæller om sin opvækst i en flygtningelejr. Han har venner i Malawi, som er døde, og han vil ikke tilbage. Hans mor, som også er her, er sygeplejerske, men kan ikke få arbejde, fordi hun ikke kan dansk og skal tage sig af sine børn. Den unge mand vil på universitetet og leve sit liv i Danmark.

Klart, DR. Det er helt indlysende, at en velformuleret, fredelig, ung, kristen mand med et tydeligt ønske om at integrere sig, er repræsentativ for den udlændingestrøm, der har været til Danmark siden 1983. Ingen bias her. Således vinklet kan debatten begynde. … I stedet for holdningsundersøgelser, kriminalitetsstatistikker og -beretninger, terrortrussel og den ubrudte vækst i det islamiske parallelsamfund, fik vi en overbydning i kvoteflygtninge. …

Klip til Paludan, der fortæller om en mand, der blev overfaldet af indvandrere og efterfølgende blev synsskadet. Og nævner, at politiet frihedsberøver ham, når han gerne vil tale i Vollsmose, og ikke voldsmændene. Over til Søren Pape, der i denne akt har taget forargelsesansigtet på og ikke har et ord til overs for beretningen om overfaldet, men til gengæld harmes over Paludans manglende taknemmelighed over, at politiet beskytter ham. Det indkasserer Søren Pape aftenens voldsomste bifald for. …

Det endte således dér, hvor debatten har været i hele valgkampen: i flade overskrifter, med overbydning i det røde felt og ikke i dét konkrete, som er årsagen til så mange danskeres bekymring i forhold til indvandringen.

De røde vælgere fik et identitetsopbyggende, kalorietomt show med masser af applaus. De blå vælgere kunne se deres siddende politikere kvie sig under gruppepres, og hverken substansen i udlændinge- eller den økonomiske debat fik nogen opmærksomhed.

Oploadet Kl. 15:42 af Kim Møller — Direkte link46 kommentarer
Arkiveret under:
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper