8. april 2021

Dahl: ‘Den venstreorienterede magtovertagelse af dannelsesinstitutionerne er tæt på at være perfekt’

Identitetspolitikken er normalisering af venstreradikalt tankegods, og meget få konkretiserer den problematiske udvikling ligeså godt som Henrik Dahl. Her lidt fra en længere kommentar på JP.dk – Derfor er det nødvendigt, at vi genopliver debatten om indoktrinering.

“Gennem en fælles bekendt fik jeg for nylig præsenteret et uddrag af noget undervisningsmateriale, der i dagens Danmark anvendes til at undervise i begrebet ‘køn’.

Her kan man blandt andet læse, at begrebet kan opdeles på følgende måder: biologisk køn, juridisk køn, sprogligt køn, kønsidentitet og kønsudtryk. … Om begreberne cis og trans kan man i det samme materiale læse: ‘Når man taler om identitet og køn, kan man dele folk ind i to kategorier: Cispersoner og transpersoner.’ …

På den ene side kan man sige, at det ikke er løgn. På den anden side kan man sige, at det er en helt absurd fortegning og forvrængning af det store billede, hvor et numerisk marginalt fænomen sidestilles med et, der er over 99 gange større. Under dette ligger selvfølgelig en modvilje mod at bruge ordet ‘normalt’. …

Hele idéen om, at man ‘tildeles et juridisk køn’ er kort og godt en sproglig manipulation, der er beregnet på at skjule, at det, passet og personnummeret viser, er en fuldkommen objektiv og nøgtern afspejling af det biologiske køn. …

Normkritikken bør altid være voldsomt kontroversiel og bør altid være noget, der udfordres. Og hvorfor så det? … Denne indoktrinering med venstreorienterede idéer i enhver dansk dannelsesinstitution skal den omtrentlige halvdel af befolkningen, der ikke er venstreorienteret, naturligvis afvise.

… det er uacceptabelt at fremstille kontroversielle antagelser, som om de var ukontroversielle.

Dette er desværre, hvad der sker i disse år. Fordi den venstreorienterede magtovertagelse af dannelsesinstitutionerne er tæt på at være perfekt, og stort set intet borgerligt lys er i stand til at slippe ud fra de sorte huller af venstreorienteret dominans og ideologi, der er opstået.

(Morten Messerschmidt på Facebook, 8. april 2021)


Randahl Fink Isaksen, Konge af Twitterlands radikale ekkokammer: ‘Akram blev Tesfayes første offer’

Der var flere der hoppede på postulatet fra syriske Ghassan Abrahem, der i øvrigt stiller op for De Radikale i Holstebro. Her er det Twitterland-liberale Randahl Fink Isaksen, der kalder syriske Akram Bathish for Mattias Tesfayes første offer’. Han forsvarede nogle dage senere sin beskyldning med pseudo-argumentet ‘Familien mener…’. Twitter er den talende klasses radikaliserede ekkokammer.

(Fotos: Randahl Fink Isaksen på Twitter, 2021)

Twitterland

“… Hvem er så, målt på denne måde, den allermest centrale skikkelse i debatten på Twitter om det kommende folketingsvalg? Han hedder Randahl Fink Isaksen. …

Da jeg over telefonen spørger Isaksen, hvorfor han tweeter så meget, forklarer han, måske lidt overraskende, at han bliver klogere af det. … Selv om sociale medier ofte får skyld for at være ekstreme, radikaliserende, mudderkastende ekkokamre, så er Twitter, ifølge Isaksen, anderledes – i det mindste nogle gange. …

Isaksen har i skrivende stund 11.777 følgere, et stort tal for en dansk privatperson, som ikke er et offentligt ansigt. Men det er altså ikke alene mængden af følgere, som gør ham til en nøgleperson i den gruppe, der diskuterer folketingsvalget under hashtagget #FV19. Det er, fordi han er centralt placeret i netværket. Isaksen ikke bare kender mange, han forbinder rigtigt mange mennesker. (Zetland, 2019)

Oploadet Kl. 22:52 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer

Radikal rektor fører politisk kampagne imod hjemsendelser på fynsk gymnasium: ‘Vores kamp for Aya’

Tilbage i 2018 kæmpede rektor Henrik Vestergaard Stokholm for somaliske Ruwayda Abdisalan Hussein, og hendes forældre og fire søskende har netop fået forlænget deres opholdstilladelse. Så bliver der tid til kæmpe for syriske Aya Abo Daher, der i går fik besøg af Carsten Jensen på Nyborg Gymnasium. Politisk propaganda i skoletiden. De gider ikke engang skjule det.

“I går kom Carsten Jensen forbi skolen med sin søde kone, Liz Jensen, for at støtte vores kamp for Aya og alle de syrere, som står i samme triste situation. Carsten mødtes også med søde og dygtige Rahima Abdullah, som kæmper utrætteligt for sin veninde og klassekammerat på skolen – og alle andre udsatte i det her land. Jeg er så stolt af hende.

Carsten er fantastisk mand og har gennem årene været en fantastisk og kærlig støtte…” (Henrik Vestergaard

(Rektor Henrik Vestergaard Stokholm med Morten Østergaard og Carsten Jensen; Fotos: FB)



7. april 2021

Henrik Gade Jensen: Identitetspolitikken fører til ‘apati og resignation fra de bløde, borgerlige hjerter’

Socialdemokratisk realisme er bedre til at forsvare Danmark end borgerlige, der styres af frygten for at blive kaldt autoritære. Liberal behagesyge redder ikke Danmark. Skønt interview med sognepræst Henrik Gade Jensen i Kristeligt Dagblad, der desværre kræver login for at kunne læses i sin helhed – Mette Frederiksen er den bedste garant for Danmark som nationalstat.

“‘Den omsiggribende politiske korrekthed, som har fået ekstra vind i sejlene med identitetspolitikken, har indskrænket manøvrerummet i den politiske debat. Der skal næsten ingenting til at blive kaldt for nationalistisk, racistisk, stokkonservativ eller det, der er værre. Samlet set er der tale om en markant venstrehegemonisk tendens, som præger stort set alle samfundsinstitutioner, fra universiteter til skoler, organisationer, kirken og medierne. Og synes at blive statsbærende i EU. Det har gjort det sværere for borgerligheden at markere sig. Det borgerlige Danmark er sat skakmat – uden at det ved det.’

Men er det ikke muligt at gå kontra og udfordre den udvikling? Befolkningen som flest gider jo ikke identitetspolitisk halløj?

‘Jo, måske. Men der er alligevel en politisk afmagt over for venstredrejningen. Selvom man kan skrive kritisk om Kunstakademiet, universiteterne eller DR, så ændrer det ikke disse institutioners bias i stadigt mere venstreorienteret retning. Det er en ideologisk vind fra den identitetspolitiske venstrefløj, som er meget, meget kraftig, og som fører til en apati og resignation fra de bløde, borgerlige hjerter. Jeg oplever hegemonien på eksempelvis universiteterne som langt mere massiv, end den var i 1970’erne, hvor der rigtig nok var meget marxisme, men hvor der også var nogle fossiler, som tænkte dybere og ud fra et andet perspektiv. Det blev min redning dengang. De er væk i dag. Der er intet tilbage af det, der peger bagud på de substantielle klassiske værdier.’ …

‘… Ligesom de borgerlige partier følger den førhen borgerlige presse og tror, at kritisk journalistik er det samme som venstreorienteret. Det ser man blandt andet i tidligere borgerlige medier som Berlingske og Morgenavisen Jyllands-Posten, som også er præget af denne leflen for tidsånden…'”

(Sognepræst Henrik Gade Jensen foran Dannemare Kirke, 2021; Foto: Youtube)

“Borgerlige mennesker agerer som SF’ere i enkeltsager.” (Henrik Gade Jensen)

Oploadet Kl. 02:05 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer

BT bringer viral løgn med uændret vinkel: ‘Akram fik besked om udvisning af Danmark – nu er han død’

Propagandaen er intens i disse dage, men nogle gange bliver det hele lidt for gennemsigtig. BT bringer en historie om 61-årige Akram, der er gået viral, selvom de har researchet den ihjel. Akram døde ikke efter at have læst et brev fra Udlændingestyrelsen, men under en fodboldkamp med familien flere måneder senere. Hvis Mette Thiesen havde bragt en usand opdatering, så ville det give en overskrift ala: ‘Nye Borgerlig-politiker spreder usand historie’, men Asmaa Abdol-Hamid og radikale Rabih Azad-Ahmad har ikke den slags problemer. De behøver ikke tage udgangspunkt i virkeligheden, og behøver ikke engang beklage, når sandheden kommer på tryk.

Sådan vælger BT at fremlægge historien – 61-årige Akram fik besked om udvisning af Danmark – nu er han død.

“Anas kommer aldrig til at glemme det. I weekenden var han og familien ude og spille en omgang hyggefodbold i det gode vejr, da det skete. Uden varsel faldt hans far, Akram, om. Selvom Anas forsøgte at yde førstehjælp, og ambulancen kom hurtigt, stod faderens liv ikke til at redde.

Få måneder inden havde Akram fået et brev i sin e-boks, som Anas og resten af familien nu mener har været medvirkende til 61-årige Akram Bathishs alt for tidlige død. Brevet var fra Udlændingestyrelsen. Og indholdet var det, Akram Bathish og familien frygtede mest. En afgørelse om, at han skulle forlade Danmark.

… Akram Bathishs sag er ikke enestående.”

(Asmaa Abdol-Hamid, 160 delinger – Rabih Azad-Ahmad, 328 delinger; Facebook, 4. april 2021)

“Hans navn er Akram. Han var syrisk flygtning. Det lykkes ham at overleve bomber, krig og flugten til Danmark. Men i går fik han et brev fra Udlændingestyrelsen, hvor han blev oplyst, at han ikke længere har ophold i Danmark og, at han skal tilbage til Syrien. Akram fik hjertestop. Han lever ikke mere..” (Asmaa Abdol-Hamid, 3. april 2021)

“Han døde ikke af den brutale krig i Syrien, som har kostet tusindevis af uskyldige mennesker. Han døde af hjertestop, da han fik besked fra Udlændingestyrelsen om at han ikke kan få forlænget sin opholdstilladelse og skal sendes hjem til det krigshærget land. Det er simpelthen så umenneskeligt. …” (Rabih Azad-Ahmad, 3. april 2021)

“Akram flygtede fra Syrien, nu flygter han fra Danmark og fra denne verden. … Han døde ikke af den brutale krig i Syrien, som har kostet tusindevis af uskyldige mennesker. Han døde af hjertestop, da han modtog en påske e boks- hilsen fra Udlændingestyrelsen , om fratagelse af opholdstilladelsen og skal sendes hjem til det krigshærget land. Det er simpelthen så umenneskeligt.” (‘Syriske studerende i Danmark’ på Facebook, 4. april 2021)



6. april 2021

J-P Bonde (d. ’21): Eks-kommunisten, der drømte om ‘en fælles, europæisk, demokratisk forbundsstat’

Jeg har et lidt ambivalent forhold til netop afdøde Jens-Peter Bonde. På den ene side var han en af de største kritikere af EU, men på den anden side, så kan man ikke være på den rigtige side af historien, når man efter nogle år som radikal, i en alder af 26-27 år melder sig ind i Dannmarks Kommunistiske Parti. Han blev et toneangivende medlem, var en del af Centralkomitéen, og blev først partiløs i 1992, året efter Ole Sohn, da partiet eroderes indefra. Bonde holdt tale ved Danmarks Kommunistiske partis 100 års jubilæum for to år siden, og delte her eksempelvis scene med Sven-Erik Simonsen, formand for Dansk-Cubansk Forening.

‘Verden vil savne din utrættelige kamp for ligeværd og demokrati – hjemme som ude’, skriver familien på Facebook, og lader professor Uffe Østergaard stå for mindeordet: “Vi har mistet en stor europæer med Jens-Peter Bondes død.” Her lidt fra et NOTAT-interview (2012).

“‘Jeg troede, at EF-modstand var et skandinavisk og britisk fænomen, og ikke noget, der fandtes i andre EU-lande. Men dagen efter, 3. juni (1992, Kim), skriver den franske avis Libération på forsiden ‘Merci le Danemark!’- Tak, Danmark. Og det viste sig så at være symptomatisk for reaktionen rundt om i Europa. De havde i den grad glædet sig til, at der var nogen, der gokkede dem i Bruxelles’. ‘I de dage gik min modstand fra at være dansk eller nordisk til at være europæisk’, siger Bonde med henvisning til den opbakning han fik i den kommende tid – i Tyskland, i Storbritannien, i Italien osv. …

‘Men jeg er ikke imod. Jeg har aldrig været imod den smukke drøm om en fælles, europæisk, demokratisk forbundsstat. Det er og forbliver en meget smuk drøm. Jeg kan bare ikke se den realiseret, fordi jeg ikke kan se, hvordan de to forudsætninger solidaritet og mobilitet skulle kunne komme til stede’. …

Jeg var ikke specielt meget imod EF. Jeg arbejdede med uddannelsespolitik i Studenterfronten i Århus og var næst- formand i Studenterrådet. Det var min verden dengang. … Jeg har faktisk aldrig nået at tage stilling til, om jeg er for eller imod EF, – hvor pudsigt det end lyder. Fordi jeg blev engageret i at rette op på de vanvittige udsagn, som politikere og eksperter kom med om, hvad EF var. Det var det, der fangede mig. Så kom jeg ind i Folkebevægelsens miljø. Men det var ud fra en europæisk og ikke en nationalistisk tankegang, og som sagt blev jeg fanget af, at ja-siden ikke sagde sandheden.” (Jens-Peter Bonde, NOTAT, 2012)

(Collage: Jens-Peter Bonde, medlem af Danmarks Kommunistiske Parti 1975-1992)

Vi har mistet en stor europæer med Jens-Peter Bondes død. Han gjorde siden 1970 politisk karriere på at kritisere EU for svindel, manglende demokrati og åbenhed. Valgt ved det første direkte valg til EU-parlamentet i 1979. Oprindelig med krav om dansk udmeldelse, men efter folkeafstemningen i 1986 som konstruktiv kritiker. Også efter at han i 2008 holdt op som parlamentariker, fortsatte han med at operere på den europæiske politiske scene for et reformeret, demokratisk samarbejde.” (Mindeord af Uffe Østergaard, Facebook, 2021)

Oploadet Kl. 12:26 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer

Bjørnskov: “.. Texas og Georgia burde være på forsiden, men journalister ignorerer dem fuldstændigt.”

De danske medier læser stadig alt om USA gennem en Trump-prisme, og derfor er gode erfaringer med genåbning i Texas, Georgia og Florida en historie der ikke bliver fortalt. Der er ingen redaktionelle valg, blot oversat antipati. Personligt ser jeg frem til total genåbning, og kan passende citere provinske Peter Sommer: “Jeg er ikke bange for at dø, men for at leve for lidt.” (Vi Der Valgte Mælkevejen, 2019)

God kommentar af Christian Bjørnskov hos Punditokraterne – Genåbningserfaringer, politik og håb.

“Den glimrende Jeffrey Tucker fra the American Institute of Economic Research skrev forleden en kort artikel med titlen, Why Is Everyone in Texas Not Dying? I artiklen tager Tucker udgangspunkt i at Texas guvernør Gregg Abbott den 1. februar afskaffede alle restriktioner og bragte staten tilbage til formel normalitet. En hel række politikere og epidemiologer kaldte beslutningen vanvid og advarede mod den bølge af Covid-smitte, der ville skylde ind over staten, og påstod at texanerne nærmest ville dø som fluer uden en statslig nedlukning. Det hele minder meget om diskussionerne i Danmark i foråret, da man begyndte at åbne samfundet en smule op.

Sagen er blot, at præcist ligesom i Danmark i foråret 2020, er smitte- og dødstallene ikke steget efter genoplukningen. Der er endda tale om en fuld genopåbning, som i Texas er blevet efterfulgt af et fald i smittetallet på cirka 30 procent. Georgia, der åbnede op allerede i slutningen af april – statens politiske ledelse gjorde præcist hvad man havde lovet, da man lukkede ned for at beskytte hospitalsvæsenet fra overbelastning og derefter opdagede, at det ikke skete – og staten har haft en ganske almindelig virussæson. Florida, der har været næsten fuldt åbent siden starten af september, har haft relativt mange dødsfald, men færre end det hårdt nedlukkede Californien. …

Et af de mest absurde forhold i det sidste års dystopiske tilværelse har netop været, at epidemiologer, politikere og andre meningsdannere har advaret gang på gang om, at hvis man ikke lukkede mere ned, ville alt gå galt, og hvis man åbnede samfundet op, ville dødstallet eksplodere. Men det er aldrig sket! I stedet for at lære af de erfaringer, der nu er med nedlukninger og genåbninger – erfaringer som bekræfter, at den epidemistrategi, de fleste lande havde i 2019, og som advarede mod nedlukninger, var korrekt – er medier begyndt at censurere forskere, der ikke støtter de statslige linjer. En af de mest citerede epidemiologer i verden, Harvards Martin Kulldorff, er i således blevet censureret på Twitter. Andre steder handler det ikke om censur, men mediers selvcensur når journalister er overbeviste om statens linje, og derefter gør livet svært for deres kolleger, der gerne ville være skeptiske og gøre deres journalistiske arbejde ordentligt. Erfaringerne fra Texas og Georgia burde være på forsiden, men journalister ignorerer dem fuldstændigt.

(Ribe Domkirke med det 52 meter højde fæstningstårn til venstre, Ribemarsken, Påskedag 2021)

Oploadet Kl. 10:38 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer


5. april 2021

René Kural, arkitekt: “Forskning viser, at man ekskluderer piger og kvinder”, og ‘andre kønsidentiteter’

Berlingskes Holger Dahl serverer en række solide borgerlige argumenter, der af ‘eksperterne’ omgående drejes i feministisk retning. Holger er en midaldrende hvid mand, og hans prioriteter er aldrig relevante. Man ekskluderer piger og kvinder, og andre kønsidentiteter, lyder det eksempelvis fra en ‘Det Kongelige Akademi’-arkitekt.

Fra Berlingske.dk – Byen er blevet en for stor legeplads, lyder arkitektkritik: ‘Forskning viser, at man ekskluderer piger og kvinder’.

“For nylig kritiserede Berlingskes arkitekturanmelder, Holger Dahl, årtiers byudvikling for at omdanne hovedstaden til en stor legeplads, hvor skaterramper, parkourbaner og basketnet er blevet kendetegnende for ‘et manisk og påtrængende fokus på aktivitet i nye byrum’.

Jeg føler, jeg bliver tvunget til at være med i en leg, jeg ikke er interesseret i. Hvorfor kan man ikke få lov til at sidde i fred og selv finde på noget?,’ spørger Holger Dahl, som hverken jubler over Den Røde Plads på Nørrebro, en ny aktivitetsplads i samme bydel med boldbane, siddemøbler og en lysende glorie, trampoliner i Havnegade, eller skaterramper i Aldersrogade og på Enghave Plads.

‘Det jeg synes tager overhånd er den der automat-legemani. Det er en infantilisering af det offentlige rum, som jeg ikke synes hører nogen steder hjemme. Det virker påtrængende og begrænsende. Hvis man taler kreativitet, hvorfor må man ikke selv finde på noget? Der savner man tilliden til borgerne,’ siger Holger Dahl…

… især unge og kvinder efterspurgte noget andet end skaterramper og parkourbaner. … Kønsperspektivet fylder også hos René Kural, arkitekt og leder af Activity and health-enhancing Physical Environments Network (APEN) og Active Cities Network (ACN) på Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering.

Forskning viser, at man ekskluderer piger og kvinder. Jeg tror, det er, fordi man mangler viden om, hvad der skal til for at bestemte målgrupper får plads i byen,’ siger René Kural…

Mange mener, det er provokerende, at jeg siger, at vi tegner til mænd. Og nogle mener, det er voldsomt gammeldags og stereotypt, fordi der også er andre kønsidentiteter. Der smider jeg håndklædet i ringen. Det ved jeg ikke meget om. Indrømmet. Der kan man godt ende med igen at overse nogle. …,’ spørger René Kural, som ser nye vinde blæse i forhold til planlægningen.”

(Post-feministisk byrum i Netflix-filmen Bright, 2017; Foto: Youtube)

Oploadet Kl. 10:31 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer


31. marts 2021

Englænder vil ikke søge om dansk indfødsret: “Hvis jeg deltog i den ceremoni, ville jeg legitimere den.”

Hvis han ikke er dansk i hjertet, men er ‘engelsk i hjertet’, så skal han naturligvis ikke have dansk indfødsret. Og i øvrigt giver det ikke rigtigt mening at kritisere staten Danmark for at føre en ‘dem og os’-ideologi’. Nationalstaten er per definition afgrænsende, så det er ikke ‘nationalkonservative’ han har et problem med, men nationalstaten som legitim aktør.

Bemærk også hans brug af det racisme-associerende udtryk ‘folk med mørk hud’. Det er nok ikke tilfældigt at gymnasielærer Mike Bowden valgte at sende sit læserbrev til Politiken – Mette og Mattias, jeg vil vide, hvorfor I ikke stoler på mig.

“… efter Brexit bliver jeg ofte spurgt, hvorfor jeg ikke søger statsborgerskab.

‘Det vil være så meget nemmere, siger folk. ‘Og så kunne du også stemme ved folketingsvalget. Tænk at undervise unge i samfundsfag uden selv at kunne stemme’. Og de har ret. Det ville gøre tingene meget nemmere, hvis jeg var juridisk dansk. Og jeg ville med glæde tage imod det danske statsborgerskab, hvis det blev mig tilbudt. Men det gør det ikke, for Danmark stoler ikke på mig. Danmark føler ikke, at det, jeg har udrettet de seneste 20 år, er nok. Det danske pas er den hellig gral og for at få lov til at drikke af den, skal man vise sit værd. Og det er en omstændelig affære.

… Hvorfor stoler man ikke på, at jeg ikke har rejst til Syrien eller sendt mine børn på genopdragelsesrejse dernede. Hvorfor skulle jeg gøre det? Jeg indrømmer dog gerne, at jeg har sendt dem jeg til Nordøst London, for at de kan lære at holde med Tottenham i stedet for danskernes favorithold, Liverpool. Måske er det derfor, man ikke har tillid til mig? … Det må være ydmygende for de tusindvis af ærlige ansøgere fra Mellemøsten at blive set på som skyldige, før det modsatte er bevist.

Jeg føler, at hvis jeg udfylder ansøgningen, støtter jeg den nationalkonservative, mistænkeliggørende dem og os-ideologi, der ligger bag spørgsmålene. Men lad os bare lege, at jeg udfyldte ansøgningsskemaet, bestod indfødsretsprøven og kvalificerede mig til at blive statsborger. Selv da skulle jeg endnu en gang lade mig håne som fremmed: Jeg ville nemlig skulle give håndtryk for at få statsborgerskabet.

Håndtryksritualet er designet til at spænde ben for folk med mørk hud – muslimer – på målstregen. Lige når de tror, det hele er i hus, så kommer den sidste fælde. Hvis du af religiøse årsager ikke vil give håndtryk, så tager Danmark det hele fra dig. … Hvis jeg deltog i den ceremoni, ville jeg legitimere den. Og det nægter jeg. … Seneste skridt i Christiansborgs evig kapløb om at overgå hinanden i stramninger har Venstre erklæret, at partiet ønsker sig såkaldt værdikontrol. Venstre vil have, at jeg skal bevise, at jeg er ‘dansk i hjertet’. Desværre, jeg er engelsk i hjertet, thank you very much. Så jeg er dumpet.



30. marts 2021

Nu er Socialdemokraterne de onde højreorienterede: Amnesty International vs Mette Frederiksen…

Der findes ikke meget godt at sige om den nuværende regering, men i det mindste får Mette Frederiksen NGO’er såsom Amnesty International og Mellemfolkeligt Samvirke til at bekende kulør. Det er venstreradikale frontorganisationer, og vil ikke danskerne noget godt. De skal holdes ud i strakt arm, også økonomisk.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper