24. oktober 2016

Norstat for Altinget: Udlændingepolitikken er vigtigste emne for danskerne, som før valget i 2001…

Udlændingepolitikken har reelt været det vigtigste emne i tyve år, og havde medierne ikke lagt emnet død under valgkampen i 2011, så var Helle Thorning-Schmidt aldrig blevet statsminister. Fra Altinget – Udlændingepolitik er vigtigst for vælgerne.

“41 procent af danskerne har udlændingepolitik som et af de tre mest afgørende emner, når de skal sætte krydset ved folketingsvalget. Dermed indtager udlændingepolitik førstepladsen på vælgernes dagsorden. Det viser en meningsmåling foretaget af Norstat for Altinget.

Det er især vælgere, der ønsker opstramninger, der ser udlændingepolitikken som afgørende for deres stemmeafgivning.

Resultatet understreger tendensen til, at udlændingepolitik nu igen er helt afgørende for en stor gruppe vælgerne, som man eksempelvis så det før valget i 2001. Blandt partierne på venstrefløjen fylder udlændingepolitik meget mindre.”

Oploadet Kl. 09:53 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer
Arkiveret under:


29. maj 2015

Yougov for Metroxpress: Dansk Folkeparti er landets største parti, hvis det stod til førstegangsvælgere

Torsdag kunne Metroxpress fortælle, at hvis det stod til førstegangsvælgerne, så ville Lars Løkke Rasmussen være statsminister om tre uger. Det fortælles desuden, at “Enhedslisten og Liberal Alliance står kanonstærkt blandt unge vælgere”. Som man kan se på den grafiske illustration af Yougov-målingen, så er det korrekt at kommunistiske Enhedslisten og liberale LA står uforholdsmæssig stærkt blandt unge, men målingen fortæller også at Dansk Folkeparti med 17,7 procent faktisk er det største parti blandt førstegangsvælgerne.

(Metroxpress, 28. maj 2015, s. 4; collage)

Oploadet Kl. 06:41 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


9. marts 2015

Altinget: Hver anden dansker vil mindske ikke-vestlig indvandring, 9 procent vil lempe endnu mere…

Der har aldrig været flertal for masseindvandring, men det er nu alligevel interessant, at der blot er 9 procent som vil åbne grænserne endnu mere. Selv folk der stemmer på Det Radikale Venstre eller Enhedslisten, må således – konkret adspurgt – være imod partiernes værdipolitiske mærkesager. Fra Altinget – Flertal vil mindske ikke-vestlig indvandring.

“Diskussionen om parallelsamfund, bandekriminalitet og religiøs radikalisering i kølvandet på terrorangrebet har gjort danskerne mere kritiske over for ikke-vestlig indvandring. Det er den nærliggende tolkning af ny meningsmåling fra Norstat for Altinget udført en uges tid efter drabene i København.

I målingen er respondenterne spurgt, om de vil stramme, lempe eller beholde de nuværende regler for ikke-vestlig indvandring til Danmark, og strammersiden står nu stærkere end i mange år.

50 procent svarer ja til, at reglerne for indvandring fra ikke vestlige-lande skal strammes, 28 procent vil bevare de nuværende regler, mens 9 procent ønsker lempelser.”



31. januar 2015

Skolevalg 2015 uden nationalkonservative mærkesager: Intet om EU, indvandring, integration, Islam…

Torsdag blev der landet over afholdt ‘Skolevalg 2015’ i folkeskolens 8. og 9. klasser. Blå blok vandt med hele 57,9 pct, og valgets bestridte sejrherre var Venstre med 27,4 pct. I modsætning til mere ‘voksne’ meningsmålinger, så fik både Liberal Alliance (11 pct) og Det Konservative Folkeparti (10,5 pct) flere stemmer end Dansk Folkeparti (9 procent). Selv Radikale Venstre, der i skrivende stund skraber bunden, fik flere stemmer (9,9 pct).

Det er selvfølgelig ikke utænkeligt, at Dansk Folkeparti er underrepræsenteret blandt unge, men en del af forklaringen skal findes i metoden. Fra administrativt hold, formentligt som udtryk for en slags konsensus blandt ungdomspartier tilknyttet DUF, er der udvalgt 25 emner, og hvert parti har så valgt tre at gå til valgkamp på. I forhold til værdipolitikken er emnerne meget venstredrejede, og i forhold til Dansk Folkepartis tunge mærkesager – EU og alt relateret til indvandring, er alternativerne meget langt fra skiven.

I mangel af bedre valgte Dansk Folkeparti: ‘Afskaf racismeparagraffen’, ‘Afskaf social dumping’ og ‘Hårdere straffe for personfarlig kriminalitet’. Eneste politiske mærkesag Dansk Folkeparti har alene er afskaffelsen af racismeparagraffen, der i sagens natur ikke gør hverken fra eller til.

Hvor Dansk Folkeparti ikke har haft mulighed for at sætte indvandring og EU til debat, så er emner såsom ‘Ligelig fordeling af flygtninge i EU’ og ‘Afskaf 24 årsreglen’ næsten skræddersyet til modpolen Det Radikale Venstre og Enhedslisten. Derudover er masser af ikke-dagsordensættende røde emner såsom ‘Sænk momsen på økologiske fødevare’, ‘Indfør minimumspriser på alkohol’, ‘Privatskoler skal tage et socialt ansvar’… Hvordan kan momsen på økologiske porrer være et vigtigere politisk emne end kædeindvandring fra islamiske lande?

(Skolevalg 2015 med 25 mærkesager, intet om EU og indvandring)

Jeg bad Skolevalgets projektleder Christian Juul Lentz forklare mig rationalet bag de valgte mærkesager. Et flot ikke-svar.

“Det har ligget os meget på sinde at udvælge nogle mærkesager, som alle partier kan genkende sig selv, og som vil kunne have interesse for 8. og 9. klasser. Derfor er mærkesagerne udformet i samarbejde med bl.a. ungdomspartierne, fagkonsulenterne i samfundsfag fra Centre For Undervisning, Leon Dalgas Jensen (Ph. d. og lektor i historie og samfundsfag ved UCC), Danske Skoleelever og Dansk Ungdoms Fællesråd og bygger desuden på de erfaringer, vi har fra Folketingets Ungdomsparlament.

Mærkesagerne er udvalgt under hensyn til en række kriterier. Der er taget højde for

– balance ift. det politiske spektrum
– emnemæssig adspredelse
– fordelingen mellem mærkesager af økonomisk/værdipolitisk karakter
– for virkelighedsnære/etiske problematikker
– at elever i både by og land føler sig repræsenteret”



21. januar 2015

Forskere i chok: Dansk Folkepartis indvandrerpolitik er ikke længere stram nok for en del af danskerne

Der er et eller andet komisk over røde samfundsforskere, der ikke rigtig vil indse at der findes noget mere højreorienteret end et socialdemokratiseret Dansk Folkeparti. Fra Jyllands-Posten – En ny højrefløj på vej i dansk udlændingepolitik.

“I årevis har Dansk Folkeparti været den yderste flanke på udlændingespørgsmålet i den politiske debat. Selv har de kaldt sig midterparti, men hverken kommentatorer eller forskere har kunnet få øje på nogen nævneværdig modstand fra højre.

Men nu har en ny bevægelse af nationalkonservative tilsyneladende vakt en folkelig interesse, viser en ny måling foretaget af analyseinstituttet Wilke for JyllandsPosten.

‘Det overrasker mig virkelig,’ siger Chris Holmsted Larsen, der er forsker i politisk ekstremisme på RUC.

Hidtil har han fulgt den gængse opfattelse blandt valgforskere og politiske kommentatorer, at der ikke var folkelig grobund for en udlændingepolitik, der var strammere end Dansk Folkepartis, men den nye måling viser, at 13 pct. af danskerne ’savner et parti, der har en strammere udlændingepolitik end Dansk Folkeparti’, og ligeledes 13 pct. ville overveje at stemme på ‘et nationalkonservativt parti til højre for Dansk Folkeparti med stop for indvandringen som hovedemne’. …

Det er særligt blå blok, der er interesseret i et nationalkonservativt parti. 21 pct. blandt de borgerlige vælgere ville overveje at stemme på sådan et parti – flest hos Dansk Folkeparti.”



20. august 2014

Epinion-måling for DR Nyheder – Blot hver 11. dansker mener udlændingepolitikken er vigtigste emne

Som man spørger får man svar, men mon ikke Epinion efterfølgende evaluerer, at der nok var drejet lidt rigeligt på skruerne. Fra DR Online – Udlændingepolitik fylder markant mere hos blå bloks vælgere.

“Integration, flygtninge og indvandrere er blandt top fem på listen over vigtigste politiske dagsordener, hvis man spørger vælgerne. Således siger ni procent af vælgerne i en måling, som Epinion har foretaget for DR Nyheder, at udlændingespørgsmålet er det, der er vigtigst, at politikerne tager sig af lige nu.

For hos rød bloks vælgere fylder udlændingepolitikken ikke det store: Her siger to procent af S-R-SF-EL-vælgerne, af udlændingespørgsmålet er det vigtigste. Til gengæld har 16 procent af blå bloks vælgere det som nummer ét på deres dagsorden. …

På førstepladsen på listen over vælgernes vigtigste dagsordenen ligger arbejdsmarkedspolitik/arbejdsløshed, som samlet set 16 procent af vælgerne peger på. Herefter følger velfærdspolitik generelt med 13 procent, sundhedspolitik/hospitaler også med 13 procent og økonomisk politik med ni procents opbakning fra vælgerne.”

(BT.dk, 16. august 2007: Hver tiende tror, at Elvis lever)

Oploadet Kl. 11:30 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


29. maj 2014

Onsdag d. 28. april 2014: Dansk Folkeparti er for første gang Danmarks største parti i en meningsmåling

Onsdag den 28. maj 2014 blev dagen, og den er værd at bide mærke i, selvom det i skrivende stund blot er en enkelt Yougov-meningsmåling efter mediernes karaktermord på Lars Løkke Rasmussen. Fra Metroxpress – Historisk: DF er nu Danmarks største parti.

“For første gang nogensinde er Dansk Folkeparti Danmarks største parti i en vælgermåling. Hvis der var folketingsvalg i dag, ville DF få 23,9 procent af stemmerne.

– Det er en meget dramatisk og opsigtsvækkende måling og en bragende succes for Kristian Thulesen Dahl oven på EP-valget. Holder det her frem til valgdagen, vil der være tale om et historisk jordskred, siger politisk kommentator på Børsen Helle Ib…

[…]

Professor og valgforsker Rune Stubager, Aarhus Universitet, påpeger, at man skal tilbage til den smalle V-regering fra 1973-1975 eller VKR-regeringen fra 1968 for at finde en situation, hvor landets største parti fra den vindende blok ikke leverede statsministeren.

Tilbage i 1968 blev den radikale Hilmar Baunsgaard statsminister, selv om De Radikale var mindre end både V og K. Oh i 1973 indtog Venstre Statsministeriet, selv om Fremskridtspartiet blev større end V ved jordskredsvalget.

Stubager vurderer på linje med Thuelsen Dahl selv, at DF får svært ved at holde sig foran Venstre frem til valgdagen:

– Enten forsvinder Løkke, eller også forsvinder sagen.”

Oploadet Kl. 12:10 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


31. marts 2014

DF størst i en Sentio-måling – Valgforsker problematiserer meningsmålinger: De favoriserer vinderholdet

For et par uger siden kom den hidtil bedste meningsmåling for Dansk Folkeparti. En meningsmåling foretaget af Sentio Research for Dispatch International gav partiet en vælgertilslutning på hele 27,1 procent, mere end Venstre og Socialdemokraterne.

(Sentio Research for Dispatch International, 19. marts 2014; DI)

Fra Berlingske – Valgforsker foreslår pause fra meningsmålinger op til et valg.

“Når vælgerne bliver forholdt den ene meningsmåling efter den anden helt op til et valg, går det ud over deres mulighed for uforstyrret at beslutte, hvor de vil sætte deres kryds. Derfor så Johannes Andersen, valgforsker på Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet, gerne, at man stoppede med at offentliggøre meningsmålinger et par uger før et valg. …

Et nyt forskningsresultat fra Københavns Universitet viser, at danskerne i høj grad lader sig påvirke af meningsmålinger. Det betyder, at nyheden om gode meningsmålinger for et parti kan få nogle vælgere til at tilslutte sig vinderholdet, mens partier i tilbagegang kan lide endnu et knæk som følge af dårlige meningsmålinger.

… hvis man gjorde valgkampen fri fra meningsmålinger den sidste uge, vil man undgå, at målingerne bliver en form for billede på, hvor succesfulde partierne har været med at få hinanden til at fremstå utroværdige, mener valgforskeren.”

Oploadet Kl. 07:01 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


12. marts 2014

Europa-konservative Bendt Bendtsen: EU er ikke en a la carte restaurant, “sådan spiller klaveret ikke”

På TV2 News harcelerer konservative Brian Mikkelsen over at danske skatteydere nu også skal finansiere børnepenge til herboende udlændinges eks-koner, men det er en gratis omgang når nu den konservative EP-spidskandidat Bendt Bendtsen argumenterer for det modsatte i Berlingske – EU er ikke en à la carte restaurant.

“EU bør stramme op over for lande som Norge og Schweiz. De opfører sig som om, at EU er en a la carte restaurant, hvor man tager det søde og lader det sure ligge. Det er måske den tankegang som nu breder sig til Storbritannien, hvor Cameron sætter spørgsmålstegn ved selveste arbejdskraftens frie bevægelighed. … Sådan spiller klaveret ikke, og briterne må finde ud af om de er med eller ikke med.

Det står EU-landene og lande som Schweiz og Norge frit for at kappe båndet til fælleskabet – men så bør det følgelig have konsekvenser. Hvis protektionismen får lov at trives knagersamarbejdet i fugerne og utrygheden spreder sig. Det er der ingen, der er tjent med.”

(Yougov for Metroxpress: “… Dansk Folkeparti fortsætter rekorden til 24,1 procent”)

Oploadet Kl. 11:23 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


25. februar 2014

Yougov for Metroxpress: Dansk Folkeparti fortsætter fremgangen – 23, 8 pct., blot 0,5 pct. fra Venstre

Sverigedemokraterna er en højreradikal ’sekt’ forklarede Mrutyuanjai Mishra for et par dage siden i svenske Expressen, og i dagens Politiken inkluderer han Dansk Folkeparti i angrebet. Det ville være befriende med folkeafstemninger om DF’s mærkesager.

Fra Metroxpress – Så mange stemmer DF: Mulehår fra at overhale V som Danmarks største parti.

“Næsten hver fjerde vælger ville stemme på Dansk Folkeparti, hvis der var valg i dag, og DF er nu kun marginale 0,5 procentpoint fra at kunne kalde sig selv Danmarks største parti. Det viser en vælgermåling, som YouGov har foretaget for metroxpress. …

Partiformand Kristian Thulesen Dahl (DF) og co. står helt helt præcist til at høste 23,8 procent af vælgerne og 42 mandater i Folketinget, mens Venstre med 24,3 procent og 42 mandater kun lige akkurat stadig er Danmarks største parti.

… Dansk Folkepartis himmelflugt er ikke kun Socialdemokraternes hovedpine. Thorning og co. har siden valget i 2011 afleveret cirka 98.500 vælgere til DF, men Kristian Thulesen Dahl og DF har stukket snablen endnu dybere ned i Venstres vælgerkrukke og suget cirka 124.000 frafaldne V-vælgere til sig, viser YouGovs analyse af vælgervandringerne siden valget i september 2011.”

Oploadet Kl. 13:50 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper